Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem

8 Bilag 1-6

Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6

Bilag 1 - Ordliste

Uddrag af:(side 212-217)

Miljøvurdering i produktudviklingen

- 5 eksempler

Henrik Wenzel
redaktør

UMIP
Udvikling af miljøvenlige industriprodukter

Institut for Produktudvikling, Danmarks Tekniske Universitet
Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen
Dansk Industri

Ordliste

Afgrænsning: Komponent i UMIP-metoden. En identifikation af, hvilke data der bør indgå i miljøvurderingen for at opfylde dens formål, og begrænsning af produktets livsforløb til at omfatte det, der er væsentligt for formålet.

Akut: Bruges her om økotoksicitet eller toksicitet for mennesker, der indtræffer kort tid efter udsættelse for en giftpåvirkning.

Arbejdsmiljøprofil: Søjlediagram over normaliserede eller vægtede potentialer for de forskellige arbejdsmiljøeffekter.

Brændværdi: Opgives for et materiale som den energimængde, der frigives ved forbrænding af f.eks. ét kg af materialet. Der anvendes nedre brændværdi, hvilket betyder, at kondensationsvarmen ved en eventuel kondensering af det vand, der dannes ved forbrændingen, ikke er inkluderet.

CFC: Chlor-Fluor-Carbon. Gruppe af langtlivede chlorholdige organiske gasser, der kan bidrage til nedbrydning af ozonlaget.

Drivhuseffekt: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Opvarmning af Jordens atmosfxre, der skyldes, at dens indhold af gasser som CO₂, metan og lattergas absorberer varmestråling fra jordoverfladen mod verdensrummet. Kan medføre ændringer af Jordens klima.

Effektfaktor: Udtrykker det potentielle bidrag fra et stof til en miljøeffekttype. Effektfaktoren opgives som en ækvivalent mængde af en referenceforbindelse, f.eks. for bidrag til drivhuseffekten som g CO₂/g stof.

Effektkategori: Gruppe af effekttyper. UMIP-metoden opererer med tre effektkategorier: ressourceforbrug, miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter.

Effektpotentiale: Potentiale for bidrag til miljøeffekt eller arbejdsmiljøeffekt.

Effektækvivalent: Potentielt bidrag til en miljøeffekt udtrykt som en ækvivalent mængde af referenceforbindelsen for miliøeffekten.

Emission: Udledning af stof til luft, vand eller jord.

Energiindhold: Summen af brændværdien af materialet og af eventuelt materialespild samt den procesenergi udtrykt som primærenergi, der er lagt i fremstilling af komponenten eller materialet helt tilbage fra udvindingen af råstoffer.

Energiprofil: Søjlediagram over procesenergi eller energiindhold produktets materialer, produktets komponenter eller i livsforløbets faser.

Farligt affald: Affald, der på grund af sit indhold af miljøfarlige stoffer skal bringes til særlige behandlingsanlæg for farligt affald, som f.eks. Kommunekemi A/S i Danmark, og derfra deponeres.

Fokuspunkt: Bruges her om et ressourceforbug eller effektpotentiale, der er udpeget som værende problematisk. Kan også bruges om en proces i livsforløbet eller en undersamling i produktet, der er udpeget som værende problematisk.

Forsuring: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Faldende pH i jord eller søer som følge af udledning af stoffer, der virker som syrer i miljøet. Forårsager skader på planter og vandorganismer.

Forsyningshorisont: Den tidsperiode, regnet i år, som de kendte reserver vil vare med den nuværende forbrugshastighed. Opgøres som den kendte mængde af reserven for en bestemt ressource divideret med det årlige forbrug i verden af den pågældende ressource.

Fotokemisk ozondannelse: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Dannelse af ozon og andre reaktive gasser i atmosfæren ud fra flygtige organiske forbindelser, VOC. Forårsager skader på planter, mennesker og materialer.

Fotosmog: Brugt i figurer som synonym for Fotokemisk ozondannelse, se denne.

Funktionel enhed: En kvantitativ og kvalitativ beskrivelse af produktets ydelse.

Følsomhedsvurdering: Bruges til at undersøge, hvor følsomt et resultat er for variationer i forskellige parametre.

Godskrivning: Når et materiale genvindes efter brug, fratrækkes i opgørelsen en del af påvirkningene fra udvinding af de bagvedliggende ressourcer og produktion af materialet. Det samme gælder ved forbrænding til materialet, hvis den udviklede varme udnyttes.

Hjælpestof. Et stof eller et materiale, der ikke indgår i produktet, men som indgår i en eller flere processer i produktets livsforløb.

Human toksicitet: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Giftvirkning af et stof overfor mennesker, der udsættes for stoffet i miljøet ved indånding, ved hudkontakt eller indtagelse f.eks. med føde eller væske.

Kassationsgrad: Opgives for en proces eller for den samlede produktionsfase som den andel af produktionen, der må kasseres.

Kompleksdanner: Her stof, der tilsættes vaskevand for at hindre, at indholdet af metalioner skal danne udfældninger.

Komponentniveau: Det niveau i skabelsen af produktet, hvor dets komponenter fastlægges i detaljer.

Konceptniveau: Det niveau i skabelsen af produktet, hvor de overordnede koncepter lægges fast.

Kronisk: Bruges her om økotoksicitet eller toksicitet for mennesker, der indtræffer efter længere tids vedvarende eller gentagen udsættelse for en giftpåvirkning.

