Cadmium og DEHP i kompost og bioafgasset materiale

Indhold

Sammendrag

English Summary

1  Indledning
1.1  Baggrund
1.2  Formål
1.3  Gennemførte aktiviteter

2  Anlægs- og oplandsbeskrivelser
2.1  Generelle forhold
2.2  Vejle
2.2.1  Anlægsbeskrivelse
2.2.2  Indsamlingssystem og opland
2.3  Frederikssund (AFAV)
2.3.1  Anlægsbeskrivelse
2.3.2  Indsamlingssystem og opland
2.4  Århus
2.4.1  Anlægsbeskrivelse
2.4.2  Indsamlingssystem og opland
2.5  Noveren (Audebo)
2.5.1  Anlægsbeskrivelse
2.5.2  Indsamlingssystem og opland
2.6  Klintholm (Østfyn)
2.6.1  Anlægsbeskrivelse
2.6.2  Indsamlingssystem og opland
2.7  Køstrup (Nordvestfyn)
2.7.1  Anlægsbeskrivelse
2.7.2  Indsamlingssystem og opland
2.8  Fredericia
2.8.1  Anlægsbeskrivelse
2.8.2  Indsamlingssystem og opland
2.9  Skælskør (Kavo)
2.9.1  Anlægsbeskrivelse
2.9.2  Indsamlingssystem og opland
2.10  Referenceanlæg (have-/parkaffald)
2.10.1  Noveren (Audebo)
2.10.2  København (RGS 90)
2.11  Studsgård Biogasanlæg (Herning)
2.11.1  Anlægsbeskrivelse
2.11.2  Indsamlingssystem og opland
2.12  Sammenfatning - anlægsbeskrivelser

3  Niveauer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer
3.1  Prøvetagnings- og analyseprogram
3.2  Niveauer af tungmetaller
3.2.1  Tidligere undersøgelser
3.2.2  Denne undersøgelse
3.3  Niveauer af miljøfremmede stoffer
3.3.1  Tidligere undersøgelser
3.3.2  Denne undersøgelse
3.4  Sammenfatning - analyseresultater

4  Kontamineringskilder og andre påvirkningsfaktorer
4.1  Indledning
4.2  Kontaminering med cadmium
4.2.1  Baggrundsniveau
4.2.2  Direkte kontamineringskilder
4.2.3  Andre påvirkningsfaktorer
4.3  Kontaminering med DEHP
4.3.1  Baggrundsniveau
4.3.2  Direkte kontamineringskilder
4.3.3  Konkret undersøgelse af relevante materialer
4.3.4  Andre påvirkningsfaktorer
4.3.5  Specifikke kommentarer til anlæggene
4.4  Sammenfatning - kontamineringskilder

5  Forslag til problemreducerende tiltag
5.1  Cadmium
5.2  DEHP
5.3  Generelle tiltag

6  Referencer

A  Bilag 1

Sammendrag

Der er i perioden august 1997 til marts 1998 gennemført en undersøgelse på ni komposteringsanlæg samt et biogasanlæg for at undersøge, om kompost og bioafgasset materiale fremstillet helt eller delvis ud fra organisk dagrenovation kan leve op til de kravværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der vil være gældende fra 1. juli 2000. Et yderligere formål har været at identificere mulige kilder til kontaminering samt, om muligt, at foreslå tiltag til nedbringelse af kontamineringsniveauerne.

Der blev derfor indledningvis foretaget en opsamling af eksisterende data samt gennemført et mindre analyseprogram for at få fastslået de eksisterende kontamineringsniveauer og få identificeret mulige kritiske stoffer til nærmere undersøgelse. På baggrund af denne indledende sondering blev det besluttet at afgrænse hovedundersøgelsen til tungmetallet cadmium og plastblødgøreren DEHP.

Hovedundersøgelsen har som grundelement haft et program omfattende to prøvetagnings- og analyserunder på samtlige anlæg samt en tredje runde, der kun omfattede de fire tromle-/reaktorkomposteringsanlæg i hhv. Vejle, Frederikssund (AFAV), Århus og Audebo (Noveren), der altovervejende behandler organisk dagrenovation. To laboratorier har udført parallelle analyser for cadmium og DEHP af samtlige prøver i hovedprogrammet.

Der er desuden gennemført en mindre undersøgelse af en mile på AFAV for at følge udviklingen i DEHP-niveauet i en kompostmile gennem en periode på 10 uger og der er foretaget phthalat-analyser af 17 materialer, der hyppigt forekommer som urenheder i organisk dagrenovation.

For cadmium bemærker man som overordnet tendens i resultaterne, at niveauet er lavest, ca. 0,25-0,30 mg/kg tørstof (TS), på de to anlæg (Vejle og AFAV) med højest andel af organisk dagrenovation i råmaterialet, mens det typisk stiger til ca. 0,40-0,50 mg/kg TS når der introduceres signifikante mængder af have-/parkaffald som strukturmateriale. Der er desuden tydelig forskel på cadmiumindholdet i have-/parkaffaldskompost fra et ret lavt belastet område med mange sommerhuse og et mere belastet storbyområde.

Anlæggene kan generelt overholde den gældende grænseværdi for cadmium på 0,8 mg/kg TS, mens flere vil få problemer med den skærpede værdi på 0,4 mg/kg TS, der træder i kraft den 1. juli 2000, såfremt det nuværende kontamineringsniveau ikke nedbringes.

Med hensyn til DEHP er tendensen i resultaterne den modsatte af, hvad den var for cadmium; anlæggene med de højeste andele af organisk dagrenovation i råmaterialet har samtidig de højeste niveauer af DEHP i deres kompost. Der er således påvist DEHP-niveauer i enkeltprøver fra de fire højteknologiske anlæg på 20-139 mg/kg TS. Disse resultater skal vurderes i forhold til den gældende afskæringsværdi for DEHP på 100 mg/kg TS og den fremtidige, skærpede værdi på 50 mg/kg TS. Kun på et af de fire nævnte anlæg blev der ved én lejlighed påvist en DEHP-koncentration >100 mg/kg TS, mens der på yderligere to er påvist koncentrationer i nærheden af eller over den fremtidige afskæringsværdi på 50 mg/kg TS.

Samtlige anlæg med 50% eller mere af have-/parkaffald i råmaterialet lå med hensyn til DEHP derimod langt under såvel den gældende som den fremtidige afskæringsværdi, flere af dem med indhold af DEHP på omkring 1 mg/kg TS eller endnu lavere. På et enkelt anlæg med 50% organisk dagrenovation indeholdende en del fejlsorteret materiale blev der dog målt DEHP-koncentrationer i intervallet 4,2-48 mg/kg TS.

Da det således kunne påvises, at der var flere af anlæggene der enten allerede havde eller kunne forvente problemer med at overholde kravværdien for enten cadmium eller DEHP, blev der foretaget en vurdering af de mulige kilder til forekomst af disse stoffer i kompost.

Indledningsvis kan det konstateres, at der i dag eksisterer et baggrundsniveau for cadmium i vegetabilske og animalske produkter, der i praksis sætter en nedre grænse for indhold i kompost på 0,15-0,25 mg/kg TS. Anvendes der have-/parkaffald som strukturmateriale vil dette niveau øges med 0,1 mg/kg eller mere, afhængigt af affaldets oprindelse.

For DEHP eksisterer der ingen konkrete data om baggrundsniveauet, men det vurderes at være ubetydeligt i forhold til afskæringsværdien.

Med hensyn til egentlige kontamineringskilder for cadmium synes alle kendte anvendelser, der almindeligvis kan forventes at indvirke på kvaliteten af kompost, at være ophørt i Danmark for flere år siden. Dog vil batterier af og til ved fejl kunne havne i den organiske dagrenovation. Øvrige kilder skal søges blandt gamle plast- og metalprodukter med lang levetid eller forurenet jord, selvom disse materialer ikke burde forekomme i affaldet.

For DEHP stiller sagen sig anderledes, idet der er et stort antal eksisterende produkter til mange forskellige formål, der kan indeholde dette stof. Der kan især peges på en vifte af blødgjorte PVC-produkter samt på trykfarver, der f.eks. anvendes ved produktion af kulørte reklamer, tryk på plastindkøbsposer eller fødevareemballager etc. Der er foretaget en konkret undersøgelse af 17 materialekategorier, der hyppigt forekommer som urenheder i dagrenovation. Undersøgelsen viste, at DEHP-problemet formodentlig skyldes et stort antal små kilder snarere end en enkelt eller få store.

Desuden kan der for DEHP være proces- eller driftsmæssige forhold i indsamlings- eller selve behandlingsleddet, der har betydning for niveauet i den færdige kompost. For eksempel vil dårlige iltforhold nedsætte hastigheden hvormed DEHP kan nedbrydes i råkomposten.

Det vurderes overordnet, at de største muligheder for anlæggene for signifikant at reducere niveauerne af cadmium, DEHP og andre uønskede stoffer i dagrenovationskompost, ligger i indsamlingsleddet. Dette kan dels ske ved en skærpelse af sorteringsvejledningerne, og dels gennem tilbagevendende oplysnings- og motivationskampagner over for borgerne for at opretholde et tilfredsstillende sorteringsniveau.

English Summary

The objective of the study has been to investigate whether Danish compost and residuals from biogas production based completely or partially on organic domestic waste, comply with the existing and future threshold values for heavy metals and organic micropollutants. An additional objective has been to identify possible contamination sources and to suggest actions to reduce the problems, if relevant. The study, which was carried out from August 1997 to March 1998, has comprised nine composting facilities and one biogas plant.

The first activity in the study programme was to review existing data from the selected plants regarding the levels of contaminants, and to conduct a small supplementary analytical programme in order to confirm the previous findings and identify the critical substances. Based on the findings of this reconnoitering, it was decided to limit the objects of the main investigation to the heavy metal cadmium and the plasticizer DEHP.

The basic element of the main investigation, was a programme comprising two rounds of compost sampling and analysis at all the selected plants, and a third round only covering the four largest plants in Vejle, Frederikssund (AFAV), Århus and Audebo (Noveren) characterised by a dominant fraction of organic domestic waste in the raw material. All samples in the main programme have been analysed independently by two laboratories.

Supplementary to the main programme, samples from a selected windrow at AFAV were taken over a period of 10 weeks in order to study the trend in DEHP contents with time. Finally, some samples of non-organic products often observed in the organic waste fraction (plastic bags, wrappings, diapers, magazines etc.) at the plants were analysed for their contents of DEHP.

The overall tendency in the results for cadmium is that the levels are lowest, approximately 0.25-0.30 mg/kg dw, at the two plants having the highest fraction of organic domestic waste in their raw material (Vejle and AFAV). When green waste is used in significant amounts for structural purposes, the cadmium level typically increases to about 0.40-0.50 mg/kg dw. The origin of the green waste is important; the cadmium level is significantly higher in green waste from large urban areas than from rural residential areas.

Generally speaking, the composting plants are complying with the current threshold value for cadmium (0.8 mg/kg dw), whereas a number of them will experience difficulties in complying with the tightened value as per 1 July 2000 (0.4 mg/kg dw), if the present level of contamination or impurities in the raw material is not reduced.

As regards DEHP, the tendency in the results is largely the opposite of that of cadmium; the plants with the highest shares of organic domestic waste also have the highest levels of DEHP in the produced compost. Thus, the DEHP levels at the four plants with more than 75% of organic domestic waste in their raw material (Vejle, AFAV, Århus and Noveren), were in the range 20-139 mg/kg dw, while the levels at the facilities with 50% or more green waste generally was about 1 mg/kg dw or even lower. At one facility with 50% green waste the concentrations were, however, in the range 4.2-48 mg/kg dw. At that facility the organic domestic waste contained a substantial fraction of impurities.

The threshold value for DEHP is presently 100 mg/kg dw but will be tightened as per 1 July 2000 to a value of 50 mg/kg dw. One of the large plants is already today occasionally experiencing difficulties in complying with the present threshold value for DEHP, while two other plants will be in the critical zone when the tightened value comes into force in the year 2000.

With regard to the possible sources of cadmium contamination, it should first be realised that today a background level exists for this metal in products of both vegetable and animal origin, which sets a minimum for the achievable contents in compost from organic domestic waste of approximately 0.15-0.25 mg/kg dw. If green waste is added in significant quantities, this level will increase with about 0.1 mg/kg or even more, depending on the origin of this material.

All uses of cadmium which realistically can be expected to influence the quality of compost, seem to have ceased in Denmark several years ago. The exception is batteries which still, by occasional mistakes, can end up in the organic fraction of the domestic waste. Other sources must be sought among certain old plastic or metal products with long durability or contaminated soil, though these materials ought not to occur in the waste.

The case of DEHP is different as there is a wide range of current applications and products which make use of this or related substances. E.g. a wide range of plasticized PVC products, certain glues and paints, and printing ink for colour printing of plastic bags, magazines, advertising brochures etc. At some of the composting plants, newspapers, magazines and brochures are deliberately added to the raw material for structural purposes, in others they just occur regularly due to mis-sorting in the households. An investigation of the DEHP content in 17 categories of materials frequently observed as impurities in organic waste from households revealed that no category can be singled out as the main responsible of the observed contamination level. Rather, this is a result of the cumulated contributions from a considerable number of smaller sources.

In the case of DEHP certain processes or operational conditions in either the collection or the processing stage may enhance the migration of DEHP from the original material to the waste or raw compost matrix, or reduce the rate of biotic degradation of the substance (e.g. anaerobic conditions).

It seems that the greatest possibilities (at the municipal or composting plant level) for significantly reducing the levels of cadmium, DEHP and other undesired contaminants, lie the collection stage. The existing guidelines for waste sorting in households should, in many cases, be more precise than today and furthermore recurrent campaigns of information and motivation of the citizens are probably indispensable to maintain an acceptable standard of sorting.

1 Indledning

1.1 Baggrund

I handlingsplanen for affald og genanvendelse fra 1993-97 har biologisk behandling af organisk dagrenovation været prioriteret højere end f.eks. forbrænding af samme. Denne målsætning for affald og genanvendelse indebar samtidig, at biologisk behandling af den organiske fraktion af dagrenovationen var uomgængelig.

Det er i 1998 fortsat regeringens politik, at genanvendelse af dagrenovation skal fremmes, og der er dermed stadig behov for pålidelige biologiske behandlingsmetoder til den organiske fraktion. Forskellige problemer på området har imidlertid bevirket, at udbredelsen af disse behandlingsmetoder er forsinket. Det har desuden på flere punkter vist sig, at der er behov for en forbedring og opdatering af det videngrundlag, der en nødvendigt for at sikre den fremtidige udvikling på området.

I den forbindelse har de nye grænse- og afskæringsværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der er fastsat i Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Bek. nr. 823 af 16. september 1996), bevirket et særligt behov for afklaring af kvaliteten af kompost og beslægtede restprodukter med hensyn til disse parametre.

