En styrket produktorienteret miljøindsats
Et debatoplæg

Resume:
Alle produkter påvirker miljøet - når de fremstilles, når de bruges, og når de bortskaffes. Regeringens Natur- og Miljøpolitiske redegørelse i 1995 satte bl.a. fokus på miljøbelastningen fra vores produktion, brug og bortskaffelse af produkter. En af de centrale konklusioner i redegørelsen var, at de alvorlige miljøproblemer kræver, at den hidtidige miljøbeskyttelse suppleres med en indsats , der sætter ind over for alle dele af produkternes livscyklus. Dette vil ske i et tæt samarbejde med de aktører, der har inflydelse på produkternes miljøbelastning. Målet er en større udvikling, produktion og afsætning af miljørigtige produkter. Miljøstyrelsen har som opfølgning herpå lavet dette oplæg til en styrket produktorienteret miljøindsats.

Indholdsfortegnelse
Kolofon

Miljø- og Energiministeriet
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
DK-1401 K.
Tlf. : 32660100
Fax: 32660479
e-mail : mst@mst.dk

Kan købes i Miljøbutikken

Indholdsfortegnelse:

Forord

 Referencer

En styrket produktorienteret miljøindsats

Forord

Vi bruger tusinder af produkter i dagens Danmark - f.eks. vaskemidler, TV-apparater, biler, tekstiler m.m.m. Alle produkter påvirker miljøet - når de fremstilles, når de bruges og når de bortskaffes.

Regeringens Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse i 1995 satte bl.a. fokus på miljøbelastningen fra vores produktion, brug og bortskaffelse af produkter. En af de centrale konklusioner i redegørelsen var, at tidens alvorlige miljøproblemer kræver, at den hidtidige miljøbeskyttelse suppleres med en indsats, der sætter ind over for alle dele af produkternes livscyklus. Dette bør ske i et tæt samarbejde med de aktører, der har indflydelse på produkternes miljøbelastning. Målet er en større udvikling, produktion og afsætning af miljørigtige produkter.

Miljøstyrelsen har som opfølgning herpå lavet dette oplæg til en styrket produktorienteret miljøindsats.

Oplægget er skrevet til miljøinteresserede blandt politikere og alle de væsentlige aktørgrupper for en produktindsats, herunder produktudviklere, producenter, handelsvirksomheder, miljøadministrationen, forbrugere, vidensleverandører m.fl..

Miljøstyrelsens oplæg til en styrket produktindsats bygger primært på bidrag fra rundbordssamtaler med en række vigtige danske aktører, på Erhvervsministeriets ressourceområdeanalyser, på samtaler med miljømyndighederne i Holland, Tyskland, Sverige og EU-Kommissionen samt på de hidtidige danske erfaringer med en produktorienteret miljøindsats. I rundbordssamtalerne har industrien, forbrugerne, detailhandlen, arbejdstagerne, de grønne organisationer, kommuner, amter og en række fagministerier været repræsenteret.

I oplæggets kap. 1 gives en sammenfatning af de seks følgende kapitler. I kap. 2 sættes fokus på de nationale og globale miljøproblemer, der skaber behovet for en styrket produktindsats. I kap. 3 beskrives processen i produktindsatsen og de overordnede miljømål, erhvervsmål samt mål for arbejdet med produktindsatsen. I kap. 4-6 analyseres rammer og vilkår for produkterne, markedet og aktørerne. Målet er at få beskrevet mulighederne for at styrke den produktorienterede miljøindsats. I kap. 7 gennemgås Miljøstyrelsens forslag til indsatsområder og konkrete initiativer for produktindsatsen. Nogle af forslagene vil betyde helt nye aktiviteter, andre tager afsæt i eller styrker eksisterende aktiviteter på produktområdet.

Oplægget sendes nu i bred høring og vil herudover blive præsenteret og diskuteret ved en række arrangementer i løbet af det næste halve år. På baggrund af debatten og reaktionerne vil elementerne og initiativerne bliver overvejet inden der lægges op til politisk stillingtagen.

Som det fremgår af oplægget, er dialogen med alle - fra produktudviklere og producenter til forhandlere og forbrugere - af meget stor betydning for produktindsatsen. Derfor håber jeg meget, at oplægget vil kunne skabe en god og frugtbar debat om, hvordan vi kan styrke den produktorienterede miljøindsats.

København, november 1996

Erik Lindegaard, Direktør i Miljøstyrelsen

En styrket produktorienteret miljøindsats

1. Sammenfatning

Oplægget præsenterer Miljøstyrelsens udkast til en styrket produktorienteret miljøindsats.

Oplægget er blevet til på baggrund af en række af rundbordssamtaler og løbende kontakter med erhvervslivets organisationer og relevante myndigheder.

Oplæg til debat

Formålet med oplægget er at bidrage til en offentlig debat om tilrettelæggelsen af de kommende års indsats på produktområdet - særligt bør dette oplæg drøftes af og med de aktører, der berøres af indsatsen. Der lægges bl.a. op til, at de overordnede mål, elementerne i indsatsen og forslagene til konkrete initiativer drøftes. Der lægges også op til, at det drøftes, hvordan der kan samarbejdes omkring den styrkede indsats.

Oplægget er sendt i bred høring og vil herudover blive præsenteret ved en række arrangementer i løbet af det næste halve år. I lyset af debatten og reaktionerne på høringen vil de foreslåede elementer og initiativer blive overvejet, så den produktorienterede miljøindsats kan fremlægges til politisk stillingtagen.

Der er tale om at se problemerne på en langsigtet og helhedsorienteret måde. Derfor kan indsatsen ikke gennemføres alene ved at sætte en række konkrete initiativer i gang. Der er tale om en fortsat proces, som over en årrække skal dreje udviklingen og forbruget i en mere miljøvenlig retning - i et løbende og tæt samarbejde med aktørerne.

Den globale udfordring

FN skønner, at verdens befolkning om 35 år er fordoblet i forhold til i dag. Mange lande i Østeuropa, Asien og Sydamerika er inde i en rivende økonomisk vækst. De fattigste lande har et berettiget håb om - og samtidig et krav på - at kunne forbedre levestandarden i de kommende år. Denne udvikling vil medføre et markant større globalt forbrug. Skal det undgås, at en forbrugseksplosion udhuler verdens ressourcer og varigt ødelægger miljøet for kommende generationer, er det nødvendigt med en styrket miljøindsats, der retter sig mod alle aspekter af vores forbrug af produkter.

Produkt, marked og aktører

Det er med andre ord nødvendigt at nedbringe den miljøbelastning, som er knyttet til produktion, brug og bortskaffelse af produkter. Indsatsen skal sikre, at der udvikles produkter med langt bedre miljøegenskaber, end dem, vi kender i dag. Men indsatsen skal også sikre, at de mere miljøvenlige produkter kan afsættes i konkurrence med de miljømæssigt ringere produkter - og det i så store mængder at det medfører miljømæssige forbedringer. Det er altså nødvendigt at fokusere på det marked, som produkterne konkurrerer på, samt på de aktører der har indflydelse på dette marked.

Den nationale udfordring

Det er en miljøpolitisk udfordring at styrke den produktorienterede miljøindsats, så den kan bidrage til løsningen af en række danske miljøproblemer og dermed føre til konkrete miljøforbedringer.

Det vil på samme tid være en stor udfordring og rumme afgørende erhvervspolitiske muligheder for dansk erhvervsliv. En styrket produktorienteret miljøindsats kan - hvis den skal lykkes - kun gennemføres gennem et aktivt samspil mellem erhvervslivet og det offentlige. Et sådant samspil vil til gengæld styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne i de kommende år.

Produktindsatsen

Oplægget belyser de rammebetingelser, der er nødvendige, for at mindre miljøbelastende produkter bliver udbudt og solgt på markedet. Det kortlægges, hvordan disse rammebetingelser kan skabes, og i oplægget foreslås initiativer, der kan styrke indsatsen inden for både eksisterende og nye, tværgående indsatsområder. Det foreslås, at der laves pilotprojekter inden for tre produktområder, hvor idégrundlaget for en styrket produktorienteret miljøindsats konkret kan afprøves og udvikles.

En fortsat proces og dialog

Indsatsen på produktområdet bør være en fortsat proces, hvor der er en løbende dialog mellem parterne. Sammen skal de indkredse nye initiativer og forhindringer for at udvikle, producere, markedsføre og afsætte nye, mindre miljøbelastende produkter.

En videreudvikling af miljøindsatsen

En del af miljøindsatsen retter sig allerede i dag mod produkterne. Men i forhold til den helhedsorienterede indsats, der er skitseret i oplægget, retter den nuværende indsats sig overvejende mod enkelte elementer af betydning for produkternes miljøbelastning. Det er ikke hensigten at foreslå den hidtidige miljøindsats erstattet med en ny. En styrket produktindsats skal være et supplement.