Levetid: Bruges for produkter om varigheden af deres brugsfase, typisk den gennemsnitlige varighed.

Livsforløb: Samlebetegnelse for de processer, der er en forudsætning for eller en konsekvens af produktets eksistens, fra udvindingen af råstoffer over produktionen af materialer og fremstillingen og brugen af produktet til dets bortskaffelse.

Lødighed: For en malm: angiver andelen af rent metal i malmen. For et materiale: angiver materialets relative brugsværdi i forhold til nyt materiale.

MEKA-princip: Systematisering af miljøvurderingens resultater efter deres årsager i produktets livsforløb. M, E, K og A står for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet.

Miljødiagnose: At stille en miljødiagnose betyder her at udpege de miljømæssige fokuspunkter i produktet, dvs. at udpege hvilke ressourceforbrug og effektpotentialer, der anses at være problematiske og lokalisere, hvor i produktet der kan findes forbedringer.

Miljøeffekt: Observerbar effekt af en påvirkning af miljøet.

Miljømæssigt fokuspunkt: Se fokuspunkt.

Miljømålsætning: En specifikation af, hvilke fokuspunkter der skal indgå i produktudviklingsprojektet eller i den langsigtede udvikling. Miljømålsætningen kan have form af en specifikation af optimeringsparametre for produktet eller en specifikation af krav, som det nye produkt skal overholde.

Normalisering: Sammenligning af ressourceforbrug og potentialer for miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter med en baggrundsbelastning. Bringer dem på en fælles skala og gør det muligt at sammenligne dem indbyrdes.

Næringssaltbelastning: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Belastning af miljøet med næringssaltene kvælstof, N og fosfor, P. Kan forårsage tab af næringsfattige økosystemer i vandet og på landjorden og iltsvind i søer og indre farvande.

Opgørelse: Komponent i UMIP-metoden. Indsamling af data for de enkelte processer, herunder deres udvekslinger med omgivelserne.

Overhead: Udvekslinger, der hidrører fra fællesfaciliteter, f.eks. opvarmning, belysning og fællesventilation af bygninger eller kontorlokaler og administration i øvrigt. Skal fordeles på alle produkter, der fremstilles på den pågældende lokalitet.

Ozonlag: Brugt i figurer som synonym for ozonlagsnedbrydning.

Ozonlagsnedbrydning: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. CFC'er og andre langtlivede, chlor- og bromholdige forbindelser bidrager til nedbrydning af ozon i stratosfæren 15-40 km over jordoverfladen. Kan medføre skader på økosystemer og menneskers helbred som følge af stærkere ultraviolet stråling ved jordoverfladen.

Persistent toksicitet: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Samlebetegnelse for kronisk økotoksicitet og kronisk human toksicitet.

Personreserve: Den kendte reserve af en ressource, der i 1990 vurderedes at være økonomisk tilgængelig for menneskets udnyttelse. Opgjort pr. person i verden i 1990.

Personækvivalent: Samfundets samlede ressourceforbrug eller samfundets samlede bidrag til en miljøeffekt eller en arbejdsmiljøeffekt opgjort pr. person i 1990. Bruges som enhed i normaliseringen.

Primær energi: Energindholdet i den mængde energiressourcer, der udvindes fra jorden eller fra biomasse, samt energi udvundet fra vinden, direkte fra solindstråling, fra bølgebevægelser i havet, fra varme i jorden eller fra opdæmmet vand til vandkraft.

Primært materiale: Nye materialer, der er fremstillet af nyudvundne ressourcer, ikke af genvundne materialer.

Produktspecifik: Bruges her om data, der gælder processer, hvor det aktuelle produkt indgår.

Radioaktivt affald: Affald af lav strålingsintensitet fra A-kraftværker. Anbringes på særlige depoter for radioaktivt affald.

Reduktionsmålsætning: Politisk målsætning for reduktioner i samfundets belastning af miljøet. Udtrykkes f.eks. i handlingsplaner eller internationale konventioner. I UMIP-metoden baseres vægtningsfaktorerne for miljøeffekter på reduktionsmålsætninger interpoleret eller ekstrapoleret til at gælde for perioden 1990-2000.

Referenceforbindelse: For flere af miljøeffekterne vælges en referenceforbindelse, typisk som et stof, der udgør en væsentlig del af bidraget til effekttypen. Effektpotentialerne for udledningerne udtrykkes i en ækvivalent mængde af referenceforbindelsen.

Referenceprodukt: Eksisterende produkt, der bruges i indsamlingen af data til at repræsentere en måde at levere den funktionelle enhed på. Livsforløbet for referenceproduktet skal herunder repræsentere de processer, der vil forekomme i livsforløbet for det nye produkt.

Referenceår: Fælles år for opgørelse af normaliseringsreferencer for ressourceforbrug, miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter.

Reserve: Den mængde af en ikke-fornyelig ressource, som det for tiden er økonomisk rentabelt at udnytte.

Ressourceprofil: Søjlediagram over normaliserede eller vægtede ressourceforbrug.

Sekundær kvalitet: Kvalitet ved produktet, der har væsentlig betydning for brugeren, men som ved definitionen af den funktionelle enhed ikke er kvantificeret.

Slagge og aske: Restprodukter fra forbrændingsprocessesen på kulfyrede kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg. Anbringes på særlige deponier for slagge og aske eller bruges som tilsætningsmateriale ved andre produkter.