Derfor har en række danske komposteringsanlæg, repræsenteret af AFAV I/S, sammen med Miljøstyrelsen ønsket at få foretaget en uvildig undersøgelse, der kunne belyse ovenstående problemstilling. Foranlediget heraf udarbejdede COWI et forslag til denne undersøgelse, der er gennemført med tilskud fra Rådet vedr. genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

1.2 Formål

Den undersøgelse af udvalgte tungmetaller og miljøfremmede stoffer i kompost og bioafgasset materiale, der afrapporteres i det følgende, er gennemført for at bidrage til en forbedring af beslutningsgrundlaget vedrørende de fremtidige muligheder for genanvendelse af den organiske del af dagrenovationen. Specifikt har undersøgelsens formål været at:

	Fastslå om kompost og bioafgasset materiale, med den kvalitet det har i dag, vil kunne overholde de grænse- og afskæringsværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der vil være gældende fra den 1. juli 2000,
	at identificere kontamineringskilder og/eller processer, der har væsentlig negativ indvirkning på mulighederne for genanvendelse af kompost og bioafgasset materiale, samt
	at fremkomme med forslag til ændringer eller indgreb i indsamlings- og behandlingsfasen, der kan reducere denne negative indvirkning.

1.3 Gennemførte aktiviteter

Undersøgelsen, der er gennemført i perioden fra august 1997 til marts 1998 har omfattet en række delaktiviteter, der emnemæssigt kan opdeles i følgende tre hovedgrupper:

1. Bestemmelse af niveauerne af DEHP og cadmium i kompost og bioafgasset materiale på en række udvalgte anlæg.
2. Identificering af kilder og årsager til eventuelle problemer (særlige produkter, generelle forureninger i råmaterialerne, fremgangsmåder eller processer, konstruktionsmaterialer anvendt i anlæggene) samt fortolkning af data.
3. Udarbejdelse af konkrete forslag og anbefalinger omkring indsamling og behandling, der kan medvirke til nedbringelse af kontamineringsniveauet.

Undersøgelsesprogrammet blev indledt med en generel besigtigelses- og interviewrunde på anlæggene (otte komposteringsanlæg med dagrenovation, to rene have-/parkaffaldskomposteringsanlæg samt et biogasanlæg), hvorefter det praktiske prøvetagnings- og analyseprogram blev fastlagt.

Parallelt med prøvetagning og analyser er der indhentet oplysninger om anlæggenes indretning og drift, om deres oplande og indsamlingsordninger for affald samt resultater af tidligere udførte undersøgelser af relevante stoffer.

Der er foretaget en teoretisk vurdering af potentielle kontamineringskilder samt en besigtigelse på de fire store anlæg af fremmedelementer i råmaterialer, kompost og sigterest. Der er tillige foretaget en egentlig udsortering af indkommende kildesorteret dagrenovation på AFAV's anlæg og efterfølgende gennemført analyser af 17 materialekategorier, der var hyppigt forekommende i den sorterede dagrenovation.

I projektets slutfase er disse oplysninger sammenholdt med henblik på fortolkning af de opnåede resultater og udarbejdelse af forslag til problemreducerende foranstaltninger.

2 Anlægs- og oplandsbeskrivelser

2.1 Generelle forhold

Råmaterialet på de besøgte komposteringsanlæg består typisk af organisk dagrenovation fra have- og etageboliger samt strukturmaterialer så som haveaffald, papir og halm. Sammensætningen af den organiske dagrenovation er forskellig fra anlæg til anlæg, afhængigt af det anvendte indsamlingssystem og anlægskoncept. Endvidere kan dagrenovationslignende affald fra institutioner og erhverv indgå i dagrenovationsordningen. Det skal indskydes, at et givet anlægskoncept normalt samtidig definerer indsamlingssystemets anvendelse af poser/ sække/ beholdere.

Følgende typer af organisk dagrenovation kan findes på anlæggene:

	Type 1: alt madaffald af animalsk og vegetabilsk oprindelse, aftørringspapir og bleer. Plast indgår typisk i form af opsamlingsposer, anvendt i husstanden.
	Type 2: alt madaffald af animalsk og vegetabilsk oprindelse samt aftørringspapir (ekskl. bleer). Plast kan indgå i form af opsamlingsposer, anvendt i husstanden, men normalt indgår papirposer i affaldet.
	Type 3: madaffald af vegetabilsk oprindelse samt aftørringspapir. Papirposer vil normalt indgå i affaldet (altså ingen plastposer).

Renheden af den leverede organiske dagrenovation er relativt høj, idet den organiske andel af råmaterialet (incl. poser) på de pågældende anlæg almindeligvis kan sættes til mindst 95%. Det skal dog påpeges, at der er behov for kontinuerlig informationsformidling til borgerne for at opretholde den anførte sorteringseffektivitet.

Af de tre nævnte råmaterialer anvendes nr. 1 typisk i tromle- og reaktoranlæggene, mens nr. 2 og 3 anvendes i de simple milekomposteringsanlæg, hvor der ikke foretages sigtning af materialet før til sidst i processen.

Haveaffald vil typisk være indsamlet via de kommunale indsamlingsordninger, og vil have undergået en neddeling før det blandes med den organiske dagrenovation.

Papir kommer ligeledes fra de kommunale indsamlingsordninger.

Halm omfatter, i de tilfælde hvor det indgår, overskudshalm fra landbruget eller brugt halm fra rideskoler og lignende.

I de efterfølgende beskrivelser klassificeres komposteringsanlæggene bl.a. i henhold til de anvendte koncepter.

Seks af anlæggene er indrettet som simple milekomposteringsanlæg, hvis hovedprincip indebærer fremstilling af kompost, baseret på haveaffald og organisk dagrenovation, på et uoverdækket anlæg med anvendelse af en række modificerede entreprenørmaskiner.

De resterende fire anlæg er indrettet i henhold til totalkoncepter, der af de pågældende danske/ internationale leverandører kan indrettes til behandling af mange typer råmaterialer. Hovedprincippet i disse anlæg er, at hovedparten af kompostfremstillingen gennemføres under kontrollerede forhold dvs. under tag og/ eller i reaktor, så væskedosering, iltning, ydre temperaturforhold og luftemissioner fra anlæggene kan kontrolleres og styres. De fire anlæg repræsenterer tre forskellige koncepter, nemlig:

	DANO-konceptet, der anvender en tromle til homogenisering og igangsætning af komposteringsprocessen, før affaldet udlægges i miler. Beluftning sker dels i forbindelse med vending af milerne, dels via beluftningssystem indbygget i gulv. Der anvendes kun strukturmateriale i begrænset omfang.
	Krüger-konceptet, der komposterer affaldet i en stor bunke, udlagt i en lukket hal med en speciel bundopbygning, så beluftning kan udføres nedefra. Intern transport af materiale sker med skråtstillede skruer, der er monteret på bevægelig bom. Der anvendes strukturmateriale svarende til 20-25% af den organiske dagrenovation.
	S+H-konceptet, der komposterer affaldet i en række bokse, etableret i en lukket hal, med gulv, hvor beluftningskanaler er indbygget. Intern transport mellem boksene sker ved brug af vandrende gulv og transportører. Der anvendes strukturmateriale svarende til 30% af den organiske dagrenovation.

2.2 Vejle

Anlægget i Vejle er et tromlekomposteringsanlæg, der er bygget

2.2.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Anlægget består af en bygning med en modtagehal med affaldsgrube, udført i metal. Affaldet passerer på vej til komposteringsanlægget optisk sorteringsudstyr, hvor den organiske dagrenovation (i grønne poser) adskilles fra restaffaldet (i sorte poser). Der stilles høje krav til sorteringseffektiviteten af de grønne poser.

Med transportbånd føres den organiske dagrenovation frem til komposteringstromlen, hvor en poseåbner, bestående af pigge påsvejst tromlens inderside, er monteret i tromlens forende. I tromlen homogeniseres affaldet i løbet af opholdstiden på 24 timer og nedbrydningsprocessen sættes i gang. Bagest i tromlen findes en grovsigte (50 mm), hvor plast, metaldåser og andre større materialer udtages.

Efter tromlen udlægges råkomposten automatisk som trapezformet mile (bundbredde 2,5 m, højde ca. 1,7 m og en længde svarende til to ugers affald) på en betonplade i en halkonstruktion med åbne sider. I pladen er der indbygget beluftningskanaler. Milen ligger i denne position i 14 dage, hvorefter en vending gennemføres. Vendingen sikrer dels beluftning, dels at milen gradvis vandrer mod hallens modsatte side. En mile vendes i alt 5 gange, inden overførsel til eftermodningsarealet udføres. Opholdstiden i komposteringshallen er således 10 uger. Et specialbygget køretøj anvendes til vending af milerne.

Overførsel til eftermodningsareal, der ikke er overdækket, sker med frontlæsser. Eftermodningen sker i blokmiler (højde 2,5 - 3 m), der kun vendes 1-2 gange i løbet af en 10-14 ugers periode.

Sigtning udføres på et 10 mm tromlesold og gennemføres først, når komposten skal anvendes/afsættes. Sigteresten består hovedsageligt af små plaststumper, plast- og metalkapsler, større kompostklumper mv.

Kapacitet

10.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 1 (100%) anvendes (bleer indgår). Normalt ingen tilsætning af strukturmaterialer.

2.2.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Vejle og Jelling kommuner. Affaldet kommer både fra have- og etageboliger.

Opsamlingsudstyr

Udleverede plastposer indendørs (grøn pose til organisk dagrenovation) og 120 ltr. plastbeholder til to fraktioner udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Kommunerne indsamler affald hver uge.

2.3 Frederikssund (AFAV)

Anlægget i Frederikssund er et tromlekomposteringsanlæg, der, ligesom anlægget i Vejle, er opbygget efter DANO-konceptet.

2.3.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Anlægget omfatter en bygning med modtagehal med affaldsgrube, udført i beton. Dagrenovationen, emballeret i plastposer og papir, opsamles i gruben, indtil der er plads i komposteringstromlen. En grab benyttes til indfødning af det ubehandlede råmateriale (suppleret med 5% aviser/blade) i komposteringstromle, hvor indbyggede ribber sørger for åbning af poserne og homogenisering af råmaterialerne i forbindelse med tromlens rotation. Opholdstiden i tromlen er ca. 3 døgn, hvorunder temperaturen når op på ca. 45° C. Grovsigte og mellemfin sigte, der er monteret efter tromlen, sikrer frasortering af uønskede/uhåndterbare materialer >25 mm før videre transport til udendørs eftermodningsplads. Sigteresten består hovedsageligt af plast, men andre større materialer forekommer også.

Den udendørs plads er udført som betonplade med indbyggede beluftningskanaler. Frontlæsser anvendes til udlægning af råkompost i miler. Råkomposten udlægges i miler med trapezformet tværsnit med en bundbredde på 4,5 m og en højde på ca. 2 m. Samtidig iblandes strukturmateriale. Opholdet i miler varer over 10 uger, hvor der beluftes via beluftningskanaler efter behov. Endvidere gennemføres hyppige vendinger af milerne. Der anvendes en milevender, som kun løsner/vender råkomposten og ikke flytter milerne.

Når eftermodningen er tilendebragt, finsigtes råkomposten på et tromlesold, så partikler større end 10 mm frasorteres. Sigteresten består hovedsageligt af plast- og glasstumper samt klumper af organisk materiale.

Komposten lægges normalt på lager i ca. 3 måneder, hvor en vis yderligere eftermodning finder sted, indtil komposten sælges.

Kapacitet

14.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 1 (ca. 80-85%), neddelt haveaffald (10-15%) samt aviser/ugeblade/reklamer (ca. 5%). Bleer og lignende indgår i den organiske fraktion.

2.3.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Frederikssund, Helsinge, Hundested, Jægerspris, Slangerup, Stenløse og Ølstykke kommuner. Hovedparten af boligerne i oplandet er haveboliger.

Opsamlingsudstyr

Udleverede plastposer indendørs og særskilt sæk/plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Frederikssund indsamler hver uge, mens de øvrige kommuner indsamler hver 2. uge.

2.4 Århus

Anlægget i Århus er et reaktorkomposteringsanlæg, der er bygget efter Krüger-konceptet.

2.4.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Anlægget omfatter en udendørs opstillet affaldsgrube, udført i metal, hvori or-ganisk dagrenovation, kalk og færdig kompost aflæsses. I bunden af gruben er installeret en valseneddeler til åbning af poser og grovneddeling af affald. Et transportbånd fører det neddelte affald forbi en magnetisk separator, hvor kapsler, låg, dåser o. lign. samt lidt plast og karton frasorteres. Derefter føres det frem til et blandeaggregat, hvor snittet halm tilsættes.

Råmaterialet føres ind i komposteringsreaktorens ene ende som en trapezformet bunke. Reaktoren, indkapslet i en bygning, omfatter et stort gulv opbygget af et permeabelt materiale, så jævn beluftning nedefra kan gennemføres. Gulvet er inddelt i 5 zoner, og i hver zone kan temperaturen justeres ved luftindblæsning. Omtrent midt i reaktoren passerer råkomposten en zone, hvor temperaturen stiger til minimum 70° C i én time, hvorefter temperaturen atter falder gradvist.

Skråtstillede skruer, monteret på en tværgående kørebro der er bevægelig i reaktorens tværgående retning, sørger for vending og gradvis fremadrettet vandring af materialet fra reaktorens ene ende til den anden. Beluftning og vanding sker fuldautomatisk i henhold til forudgående programmering. Opholdstiden i reaktoren er 5-6 uger. Den sidste sektion af reaktoren anvendes som anlæggets biofilter.

Et udmadningsaggregat fører råkomposten til et tromlesold, hvor komposten finsigtes. Finsigtning gennemføres umiddelbart efter komposteringen i tre fraktioner 0-8 mm (kompost hvoraf en mindre del genindfødes som strukturmateriale i ny produktion), 8-45 mm (sigterest, kan recirkuleres men forbrændes normalt) og partikler større end 45 mm (sigterest til forbrænding). Den fine sigterest består hovedsageligt af "grovkompost" samt papir og små plaststykker, mens den grove sigterest er domineret af plastposer og anden plastemballage.

Kapacitet

5.600 tons årligt. Der behandles p.t. kun ca. 3.000 tons/år.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 2 (59%), halm (6%), jordbrugskalk (10%) og kompost 0-8 mm (25%) anvendes.

2.4.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Århus Kommune. Den organiske dagrenovation kommer fra både have- og etage-boliger.

Opsamlingsudstyr

Forskellige typer plastposer indendørs og særskilt plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Indsamling hver 14. dag.

2.5 Noveren (Audebo)

Anlægget ved Audebo (nær Holbæk) er et reaktorkomposteringsanlæg, bygget efter S+H-konceptet. Anlægget er stadig under indkøring.

2.5.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning

Anlægget består af en bygning med en modtagehal med affaldsgrube, udført i metal, hvori organisk dagrenovation og neddelt haveaffald aflæsses skiftevis. Et transportbånd fører affaldet frem til en skruekværn, der primært fungerer som poseåbner.