1.1 Den store udfordring

Det økologiske råderum

I regeringens Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse fra 1995 peges der på, at Danmark skal stræbe mod, at landets samlede miljøbelastning på længere sigt holdes inden for en rimelig andel af det globale økologiske råderum. Vi skal altså respektere de grænser, naturen stiller for vores forbrug af materielle ressourcer og for, hvor meget vi kan belaste miljøet af hensyn til de kommende generationer. Med andre ord skal vi respektere bæredygtighedsbegrebet.

Hidtidig regulering

Miljøreguleringen gennem de seneste 25 år har ført til en væsentlig mindre forurening fra industri, kraftværker, rensningsanlæg og andre såkaldte punktkilder.

Brug af produkter er et miljøproblem

Men der er stadig en række miljøproblemer, som det har været vanskeligt at håndtere. De er kendetegnet ved at være knyttet til miljøbelastningen fra mere diffuse kilder og til samfundets generelle ressourceforbrug. En væsentlig del af disse miljøproblemer er knyttet til anvendelsen af produkter i alle samfundets funktioner.

Et konkret produkt kan umiddelbart synes harmløst set i et større miljøperspektiv. Men et enkelt produkt - hvor uskadeligt det måske ser ud - kan på grund af de mængder det produceres i, eller på grund af de stoffer produktet indeholder, få stor miljømæssig betydning.

Ikke mindst af disse grunde er der behov for en større fokus på produkterne, hvis der skal ske en bedre beskyttelse af miljøet.

Lokale og globale miljøproblemer

Vi ser lokale miljøproblemer som pesticider i grundvandet, miljøskadelige stoffer i slam fra renseanlæg og iltsvind i vore nære havområder. Vi ser regionale og globale problemer som ødelæggelse af ozonlaget, spredning af unedbrydelige miljø- og sundhedsskadelige stoffer og ødelæggelse af naturen gennem f.eks. ørkendannelse og udryddelse af regnskoven. Vi ser også en række nye problemer, som vi endnu ikke kender omfanget og de fulde konsekvenser af - f.eks. spredning af østrogenlignende stoffer, reduktionen af den biologiske mangfoldighed og bidrag til drivhuseffekten.

Produkternes effekter i miljøet kan alle henføres til én eller flere af de følgende fire alvorlige globale problemstillinger:

• Spredningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer
• Det stigende forbrug af fossile brændsler
• Forbruget af ikke fornybare mineralske ressourcer
• Overudnyttelsen af de biologiske ressourcer

Global vækst

De globale problemer forstærkes af væksten i verdens befolkning. Flere mennesker betyder et større pres på natur og miljø. Samtidig er en vækst i levestandarden i de fattige lande en forudsætning for en begrænsning af befolkningstilvæksten. Eller sagt på en anden måde: Væksten i befolkningstallet giver et større pres på natur og miljø. Det kan kun stoppes ved at øge forbruget - hvorved der skabes et endnu større pres på natur og miljø. Og uanset befolkningstilvæksten har befolkningerne i de fattigste lande en berettiget forventning om forbedring af deres levestandard.

Erhvervsmæssige udfordringer og muligheder

En styrket produktorienteret miljøindsats kan især på kort sigt stille erhvervsmæssige krav, men rummer på længere sigt erhvervsmæssige muligheder, der vil sætte dansk erhvervsliv i stand til at klare sig i den stigende internationale konkurrence.

Det er afgørende for Danmark, at vores miljøindsats ikke ødelægger vores eksisterende konkurrenceevne. Hvis danske virksomheder ikke er konkurrencedygtige, vil det i sidste ende betyde, at produktionen nedlægges. Det vil hverken være til gavn for miljøet eller dansk økonomi.

Som følge af væksten i såvel befolkningstal som i levestandard vil der være en stadig større efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. Det giver en stigning i efterspørgslen på ressourcer, og det giver igen stigende priser. Forbrugsstigningen medfører ligeledes, at miljøproblemerne bliver større, og at de i stigende grad bliver almindeligt erkendte blandt forbrugerne. Alt i alt vil disse forhold føre til en øget efterspørgsel på produkter med bedre miljøegenskaber. Det kan f.eks. være produkter uden miljø- og sundhedsskadelige stoffer, produkter som helt kan genanvendes, produkter med længere holdbarhed og produkter med et lavere råvare- eller energiforbrug.

Der vil derfor være store erhvervsmæssige muligheder i at tilrettelægge en dansk produktindsats, så danske virksomheder er blandt de første, der kan levere produkter med bedre miljøegenskaber til et hastigt voksende globalt marked.

For de forskellige produktgrupper er det vanskeligt at forudsige, hvornår stigningen i efterspørgsel efter produkter med bedre miljøegenskaber konkret sætter ind. På den anden side ligger konkurrencefordelen i at være forberedt, når efterspørgslen kommer.

Offentlig/privat udviklingsindsats

Danske virksomheder har potentialet. Men hver for sig har de næppe tilstrækkeligt med ressourcer og miljøviden til at gennemføre en sådan indsats. Der er derfor behov for en indsats i et tæt samarbejde mellem det offentlige, virksomhederne og deres organisationer

Dansk forspring i en international indsats

Der vil være en selvstændig dansk interesse i at skabe et konkurrenceforspring på markedet for mere miljøvenlige produkter. Men skal en produktorienteret miljøindsats imødekomme de globale miljømæssige udfordringer, så kræver det en tilsvarende international indsats, hvor Danmark bør være med i førerfeltet.

I oplæggets kapitel 2 kan der læses mere om den globale vækst og de miljø- og erhvervsmæssige udfordringer.

1.2 Hvad er en produktorienteret miljøindsats?

Hvordan er de hidtidige miljøstrategier?

Den nuværende miljøindsats har groft sagt været baseret på fire forskellige grundlæggende tilgange:

Kilder

En kildeorienteret tilgang, hvor indsatsen har til formål at reducere udledningerne fra de forskellige kilder, der påvirker miljøet. Som kilder betragtes f.eks. industrivirksomheder, spildevandsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, landbrug, kraftværker og biler. Indsatsen omfatter bl.a. krav til rensning eller anvendelse af renere teknologi.

Medier

Den medieorienterede tilgang, der har til formål at sikre en acceptabel kvalitet af jorden, luften, havet, grundvandet og det ferske overfladevand. Tilgangen sikrer blandt andet, at der tages stilling til, om der af hensyn til miljøkvaliteten er behov for en indsats overfor udledninger til miljøet.

Stoffer

Den stoforienterede tilgang, hvor udgangspunktet for indsatsen er kemikaliers, ressourcers eller restprodukters egenskaber og skæbne i miljøet. Indsatsen her omfatter blandt andet fare- og risikovurdering

Produkter

Den produktorienterede tilgang, hvor udgangspunktet er, at den samlede miljøbelastning kun kan forstås - og indsatsen prioriteres rigtigt - hvis produkterne betragtes over hele deres livscyklus fra vugge til grav.

Den hidtidige produktorienterede indsats har hovedsagelig omfattet udviklingen af redskaber til at analysere og vurdere produkternes miljøbelastning og udvikling af en offentlig grøn indkøbspolitik. Endvidere har indsatsen været rettet mod enkelte, udvalgte dele af produkters livscyklus med henblik på at løse konkrete miljøproblemer.

Hvad er ideen bag produktindsatsen?

Formålet med en styrket produktorienterede miljøindsats er, at miljørigtige produkter i stigende omfang bliver udviklet, produceret og afsat på markedet til afløsning af eksisterende, mere miljøbelastende produkter.

Afsætning

I oplægget sættes særligt fokus på afsætningen af mere miljøvenlige produkter. En produktorienteret miljøindsats skal stimulere markedet til forøget markedsføring og afsætning af produkter med gode miljøegenskaber.

En produktorienteret miljøindsats tager derfor udgangspunkt i det meget komplicerede samspil mellem produkter, aktører og marked. Via konkrete initiativer skal indsatsen understøtte, at dette samspil i større grad fører til udvikling og markedsføring af miljørigtige produkter.

En langsigtet helhedsorienteret proces

Hvordan skal der arbejdes med en styrket produktindsats?

En styrket produktindsats er en ramme, der både skal samle eksisterende og nye initiativer. Det er et forsøg på at behandle miljøproblemerne helhedsorienteret. Indsatsen vil ikke kunne gennemføres ved blot at sætte en række konkrete initiativer i gang. Det er heller ikke en indsats, hvor resultaterne hurtigt kan ses.

Det er en fortsat proces, som over en årrække skal dreje udviklingen og forbruget af produkter i en mere miljøvenlig retning - en proces, der aldrig slutter, men hvor aktørerne i et tæt samarbejde løbende forbedrer produkterne.