Stedspecifik: Bruges her om data, der gælder aktuelle lokaliteter i produktets livsforløb, men som ikke gælder processer, hvor det aktuelle produkt indgår.

Strukturniveau: Det niveau i skabelsen af produktet, hvor dets struktur lægges fast.

»Tilbage til jord«, jordtegn: Ved opgørelsen søges alle udvekslinger ført tilbage til jord eller frem til endelig recipient. Det betyder, at for indgående materialer, energi og hjælpestoffer inkluderes alle processer tilbage til udvindingen af råstoffer, og for alle udledninger inkluderes alle processer frem til den endelige udledning til luft, vand eller jord.

Træ (blødt): Betegner nåletræ og andet blødt træ. Modsætning til løvtræ, der typisk er hårdt.

Udveksling: Fællesbetegnelse for vekselvirkningerne mellem en proces og omverden. Omfatter input til processen i form af ressourcer, materialer, energi og hjælpestoffer, output fra processen i form af udledninger til luft, vand, jord eller i form af affald samt påvirkninger af arbejdsmiljøet.

VOC: Flygtig organisk kulstofforbindelse, f.eks. opløsningsmiddel eller fordampet benzin.

Volumenaffald: Husholdningsaffald, byggeaffald og lignende, dvs. affald, der anbringes på en (kontrolleret) kommunal losseplads. Kendetegnet ved, at det ikke indeholder miljøfarlige stoffer og kun udgør et problem i kraft af, at det optager plads.

Økotoksicitet: Miljøeffekttype i UMIP-metoden. Giftvirkning, der ændrer struktur eller funktion af de økosystemer, som udsættes for påvirkningen.

Enheder

PE: Personækvivalent. Forkortelse af det engelske »Person Equivalent«.

mPE: Millipersonækvivalent = Tusindedel af en personækvivalent. Optræder som mPE_W90, mPE_WDK90 eller mPE_DK90, hvor indekset fortæller, at normaliseringsreferencen bag personækvivalenten er baseret på en opgørelse for verden (W) eller Damnark (DK) for året 1990.

AAS: Anmeldte arbejdsskader, enhed for vægtede potentialer for arbejdsmiljøeffekter. Optræder som AAS_DK90, hvor indekset fortæller, at vægtningsfaktoren er baseret på erfaringer fra Danmark (DK) i årene omkring 1990.

C₂H₄-ækv.: Ethylen-ækvivalenter, enhed for potentiale for fotokemisk ozondannelse, som i figurer også kaldes fotosmog.

CO₂-ækv.: Kuldioxid-ækvivalenter, enhed for potentiale for drivhuseffekt.

m³ luft: Enhed for potentiale for human toksicitet ved indånding.

m³ vand: Enhed for potentiale for akut eller kronisk økotoksicitet i vand.

m³ jord. Enhed for potentiale for kronisk økotoksicitet i jord.

NO₃-ækv.: Nitrat-ækvivalenter, enhed for potentiale for næringssaltbelastning.

PEM: Målsat personækvivalent, enhed for vægtede miljøeffektpotentialer, der ved vægtningen udtrykkes i forhold til samfundets målsatte belastninger for år 2000. Optræder som mPEM_W2000 eller mPEM_DK2000 afhængigt af, om vægtningsfaktorerne er baseret på globale (W) eller danske (DK) udledninger i år 2000.

PR: Personreserve, enhed for vægtede forbrug af ikke-fornyelige ressourcer, der ved vægtningen udtrykkes som andele af personreserven, som den blev opgjort i 1990. Optræder som mPR_W90, idet reserven af de ikke-fornyelige ressourcer er opgjort for verden (W) i 1990.

SO₂-ækv.: Svovldioxid-ækvivalenter, enhed for potentiale for forsuring.

CFC11 -ækv.: Enhed for potentiale for ozonlagsnedbrydning.
 

Bilag 2 - Levetidsvurdering af Montana reol

MONTANA MØBLER A/S

Delrapport levetidsvurdering for Montana reolsystemet

April 1997

RAMBØLL TEKNIKERBYEN 31 DK-2830 VIRUM TLF: 45 98 83 00 FAX: 45 98 85 20
 

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Interviewundersøgelse
2.1 Skader og reparationer
2.2 Slitage
2.3 Flytning og supplering
2.4 Kundernes bud på reolernes levetid

3. Samtaler med auktionshuse

4. Ændring af Montana reolsystemet

5. Reservedele, omlakering og service

6. Konklusion
 

1. Indledning

Formålet med levetidsvurderingen er at fastlægge levetiden for Montana reolsystemet som de konstrueres og fremstilles i 1997.

Levetidsvurderingen er baseret på en interviewundersøgelse foretaget blandt et antal kunder, der i perioden 1981 til 1986 har fået leveret Montana reoler samt udfra oplysninger fra udvalgte auktionshuse og fra Montana Møbler A/S.

Interviewundersøgelsen omfatter interviews med 7 erhvervskunder og 5 privatkunder. Interviewene er gennemført i december 1996. Spørgsmålene som kunderne er blevet stillet i forbindelse med undersøgelsen fremgår af bilag 1.

