Miljøprojekt, 1063/2006 - Integrated Supply Chain Information

Integrated Supply Chain Information

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund og formål

De nedenfor anførte ordninger indeholder alle incitamenter eller forpligtelser til at informere forskellige markedsaktører og offentligheden om relevante spørgsmål vedrørende sundheds- og miljøbeskyttelse.

IPPC Direktivet (The Integrated Pollution Prevention and Control Directive - Council Directive 96/91/EC))
Sikkerhedsdatabladsdirektivet (The Safety Data Sheet Directive - Dir. 2001/58/EC))
EMAS forordningen (The EU Eco-Management and Audit Scheme - Reg. 761/2001/EC))
EU's miljømærkeforordning (The Revised Community Eco-label Award Scheme - Reg. 1980/2000/EC)
Medlemslandende initiativer vedrørende Miljøvaredeklarationer (MVD) baseret på ISO 14.025 (type III mærkning)

Udover disse ordninger findes der andre ordninger, der anvendes globalt eller regionalt, f.eks. EU's energimærke, ISO standard for miljøledelse (ISO 14.024) og ISO standard for selvdeklarering (Type II miljømærkning).

De ovennævnte 5 ordninger er udvalgt, fordi de er blandt de vigtigste frivillige redskaber i Kommissionens ”Green Paper for Integrated Product Policy and Kommissionens meddelelse om IPP (2003) (EMAS, EU's miljømærke, Miljøvaredeklaration) eller fordi de er obligatoriske for mange europæiske virksomheder (IPP, sikkerhedsdatablade).

Analysens overordnede formål er at:

Identificere barrierer for en bedre koordinering af de 5 ordninger
Identificere de fordele brugerne opnår ved en bedre integration af ordningerne
Foreslå tiltag som sikrer en bedre synergi mellem og koordinering af ordningerne.

Nedenstående figur illustrerer en arbejdshypotese for, hvordan informationsflowet kan organiseres i et integreret produktinformationssystem.

Undersøgelsen

Der er gennemført sammenligning af ordningerne to og to, idet de ordninger, hvor en forbedring af koordineringen synes mest værdifuld, og hvor der i dag er barrierer, der står til hinder for denne forbedring, er udvalgt:

IPPC og EMAS (Kapitel 4),
EMAS og EU's miljømærke (Kapitel 5),
EU's miljømærke og Miljøvaredeklaration (Kapitel 6) og
EU's miljømærke og sikkerhedsdatablade (Kapitel 7)

Andre relevante kombinationer af ordningerne beskrives kort i kapitel 4-6. F.eks. er der i kapitel 4 som omhandler analysen af IPPC og EMAS også inddraget en diskussion af bidraget af IPPC datarapportering i relation til EU's miljømærke.

Kapitel 8 omfatter en tværgående analyse af data og verifikationsbehov for alle systemer. Anbefalingerne på baggrund af analyseresultaterne fremgår af kapitel 9.

Af hensyn til læsere uden kendskab til ordningerne, findes der en kort beskrivelse af de 5 forskellige ordninger i kapitel 3.

Hovedkonklusioner

Der er på baggrund af analysen udarbejdet 18 klare er anbefalinger. De væsentligste er:

Der bør udvikles et produktrettet integreret kommunikationssystem for miljø og sundhed, som kan vedtages i EU. Som det første trin, bør der udarbejdes en strategi for, hvordan man kan udvikle, implementere og styre et sådant system for ”integreret miljø- og sundhedskommunikation i produktkæden”.
Der bør på EU-niveau udarbejdes struktur for en generel livscyklusanalyse (LCA), der nærmere specificerer ISO standard 14.040. Denne ”EU-standard” bør danne basis for udarbejdelse af baggrundsdokumenter i forbindelse med fastlæggelse af kriterier for miljømærker, og ved udvikling af produktspecifikke retningslinier (PCR) for miljøvaredeklarationer samt ved den videre udvikling af produktfokus i EMAS.
Kommissionen bør igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af et EU-regulativ for ”Miljøvaredeklarationer” (MVD'er) baseret på den regulatoriske struktur for miljømærker og EMAS.
Der bør etableres mekanismer til fremme af den formelle koordinering mellem ordningerne både nationalt og på EU-niveau. EU-kompetente organer for EMAS og EU's miljømærke (og MVD) bør samles i et organ, der kan fremme koordineringen af ordningerne.
Der bør etableres en fælles struktur til verifikation af informationssystemer for miljø- og sundhed. Systemet skal dække de frivillige redskaber: EU's miljømærke, EMAS og Miljøvaredeklarationer (hvis det etableres). Kontrollen med de obligatoriske ordninger (IPPC og sikkerhedsdatablade) bør have samme stringens som de tredjeparts verificerede frivillige ordning.
Vejledninger og andre baggrundsdokumenter, der er udarbejdet til en bestemt forordning, bør gøres tilgængelig for brugere af andre relevante ordninger.

Projektresultater

Det dokumenteres, at der er behov for en stærkere koordinering af informationssystemer med samme målgrupper og formål. Højeste prioriteret bør være en stærkere koordinering af miljømærkeordninger, EMAS og miljøvaredeklarationer, men også IPPC data og sikkerhedsdatablade har mange aspekter, som bør koordineres med de 3 andre ordninger. Tilfælde hvor der ved analysen er konstateret inkonsistens, skyldes formodentligt manglende koordinering mellem sektorer, der er ansvarlige for etablering og administration af ordningerne.