Fra kværnen føres den organiske dagrenovation over en magnetisk separator og en grovsigte (70 mm) frem til komposteringsreaktoren. Metalaffaldet består af kapsler, låg, dåser o.lign., mens sigteresten hovedsageligt består af plastposer, papirsække, bleer og andre større genstande.

Den organiske dagrenovation udlægges i et jævnt lag i reaktorens boks nr. 1, der i bunden er udstyret med et vandrende gulv, så boksene kan tømmes automatisk. I gulvet er der indbygget beluftningskanaler. Et skruetransportørsystem er installeret til at sikre dosering af materiale i de efterfølgende bokse. Der er i alt 6 bokse som materialet skal igennem, hvoraf boks nr. 3 skal fungere som hygiejniseringszone for komposten dvs. at alt materiale sikres min. 70° C i én time. Den samlede opholdstid i reaktoren er 5-6 uger, hvorefter kompostmaterialet overføres til et udendørs eftermodningsareal.

Eftermodningsarealet er opbygget med en belægning af stabilt grus. Udlægning i miler sker med frontlæsser. Opholdstiden på eftermodningsarealet er 6-8 uger. Der gennemføres kun få vendinger i løbet af denne periode.

Når komposten er klar til salg, gennemføres sigtning på et tromlesold. Sigteresten består hovedsageligt af plaststumper samt uomsatte små kviste og grene.

Kapacitet

7.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 1 (70%) og neddelt haveaffald (30%). Bleer indgår i den organiske dagrenovation.

2.5.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Bjergsted, Dragsholm, Holbæk, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse kommuner. Hovedparten af den organiske dagrenovation kommer fra haveboliger.

Opsamlingsudstyr

Forskellige typer af plastposer indendørs og særskilt sæk/plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Indsamling hver 14. dag.

2.6 Klintholm (Østfyn)

Anlægget ved Klintholm Losseplads er et simpelt milekomposteringsanlæg.

2.6.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket asfalteret areal med opsam-lingssystem for overfladevand. Anlægget er opdelt i et komposteringsareal og et areal til eftermodning/lager.

Til neddeling af haveaffald anvendes en neddeler, der etablerer en lav mile bag sig. Fra tid til anden iblandes ikke neddelt organisk dagrenovation. I forbindelse med de første vendinger sker der en sammenblanding af de to materialer.

Vending af milerne udføres i takt med temperaturens udvikling, hvilket normalt medfører 3-4 vendinger i løbet af komposteringsperioden på 4-5 måneder. Til vending anvendes normalt en neddeler, men der eksperimenteres p.t. med en portalvender.

Sigtning af komposten udføres med et tromlesold (10 mm). Sigteresten består hovedsageligt af uomsatte små kviste og grene, men også lidt plast og sten.

Sigteresten anvendes som grundelement i igangværende eksperimenter med slamkompostering.

Kapacitet

10.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 3 (50%) og neddelt haveaffald (50%).

2.6.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Gudme, Langeskov, Nyborg, Ryslinge, Ullerslev, og Ørbæk kommuner. Den organiske dagrenovation kommer hovedsageligt fra haveboliger.

Opsamlingsudstyr

Udleverede papirposer indendørs og særskilt plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Indsamling hver 14. dag.

2.7 Køstrup (Nordvestfyn)

Anlægget ved Køstrup er et simpelt milekomposteringsanlæg.

2.7.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket areal befæstet med stabilt grus og asfalt med opsamlingssystem for overfladevand. Der er indrettet mellemlagre for henholdsvis organisk dagrenovation og for haveaffald. Endvidere består anlægget af et komposteringsanlæg og et areal til eftermodning/lager.

Haveaffaldet og organisk dagrenovation tilføres skiftevis en neddeler og blandes derved under neddelingen. Neddeleren udlægger en lav trapezformet mile bag sig.

Vending udføres 2-3 gange i løbet af komposteringsperioden på 6-8 måneder med en frontlæsser.

Derefter gennemføres en sigtning på et 20 mm tromlesold. Sigteresten består hovedsageligt af uomsatte små kviste og grene, plast, papir, sten og restaffald.

Kapacitet

2.000 tons årligt. Der modtages p.t. 1.600 tons/år.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 2 (50%) og neddelt haveaffald (50%). Bleer indgår ikke i den organiske dagrenovation.

2.7.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Ejby og Bogense kommuner. Den organiske dagrenovation kommer hovedsageligt fra haveboliger.

Opsamlingsudstyr

Forskellige typer plastposer indendørs og særskilt tokammer plastbeholder til organisk dagrenovation og restaffald udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Indsamling hver 14. dag.

2.8 Fredericia

Anlægget på Fredericia Kommunes losseplads er et simpelt milekomposteringsanlæg.

2.8.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning og drift

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket areal befæstet med stabilt grus og med opsamlingssystem for overfladevand fælles med deponiet. Anlægget er opdelt i et komposteringsareal og et areal til eftermodning/lager.

Haveaffald neddeles og udlægges i et lag, hvorefter organisk dagrenovation lægges ovenpå, så det sidste lag haveaffald kan lægges på. I forbindelse med første vending sker der en sammenblanding af de to materialer. Til neddeling af haveaffald anvendes en neddeler.

Vending udføres 12 gange i løbet af komposteringsperioden på 12 uger. Til vending af milerne anvendes en milevender.

Derefter gennemføres en sigtning på et 25 mm tromlesold efterfulgt af et 10 mm sold. Sigteresten består hovedsageligt af uomsatte små kviste og grene samt lidt plast og sten.

Sigteresten tænkes senere anvendt som grundelement i eksperimenter med slamkompostering.

Kapacitet

3.000 tons/år færdig kompost.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 3 (30%) og neddelt haveaffald (70%).

2.8.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Fredericia Kommune. Den organiske dagrenovation kommer hovedsageligt fra etageboliger.

Opsamlingsudstyr

Udleverede papirposer indendørs og særskilt plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Kommunen indsamler hver 14. dag.

2.9 Skælskør (Kavo)

Anlægget ved Skælskør er et simpelt milekomposteringsanlæg.

2.9.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket sf-stenbefæstet areal med opsamlingssystem for overfladevand. Anlægget er opdelt i et komposteringsareal og et areal til eftermodning/lager. Til neddeling af haveaffald anvendes en neddeler. Til vending af milerne anvendes en frontlæsser. Sigtning af komposten udføres med et tromlesold.

Kapacitet

10.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 3 (10%) og neddelt haveaffald (90%).

Drift

Haveaffald og organisk affald neddeles med en mile, der udlægger en lav mile bag sig. Ved skiftevis ilægning af de to typer råmaterialer i neddeleren, sikres en passende blanding af råmaterialet.

Vending udføres normalt 4-5 gange i løbet af komposteringsperioden på 10-12 måneder. Derefter gennemføres en sigtning på et 16 mm sold. Sigteresten består hovedsageligt af uomsat små kviste og grene samt lidt plast og sten.

2.9.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Fuglebjerg, Hashøj, Korsør, Skælskør (organisk dagrenovation) og Sorø kommuner.

Opsamlingsudstyr

Udleverede papirposer indendørs og særskilt plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Kommunen indsamler hver 14. dag.

2.10 Referenceanlæg (have-/parkaffald)

De valgte referenceanlæg ved henholdsvis Audebo og København er begge simple milekomposteringsanlæg. De pågældende to anlæg er valgt med henblik på at få repræsenteret to yderpunkter med hensyn til kontamineringsniveau for kompost fremstillet ud fra have-/parkaffald.

2.10.1 Noveren (Audebo)

Indretning og drift

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket areal befæstet med stabilt grus og med opsamlingssystem for overfladevand. Anlægget er opdelt i et komposteringsareal og et areal til eftermodning/lager.

Haveaffaldet neddeles med en neddeler, der udlægger en lav mile bag sig.

Vending af milerne udføres normalt 4-5 gange i løbet af komposterings-perioden på 10-12 måneder. Til vending anvendes en frontlæsser.

Derefter gennemføres en sigtning, normalt på 12-14 mm tromlesold. Dog produceres lejlighedsvis også 8 mm kvalitet. Sigteresten består hovedsageligt af uomsatte kviste og grene samt en smule plast og sten.

Kapacitet

14.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Haveaffald (100%).

Opland

Bjergsted, Dragsholm, Holbæk, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse kommuner. I praksis kommer en stor del af affaldet dog især fra Trundholm og Nykøbing-Rørvig kommuner, der omfatter betydelige sommerhusområder.

Opsamlingsudstyr

Løs vægt, bundtet eller i papirsæk.

Indsamlingsfrekvens

Fra de kommunale genbrugsstationer og private container ordninger hver uge og fra eventuelle kommunale indsamlingsordninger hver måned i havesæsonen.

2.10.2 København (RGS 90)

Indretning og drift

Komposteringsanlægget omfatter et uoverdækket asfaltbefæstet areal med opsamlingssystem for overfladevand. Anlægget er opdelt i et komposteringsareal og et areal til eftermodning/lager.

Haveaffaldet neddeles ved modtagelsen og lægges direkte i mile. Til neddeling af haveaffald anvendes en neddeler.

Vending af milerne udføres normalt 1-2 gange om ugen i løbet af komposteringsperioden på 15 uger. Til vending anvendes en portalvender.

Sigtning af komposten udføres på forskellige størrelse tromlesold ned til 8 mm, normalt dog 12-14 mm, afhængigt af kundens behov. Sigteresten består hovedsageligt af uomsat vedmasse fra haveaffaldet, men papir, plast, metal, sten og glas samt blandede produkter som f.eks. rester af elektriske ledninger o.lign. forekommer også jævnligt. Der opsamles også her med et tromlesold.

Kapacitet

80 - 100.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Haveaffald (100%).

Opland

Københavns, Frederiksberg, Dragør, Hvidovre og Tårnby kommuner.

Opsamlingsudstyr

Løs vægt, bundtet eller i sæk.

Indsamlingsfrekvens

Dagligt fra de kommunale genbrugsstationer, private containerordninger herunder erhvervsvirksomheder og fra de kommunale indsamlingsordninger hver måned i havesæsonen. Endelig kører private husstande også materiale til anlægget.

2.11 Studsgård Biogasanlæg (Herning)

Anlægget ved Herning er et biogasfællesanlæg, og adskiller sig derved procesmæssigt grundlæggende fra de øvrige anlæg, der er omfattet af denne undersøgelse. Anlægget er ikke opført for at fremstille et kompostlignende produkt, men skal producere gas og en næringsvæske.

2.11.1 Anlægsbeskrivelse

Indretning

Biogasanlæggets linie for organisk dagrenovation fra husholdninger består af en modtagehal med blandetank, hvor forbehandlet organisk dagrenovation tilføres direkte til gyllen. Efter blanding pumpes biomassen gennem en stenfælde, hvor sten og tungere materialer bundfældes, før en fin-neddeling gennemføres. Derefter hygiejniseres biomassen i en tank ved temperaturen 53,5° C i minimum 8 timer før tilledning til rådnetanken.

Rådnetanken fyldes fra toppen, mens udtaget er placeret i bunden. Udrådningen gennemføres over en periode på 16 døgn ved en temperatur på 52° C. Det udrådnede materiale føres til et separatoranlæg, hvor fibre og væske adskilles. Fibrene har en partikelstørrelse > 3 mm.

Væsken opsamles i en lagertank, mens fibrene opsamles i container. Væsken tilbageføres til landbruget, mens fibrene anvendes som brændsel i forbrændingsanlæg. Der foretages ingen sigtning af fibrene.

Kapacitet

64.000 tons årligt.

Råvaresammensætning

Organisk dagrenovation type 2 (10-11%) og gylle (89-90%).

2.11.2 Indsamlingssystem og opland

Opland

Herning Kommune er tiltænkt som det naturlige opland, men p.t. modtages kun organisk dagrenovation i varierende mængde fra forsøgsområdet Lind, syd for Herning, samt fra ESØ-samarbejdet, Ringkøbing Kommune, Aalborg Kommune og Helsingør Kommune.

Opsamlingsudstyr

Plastposer indendørs og særskilt sæk/plastbeholder til organisk dagrenovation udendørs.

Indsamlingsfrekvens

Hovedparten af leverandørerne indsamler hver 14. dag.

2.12 Sammenfatning - anlægsbeskrivelser

Det fremgår af de forudgående beskrivelser, at behandlingen af organisk dagrenovation udføres på tre hovedtyper af biologiske behandlingsanlæg dvs. reaktorlignende komposteringsanlæg, lavteknologiske milekomposteringsanlæg og biogasanlæg. Grundlaget for etablering af anlæggene i de pågældende kommuner/affaldsselskaber har afhænget af de implicerede kommuners målsætninger for genanvendelsen og det ydede serviceniveau overfor borgerne.

Indretning og drift af anlæggene ved Frederikssund, Holbæk, Vejle og Århus er sket på grundlag af kommunernes ønske om at introducere en alternativ behandlingsmetode i forhold til forbrænding herunder ønsket om at nyttiggøre de næringsstoffer, som den organiske dagrenovation indeholder. Kommunerne har således investeret i relativt dyre behandlingsanlæg, der kan klare organisk dagrenovation type 1 og 2. Indsamlingsleddet har således ikke haft afgørende betydning for indretning af systemet for håndtering af dagrenovation.

Behandling af organisk dagrenovation type 1 og 2 stiller krav til forbehandlingen af materialet, før det indgår i processen. Endvidere kræver disse anlæg, Vejle-anlægget undtaget, at der anvendes et strukturmateriale (typisk blandingsforhold 4:1 til 2:1), som kan øge muligheden for en god beluftning af biomassen.

Den valgte indretning og drift af anlæggene ved Skælskør, Klintholm og Fredericia bidrager til kommunernes mål for øget genanvendelse til en lav pris. Dette opnås ved at kompostere den organiske dagrenovation sammen med den mængde haveaffald, der allerede behandles. Anlæggene modtager endvidere kun organisk dagrenovation type 3 dvs. kun vegetabilsk affald, opsamlet i papirposer, hvilket vil give de færreste driftsproblemer mht. skadedyr, flyveaffald og højt indhold af ikke nedbrydelige materialer i sigteresten.

Indretning og drift af anlægget ved Køstrup er primært begrundet i de to oplandskommuners indførelse af indsamlingssystemet med dobbeltkammerbeholdere i 1992. Indsamlingsleddet var således det drivende element i udvikling af komposteringsanlægget.

Herning Kommunes begrundelse for behandling af organisk dagrenovation på biogasanlæg er, at den organiske dagrenovation har en positiv virkning på gasproduktion baseret på gylle og at næringsstoffer indeholdt i den organiske dagrenovation kan udnyttes på væskeform. Af hensyn til driftssikkerheden på anlægget er der stillet krav til kvaliteten af den organiske dagrenovation. Derfor forbehandles affaldet, inden det leveres på anlægget.