Undersøgelsen omfatter ca. 2.134 reoler leveret i perioden 1981 til 1986, hvilket er 6,6 % af de i perioden producerede ca. 32.500 reoler. Den ene af erhvervskunderne tæller alene 2.000 reoler og har derfor mængdemæssigt stor vægt i undersøgelsen. Pågældende erhvervskunde anvender reolerne som bl.a. skillevægge i kontorlandskab og flytter reolerne ofte, der er således tale om en meget intensiv anvendelse af reolerne.

De interviewede kunder er anvist af Montana Møbler A/S og af møbelforretninger, der sælger Montana reoler.

Oplysninger om de interviewede kunder og udvalgte resultater af undersøgelsen er præsenteret i tabel 1.

Tabel 1: Oplysninger om de interviewede kunder og udvalgte resultater af interviewundersøgelsen.
Se her

2.1 Skader og reparationer

Der er ingen af de adspurgte kunder, der har skilt sig af med reolerne og der er ingen der har kasseret reoler de har indkøbt. Der kan således ikke sluttes noget om den faktiske levetid, udfra de konkrete registreringer.

Fem af de adspurgte kunder har haft skader på en eller flere af reolerne. Det drejer sig i alle tilfælde om at limningerne er gået op. For to af kunderne er der tale om at reolerne er gået op i hjørne limningerne og for 3 af kunderne er der tale om at soklerne er gået fra i limningen. For to af kunderne er der tale om at reolernes ophængsbeslag er gået fra. Alle kunderne oplyser at de selv har udbedret skaderne undtagen én der har fået skaden udbedret gennem sin møbelhandler.

Montana Møbler A/S oplyser, at de i sin tid blev opmærksom på problemerne med styrken af limningerne af hjørnerne, soklerne og ophængsbeslagene og derfor har ændret konstruktionen.

Montanas montør/reparatør oplyser, at det er sjældent at der er reklamationer over limningen af såvel soklerne som hjørner og fastgørelse af ophængsbeslag efter ændringen af konstruktionerne. Når der har været tale om reklamationer over limningen har der i næsten alle tilfælde været tale om reoler til ophæng, der er belastet udover de anbefalede 40 kg.

2.2 Slitage

Flere erhvervskunder og nogle af de private kunder oplyser, at der er tale om at reolerne bliver ridset i forbindelse med flytninger og specielt når reolerne anvendes til opbevaring af ringbind med jernforstærkning. Ingen af kunderne opfatter slitagen/ridserne som andet end hvad man må forvente af lakerede produkter. De kunder, der har både lakerede reoler og reoler i birketræ angiver, at der er færre problemer med ridser i reolerne af birketræskrydsfinér.

Montana Møbler A/S oplyser, at de for at beskytte lakken i forbindelse med anvendelse af ringbind med jernforstærkning anbefaler anvendelsen af beskyttelsesplast, hvilket de fleste erhvervskunder gør.

2.3 Flytning og supplering

Alle kunderne oplyser at de siden indkøb af de første reoler har foretaget supplerende indkøb.

Flere kunder har foretaget flytning fra en adresse til en anden og alle kunderne undtagen én har internt i hjemmet eller på virksomheden flyttet rundt på reolerne.

2.4 Kundernes bud på reolernes levetid

Alle kunderne angiver, at de ingen planer har om at kassere reolerne. Flere af kunderne oplyser derimod, at de har intentioner om at beholde reolerne i hele deres personlige levetid.
 

3. Samtaler med auktionshuse

Der er taget telefonisk kontakt til 9 auktionshuse, der blandt andet holder auktioner over nyere indbo og inventar. Auktionshusene er fordelt med 6 i Københavnsområdet og 3 i større jyske byer.

6 af auktionshusene oplyser at de jævnligt får Montana reoler til auktionerne. De oplyser at der alt efter reolernes tilstand bydes godt og at købspriserne som regel ligger på godt 50 % af butikspriserne. Flere af auktionshusene oplyser at denne pris også holdes til trods for at reolerne ofte er noget ridsede i lakken. De oplyser endvidere at det som oftest drejer sig om reoler der stammer fra hele boer eller fra virksomheder der er gået konkurs.

Et af de kontaktede auktionshuse oplyser, at de ikke ved, om de har haft nogle Montana reoler til salg. To af auktionshusene oplyser, at de ikke har haft Montana reoler under hammeren.
 

4. Ændring af Montana reolsystemet

I forbindelse med den tilbagemelding, der løbende har været fra kunderne har Montana Møbler A/S foretaget ændringer af reolerne. De vigtigste ændringer der har været foretaget siden starten af 80'erne er konstruktionsmæssige ændringer ved hjørne-samlingen af reolerne samt ændring af soklerne og ophæng.

Reolernes hjømesamling var frem til 1992 udført med plastvinkler, hvis »finner« var »notet« ind i sidernes længderetning. Efter 1992 er plastvinklerne udskiftet med krydsfinérfer der er placeret ned i en 45 graders not i siderne på reolen. Den nye samlingsmetode har efter virksomhedens vurdering styrket konstruktionen væsentligt, da krydsfinér feren er stærkere og binder limen bedre samt fordi den 45 graders »not« forbedrer reolens konstruktionsmæssigestyrke.

I slutningen af 80'erne blev soklernes konstruktion ændret fra at være udført i 12 mm MDF plade til 30 mm MDF plade. I den forbindelse blev limfladerne og »dyvel« længden større og den samlede styrke af soklen er antagelig forbedret.

