Survey of Chemical Substances in Consumer Products, 74 – Evaluation of the health risk to animals playing with phthalate containing toys

Evaluation of the health risk to animals playing with phthalate containing toys

Sammenfatning

Phthalater anvendes bl.a. som blødgørere i forskellige polymerer (f.eks. PVC) og findes derfor i en lang række forbrugerprodukter. En undersøgelse igangsat af Miljøstyrelsen viste, at der var store mængder af de to phthalater - DEHP og DINP - i PVC legetøj til dyr. I Danmark er brugen af phthalater i legetøj til børn reguleret, hvilket ikke er tilfældet for legetøj til dyr. Der er således en risiko for at dyr, der leger med legetøjet, kan blive udsat for disse stoffer.

Formålet med denne rapport er derfor at evaluere sundhedsrisikoen for dyr, der leger med phthalatholdigt legetøj. Evalueringen er foretaget på baggrund af effekt vurderingerne fra EU's Risikovurderingsrapporter af DEHP og DINP samt på baggrund af eksponeringsberegninger for hunde, der leger med legetøjet og i den forbindelse spiser dele af legetøjet.

De kritiske effekter af DINP og DEHP i dyreforsøg inkluderer lever og nyre toksicitet samt effekter på udviklingen af reproduktions systemet.

Eksponeringerne er beregnet for hunde af forskellig størrelse (1-40 kg), der spiser forskellige mængder af legetøj (1-50 g eller 1-50 cm²) indeholdende enten den gennemsnitlige eller den højest målte koncentration af stofferne i legetøjet. Samtidig er beregningerne foretaget både ved at anvende en migrationsrate målt i spyt samt udfra en antagelse om at 10% af det totale indhold migrerer, mens legetøjet opholder sig i tarmsystemet.

Med hensyn til DEHP viste eksponeringsberegningerne både ved anvendelsen af den målte migrationsrate samt ved antagelsen om 10%’s migration, at eksponeringen for størstedelen af alle scenarierne oversteg det kritiske niveau, hvor toksisk effekter er vurderet at kunne opstå.

For DEHP er NOAEL fastsat på baggrund af effekter på udviklingen af reproduktions systemet. Det mest kritiske tidspunkt for eksponering er derfor en relativ kort periode primært i forbindelse med at det reproduktive system i fostre differentieres og udvikles.

På baggrund af eksponeringsscenarierne samt det faktum at den kritiske eksponerings periode er relativ kort, er det sandsynligt, at DEHP i legetøj kan udgøre en sundhedsrisiko for dyr, der leger med legetøjet og i den forbindelse spiser dele af det.

Med hensyn til DINP viste eksponeringsberegningerne, at det primært var ved anvendelsen af den relativt konservative antagelse om, at 10% af det totale indhold af DINP migrerer fra legetøjet over i dyret, at eksponeringen oversteg de niveauer, hvor toksiske effekter er vurderet at kunne opstå. Ved anvendelse af den målte migrationsrate oversteg de estimerede eksponeringer kun det kritiske niveau for små hunde, der spiser relativt store mængder legetøj, hvilket er mindre sandsynligt.

For DINP er NOAEL fastsat på baggrund af et kronisk toksicitets studie, hvor der blev observeret effekter på leveren. Længere tids eksponering er derfor nødvendig, for at de pågældende toksiske effekter kan opstå. Umiddelbart forekommer det ikke særlig sandsynligt, at dyr kontinuerligt får legetøj blot for at bide det i stykker og spise det. Sammenholdt med eksponeringsvurderingerne er det derfor mindre sandsynligt at DINP i legetøj kan udgøre en sundhedsrisiko for dyr.

Nyere forskning tyder på at DINP ligesom DEHP muligvis også påvirker udviklingen af reproduktions systemet dog blot ved betydelig højere doser end DEHP. Derfor vurderes risikoen for skader på dyrenes reproduktionssystem på grund af tilstedeværelse af DINP i legetøj for lav.

Vores husdyr bliver udsat for phthalater fra andre kilder end legetøj. Ligesom mennesker eksponeres de formodentlig også fra miljø, fra foder samt andre produkter, hvorfor den samlede eksponering af dyrene antagelig er højere. Det kan dreje sig både om DEHP og DINP, der er behandlet i denne rapport, men også andre phthalater f.eks. DBP hvor kombinationseffekter er sandsynlige.