3 Niveauer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer

Et hovedelement i denne undersøgelse har været at belyse, om kompost og bioafgasset materiale fremstillet helt eller delvis ud fra kildesorteret dagrenovation, kan overholde de gældende og fremtidige grænseværdier for tungmetaller og afskæringsværdier for miljøfremmede stoffer. Desuden skulle det vurderes, om særlige materialer i det modtagne affald eller indsamlings- eller procesforhold kunne påvirke kompostens indhold af disse stoffer negativt.

For at understøtte disse projektformål er der i efteråret 1997 gennemført et prøvetagnings- og analyseprogram på de anlæg, der er beskrevet i kapitel 2.

3.1 Prøvetagnings- og analyseprogram

Programmet har fokuseret på ét tungmetal, cadmium, og ét miljøfremmed stof, plastblødgøreren DEHP. Disse to stoffer var udpeget på forhånd af Miljøstyrelsen på grundlag af oplysninger, der indikerede, at cadmium og DEHP sandsynligvis ville være de mest kritiske stoffer set i et genanvendelsesperspektiv for bioaffald fra husholdninger. Det blev dog besluttet at kvalificere denne formodning inden iværksættelse af prøvetagnings- og analyseprogrammet ved dels at gennemgå resultater af tidligere analyser foretaget af anlæggene, og dels supplere med stikprøvemålinger for miljøfremmede stoffer på et mindre antal anlæg. Da denne indledende sondering bekræftede forhåndsformodningen, blev det efterfølgende program afgrænset til kun at omfatte cadmium og DEHP.

Der er gennemført to fulde prøvetagningsrunder, hhv. i perioden 8.-12. august og 15.-17. september 1997, hvor prøver af færdigmodnet kompost er blevet udtaget efter de principper, der gælder for akkrediteret prøvetagning af komposteret husholdningsaffald (Plantedirektoratet, 1997). I første runde er der taget ægte dobbeltprøver på samtlige komposteringsanlæg, mens der kun er taget enkeltprøver på Studsgård biogasanlæg (formodet mere homogent materiale). Alle faste prøver er sigtet ned til 8 mm for at sikre, at resultaterne af de efterfølgende analyser kunne sammenlignes mellem anlæggene. Detaljer vedrørende komposteringstidspunkt og kompostalder for den prøvetagede kompost (runde 1 og 2) fra de forskellige anlæg findes i tabel 3.1.

Der er desuden gennemført selvstændig prøvetagning af ikke-færdigmodnet kompost på AFAV's anlæg i Frederikssund for at følge nedbrydningsforløbet af DEHP i en udvalgt mile fra udlægningstidspunktet (der påbegyndes 2-3 dage efter påbegyndelse af tromlekompostering) og efter 1, 2, 4 og 10 uger fra dette tidspunkt.

Endelig er der den 11.-12. november 1997 gennemført en yderligere prøvetagning af kompost fra fire af anlæggene (Vejle, AFAV, Århus, Noveren) samt udtaget prøver af udvalgte plast- og papirprodukter til analyse for DEHP og andre phthalater. Yderligere et antal materialer blev analyseret i marts 1998 på basis af en udsortering af indkommende dagrenovation på AFAV I/S den 19. februar 1998. resultaterne af disse materialeanalyser er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.3.

Efter Miljøstyrelsens ønske er alle prøver fra de to generelle prøvetagningsrunder blevet analyseret uafhængigt af hinanden på to laboratorier, i det følgende betegnet henholdsvis Lab A og Lab B. Begge laboratorier har anvendt de oparbejdnings- og analysemetoder, der er foreskrevet ved akkrediteret analyse af de to stoffer i slam og kompost m.v.

Tabel 3.1
Komposteringstidspunkt (igangsættelse) og omtrentlig kompostalder for de kompostprøver, der har indgået i de to fulde prøvetagningsrunder.

Starting date of composting and approximate compost age (months) of the compost samples taken at the two main sampling rounds.

3.2 Niveauer af tungmetaller

3.2.1 Tidligere undersøgelser

Som nævnt i afsnit 3.1 blev de eksisterende analysedata for tungmetaller fra de udvalgte anlæg gennemgået for at verificere formodningen om, at cadmium var det mest kritiske blandt de regulerede tungmetaller i relation til overholdelse af gældende og fremtidige grænseværdier ved anvendelse af kompost m.v. til jordbrugsformål.

Resultaterne af de tidligere tungmetalanalyser er sammenfattet i tabel 3.2.

Tabel 3.2
Oversigt over tungmetalkoncentrationer i færdigmodnet kompost fra ni danske komposteringsanlæg samt bioafgasset materiale fra Studsgård biogasanlæg. Resultater fra tidligere undersøgelser foretaget af anlæggene.

Overview of concentrations of heavy metals in mature compost from nine Danish composting facilities and in the residual products from Studsgård biogas plant. Results from previous studies undertaken by the facilities.

Det fremgår af tabellen, at der ikke på nogen af de undersøgte anlæg synes at være problemer med at overholde gældende grænseværdier for tungmetaller. Dog ligger niveauet af både cadmium og kviksølv i det flydende restprodukt fra Studsgård biogasanlæg i nærheden af grænseværdierne.

Med skærpelsen af kravet for cadmium pr. 1. juli 2000 til 0,4 mg/kg TS synes der imidlertid at være flere anlæg, der får problemer eller i hvert fald kommer til at ligge i betænkelig nærhed af grænseværdien. De eksisterende analysedata for tungmetaller understøtter hermed forhåndsformodningen om, at cadmium ville være det mest kritiske stof blandt tungmetallerne.

Det bemærkes i øvrigt, at værdierne stemmer godt overens med gennemsnitsværdierne, der fremgår af Kompoststatistik 1996.

3.2.2 Denne undersøgelse

Der foreligger, som beskrevet i det foregående, et betydeligt datamateriale vedrørende de grænseværdisatte tungmetaller i kompost. Imidlertid er det ikke i denne sammenhæng hensigtsmæssigt at anvende det foreliggende materiale direkte, da 1) prøvetagningen har foregået på forskellig måde og 2) analyserne er gennemført af en række forskellige laboratorier. De tidligere resultater er derfor mindre egnede til at gennemføre de sammenlignende vurderinger, der indgår i dette projekt.

Derfor er et nyt prøvetagnings- og analyseprogram gennemført, hvor alle prøver i hovedprogrammet er analyseret uafhængigt af to laboratorier. Første prøvetagning (ægte dobbeltprøver udtaget) er gennemført den 8.-12. august, mens anden runde fandt sted den 15.- 17. september 1997. Analyseresultaterne fremgår af tabel 3.3.

Tabel 3.3
Cadmiumindhold i færdigmodnet kompost fra ni danske komposteringsanlæg samt bioafgasset materiale fra Studsgård biogasanlæg. Resultater fra denne undersøgelse, hvor alle prøver er analyseret uafhængigt af to laboratorier (Lab A og Lab B). I og II betegner hhv. prøvetagningsrunde I og II.

Concentrations of cadmium in mature compost from nine Danish composting facilities and in the residual products from Studsgård biogas plant. Results generated as part of the present study. All samples were analysed independently by two labs (Lab A and Lab B). I and II refer to 1st and 2nd sampling round, respectively.

I lighed med de tidligere undersøgelser (tabel 3.2) ses det, at kompostanlæggene i dag øjensynligt er i stand til at overholde den gældende grænseværdi for cadmium. Dog registreres der en overskridelse på Køstrup (1,2 mg/kg TS) i én af prøverne analyseret af Lab B. Derimod vil flere af anlæggene få problemer med at overholde den skærpede værdi pr. 1. juli 2000 såfremt det nuværende kontamineringsniveau ikke nedbringes.

Der ses desuden en overskridelse i én af prøverne af fast restprodukt fra Studsgård biogasanlæg.

På de fire højteknologiske anlæg er der gennemført en tredje prøvetagningsrunde i november 1997, hvor prøverne kun blev analyseret af Laboratorium A. En oversigt over resultaterne fra samtlige tre prøverunder (Lab A) på disse fire anlæg er givet i tabel 3.4. Resultaterne for runde I er gennemsnitsværdier for dobbeltprøverne.

I en nyudlagt mile på AFAV's anlæg i Frederikssund, der blev fulgt gennem 10 uger (prøvetagning efter 0, 1 ,2, 4 og 10 uger) for at studere nedbrydningen af DEHP (se afsnit 3.3.2), blev der tillige analyseret for indhold af cadmium (kun Lab A).

I løbet af de første fire uger kunne der ikke konstateres signifikante ændringer i indholdet, der varierede mellem 0,15 og 0,18 mg/kg TS. Efter 10 uger var cadmiumniveauet imidlertid steget til 0,25 mg/kg TS og lå dermed nogenlunde på niveau med resultaterne fra AFAV i de generelle prøvetagningsrunder.

Tabel 3.4
Oversigt over cadmiumindholdet i kompost fra komposteringsanlæggene Vejle, AFAV, Århus og Noveren. Resultater fra de tre prøvetagningsrunder gennemført i denne undersøgelse på disse anlæg (analyseret af Lab A).

Overview of the cadmium concentrations in compost from the composting plants at Vejle, AFAV, Århus and Noveren. Results from the three sampling rounds carried out in the present study.

3.3 Niveauer af miljøfremmede stoffer

3.3.1 Tidligere undersøgelser

Samtidig med indhentningen af oplysninger om tidligere udførte analyser for tungmetaller på anlæggene, blev det undersøgt om der også eksisterede tilsvarende resultater for organiske miljøfremmede stoffer. Som ventet var dette kun tilfældet i mere begrænset omfang, men der forelå dog resultater af målinger på fem anlæg.

Målingerne har omfattet de fire stoffer/stofgrupper, der reguleres ved Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 og Fødevareministeriets Bekendtgørelse nr. 528 af 20. juni 1997, dvs. plastblødgøreren DEHP, udvalgte (9) tjærestoffer (PAH), den nonioniske detergent NPE og den anioniske detergent LAS.

Resultaterne af disse målinger, der alle er udført i perioden mellem november 1996 og august 1997, er anført i tabel 3.5.

Ved en tidligere undersøgelse af kompost på AFAV (Miljøstyrelsen, 1994) blev der fundet sumPAH-koncentrationer på ca. 0,5 mg/kg TS; dog blev der kun analyseret for syv af de i dag ni stoffer, der er omfattede af bekendtgørelsen (fluoren og acenaphthen indgik ikke). Ved samme undersøgelse lå DEHP-niveauet på 14-55 mg/kg TS, mens NPE ikke kunne påvises med en detektionsgrænse på 0,9 mg/kg TS. Der blev ikke analyseret for LAS.

Tabel 3.5
Tidligere undersøgelser på fem komposteringsanlæg af miljøfremmede stoffer, der er reguleret ved Bek. 823 af 16. september 1996.

Results of previous investigations at five composting plants of four organic contaminants regulated by Statutory Order No. 823 of 16 September 1996.

3.3.2 Denne undersøgelse

For yderligere at underbygge formodningen om, at DEHP var det mest kritiske blandt de fire regulerede miljøfremmede stoffer, blev der foretaget en indledende undersøgelse omfattende tre komposteringsanlæg med forskellig andel af dagrenovation samt Studsgård biogasanlæg, se tabel 3.6.

Tabel 3.6
Resultater af indledende undersøgelse af fire miljøfremmede stoffer i kompost fra tre udvalgte komposteringsanlæg med varierende andel af dagrenovation samt i bioafgasset materiale fra Studsgård biogasanlæg.

Results of preliminary analyses of four organic contaminants in compost from three selected composting plants with varying contents of domestic bio-waste, and in solid and liquid residues from Studsgård biogas plant.

Den indledende undersøgelse må siges at bekræfte den nævnte forhåndsformodning, idet kompostprøven fra AFAV overskrider den i dag gældende afskæringsværdi for DEHP, mens ingen af de øvrige prøver ligger over. Hvad angår de øvrige stoffer, vil alle anlæg også kunne overholde de skærpede værdier per 1. juli 2000.

Prøvetagninger til hovedmåleprogrammet for DEHP fandt sted henholdsvis den 8.-12. august og 15.-17. september 1997. I første runde blev der taget ægte dobbeltprøver for at få indtryk af kompostmaterialets homogenitet. Resultaterne af DEHP-måleprogrammet er anført i tabel 3.7.

Resultaterne for DEHP viser, at der er stor variation mellem anlæggene, meget større end der blev set for cadmium. Variationen er stort set systematisk, således at DEHP-niveauet er højt, hvor andelen af dagrenovation i råmaterialet er stor.

Af resultaterne fremgår det, at AFAV tilsyneladende allerede i dag ind imellem har problemer med at overholde afskæringsværdien for DEHP, mens Vejle og muligvis Noveren kan få det om tre år, når værdien halveres. Øvrige anlæg synes at ville kunne overholde kravværdien selv efter 1. juli 2000.

Tabel 3.7
DEHP-koncentrationer i færdigmodnet kompost fra ni danske komposteringsanlæg samt bioafgasset materiale fra Studsgård biogasanlæg. Resultater fra denne undersøgelse, hvor alle prøver er analyseret uafhængigt af to (A og B). I hhv. II betegner hhv. prøverunde I og II.

Concentrations of DEHP in mature compost from nine Danish composting facilities and in the residual products from Studsgård biogas plant. Results generated as part of the present study. All samples were analysed indepen-dently by two laboratories (A and B). I and II refer to 1st and 2nd sampling round, respectively.

Man bemærker, at der er nogen forskel i de påviste koncentrationer mellem de to laboratorier med en tendens til at laboratorium B finder højere værdier end laboratorium A. Det er således kun Lab B's resultater, der viser overskridelser af den skærpede afskæringsværdi for andre anlæg end AFAV.

Forskellen mellem de enkelte resultater af dobbeltprøver er desuden større end for cadmium. For enkelte prøver er forskellen meget markant og kan ikke umiddelbart forklares. Det gælder Lab A's tal fra anden prøverunde for havekompost fra Noveren og fast restprodukt fra Studsgård samt Lab B's tal fra første prøverunde for Køstrup og flydende restprodukt fra Studsgård.

Det er dog ikke utænkeligt, at der reelt kan forekomme betydelige inhomogeniteter i kompostmatricen, der kan give anledning til de observerede, kraftige udsving. DEHP-niveauet i en kompostprøve til analyse på 20 g TS vil således blive forøget med 100 mg/kg TS, hvis der befinder sig et enkelt stykke PVC på 10 mg, blødgjort med 20% DEHP, i prøven. Lab A oplyser, at der var små, men synlige plaststykker i prøven fra Studsgård i runde II.

På de fire højteknologiske anlæg er der gennemført en tredje prøvetagningsrunde i november 1997, hvor prøverne kun blev analyseret af Laboratorium A. En oversigt over DEHP-resultaterne fra de tre prøverunder (Lab A) på disse fire anlæg er givet i tabel 3.8. Resultaterne for runde I er gennemsnitsværdier for dobbeltprøverne.