Ophængsbeslagene laves i dag af 12 mm krydsfiner imod tidligere af massivtræ. Dertil fastgøres ophængsbeslagene nu med flere skruer end tidligere. Ændringerne har efter virksomhedens vurdering styrket ophængsbeslagene, da krydsfineren er stærkere og de flere skruer gør fastholdelsen bedre.

Akzo Nobel A/S som har været og er Montana Møblers A/S leverandør af lak, oplyser at der ikke er sket ændringer i lakkernes styrke og ridsefasthed siden starten af 80'erne.

Udover de nævnte ændringer er der sket ændringer af skuffeudtrækkene, hængslerne og ophængsbeslag som ikke er vurderet i forbindelse med denne undersøgelse.

Montana Møbler A/S vurderer, at alle de nævnte ændringer har været med til at forbedret reolernes samlede fysiske levetid, hvilket har givet sig positivt udslag i antallet af anmeldte reklamationer.
 

5. Reservedele, omlakering og service

Gennem de forhandlere, der fører Montana reoler, er det muligt at få reservedele til at reparere eller supplere reolerne med. I forbindelse med mindre lakskader er det endvidere muligt at få mindre portioner originallak.

Der er mindst et firma der omlakerer Montana reoler med original lakker. Firmaet oplyser at det koster ca. 50% af købsprisen at få omlakeret en Montana reol.

Montana Møbler A/S oplyser, at de enten reparerer eller erstatter reoler der er gået i stykker, hvis disse ikke har været belastet udover det anbefalede.
 

6. Konklusion

Det er udfra de foreliggende oplysninger ikke muligt at foretage en præsis fastlæggelse af Montana reolernes faktiske levetid. Dette skyldes bl.a., at der i forbindelse med undersøgelsen ikke er fundet Montana reoler, hvis levetid er sluttet. Dertil kommer, at der er konstruktionsmæssige forskelle på de reoler som interviewundersøgelsen omfatter og de reoler, der produceres på virksomheden i dag.

Vurderingen viser, at reolerne sælges på auktion til en høj pris samt at reolerne repareres, hvis de går i stykker. Det tyder således på, at kunderne opfatter reolsystemet som en varig forbrugsgode, hvis levetid ikke umiddelbart er bestemt af den æstetiske levetid men derimod af reolsystemets tekniske holdbarhed (fysisk levetid).

Reolernes fysiske levetid må formodes at variere alt efter, hvordan de anvendes. Den samlede levetid vil således formentlig være kortere for reoler, der bruges dagligt på et kontor og som flyttes jævnligt end for reoler, der anvendes i hjemmet til bøger eller lignende, der sjældent flyttes.

På projektets 2. styregruppemøde blev reolsystemets levetid diskuteret. Styregruppen finder, at levetiden er vanskelig at fastsætte præcist. Styregruppen blev imidlertid enig om at reolsystemet levetid må ligge på over 30 år.

Spørgsmål til kunder, der har købt Montana reoler i starten af 80'erne

Spørgsmålene drejer sig med mindre andet står skrevet kun om kundernes første levering af Montana reoler.

Kundens navn?

–

Kundetype?

–

Årstal for levering af Montana reoler?

–

Antal leverede moduler?

–

Type leverede reoler?

–

Hvad anvendes reolerne til?

–

Anvendes reolerne til specielle formål?

–

Har reolerne skiftet anvendelse?

–

Anvendes reolerne til funktionel opbevaring eller har reolerne æstetisk funktion?

–

Står reolerne på sokkel eller hænger de?

–

Er der flyttet rundt på reolerne inden for virksomheden/husstanden?

–

Er reolerne indgået i en flytning fra en adresse til en anden?

–

Er der senere hen købt flere reoler end først leverede?

–

Er de stadig indehaver af de første reoler?

–

Hvis ikke, hvad er der så sket med dem. Er de blevet solgt, foræret væk eller smidt ud?

–

Er nogle af reolerne gået i stykker?

–

Hvis ja, hvad er der sket, og hvordan er skaden eventuelt udbedret?

–

Er der foretaget omlakering af reolerne?

–

Hvor lang tid regner De med at beholde reolerne, og hvad regner De med, at der skal ske med dem, hvis De skiller Dem af med dem?

–

Har De forslag til forbedringer af reolerne, der vil forlænge deres levetid?
 

Bilag 3

UMIP-metodens principper for arbejdsmiljødataindsamling

Uddrag af:

(side 242-247)
 

Miljøvurdering af produkter

Af Henrik Wenzel, Michael Hauschild og Elisabeth Rasmussen

UMIP
Udvikling af miljøvenlige industriprodukter

22.4.3 Arbejdsmiljødata
Arbejdsmiljøpåvirkningerne fra en proces opgøres kun, hvis det på forhånd vurderes, at den kan bidrage til nogen af de betragtede effekter. Se afsnit 21.2.3. Det betyder, at der ligger et element af vurdering i arbejdsmiljøopgørelsen, og på det punkt adskiller den sig fra opgørelsen af processens input og output.

Kemiske stoffer kan endvidere dannes ved eller frigives fra processen, f.eks. i forbindelse med en opvarmning. Oplysninger om, hvilke stoffer der kan tænkes at forekomme ved de enkelte processer kan hentes i litteraturen, men i de fleste tilfælde vil virksomhedernes arbejdsmiljøkyndige kende til stofforekomsterne.

Hvis der er tvivl om stofforekomster, kan målinger i luften foretages af enten BST eller en anden autoriseret instans.

