Borgernes adfærd og holdning på affaldsområdet

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammendrag

1 Dataindsamling og -bearbejdning
1.1 Spørgeskemaerne
1.2 Dataindsamling
1.3 Databearbejdning

2 Hovedresultater og praktiske anvisninger
2.1 Dagrenovation
2.2 Kompostering
2.3 Glas og flasker
2.4 Papir og pap
2.5 Miljøfarligt affald
2.6 Storskrald og haveaffald
2.7 Miljøadfærd

3 Detaljeret gennemgang af svar - enfamilieboliger
3.1 Dagrenovation
3.2 Hjemmekompostering
3.3 Glas og flasker
3.4 Papir og pap
3.5 Miljøfarligt affald
3.6 Storskrald og haveaffald
3.7 Adfærd og holdninger til miljø

4 Detaljeret gennemgang af svar - etageboliger
4.1 Dagrenovation
4.2 Lokalkompostering
4.3 Glas og flasker
4.4 Papir og pap
4.5 Miljøfarligt affald
4.6 Storskrald
4.7 Adfærd og holdninger til miljø

Referenceliste

Bilag: Undersøgelsens to spørgeskemaer med angivelse af den gennemsnitlige fordeling af svar

Forord

I foråret 1997 gennemførte GfK Danmark A/S på grundlag af to spørgeskemaer udarbejdet i samarbejde med Rendan A/S, Videncenter for Affaldsminimering & Genanvendelse og informationscentret Grøn Information en undersøgelse af befolkningens adfærd og holdninger på affalds- og miljøområdet.

Gfk's faste husstandspanel

Spørgeskemaerne (ét til husstande i etageboliger og ét til husstande i enfamilieboliger) blev udsendt til GfK Danmarks faste husstandspanel, der vurderes repræsentativt at dække danske husstande. GfK Danmark (tidligere Observa) er et analyseinstitut med mangeårig erfaring i spørgepanelundersøgelser.

Hvad omhandler undersøgelsen?

Undersøgelsens affaldsdel, som Videncenter for Affaldsminimering & Genanvendelse har stået for, og som er gennemanalyseret i denne rapport, har primært haft til hensigt at kortlægge husstandenes adfærd inden for 6 affaldsområder:

	Dagrenovation
	Kompostering
	Glas og flasker
	Papir og pap
	Miljøfarligt affald (olie- og kemikalieaffald samt batterier)
	Storskrald og haveaffald

Redskab for affaldsplanlæggere

Undersøgelsen har især sigtet mod at give affaldsplanlæggere i kommuner, affaldsselskaber og Miljøstyrelsen konkret viden om husstandenes affaldsadfærd - dvs. oplysninger om, hvor stor en del af husstandenes affald der sorteres, på hvilke måder affaldet bortskaffes etc. Sideløbende er husstandenes holdninger til udvalgte dele af affaldsbortskaffelsen undersøgt, fx tilfredshed med affaldsordningerne og deres holdninger til sortering af dagrenovationen i en grøn del og restaffald m.m.

På grundlag af undersøgelsen kan der således gives anslåede værdier for eksempelvis:

	Hvor mange husstande, der sorterer dagrenovationen i grønt affald og restaffald og deres tilfredshed med dette.
	Hvor mange husstande, der hjemmekomposterer/deltager i lokal kompostering, herunder hvor store mængder der hjemmekomposteres.
	Hvor mange husstande, der afleverer hvor store mængder af deres glas og papiraffald til forskellige indsamlingsordninger.
	Hvor mange husstande, der afleverer hvor store mængder af deres miljøfarlige affald til forskellige indsamlingsordninger, herunder overslag over, hvor store andele af husstandenes miljøfarlige affald der bortskaffes uden for de gængse ordninger.
	Hvor ofte husstande kører til genbrugsstationer, herunder hvor mange bil-km der årligt køres i Danmark alene med det formål at bringe storskrald og haveaffald til genbrugsstationer

Ud fra baggrundsvariabler om husstandene (ud over boligform og alder, om der er nogle hjemmegående i husstanden eller ej, om det er en børnefamilie eller ej) har det fx været muligt at se mønstre i, hvilke typer af husstande, der især er positive/negative over for sortering af dagrenovation, hvilke typer af husstande der afleverer meget/lidt af deres affald etc.