Tabel 3.8
Oversigt over DEHP-indholdet i kompost fra komposteringsanlæggene Vejle, AFAV, Århus og Noveren. Resultater fra de tre prøvetagningsrunder gennemført i denne undersøgelse på disse fire anlæg (analyseret af Lab A).

Overview of the DEHP concentrations in compost from the composting plants at Vejle, AFAV, Århus and Noveren. Results by Lab A from the three sampling rounds carried out at these four plants in the present study.

Prøverne på AFAV er, i lighed med de øvrige, taget på det tidspunkt hvor komposten normalt finsigtes og dermed principielt er klar til brug. På AFAV eftermodner komposten imidlertid normalt 2-3 mdr. i store stakke før den køres ud. Der blev derfor taget en ekstra prøve af runde II komposten fra AFAV efter 2 måneders eftermodning. Indholdet af DEHP (54 mg/kg TS) var imidlertid ikke faldet i forhold til den første måling (53 mg/kg TS).

Endelig er der gennemført en undersøgelse på AFAV af udviklingen i indholdet af DEHP i en udvalgt mile fra den blev udlagt efter 2-3 døgns tromlekompostering og indtil 10 uger efter dette tidspunkt. Prøver blev udtaget på dag 0 samt efter 1, 2, 4 og 10 uger. Analyseresultaterne er vist i tabel 3.9.

Tabel 3.9
Udviklingen i indholdet af DEHP i udvalgt kompostmile på AFAV's anlæg. Prøver taget efter 0, 1, 2, 4 og 10 uger fra mileudlægning, der finder sted efter 2-3 døgns forkompostering i tromle.

Concentrations of DEHP in a selected compost stack at AFAV. Samples were taken 0, 1, 2, 4 and 10 weeks after the stack was established following 2-3 days of pre-composting in a rotating drum.

Umiddelbart var det forventet, at DEHP-niveauet ville falde signifikant allerede i løbet af de første fire uger på grund af de gunstige betingelser under kompostering for omsætning af mange miljøfremmede organiske stoffer; nemlig aerobe forhold, stor aktiv biomasse og høj temperatur. Dette skete, som det ses af tallene, ikke. I stedet kunne indledningsvis observeres en mindre stigning i DEHP-koncentrationen fra uge 0 til uge 1 og 2. Først herefter begyndte niveauet at falde, og nåede efter 10 uger ned på ca. 62 % af det maksimale niveau.

Dette forløb kan muligvis forklares ved, at den organiske matrix og den høje temperatur i begyndelsen medfører en afgivelse af DEHP fra urenheder af blødgjort plast og farvet papir m.v. i kompostmatricen, der mere end modvirker den nedbrydning, der også må finde sted. Desuden indeholder råkomposten meget letomsætteligt organisk materiale, der mineraliseres i løbet af de første uger. I løbet af et stykke tid er hovedparten af DEHP'en afgivet fra det oprindelige materiale, det lettest omsættelige organiske stof er væk, og omfanget af mikrobiel nedbrydning samt muligvis afdampning til omgivelserne begynder at slå igennem på det observerede totalniveau.

3.4 Sammenfatning - analyseresultater

Det gennemførte prøvetagnings- og analyseprogram har, sammen med resultaterne af de tidligere analyser udført af anlæggene selv, underbygget formodningen om, at cadmium blandt tungmetallerne og DEHP blandt de miljøfremmede organiske stoffer, er de mest kritiske i relation til overholdelse af de grænse- og afskæringsværdier, der vil være gældende fra 1. juli 2000.

Flere af anlæggene vil få svært ved at klare det kommende krav for cadmium (0,4 mg/kg TS), mens afskæringsværdien for DEHP på 50 mg/kg TS vil kunne overholdes af det store flertal af de undersøgte anlæg. Problemet med DEHP synes at være begrænset til de fire højteknologiske anlæg med stor andel af dagrenovation som råmateriale.

Man bemærker som overordnet tendens, at cadmiumniveauet er lavest på de to anlæg (Vejle og AFAV), der har den højeste andel af kildesorteret dagsrenovation i deres råmateriale, mens det stiger med omkring 0,1 mg/kg TS når der introduceres signifikante andele af have-/parkaffald eller halm. Dog kan et betydeligt indslag af fejlsorteret materiale (som i Køstrup) forstyrre det generelle billede.

Der bemærkes endvidere en tydelig forskel på indholdet af cadmium i kompost fremstillet af have-/parkaffald fra henholdsvis et lavt belastet område (Audebo, der især får meget affald fra de sommerhusprægede Nykøbing-Rørvig og Trundholm kommuner) og et mere belastet storbyområde (RGS 90, København/Frederiksberg og kommuner på Amager).

Det flydende restprodukt fra biogasanlægget i Studsgård ved Herning er mere belastet end kompostprodukterne.

Med hensyn til DEHP er situationen omvendt; det er de højteknologiske anlæg med de store andele af kommunal dagrenovation i råmaterialet, der har de højeste DEHP-niveauer. Af disse anlæg har komposten fra anlægget i Århus dog et bemærkelsesværdigt lavere indhold af DEHP end de øvrige. Det er især bemærkelsesværdigt når man tager den korte procesperiode på dette anlæg i betragtning.

Komposten fra mileanlæggene (med max. 50% dagrenovation) har kun lave indhold af DEHP, men igen bemærker man et forhøjet niveau i Køstrup, der visuelt fremstod som det af mileanlæggene, der havde den største andel af fejlsorteret materiale/urenheder.

Restprodukterne fra Studsgård biogasanlæg var mere belastede end komposten fra mileanlæggene, og var nærmest på niveau med komposten fra Århus. Der er her set bort fra prøven, der på det ene laboratorium (Lab A) gav et usædvanligt højt resultat.

4 Kontamineringskilder og andre påvirkningsfaktorer

4.1 Indledning

Kontamineringskilder til cadmium og DEHP og andre tungmetaller og miljøfremmede stoffer skal formodentlig primært søges i baggrundsbelastningen og blandt urenheder/fremmedelementer i de råmaterialer, der tilføres anlæggene. Der er i hvert fald ikke under besigtigelserne identificeret anlægs-, konstruktions- eller maskintekniske komponenter, der åbenlyst kan være årsag til betydende, kontinuerlig kontaminering af den producerede kompost.

De anvendte råmaterialer til kompost omfatter som bekendt organisk dagrenovation type 1-3, blandet papir, haveaffald og halm. Sammensætningen af det enkelte materiale fastsættes i princippet gennem de sorteringsvejledninger, som udsendes til borgerne. De fleste anlæg har imidlertid erkendt, at det er nødvendigt med en løbende opfølgning på informationsformidlingen til borgerne, idet der typisk kan iagttages en tendens til dårligere sorteringseffektivitet, hvis der går lang tid mellem udmeldinger fra anlæggene/kommunerne.

De nuværende sorteringsvejledninger er fremkommet ved en iterativ proces, hvor justeringer af de tilladte fraktioner i f.eks. organisk dagrenovation gennemføres på grundlag af driftserfaringer, herunder kontrol af sorteringseffektiviteten og resultater af kompostanalyser. De fleste af de berørte anlæg har flere års drift bag sig, så anlæggene har haft tid til at informere og motivere borgerne til at undlade at lægge uorganiske materialer i den organiske fraktion. Generelt kan det da også konstateres, at anlæggene er rimeligt tilfredse med borgernes sortering.

Det kan imidlertid ikke undgås, at der fra tid til anden findes fremmedelementer i råmaterialerne, hvis tilstedeværelse kan være svært at finde forklaring på og som for nogles vedkommende vil kunne medføre en forøgelse af de baggrundsniveauer af tungmetaller og forskellige miljøfremmede stoffer, der uvægerligt forekommer.

I det følgende gennemgås en række kendte kilder til baggrunds- og direkte forurening af dagrenovation med cadmium og DEHP. Desuden afrapporteres en konkret undersøgelse af mulige interne kilder til DEHP på fire anlæg samt analyser for DEHP i en række materialer, der er almindeligt forekommende som urenheder i organisk dagrenovation.

Råmaterialerne til produktionen på Studsgård biogasanlæg indeholder kun i mindre grad dagrenovation, og er domineret af gylle og forskelligt industriaffald. De mulige kilder til DEHP i sidstnævnte to typer af materiale er ikke undersøgt nærmere.

4.2 Kontaminering med cadmium

4.2.1 Baggrundsniveau

Cadmium er et grundstof, og forekommer derfor naturligt i varierende koncentrationer i omgivelserne, afhængigt af de lokale geologiske og geokemiske forhold m.v. Dertil må lægges den menneskeskabte belastning, der i naturområder stammer fra atmosfærisk nedfald, men i dyrkede områder nok så væsentligt afhænger af, hvor meget og hvilken kvalitet af fosfatgødning der har været anvendt.

I en nyere undersøgelse fra DMU (DMU, 1996) angives medianværdien for cadmium i ikke slamgødede danske landbrugsjorde til 0,18 mg/kg TS. Der angives i undersøgelsen ikke data for jorde i haver og andre bynære områder, men det anføres, at der ikke kan påvises nogen korrelation med befolkningstætheden. På naturarealer og i nåle- og løvskove blev der fundet koncentrationer intervallet 0,06-0,09 mg/kg TS.

Krauss & Wilke (1997) har undersøgt tungmetalindholdet i forskellige plantematerialer, der typisk indgår i råmaterialer til kompostfremstilling. Undersøgelsen er gennemført i et antal større og mindre by- og landkommuner i Sydtyskland (Baden-Württemberg), og følgende gennemsnitsværdier for cadmium i forskellige relevante materialer kan nævnes:

Det ses heraf, at der kan forventes et betydeligt baggrundsbidrag når der indgår planteaffald som strukturmateriale ved kompostfremstilling. Det skal dog også nævnes, at niveauerne kan variere betydeligt mellem by og land. Således var cadmiumindholdet i blade fra Stuttgart 1,3 mg/kg TS, men kun 0,7 mg/kg TS i blade fra mindre byer og 0,4 mg/kg TS i blade indsamlet i mere landlige omgivelser (Krauss & Wilke 1997).

I undersøgelsen fandt man et gennemsnitligt indhold af cadmium i haveaffaldskompost fra 15 anlæg på ca. 1,2 mg/kg TS, mens den tilsvarende værdi for dansk haveaffaldskompost i 1995 (15 anlæg) jf. Kompoststatistik 1996 (Domela 1997) var 0,36 mg/kg TS. Der synes således at være en noget højere baggrundsbelastning med cadmium i det sydlige Tyskland end i Danmark og/eller en højere andel af fejlsorteret materiale

I en ny svensk undersøgelse af den letnedbrydelige organiske fraktion af husholdningsaffald fandt man et cadmiumindhold på 0,33 mg/kg TS (RVF 1997), hvilket svarer nøje til den tyske undersøgelses resultater.

Levnedsmiddelstyrelsen har i en rapport om overvågningssystemet for levnedsmidler i Danmark, 1988-1992 (Levnedsmiddelstyrelsen 1995) opgjort indtaget af cadmium med levnedsmidler til 17-20 &#micro;g/prs/dag, hvoraf ca. 6 &#micro;g/dag stammer fra kornprodukter, 6-7 &#micro;g/dag fra frugt og grønt og ca. 2 &#micro;g/dag fra kødprodukter. De øvrige bidrag kommer især fra drikkevarer.

På baggrund af disse værdier samt specifikke værdier for cadmiumindhold i en række vegetabilske og animalske råvarer og forarbejdede produkter kan der overslagsmæssigt beregnes et sandsynligt baggrundsniveau på 0,10-0,15 mg cadmium/kg TS i frisk, ukontamineret organisk køkkenaffald. Der skal imidlertid også tages hensyn til, at der sker en ikke ubetydelig omsætning af organisk materiale i forbindelse med komposteringsprocessen. Sættes denne overslagsmæssigt til en reduktion på ca. 40% af det oprindelige tørstofindhold svarer startniveauet på 0,10-0,15 mg/kg TS for cadmium i råmaterialet til 0,16-0,25 mg/kg TS i den færdige kompost.

4.2.2 Direkte kontamineringskilder

Der er mange mulige kilder til forekomst af cadmium i organisk dagrenovation fra husholdninger og haver og dermed også til forekomst i kompost og bioafgasset materiale. I hvilket omfang disse kilder har betydning i det enkelte tilfælde vil bl.a. afhænge af, hvor i Danmark anlægget er lokaliseret og effektiviteten af en evt. kildesortering.

De relevante direkte kilder skønnes at kunne opdeles i:

	Genopladelige batterier
	Stabilisatorer i PVC
	Pigmenter
	Overfladebehandling på jern og stål
	Legeringer
	Zink (indeholder cadmium som følgestof)
	Forurenet jord o. lign.

I det følgende er givet en vurdering af betydningen af disse kilder.

Batterier
De små gastætte genopladelige NiCd-batterier indeholder omkring 18% cadmium (vægtbasis) (Miljøstyrelsen 1993). I praksis må regnes med varierende indhold afhængig af størrelse og fabrikat.

De batterityper som er aktuelle i denne sammenhæng vurderes at være de batterier, som sælges "i løs vægt" i supermarkeder o. lign steder. Det drejer sig om stavbatterier af typerne R1 (minipenlight) til R20 (de store stavbatterier) samt de rektankulære 9 volts batterier. Disse batterier anvendes i private husholdninger til formål som legetøj, fotoudstyr, lommelygter, batteridrevet musikudstyr o.lign. Det samlede forbrug af batterier i Danmark af denne type i starten af 90’erne var på 18-19 tons årligt svarende til 3-3,5 tons cadmium.

Herudover er der (eller har været) et stort forbrug af NiCd-batterier til værktøj, mobilteleforner, PC’ere, videokameraer, barbermaskiner o.lign samt til diverse teknisk måleudstyr og back-up memory funktioner i fjernsyn, videooptagere og tilsvarende former for programerbart udstyr (COWIconsult 1994). Det vurderes dog som usandsynligt, at denne type batterier vil havne i organisk dagrenovation.

"Løse batterier" burde heller ikke havne i organisk dagrenovation. I kraft af at batterierne er mindre og typisk håndteres i husholdninger på linie med almindelige brunstens- og alkaliske batterier er risikoen for fejlsortering dog væsentligt større.

Betydningen af fejlsortering kan illustreres med følgende eksempler: Et genopladeligt penlight batteri (størrelse R6) vejer typisk ca. 25 g og indeholder 4-5 g cadmium, mens et batteri af størrelsen R20 vejer omkring 100 g og indeholder ca 18 g cadmium. Set i forhold til den nuværende grænseværdi for cadmium i kompost på 0,8 mg/kg TS betyder dette at et R6 batteri kan kontaminere op til 5,5 tons kompost (som TS) mens et R20 batteri kan kontaminere op til 22 tons kompost (som TS), forudsat at cadmiumindholdet i disse batterier spredes jævnt i den færdige kompost.