Eksponering for kemiske stoffer regnes som en belastning, når luftkoncentrationen overstiger 10% af grænseværdien, eller hvis der er hudkontakt med stoffet. Hvis de ansatte rapporterer om gener, som kan skyldes aktuelle kemiske påvirkninger, medregnes belastningen ligeledes. Hvis et af disse kriterier for belastning er opfyldt, registreres den fulde arbejdstid pr. produkt ved processen som »belastningstid«.

For at blive klassificeret som kræftfremkaldende i UMIP-metoden, skal et kemisk stof opfylde betingelserne for, at blive optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for kræftfremkaldende. Listen indeholder ca. 250 stoffer (Arbejdstilsynet, 1994a).

Der anmeldes meget få tilfælde af reproduktionsskader til Arbejdstilsynet, bl.a. fordi det kan være svært at sige, om en given reproduktionsskade skyldes arbejdsmiljøet, eller om den skyldes andre fak-torer.

Der er forskellige former for arbejdsmiljøpåvirkninger, som vides at kunne give reproduktionsskader. Det drejer sig om de kemiske påvirkninger fra visse pesticider, fra organiske opløsningsmidler, fra bly, fra visse plastmonomerer og stoffer fra metalsvejsning. Desuden kan fysisk belastende arbejde og biologiske påvirkninger medføre reproduktionsskader. I UMIP-metoden inkluderes reproduktionsskader som følge af påvirkning med kemiske stoffer.

Arbejdsmiljøinstituttet har i rapporten »Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet« (Hass et al. 1991) kortlagt stoffer, der kan betragtes som reproduktionsskadende. Hvis et stof er optaget på en liste, med betegnelsen reproduktionsskadende i lavt eller medium dosisniveau, eller hvis det er mærket med R61, R62 eller R63 i Miljøministeriets liste over farlige stoffer (Miljøministeriet, 1993), regnes det i UMIP-metoden som reproduktionsskadende.

Allergi og overfølsomhedsfremkaldende stoffer

Undersøg, om stoffet findes på en af listerne i Arbejdsmiljøinstituttets publikation om allergi- og overfølsomhedsfremkaldende stoffer (Thomsen, 1991), eller om det er klassificeret ved R42 eller R43 i listen over farlige stoffer (Miljøministeriet, 1993).

Allergi er et resultat af reaktioner over for stoffet i immunsystemet, kroppens forsvarssystem. Ved gentagen udsættelse for bestemte stoffer eller materialer, overreagerer immunforsvaret. Symptomerne viser sig i øjne, luftveje eller på huden.

Omkring 10-15 % af den danske befolkning har en allergisk sygdom, men kun en begrænset del kan betragtes som erhvervsbetingede.

Kemiske stoffer kan testes for deres allergifremkaldende egenskaber overfor hud ved en lappetest, mens der ikke er standardmetoder til at vurdere et stofs evne til at fremkalde allergi i luftvejene (astma).

Som allergifremkaldende stoffer medtages i UMIP-metoden stoffer, som er officielt anerkendt som allergener af EU eller af miljø- eller arbejdsmiljømyndighedene i et eller flere af de nordiske lande.

Listen over allergene stoffer findes i en rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet om allergi- og overfølsomhedsfremkaldende stoffer (Thomsen,1991).

Betragt f.eks. lodning af komponenter på en printplade, hvor arbejdet med hver printplade er en arbejdscyklus. Mål tiden fra starten på én plade til starten på den næste. Hvis der på hvert print indgår f.eks. ti lodninger, som udføres med den samme bevægelse, vil arbejdet betragtes som ensidigt og gentaget, også selv om selve arbejdscyklus er på over 1 min.

22.4.3.1.4 Arbejdsulykker
Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis de for en eller flere ansatte forårsager skader, som medfører fravær fra arbejde af mere end en dags varighed. Ulykkesfrekvensen, der måles i antal ulykker pr. million arbejdstimer, afspejler afdelingens eller virksomhedens generelle opmærksomhed på arbejdsmiljøet og er derfor en god vurderingsparameter.

Bilag 4 - Normaliserede ressourceforbrug og miljøeffektpotentialer for referencereol

Normaliserede ressourceforbrug for et køleskab, et TV og referencereolen.

Normaliserede miljøeffektpotentialer for et køleskab, et TV og referencereolen.
 

Bilag 4 - Miljøeffektfaktorer for opløsningsmidler i møbellak i Montana referencereol

Miljøeffektfaktorer for opløsningsmidler i møbellak anvendt i Montana referencereol

Notat udarbejdet i forbindelse med

Træ- og møbel brancheanalyseprojektet
Dansk Teknologisk Institut

og

Renere teknologi integreret i udvikling af et reolsystem for Montana Møbler A/S
Rambøll

med data leveret af

Akzo Nobel Industrial Coatings A/S

af Per H. Nielsen, Michael Hauschild og Stig Irving Olsen

Instituttet for Produktudvikling, DTU

Maj 1996
 

Indledning

Ved fremstilling af produkter i træ- og møbelbranchen indgår der ofte en overfladebehandling af træet. I brancheanalyseprojektet for træ og møbelbranchen er der derfor behov for at kende miljøbelastningen, der knytter sig til disse overfladebehandlingsprocesser. Overfladebehandlingsprocesser er imidlertid meget komplekse, både når det angår emissionernes omfang og art, og når det angår vurdering af emmisionernes konsekvenser i miløet. Dette projekt har til formål at tilvejebringe et grundlag for at vurdere miljøbelastningen fra produkter, der behandles med udvalgte overfladebehandlingsprodukter fra Akzo Nobel (Danmark) og at vurdere mulighederne for at indsamle flere data for relevante overfladebehandlingsprocesser i træ- og møbelbranchen. Projektet er gennemført i samarbejde med »Montana-projektet« (finansieret af Miljøstyrelsen), og stofferne, der diskuteres i dette notat, omfatter alle de stoffer, der indgår i overfladebehandlingen af MDF-plader m.v. på en Montana referencereol (Nielsen og Lassen, 1997).