Den sidste del af spørgeskemaet består af en række spørgsmål om adfærd og holdninger, der går bredt på miljøet. Disse spørgsmål har Grøn Information udarbejdet og bearbejdet data for. I denne undersøgelse er enkelte af disse miljøspørgsmål blevet koblet til husstandenes affaldsadfærd.

Formål

Det specifikke formål med undersøgelsen har været at give affaldsplanlæggere et operationelt anvendeligt værktøj i form af tal og data, der kan bruges i forbindelse med planlægningen af affaldsordninger for husholdninger.

Derfor har undersøgelsens målgruppe, affaldsplanlæggere, været styrende i forbindelse med kørsler på baggrundsvariabler og sammenhænge på tværs af spørgsmålene. Der er således ikke udført kørsler for mere dybtgående at beskrive adfærdsmæssige (teoretiske) problemstillinger. Der er kun udført kørsler, hvis resultater kan hjælpe affaldsplanlæggere i forbindelse med planlægning af affaldsordninger, og som kan målrette deres informationsvirksomhed over for borgerne på affaldsområdet.

Idet undersøgelsen, hvad angår affaldsdelen, alene har haft sigte mod affaldsplanlægning, indskriver den sig ikke i en videnskabelig, adfærdsforskningsmæssig sammenhæng. For så vidt som adfærdsforskere og andre med videnskabelig baggrund er interesseret i at arbejde videre med undersøgelsens datamateriale, kan dette stilles til rådighed ved henvendelse til Videncentret.

Husstandenes "fortolkning"

Man skal være opmærksom på, at dette ikke er en observationsundersøgelse af befolkningens adfærd, men udelukkende bygger på oplysninger fra husstandene selv. Husstandene kan evt. have misforstået nogle spørgsmål, have svært ved at skelne mellem forskellige ordninger etc.

Desuden kan bestemte svar være præget af husstandenes ønske om at være mere "grønne" eller miljøbevidste end de reelt er. Det gælder især de spørgsmål, der handler om, hvor stor en andel af affaldet man genanvender. Fx hvor meget af det organiske affald man hjemmekomposterer, hvor store mængder af glas og papir man afleverer til genanvendelse, og om man komposterer mere eller mindre i dag end tidligere.

Organisering

Undersøgelsen har været udført i perioden februar 1997 til december 1997, og er finansieret af Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi. Undersøgelsens affaldsdel er udført af Videncenter for Affaldsminimering & Genanvendelse, der har udarbejdet udkast til spørgeskema og hypoteser, bearbejdet data samt skrevet nærværende rapport. Det praktiske arbejde omkring udarbejdelse, opstilling og udsendelse af spørgeskema samt dataindtastning er udført af analyseinstituttet GfK Danmark.

I forbindelse med undersøgelsen er der, som tidligere nævnt, foregået et samarbejde med informationscentret Grøn Information, der har koblet generelle miljøadfærds- og miljøholdningsspørgsmål på det spørgeskema, der er blevet brugt i undersøgelsen.

Der har i tilknytning til projektet været nedsat en styregruppe, der løbende har kommenteret projektet, herunder udkast til spørgeguide og hypoteser samt afrapportering. Med i styregruppen var:

Styregruppen

Kommunernes Landsforening: Niels Remtoft
Danmarks Naturfredningsforening: Lis Husmer
Grøn Information: Nis Peter Nissen, Tine Due Hansen
Miljøstyrelsen: Katrine Bom Hansen indtil maj 1997, derefter Allan Kjersgaard
GfK Danmark A/S: Henrik Egemose, Morten S. Kejling (sidstnævnte indtil juni 1997)
Reno-Sam: Ole Morten Petersen
Videncenter for Affaldsminimering & Genanvendelse: Vagn Isaksen, Ilonka Domela, Kathrine Stefansen

Desuden har Forbrugerrådet ved Thomas Breck været orienteret om projektet og haft mulighed for at kommentere projektet løbende.

Rapportens opbygning

Efter dette forord følger et kort resumé af undersøgelsen. Derefter kommer kapitel 1, der beskriver dataindsamling og databearbejdning. I kapitel 2 uddrages undersøgelsens vigtigste tendenser og konklusioner, og der gives forslag til kommuner, affaldsselskaber, m.fl. på grundlag af undersøgelsen.

Herefter følger kapitel 3 (for enfamilieboliger) og kapitel 4 (for etageboliger). Disse kapitler er en detaljeret gennemgang af alle besvarelserne, resultater ved krydsning af svar, svar i forhold til baggrundsvariabler m.m. Kapitel 2, 3 og 4 er alle opdelt i 7 mindre afsnit, der dækker undersøgelsens 6 affaldsområder samt det bredere "miljøområde".