I praksis må NiCd-batterier anses som en mulig, men næppe i praksis særligt betydende kilde til kontaminering af kompost. I sig selv vil fejlsortering formodentlig være en sjælden hændelse. Hertil kommer, at NiCd-batterier er indkapslet i en stålkappe som er magnetisk, og batterierne burde derfor blive frasorteret ved magnet separering ved de anlæg, hvor sådant udstyr er installeret. Desuden skal tages hensyn til, at stålkappen skal åbnes ved korrosion eller mekanisk påvirkning, før indholdet af cadmium frigives til komposten. Endelig vil batterierne i organisk materiale og færdig kompost i betydeligt omfang blive frasepareret påny ved sigtning af materialet/komposten selvfølgelig afhængig af maskestørrelsen i sigten. Det vurderes, at en maskestørrelse på 10 mm (ofte anvendt ved finsigtning) vil være ganske effektiv, forudsat at batterierne ikke er slået i stykker.

Stabilisatorer i PVC
Cadmium er i en mange år blevet anvendt som stabilisator i PVC, især i PVC til udendørs formål. Tilbage i 70érne er cadmium stabilisatorer dog givetvis blevet anvendt i PVC-produkter til stort set alle formål (på nær tagrender og nedløbsrør, hvor blystabilisatorer altid har domineret). Brugen af cadmium stabilisatorer i Danmark i dansk produktion såvel som i importerede varer kan antages at være stort set ophørt ved udgangen af 80’erne (Miljøstyrelsen 1993). Fra midten af 80’erne kan påregnes, at cadmium stabilisatorer stort set kun er anvendt til udendørs varer, som er eksponeret for sollys såsom vinduesprofiler og tagplader.

Potentielle kilder blandt PVC-produkter, der her i sidste halvdel af 90’erne belaster organisk dagrenovation, skal derfor søges blandt PVC-produkter med lang levetid. Kontant skal peges på:

	Rester af gamle bygningsmaterialer såsom plastvinduer, plasttage og vinyl til gulv- og vægbeklædning.
	Rester/smulder af PVC -bagbeklædning på gamle gulvtæpper.
	Rester af presenninger, regnfrakker, isolering om gamle elledninger etc.
	Støv fra gamle plastvinduer (som slibes i forbindelse med nymaling, plaststøv havner på fliserne og fejes op sammen med jord, blade etc. Om plastvinduer siges normalt, at de holder i alt 40 år, heraf de første 20 år uden maling og de sidste 20 år med maling).
	gamle PVC-belagte trådhegn og bindesnor til havebrug (typisk grønne).

Dette er alt sammen materialer, som ikke burde havne i organisk materiale til kompostering og bioforgasning, men godt kan komme det i form af fx. husstøv, jord med gamle plaststumper etc. Kildevurderingen peger på, at haveaffald må anses for en vigtigere kilde til kontaminering med cadmium end madaffald o.lign fra køkkenet.

Koncentrationen af cadmium i PVC vil variere med produkttype. Som stabilisator må forventes koncentrationer i intervallet 100-3000 ppm. De højeste koncentrationer findes i produkter med lang levetid beregnet til at blive udsat for sollys (fx. vinduesprofiler) (COWIconsult 1983).

Pigmenter
Også hvad angår anvendelse af cadmium i pigmenter har plast været det altdominerende anvendelsesområde. Cadmiumpigmenter dækker i sig selv farvespektret gule, orange, røde og rødbrune farver og kan blandes med andre pigmenter (fx. hvide og blå) til at opnå et vidt spektrum af klare brillante farver. Cadmium er blevet anvendt i almindelige termoplaster såsom polyethylen, polypropylen, polystyren, PVC og ABS, men også i hærdeplast såsom melamin, der er meget anvendt til køkkenudstyr. Cadmiumpigmenter er traditionelt blevet betragtet som relativt dyre pigmenter og er primært blevet anvendt til varer, som er karakteriseret ved en eller flere af følgende egenskaber (COWIconsult 1983):

	Kvalitetsvarer med lang levetid
	Farven er en væsentlig egenskab ved varen
	Udendørs anvendelse
	Varer med kompliceret form fremstillet ved sprøjtestøbning.

Brugen af cadmium pigmenter i Danmark i dansk produktion såvel som i importerede varer kan antages at være stort set ophørt ved udgangen af 80’erne. Fra midten af 80’erne kan påregnes, at cadmium pigmenter stort set kun er anvendt til følgende typer varer (Miljøstyrelsen 1993):

	Rør til udendørs anvendelse, bl.a. naturgasrør
	Vinduesprofiler af PVC.
	Komponenter og artikler til fiskeudstyr
	Støbte acrylplader til udendørs/indendørs formål fx. ovenlysvinduer
	Tekniske plastdele til maskiner og elektronik
	Varer af plasttyperne PA, POM, PC og PSU - især til køkkenredskaber samt slanger og tænger.

Potentielle kilder til belastning af organisk dagrenovation her i sidste halvdel af 90’erne skal derfor søges blandt plastprodukter med lang levetid, f.eks.:

	Rester af legetøj og køkkenudstyr (kvalitetsgenstande med lang levetid fx. gamle legoklodser og rester af grydeskeer og plastskåle i røde og gule farver).
	Plaststrimler, der er brugt til at markere kabler i jorden (cadmium er meget anvendt til sikkerhedsfarven gul)
	Isolering om gamle elledninger, pressinger, regnfrakker etc.
	Blomsterpotter (kan være fremstillet af genbrugsplast tidligere anvendt til sodavandskasser o.lign.)

Reelt set må stort set alle plastdele i organisk dagrenovation i de relevante farver mistænkes for at kunne indeholde cadmium. Diverse låg og kapsler til flasker og dunke vil dog næppe indeholde cadmium, da der er tale om produkter med kort levetid. Sådanne produkter kan til gengæld indeholde blychromater, som er billige pigmenter.

Cadmium anvendes og er blevet anvendt som pigment i bl.a. glasurer til keramik og porcelæn og kunstnerfarver etc. De relevante farvenuancer er de samme som nævnt ovenfor plast. Det skal ikke udelukkes, at disse anvendelser kan være en kilde til cadmium i organisk dagrenovation i visse tilfælde. Forbruget til disse formål har dog altid været marginalt sammenlignet med forbruget til plast. Det er derfor ikke sandsynligt, at disse kilder skal tillægges betydning. Det bemærkes, at brugen af cadmiumpigmenter i maling og trykfarver i Danmark er ophørt omkring midten af 70’erne eller endnu tidligere.

Koncentrationen af cadmium i plast vil variere med produkttype. Som pigment må forventes koncentrationer i intervallet 100-6000 ppm. 3000 ppm må anses for en typisk koncentration (COWIconsult 1983).

Overfladebehandling på jern og stål samt legeringer
Overfladebehandling med cadmium, dvs. cadmiering, er især anvendt til fly, biler og elektronik. Pånær for fly er disse anvendelser ophørt i slutningen af 80’erne. Ingen af disse anvendelser må forventes at give anledning til væsentlig belastning af organisk dagrenovation.

Cadmium anvendes i en række legeringer. Der er dog ikke anvendelsesområder, der forekommer sandsynlige som kontamineringskilde i dag i forbindelse med kompostfremstilling.

Zink (som følgestof)
Cadmium forekommer i naturen tæt knyttet til zink og fremstilles ved rensning af zink. Dette betyder, at alt zink vil indeholde cadmium i en vis udstrækning, afhængigt hvor godt det renses. Frem til ca. 1980 indeholdt zink typisk op til ca. 1000 ppm cadmium og i visse tilfælde mere. Herefter blev zinken renset ned til et niveau på ca. 100 ppm cadmium. Fra midten/slutningen af 80’erne blev zink renset til et niveau på ca. 10 ppm.

Potentielle kilder til belastning af organisk dagrenovation med cadmium hidrørende fra zink skal her i sidste halvdel af 90’erne søges blandt zinkgenstande i huse og husholdninger med lang levetid. Kontant skal peges på:

	Gamle galvaniserede søm, skruer, beslag o.lign (fx. i og på træ, der tilføres)
	Rester af zinktagrender, zinknedløbsrør, zinkinddækninger o.lign.

Forurenet jord.
Forurenet jord fra parcelhusområder kan i visse tilfælde være en relevant kilde, der øger tilførslerne med jord og planter op over baggrundsniveauet, selvom de pågældende arealer ikke er registeret som forurenede.

Den muligvis væsentligste årsag til forhøjet cadmiumindhold i almindelig havejord kan være den udstrakte brug af NPK-gødning på græsplæner, i bede og i køkkenhaver. Tidligere har fosfat indeholdt cadmium i betydeligt højere koncentrationer end idag.

Desuden kan der være arealer, som kan være kontamineret pga. luftforurening eller udspredning af spildevandsslam (der er f.eks., så vidt vides, udspredt slam fra Gentofte rensningsanlæg på landbrugsjord i perioden 1930-1960 - en del af denne landbrugsjord er utvivlsomt senere inddraget til parcelhusbebyggelser). Hertil kommer jord belastet af korrosion fra zink og forzinkede genstande, herunder korrosion af tagrender, inddækninger og vejinventar. Denne kilde kan ikke kvantificeres, men bør ikke overses.

Denne gennemgang af kilder peger på, at de fleste sandsynlige kilder repræsenterer cadmiumanvendelser som i dag er ophørt, men som pga. produkternes lange levetid kan være et problem i en betydelig årrække fremover. Mange af kilderne vil belaste haveaffald frem for organisk køkkenaffald. Det er derfor sandsynligt, at der kan registreres højere koncentrationer ved anlæg, der helt eller delvist er beregnet for haveaffald, sammenlignet med anlæg, der udelukkende behandler organisk køkkenaffald.

4.2.3 Andre påvirkningsfaktorer

Andre faktorer, der kan påvirke komposts indhold af cadmium og andre tungmetaller kan være relateret til indsamlingssystemets indretning og anlæggenes drift.

Med hensyn til indsamlingssystemet kan det have betydning for kompostkvaliteten, hvorvidt det anvendte opsamlingsmateriel, herunder de poser og sække, der anvendes til opsamling ved den enkelte husstand, eventuelt indeholder cadmium, der gradvist afgives til biomassen eller som i forbindelse med kompostanalysen indvirker på analyseresultatet (afgives fra materialerne i forbindelse med syreoplukningen af prøven).

Anvendelsen af haveaffald som strukturmiddel i komposteringsprocessen synes dog at være udslagsgivende for anlæggenes muligheder for at overholde de skærpede afskæringsværdier, der indføres fra år 2000. Det er således kun anlæggene i Frederikssund og i Vejle, der kun anvender strukturmateriale i begrænset omfang, samt anlægget i Århus, der anvender halm som strukturmiddel, der allerede nu kan leve op til de kommende afskæringsværdier.

4.3 Kontaminering med DEHP

4.3.1 Baggrundsniveau

Der er ikke fundet oplysninger i litteraturen om, at der skulle findes naturlige kilder til forekomst af DEHP, og der kan derfor ikke siges at være en "ægte" baggrundsbelastning med dette stof i naturen. På grund af DEHPs store produktionsvolumen og mangeartede anvendelser i kombination med dets iboende egenskaber forekommer det imidlertid vidt udbredt i miljøet. En overvejelse omkring størrelsesordenen af baggrundskontaminering i de vegetabilske og animalske materialer og produkter, der udgør råmaterialet ved kompostfremstilling, synes derfor alligevel på sin plads.

Imidlertid har der ikke i tilgængelige håndbøger eller rapporter kunnet findes anvendelige data om koncentrationer af DEHP i plantemateriale og/eller animalske produkter. I udredningsprojekter udført for Miljøstyrelsen findes dog enkelte oplysninger, der dels viser, at DEHP afsættes med atmosfærisk nedfald i en estimeret størrelsesorden på 0,5-1 mg/m² (landzone, Nordsjælland) (COWI 1996), og dels sandsynliggør, at planter i et vist (lille) omfang vil være i stand til at optage stoffet fra jorden (Miljøstyrelsen 1995 og 1996b).

På konventionelt gødet landbrugsjord (dvs. jord uden slamtilførsel) i Nordsjælland blev der påvist DEHP i koncentrationer på 18-21 mg/kg TS (COWI 1996). Der er sandsynligvis en variation omkring dette niveau afhængigt af nærheden til byområder eller specifikke punktkilder. Formodentlig vil der på relevante arealer i Danmark almindeligvis være tale om koncentrationer i intervallet 10-30 mg/kg TS.

Det skønnes dog sammenfattende, at baggrundskoncentrationen af DEHP i planterester fra haver og lignende, halm, bark og vegetabilske produkter vil være ubetydeligt i forhold til den afskæringsværdi, der skal overholdes for kompost, og den vil næppe overstige i størrelsesordenen 1 mg/kg TS.

4.3.2 Direkte kontamineringskilder

De anvendelser af DEHP som skønnes at kunne medføre, at organisk dagrenovation, som tilføres komposteringsanlæg eller bioforgasningsanlæg, bliver kontamineret med DEHP, kan listes som følger:

	Blødgjort PVC
	Trykfarver (dybtryk, flexografi og serigrafi på emballage, ugeblade etc.)
	Plastmaling/lak på træ/papir/pap
	Vandopløselig lim (polyvinylacecatlim) til papir/pap/træ/hobbybrug
	Andre materialer kontamineret med DEHP fra PVC o.a. i affaldsposen og under affaldsbehandlingsprocessen.

I det følgende gives en vurdering af disse materialer/produkter. Denne vurdering er hovedsageligt baseret på Miljøprojekt 320 (Miljøstyrelsen 1996a). Det skal indledningsvis nævnes, at de fleste af materialerne principielt ikke burde forekomme i kildesorteret dagrenovation, men i praksis ofte gør det alligevel.

PVC
Blødgjort PVC vil typisk indeholde 20 - 40 % blødgørere (på vægtbasis), som kan være DEHP eller andre phthalater eller lignende stoffer. Der er ikke oplysninger om det præcise indhold af DEHP i de enkelte produkter. De relevante kilder for blød PVC i organisk dagrenovation vurderes at omfatte:

	Rester af duge, bruseforhæng, gardiner, svømmevinger, legetøj
	Rester af gulv- og vægfolier, tætningslister samt haveslanger
	Rester af elledninger (isoleringen), presenninger, regnfrakker og andre typer af PVC-belagt tekstil (fx. kunstlæder)
	Klisterbånd (tape) af forskellig type.
	Smulder fra bagbeklædning på tæpper
	PVC-belagte trådhegn og bindesnor til havebrug.
	Rester af PVC-flasker og drikkebægre
	Engangsbleer (kun ringe betydning som DEHP-kilde i DK i dag)

Pånær engangsbleer, der accepteres af nogle anlæg, er der tale om produkter, der ikke burde havne i organisk dagrenovation, men sagtens kan komme det ved fejlsortering eller ubetænksomhed. Fx. vil smulder fra tæppebagbeklædninger ende som støv, der til tider fjernes ved fejning og derved kan blive tilført det organiske køkkenaffald afhængigt af hvilke regler, der er sat for bortskaffelse af fejesmulder (hvilke regler er fastsat for støvsugerposerne). For tape gælder, at dette også kan benyttes om organiske materialer (det er en nem måde at holde blomsterne i vasen sammen på).

