| Front page | | Contents | | Previous | | Next |

Romania’s Road to Accession - The Need for an Environmental Focus

8. Summary in Danish

I december 2002 afsluttede Det Europæiske Råd på mødet i København forhandlingerne om den største udvidelse af Den Europæiske Union nogen sinde. Den 1. maj 2004 vil 10 af de 13 ansøgerlande blive en del af EU. På mødet i København bekræftede Rådet, at tiltrædelsesproces-sen skal fortsætte for Rumænien og Bulgarien og satte som mål, at de to lande bliver medlemmer i 2007. Inden det kan ske for Rumænien, skal landet vise sin evne til at leve op kravene til medlemskab, herunder de miljømæssige krav.

Med 2007 som mål har Rumænien stadig nogle år til at møde den ud-fordring, der ligger i at få sin miljøforvaltning til at leve op til de nu-værende krav i Vesteuropa. Denne temarapport behandler de administrative reformer og udfordringer på investeringsområdet, der ligger forude, hvis Rumænien skal opfylde EU’s miljøkrav og gennemføre til-trædelsesprocessen på tilfredsstillende måde. Rapporten drøfter også de prioriterede handlinger og den bistand, som er nødvendig i den nærme-ste fremtid, for at Rumænien kan arbejde hen mod acquis commun-autaire på miljøområdet – ét af de fællesskabskrav, som er allermest vanskeligt at opfylde.

Rapportens indhold er blevet efterspurgt af de rumænske miljømyndig-heder i et samarbejde med Miljøstyrelsen, som en form for afslutning på det dansk-rumænske arbejde. Formålet er at vise status og påpege mu-ligheder for løsninger af opgaverne.

Landet gør gode fremskridt i bestræbelserne med at tilpasse sit rets-system, så EU’s miljøkrav kan gennemføres i praksis, og landet vil sand-synligvis kunne nå sit mål om at gennemføre alle EU-krav, der var gæl-dende i 2000, ved slutningen af 2003. Den hast, hvormed dette arbejde forløber, har faktisk rejst en vis bekymring for, om denne indsats vil overhale Rumæniens evne til at tilvejebringe de administrative struktu-rer og systemer, der er nødvendige, for at bestemmelserne kan gennem-føres i praksis.

Den største udfordring for Rumænien på dette område ligger i de store krav til investeringer i forureningskontrol i industrien, i kommunal infrastruktur til drikkevandsforsyning, kloakker og spildevandsrensning, samt i håndtering af fast affald. På linie med de øvrige ansøgerlande vil Rumænien ikke være i stand til at imødekomme alle de investeringstun-ge krav inden tiltrædelsen. Landet har derfor bedt om at få overgangs-perioder fra fem til 15 år efter 2007 for en række EU-krav, herunder i) drikkevandsforsyning, kloakering og kommunal spildevandsrensning; ii) lossepladser, emballageaffald og affaldsforbrænding; iii) industriel for-ureningskontrol, herunder store forbrændingsanlæg; og iv) kontrol af udledninger af VOC under oplagring.

På grund af de historisk betingede og meget omfattende industrianlæg i Rumænien, rejser EU’s krav til kontrol med industriforurening særlige problemer. Størsteparten af de 2.900 anlæg, som er omfattet af EU’s IPPC-krav (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), stammer fra før 1980, og der skal omfattende anlægskapital til, før de kan opgraderes til Best Available Techniques (BAT).

IPPC-kravene medfører også væsentlige nye krav til de embedsmænd, som på nationalt og regionalt plan er ansvarlige for godkendelser, påbud og forbud.

Blandt de vanskeligste og dyreste EU-krav, der skal gennemføres, er krav til drikkevand og byspildevand, som anslås at ville koste op mod 15 milliarder Euro. Størst byrde lægges på de lokale myndigheder, som skal bygge nye eller ombygge gamle kommunale anlæg. Tilsvarende vil Rumænien ikke kunne leve op til EU-kravene til miljømæssig forsvarlig affaldsforvaltning uden omfattende investeringer i moderne kontrolle-rede lossepladser og forbrændingsanlæg, samt systemer for indsamling og genanvendelse af emballageaffald. De samlede omkostninger i denne sektor anslås til næsten 676 millioner Euro.

