6. Summary in Danish, Danish Environmental Protection Agency

Strategic Analysis of the Environmental Challenges for Northwest Russia

6. Summary in Danish

Denne rapport er en strategisk analyse af de miljøudfordringer, som den nordvestlige del af Rusland står overfor. Rapportens indhold er blevet efterspurgt af de russiske miljømyndigheder i et samarbejde med Mil-jøstyrelsen, som en form for afslutning på det dansk-russiske arbejde. Formålet er at vise status og påpege muligheder for løsninger af opga-verne. Udgangspunktet for analysen er de miljøproblemer, som har en konkret indvirkning på Østersøen, nemlig vandkvalitet, affaldsbehand-ling og luftforurening fra energisektoren. Østersøen er verdens største brakvandsområde, dels på grund af den ringe vandudskiftning, dels på grund af de mange floder, der udmunder i havet. Østersøen er afvandingsområde for den mest befolkningstunge del af det nordvestlige Rusland.

6.1 Miljøsituationen i Nordvestrusland

Den overordnede miljøsituation i Nordvestrusland er kendeteg-net ved:

Alarmerende miljøproblemer nedarvet fra sovjettiden, der kan forår-sage uoprettelige skader på miljøet og i yderste konsekvens nye miljøkatastrofer på niveau med Tjernobyl-katastrofen.

Spildevands- og vandforsyningsanlæg, lossepladser og affaldsbe-handlingsanlæg er særdeles nedslidte.

Selvom mængden af nyt, farligt affald og niveauet for luftforurening har været faldende gennem 90erne, kan hovedårsagen tilskrives nedgangen i bruttonationalproduktet, der er faldet forholdsvis mere end forureningsniveauet.

Forsat økonomisk vækst vil bringe Nordvestrusland tilbage til tidli-gere alarmerende høje forureningsniveauer medmindre en række miljøtiltag gennemføres.

Miljøproblemer i vandsektoren

Spildevandsrensning

En af Østersøens væsentligste forureningskilder er urenset spildevand, hvoraf hovedparten kommer fra Nordvestrusland. En stor del af befolk-ningen er ikke tilknyttet offentlige kloaksystemer og spildevandsrens-ningsanlæg, og de systemer, der er adgang til, er utætte og i stigende grad ineffektive. På grund af de helbredsmæssige konsekvenser og den direkte trussel mod vandreservoirer er dette miljøproblem presserende.

Vandforbrug

Selvom vandforbruget per person er faldet væsentligt, er det stadig dob-belt så stort som i Vesteuropa, nemlig hele 260 liter/capita/dag. Det voldsomme overforbrug er resultatet af et dårligt vedligeholdt distribu-tionssystem og et ineffektivt afgiftssystem.

Helbred

Ifølge Ruslands egen klassificering er de fleste russiske floder og søer registreret som "moderat forurenet" eller "forurenet". Forureningen er af bakteriologisk og kemisk art og skyldes primært utilstrækkelig spilde-vandsrensning. Da 70% af drikkevandet er overfladevand, udgør drikke-vandet en stigende trussel mod befolkningens helbred.

Miljøproblemer i affaldssektoren

Mangelfuld og/eller utidssvarende affaldsbehandling i Nordvestrusland er medårsag til forureningen af Østersøen og til forringet vandkvalitet og forurening af jorden.

Farligt affald

Den klart mest presserende miljøtrussel er farligt affald. Den russiske industri producerer enorme mængder af farligt affald, og systemerne til indsamling og bortskaffelse er helt utilstrækkelige. Dertil kommer som et levn fra Sovjettiden mængder af farligt affald i usikrede lossepladser. Man regner med, at den akkumulerede mængde af farligt affald var 120 millioner tons i år 2000. Til sammenligning behandlede KommuneKemi, Danmarks behandlingsanlæg for farligt affald, 110.000 tons i år 2000. Det vil sige, at den samlede mængde farligt affald i det nordvestlige Rusland er mere end 1000 gange så meget, som KommuneKemi be-handler om året.

Nukleart affald

Omkring 14.000 tons nukleart affald er oplagret i Nordvestrusland under mere eller mindre forsvarlige forhold. Store dele kommer fra nukleare energianlæg, men et særligt problem er brændsel fra 115 atomdrevne ubåde, der er taget ud af service. Nordvestruslands eneste facilitet, der kan behandle nukleare affald – men ikke alle former – er Mayak, hvor størstedelen af de 14.000 tons er opmagasineret.

Miljøproblemer i energisektoren

Stort energiforbrug

Den russiske økonomi er præget af et intensivt energiforbrug. Det er dels strukturelt betinget – Rusland har store energiintensive industrier, dels resultatet af et stort overforbrug på grund af lave energipriser. Ganske vist opfylder Rusland sine internationale forpligtelser til at redu-cere udslippet af SO_x, NO_x og CO₂. Men reduktionen hænger nøje sammen med faldet i Ruslands bruttonationalprodukt og ikke med reelle forureningsnedsættende aktiviteter.