Betydningen af fejlsortering kan, ligesom for cadmium, illustreres med et regneeksempel: 0,5 kg blødgjort PVC med et indhold af DEHP på 20% svarer til 100g DEHP, der potentielt kan afgives til kompostmatricen. Afgives halvdelen i løbet af processen vil 1 tons kompost (tørstofbasis) blive kontamineret op til den fremtidige afskæringsværdi på 50 mg/kg TS (hvis der ikke regnes med nedbrydning af DEHP under forløbet). På baggrund af de foretagne visuelle inspektioner af anlæggene skønnes det dog at være sjældent, at så store mængder blød PVC forekommer i det indkommende affald.

Trykfarver (dybtryk, flexografi og serigrafi.)
Trykfarver indeholder 1-5% blødgører, f.eks. DEHP, men ofte andre phthalater. Antages det, at trykfarven udgør højst 2 % af det færdige emne, vil mængden af blødgører kunne udgøre op til ca. 0,1% af totalvægten. Det betyder, at der skal 100 kg tryksager el. lign. til at kontaminere 1 ton kompost (tørstof) op til den gældende afskæringsværdi på 100 mg/kg TS.

På de anlæg, hvor man benytter sig af aviser og ugeblade som strukturmateriale eller modtager mange plastposer med farvetryk er der derfor i teorien basis for at antage, at de nævnte materialer kan give et ikke ubetydeligt bidrag til det samlede DEHP-niveau i komposten (se også afsnit 4.3.4).

De mest relevante materialekategorier vurderes at være:

	Ugeblade og reklamer.
	Pap-, plast- og folieemballage.

Der er tale om produkter, der i et vist omfang havner i organisk dagrenovation, også på de anlæg der ikke bruger aviser/ugeblade som strukturmateriale. Dette gælder især pap- og papirprodukter, som er blevet våde, tilsmudsede med madvarer eller som indgår i fødevareemballager, samt plastindkøbsposer, der bruges til indsamling af organisk dagrenovation.

Maling og lak
Phthalater, herunder i nogle tilfælde DEHP, anvendes i maling og lak, især i typerne nitrocelluloselak og to-komponent lak, men også i almindelige plastmalinger af typen polyvinylacetat o.lign. (alm. acrylbaseret væg og loftsmaling indeholder dog ikke blødgørere). Nitrocelluloselak og to-komponent lak anvendes især til træprodukter, herunder møbler og gulve. Indholdet af blødgører i den færdigblandede lak er af størrelsen 1-5%. De relevante kilder for DEHP i organisk dagrenovation vurderes at være:

Rester af gulv- og møbelmaling og -lak, som er slidt/skallet af og endt i husstøv.

Vandopløselig lim (polyvinylacetatlim) til papir/pap/træ/hobbybrug
Polyvinylacetatlim anvendes både til papir, pap og træ. Indholdet af blødgører vil variere med anvendelsesområdet. Visse typer papirlim indeholder op til ca. 30% blødgørere (typisk ca. 20%), mens trælim typisk indeholder < 1%. Ofte er der tale om andre blødgørere, men DEHP forekommer også. De relevante kilder for blødgørere i organisk dagrenovation vurderes at være:

	Sammenlimet papir og pap eller rester heraf.
	Klude/køkkenrulle brugt til at fjerne overskydende lim.

Andre materialer kontamineret med DEHP.
DEHP vides at kunne migrere ud af de materialer, hvor de er tilsat. Det gælder især ved forhøjede temperaturer og ved direkte kontakt med fedt- eller olieholdige materialer. Herved kan andre materialer (især madrester) kontamineres. Migrationsprocessen må antages at kunne finde sted både i affaldsposen og under selve komposteringsforløbet. Der eksisterer ikke i dag en viden, der gør det muligt at kvantificere denne proces. Ud fra den foreliggende viden (jf. Miljøstyrelsen 1996a) må man dog regne med, at processen skal tillægges en vis opmærksomhed i denne sammenhæng.

4.3.3 Konkret undersøgelse af relevante materialer

På basis af indtrykkene fra besigtigelser på de forskellige anlæg, herunder gennemgange af sigterester m.v., samt en konkret udsortering af indkommende dagrenovation på AFAV I/S i februar 1998 er i alt 17 af de hyppigst forekommende materialekategorier blevet analyseret for indhold af DEHP (og andre phthalater). Resultaterne af de foretagne analyser resumeres kort herunder, mens en nærmere beskrivelse og fulde data findes i Bilag 1.

De undersøgte materialer kan med hensyn til indhold af DEHP opdeles i tre kategorier (med aktuelt påviste koncentrationer nævnt i parentes):

Kategori 1: < 5 mg/kg TS (0,57-4,1 mg/kg TS)
Aviser, ugeblade, kulørte reklametryksager, kulørte papirservietter, paprør fra køkken- og toiletruller, engangsbleer og -vaskeklude, køkkenaffaldsposer (polyethylen), opskummede plastbakker, plasturtepotter, plastflasker, -bægre og -låg.

Kategori 2: 10-100 mg/kg TS (9,8-84 mg/kg TS)
Plastindkøbsposer med tryk, klar og kulørt plastemballage til fødevarer, mælke- og juicekartoner, kulørt papir- og papemballage til fødevarer m.v., kulørte metalfolier.

Kategori 3: > 100 mg/kg TS (18.000 mg/kg TS)
Kapper til alm. el-ledninger, plastslanger.

Ved den omtalte konkrete udsortering på AFAV udgjorde fejlsorterede produkter og materialer ca. 5% af dagrenovationens vådvægt svarende til op imod 15% af tørvægten. Urenhederne domineredes i det aktuelle tilfælde af materialer tilhørende kategori 2.

Selve køkkenaffaldsposerne samt engangsbleer og -vaskeklude, kaffefiltre o.lign., der accepteres i følge sorteringsvejledningen på AFAV, er ikke regnet med i de 5% urenheder, men skønnes at udgøre yderligere små 5 % af totalvægten. Hertil skal lægges ca. 5% aviser (heraf udgør reklametryksager o.lign. ca. 25%), der tilsættes på anlægget som strukturmateriale.

Regnes der med et tørstofindhold på 30% i den organiske fraktion af dagrenovationen og en omsætning af letnedbrydeligt organisk stof under komposteringen på 40% af det oprindelige tørstofindhold, svarer de 5% egentlige urenheder (der må anses for stort set at være tørstof) til ca. 23% af den færdige kompostmængde på tørstofbasis.

Med et gennemsnitligt indhold af DEHP på 40 mg/kg i de 5% urenheder vil den færdige kompost indeholde ca. 12 mg DEHP/kg TS under forudsætning af, at der ikke sker nedbrydning af DEHP undervejs i forløbet. Indgår der imidlertid blot 0,1% urenheder med et DEHP-indhold på 10.000 mg/kg, der afgives til det organiske materiale vil den færdige kompost indeholde ca. 70 mg DEHP/kg TS.

Ved en ringere grad af korrekt sortering, f.eks. kun 75%, vil der, stadig under forudsætning af gennemsnitligt 40 mg/kg DEHP i urenhederne, fremkomme en færdig kompost med ca. 75 mg DEHP/kg TS. Hertil skal lægges mindre bidrag fra aviser, engangsbleer m.v. de steder, hvor disse materialer indgår i affaldet eller tilsættes efterfølgende.

4.3.4 Andre påvirkningsfaktorer

Ligesom for cadmium er der for DEHP og andre miljøfremmede stoffer principielt nogle andre påvirkningsfaktorer, der kan tænkes at influere på niveauet i kompost. Der kan f.eks. være tale om faktorer relateret til indsamlingssystemets indretning og drift samt anlæggenes drift.

Med hensyn til indsamlingssystemet kan følgende være betydende for kompostkvaliteten:

	Det anvendte opsamlingsmateriel, herunder de poser og sække, der anvendes til opsamling ved den enkelte husstand.
	Hvilke materialer ud over fødevarerester, der accepteres i det affald, der indsamles.
	I hvor stort omfang produkter af animalsk oprindelse, specielt fede madvarer, der indgår i affaldet.
	Selve indsamlingsordningen i den betydning, at jo lavere indsamlingsfrekvens, jo større er muligheden for, at fedtholdige materialer har længerevarende kontakt med plast indeholdende DEHP, og at nedbrydning af det organiske materiale starter, hvilket øger temperaturen, så afgivelsen af DEHP til madrester mv. øges

Med hensyn til anlæggenes drift kan følgende generelle forhold af betydning for muligheden for DEHP-kontaminering anføres:

	Jo højere temperatur der opereres ved, og jo længere den opretholdes, jo større afgivelse fra materialer vil der finde sted. Desuden fremmer de fugtige forhold og den tætte kontakt mellem de forskellige materialer muligheden for migration.
	Jo længere DEHP-holdige materialer følger med gennem komposteringsprocessen før de frasorteres, jo mere vil der kunne afgives til komposten.
	DEHP nedbrydes langsommere under anaerobe forhold end under aerobe. Derfor er graden og hyppigheden af beluftning (både direkte og ved milevending) af betydning for det endelige DEHP-niveau.

4.3.5 Specifikke kommentarer til anlæggene

Det fremgår af resultaterne af kompostanalyserne (tabel 3.7 og 3.8), at DEHP-niveauer af betydning i praksis kun forekommer på de fire højteknologiske anlæg; Vejle, AFAV, Århus og Noveren. Det er samtidig de anlæg, der har størst andel af organisk dagrenovation i deres startmateriale (75-100%).

I det følgende gås derfor mere i dybden med hensyn til mulige årsager til de observerede kontamineringsniveauer på disse anlæg og især mulige forklaringer på de forskelle i niveauerne, der er konstateret.

Der er indledningsvis foretaget en vurdering af, hvorvidt interne kilder på anlæggene (konstruktionsmaterialer, procesvand etc.) kunne have nogen væsentlig betydning for DEHP-indholdet i den færdige kompost. De anlægskomponenter, som dagrenovationen/råkomposten kommer i direkte kontakt med, er altovervejende konstrueret af enten metal eller beton (samt, i et vist omfang, træ) og afgiver altså ikke DEHP.

Kompressorer, der leverer indblæsningsluft, anses ikke for at bidrage nævneværdigt med DEHP, og ved analyser af procesvand på de fire anlæg har der med en detektionsgrænse på 0,5 µg/l ikke kunnet påvises DEHP. Gummitransportbånd kan eventuelt indeholde DEHP, men ikke afgive stoffet til det organiske materiale i et omfang, der giver anledning til nævneværdig kontaminering. Sammenfattende vurderes de mulige interne DEHP-kilder på de fire anlæg altså ikke at have reel betydning.

Det er på anlæggene i Vejle og Frederikssund (AFAV), at de højeste DEHP-niveauer er fundet, for AFAV's vedkommende over 50 mg/kg TS i samtlige prøver. En medvirkende årsag til dette kan være, at de to nævnte anlæg ikke i større omfang benytter sig af tilsætning af strukturmidler til den organiske dagrenovation, hvilket formodentlig på nogle af de andre anlæg "fortynder" kompostens reelle indhold af DEHP. AFAV tilsætter ca. 5% strukturmateriale i form af aviser, ugeblade og reklamer, der dog, i følge de foretagne analyser, kun indeholder lave koncentrationer af DEHP. Vejle gør lejlighedsvis det samme. Noveren- og Århus-anlæggene tilsætter derimod 20-30% strukturmateriale i form af henholdsvis have-/parkaffald eller halm. Analyseresultaterne indikerer, at både Århus og Noveren kan overholde den kommende afskæringsværdi for DEHP.

Både Vejle og AFAV modtager dagrenovationen i køkkenaffaldsposer af polyethylen, der udleveres til de tilsluttede husstande. Dog modtager AFAV også dagrenovation i papirsække fra et par oplandskommuner. Hverken Århus eller Noveren udleverer poser til indsamling af den organiske dagrenovation, og modtager derfor materialet i poser af mange forskellige slags, primært affaldsposer af polyethylen eller plastindkøbsposer fra supermarkeder m.v. Hos Noveren frasorteres en vis del af poserne før reaktoren, mens altsammen går med i reaktorprocessen i Århus.

De store anlæg, dog ikke Århus, tillader at engangsbleer, bleer m.v. opsamles og behandles med den organiske dagrenovation. Hos Noveren frasorteres bleer i vid udstrækning før reaktoren, og indgår således kun i begrænset omfang i komposteringen. I Vejle og hos AFAV resulterer grovsigtningen efter den indledende tromlekompostering dog i en ret høj frasortering af bleernes plastdæklag inden den efterfølgende milekompostering. AFAV sorterer på finere sold end Vejle, og råkomposten i AFAV's miler fremtræder da også visuelt med mindre indhold af plast og andre fremmedlegemer end Vejles. På trods af dette er DEHP-niveauet gennemgående noget højere hos AFAV end i Vejle.

Det er oplyst af AFAV, at der i den periode, hvor nærværende undersøgelse har fundet sted, er modtaget en del dagrenovation - op til 25-30% - fra oplandskommunerne til Nordsjællands Biogas i Helsingør. Angiveligt skulle sorteringsgraden af denne dagrenovation være betydeligt ringere end det man modtager fra AFAV's egne oplandskommuner. Op til 40% fejlsorteret materiale er konstateret. Et sådan forhøjet indhold af fejlsorteret materiale vil naturligvis indvirke på den resulterende kompostkvalitet.

Med hensyn til procesforhold kan de nuværende høje procestemperaturer på Århus-anlægget tænkes at influere på afgivelsen af DEHP til atmosfæren, ligesom den kraftige beluftning, der gennemføres på dette anlæg, formodentlig sikrer tilstedeværelse af gunstige, aerobe nedbrydningsforhold i større udstrækning end de andre steder. I hvert fald kan det konstateres, at DEHP-niveauet i Århus er lavere end på de tre andre anlæg med høj andel af organisk dagrenovation. Næstlavest er niveauet på Noverens anlæg i Audebo, hvor der også beluftes mere end i Vejle og hos AFAV.

De simple milekomposteringsanlæg har ikke problemer med afskæringsværdien for DEHP, hvilket må tilskrives den store andel af haveaffald i råmaterialet, som i sig selv kun indeholder små mængder af DEHP og som derfor "fortynder" den DEHP, der findes i den organiske dagrenovation. Endvidere skal det bemærkes, at de anlæg, hvor DEHP-koncentrationen er lavest, kun modtager organisk dagrenovation type 3, hvilket svarer til vegetabilsk madaffald opsamlet i papirpose. Endelig er andelen af urenheder generelt lav.