Aktørdialog

Dialog mellem aktørerne er et nøglebegreb i denne proces. Dialogen er ikke blot et middel i produktindsatsen - i et væsentligt omfang er dialogen den produktorienterede miljøindsats. Det kræver deltagelse og engagement fra mange parter med meget forskellige interesser.

Cyklisk proces

Processen kan opfattes som en cyklisk proces, hvor de forskellige faser gennemløbes igen og igen. Indsatsen skal hele tiden forbedres ud fra de resultater og erfaringer, som er opnået. Den produktorienterede miljøindsats kan beskrives som en proces i fem faser:

I oplæggets kapitel 3.1 kan der læses mere om produktindsatsen som proces og dialog.

Hvad er de overordnede mål for produktindsatsen?

Selvom der er tale om en miljøindsats, er de erhvervsmæssige mål i høj grad centrale. Udgangspunktet er, at der kun vil blive udviklet og afsat mere miljørigtige produkter, hvis dette kan spille sammen med virksomhedernes erhvervsøkonomiske interesser og de øvrige aktørers interesser - måske ikke på helt kort sigt, men så i hvert fald på lidt længere sigt.

Miljømål

Miljømålet for indsatsen er at medvirke til udvikling, produktion og afsætning af produkter med bedre miljøegenskaber, så den samlede belastning fra produktion, brug og bortskaffelse af produkterne bringes ned.

Mere konkret er det målet at begrænse spredningen af miljø- og sundhedskadelige stoffer, det stigende brug af fossile brændsler, overudnyttelsen af de biologiske ressourcer samt forbruget af mineralske ressourcer, der ikke kan fornys.

Erhvervsmål

Det erhvervsmæssige mål for indsatsen er at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne ved at tilvejebringe et grundlag for udvikling, produktion og afsætning af produkter med bedre miljøegenskaber

Procesmål

Det overordnede mål for selve arbejdet med produktindsatsen er, at alle aktører deltager i realiseringen af miljø- og erhvervsmålene. Samtidig er det et mål for arbejdet, at vi skal påvirke vore internationale samarbejdspartnere til at tage tilsvarende initiativer.

I oplæggets kapitel 3.2 kan der læses mere om de overordnede mål.

1.3 Hvordan er rammerne og vilkårene for produktindsatsen?

De samlede vilkår

Rammerne og vilkårene for den produktorienterede miljøindsats er feltet mellem produktet, aktørerne og markedet. I dette felt bestemmes mulighederne for at udvikle og afsætte produkter med bedre miljøegenskaber.

Hvis ingen forbrugere og indkøbere efterspørger miljørigtige produkter, vil de aldrig komme på markedet. Hvis der ikke findes miljørigtige produkter, vil markedet ikke kunne stille dem til rådighed for forbrugerne. Hvis markedet ikke giver forbrugerne viden om produkternes miljøegenskaber, kan forbrugerne ikke vide, om de køber de miljørigtige produkter, etc., etc.

Analysen i oplægget kan kun være generel på grund af de meget varierende vilkår fra produkt til produkt. Derfor skal der i den konkrete indsats over for udvalgte produktgrupper foretages en mere produktspecifik analyse af vilkårene og samspillet.

Hvordan er rammer og vilkår med udgangspunkt i produkterne?

Den produktorienterede miljøindsats retter sig i princippet mod samtlige produkter, der produceres eller forbruges i Danmark. Indsatsen omfatter altså både import- og eksportprodukter.

Hvad er produkter?

Produkter skal forstås som både fysiske produkter og de tjenesteydelser, der på den ene eller anden måde giver en miljøbelastning - eksempelvis rengøring og transport. Endvidere skal produkter forstås som både de produkter, der anvendes af slutbrugeren, og som de halvfabrikata der indgår i den videre fremstilling.

15.000 produktgrupper

På det danske marked er der tale om et meget stort antal produkter. Udenrigsstatistikken registrerer handel med ca. 15.000 forskellige produktgrupper. Inden for disse grupper findes der mange forskellige fabrikater. Hertil kommer tjenesteydelserne.

Den produktorienterede miljøindsats retter sig især mod de produkter, der vil blive udviklet og markedsført i de kommende år. Da den ene generation af produkter stadigt hurtigere afløser den næste, må indsatsen forventes hurtigt at kunne slå igennem.

Prioritering af indsatsen

Indsatsen foreslås primært rettet mod produkter, som giver en væsentlig belastning af miljøet, og hvor indsatsen har en rimelig chance for at bære frugt. Det betyder konkret, at der i arbejdet med produktindsatsen bør ske en prioritering af produkterne, ligesom der i hvert tilfælde vil ske en udvælgelse af de miljøegenskaber, det er væsentligst at gøre noget ved.

Overblik over produkternes miljøegenskaber

En indsats for at reducere et produkts samlede miljøbelastning kræver overblik over miljøforholdene for samtlige faser i produktets livscyklus fra udvindingen af råvarer til produktion, distribution, brug og bortskaffelse. Et sådant præcist overblik over miljøegenskaberne er imidlertid kun nødvendigt i visse tilfælde. Ofte kan man klare sig med en mere overordnet vurdering, ligesom indsatsen for at forbedre produktets miljøegenskaber ofte vil blive fokuseret på udvalgte miljøegenskaber eller på udvalgte dele af produktets livscyklus.

I oplæggets kapitel 4 kan der læses mere om vilkårene for produkterne.

Konkurrence på pris og kvalitet

Hvordan er rammer og vilkår på markedet?

På markedet konkurreres der primært på produkternes pris og kvalitet, og kun i begrænset omfang på produkternes miljøegenskaber. Skal produktindsatsen lykkes, skal der udvikles og markedsføres produkter, der kan konkurrere på såvel pris og kvalitet som på miljø. Det er derfor afgørende, at der både nationalt og internationalt i større grad lægges vægt på at forbedre konkurrencesituationen for produkter med gode miljøegenskaber.

Lysegrønne forbrugere

På det danske marked viser forskellige undersøgelser, at mellem 1/3 og 3/4 af forbrugerne gerne vil tage miljøhensyn i forbrugsvalget.

Valgmuligheder og information i butikkerne

Der er dog flere forudsætninger, der skal opfyldes, før forbrugerne kan tage disse hensyn. De mere miljøvenlige varer skal være i alle butikker, og de skal være nemme at finde. Der skal være enkel og lettilgængelig information om varernes miljøegenskaber - primært i butikkerne. Dertil kommer, at de miljørigtige varer ikke må være væsentligt dyrere end alternativerne.

Et centralt element i den produktorienterede miljøindsats er, at sikre forbrugerne tilstrækkelige, enkle og lettilgængelige informationer om produkterne.

Hjemmemarkedet er vigtigt

For de fleste danske virksomheder har hjemmemarkedet en væsentlig betydning for omsætning og indtjening. I en række tilfælde fungerer hjemmemarkedet også - bl.a. via miljømyndighedernes krav - som et barometer på kommende miljøkrav til produkterne på det internationale marked.

For visse produktgrupper, f.eks. bekæmpelsesmidler, er der en stor internationale opmærksomhed på den danske regulering, da nye danske miljøkrav forventes at få afsmittende effekt på andre landes regulering.

En række internationale undersøgelser viser, at der er en positiv sammenhæng mellem et højt beskyttelsesniveau og en stor miljøindsats på den ene side, og erhvervenes konkurrenceevne på den anden side. Men det forudsætter en balance, der sikrer, at miljøkravene udvikles på en sådan måde, at virksomhedernes internationale konkurrenceevne fastholdes, og det danske marked fortsat er interessant for udenlandske virksomheder.

Ca. 60% af den danske vareproduktion eksporteres, og tilsvarende importeres ca. 60% af de varer, der omsættes på det danske marked. Danmark er altså stærkt integreret i det globale marked - primært med højt industrialiserede lande, hvor markederne på mange måder ligner det danske.

En indsats inden for rammerne af internationale aftaler

Mellemstatslig regulering og internationale aftaler om handelsforhold, produkter og miljø får stadig større betydning for miljøindsatsen. På den ene side sætter aftalerne rammer for, hvad der kan føres af selvstændig national miljøpolitik. På den anden side giver aftalerne det enkelte land mulighed for at få indflydelse på miljøforhold, der rækker ud over landets grænser. Det drejer sig primært om EU-reguleringen og den globale handelsregulering i WTO-regi. Endvidere har det europæiske og internationale standardiseringsarbejde stor praktisk betydning for de krav, der stilles til et produkts udformning og design.

Aktiv international regulering til fordel for miljøet

En dansk produktindsats må udvikles inden for princippet om varernes fri bevægelighed, som det er defineret i EU og WTO. Udviklingen af den internationale regulering får stor betydning for både den internationale og nationale miljøindsats, herunder for rammerne for en produktorienteret indsats. Det er derfor af stor betydning, at der aktivt arbejdes for, at miljøkrav får større gennemslagskraft i de internationale aftaler.