Institutionelle rammer

Tre niveauer

Forvaltningen af miljølovgivningen foregår i en lang række instanser, som findes på tre administrative niveauer: Føderalt, regionalt og lokalt/ kommunalt. Samarbejdet mellem instanserne er ofte mangelfuldt. Ofte modarbejder de hinanden eller undlader at dele viden med hinanden.

Lovgivning

Uklar lovgivning

Selv om miljølovgivningen i de senere år har været genstand for et stort reformarbejde, er der lang vej igen. Lovgivningen er kompleks og in-konsistent, og det giver de regionale og lokale administrationer store muligheder for individuel fortolkning.

Dobbeltarbejde

Et konkret resultat af de forskellige fortolkninger af lovgivningen ud-møntes i en lang række standarder, som hver for sig monitoreres af hver sin instans. For eksempel overvåges vandkvaliteten i Kaliningrad af ikke færre end otte forskellige instanser.

Finansieringsproblemer med miljøydelser og -investeringer

Behovet En af de største barrierer for at opfylde internationale konven-tioner og mål på miljøområdet er at finde finansiering. Behovet er enormt. Alene de HELCOM "hot spots", der er relateret til kommunal miljøforsyning i Rusland, blev i 1999 vurderet til at kræve investeringer på ca. 1.4 milliarder Euro.

Finansieringsproblemerne

Der er identificeret fire faktorer, som bidrager til finansieringsproblemerne: Lav indtjening fra brugerbetaling, få offentlige subsidier, ineffek-tiv planlægning og investering samt højt ressourceforbrug og ineffektivitet.

Finansieringsanalyser viser, at selvom hele investeringen i at forbedre den kommunale miljøforsyning kom som en gave, ville kommunerne ikke kunne bære de øgede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ved nye og mere avancerede anlæg.

Internationale finansieringsinstitutioner og multi- og bilaterale donoror-ganisationer kan bidrage, men det mest presserende behov er at gen-nemføre nationale reformer, der kan rette op på de fire grundlæggende problemer. Rusland har dog taget et første, vigtigt skridt med sit nye otteårige reformprogram, der blev vedtaget i 2001.

6.2 Miljøudfordringerne fremover

Miljøudfordringerne inden for vand, affald og energisektorerne i Nord-vestrusland er i prioriteret rækkefølge:

Hurtigst muligt at begrænse yderligere miljøskader fra den nuvæ-rende utilstrækkelige opbevaring af de voldsomt store mængder af farligt og nukleart affald

På kort og mellemlangt sigt:
at øge produktionsniveauet uden at øge presset på det omgivende miljø
at sikre rent drikkevand til befolkningen
at reducere vand- og energiforbruget og begrænse affaldsmængderne
at udskifte førstegenerations-reaktorerne – også klassificeret som verdens farligste – på atomkraftværkerne

På længere sigt at reducere forureningsniveauet og løse de voldsom-me miljøproblemer, fx ved at sikre en miljømæssig forsvarlig bort-skaffelse af farligt og nukleart affald og oprensning af store arealer forurenet jord.

6.3 Nødvendige miljøtiltag

For at imødekomme miljøudfordringerne i Nordvestrusland er følgende tiltag identificeret som bydende nødvendige:

Handlingsplaner for at afværge uoprettelige miljøskader fra util-strækkelig opbevaret farligt og nukleart affald bør udarbejdes og gennemføres med det samme.

Finansieringen af den kommunale miljøforsyning – herunder reno-vering og nyinvesteringer i vandforsynings-, kloak- og spildevands-rensningsanlæg og affaldshåndtering – skal forbedres og benyttes, hvor der er mest miljø for pengene

Særlig vigtigt er en effektiv gennemførelse af det nyligt godkendte otteårige reformprogram. Det er afgørende for programmets succes, at disse miljøforbedrende nyinvesteringer tager udgangspunkt i rea-listiske finansieringsstrategier.

Reformprocessen i Rusland bør yderligere styrkes for at sikre effek-tive og miljømæssige bæredygtige rammer for den offentlige og private sektor

Statsejede og private virksomheder skal forpligte sig til de miljømæs-sige rammer, der sættes for dem, og "forureneren betaler"-princippet bør håndhæves

Gennem oplysningskampagner bør befolkningen informeres om de miljøproblemer og -udfordringer, som området står overfor, og om den enkelte borgers rolle og ansvar for at løse dem

Endeligt bør det internationale miljøsamarbejde fastholdes – og om muligt styrkes – for at: drage nytte af andre landes erfaringer mht. konkrete miljøløsninger – herunder teknologioverførsel – og forskellige administrative og ju-ridiske tilgange til miljøbeskyttelse. fastholde fokus på miljøet ved at deltage i internationale miljøaftaler og øge muligheden for international finansiel støtte til de mest nød-vendige miljøinvesteringer, der i mange tilfælde kunne afhjælpe po-tentielle miljøskader, der går ud over Nordvestruslands grænser.

Rapporten konkluderer, at hvis disse tiltag ikke gennemføres, vil sund-hedssituationen i Nordvestrusland forværres yderligere, og den økono-miske genopretning vil på mellem og langt sigt være i fare. Endvidere vil vandkvaliteten og dermed også biodiversiteten i Østersøen blive væsentlig forværret.