Opbygningen af rapporten kan således karakteriseres ved en pyramide, hvor den øverste del af pyramiden er den mest koncentrede opsummering af undersøgelsens resultater (kap.2), længere nede i "pyramiden" vil man som læser kunne få flere detaljer og eksakte tal (kap. 3 og 4).

Som bilag til rapporten findes en kopi af de 2 spørgeskemaer, der er blevet sendt ud til husstandene, med angivelse af den gennemsnitlige fordeling af de enkelte besvarelser. Her kan særligt interesserede gå tilbage og se "baggrundstallene" for undersøgelsen.
 

Sammendrag

Undersøgelsens formål har været at give affaldsplanlæggere i kommuner, affaldsselskaber m.v. konkret viden om borgernes affaldsadfærd og affaldsholdninger. Resultaterne vil affaldsplanlæggere således kunne bruge i forbindelse med planlægning af affaldsordninger for husholdninger og i forbindelse med målretning af information til borgerne.

Spørgeskemaundersøgelse

Resultaterne er fremkommet gennem en spørgeskemaundersøgelse, der er udført i foråret 1997. Der har været udsendt et spørgeskema til husstande i enfamilieboliger og et til husstande i etageboliger. Analyseinstituttet GfK Danmark A/S har udarbejdet spørgeskemaerne i samarbejde med Rendan A/S, Videncenter for Affaldsminimering & Genanvendelse og informationscentret Grøn Information. Spørgeskemaer har været udsendt til GfK Danmarks faste husstandspanel, der vurderes repræsentativt at dække danske husstande. Der er fremkommet 1.895 brugbare besvarelser, og besvarelsesprocenten har været høj (94%).

Da udvalget af respondenter ikke nødvendigvis sikrer en ligelig repræsentation i forhold til en landsgennemsnitlig kommune med hensyn til affaldsordninger, kan resultaterne ikke generaliseres på alle områder på landsplan. Man kan heller ikke med udgangspunkt i undersøgelsen med sikkerhed beregne mængden af indsamlet affald, ligesom det ikke er muligt at drage konklusioner om kvaliteten af kommunernes indsamlingssystemer for de enkelte fraktioner.

Grøn Information

Grøn Information har i spørgeskemaerne spurgt til husstandenes adfærd og holdninger på miljøområdet. Den del af undersøgelsen er i denne rapport kun kommenteret i forhold til spørgsmål, der er interessante at koble til respondenternes affaldsadfærd og affaldsholdninger.

Rendan

Rendan, Videncenter for Affaldsminimering & Genanvendelse har stået for undersøgelsens affaldsdel, som denne rapport gør rede for. Husstandene har besvaret spørgsmål inden for følgende affaldsområder: Dagrenovation, kompostering, glas og flasker, papir og pap, miljøfarligt affald og storskrald og haveaffald.

I det følgende resumeres undersøgelsens resultater for de 6 affaldsområder samt koblingen til den generelle miljøadfærd.

Dagrenovation

Ifølge respondenterne i undersøgelsen sorterer godt 30% deres dagrenovation i en grøn fraktion og i en restfraktion. Hovedparten af respondenterne er husstande i enfamilieboliger.

Det kan konstateres, at der generelt er en høj grad af villighed til at sortere dagrenovation i en grøn del og i restaffald. De ældre borgere er mest forbeholdne over for en evt. sortering. Det er kun en meget lille andel af de husstande, der i dag sorterer i disse to fraktioner, som ønsker at gå over til usorteret indsamling.

I enfamilieboliger er der lidt større tilfredshed med tømningshyppigheden, når man har ugentlig tømning i forhold til 14-dages-tømning. I etageboliger tilkendegiver respondenterne en lidt større tilfredshed med afleveringsformen, når de afleverer i skakt i forhold til dem, der afleverer dagrenovationen i gården. Men når der bliver spurgt til, hvilken afleveringsform respondenterne foretrækker, er det tydeligt, at de foretrækker den afleveringsform, de allerede har.

Hjemmekompostering

Ca. 32% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de hjemmekomposterer. De husstande, der hjemmekomposterer, angiver, at de i gennemsnit komposterer ca. 72% af deres grønne komposterbare dagrenovation og ca. 74% af deres komposterbare haveaffald. Hvis disse resultater, med forbehold, opskaleres til landsplan, svarer dette til, at der i Danmark i alt hjemmekomposteres i størrelsesordenen 67.000 tons grøn dagrenovation om året fra enfamilieboliger.