I forhold til en dansk indsats vil en EU-regulering på produktområdet imidlertid have langt større gennemslagskraft.

Der er behov og mulighed for en dansk indsats

Der er også både behov for og mulighed for en selvstændig dansk produktindsats. En dansk indsats skal udnytte alle mulighederne i den internationale regulering, der kan forbedre afsætningsvilkårene for mere miljøvenlige produkter på det danske marked. Samtidig skal en dansk indsats foregå i et aktivt samspil mellem offentlige myndigheder og danske virksomheder for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

I oplæggets kapitel 5 kan der læses mere om vilkårene for markedet.

Hvordan er vilkårene for aktørerne?

Aktørernes aktive medspil i den produktorienterede miljøindsats er afgørende for, at indsatsen får den ønskede effekt. Aktørerne træffer hver for sig og i samspil helt afgørende beslutninger, som har betydning for design, materialer, produktion, transport, udbud, efterspørgsel, forbrugsvilkår og affaldshåndtering. Disse beslutninger er i sidste ende bestemmende for både det enkelte produkts og det samlede forbrugs miljøbelastning.

Produktudvikling/design

Produktudviklerens og designerens valg bestemmer bl.a. materialer, produktets levetid, ressourceforbruget under anvendelsen og mulighederne for genanvendelse.

Produktion

Producenten tilrettelægger produktionsprocessen og har indflydelse på miljøbelastningen herfra. Producenten skal ikke forstås alene som producenten af slutproduktet, men også som producenter af energi og råvarer, halvfabrikata og hjælpestoffer, der bruges ved fremstillingen af slutproduktet.

Distribution - transport og handel

Distributører som importøren, speditøren, transportøren, grossisten og detailhandleren formidler produktet fra producenten til forbrugeren. De har derfor bl.a. indflydelse på, hvilke produkter der kan købes, og hvordan produkterne transporteres.

Forbrug

Forbrugerne valg af produkter er naturligvis udgangspunktet for selve efterspørgslen og dermed helt afgørende for, hvilke produkter der udvikles, produceres og udbydes på markedet. Større offentlige virksomheder er i denne sammenhæng en meget vigtig type forbruger.

Andre aktører

En række aktører har ikke direkte, men mere indirekte indflydelse på rammebetingelserne for produkterne:

Finanssektoren stiller kapital til rådighed og har i egen interesse mulighed for at stille krav om såvel miljøoplysninger som miljøadfærd.

Forskere og andre, der udvikler viden omkring miljøforhold, har indflydelse på, hvilke miljøproblemer der opdages, og hvilke der findes løsninger på.

Formidlere af viden har stor indflydelse på, hvilken viden der er til rådighed for andre aktører.

Folketing, myndigheder og nationale som internationale organisationer skaber de reguleringer og det "klima", som definerer de miljø- og erhvervspolitiske rammebetingelser for aktørerne. Statens og kommunernes regulering af håndteringen af affald er et eksempel herpå.

Særlig fokus på produktudviklere, forhandlere og forbrugere

Der er særligt tre aktørgrupper, der bør bringes mere i fokus, end de har været i den hidtidige miljøindsats. Det drejer sig om forbrugerne, forhandlerne og produktudviklerne. Produktudviklingen foretages ofte, men ikke altid af producenten. Der har tidligere være mere fokus på myndighederne og producenterne. Forbrugere, forhandlerne og produktudviklerne er imidlertid meget centrale i en produktstrategi, da de i høj grad bestemmer mulighederne for udbud og efterspørgsel efter produkter med bedre miljøegenskaber. Oplægget indeholder derfor detaljerede beskrivelser af de tre aktørgrupper.

Aktørernes vilkår

Det er nødvendigt at forstå de forskellige aktørers vilkår for at ville og kunne medvirke - herunder særligt deres motivation, deres ressourcer og de juridiske forhold af betydning for produktindsatsen.

Motivation

Aktørernes motivation bestemmes primært af deres etik, ressourceforhold samt den konkurrencesituation en ændret adfærd vil medføre. Indsatsen på produktområdet skal både understøtte ildsjælene og øge motivationen hos de mere forbeholdne aktører - bl.a. ved at sætte ind i forhold til rammebetingelser som f.eks. ressource- og konkurrenceforhold.

Ressourcer - viden, tid og penge

Det kræver viden, tid og penge at komme i gang.

Det er generelt et problem at skaffe den viden, der skal danne grundlag for de forskellige aktørers adfærdsbeslutninger. Det gælder viden om, hvad der er væsentlige miljøproblemer, hvilke miljøproblemer der knytter sig til de enkelte produkter, og om hvad den enkelte aktør kan gøre for at medvirke til løsning af disse problemer.

Alle forandringsprocesser koster ressourcer i starten, og de eventuelle gevinster i form af besparelser kommer først på lidt længere sigt. Produkter med bedre miljøegenskaber er som regel dyrere og vil være det, indtil der kommer en stabil og rimelig efterspørgsel efter dem. Tilsvarende er den begrænsede efterspørgsel en barriere for udvikling og markedsintroduktion af flere produkter med bedre miljøegenskaber. Det er derfor centralt, at det overvejes at benytte økonomisk stimulerende virkemidler i produktindsatsen.

Juridiske forhold

De juridiske forhold er vigtige i de tilfælde, hvor reglerne har betydning for, at produkterne ikke skader sundhed eller miljø, eller hvor reglerne skal sikre, at væsentlige informationer er tilgængelige.

I oplæggets kapitel 6 kan der læses mere vilkårene for aktørerne.

1.4 Forslag til konkrete initiativer

Analysen af rammer og vilkår fører frem til en række forslag til konkrete initiativer. Der er som nævnt tale om startskuddet til en løbende proces, der i takt med udviklingen af produkter med bedre miljøegenskaber skal gentages og justeres.

Oplægget til en styrket produktindsats lægger op til, at der gøres en indsats på en række nye områder, samtidig med at indsatsen på en række eksisterende områder ændres eller forstærkes. Dette afspejles i forslagene til indsatsområder og konkrete initiativer:

Oplægget er sendt i bred offentlig høring. Der vil ikke blive udarbejdet et nyt samlet oplæg på baggrund af høringen, men Miljøstyrelsen vil overveje forslagene til konkrete initiativer i lyset af høringssvarene og debatten, inden eventuelle initiativer fremlægges til politisk behandling. Forslagene er altså til debat. Forslagene er nærmere beskrevet i oplæggets kapitel 7.

Initiativer som start på processen

I oplægget foreslås følgende indsatsområder:

• Udmelding af langsigtede miljømål og adfærdsforventninger
• Adgang til viden
• Udviklingen af et stabilt marked for miljørigtige produkter
• Indsats på tre produktområder
• Støtte til fremme af "renere" produkter
• Forbud mod brug af udvalgte kemiske stoffer
• National koordinering
• International indsats

I det følgende er de konkrete forslag til indsats under de otte hovedområder beskrevet.

Udmelding af prioriteringer

Udmelding af langsigtede miljømål og adfærdsforventninger

Oplægget indeholder Miljøstyrelsens første bud på de miljømål, der bør prioriteres højst.

Sigtemål for aktørerne

Der er opstillet miljømål for problemområder, der er særligt prioriterede af de centrale miljømyndigheder. Der er tale om langsigtede mål, der skal være sigtelinjer for arbejdet med den produktorienterede miljøindsats.

Adfærdsforventninger til aktørerne

Målene skal primært nås gennem rådgivning til udviklere, producenter og forhandlere. Derfor er der i tilslutning til målene opstillet en række adfærdsforventninger, som myndighederne har til aktørerne. Eller sagt på en anden måde beskriver adfærdsforventningerne de aktiviteter, som den produktorienterede miljøindsats ønsker at fremme hos den enkelte aktør for at nå den langsigtede målsætning.

Listen over uønskede stoffer

Miljøstyrelsenhar udarbejdet et udkast til liste over uønskede stoffer, som bør søges erstattet med andre stoffer. Listen findes i Miljøstyrelsens rapport om "Status og perspektiver for kemikalieområdet".

Indsatsen for at fremme aktørernes forståelse af den miljømæssige dagsorden og deres muligheder for at overskue den, bør bl.a. omfatte yderligere tilvejebringelse af data og udvikling af prioriteringskriterier samt videreudvikling og konkretisering af de miljømæssige mål i dialog med aktørerne.

Adgang til viden

Der er et markant behov for, at der formidles enkel og lettilgængelig viden om miljømålene og produkternes miljøegenskaber til forbrugere, indkøbere, forhandlere og andre aktører. Videnniveauet og videnbehovet vil være meget varierende hos de forskellige aktører.