Rumæniens problemer med luftkvalitet viser sig fortrinsvis i de højt industrialiserede områder. Med bistand fra Danmark og EU har Ru-mænien gennemført indledende vurderinger af luftkvaliteten, opbygget kapacitet til avanceret forureningsstyring, og påbegyndt udskiftningen af eksisterende automatiske målesystemer i overensstemmelse med EU’s krav.

Med sin geografiske beliggenhed og biologiske mangfoldighed fremby-der Rumænien meget værdifulde naturområder og arter af planter og dyr, herunder området i Donau-deltaet – Danube Delta Biosphere Reserve – som er det største og mindst ødelagte vådområde i Europa. Selv om EU’s naturbeskyttelsesbestemmelser ikke medfører store investerin-ger, vil de pålægge landets myndigheder store administrative og økono-miske byrder.

Rumænien er kommet langt i reguleringen af genetisk modificerede organismer (GMO) og også i gennemførelsen af EU-kravene til be-grænsning af ozonlagsnedbrydende stoffer. Men når det drejer sig om EU-krav til kemikalier, herunder farlige stoffer, er der stadig langt igen. Rumænien får måske behov for målrettet hjælp til at efterleve eventuelle fremtidige krav til afprøvning af kemikalier i henhold til EU-metoder og til vurdering af dertil hørende risici, inden det kan afgøres, om der er brug for yderligere kontrol.

I Rumænien er ét kernekraftanlæg i drift, og et andet er ved at blive bygget, begge af canadisk konstruktion, som anses for at opfylde vest-lige sikkerhedskrav. Rumænien har allerede gjort meget for at omsætte og gennemføre EU’s krav til strålingsbeskyttelse, herunder EU-direktivet om sikkerhedskrav, oplysning til befolkningen i tilfælde af hændelser med radioaktivitet, beskyttelse af eksterne arbejdstagere, og medicinsk strålebelastning.

På klimaområdet har Rumænien forpligtet sig til at begrænse udlednin-gerne af drivhusgasser med 8 % mellem 2008 og 2012 i forhold til refe-renceåret 1989. I betragtning af de store muligheder for at øge energief-fektiviteten og nedskæring af industriaktiviteter i forbindelse med den økonomiske overgang skulle det være muligt at nå dette mål, samtidigt med at den økonomiske vækst fremmes. Under Kyoto-protokollens Joint Implementation mekanisme (JI) har Rumænien underskrevet afta-ler om at tiltrække investeringer, der skal skabe yderligere CO2-redukti-oner, med Schweiz, Nederlandene, Norge, Østrig og Danmark. Teknisk bistand til Rumænien vil sandsynligvis være nødvendig i flere år frem-over, hvis landet skal have den fulde fordel af JI-mulighederne.

Som mange medlemsstater skal Rumænien gøre en stor indsats for at tage passende miljøhensyn inden for energi-, transport- og landbrugs-politikken. Højt prioriterede spørgsmål i energisektoren er fremme af vedvarende energi og forbedringer af energieffektiviteten. På landbrugs-området skal miljøhensynene integreres i en landbrugspolitik, som er forenelig med EU’s fælles landbrugspolitik. Størsteparten af de rumæn-ske landmænd har ikke råd til bekæmpelsesmidler og kunstgødning, og landet har derfor en enestående mulighed for at komme ind på marke-det for økologiske produkter, forudsat det råder over systemer til certifi-cering af sine økologiske produkter og kan distribuere produkterne ef-fektivt. I transportsektoren er antallet af biler steget med 75 % fra 1990 til 1997, samtidigt med at den kollektive transport er faldet. Rumæniens evne til at ændre denne udvikling afhænger af landets politik og programmer for genopbygning af transportinfrastrukturen.

Et andet afgørende spørgsmål er opbygningen af institutionel kapacitet, som er tilstrækkelig til at administrere de store krav, EU stiller. Hele det rumænske embedsværk arbejder under alvorlig ressourcemangel. Selv om alle ministerier blev omstruktureret i 2001, blev antallet af ansatte samtidigt reduceret med 25 %, og derfor er en række ministerier, herun-der miljøministeriet og dets 42 regionale inspektorater, alvorligt under-bemandede. Ministeriet har ansøgt om flere midler til medarbejdere, men godkendelser gives altid med forsinkelse. Hvis Rumæniens indsats forud for tiltrædelse skal lykkes, skal der opbygges den nødvendige administrative kapacitet, og de nødvendige midler hertil må bevilges.

