[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Inddragelse af renere teknologi i tilsyns- og godkendelsesarbejdet 

1. Introduktion

1.1 Formål, målgruppe og opbygning
1.2 Definition på renere teknologi
1.3 Indsamling af materiale

 

Formålet med kommunernes og amternes miljøtilsyn er at opnå eller fastholde en tilfredsstillende miljøkvalitet i omgivelserne. Gennem aktivt og opsøgende tilsyn skal tilsynsmyndigheden skaffe sig overblik over forureningen og mulige forureningskilder.

Katalysatorrollen
Med Miljøbeskyttelsesloven af 6. juni 1991 blev tilsynsmyndighederne pålagt at fremme anvendelse af renere teknologi i virksomhederne. I forbindelse hermed, og i sammenhæng med tilsynsmyndighedernes fortsatte bestræbelser på at effektivisere og kvalificere tilsynet, er flere tilsynsmyndigheder nu i gang med at omstille sig til en katalysatorrolle, hvor tilsynsmyndighederne opfordrer og stimulerer virksomhederne til at overgå til stadigt mere miljøvenlige og ressourcebesparende produktionsmetoder.

I nærværende projekt er der opsamlet og formidlet erfaringer fra tiltag, som tilsynsmyndigheder har gjort med renere teknologi i tilsyns- og godkendelsesarbejdet. Der er indsamlet erfaringer fra mere end 100 tilsynsførende fra kommuner, amter og MLK-enheder spredt over hele landet.

Projektet er tænkt som inspirationskilde for tilsynsmyndigheder, der ønsker at styrke renere teknologi-elementet i tilsynsarbejdet. Det har været projektets formål at indsamle så mange konkrete erfaringer som muligt og formidle disse.

Ingen uafhængig vurdering
Det skal understreges, at der ikke i projektet er foretaget en egentlig vurdering af de enkelte tiltag. De vurderinger af de enkelte initiativer, som er gengivet i projektet, stammer fra den tilsynsmyndighed, som har gennemført den pågældende aktivitet. Resultatet af et givent tiltag er i høj grad afhængig af de forhold, hvorunder samspillet mellem tilsynsmyndigheden og virksomheden udspiller sig. Der er således ingen garanti for, at gevinsterne ved et givent tiltag kan overføres til en anden tilsynsmyndighed — dette afhænger helt af sagens specifikke forhold.

Dialog væsentlig
At et vilkår ikke er påklaget er ikke ensbetydende med, at samme vilkår i en anden godkendelsessituation vil kunne fastholdes i en eventuel ankeafgørelse. Det er således væsentligt at pointere, at dialogen og samspillet mellem tilsynsmyndighed og virksomhed er den væsentligste parameter for et succesfuldt udfald af tilsynets renere teknologi-indsats.

Kun udpluk
Der gøres opmærksom på, at der med de beskrevne tiltag alene er tale om udpluk fra den enkelte tilsynsmyndighed. Projektet giver således ikke en udtømmende beskrivelse af de givne tilsynsmyndigheders samlede tilsyns- og godkendelsesindsats.

Styregruppen anbefaler, at projektet bruges som en inspirationskilde til at inddrage renere teknologi (og det forebyggende miljøarbejde) i tilsyns- og godkendelsesarbejdet.

Projektet er udført for Miljøstyrelsen med støtte fra Rådet for Genanvendelse og Mindre Forurenende Teknologi i perioden maj 1997 til februar 1998. Oktober 1997 stoppede projektets empiriindsamling. Udførelsen er forestået af konsulentfirmaet PlanMiljø med medvirken fra Claus Berner, Anne Marie Hinke og Bjørn Bauer. Derudover har konsulent Lars Christensen bidraget til projektet.

Følgende parter har deltaget i projektets styringsgruppe:

Miljøstyrelsen Lisbet Heerfordt
Ole Kaae
Ulla Ringbæk
Gudmund Nielsen
Kommunernes Landsforening Jacob Simonsen
Direktoratet for Arbejdstilsynet Bente Deichmann
Amtsrådsforeningen Lene Tystrup Knudsen
Københavns Miljøkontrol Per Møller
Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne Lene Madsen
Dansk Industri Ulla Hansen Telcs

Gudmund Nielsen har varetaget opgaven som formand for styringsgruppen.

Det skal pointeres, at de beskrevne tiltag og synspunkter ikke nødvendigvis er udtryk for Miljøstyrelsens holdning til de pågældende spørgsmål.

Det skal endvidere understreges, at der i projektet ikke er foretaget en juridisk- og kvalitetsmæssig vurdering af initiativerne, herunder en vurdering af mulighederne for håndhævelse af de i projektet beskrevne tiltag.

En lang række tilsynsmyndigheder har været behjælpelige i forbindelse med projektets gennemførelse. Til disse tilsynsmyndigheder — som er oplistet i bilag 3 — skal der rettes en stor tak for et godt samarbejde.


1.1 Formål, målgruppe og opbygning

Projektet har til formål at formidle erfaringer fra amter, kommuner og MLK-enheder med renere teknologi i tilsyns- og godkendelsesarbejdet og dermed at inspirere tilsynsmyndigheder til at gå nye veje i tilsyns- og godkendelsesarbejdet.