Formidling af information

Miljøstyrelsen foreslår, at der indledes drøftelser med aktørerne om, hvorledes relevant viden om produkters miljøbelastning tilvejebringes og formidles fra producenter og importører til forbrugerne - en formidling der ofte vil ske via grossisterne og de detailhandlende. I disse drøftelser bør bl.a. indgå spørgsmålet om etablering af en egentlig informationsforpligtelse, der indføres gradvist for udvalgte produktområder.

Varedeklarationer og brugsanvisninger

Miljøstyrelsen foreslår, at der for udvalgte produktgrupper udvikles et koncept for frivillig miljøvaredeklaration og miljøbrugsanvisninger. Konceptet kan f.eks. bygge på brug af kriterier fra miljømærkeordninger og indkøbsvejledninger.

Miljømærker

Miljøstyrelsen vil aktivt arbejde for udbredelsen af miljømærker.

For at få en hurtigere introduktion af danske produkter med miljømærker vil Miljøstyrelsen bl.a. undersøge mulighederne for at støtte virksomhedernes arbejde med tilpasning af produkter og forberedelse af ansøgninger om miljømærker.

UMIP-metoden

Miljøstyrelsen foreslår, at anvendelsen af UMIP aktivt fremmes. UMIP er et værktøj til udvikling af miljørigtige industriprodukter, som er udviklet i et tæt samarbejde med en række industrivirksomheder. Det vil bl.a. ske ved at indbygge metoden i et PC-værktøj, sikre tilpasning og videreudvikling af metoden, udvikle databaser og lette adgangen til disse.

Miljøstyring

Miljøstyrelsen og andre aktører bør - via påvirkning af internationale fora og understøttelse af miljøbevidst indkøbspolitik - arbejde for, at livscyklusvurderinger og miljøbevidst indkøbspolitik inddrages på lige fod med driftssiden i miljøstyringsarbejdet. I første fase bør dette ske inden for det offentlige og inden for udvalgte brancher. Miljøstyrelsen vil indlede drøftelser om dette med de relevante aktører.

Nationalt videncenter

Miljøstyrelsen foreslår, at behovet og muligheden for at etablere et videnscenter om produkters miljøegenskaber nærmere overvejes.

Udviklingen af et stabilt marked for miljørigtige produkter

Et stabilt marked for produkter med bedre miljøegenskaber kan skabe grundlaget for en større udvikling, produktion og markedsføring af denne type produkter på det samlede marked. Det forudsætter bl.a. bedre viden til indkøbere og muligvis en væsentligt økonomisk satsning i en periode for at skabe og understøtte et sådant marked.

Grønne af gifter har været genstand for grundige analyser i andre sammenhænge. Afgifterne er også et relevant virkemiddel i denne sammenhæng. Brugen af afgifter bør vurderes og ses i sammenhæng med andre virkemidler i forbindelse med tilrettelæggelsen af nye indsatser. Relevante aktører skal inddrages i disse overvejelser.

Offentlige indkøb

Hensigten med en målrettet offentlig grøn indkøbspolitik er bl.a. at skabe et stabilt marked for produkter med bedre miljøegenskaber. Den offentlige grønne indkøbspolitik er dog endnu langt fra slået igennem, hvilket betyder, at virksomheder med disse produkter kun i meget begrænset omfang har haft succes med afsætning til den offentlige sektor.

En af de væsentlige udfordringer for den produktorienterede miljøindsats er derfor at skabe en betragtelig udvidelse af den offentlige efterspørgsel efter grønne produkter.

Som led i regeringens handlingsplan for offentlige grønne indkøb blev de statslige institutioner og virksomheder i 1995 pålagt at udarbejde en grøn indkøbspolitik og handlingsplan. Efterhånden som dette arbejde er ved at blive systematiseret og organiseret, stiger efterspørgslen efter information og andre redskaber, der gør offentlige indkøbere i stand til at handle mere miljørigtigt.

Det skønnes, at 2/3 af institutionerne i efteråret 1996 har udarbejdet eller er i gang med at udarbejde grønne indkøbspolitikker med tilhørende handlingsplaner. Nogle offentlige institutioner har været aktive i flere år, og virksomheder som f.eks. DSB og Forsvaret er gode eksempler på foregangsvirksomheder. Også amter og kommuner organiserer i stigende omfang arbejdet med miljøvenlige indkøb.

Aktiv understøttelse af offentlige grønne indkøb

Generelt vil Miljøstyrelsen understøtte handlingsplanen for offentlig grøn indkøbspolitik i de kommende år gennem forslag til nødvendige initiativer.

Miljøstyrelsen foreslår, at de offentlige myndigheder som udgangspunkt forpligtes til at lave udbud på en sådan måde, at det er muligt at lade miljøhensyn indgå som en faktor, når tilbudene skal vurderes. Dette åbnes der mulighed for i EU's udbudsdirektiver.

Miljøstyrelsen vil fortsætte med at foreslå forbedringer i forbindelse med den aktuelle revision af EU's udbudsdirektiver, så mulighederne for at tage miljøhensyn ved indkøb styrkes.

Endvidere skal samarbejdet med en række store offentlige indkøbere intensiveres. Disse aktører kan f.eks. stille krav om miljøstyring, miljøkvalifikationer og materialevalg.

Indkøbsvejledninger

Miljøstyrelsen vil udgive miljøvejledninger til de offentlige indkøbere for en række produktgrupper, hvoraf nogle også er af relevans for private indkøbere.

Mål for statens grønne indkøb

I 1997 starter en 2-årig registrering af det offentliges indkøb af mindre miljøbelastende produkter. Hvis denne registrering giver baggrund for det, vil Miljøstyrelsen foreslå, at der inden for udvalgte varegrupper fastsættes kvantitative mål for statens indkøb af mindre miljøbelastende produkter.

Miljøstyrelsen vil endvidere overveje mulighederne for, at der kan ydes støtte til konkrete aktiviteter i forbindelse med den offentlige grønne indkøbspolitik.

Mange amter og kommuner har på et eller flere områder en grøn indkøbspolitik i praksis. Miljøstyrelsen vil også i de kommende år fortsætte samarbejdet med kommuner og amter, bl.a. sammen med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Indsats på tre produktområder

Som supplement til de forskellige konkrete tværgående initiativer foreslår Miljøstyrelsen, at der iværksættes pilotprojekter på udvalgte produktområder. Disse produktrettede indsatser må dels forventes at føre til en række miljømæssige forbedringer, dels vil pilotprojekterne kunne bruges i det videre arbejde med den produktorienterede miljøindsats.

Produktområde-panel

Som led i de konkrete pilotprojekter forslår Miljøstyrelsen, at der etableres et panel for hvert af produktområderne. Det bør have deltagelse af de centrale aktører inden for produktområdet. En central opgave for et produktpanel vil være at lave handlingsplaner, der fastlægger de erhvervs- og miljømæssige mål for produktområdet, beskriver aktørernes specifikke opgaver og foreslår konkrete initiativer og virkemidler. Handlingsplanen bør have karakter af en række forpligtende aftaler mellem de deltagende aktører.

Tre pilotområder

Miljøstyrelsen foreslår, at der i første omgang igangsættes en indsats inden for tre produktområder, som i forvejen er så gennemanalyserede, at der umiddelbart kan nedsættes et panel og udarbejdes en handlingsplan. De tre områder er:

• Tekstilprodukter
• Elektronikprodukter
• Godstransport

Områderne er udvalgt, fordi de giver væsentlige, men forskellige, miljøbelastninger, og fungerer under meget forskellige erhvervs- og markedsforhold. Tilsammen vil de afspejle væsentlige dele af det spektrum, en samlet produktindsat kan omfatte med hensyn til målsætninger, virkemidler og involvering af forskellige aktører. Områderne er endvidere valgt, fordi man er langt med miljøindsatsen generelt, og/eller fordi der er centrale aktører, som er villige til at gå i front med en produktindsats.

Analyse af ressourceområderne

Sideløbende med den ovenstående indsats foreslår Miljøstyrelsen, at der udarbejdes analyser, som inden for hvert af Erhvervsministeriets ressourceområder identificerer en række produktområder, hvor en styrket produktindsatsepotentielt kan have stor miljø- og erhvervsmæssig effekt. Der kan på denne baggrund igangsættes en indsats på flere områder end de tre ovennævnte

Tilskudsordning med fire elementer

Støtte til fremme af renere produkter

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det i en periode vil være nødvendigt med økonomisk støtte til en række af de initiativer, der foreslås til at styrke produktindsatsen. Det drejer sig bl.a. om tilskud til metodeudvikling og videnopbygning, til produktudvikling, til markedsintroduktion af produkter med bedre miljøegenskaber og til videreudvikling af affaldsbehandlingssystemer. Miljøstyrelsen vil derfor undersøge mulighederne for, at disse aktiviteter omfattes af en tilskudsordning.

