|
Possible Control of EU Priority Substances in Danish Waters Sammendrag og konklusionerUndersøgelsen omfatter en teknisk og økonomisk vurdering af tre scenarier for fremtidig regulering af prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer i Danmark. Kommissionen fremsatte i juli 2006 et direktivforslag med miljøkvalitetskrav for 33 prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer. Det foreslåede direktiv er et datterdirektiv til vandrammedirektivet, som bl.a. indeholder reduktionsmål for de to kategorier af stoffer. De tre scenarier er hhv. uden ny EU-lovgivning på området, EU-lovgivning som skitseret i direktivudkast af maj 2005 og EU-lovgivning som officielt foreslået af Kommissionen i juli 2006. Rapporten viser, at de miljøkvalitetskrav, som er indeholdt i Kommissionens forslag, må betegnes som allerede værende opfyldt i det danske vandmiljø med undtagelse af kravene for enkelte stoffer i nogle egne af landet, hvor udledningen af regnvand fra befæstede arealer har stor indflydelse, særligt om sommeren. Rapporten anviser løsninger for de problemer, som kan opstå, herunder både EU-regulering og tekniske muligheder for at stoppe eller udfase udledninger, emissioner og tab til vandmiljøet for prioriterede stoffer, som krævet i vandrammedirektivet, og de økonomiske konsekvenser heraf vurderes. Baggrund og formål En liste med 33 prioriterede stoffer (PS) og prioriterede farlige stoffer (PFS) blev vedtaget allerede i 2001 med Rådets og Europa-Parlamentets beslutning nr. 2455/2001/EF. I slutningen af 2004 blev der på Miljøstyrelsens foranledning iværksat en screening af de 33 stoffer med henblik på at identificere dem, der eventuelt kunne være behov for foretage yderligere national regulering af for at kunne overholde de kommende miljøkvalitetskrav. Screeningen resulterede i en reduceret liste på 10 stoffer, som i undersøgelsen, der rapporteres her, er blevet underkastet en nærmere vurdering. To af stofferne, anthracen og fluoranthen, er ikke vurderet særskilt, men kun som del af PAH-gruppen. Formålet med undersøgelsen har været at foretage en mere detaljeret gennemgang og vurdering af betydningen for Danmark af at implementere EU-lovgivning under vandrammedirektivet til regulering af prioriterede stoffer, herunder Kommissionens officielle forslag til et nyt direktiv, med fokus på følgende stoffer (udvalgt på basis af screeningsundersøgelsen): Prioriterede stoffer Prioriterede farlige stoffer Bly Anthracen DEHP Cadmium Fluoranthen Kviksølv Nikkel Nonylphenol PAH Tributyltin-forbindelser Undersøgelsen Undersøgelsen har taget udgangspunkt i følgende tre scenarier:
De tre scenarier er i praksis ens for så vidt angår miljøkvalitetskravene, idet Danmark i scenarie A sandsynligvis ville fastsætte nationale miljøkvalitetskrav svarende til eller næsten svarende til dem, som Kommissionen har foreslået. Da der heller ikke i øvrigt er forskel på scenarie A og C, behandles disse to under et i rapporten og dens konklusioner. Derimod er der forskel mellem på den ene side scenarie A og C og på den anden side scenarie B med hensyn til den bindende karakter af forpligtelsen til at opfylde vandrammedirektivets reduktionsmål for prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer. Forskellen skyldes, at forskellige bestemmelser i vandrammedirektivet skal bringes i anvendelse afhængigt af, om der vedtages foranstaltninger på fællesskabsniveau (scenarie B), eller om foranstaltninger fastsættes nationalt (scenarie A og C). Hovedkonklusioner Koncentrationerne af prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer i udledninger og emissioner til vandmiljøet i Danmark synes fra et nationalt synspunkt at være så lave, at de foreslåede miljøkvalitetskrav kan overholdes allerede i dag. Der er dog områder af landet, hvor der i en del vandløb i sommerperioden sandsynligvis vil være problemer med overholdelse af miljøkvalitetskravene for enkelte stoffer, primært nonylphenol, i forbindelse med regnbetingede udledninger (udledning af regnvand fra veje og andre befæstede arealer). Det vurderes, at foranstaltninger på fællesskabsniveau vil være den mest hensigtsmæssige måde, hvorpå forureningen med nonylphenol fra diffuse kilder og visse produkter kan begrænses tilstrækkeligt til, at miljøkvalitetskravet kan overholdes ved de regnbetingede udledninger. Der er forskel mellem scenarierne med hensyn til opfyldelse af vandrammedirektivets reduktionsmål. For udledning fra punktkilder synes der i scenarie A og C kun at kunne blive behov for en specifik regulering i forhold til cadmium (substitution af stoffet i offeranoder til små skibe, ingen omkostninger), kviksølv (filtre på tandlægeklinikker og indsamling af kviksølvholdigt udstyr mv., i alt 16-19 mio. DKK i finansielle omkostninger[2]), nonylphenol (substitution af stoffet i flere produkter, EU-regulering påkrævet) og TBT (forbud mod brug af organotin som stabilisator i PVC, EU-regulering påkrævet). I scenarie B vil der kunne blive behov for yderligere tiltag, men med fremsættelsen af Kommissionens direktivforslag synes dette scenarie ikke længere at være aktuelt. Der synes i alle tilfælde at kunne blive behov for yderligere regulering i forhold til forurening fra diffuse kilder via regnbetingede udledninger i en del af landet, navnlig i scenarie B. Der er her for alle tre scenarier identificeret tiltag, der ville kunne bidrage til ophør/udfasning af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer. For bl.a. nonylphenol, som synes at være det mest problematiske stof i dansk sammenhæng, peges på regulering på fællesskabsniveau, herunder produktregulering, som den eneste realistiske mulighed for at reducere udledning af stoffet ved kilden. Projektresultater Med udgangspunkt i vandrammedirektivets reduktionsmål for prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer er der i rapporten foretaget en teknisk/økonomisk analyse og vurdering dels af de enkelte undersøgte stoffer og dels af en eventuel generel foranstaltning rettet mod forureningen fra diffuse kilder via regnbetingede udledninger. Resultaterne heraf er opsummeret i omstående tabel 1. Omkostningerne er opgjort som nutidsværdier, dvs. som et engangsbeløb, der forudsættes fordelt over en kortere eller længere årrække. Tabel 1 Resumé af mulige foranstaltninger til regulering af prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer i scenarie A/C og B samt tilhørende velfærdsøkonomiske omkostninger (finansielle omkostninger i parentes).
1 Som del af fælles foranstaltning mod adskillige stoffer i kritiske områder (40 % af volumen). Footnotes[2] Opgjort som nutidsværdier, dvs. at de årlige omkostninger vil være betydeligt lavere.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||