Ecolabelling of printed matter - part I
Sammenfattende artikel
Nyt syn på miljøbelastningen fra tryksager
Manchet
Resultaterne fra et nyt livscyklusstudie ændrer på den viden, de eksisterende kriterier for Svanemærkning af tryksager hidtil har lænet sig op ad. Ved at inddrage kemikalier i LCA studiet i langt højere grad end i tidligere studier, rettes der nu i højere grad fokus mod produktionen og mod anvendelsen af kemikalier, når den samlede miljøbelastning skal gøres op. Miljømærkekriterierne under Svanen for tryksager har tidligere og i deres nuværende form i nogen grad knyttet sig til en række ældre studier, der alle har peget på papir som den altoverskyggende miljøbelastende faktor ved tryksager. Disse studier har kun i meget begrænset omfang indregnet kemikalier.
Baggrund og formål
Miljømærket Svanens største succes er tryksagerne. Der findes i dag ca. 130 licenser for denne produktgruppe, hvilket langt overgår alle andre produktgrupper under Svanen. Kriterierne for tryksager er et omfattende dokument, som det er krævende at arbejde med, og som stiller store krav til licensansøgeren. I dokumentet ligger implicit en afvejning af, hvilke faser og processer der er mere eller mindre væsentlige ud fra et miljømæssigt synspunkt, men også en afvejning baseret på det muliges kunst i forhold til hvad den aktuelle teknologi og markedet kan følge med til.
Der har i de senere år været livlige diskussioner omkring revisionerne af kriteriedokumentet, idet der er forskellige opfattelser af, hvordan vægten og formuleringen skal være for de mange krav, der ligger i dokumentet. Disse diskussioner er en væsentlig årsag til, at projektet blev igangsat. Ved at gennemføre en fuld livscyklusvurdering med nyeste data og UMIP-metoden blev det muligt at få et opdateret indtryk af miljøbelastningerne ved produktion af tryksager, og dermed også et oplæg til en fornyet vurdering af, om vægtningerne i Svane-kriterierne er dækkende for den tilgængelige viden.
En anden væsentlig årsag, til at projektet blev igangsat, er at EU har igangsat udvikling af det første kriteriedokument for Blomsten for tryksager. Ved at gennemføre nærværende projektet kan Danmark give et væsentligt bidrag til det faglige grundlag for Blomsten samt til at harmonisere Blomst- og Svanekriterierne.
Hvad viser en livscyklusvurdering?
Resultaterne af en livscyklusvurdering kan give et billede af, hvor miljøbelastningen af et produkt er mere eller mindre betydende. Metoden er den eneste, der giver mulighed for at se og vurdere denne afvejning af belastningen i hele produktets livsforløb fra råstofudvinding over produktion, forbrug og bortskaffelse. UMIP-metoden er en internationalt anerkendt metode til livscyklusvurdering udviklet i Danmark i 1990’erne, som har været benyttet i dette og en lang række andre danske og internationale projekter.
Hovedkonklusioner
Projektets væsentligste konklusioner kan udtrykkes i følgende:
- Inddragelse af data for kemikalier i LCA i højere grad end i tidligere undersøgelser giver en anderledes miljøprofil for tryksagen end hidtil
- De gennemførte analyser lægger derfor op til ændringer i det kommende kriteriedokument for Svanen. Dette gælder både for vægtningen af krav til råvarer og processer i relation til den samlede produktionsproces og inden for de enkelte afgrænsede procesled
- Resultaterne fra LCA-studiet giver et fundament for etablering af et kriteriedokument for EU's miljømærke, Blomsten, for tryksager (arkoffset)
- Resultaterne fra LCA-studiet gør det muligt for grafiske virksomheder at målrette deres leverandørsamarbejde på miljøområdet på et bedre vidensgrundlag end tidligere, ligesom de virksomheder, der arbejder med standardiserede miljøledelsessystemer, har fået et forbedret værktøj til at udpege de væsentligste miljøpåvirkninger
I den grafiske branche produceres en meget stor del af tryksagerne på virksomheder, der har miljøledelsessystemer og miljømærkelicenser, og der bruges mange ressourcer på miljøarbejde i disse virksomheder. I lyset af disse kendsgerninger bliver det endnu mere vigtigt både for den enkelte virksomhed og samfundet som helhed, at disse ressourcer anvendes så optimalt som muligt ved at styre de væsentlige miljøparametre. Med resultaterne fra dette projekt vil de grafiske virksomheder fremover kunne tilrettelægge deres miljøarbejde og anvende deres ressourcer til langt større gavn for miljøet end tidligere, ligesom den enkelte virksomhed vil få et mere udbygget troværdighedsgrundlag at foretage sin miljømarkedsføring på.