Tilrettelæggelse af en tilskudsordning rettet mod renere produkter bør overvejes i forbindelse med udløbet af de eksisterende handlingsplaner for renere teknologi og affald og genanvendelse i 1997.

Små og mellemstore virksomheders miljøkompetence

Der har været stor interesse for at ansætte medarbejdere via det eksisterende støtteprogram for miljø- og arbejdsmiljø i mindre virksomheder. Miljøstyrelsen foreslår, at denne mulighed udvides, så der også kan søges om støtte til at ansætte medarbejdere, der arbejder med produkternes miljøbelastning - det gælder både i produktionsvirksomheder, engros- og detailhandlen samt i interesseorganisationer, der har en central placering i forhold til omsætning af produkter på markedet.

Forbud mod brug af udvalgte kemiske stoffer

Anvendelsesregulering

Miljøstyrelsen vil fortsat prioritere anvendelsesregulering af stoffer med kendt skadelig virkning på sundhed eller miljø højt. For stoffer med en kendt og væsentlig miljø- eller sundhedsskadelig virkning er det Miljøstyrelsens mål, at de generelt ikke må anvendes - undtagen, hvor de er eksplicit tilladte. Hovedvægten vil blive lagt på at påvirke EU-reguleringen på dette område.

Endvidere søges indsatsen så vidt muligt rettet imod stofferne på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer samtidig med, at den søges koblet til det internationale arbejde på området og koordineret med brugen af andre styringsmidler. Miljøstyrelsen forventer i løbet af 1997 at udpege 20 - 40 af stofferne på listen med henblik på regulering af anvendelsen.

Koordinering af nationale initiativer

Samarbejde med de andre ministerier

Miljøstyrelsen foreslår, at der indledes drøftelser med relevante ministerier om, hvorledes de tværgående indsatsområder kan suppleres med en bedre national koordinering.

En lang række af de styringsmidler, der i dag anvendes inden for Miljø- og Energiministeriets område og inden for de andre ministeriers områder, har mere eller mindre direkte konsekvenser for udvikling og anvendelse af produkter med bedre miljøegenskaber.

Der er allerede i dag mange aktiviteter, der medvirker positivt til produktindsatsen. Med en styrket produktindsats bør der arbejdes for, at virkningen af væsentlige offentlige initiativer med betydning for produkters miljøbelastning bliver bedre koordineret. Vigtige ministerier i denne sammenhæng er Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Forskningsministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Trafikministeriet og Undervisningsministeriet.

International indsats

Indsats overfor EU og i standardiseringsarbejdet

En række aktører bør aktivt søge at påvirke de internationale organer, så de understøtter initiativerne i produktindsatsen. Her sigtes særligt til EU-Kommissionen, der har udvist stor interesse for de danske initiativer på området. Også inden for samarbejdet i Nordisk Ministerråd vil produktindsatsen blive styrket, idet det kommende norske formandskab har udpeget dette område som et hovedindsatsområde. Endvidere bør der satses på påvirkning af de internationale standardiseringsorganer med henblik på at få inddraget miljøhensynet i de fremtidige produktstandarder.

En styrket produktorienteret miljøindsats

2.1 Introduktion

Langt fra en bæredygtig udvikling

I såvel Danmark som andre industrialiserede lande har den hidtidige miljøindsats været ude af stand til at løse en række centrale miljøproblemer. Dette er blandt andet beskrevet i regeringens Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse fra 1995, hvor det konstateres, at selv om der er opnået betydelige resultater inden for de fleste sektorer, så er vi på en række væsentlige områder stadig meget langt fra en bæredygtig udvikling. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at der globalt forventes markant vækst i både befolkningstal og levestandard.

På den baggrund er det nødvendigt at spørge, hvad der kendertegner de nationale og globale miljøproblemer, som vi står overfor i dag? Hvordan kan den hidtidige miljøindsats styrkes, så den bedre kan løse disse problemer? Hvad er rammerne og vilkårene for en styrket indsats? Hvilke konkrete initiativer kan man vælge at sætte i gang, hvis man ønsker at styrke miljøindsatsen?

Muligt at kombinere høj levestandard, stærk konkourrenceevne og bedre miljø

I dette oplæg forsøger Miljøstyrelsen at bidrage til at besvare disse spørgsmål. Udgangspunktet er, at det kan lade sig gøre. Udgangspunktet er, at en høj levestandard og en stærk konkurrenceevne kan kombineres med en miljøindsats, der i meget større omfang er i stand til at imødekomme de udfordringer, som vi står overfor i dag.

2.2 Nationale og globale miljøproblemer

Ikke punktkilder, men ressourceforbruget og produkterne

I Danmark har indsatsen på miljøområdet gennem de seneste 25 år betydet, at udledningen fra industri, kraftværker og rensningsanlæg - de såkaldte punktkilder - i vidt omfang er under kontrol. Både den Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse og andre analyser på området har da også konkluderet, at de nuværende problemer ikke i så høj grad er knyttet til punktkilderne, men i langt større udstrækning er knyttet til samfundets generelle ressourceforbrug og anvendelsen af produkter i alle samfundet funktioner.

Alvorlige miljøproblemer

Vi ser lokale problemer som pesticider i grundvandet, miljøskadelige stoffer i slammet fra renseanlæggene og iltsvind i de nære havområder. Vi ser regionale eller globale problemer som det ødelagte ozonlag over den nordlige halvkugle, spredningen af unedbrydelige miljø- og sundhedsskadelige stoffer, ørkendannelse og udryddelsen af regnskoven. Vi ser en række nye problemer, som vi endnu ikke kender omfanget og konsekvenserne af - eksempelvis de østrogenlignende stoffer, drivhuseffekten og den hastige reduktion i den biologiske mangfoldighed.

Fire centrale forhold

Selvom miljøproblemerne globalt set varierer i omfang og karakter, kan de alvorligste miljøskader alle føres tilbage til et eller flere af disse fire forhold:

• Spredningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer
• Den stigende brug af fossile brændsler
• Overudnyttelsen af de biologiske ressourcer
• Forbruget af mineralske ressourcer, der ikke kan fornys

Spredningen af miljø- og sundhedsstoffer

Ikke alene anvendes en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer i produktionsprocesserne, men en lang række af disse stoffer spredes også gennem vores brug af produkter. Omfanget af miljøfremmede stoffer i produktionen og produkterne er meget omfattende, og vores viden om stoffernes effekt på miljø og sundhed er ofte begrænset. Ikke mindst har vi en begrænset viden, når det gælder spørgsmålet om, hvilke konsekvenser for miljø og sundhed spredningen af stofferne har på længere sigt.

Den stigende brug af fossile brændsler

Den stigende brug af fossile brændsler tømmer klodens ressourcer og giver emission af drivhusgasser og sure gasser, som bidrager væsentligt til drivhuseffekten og til forsuring af vand og jord.

Overudnyttelsen af de biologiske ressourcer

Udnyttelsen af de biologiske ressourcer er så omfattende i dag, at vi ser uønskede påvirkninger af de økologiske systemer - herunder særligt en væsentlig reduktion af biodiversiteten og arvemassen. Nogle af de hjælpestoffer, som bruges i forbindelse med udnyttelsen af ressourcerne til især produktion af fødevarer og andre råvarer til industrien, giver endvidere anledning til problemer ved spredning i miljøet.

• Forbruget af mineralske ressourcer, der ikke kan fornys

Endelig har det stigende forbrug af mineralske ressourcer, der ikke kan fornys, følger både for miljøet og ressourcerne. Forekomsterne af mineralske ressourcer har indtil videre generelt set været rigelige, men der må forventes stigende problemer på stadigt flere områder.

De beskrevne problemer er alle karakteriseret ved, at de er meget vanskelige at overskue og umiddelbart vanskelige at gøre noget ved. De rummer allerede en række alvorlige perspektiver, som situationen ser ud i dag, men forstærkes yderligere af væksten i verdens befolkning.

Nødvendigt med global vækst

Ved en uændret levestandard vil en stigning i den globale befolkning give et større pres på miljøet og et stigende ressourcetræk. Hvis befolkningstilvæksten skal bremses, forudsætter FN endog en vækst i den oplevede velstand. Ifølge FN's eksperter i befolkningsudvikling er den eneste vej til at bremse befolkningstilvæksten, at levestandarden hæves væsentligt i landene med lav levestandard og høj befolkningstilvækst. I en middeltilvækstprognose skønnes det, at befolkningen i 2030 er stabiliseret på omkring 10 milliarder mennesker med en levestandard, der er to til fire gange højere end i dag. Det kan således under disse forudsætninger forventes, at det globale bruttonationalprodukt er fire til otte gange større end i dag.

