Report on the Health Effects of Selected Pesticide Coformulants

Sammenfatning

Hjælpestoffer bruges udstrakt i formuleringen af pesticider, hvorved de udgør en potentiel sundhedsrisiko for mennesker gennem disses udsættelse for pesticider. I 1999 udtrykte Bichelkomitéen bekymring over, at hjælpestoffer ofte kan være mere akut giftige end aktivstofferne i plantebeskyttelsesmidler. Komiteen anbefalede, at godkendelsesproceduren for plantebeskyttelsesmidler blev udvidet til at omfatte datakrav for hjælpestoffer. Bichelkomitéen anbefalede desuden et forbud mod brug af kræftfremkaldende hjælpestoffer.

Dette projekt har til formål at vurdere udvalgte hjælpestoffers toksikologiske egenskaber. Disse vurderinger vil kunne indgå i grundlaget for en beslutning om, det er nødvendigt at revidere den eksisterende lovgivning. De toksikologiske egenskaber for 18 pesticidhjælpestoffer er vurderet på baggrund af den tilgængelige litteratur. Stofferne er fortrinsvis udvalgt på baggrund af de mængder, de markedsføres i, men derudover var der også flere udelukkelseskriterier.

Den database, der således er blevet samlet, viser en lav datatilgængelighed. Data udgøres overvejende af dyreforsøgsdata, hvorimod humane data er få og ofte af tvivlsom kvalitet og/eller relevans. De fundne data vedrører primært akut toksicitet og irritative effekter, og der er kun få data om sensibilisering, effekter ved gentagen eksponering, reproduktionsskadende effekter samt kræftfremkaldende effekt. En detaljeret farevurdering af disse hjælpestoffer vanskeliggøres derfor som følge af det manglende datagrundlag for en lang række effekter.

De toksikologiske vurderinger for de udvalgte hjælpestoffer viser at stofferne har en række sundhedsmæssige effekter. Mange af hjælpestofferne er irriterende for huden, øjnene og luftvejene. Nogle af hjælpestofferne har alvorlige sundhedsmæssige effekter som neurologiske påvirkninger, narkotisk effekt, sensibilisering, hæmolytisk effekt, og nyreskadende effekter. Et hjælpestof har muligvis en reproduktionsskadende effekt ved indånding af meget høje koncentrationer. Der er data vedrørende kræftfremkaldende effekt for 10 af de udvalgte hjælpestoffer, men ingen af disse stoffer har et kræftfremkaldende potentiale.

Projektets omfang er for begrænset til, at det kan danne grundlag for generelle konklusioner om sundhedsmæssige effekter eller om datatilgængeligheden for hjælpestoffer. Derudover betyder stofudvælgelsen, at stofferne muligvis ikke er repræsentative. Det er uvist, i hvor høj grad de fundne oplysninger kan ekstrapoleres til det store antal hjælpestoffer, der bruges. Imidlertid peger resultaterne på, at hjælpestoffer ikke er toksikologisk inerte, men at de tværtimod i visse tilfælde har endog alvorlige sundhedsmæssige egenskaber. Omfanget at dette problem kan dog ikke vurderes på grund af den begrænsede mængde toksikologiske data, der er tilgængelige for hjælpestofferne.
Det skal bemærkes, at der for de udvalgte hjælpestoffer ikke kan foretages en egentlig risikovurdering inden for dette projekts rammer, da projektet kun har omfattet en farevurdering, men ikke eksponeringsvurdering. Der kan således ikke udelukkende på baggrund af resultaterne i dette projekt drages en konklusion, hvorvidt eksponering for disse udvalgte hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler udgør en sundhedsmæssig risiko for mennesker ved anvendelse af disse midler.

På baggrund af resultaterne opnået i dette projekt kan det anbefales, at myndighederne tager yderligere tiltag hen imod en beskyttelse af menneskers sundhed som følge af udsættelse for hjælpestofferne ved brug af pesticider. Dette kan gøres for eksempel ved at stille krav om, at enten pesticidhjælpestoffernes eller pesticidernes toksikologiske egenskaber undersøges, således at der kan foretages en detaljeret farevurdering for alle relevante effektområder. En anden mulighed er en yderligere regulering af anvendelsen af visse hjælpestoffer i pesticider, det vil sige et forbud mod anvendelse af de hjælpestoffer for hvilke, der er identificeret særligt alvorlige sundhedsmæssige egenskaber.