Miljøministeriet har endnu ikke færdiggjort den langsigtede økonomiske planlægning, som skal vise EU, hvorledes landet vil opfylde de store EU-investeringsbehov, herunder også til kommunal infrastruktur. Hvis det skal lykkes at lukke miljøkapitlet, skal Rumænien inden oktober 2003 udarbejde direktivspecifikke implementeringsplaner og finansie-ringsstrategier for de EU-krav, hvor man har bedt om overgangsperio-der. Der skal i den forbindelse udarbejdes oversigter over investerings-projekter og –omkostninger og realistiske planer for finansiering og opbygning af den nødvendige infrastruktur på miljøområdet.

EU hjælper de øst- og centraleuropæiske ansøgerlande med infrastruk-tur og kapacitetsopbygning gennem tre førtiltrædelsesinstrumenter. I perioden 2000-2002 har EU givet tilsagn om at stille et beløb på 260 millioner Euro til rådighed for landet fra PHARE (teknisk bistand og investeringer i fattige egne), 250 millioner Euro fra SAPARD (udvikling i landbruget), og mellem 208 og 270 millioner Euro fra ISPA (større miljø-og transportinfrastrukturprojekter).

Rumænien forventer i stort omfang at gøre brug af EU-støttemidler til finansiering af den nødvendige miljøinfrastruktur. Men der er problemer med at fremlægge tilstrækkeligt velforberedte projektansøgninger. Efter-som EU-støttemidlerne vil stige kraftigt mellem 2004 og 2007 og nå op på en 40 % forøgelse i 2006, er det et problem. Landet har været afhæn-gigt af bilateral bistand for at kunne opfylde de forskellige betingelser for at kvalificere sig til EU-støtte, f.eks. forberedelse af teknisk kræven-de dokumentation forud for ansøgninger til ISPA om infrastrukturpro-jekter. Ydermere har Rumænien endnu ikke haft held til at få nogen af sine projekter gennem de udbuds- og kontraktprocedurer, som er fast-lagt i henhold til EU’s lovgivning om offentlige indkøb, og udbetaling af ISPA-midlerne og opbygning af infrastruktur er endnu ikke begyndt. Rumænien vil nok fortsat i de kommende år have brug for bilateral støt-te – både som teknisk bistand og som samfinansiering – hvis landet skal leve op til investeringskravene.

Teknisk bistand og investeringsstøtte er især nødvendig på lokalt plan, fordi kun få kommuner har udviklet tilstrækkelig kapacitet til at imøde-komme EU’s infrastrukturkrav, f.eks. til drikkevandsforsyningssystemer, kloakering og spildevandsrensning. En række DANCEE-projekter til støtte for kommunen Piatr Neamts udvikling af lokale miljøhandlings-planer og til højt prioriterede miljøforvaltningsstrukturer, bla. en moder-ne losseplads, kan give værdifulde erfaringer på dette område. I hen-hold til regeringens strategi for støtte til Østeuropa 2002 vil dansk bilateral støtte til Central- og Østeuropa ophøre, når EU udvides i 2004.

For Rumænien vil indsatsen for at opfylde EU’s miljøkrav give store for-dele, herunder mindsket dødelighed, færre sygdomstilfælde, mindre skader på bygninger og afgrøder. Disse fordele skønnes at beløbe sig til 1,27-9,8 milliarder Euro, det største i alle kandidatlandene udtrykt som procent af BNP (30,7 %).

Det er derfor meget vigtigt – ikke alene for udvidelsen af EU, men også for de menneskelige og miljømæssige fordele ved gennemførelsen af EU’s miljøkrav – at Rumænien fortsætter bestræbelserne på miljøområ-det for at kvalificere sig til EU-medlemskab. EU og andre donorer skal udarbejde planer for langsigtet teknisk bistand og økonomisk støtte, hvis EU’s målsætning om et højt miljøbeskyttelsesniveau skal nås overalt i Rumænien.