Væksten er på vej

Væksten i levestandard er på vej i mange af de befolkningsrige udviklingslande. Lande som Kina, Indonesien m.fl. har 10-15% vækst i bruttonationalproduktet om året. Det centrale spørgsmål er derfor ikke, om vi ønsker vækst eller ej. Det centrale spørgsmål er, hvordan vi skal møde den udfordring, som den globale vækst repræsenterer.

Øget vækst giver større belastning af miljøet

Væksten i velstand vil føre til en tilsvarende vækst i forbrug af produkter, tjenesteydelser og et deraf følgende forbrug af ressourcer og generel miljøbelastning, med mindre der gøres en markant indsats for at forhindre en sådan udvikling. Miljøperspektivet må betragtes som meget alvorligt og umiddelbart ganske vanskeligt at håndtere - i hvert fald med den eksisterende miljøindsats i den industrialiserede verden.

2.3 Den miljømæssige udfordring

Regeringen erklærede i den Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse 1995, at den langsigtede miljøpolitik skal sikre, at de menneskelige aktiviteter ikke påvirker naturens kredsløb i en negativ retning, og at samfundet kun bruger ressourcer i et omfang, så der fortsat er tilstrækkeligt med ressourcer til rådighed til at dække den globale befolknings og de kommende generationers behov. Danmark skal altså arbejde hen imod, at den danske befolkning i gennemsnit ikke har et større natur- og ressourceforbrug, end der er til rådighed, og ikke skaber mere forurening, end de økologiske kredsløb kan omsætte.

Det økologiske råderum

Begrebet det økologiske råderum kan bruges til at illustrere disse forhold. Man kan i princippet opgøre det økologiske råderum for enhver form for påvirkning af miljøet som en samlet tilladelig mængde forbrug eller forurening per person pr. år. Det økologiske råderum forholder sig til de naturgivne og miljømæssige rammer og ikke til de konkrete samfundsmæssige aktiviteter.

Flere produkter inden for det økologiske råderum

Der er således gode muligheder for, at flere produkter vil kunne produceres og flere behov vil kunne opfyldes inden for rammerne af det økologiske råderum. Det skal ske ved en fortsat udvikling af renere, mindre ressourceforbrugende og forurenende produkter. Det skal ske ved øget genanvendelse. Det skal ske ved substitution af de særligt miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det skal ske ved brug af produkter med længere levetid.

Det fremgår af den Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse 1995, at det i dag er nødvendigt at ændre forbrugs- og produktionsmønstre, hvis det økologiske råderum skal sikres. Med det aktuelle teknologiske niveau - samt de omtalte forventninger til vækst i befolkning og levestandard - vil der være behov for reduktioner med en faktor 4-8 i ressourceforbrug og forurening, hvis miljøbelastningen ikke skal stige ud over det nuværende niveau. På de områder, hvor miljøbelastningen allerede i dag er for stor, skal reduktionen være endnu større.

Problemer fra diffuse kilder og forbrugets omfang

Disse problemer kan kun blive løst gennem en indsats, der retter sig mod en endog kraftig nedbringelse af miljøbelastningen fra produktion, anvendelse og bortskaffelse af alle de produkter, der anvendes i samfundet. Det kendetegner tidens miljøproblemer, at de i stor udstrækning dels stammer fra diffuse kilder og dels er direkte proportionale med forbrugets omfang.

Måske umiddelbart harmløst

Et konkret produkt kan umiddelbart synes harmløst set i forhold til miljøets tilstand i et større perspektiv. Men et enkelt produkt - hvor uskadeligt det måske se ud - kan f.eks. indeholde et eller flere stoffer, der kan være til skade for miljøet.

Miljøskaderne kan opstå, hvis produktet anvendes forkert, hvis produktet går i stykker, hvis produktet ikke bortskaffes på den rigtige måde, eller hvis det anvendes i så store mængder, at der med produktet spredes meget store mængder af skacelige stoffer.

Et globalt marked

Miljøeffekterne fra produkter er tæt knyttet til det globale marked, hvor råvarer, produkter og ydelser konstant omsættes i mere eller mindre åbne økonomier. Derfor er rammerne for en særlig miljøindsats overfor produkter væsentligt forskellige fra de rammer, den hidtidige miljøindsats er udviklet under.

Produkter

Den produktorienterede tilgang tager udgangspunktet i, at den samlede miljøbelastning kun kan forstås - og indsatsen prioriteres rigtigt - hvis produkterne betragtes over hele deres livscyklus fra vugge til grav. Den hidtidige produktorienterede indsats har hovedsageligt omfattet udviklingen af redskaber til at analysere og vurdere produkternes miljøbelastning og udvikling af virkemidler til fremme af afsætningen af mindre miljøbelastende produkter. Derudover har indsatsen omfattet særskilte initiativer, der kunne forbedre udvalgte produkters miljøegenskaber. Endvidere har indsatsen været rettet mod enkelte, udvalgte dele af produkters livscyklus med henblik på at løse specifikke miljøproblemer. Der er bl.a. arbejdet med udvikling af mindre forurenende produktion, og særligt farlige stoffer er søgt fjernet fra produkterne.

Den produktorienterede miljøindsats

Styrkelsen af produktindsatsen skal ikke erstatte den hidtidige miljøindsats men supplere på de områder, hvor indsatsen ikke har været tilstrækkelig til at løse problemerne, og hvor produktindgangsvinklen kan forventes at have en bedre gennemslagskraft.

Den miljømæssige udfordring

I dette oplæg til en styrkelse af den produktorienterede miljøindsats er udgangspunktet at begrænse miljøbelastningen fra den nuværende levestandard og det nuværende forbrug. Oplægget behandler således ikke spørgsmål om reduktion i levestandarden og størrelsen af det samlede forbrug af produkter - men er naturligvis heller ingen hindring for en sådan reduktion. Der er under alle omstændigheder behov for produkter med mindre ressourceforbrug og med væsentligt bedre miljøegenskaber end de produkter, der er på markedet i dag. Oplægget tager endvidere udgangspunkt i de eksisterende målsætninger for udviklingen i miljøbelastningen.

Den miljømæssige udfordring

Den miljømæssige udfordring er at bidrage til, at udviklingen i national og global velstand sker på en måde, så ressourceforbrug og miljøbelastningen fra produktion, brug samt bortskaffelse af produkter nedbringes til et bæredygtigt niveau.

2.4 Grundlæggende forudsætninger for en produktorienteret indsats

Muligheder for dansk erhvervsliv

For dansk erhvervsliv rummer den globale miljøudvikling en række muligheder. Den øgede globale velstand vil give en stadig stigende efterspørgsel på varer og tjenesteydelser, og produktudviklingen vil komme under et stadigt stigende pres for at skabe produkter med betydeligt bedre miljøegenskaber.

Større miljøproblemer giver større efterspørgsel på miljørigtige produkter

Denne udvikling vil ske efterhånden som miljøproblemernes alvor bliver tydeligere og mere synlige overalt. I dag er det dog ikke muligt at forudsige særligt præcist, hvordan udviklingen vil forløbe for bestemte markeder, hverken geografisk, teknologisk eller produktmæssigt. En meget vigtig faktor for den enkelte virksomhed i denne udvikling bliver evnen til at kunne orientere sig globalt og levere det rigtige produkt på det rigtige marked på det rigtige tidspunkt.

Der må bl.a. forventes efterspørgsel på produkter, der ikke indeholder eller produceres ved hjælp af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, produkter som helt kan genanvendes eller produkter med et lavere energiforbrug.

Andre lande styrker den produktorienterede miljøindsats

I lande som bl.a. Tyskland, Sverige og Holland har der gennem nogen tid været arbejdet med en styrkelse af den produktorienterede miljøindsats. I såvel disse som en række andre vestlige lande ses en stigende interesse for produkter med bedre miljøegenskaber. Danske virksomheder har gode muligheder for at få en rolle i et internationalt marked for produkter med bedre miljøegenskaber, men dette er ikke en udvikling, der kommer af sig selv.

Danske virksomheder har potentialet, men hver for sig har de færreste tilstrækkelige ressourcer og miljøviden til at gennemføre en sådan indsats alene. Derfor er der behov for en udviklingsindsats i et tæt samarbejde mellem myndigheder, virksomhederne og deres organisationer.

Ikke alene rummer udviklingen muligheder for danske virksomheder. Det er faktisk afgørende for en styrkelse af den produktorienterede miljøtilgang, at Danmark forbliver en effektiv aktør på det internationale marked med mange sunde og konkurrencedygtige virksomheder

Den erhvervsmæssige forudsætning

Den erhvervsmæssige forudsætning for en produktorienteret miljøindsats er, at indsatsen bidrager til at omstille såvel det nationale som det internationale marked til produktion og salg af produkter med bedre miljøegenskaber - samtidig med at dansk erhvervslivs internationale konkurrenceevne fastholdes eller udbygges.