Akzo Nobels lak består af 3 hovedgrupper af komponenter:

Bindemidler
Pigmenter
Opløsningsmidler.

Alle tre grupper af stoffer bidrager til miljøbelastning og ressourceforbrug gennem deres livscyklus (udvinding af råstoffer (f.eks. olie), produktion af underkomponenter, (f.eks. xylen), lakproduktion hos Akzo Nobel, påføring hos træ/møbelproducenten og til sidst bortskaffelsen med den udtjente reol). På baggrund af miljødata fra produktionen hos Akzo Nobel (se tabel 1), detaljerede oplysninger om det samlede produkt (97% af produktet er forfatterne bekendt, fortrolige data) samt et generelt kendskab til fremstilling af kemikalier og oliebaserede produkter, er det forfatternes vurdering, at den væsentligste miljøbelastning gennem livsforløbet stammer fra emission af opløsningsmidler under påføring af lakkerne hos træ/møbelproducenten. Da det samtidig er en meget omfattende opgave at vurdere miljøbelastningen fra lakkerne helt tilbage til udvinding af råstoffer, og denne opgave ikke falder indenfor rammerne af træ/møbelbrancheanalyseprojekt, har vi besluttet, at det efterfølgende udelukkende skal omfatte miljøbelastningen i forbindelse med fordampning af opløsningsmidler hos træ/møbelproducenterne.

Miljøbelastningen ved lakeringen varierer naturligvis mellem forskellige træ/møbelproducenter afhængig af forbrug og sammensætning af lak samt eventuel rensning af afgangsluft fra lakeringen. Med henblik på at gøre informationerne i dette notat generelt anvendelige, vurderes stoffernes miljøbelastning enkeltvis, og der fastlægges effektfaktorer efter principperne i UMIP metoden (Wenzel et al., 1996 og Hauschild, 1996). Disse effektfaktorer kan fremover benyttes under de faktiske forhold hos den enkelte producent ved en computermodellering af produktionen.

Tabel 1: Miljøbelastning og ressourceforbrug ved fremstilling af lak hos Akzo Nobel

a) Montana referencereol (2,2 kg lakprodukter).

Effektfaktorer for opløsningsmidler i lak

I lakkerne, der benyttes til lakering af en Montana referencereol, indgår 10 forskellige opløsningsmidler (se tabel 2). Alle opløsningsmidler antages at fordampe helt til atmosfæren ved påføringen hos træ/møbelproducenten, og bestemmelsen af effektfaktorer omfatter derfor udelukkende emissioner til luft. Emissioner til vand- og jordmiljøet er ikke relevante og er derfor udeladt i det efterfølgende.

Tabel 2: Emissioner ved lakering af en Montana referencereol.

Alle opløsningsmidler antages at være af petrokemisk oprindelse. Der bestemmes ikke effektfaktorer for terpentins, der kun udgør 0,4% af opløsningsmidlerne, og som på grund af sin komplekse sammensætning er vanskelig at skaffe toksicitets data for.

Effektkategorierne omfatter drivhuseffekt, stratosfærisk ozonnedbrydning, fotokemisk ozondannelse, forsuring og næringssaltbelastning (se tabel 3) samt økotoksicitet og humantoksicitet (se tabel 4 og 5). Effektfaktorerne, der findes i tabel 4, repræsenterer globale gennemsnitsforhold (andel, der afsættes i vandmiljøet, a = 0,2), benyttes når lakken påføres et ukendt sted i verden, mens effektfaktorerne i tabel 5 (a = 0,5) benyttes når lakken påføres i en virksomhed i Danmark. En nærmere beskrivelse af bestemmelsen af effektfaktorer findes i Wenzel et al., 1996.

Tabel 3: Effektfaktorer for opløsningsmidler ved emission til luft bestemt ved UMIP-metoden
Se her

Tabel 4: Effektfaktorer for opløsningsmidler ved udledning til luft (globale forhold), bestemt ved UMIP-metoden (m³/g)
Se her

Tabel 5: Effektfaktorer for opløsningsmidler ved udledning til luft (danske forhold), bestemt ved UMIP-metoden (m³/g)
Se her

Effektfaktorer for økotoksicitet og humantoksicitet for xylen, ethanol, n-butanol, butylacetat, ethylacetat og isobutanol (kun humantoksicitet) udkommer i nær fremtid i en engelsk oversættelse af UMIP-bøgerne. Effektfaktorer for isopropanol og butylacetat findes i IPU's database.

Effektfaktorer for økotoksicitet og humantoksicitet af methoxypropanol, methoxypropylacetat og isobutanol (kun økotoksicitet) er bestemt på baggrund af opslag i HSDB, RTECS, Vershueren (1996), AQUIRE, Nikunen et al. (1991), IRIS og Howard (1990). Alle referencer er nærmere angivet i Wenzel et al. (1996), s. 284). Bestemmelsen af effektfaktorer for disse stoffer beskrives kort i det følgende.

