Working Report, 23/2006 – Strengthening Environmental Integration in the EU

Strengthening Environmental Integration in the EU

Sammenfatning og anbefalinger

Formålet med denne rapport er at bidrage til udviklingen af tænkningen om integration af miljø, herunder den integrerede produktpolitik, i andre politikområder på EU-niveau. Rapporten ser på et udvalg af politikområder, hvor der vurderes at være perspektiver i yderligere integration af miljø samt på de overordnede rammer for integration af miljø i EU’s politikker.

Rapporten bygger på informationer indsamlet frem til juli 2004.

EU’s bæredygtighedsstrategi, Cardiff processen og Integreret Produktpolitik

Integreret produktpolitik (IPP) anses for at spille en vigtig rolle i forhold til en bæredygtig udvikling. Kommissionen har opfordret de enkelte sektorer til gøre det mere klart, hvordan de påtænker at integrere IPP-strategien i deres arbejde. Denne rapport indikerer, at der er gode perspektiver i at anvende IPP tankegangen inden for virksomhedsrettede politikker, den økonomiske politik og regionalpolitikken.

Anbefaling:

EU’s årlige miljøpolitiske rapport og gennemgangen af Cardiff processen (om integration af miljø i andre sektorpolitikker) bør bruges som basis for at styrke den miljømæssige dimension af EU’s bæredygtighedesstrategi.

Brugen af den åbne koordinationsmetode (”Open Method of Co-ordination”)

Der har været argumenteret for, at brugen af den åbne koordinationsmetode (OMC) inden for EU’s miljøpolitik ville kunne styrke miljødimensionen i EU’s overordnede politikker. Det er imidlertid spørgsmålet, om brugen af OMC vil underminere fællesskabsmetoden, hvor der udarbejdes fælles bindende lovgivning på miljøområdet i EU.

Anbefalinger:

OMC bør kun bruges på områder, hvor den kan være et supplement til miljølovgivningen, f. eks. i relation til investeringer i forskning i renere teknologi og erfaringsudveksling.
OMC bør kun bruges, når der er lille fremdrift med hensyn til fælles regler pga. krav om enstemmighed, f.eks. i forhold til økonomiske instrumenter.
OMC bør bruges på en måde, hvor EU parlamentets involvering sikres.

Retningslinierne for den økonomiske politik og økonomiske instrumenter

For mange produkter inkluderer deres pris ikke produkternes miljømæssige omkostninger. Et eksempel herpå er flybrændstof. Introduktionen af økonomiske instrumenter er en måde at rette op på dette, og disse kunne fremmes via retningslinierne for den økonomiske politik (”the Broard Economic Policy Guidelines”, BEPG).

Anbefalinger:

I forbindelse med gennemgangen af EU’s bæredygtighedsstrategi bør det undersøges, om brugen af økonomiske instrumenter kan fremmes via BEPG.
Medlemslandene bør bruge fleksibiliteten i det nye direktiv om energiprodukter til at introducere markedsbaserede instrumenter på nationalt niveau, og Kommissionen bør komme med forslag til økonomiske instrumenter for flybrændstof på EU-niveau.
Tværministerielle arbejdsgrupper eller netværk bør etableres i medlemslandene for at sikre bedre koordination.

Finansiering på miljøområdet

Den vigtigste potentielle kilde til EU-finansiering på miljøområdet, herunder IPP, er EU’s strukturfonde. Der er mange eksempler på, at projekter der direkte eller indirekte har fremmet mere miljøvenlig produktion er blevet støttet under strukturfondene, men der er behov for at gøre mere på dette område.

Anbefalinger:

Der bør sikres bedre rammer for finansiel støtte til miljøområdet, særligt IPP og miljøeffektiv teknologi, i strukturfondene.
Der bør gøres mere brug af mulighederne for transnationale samarbejder på IPP-området.

Konsekvensvurderinger (”Impact Assessment”) som værktøj for integration.

EU-Kommissionen introducerede i 2002 et nyt system for konsekvensvurderinger af væsentlige forslag. Intentionen var at vurdere alle sandsynlige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af et foreslået initiativ og overveje alternative muligheder. Kvaliteten af den første gruppe af konsekvensvurderinger har imidlertid været varierende og nogle gange lav. Særligt har de miljømæssige konsekvenser fået lille opmærksomhed, mens hovedvægten har været lagt på vurdering af konsekvenserne for virksomhedernes konkurrenceevne. Uden en væsentlig styrkelse kan systemet således ikke på betryggende vis sikre integration af miljø.

Anbefalinger:

Der er behov for politisk opbakning fra højeste niveau i Kommissionen og Rådet for at sikre et effektivt konsekvensvurderingssystem.
På det praktiske niveau skal dette afspejle sig i, at der sikres tilstrækkelige ressourcer til træning, rådgivning og kvalitetskontrol.
Kommissionens vejledning om konsekvensvurderinger bør revideres, så den giver klarere vejledning om inddragelse af miljøaspekter.
EU Kommission bør sikre en løbende indsamling af basisdata til brug for konsekvensvurderingerne, særligt miljødata og sociale data.