Omstillingen i retning af et bæredygtigt produktions- og forbrugsmønster forudsætter endvidere en forståelse og en aktiv indsats fra alle grupper i samfundet. Eksempelvis skal forbrugerne vælge mindre miljøbelastende varer eller andre løsninger på deres behov, virksomhederne skal udvikle og markedsføre miljømæssigt bedre produkter og forhandlerne skal tage produkterne ind i sortimentet. Disse handlinger er kun mulige, hvis de ikke strider mod den enkelte aktørs interesser. Det hører også med, at der skal skabes et samspil mellem rige og fattige lande, således at de fattige landes mulighed for at producere renere produkter understøttes.

En forudsætning at alle aktører bidrager

Det er derfor en forudsætning for en produktorienteret miljøindsats, at indsatsen både nationalt og globalt bidrager til, at aktørerne får mulighed for at bakke op om og gøre en indsats for at sikre produktion og brug af mindre miljøbelastende produkter - samtidig med, at de varetager egne interesser.

En styrket produktorienteret miljøindsats

3.1 Introduktion

Kapitlets struktur

I dette kapitel beskrives Miljøstyrelsens forslag til en proces, der kan sætte større fokus på den produktorienterede tilgang til miljøproblemerne - herunder hvad man på kort sigt kan forvente sig af en styrket produktindsats.

Strukturen i dette oplæg er grundlæggende opbygget efter samme struktur som forslaget til den videre proces. Denne sammenhæng beskrives også i kapitlet.

De overordnede målsætninger

Forslaget til styrkelse af den produktorienterede miljøindsats tager udgangspunkt i de udfordringer, der er beskrevet i det forgående kapitel, samt i en række forslag til overordnede målsætninger. Forslagene til overordnede målsætninger beskrives i kapitlets afslutning.

3.2 Produktindsatsen som proces og dialog

Det er idéen at supplere de kilde-, medie-, og kemikalieorienterede tilgange i miljøindsatsen med en fjerde og mere helhedsorienteret produkttilgang. Dette forslag til en styrket produktindsats er et oplæg til en begyndende samlet indsats.

Ambitionen af sætte proces i gang

De konkrete initiativer, der vil blive foreslået, er langt fra tilstrækkelige til at nå de overordnede miljømål. Det er først og fremmest ambitionen at sætte en proces i gang, som kan medvirke til, at aktørerne begynder at ændre adfærd.

Resultaterne af indsatsen afhænger af ændringer på mange områder og hos mange aktører. Det må derfor forventes at tage år, før resultaterne viser sig i form af etablerede markeder for mindre miljøbelastende produkter.

Bl.a. på baggrund af erfaringerne med introduktion af økologiske fødevarer vurderes det, at de foreslåede indsatser vil medvirke til etablering af nye markeder for mindre miljøbelastende produkter inden for en række produktgrupper i løbet af en periode på ca. fem år.

De første resultater i løbet af et par år

De første resultater af indsatsen forventes dog allerede at kunne registreres i løbet af et par år, hvor man vil kunne se adfærdsændringer hos en række væsentlige aktører med øget produktion, udbud og afsætning af en række mindre miljøbelastende produkter. Det vil give reduktioner i miljøbelastning og ressourceforbrug, men det vil næppe kunne registreres i en ændret miljøtilstand.

Oplæg til dialog

Produktindsatsen er en proces, der bygger på en anerkendelse af det nyttige og nødvendige i en meget aktiv involvering af de berørte aktører i udviklingen af indsatsen. Såvel mål og analyser som forslagene til de konkrete initiativer bør diskuteres og tilpasses i det videre arbejde. Dialogen og processen omkring udviklingen af mere miljørigtige produkter er ikke blot midler i den produktorienterede miljøindsats - i et væsentligt omfang er dialogen den produktorienterede miljøindsats.

Den foreslåede proces er cyklisk og gennemløber de samme faser med jævne mellemrum, så der for hver ny fase tages udgangspunkt i de hidtil opnåede resultater.

En gentagen proces i fem faser

Som skitseret i nedenstående model foreslås det, at den produktorienterede miljøindsats arbejder med fem faser: Opstilling af mål, analyse af rammer og vilkår, konkrete forslag til initiativer, gennemførelse af indsatsen samt evaluering.

Figur 3.1 Produktindsatsens forskellige faser

Fase 1

1. Opstilling af mål. Først bør der opstilles såvel miljømål som andre mål for produktindsatsen.

I slutningen af dette kapitel - afsnit 3.3. - foreslås en række overordnede mål.

Fase 2

2. Analyse af rammer og vilkår. En produktorienteret miljøindsats må nødvendigvis tage udgangspunkt i det komplicerede samspil mellem produkter, aktører og marked. Derfor er det centralt at analysere rammerne og vilkårene for produktindsatsen med et særligt udgangspunkt i produkterne, markedet og aktørerne. De tre synsvinkler vurderes sammen at dække en væsentlig del af de samlede vilkår for indsatsen.

I kapitel 4 analyseres vilkårene og rammerne for produkterne. Produktperspektivet skal belyse hvilke produkter, der er målet for produktindsatsen? Hvilke miljøegenskaber og andre forhold ved det enkelte produkt, der ønskes forbedret? Hvilke muligheder der er for at forbedre produkternes miljøegenskaber?

Figur 2.2 Vilkårstrekanten

I kapitel 5 analyseres vilkårene og rammerne for markedet. Markedsperspektivet skal belyse, hvad vilkårene er for at fremstille og afsætte mindre miljøbelastende produkter på det nationale og internationale marked? Hvad mulighederne er for at påvirke disse forhold under hensyntagen til de danske virksomheders konkurrencesituation og til de aftaler, som Danmark har indgået?

I kapitel 6 analyseres vilkårene og rammerne for aktørerne. Aktørperspektivet skal belyse, hvilke aktører der har væsentlig indflydelse på udvikling og afsætning af mindre miljøbelastende produkter. Hvilke vilkår de har for at ville og kunne bruge denne indflydelse til at mindske den samlede miljøbelastning fra produkterne? Hvilke muligheder der er for at forbedre disse vilkår?

Fase 3

3. Forslag til konkrete initiativer. Med udgangspunkt i analysen indkredses nogle af de områder, hvor en styrket eller ny indsats vil kunne medvirke til en realisering af de opstillede mål.

Forslagene til den konkrete produktindsats omfatter dels forslag til tværgående initiativer, der bredt kan tilvejebringe betingelserne for produkter med bedre miljøegenskaber. Dels forslag til initiativer rettet mod bestemte produktområder, som vil kunne tilvejebringe konkrete resultater og erfaringer inden for afgrænsede områder. Oplægget indeholder forslag til såvel indhold som organisering af initiativerne, og såvel eksisterende som nye initiativer.

Fase 4

I kapitel 7 gennemgås en række forslag til konkrete initiativer, der kan styrke produktindsatsen.

4. Gennemførelse af initiativer. Mange af initiativerne vil involvere en eller flere aktører direkte.

Fase 5

5. Evaluering og tilpasning. Produktindsatsen bør være en løbende proces, da den gennemføres i et samfund, som udvikler sig hurtigt og på nogle områder dramatisk. Derfor bør processen gentages med jævne mellemrum. Der skal foretages en evaluering af den hidtidige indsats og gennemføres et nyt gennemløb af den proces, der fører til en tilpasning af igangværende initiativer samt iværksættelse af nye initiativer.

Grundlaget for oplægget til en produktindsats

Materiale der har været grundlag for analysen

Miljøstyrelsens oplæg til en styrket produktindsats bygger på bidrag fra rundbordssamtaler med en række vigtige aktører, samtaler med miljømyndigheder i Holland, Tyskland, Sverige og EU-Kommissionen samt på de hidtidige erfaringer med en produktorienteret indsats i Danmark. Herudover er Erhvervsministeriets ressourceområde arbejde og Regeringens Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse 1995 lagt til grund.

I de gennemførte rundbordssamtaler deltog repræsentanter fra Dansk Industri, for forbrugerne og detailhandlen, fra finanssektoren, arbejdstagerne og de grønne organisationer samt fra kommuner, amter og en række fagministerier.

3.3 Overordnede mål for produktindsatsen

Miljømål, erhvervsmål og procesmål

Det foreslås, at der opstilles såvel miljømål som erhvervsmål og procesmål. Det kendetegner dermed forslaget til produktindsatsen, at der tages udgangspunkt i en række indbyrdes afhængige mål for både miljø, erhverv og aktører.

Selvom der er tale om en miljøindsats, er erhvervsmålene i høj grad centrale, da det er udgangspunktet, at der kun vil blive udviklet og afsat mere miljørigtige produkter, hvis dette kan spille sammen med virksomhedernes økonomiske interesser - måske ikke på kort sigt, men så i hvert fald på lidt længere sigt.

De overordnede mål gennemgås i nedenstående Tabel 3.1.

Tabel 3.1 Overordnede mål

gfg