| Bioremediering Rensning af PAH-forurenet jord med svampe SammenfatningBiologisk nedbrydning af polyaromatiske hydrocarboner (PAH) er et stort problem i de
etablerede jordrenseanlæg på grund af deres resistens overfor bakteriel nedbrydning.
Dette forhold indebærer, at et højt indhold af PAH medfører høje opholdstider på
jordrenseanlæggene, eller at jorden må viderebehandles ved termisk destruktion,
ekstraktion eller deponeres. Da der i Danmark håndteres store mængder - i 1993 ca.
300.000 tons - forurenet jord er der overordentlig god grund til at undersøge
mulighederne for at optimere den biologiske nedbrydning af PAH. Der er i laboratorier
opnået gode resultater med at nedbryde PAH ved hjælp at hvidmuldsdannende svampe. Disse
svampe udskiller enzymer, der i svampenes naturlige miljø, træ, nedbryder lignin. Lignin
er en samling af meget komplekse stoffer, og enzymerne der nedbryder dem er da også
relativt uspecifikke, hvilket også medfører, at de kan nedbryde PAH. I dette projekt
undersøges det, om de lovende resultater, der i laboratorier er opnået med
hvidmuldsdannende svampes nedbrydning af PAH, kan overføres til anvendelse på de
biologiske jordrensanlæg, og hvad det måtte medføre af ændringer i
PAH-nedbrydningsraterne her. Projektet har omfattet undersøgelse af mulighederne for
opformering af potentielle PAH nedbrydende svampe til stor skala, podning af PAH-forurenet
jord med PAH-nedbrydende svampe/halm på A/S Bioteknisk Jordrens, Kalundborg og
undersøgelse af svampenes indflydelse på PAH-nedbrydningen i de podede jordmiler og
kontrolmiler uden svamp. Undersøgelserne viste, at det er overordentlig vanskeligt at
overføre resultaterne fra laboratoriet til stor skala. Det har vist sig meget vanskeligt
at opnå tilstrækkelig vækst af de fleste hvidmuldsdannende svampe på halm, dels fordi
de er relativt langsomt voksende dels fordi der uundgåeligt i denne skala kommer vækst
at skimmelsvampe i halmen, hvad der medfører yderligere forringelse af vækst af de
hvidmuldsdannende svampe. Yderligere har undersøgelserne vist, at fordelingen af PAH i de
aktuelle miler er særdeles heterogen. Dette betyder, at vi i forsøg med en varighed fra
august 1996 til november 1997 ikke har kunnet se signifikante ændringer i PAH-indholdet i
milerne podet med svamp og halm. Heller ikke i kontrolmilerne uden svamp/halm, eller i
milerne med uinficeret halm kunne der konstateres signifikante ændringer i PAH-indholdet.
Prøveudtagningen er foretaget ca. hver 6. uge med A/S Bioteknisk Jordrens standardmetoder
med udstikning af fem prøver i en meters dybde med efterfølgende pooling. Prøverne er
analyseret for PAH ved GC/FID metoden af A/S Bioteknisk Jordrens. Konklusionen er, at 1)
der må udvikles metoder til mere sikker opformering af potentielle PAH-nedbrydende svampe
til stor skala 2) Potentielle PAH-nedbrydende svampes vækst i jord og på forskelligt
bæremateriale må undersøges under praktiske forhold og 3) Undersøgelse af faktisk
PAH-nedbrydning i praktiske forhold, og hvor PAH-forureningen er mere jævnt fordelt i
jordmilerne end i de aktuelle tilfælde. |