Bulgaria's road to Accession
8 Summary in Danish
Bulgariens bestræbelser på at imødekomme EUs miljøkrav
Bulgarien vil sammen med Rumænien søge optagelse i EU i en anden runde efter de første kandidatlande. Under EU-topmødet i København aftaltes en målsætning om, at Bulgarien opnår medlemsskab i 2007. Det giver yderligere fire år til blandt andet at indføre EUs miljødirektiver.
Under det danske EU-formandsskab blev en handleplan lagt på bordet for Bulgariens og Rumæniens afsluttende forberedelser til optagelse i EU. Planen fokuserer på generel styrkelse af administrativ og juridisk kapacitet samt på gennemførelse af økonomiske reformer. Miljøområdet er dog også udpeget som et indsatsområde i lyset af de store uløste problemer. Der lægges samtidig op til en gradvis forøgelse af EU-støtten med 20, 30 og 40 procent i de kommende tre år.
Miljøet er et af de vanskelige områder at leve op til for Bulgarien. En ny miljøforvaltning skal opbygges, og indførelse af miljøteknologi er dyr. I sammenligning med andre kandidatlande skal Bulgarien anvende en meget stor del af den nationale økonomi på private og offentlige miljøinvesteringer. Analyser viser imidlertid samtidig, at Bulgarien vil være det af ansøgerlandene, der vil få den største miljøgevinst ved indførelse af EUs krav.
Rapportens indhold er blevet efterspurgt af de bulgarske miljømyndigheder i et samarbejde med Miljøstyrelsen, som en form for afslutning på det dansk-bulgarske arbejde. Formålet er at vise status og påpege muligheder for løsningerne af opgaverne.
Første skridt er indførelse af EU-direktiverne i bulgarsk lovgivning. Her er man nået langt gennem en intensiv indsats. Målet er at indføre de gamle direktiver fra før 2000 allerede i 2003. På langt de fleste områder er den grundlæggende lovgivning allerede på plads. Der er begrundet forventning til, at EUs samlede miljølovgivning vil være på plads inden tidsrammens udløb. Der er dog betydelige lovområder, hvor lovforberedende arbejde stadig er nødvendigt, og hvor supplerende regulering skal forberedes. Det gælder inden for begrænsning af industriforurening (IPPC-direktivet), kemikalekontrol og regulering af genmodifiserede organismer. Der er dog allerede igangsat initiativer blandt andet med omfattende støtte fra EU Phare Twinning programmet.
Andet skridt er udmøntning af lovgivning i den praktiske forvaltning. Dette er ressourcekrævende og kræver betydelige ændringer i den eksisterende forvaltningskultur. Der er ikke tvivl om, at opbygningen af den nye miljøforvaltning skal foregå i et øget tempo, hvis Bulgarien skal være på niveau med medlemslandene inden for en kort årrække. Det er afgørende at opnå dette niveau, da administrationen af EU-miljøpolitikken netop foregår decentralt i medlemslandene.
Vandmiljø er et spydsspidsområde, hvor man blandt andet med bilateral støtte allerede er nået langt. Bulgarerne er i gang med at indføre nye principper om sammenhængende vandmiljøforvaltning på linie med medlemslandene. På andre områder er bulgarerne længere bagud. Specielt inden for begrænsning af industriforurening og kemikaliekontrol ligger der en stor opgave, der næsten ikke er påbegyndt. Andre store opgaver ligger i at opbygge EU-akkrediterede miljølaboratorier, styrke de centrale og regionale tilsynsmyndigheder samt sikre håndhævelse af krav og påbud.
De overordnede principper for forvaltning af miljøområderne skal være på plads inden optagelsen. Der er derfor øget pres på, at den nødvendige forvaltning opbygges på ganske få år. Den bulgarske regering anerkender behovet. En reform for modernisering af den offentlige sektor indebærer, at medarbejderstaben i den regionale miljøforvaltning fordobles allerede til næste år. Det vurderes dog, at der stadig er behov for at indføre systemer og styrke udnyttelsen af erfaringer fra medlemslandenes forvaltninger.
