A mapping of products and material used within live role-play

Sammenfatning og konklusioner

Miljøstyrelsen har ønsket at få kortlagt produktområdet for live rollespil, herunder hvilke typer materialer der anvendes, når børn og unge selv fremstiller rollespilsudstyr. Udstyr omfatter våben, dragter, kunstige ører/næser, masker mm.

Live rollespil er i løbet af få år blevet en udbredt hobby blandt børn og unge. Det anslås, at op mod 100.000 børn og unge (langt overvejende drenge) i alderen 8-18 år i løbet af et år vil være aktive rollespillere i et eller andet omfang – og at næsten alle drenge på et tidspunkt i deres barndom/ungdom er involveret i hobbyaktiviteten.

I takt med udviklingen fra niche til almindelig børnefritidsaktivitet er der opbygget et marked for udstyr og tilbehør til live rollespil. Branchen er præget af pionerånd, og først inden for de sidste par år er store legetøjskæder og supermarkeder kommet med.

CASA har via besøg hos danske producenter og forhandlere af udstyr til live rollespil samt undersøgelse af hjemmesider kortlagt typer og mængder af de færdige produkter, som markedsføres eller anvendes til rollespil. Derudover indgår materialer og processen omkring hjemmelavede produkter i kortlægningen. Målet med kortlægningen har været at få overblik over, om der indgår materialer, som kan være miljø- og sundhedsmæssigt betænkelige.

En stor del af det hjemmelavede udstyr produceres i SFO’er, fritidshjem og klubber. I projektet indgår derfor en undersøgelse af, hvor udbredt det er, hvad det er for materialer, der anvendes til det hjemmelavede udstyr (primært forskellige former for våben), samt hvilke metoder og procedurer der typisk anvendes i bl.a. fritidsordningerne. Hovedparten af de materialer, der anvendes til hjemmelavede rollespilsvåben, er ikke produkter, der oprindeligt er tiltænkt rollespil, men er produkter, der forhandles via f.eks. byggemarkeder.

Ud over kortlægningen indgår der i projektet en laboratorieanalyse af en række udvalgte produkter. Disse analyser har omfattet undersøgelser for konkret indhold i produkter samt forsøg, hvor der simuleres en situation under egenproduktion af latexvåben.

Færdige produkter

Via interview med producenter og forhandlere er der udarbejdet en anslået styk-omsætning i 2005, som fremgår af figur 1.

Figur 1: Omsætning af produkter til rollespil

Produkttype Antal Produkttype Antal
Våben (sværd, køller mv.) 30.000 Latexsår, -ar og -næser 2.500
Metalrustninger 500 Latextænder 1.250
Enkeltdele hertil 10.000 Vampyrtænder 300
Læderrustninger 2.500 Drikkeskind 3.500
Enkeltdele hertil 10.000 Hudlim 8.000
Kofter og kapper 3.500 Limfjerner 1.000
Latexmasker 1.000 Kunstigt blod 500
Latexører 15.000 Tandfarver

Sminke indgår også som hyppigt anvendt produkt, men dette er behandlet i en tidligere kortlægning (Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 5 2002) og indgår ikke i dette projekt.

Ved besøg hos forhandlere er der kortlagt deklarationer og indhentet produktdatablade for de produkter, vi har fundet og udvalgt i butikkerne. En række af produkterne er herefter nærmere vurderet for indhold af kemikalier, og via CAS-numre er disse tjekket for risikosætninger via Listen over Farlige Stoffer samt EU’s kemikaliedatabase hos ECB (European Chemical Bureau).

For hvert produkt er der udarbejdet et datablad, som er overdraget til Miljøstyrelsen. I rapporten er et anonymiseret uddrag heraf medtaget.

Der er udført laboratorieanalyser på følgende færdige produkter:

Latexmasker

To forskellige produkter er blevet undersøgt for, i hvilket omfang personer via sved kan udsættes for MBT (2-mercaptobenzothiazol). MBT er en ofte anvendt accelerator i produktionen af latex. MBT kan fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker, hvorfor Miljøstyrelsen ønsker at få testet maskerne for migrationen af stoffet.

Derudover undersøges for flygtige organiske forbindelser (VOC= Volatile Organic Compounds) semi flygtige organiske forbindelser (SVOC = semi volatile organic compounds) fra helstøbte latexmasker, som bæres under rollespil.

Der blev ikke påvist afgivelse af MBT eller VOC/SVOC i nogen af maskerne.

Hudlim

Der er udvalgt en hudlim, som er indeholdt i en samlet pakke med latexører og limtube. Der var ikke en specificeret deklaration for limens indhold på emballagen, og et datablad har ikke kunnet fås.