Projektet er afrapporteret i to rapporter: En rapport der beskriver selve LCA-studiet, og en rapport der dels beskriver konklusionerne for LCA-studiet og dels synergieffekter mellem miljøledelse og miljømærkning.
Projektresultater
Livscyklusvurdering af produktion af tryksager
Formålet med denne undersøgelse har været at identificere fordelingen af miljøpåvirkninger fra hele livscyklussen af en gennemsnitlig tryksag produceret ved arkoffset metoden. Den funktionelle enhed har været 1 ton tryksag.
Bidraget til miljøpåvirkningerne er præsenteret opdelt på de forskellige faser i fremstillingen af tryksagen og på UMIP-metodens påvirkningskategorier. Papir er skilt ud, fordi tidligere LCA-studier har vist, at papir er den dominerende miljøfaktor for tryksager. Men dette projekt har vist, at hvis man inddrager kemikalier mere fyldestgørende, så bliver selve trykkeprocessen, inklusiv trykfarverne mere betydende (41%) end papir (31%), se figur nedenfor. Ud fra en ressourcebetragtning er papir stadig dominerende med 48%, især pga. det høje energiforbrug ved papirproduktion, se figur 16 i rapportens del II.
Resultaterne vurderes at dække såvel en gennemsnitlig nordisk som europæisk tryksagsproduktion ved arkoffset-metoden. Ud over referencescenariet blev der i projektet udviklet syv andre scenarier og diverse følsomhedsanalyser, hvor der i forhold til referencescenariet blev varieret på forbrug, emissioner, metoder osv.; data anvendt i scenarierne er bl.a. baseret på undersøgelser på nordiske offset-trykkerier, som fremgår af tabel 2 i projektets Del II rapport. Dette gav anledning til følgende konklusioner for den samlede miljøpåvirkning inkl. papir:
- Ved at inddrage spildevandsrensning med biologisk rensning kunne miljøpåvirkningen reduceres med ca. 26%
- Ved at reducere trykfarveforbruget fra 26,5 kg til 1,8 kg kunne miljøpåvirkningen reduceres med ca. 56% (forbrugstal fra publiceret svensk undersøgelse).
- Ved at substituere biocidet benzalkoniumklorid med biocidet Kathon (aktivstofferne er to isothiazolinoner), primært i de processer, hvor der recirkuleres vand, kunne miljøpåvirkningen reduceres med ca. 69% (uden spildevandsrensning)
- Miljøpåvirkningen reduceres med ca. 16%, hvis der udelukkende anvendes genbrugspapir i stedet for udelukkende jomfrueligt papir
- Miljøpåvirkningen reduceres med ca. 26%, hvis der udelukkende avendes afvaskere baseret på vegetabilsk olier i stedet for udelukkende flygtige alifatiske afvaskere
LCA-studiet giver altså ikke blot et billede af fordelingen af miljøpåvirkningerne fra de forskellige faser og processer, men også – via følsomhedsanalysen – en indsigt i robustheden af konklusionerne. Fx kan det overraske, at der ikke er mere end 16% forskel imellem genbrugspapir og jomfrueligt papir, hvorimod det bliver tydeligt, hvor væsentligt det er at vælge det mindst miljøbelastende biocid, da forskellen her er 69%.
Det skal dog her bemærkes at LCA-studiet, som typisk for livscyklusvurderinger, ikke omfatter arbejdsmiljø og derfor heller ikke eventuelle arbejdsmiljømæssige konsekvenser af f.eks. kemikaliesubstitution. Disse forhold må derfor vurderes separat.
Visse problemstillinger har det ikke været muligt at behandle fuldt ud på grund af især datamangel. Selvom det umiddelbart vurderes, at inddragelse af disse forhold sandsynligvis ikke vil ændre det overordnede resultat, kan en betydning ikke helt udelukkes:
- Andre opstrømskemikalieemissioner, fx andre end de inkluderede til produktion af trykfarver
- Afgasning af metan fra deponering af papir i det omfang, papiret ikke bliver genbrugt eller forbrændt. Mængden af metan, der ender i atmosfæren, kendes ikke
- Endelig bortskaffelse af kemikalieaffald
Revision og etablering af miljømærkekriterier samt leverandørers miljøvaredeklarationer
I forhold til kriterierne for tryksager under Svanen og de hidtidige LCA-studier viser det nye studie, at fordelingen imellem miljøpåvirkningerne fra tryksager produceret ved brug af arkoffset-metoden er anderledes end hidtil antaget.
- Struktur
En analyse af kriteriedokumentet viser, at den nuværende form ikke konsekvent stiller krav til samme relevante stoffer processerne igennem. Derfor foreslås en ændret og mere stringent struktur for dokumentet, hvor kriterier sættes generelt for forskellige stoffer og stofgrupper og derefter kan afviges (strammes eller lempes) for specifikke processer eller materialer.