Disse forhold afspejles i analyseresultaterne, hvor anlægget i Køstrup har DEHP-koncentrationer, der er 3-10 gange så høje som på anlæggene ved Skælskør, Klintholm og Fredericia. Der er åbenlyst flere urenheder i dagrenovationen på Køstrup end på de tre andre nævnte anlæg.

4.4 Sammenfatning - kontamineringskilder

Baggrundsniveau

Det må konstateres, at der i dag eksisterer et baggrundsniveau for cadmium i vegetabilske og animalske produkter, der i praksis vil gøre det umuligt at nå længere ned end ca. 0,15-0,25 mg cadmium/kg TS, selvom der ikke introduceres nogen former for forureninger i husholdningerne eller undervejs til behandlingsanlæggene. Anvendes der have-/parkaffald som strukturmateriale vil baggrundsniveauet blive forhøjet yderligere, afhængigt af den geografiske oprindelse af denne affaldskomponent (by/land).

For DEHP har der ikke kunnet findes konkrete data om baggrundsniveauet, men det vurderes at være ubetydeligt i forhold til den gældende og den kommende afskæringsværdi for dette stof.

Direkte kontamineringskilder

Cadmium

Med hensyn til cadmium konstateres det, at næsten alle kendte anvendelser, der almindeligvis kan forventes at kunne indvirke på kvaliteten af kompost, er ophørt i Danmark for adskillige år siden. Undtagelsen er cadmiumholdige batterier, der stadig anvendes og vil kunne ende i det organiske køkkenaffald ved fejlsortering. Øvrige potentielle kilder skal søges blandt gamle cadmiumstabiliserede eller -pigmenterede plastprodukter med lang levetid eller i gamle forzinkede eller cadmierede søm og skruer m.v. Desuden kan forurenet jord være en kilde. Naturligvis burde intet af dette havne i affaldet, men vil utvivlsomt gøre det alligevel med jævne mellemrum.

DEHP

For DEHP stiller sagen sig anderledes, idet der er et stort antal eksisterende produkter og anvendelser, der indbefatter DEHP. Der kan især peges på en vifte af blødgjorte PVC-produkter samt på trykfarver, der f.eks. anvendes til farvetryk på plastposer, etiketter, papir/kartonemballager etc. Sådanne materialer er almindeligt forekommende urenheder i affaldet på mange anlæg.

Der er foretaget en konkret undersøgelse af 17 hyppigt forekommende fremmedmaterialer i dagrenovationen. Undersøgelsen har vist, at der blandt de hyppigst forekommende urenheder ikke er et enkelt materiale, der kan udpeges som værende særligt belastende for kompostkvaliteten. Produkter fremstillet af blød PVC, der blandt de undersøgte materialekategorier har langt det højeste DEHP-indhold, findes kun lejlighedsvis i den indkommende dagrenovation.

Det er derfor mest sandsynligt, at en hel række forskellige produkter og materialer tilsammen bidrager til de observerede niveauer. Dog kan ret små mængder af blødgjort PVC, lime, fugemasser, malinger og lakker med høje indhold af DEHP utvivlsomt forøge det almindelige kontamineringsniveau signifikant, når de forekommer.

Andre påvirkningsfaktorer

Det kan tænkes, at der i de poser og/eller andre materialer, der anvendes i indsamlingssystemet, er indhold af cadmium og/eller DEHP, der kan påvirke kompostkvaliteten generelt eller specifikt afgives i forbindelse med oplukningen/ekstraktionen af prøver til kontrolanalyser.

Vigtigere er dog nok hvad der i følge sorteringsinstruksen tillades i det affald, der afleveres, samt hvor ofte og hvordan der følges op over for borgerne på systemets effektivitet. For DEHP er det desuden nok af betydning om animalske produkter indgår i affaldet eller ej.

For DEHP kan procesparametre såsom temperatur og beluftningsforhold samt driftsparametre som indsamlingsfrekvens og tidspunkt for frasortering af fremmedlegemer være betydningsfulde for kontamineringsniveauet i den færdige kompost.

Anvendelse af halm eller have-/parkaffald som strukturmiddel nedsætter øjensynligt det observerbare DEHP-niveau betydeligt, især når andelen af strukturmiddel bliver lige så stor eller større end andelen af dagrenovation. Til gengæld bidrager mængden af have-/parkaffald til en forøgelse af cadmiumindholdet i komposten.

Der er ikke observeret elementer i anlæggenes konstruktionskomponenter, procestekniske dele, procesvand eller indblæsningsluft, der synes at kunne afgive betydende mængder DEHP.

5 Forslag til problemreducerende tiltag

5.1 Cadmium

I kapitel 4 er de mulige kilder til cadmium i organisk dagrenovation fra husholdninger og i haveaffald gennemgået. Blandt produkter, der stadig produceres og anvendes i private hjem kan der næsten kun peges på visse batterityper. Øvrige anvendelser er udfaset for år tilbage, men mange af produkterne har adskillige års levetid og forekommer stadig i hjemmene. Hverken nutidens batterier eller nogen af de gamle produkter burde havne i det organiske køkkenaffald, mens der er en lidt større risiko for utilsigtet forurening af haveaffald.

Hvad angår cadmium kan der således stort set kun peges på øget omhu i forbindelse med affaldssorteringen i hjemmene. På grund af et skønnet baggrundsniveau hidrørende fra organisk køkkenaffald på omkring 0,2 mg Cd/kg TS vil der dog næppe kunne opnås reduktioner på mere end ca. 0,1 mg/kg TS i køkkenaffaldsfraktionen. Meget mere kan der sikkert heller ikke opnås i haveaffaldet, der må skønnes at bidrage med en baggrundskontaminering på 0,3-0,4 mg/kg TS, og sikkert højere i mere belastede byområder.

5.2 DEHP

Problemer med overholdelse af afskæringsværdien for DEHP nu eller i år 2000 er afgrænset til de fire store anlæg med stor andel af organisk køkkenaffald i råmaterialet, mens anlæg der overvejende eller udelukkende behandler have-/parkaffald ligger langt under det kritiske niveau. Kontaminering med DEHP synes således at være relateret til aktiviteter i de private husholdninger, herunder sorteringen af affaldet.

En række almindeligt forekommende urenheder/fejlsorteringer vides således at kunne indeholde DEHP, men den foretagne materialeundersøgelse har vist, at der blandt de hyppigst forekommende urenheder ikke er et enkelt materiale, der kan udpeges som værende særligt belastende for kompostkvaliteten. Blød PVC, der blandt de undersøgte materialekategorier har langt det højeste DEHP-indhold, findes kun lejlighedsvist i den indkommende dagrenovation. Det er derfor mest sandsynligt, at en hel række forskellige produkter og materialer tilsammen bidrager til de observerede niveauer.

Da der ikke har kunnet udpeges en enkelt eller nogle få hovedkilder til de observerede DEHP-niveauer på de fire nævnte anlæg må det generelt anbefales, at man i videst muligt omfang undgår plastprodukter eller farvetrykte materialer af forskellig slags i sit kompostråmateriale. Der kan dog særligt peges på:

	Elektriske ledninger og plastslanger
	Plastindkøbsposer med farvetryk
	Andre former for tynde plastemballager med farvetryk
	Metalfolier med farvetryk
	Mælke- og juicekartoner o.lign.

Ud fra et generelt forsigtighedsprincip bør der arbejdes på at få det samlede fejlsorteringsniveau ned, da de i dag kendte erstatningsstoffer for DEHP ikke alle er lige veldokumenterede med hensyn til mulige effekter på mennesker og miljø. Desuden indgår der også andre phthalater end DEHP (f.eks. BBP eller DBP) i flere af de undersøgte materialekategorier (se Bilag 1).

5.3 Generelle tiltag

Sorteringsvejledningen til husstandene bør være klart og utvetydigt formuleret, og der bør løbende følges op over for borgerne for at sikre, at bevidstheden og motivationen til at opretholde en høj sorteringseffektivitet er tilstede. Det er en generel observation, at affald fra etageejendomme eller fælles-containere gennemgående er dårligere sorteret end affald fra enkelthusstande. Derfor bør der i særlig grad fokuseres på førstnævnte.

På de store anlæg må det overvejes, om det rent teknisk vil være muligt at forbedre de allerede eksisterende forsorterings-/grovsigtningsmetoder, således at potentielle kontamineringskilder i endnu højere grad end i dag bliver frasorteret på et tidligt tidspunkt i forløbet.

6 Referencer

COWI (1996). Atmospheric Deposition of Heavy Metals and Organic Contaminants. Rapport til Miljøstyrelsen, juni 1996.

COWIconsult (1983). Import af cadmium. En opgørelse af nettoimporten af cadmium med plast og cadmierede dele. Rapport til Miljøstyrelsen.

COWIconsult (1994). Indsamlingspotentiale for genopladelige batterier. Rapport til Foreningen for indsamling af genopladelige batterier.

DMU (1996). Tungmetaller i danske jorde. TEMA-rapport fra DMU 1996/4.

Domela, I. (1997). Kompoststatistik 1996. Videnscenter for Affald & Genanvendelse - RenDan, december 1997.

Krauss & Wilke (1997). Schadstoffe in Bioabfallkompost. Teil 1: Hintergrundbelsatung. Müll und Abfall 4, 1997, 211-219.

Levnedsmiddelstyrelsen (1995). Overvågningssystem for levnedsmidler 1988-1992. Hovedrapport samt Bilag 3.1.2: Cadmium i levnedsmidler.

Miljøstyrelsen (1993). Forbrug af og forurening med cadmium. Miljøprojekt nr. 213.

Miljøstyrelsen (1995). Forekomst og effekter af miljøfremmede organiske stoffer i spildevandsslam. Arbejdsrapport nr. 15, 1995 fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen (1996a). Massestrømsanalyse for phthalater. Miljøprojekt nr. 320.

Miljøstyrelsen (1996b). Anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Miljøprojekt 328 samt bilag, der er udgivet som Arbejdsrapport 47, 1996.

RVF (1997). Behandling av lättnedbrytbart organisk avfall. RVF Rapport 97:3. Svenska Renhållningsföreningen, Malmö, Sverige.

Bilag 1

Indhold af DEHP og andre blødgørere i forskellige materialer, der hyppigt forekommer som urenheder i organisk dagrenovation.

Undersøgte materialekategorier

I februar 1998 blev foretaget en udsortering af urenheder i indkommende organisk dagrenovation på AFAV I/S i Frederikssund. På baggrund heraf blev i alt 17 materialekategorier udvalgt til analyse for DEHP og andre blødgørere:

1. Aviser
2. Kulørte reklametryksager (Kvickly, SuperBrugsen, Netto, Føtex, BR)
3. Engangsbleer (Pampers, Libero, Mio)
4. Plastindkøbsposer (Netto, SuperBrugsen, BR, Føtex + andre)
5. Køkkenaffaldsposer (tynde, polyethylen, AFAV)
6. Mælke- og juicekartoner (alm. let, øko let, Matilde chokolademælk, æble- og grapejuice fra Netto, appelsinjuice fra Brugsen)
7. Papir-/kartonemballage (Tacos (Brugsen), isdessert (Netto), brødpose (Schulstad), cigaretpakke (Prince), pålægschokolade (Galle & Jessen), Fazer lakrids, vanillesukker)
8. Metalfolieemballager med farvetryk (kaffeposer (BKI, Merrild), chips (Kims og Estrella), låg fra 18% creme fraiche, chipdip + andre)
9. Plastemballage, klar (film/folie til kød og grøntsager, plastposer til grøntsager, tulipaner, kød etc.)
10. Plastemballage, farvet el. m. etiketter (låg fra pålægssalater, slik (Pingvin lakrids, Raider, Snickers), etiketter fra emballager til kød og grønt, pose til pasta)
11. Opskummede plastbakker (hvid, grøn, blå, til kød og grønsager)
12. Paprør fra køkken- og toiletpapirruller
13. Papirservietter med farvetryk
14. El-ledninger (kun kapper) og plastslanger (blød PVC)
15. Engangsvaskeklude
16. Plasturtepotter (røde og sorte)
17. Plastflasker og -låg (shampoo (El Vital og Organics), låg fra vanillesukker, gul citronsaftbeholder, låg fra hårspray, låg fra pilleglas, div. låg fra fødevarebægre, feta- og creme fraiche bægre, plastbakker til frugt etc.).

Oparbejdning og analyse

Materialerne blev, inden for hver kategori, skåret/klippet i mindre stykker og blandet bedst muligt. Herefter blev de sendt til analyse for indhold af DEHP, DBP, BBP, DOP og DEHA hos Miljø-Kemi A/S. Materialerne blev ekstraheret ved ca. 16 timers udrystning efterfulgt af kogning i 3 timer, begge dele med dichlormethan. Denne metode skønnes ikke at give fuldstændig afgivelse af phthalater fra de tykkeste emner (ledninger, slanger), men derimod en afgivelse, der er miljømæssigt mere realistisk end ved en total oplukning. Prøveekstrakterne blev analyseret ved GC/MS med selektiv ion monitering (SIM).

Resultater

Tabel B1.1
Indhold af blødgørere i en række materialer, der hyppigt forekommer som urenheder i organisk dagrenovation til fremstilling af kompost.

Contents of plasticizers in materials which are commonly found as impurities in organic domestic waste used for production of compost.

Diskussion

Med nogle givne standardantagelser kan der opstilles scenarier for, hvor høje koncentrationer af blødgørere, der kan forventes i den færdige kompost, afhængigt af mængden af urenheder i det anvendte råmaterialet og indholdet af blødgørere i disse urenheder. Standardantagelserne for det følgende matrix-skema (tabel B1.2) er følgende:

Den organiske fraktion af dagrenovationen har fra starten af et tørstofindhold på 30%. Heraf omsættes 40% i løbet af komposteringsprocessen. Med andre ord bliver der som slutprodukt af 1000 kg organisk materiale kun 180 kg komposttørstof, svarende til en reduktion på ca. 5,6 gange. Denne transformation fra vådvægts- til tørvægtsbasis er relevant eftersom mængden af urenheder i råmaterialet opgøres på vådvægtsbasis, mens koncentrationen af blødgører i slutproduktet opgives på tørvægtsbasis.

Desuden er det forudsat, at urenhederne (fejlsorteringerne) i råmaterialet afgiver hele deres indhold af blødgørere i løbet af komposteringsprocessen, hvorefter de frasorteres og altså ikke indgår i slutproduktet. Der er ikke indregnet eventuel nedbrydning af blødgørerne i løbet af processen.

Tabel B1.2
Koncentration af DEHP i færdig kompost som funktion af andelen af urenheder i råmaterialet og DEHP-indholdet i urenhederne. Værdier i mg/kg TS.

Concentration of DEHP in compost (mg/kg dw) as a function of the fraction of impurities in the raw material and DEHP-concentration in the impurities.