Limen er undersøgt for indhold af opløsningsmidler og for VOC og SVOC (flygtige og semiflygtige ekstraherbare organiske stoffer). Der blev konstateret 3 forskellige opløsningsmidler i varierende koncentrationer samt 14 VOC/SVOC varianter over detektionsgrænsen.

Drikkeskind

Det er undersøgt, hvad den vandtætte belægning inderst består af. Materialet blev identificeret som PVC, der er blødgjort med phthalaten DEHP. Indholdet af DEHP er ved dobbeltbestemmelse bestemt til 22-25 % (vægtprocent).

Det indgår ikke i projektet at foretage en sundhedsvurdering af de fundne resultater fra kortlægningen og analyserne.

Hjemmelavede våben

I løbet af de sidste 5 år er hjemmelavede rollespilsvåben gået fra at være relativt primitive våben af liggeunderlag med gaffatape til at være mere avancerede latexvåben. Aktiviteten med hjemmelavede latexvåben er central i rapporten. Dels pga. udbredelsen, dels fordi der indgår mulige betænkelige materialer, og området er udsat for en del eksperimenter med henblik på at reducere prisen eller at øge kvaliteten i konkurrencen med de færdigkøbte våben.

Via interview med aktive rollespillere, forhandlere og rollespilsforeninger er der kortlagt, hvilke materialer der typisk anvendes ved egenproduktion af rollespilsvåben. Endvidere er der via en spørgeskemaundersøgelse blandt institutioner søgt afdækket, hvordan denne produktion foregår og under hvilke forhold.

Det er ud fra undersøgelsen usikkert, hvor mange latexvåben der produceres i institutionerne. Umiddelbart kan der ud fra projektets spørgeskemaundersøgelse estimeres en produktion på 15-20.000 våben på et år – men tages der højde for, at måske kun en tredjedel af de institutioner, hvor der foregår produktion af latexvåben, har svaret på spørgeskemaet (jf. stikprøve blandt ikke besvarede), kan det således være langt flere våben pr. år.

De mest anvendte materialer er:

  • Glasfiberstænger (kerne).
  • Skumplast (grundformning af våben).
  • Kontaktlim (sammenlimning af skumplaststykker).
  • Farvetonere (grundfarvning af latex).
  • Flydende latex (belægning).
  • Maling (dekoration af våbnet).
  • Silikone (beskyttende overflade).

Der er et stort og varieret produktudbud inden for de fleste af disse grupper. Blandt producenter og forhandlere af rollespilsudstyr – som ofte selv er ildsjæle forankret i rollespil – er man opmærksomme på mulige sundhedsfarer, og der forhandles varianter, som formodes at være mindre risikobetonede. F.eks. vandbaseret kontaktlim, latex med lavt ammoniakindhold og silikone uden drivgasser. Imidlertid viser undersøgelsen blandt fritidsordninger, at man her oftest køber ind i det lokale byggemarked o.l. F.eks. bruges silikonespray, der er beregnet til bl.a. beskyttelse af gummilister på biler, til efterbehandling af våben.

Omgangen med produkterne under fremstillingen i institutionerne er meget varieret. Nogle steder foregår det for lukkede vinduer, andre steder går man udendørs, og kun få har egentlig udluftning. Institutionernes egen vurdering af, hvad der kan være risikobetonet, varierer også meget. Kun få steder vurderer man at have en høj viden om risici ved produktionen, og der er generelt et stort ønske om mere information om, hvad man bør være opmærksom på.

Der er udført to laboratorieanalyser, som har til formål at efterprøve, om omgangen med materialerne under egenproduktionen kan indebære en uønsket påvirkning.

I det ene er der simuleret en situation, hvor en person påfører latex på et våben. Der er gennemført test med to forskellige latexprodukter med angiveligt forskelligt ammoniakindhold. Luften i åndedrætszonen er analyseret for ammoniak, nitrosaminer og de organiske stoffer VOC og SVOC.

Analyserne viser, at der er stor forskel i afdampningen af ammoniak fra de to latexprøver (faktor 10), mens der ikke blev påvist afdampning af nitrosaminer. Der var konstateret forskellige VOC’er/SVOC’er i afdampningen fra begge prøver.

Den anden analyse simulerede slibning af skumplast for at undersøge, i hvilket omfang personer udsættes for slibestøv, når skumplast slibes med et fint stykke sandpapir. Testen viste imidlertid, at slibestøvet ikke hvirvles op i luften, men falder ned på bordet. Der kunne da heller ikke påvises slibestøv af betydning i luften i åndedrætszonen.

En sundhedsvurdering af resultaterne indgår ikke i dette projekt.

 



Version 1.0 August 2007, © Danish Environmental Protection Agency