Isobutanol:

Let bionedbrydelig (HSDB): BIO =0,2
Biokoncentrering, BCF = 0 (HSDB)
log K_ow = 0,76 (HSDB)
Atmosfærisk halveringstid > 1 dag (AOPWIN, estimeret)
Afsætning til vand og jord (globalt gennemsnit) f_vk = 0,2 og f_jk = 0,8.
Afsætning til vand og jord (Danmark) f_vk = 0,5 og f_jk = 0,5.

Økotoksicitetsdata for isobutanol er samlede i tabel 3, som de er slået op i AQUIRE. Alle data har review code »satisfactory« eller bedre.

Tabel 3: Økotoksicitet, isobutanol (mg/l), AQUIRE

På baggrund heraf beregnes Predicted No Effect Concentration, PNEC fra resultatet af algetest nr. 19

PNEC_vk = 2.9 mg/l
PNEC_va = 29 mg/l
PNEC_jk = 1,68 mg/l

og effektfaktorer, EF

EF(øtva) = 0 m³/g
EF(øtvk) = 1,38e-2 m³/g
EF(øtjk) = 9,52e-2 m³/g

Methoxypropanol:

Atmosfærisk halveringstid < 1 dag, (AOPWIN) estimeret,

hvorfor økotoksicitet ikke kommer til udtryk (EF(øtva) = EF(øtvk) = EF(øtjk) = 0) og humantoksicitet udelukkende omfatter inhallation:

På baggrund af opslag i RTECS og HSDB bestemmes Human Reference Concentration,

HRC = 54,6 mg/m³, hvorfor effektfaktoren

EF(htl) = 18,3 m³/g.

Methoxypropylacetat:

Atmosfærisk halveringstid < 1 dag (AOPWIN), estimeret,

hvorfor økotoksicitet ikke kommer til udtryk (EF(øtva) = EF(øtvk) = EF(øtjk) = 0) og humantoksicitet udelukkende omfatter inhallation:

På baggrund af opslag i RTECS og HSDB bestemmes Human Reference Concentration,

HRC = 0,3 mg/m³, hvorfor effektfaktoren

EF(htl) = 3333 m³/g.

Energi og ressourceforbrug ved fremstilling af farve og lak

Produkterne er som ovenfor diskuteret ikke ført tilbage til råstofudvinding med hensyn til miljøbelastning, og denne del af miljøbelastningen vil derfor blive overset i vurderinger baseret på ovenstående data. Med henblik på at repræsentere ressourceforbruget til fremstilling af farve- og lakprodukterne, foreslåes det, at tillægge lakker af fossil oprindelse et ressourceforbrug på 1 kg råolie pr. kg produkt, og at tillægge alle lakkomponenter et energiforbrug svarende til 1 kg råolie pr. kg produkt til fremstillingsprocesser indtil mere detaljerede data foreligger.

Sammenfatning

Som det fremgår af ovenstående udledes der en relativt stor mængde flygtige organiske stoffer til luft i forbindelse med overfladebehandlingen af en Montana referencereol. Disse udledninger fører til mange forskellige typer miljøbelastninger, som samlet set har en relativt stor betydning for reolens miljøprofil gennem dennes livscyklus (se Nielsen og Lassen, 1997). Der er derfor behov for at medtage lakeringsprocesser i kommende miljøvurderinger af træ- og møbelprodukter med overfladebehandling af lignende art. Dette kan uden videre gennemføres med effektfaktorer fremstillet og listet i dette notat.

Der er imidlertid fortsat mange typer overfladebehandling i træ- og møbelbranchen, som ikke umiddelbart kan medtages i en livscyklusvurdering af et produkt på grund af manglende miljøeffektfaktorer. På baggrund af erfaringerne i denne undersøgelse er det vores vurdering, at der er gode muligheder udvide undersøgelsen til andre relevante overfladebehandlingstyper og hermed fremskaffe et mere komplet sæt af data til træ- og møbelbranchen, og at dette kan gennemføres med et rimeligt timeforbrug i forhold til træ- og møbelbrancheanalyseprojektet. Det sidste forudsætter dog, at man, som diskuteret ovenfor, fortsat vælger at se bort fra miljøbelastningen i forbindelse med fremstilling af underkomponenter til lakfremstillingen.

Referencer:

Nielsen, P.H. og Lassen, J.H., 1997: Miljøvurdering af Montana reolsystem. Under udarbejdelse.

Wenzel, H., Hauschild, M. og Rasmussen, E., 1996: Miljøvurdering af Produkter, Miljøstyrelsen (ISBN 87-7810-542-0) og Dansk Industri (ISBN 87-7353-199-5).

Hauschild, M. (redaktør), 1996: Baggrund for miljøvurdering af produkter, Miljøstyrelsen (ISBN 87-7810-543-9), Dansk Industri (ISBN 87-7353-202-9).
 

Bilag 5 - Standardiserede ressourceforbrug og miljøeffektpotentialer for referencereol

Montana (ref.) 1.5

Bilag 6 - Normaliserede ressourceforbrug og miljøeffektpotentialer for referencereol

Normaliserede ressourceforbrug for referencereolen. Se her

Normaliserede miljøeffektpotentialer for referencereolen. Se her