|
Survey and health risk assessment of products for treatment of sports injuries and pains Sammenfatning og konklusionerVurdering af produkter til brug ved ømhed og skader efter sport m.m. Baggrund og formål En stor del af befolkningen dyrker i dag en eller anden form for motion jævnligt, og dette kan medføre smerter og ømhed i muskler og led. Danskerne er gennem de senere år blevet mere fysisk aktive, og for begge køns vedkommende er der især sket en stigning fra år 2000 til i dag. Et stigende aktivitetsniveau medfører en øget risiko for skader. Såfremt der er tale om mindre skader, vælger mange (både professionelle og motionister) at behandle skaderne selv. Dette sker ofte ved hjælp af produkter, der påsmøres huden. Småskavanker af forskellig art er igennem flere generationer blevet dulmet med forskellige kulde-/varmeprodukter. Der er imidlertid gennem de senere år udbudt et stigende antal produkter til dette formål, og der findes på markedet i dag således en lang række produkter, der er beregnet til at dulme eller fjerne muskelsmerter. På Internettet er der i dag en lang række sider, der omhandler motion og skader. På flere af disse anbefales brug af smertestillende cremer og geler. Projektets formål har været at identificere de mest anvendte produkter og forsøge at opgøre, hvor udbredt anvendelsen er af produkter til brug ved ømhed og skader efter sport m.m. Desuden er kortlagt hvilke indholdsstoffer der anvendes i produkterne; herunder specielt hvilke virksomme stoffer der anvendes i produkterne. Endvidere er eventuelle problematiske stoffer identificeret. Undersøgelsen Projektet er gennemført af Teknologisk Institut. Kortlægning af, hvilke produkter inden for kategorien produkter til brug ved ømhed og skader efter sport m.m. der findes på markedet, og hvilke kemiske stoffer der anvendes i disse cremer, har været forudsætningen for den videre vurdering af produkterne. Pga. den meget varierende basisformulering af de undersøgte produkter, fra vandige systemer til glycerin- og paraffinbaserede, blev det valgt at anvende en analysemetode med udgangspunkt i en headspace-måling. For at opnå en tilstrækkelig følsomhed med den anvendte analysemetode og derigennem opnå den lavest mulige detektionsgrænse, blev det valgt at benytte Solid Phase Micro Extraction (SPME) kombineret med GC/MS. Der blev først gennemført en kemisk screening med det formål at konstatere, hvilke flygtige, organiske stoffer der kunne måles i de valgte produkter. Ved den indledende screening blev der konstateret indhold af mere end 30 forskellige organiske stoffer. Det blev i samråd med Miljøstyrelsen valgt at kvantificere omkring 20 stoffer samt foretage en supplerende kvantitativ måling for organiske opløsningsmidler. Af de fundne stoffer blev seks udvalgt til yderligere undersøgelser, idet der blev fundet relativt høje koncentrationer af stofferne, og fordi de kan være sundhedsskadelige. Herudover er fire opløsningsmidler vurderet. Hovedkonklusioner Udover en sundhedsvurdering for produkterne er det vurderet om krav til mærkning og deklaration overholdes i henhold til bekendtgørelse nr. 923, 2005 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Af de 12 undersøgte produkter skulle 2 have været mærket i overensstemmelse med bekendtgørelsens mærkningsregler. Herudover skal produkterne 4, 8 og E i henhold til bekendtgørelsens bilag 2, pkt.2.13 mærkes med en sætning med teksten ”Indeholder (stofnavn). Kan udløse allergisk reaktion”. I Table 0.1 fremgår de sundhedsmæssige risici ved de 12 undersøgte produkter, samt lovgivningsmæssige krav til mærkning. Tabel 0.1 Mulige sundhedsmæssige påvirkninger for udvalgte sportsprodukter, samt krav til mærkning
* Klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter efter Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 ** Krav til mærkning med allergisætning i henhold til bek. Nr.923, 2005, bilag 2, pkt.2.13. På baggrund af undersøgelsen gives følgende anbefalinger:
Projektresultater Det har ikke været muligt at foretage en mængdemæssig kortlægning af forbruget af produkter til brug ved ømhed og skader efter sport mv. via Danmarks Statistik, idet der ikke findes en KN-kode[2], der omhandler disse produkter alene. Oplysninger fra internetbaserede forretninger og besøgte butikker om omfanget af salg af produkter er ikke tilstrækkeligt præcise og detaljerede, til at det er muligt at foretage et estimat over forbruget i Danmark. Kortlægningen resulterede i registrering af 39 produkter. I samråd med Miljøstyrelsen blev der udvalgt 12 produkter med henblik på videre undersøgelse i projektet. Den udførte kortlægning viste, at det var overvejende sandsynligt, at de mest kritiske indholdsstoffer var flygtige, organiske komponenter, hvorfor det blev valgt at fokusere analysedelen på denne stofgruppe. I Table 0.2 ses resultaterne af de kvantitative analyser for de produkter, hvori der er konstateret det højeste indhold af de i tabellen nævnte stoffer. Tabel 0.2 Udvalgte resultater for stofferne med de højeste kvantificerede indhold
Derudover er der identificeret indhold af organiske opløsningsmidler i Produkt nr. 4, 5, 12 og C. Der blev målt ethanol i Produkt nr. 4 med et indhold på 54 % og i Produkt nr. 5 med et indhold på 2,2 %. Produkt nr. 12 indeholder 27 % 2-propanol, og Produkt C indeholder 14 % ethanol, 0,35 % tert-butanol og 1,9 % acetone. Undersøgelsen har været koncentreret om hudirritation og sensibilisering samt absorbering gennem huden. Resultaterne af undersøgelsen for de udvalgte stoffer kan ses i Table 0.3. Tabel 0.3 Mulige sundhedsmæssige påvirkninger af udvalgte stoffer i sportsprodukter
Footnotes[2] KN-kode er et 8-cifret varekodenummer (KN ~ kombineret nomenklatur)
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||