- Manglende viden
Manglende viden er identificeret inden for følgende områder:
- Skal der fokuseres på valg af trykfarvetyper, eller skal der i stedet fokuseres på renere teknologi og emissionskontrol?
- Hvor kan der spares energi i livscyklus for en tryksag?
- Er det muligt at sætte kriterier op for transportydelser?
- Er vægt den rette funktionelle enhed, eller bør det i stedet være parametre som f.eks. trykt overfladeareal?
- Etablering af databaser
For miljømærkeordningerne vil der være fordele ved at opbygge simple LCA-databaser fx for hver produktgruppe eller trykketeknik. Sådanne data vil med tiden gøre det lettere at vurdere konsekvenser af fx substitution og reduktion i emissioner. Med et fælles LCA-datagrundlag vil også integration med andre produktorienterede ordninger fx miljøvaredeklarationer blive nemmere.
- Eksisterende miljøvaredeklarationer
Paper Profile er en miljøvaredeklaration, som papirbranchen i Norden har udviklet. Denne ordning omfatter de væsentligste relevante emissioner og krav om energiopgørelse, men set i et LCA-perspektiv kan det konstateres, at denne ordning ikke medregner energi, produceret internt fra overskudstræ, og hvad angår emission af kemikalier kun medtager AOX. Yderligere ses det, at denne deklarationsordning fremstår som en ISO 14020 type III-ordning (tredjepartsvurderet), men da dette ikke fuldt har kunnet verificeres, må det antages, at denne nærmere må betragtes som en type II-selvdeklarering. En integreret ordning, som på samme faglige LCA-grundlag kunne bruges som en type II-, III- og I-ordning ville være en stor fordel.
- Kemikalier opstrøms
Det kan ofte være vanskeligt at få data for kemikalier brugt ”opstrøms” i produktionen. Årsagerne til dette begrundes ofte med produktionshemmeligheder, ligesom de fleste af leverandører til den grafiske branche i Danmark er udenlandske og har en anden tradition for og opfattelse af, hvad der bør gives af miljøoplysninger. I dette studie er udledningsdata ved produktionen af pigmenter derfor estimeret ved hjælp af en ny metode til estimering af opstrømskemikalieemissioner udviklet på DTU. Dette har konkret vist sig at have væsentlig betydning (17%) for resultaterne af livscyklusstudiet.
Leverandørkædesamarbejde og synergieffekter ved inddragelse af miljømærker i miljøledelsessystemer
I projektets sidste del er erfaringer fra danske grafiske virksomheders arbejde med miljøledelse og Svanen gennemgået. Erfaringerne tager udgangspunkt i de mere end 50 grafiske virksomheder, der har et certificeret miljøledelsessystem og samtidig for de fleste vedkommende også en licens til svanemærkning.
Resultaterne er beskrevet systematisk ved først at beskrive erfaringer for henholdsvis miljøledelse og miljømærkning, derefter en række sammenvirkende effekter, der typisk er opnået ved inddragelse af svanemærkekriteriet i miljøledelsesarbejdet og vice versa, og afslutningsvis gives en række forslag til produktorientering af miljøledelsessystemer.
De udvalgte eksempler på synergieffekter miljøledelse og miljømærker imellem, der beskrives er:
- Miljøstrategi
- Miljøforhold, væsentlige påvirkninger og indsatsområder
- Vurdering af råvarer – spild
- Vurdering af produktionsudstyr
- Forbrug af råvarer
- Rådgivning af kunder
- Audit og kontrol
På trods af en vis divergens mellem væsentlige miljøforhold udpeget i miljøledelsessystemer i almindelighed og væsentlige miljøforhold, som fremgår af kriteriedokumentet for Svanen, kan det konstateres, at der opnås en væsentlig synergi til gavn for miljøet, hvis man anvender kriteriedokumentet som udgangspunkt for miljøledelsessystemet på ovennævnte områder. Det vurderes, at det gennemførte LCA-studie vil styrke dette yderligere.
Resultaterne har løbende i projektprocessen været inddraget i Det Svenske Standardiseringsinstituts arbejde for Europa Kommissionen med henblik på at udarbejde et kriterium for et Europæisk miljømærke for tryksager. Generelt har anvendelsen af miljøledelsessystemer i grafiske virksomheder i Europa en vis udbredelse, hvorfor det må antages, at et kriteriedokument for miljømærket Blomsten med baggrund i erfaringerne fra Danmark vil kunne få en understøttende positiv virkning på miljøet i forbindelse med grafisk produktion i Europa. Danmark vil med dette arbejde kunne medvirke til en positiv udvikling på markeder, der er langt større end de nordiske.
Andre kilder
www.miljonet.org
www.ecolabel.dk
www.paperprofile.com
www.lca-center.dk
www.ga.dk
Version 1.0 August 2006, © Danish Environmental Protection Agency