Survey of Chemical Substances in Consumer Products, 57 – Screening for health effects from chemical substances in textile colorants

Screening for health effects from chemical substances in textile colorants

Sammenfatning og konklusioner

Som et led i Miljøstyrelsens kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter er tekstilfarver til hobbybrug blevet kortlagt og analyseret. På baggrund af analyseresultaterne er der foretaget en vurdering af hvilke kemiske stoffer, der indgik i tekstilfarverne og eventuelle sundhedsskadelige effekter fra stofferne ved anvendelsen af tekstilfarverne.

Tekstilfarver kan inddeles i dekorationsfarver og produkter til indfarvning af tekstiler, hvoraf ca. 80% af det samlede forbrug udgøres af den sidste gruppe. Gruppen af dekorationsfarver omfatter produkter som filtspidspenne, pop-up farver og overføringsfarver (transferfarver). Gruppen af produkter til indfarvning af tekstiler omfatter stoffarver, der enten er beregnet til at indfarve eller dække tekstiler i større omfang. Forbruget er ca. 30.000 kg pr. år i Danmark.

I kortlægningsrapporten er foretaget analyser af 8 tekstilfarveprodukter. Ved den kvalitative analyse for flygtige stoffer blev der påvist flere glycoler og opløsningsmidler. Glycoler anses generelt for ikke-giftige, men undersøgelsen viser, at antagelsen bygger på få eller meget gamle undersøgelsesresultater. Fundet af de mange opløsningsmidler antyder, at det specielt er i anvendelsesfasen af produkterne, at eksponeringen af forbrugeren finder sted. Vurderingerne er derfor koncentreret om denne fase af forbrugerkontakten.

De organiske kemiske stoffer, der enten forekom hyppigt, i store koncentrationer eller havde en alvorlig klassifikation blev udvalgt til nærmere vurdering. I screeningen af klassifikationen blev det fundet, at af de 63 identificerede kemiske stoffer, var 28 stoffer klassificeret i Listen over farlige stoffer, og 5 kunne klassificeres efter Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassifikation. Et stof var klassificeret Carc.cat.1;R45 (kan fremkalde kræft), 5 stoffer var klassificeret Carc.cat.3;R40 (mulighed for kræftfremkaldende effekt), og 1 stof var klassificeret mutagent Mut.cat.2;R46 (kan forårsage arvelige genetiske skader). 3 stoffer var klassificeret R42 og/eller R43 (kan give overfølsomhed ved indånding og/eller kontakt med huden) og yderligere 2 stoffer var i samme kategori efter Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering. I alt 13 organiske stoffer blev udtaget til nærmere sundhedsmæssig vurdering.

Udvalgte produkter blev yderligere analyseret for 3 metaller, hvoraf kun de to blev fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen. De to (antimon og kobber) blev udtaget til nærmere vurdering.

Vurderingen er foretaget på basis af realistiske "worst case" scenarier efter de metoder, som EU har opstillet for risikovurdering af kemiske stoffer. Det vil sige, at der blev fundet relevante niveauer, hvor der ikke forventes en sundhedsskadelig effekt (NOAEL: no observed adverse effect level) eller en etableret grænseværdi for optagelse, som derefter blev sammenlignet med de estimerede koncentrationer i de valgte scenarier.

Der er i scenarierne foretaget en vurdering baseret på eksponering via indånding (inhalation) af flygtige stoffer under brugen af tekstilfarvestofferne, ved hudkontakt (dermal kontakt), hvis man får produktet på hænderne eller eksponeret for en tilsvarende mængde fra tøjet efter farvning. Desuden er anført et scenarium for eksponering via munden (oral eksponering), baseret på at fingre, produkt eller tekstil puttes i munden. Sidstnævnte kan næppe undgås, hvis der forefindes småbørn i familien.

To af de vurderede stoffer (1,4-dichlorbenzen og 1,4-dioxan) er klassificeret kræftfremkaldende kategori 3 (R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt). Begge stoffer er blevet vurderet i EUs risikovurderingsprogram. Rapporterne antyder en tærskel for den kræftfremkaldende effekt. De fundne niveauer af stoffet kan derfor være uden betydning, men producent og forbruger bør måske overveje alternativer.

Produktet, der indeholder 3-isocyanatomethyl-3,5,5-trimethyl-cyclohexyl isocyanat (IPDI), er vurderet ikke at udgøre en umiddelbar sundhedsmæssig risiko for forbrugeren af det undersøgte tekstilfarvestof. Der gøres dog opmærksom på, at sikkerhedsmarginen (MOS) er lav, hvilket antyder, at der kan være et potentielt sundhedsmæssigt problem med stoffet, og at længere tids eksponering for produkter med stoffet bør undgås. Det bemærkes også, at stoffet kan være sensibiliserede ved hudkontakt og ved indånding. Opvarmning af farvestof indeholdende dette stof bør foregå under ventilation.

Produkter indeholdende isobutan havde også en meget lav sikkerhedsmargin (MOS), hvilket antyder, at der kan være et potentielt sundhedsmæssigt problem med stoffet, og at længere tids eksponering for produkter med stoffet bør undgås. Anvendelse af produkter med stoffet bør foregå under udluftning/ventilation.

Konklusionen af projektet var, at ingen af de vurderede kemiske stoffer ville give umiddelbar anledning til sundhedsmæssigt skadelige effekter hos forbrugeren ved de estimerede eksponeringer ved inhalation, hudkontakt eller indtagelse via munden.

Vurderingerne er i de fleste tilfælde vurderet ved sammenligninger med data fra langtidsforsøg eller ligefrem kroniske data. Da eksponeringen for tekstilfarvestoffer må antages at være aktuel indenfor kortere perioder, skulle konklusionerne derfor være acceptable.

Det bør dog tilføjes, at forbrugeren er eksponeret for mere end ét af de fundne stoffer på samme tid, og fordi de anvendte effekt data er baseret på forskellige effekter, kan de ikke lægges sammen. Desuden kan forbrugeren blive eksponeret for det samme stof fra andre kilder, som f.eks. andre produkter, fra det omgivende miljø eller fra fødevarer, hvilket samlet kan medføre en total eksponering, som er over de fundne niveauer, hvor der ikke forventes en effekt eller et acceptabelt dagligt indtag. Især for stoffer med en lav sikkerhedsmargin (lav MOS værdi, f.eks. isobutan og IPDI) kan dette blive kritisk.