Målgruppen for projektet er miljømedarbejdere i kommuner, amter og MLK-enheder, som arbejder med tilsyn og godkendelse.

Projektet er opdelt i følgende kapitler:

Kapitel 1 omfatter indledning, formål, målgruppe, opbygning, projektets definition på renere teknologi samt metodikken i materialeindsamlingen.
Kapitel 2 beskriver forskellige samarbejdsformer mellem tilsyn og virksomhed.
Kapitel 3 beskriver fremgangsmåder ved tilsyn og dialog med virksomheder.
Kapitel 4 beskriver vilkår i miljøgodkendelser og spildevandstilladelser.
Kapitel 5, 6 og 7 beskriver eksempler på anvendelse af henholdsvis miljølovens § 72, særbidrag og kommunale forskrifter.
Kapitel 8 beskriver eksempler på tilsynsmyndigheders interne vidensformidling og organisering.
Kapitel 9 indeholder et branche-stikordsregister.
Bilag 1 og 2 indeholder en liste over brancher, som de interviewede tilsynsførende har angivet som den respektive kommunes særlige styrkeområder, og forskellige kilder til indhentning af information om renere teknologi.
Bilag 3 indeholder en oversigt over de tilsynsmyndigheder, der er kontaktet i forbindelse med projektets gennemførelse.

Hvor der i beskrivelsen af de anvendte virkemidler anvendes citater fra godkendelser, spildevandstilladelser eller andet materiale fra tilsynsmyndigheden, er disse markeret med en grå boks.


1.2 Definition på renere teknologi

I det foreliggende projekt er der taget udgangspunkt i en forståelse af begrebet "renere teknologi" som en dynamisk proces, hvor der tilstræbes anvendt en teknologi, der minimerer ressourceforbrug og forebygger emissioner og affaldsdannelse ved kilden, fremfor ved anvendelse af rense- og afværgeforanstaltninger.

Renere teknologi-tilgangen i projektet bygger således på Miljøbeskyttelseslovens § 3 som konstaterer, at:

"Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi."

Den fortolkning af begrebet "renere teknologi", der anvendes i projektet, omfatter forebyggende tiltag, som rækker ud over det traditionelle teknologibegreb (= teknik) ved også at inddrage organisatoriske og holdningsbearbejdende elementer. Således inddrages også ændringer i arbejdsgange, holdninger og ledelsesmæssige prioriteringer, der sigter mod forebyggelse, mindre ressourceforbrug og miljøbelastning, som en del af renere teknologi begrebet.

Beskrivelsen af renere teknologi-tiltag i projektet spænder dermed bredt og omfatter såvel konkrete, tekniske vilkår som mere dialogorienterede samarbejdsformer. Det forebyggende miljøarbejde i tilsynsmyndighedernes indsats ligger både i myndighedsrollen og i katalysatorrollen, hvorfor tiltag i form af informationsformidling og temamøder er beskrevet på linie med f.eks. vilkår i spildevandstilladelser og miljøgodkendelser.


1.3 Indsamling af materiale

Projektet er opbygget på baggrund af godt 100 interviews med kommuner, amter og MLK-enheder og gennemgang af relevant materiale, udleveret af de tilsynsførende.

Udvælgelsen af tilsynsmyndighederne er sket ud fra forskellige tilgangsvinkler:

Alle kommunale tilsynsberetninger til Miljøstyrelsen for 1995 er gennemgået. De fleste kommuner, der oplyser at arbejde med renere teknologi, er blevet interviewet.
Alle besvarelser på spørgeskemaer, som Kommunernes Landsforening har udsendt i forbindelse med et sideløbende projekt om miljøstyring, er gennemgået.
Kommuner, der har deltaget i tidligere renere teknologi-projekter, bl.a. Kommunernes Landsforenings KURS-projekt[1], er inddraget.
Derudover er inddraget tilsynsmyndigheder, som tidligere har markeret sig inden for renere teknologi-området, idet det er tilstræbt at opnå en geografisk og størrelsesmæssig spredning af udvalgte tilsynsmyndigheder.
Endelig er der taget udgangspunkt i såvel Miljøstyrelsens som de udførende konsulenters kendskab til kommuner, som har gjort en særlig indsats inden for området.

Til brug for interviewene er der udarbejdet en spørgeguide, som er udsendt til tilsynsmyndigheden forud for interviewet.

Der er i alt gennemført 60 telefoninterviews af en varighed på 20-60 minutter.

Derudover er der udvalgt 22 tilsynsmyndigheder med særlig interessante erfaringer. Med disse er der gennemført personlige interviews.

De interviewede tilsynsførende er blevet anmodet om at fremsende supplerende materiale med konkrete eksempler på tiltag og aktiviteter, der kan fremme renere teknologi i virksomhederne.

På baggrund af en gennemgang af udleveret materiale er der gennemført ca. 20 opfølgende telefoninterviews.

[1] I 1993 igangsatte Kommunernes Landsforening, sammen med 9 kommuner og Miljøstyrelsen, KURS-projektet omhandlende kommunernes samarbejde med private virksomheder om indførelse af renere teknologi. Kommunerne var Frederikshavn, Gladsaxe, Herning, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Nakskov, Nexø, Nørre-Rangstrup og Ry. [Tilbage i tekst]


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]