Tredje skridt i imødekommelsen af EU’s miljøkrav er, at offentlige og private sektorer foretager de nødvendige miljøinvesteringer. Bulgarerne har på en række områder foreslået overgangsperioder frem til 2010 – 2015. Det drejer sig om:
 | Svovlindhold i brændstof |
| VOC-udledning fra opbevaring af brændstof |
| VOC-udledning fra opløsningsmidler |
| Emballagedirektivet |
| Lossepladsdirektivet |
| Udledning af farlige stoffer til vandmiljøet |
| Begrænsning og kontrol af industriforurening (IPPC-direktivet) |
Overgangsperioderne skal knyttes til realistiske planer, der kan anvise, hvordan investeringsmål kan opfyldes inden for en fastlagt tidsramme. Generelt skal planerne vise, at investeringstakten kan øges markant. Investeringsbehovene er store og kan illustreres ved et par eksempler. De seneste år er der igangsat byggeri af ti nye anlæg for byspildevandsbehandling, hvor målet er 300 nye anlæg. Tilsvarende er der påbegyndt anlæg af 14 kontrollerede lossepladser, hvor målet er 56 regionale lossepladser. Et system til behandling og deponering af farligt affald er ikke blevet igangsat, skønt det tekniske design har været på plads i flere år.
De offentlige investeringer er begrænset af en svag udnyttelse af EU programmerne, specielt ISPA-programmet. Først efter tre års virke står det første ISPA-støttede projekt foran praktisk gennemførelse. I en periode med besværlige EU-arbejdsgange har bilaterale donorer haft en vigtig rolle gennem etablering af demonstrationsanlæg og ved at yde teknisk bistand til forberedelse af projekter. Der er fortsat behov for bilateral støtte til styrkelse af planlægningsenheder i centraladministrationen og på kommunalt niveau. Der er også fortsat brug for pilotanlæg, der kan afprøve og demonstrere nye teknologier i landet. Det gælder blandt andet prisbillige miljøtekniske løsninger, der kan opfylde EUs miljøkrav.
De private investeringer i fornyelse af industrianlæg mv. er en anden stor udfordring. Mellem 300- 400 industrianlæg skønnes at skulle godkendes efter de omfattende regler i IPPC-direktivet. Hidtil er der kun gennemført fem godkendelser på et midlertidigt grundlag. En del anlæg vil uden tvivl være for dyre at modernisere, og der er dermed en risiko for, at miljøreglerne vil fremskynde afviklingen af en del af den forældede industri. Der kan derfor være behov for dels at støtte den miljømæssige omstilling i visse tilfælde og i andre tilfælde at yde hjælp til en erhvervsmæssig omstilling, hvor miljøinvesteringerne vil være for dyre.
De nuværende medlemslande vil have direkte interesse i, at Bulgarien gennemfører alle tre skridt for at leve fuldstændigt op til EU-miljøkravene. Begrænsning af grænseoverskridende forurening giver direkte miljøeffekter. Der kan også være en interesse i, at Bulgarien opbygger en effektiv miljøforvaltning på linie med de nuværende EU-lande. Et medlemskab på et for tidligt grundlag kan udgøre en fare for, at landet i realiteten kun vil efterleve lavere miljøstandarder. Dermed er der risiko for, at lavere miljøstandarder accepteres i en bredere kreds af medlemslande.
Bilateral støtte har hidtil spillet en væsentlig rolle. Miljøstøtteordningen for Østeuropa og tilsvarende programmer har vist, at de ved at yde fleksibel og risikovillig støtte, er i stand til at styrke processen hen imod imødekommelse af EUs miljøkrav. Med de store reformkrav og det store tidspres forventes der fortsat at være behov for en sådan støtte.