Der er oplagte fordele for aktørerne – både for dem, som anvender ordningerne (virksomheder) og dem, som modtager information (virksomheder, myndigheder og forbrugere) – ved en stærkere koordinering af de forskellige ordninger. Hvis ordningerne skal have succes og bevares i fremtiden, er det en forudsætning af troværdigheden bevares,

De hovedområder, hvor koordinering primært bør øges, kan underopdeles i:

Struktur og vejledning
Dataindsamling, administration og rapportering – og
Verifikation

Miljømærkekriterier er baseret på livscyklus tankegangen. Graden af livscyklus perspektiv, kan imidlertid variere meget inden for de forskellige produktkategorier. Dette skyldes til dels, at der ikke eksisterer veldefinerede retningslinier og tilstrækkelig vejledning i forbindelse med udarbejdelse af baggrundsdokumenter.

Nogle medlemslande er i gang med at etablere deres egne LCA-baserede nationale ordninger for miljøvaredeklarationer (f.eks. Italien, Sverige og Danmark), som til en vis grad er koordineret på et uofficielt plan. Den LCA metode, der anvendes, er baseret på en ISO standard. Denne standard tillader imidlertid en stor grad af frihed, som kan resultere i betydelige forskelle og hermed vanskeligheder i forbindelse med oversættelse og sammenligning af de etablerede systemer. Der er derfor behov for en fælles EU-defineret LCA-struktur, der kan anvendes i LCA-baserede vurderinger og informationssystemer.

Et miljøvaredeklarationssystem vil kunne dække det behov, der er for at formidle LCA-baserede data i produktkæden. Miljøvaredeklarationen vil kunne levere LCA-baserede data fra virksomheden til dennes leverandører og professionelle kunder. Miljøvaredeklarationen vil således kunne sammenkoble miljømærker (målgruppe: forbrugerne) og EMAS (målgruppe: virksomheder) samt muliggøre en videreudvikling af EMAS til et produktrettet miljøledelsessystem (EMAS II). For at kunne anvende de produktspecifikke retningslinier (Product Category Rules) i forbindelse med fastlæggelsen af miljømærkekriterier og vice versa er det en nødvendighed at der anvendes samme LCA-struktur for både miljøvaredeklarationer og miljømærker.

For alle ordningerne gælder det, at der er udarbejdet en række dokumenter, som skal understøtte implementeringen, dvs. baggrundsrapporter og kriteriedokumenter for miljømærker; BREF dokumenter til identifikation af ”Best Available Cleaner Technology” i forbindelse med IPPC, vejledning om Miljøstyring i forbindelse med EMAS, og produktspecifikke retningslinier i forbindelse med miljøvaredeklarationer. Selvom disse dokumenter er udarbejdet i forbindelse med en specifik ordning, har de betydning for alle der er involveret i IPPC, EMAS, miljøvaredeklarationer og/eller miljømærker. Information om disse dokumenter bør derfor formidles på en lettilgængelig måde overfor en bredere gruppe af aktører. Dette kunne f.eks. gøres ved at udarbejde og formidle letlæselige resuméer af dokumenterne til målgrupperne for alle ordningerne.

Til illustration af dette, er det det generelle indtryk, at der er flere virksomheder som bruger miljømærker som benchmarkers i forbindelse med deres miljøstyring, end der er virksomheder som er licenshavere af miljømærker. Eftersom det overordnede formål med miljømærker er at forbedre de miljømæssige egenskaber af produkter og serviceydelser, bør denne anvendelse promoveres parallelt med promoveringen af miljømærket.

Omfanget og kvaliteten af tredjepartsverifikationen af de forskellige systemer er ikke konsistente i øjeblikket. Systemer med en svag uafhængig verifikation kan ikke af brugeren betragtes som troværdig. I øjeblikket er sikkerhedsdatablads systemet sandsynligvis det system, der er dårligst verificeret, idet der kun gennemføres et retrospektivt spot-check. Men også tredjepartsverifikationssystemet for miljømærker er problematisk, fordi der ikke er blevet opstillet generelle krav og vejledning til den verifikation, der skal gennemføres af de forskellige nationale verifikationsorganer.

Basis for etableringen af et troværdigt tredjepartsverifikationssystem kunne være EMAS, da der allerede er udarbejdet krav og vejledninger til verifikation under dette system.

Et akkrediteret certifikationssystem sikrer at verifikationsniveauet er det samme i alle medlemslande og at brugerne har de samme betingelser, når de skal opnå og vedligeholde licenser.

Styringen af de forskellige ordninger er placeret i forskellige nationale styrelser eller sektorer. Selv på EU-niveau har hver ordning sit eget kompetente forum. Der er ikke oprettet koordinerende mekanismer på ledelsesniveau hverken på nationalt eller på EU niveau. For at kunne opnå et konsistent EMAS, miljømærke og miljøvaredeklarationssystem anbefales det, at ét kompetent organ på EU-niveau bliver ansvarlig for vedligeholdelse og promovering af ordningerne.