61% af de, der hjemmekomposterer, er gået i gang med hjemmekompostering på eget initiativ. Ca. 33% er gået i gang på kommunalt initiativ (kommunal udlevering, udlejning eller salg af kompostbeholder).

Respondenterne angiver, at den mængde, der hjemmekomposteres, er stigende - især den grønne del af dagrenovationen.

Glas og flasker

Ca. 36% af respondenterne angiver, at de får indsamlet glas og flasker på bopælen. Tallene er 29% for enfamilieboligerne og 46% for etageboligerne.

Respondenterne angiver, at de i gennemsnit afleverer ca. 80% af deres glas til genanvendelse (syltetøjs-, sildeglas etc.), godt 85% af deres flasker og ca. 65% af deres skår.

I undersøgelsen er respondenternes transportform i forbindelse med aflevering af flasker og glas også undersøgt. Hvis man opskalerer disse resultater til landsplan, kan det opgøres, at der årligt i Danmark køres omkring 12 mio. km i bil af borgere i enfamilieboliger alene med det formål at transportere glas og flasker til indsamlingsstedet og køre tilbage igen.

Papir og pap

I alt angiver ca. 62% af respondenterne, at de får indsamlet papir og pap på bopælen. Tallene er 49% i enfamilieboligerne og 81% i etageboligerne.

Respondenterne angiver, at de i gennemsnit afleverer ca. 80% af deres papiraffald (aviser, reklametryksager etc.) til genanvendelse og knap 60% af deres papaffald.

Hvis man bruger de oplysninger, respondenterne i undersøgelsen oplyser om deres transportform i forbindelse med afleveringen af papir og pap, kan det opgøres, at der årligt i Danmark køres i størrelsesordenen 16 mio. km i bil af borgere i enfamilieboliger alene med det formål at transportere papir og pap til indsamlingsstedet og køre tilbage igen.

Der er stor tilfredshed med de kommunale kubeordninger både for papir og pap og flasker og glas.

Miljøfarligt affald

Olie- og kemikalieaffald afleveres typisk uden for bopælen/ejendommen, oftest på genbrugsstationer og til kommunens miljøbil efterfulgt af forretninger. 10% af olie- og kemikalieaffaldet fra enfamilieboliger afleveres på bopælen, og 25% afleveres på bopælen/fællesarealer hos husstande i etageboliger.

Af undersøgelsen fremgår det, at omkring 10% af olie- og kemikalieaffaldet bortskaffes på anden måde end ved de gængse afleveringsordninger (fx via dagrenovation, udhældning i afløb etc.).

Batterier

For batterier ses et lignende mønster. Typisk afleveres de uden for bopælen/ejendommen, oftest til forretninger, efterfulgt af aflevering på genbrugsstation eller til kommunens miljøbil. Af undersøgelsen fremgår det også, at omkring 12% af batterierne bliver afleveret på bopælen/fællesarealer. I størrelsesordenen 10% af batterierne bortskaffes på anden måde end via de gængse afleveringsordninger (fx via dagrenovationen).

Storskrald og haveaffald

I alt angiver ca. 54% af respondenterne, at de får indsamlet storskrald på bopælen eller kan aflevere det på opsamlingssteder ved fællesarealer. Tallene er 39% for enfamilieboliger og 78% for etageboliger.

27% af husstandene i enfamilieboliger angiver, at de får indsamlet haveaffald på bopælen, og 10% angiver, at de afleverer haveaffald på fællesarealer.

Transportform er også for denne affaldsfraktion undersøgt. Som tidligere nævnt kan tallene opskaleres til befolkningen som helhed. Hvis dette gøres, estimeres det, at der årligt køres ca. 37 mio. km i bil af borgere (både husstande i enfamilieboliger og husstande i etageboliger), alene med det formål at transportere affald til genbrugsstationer og køre tilbage igen.

Miljøadfærd

Respondenter i enfamilieboliger, der hjemmekomposterer, har ikke en mere miljøvenlig haveadfærd (hvad angår brug af sprøjtemidler og kunstgødning) end respondenter, der ikke hjemmekomposterer.

Det er undersøgt, om der er forskel på respondenternes adfærd mht. valg af miljøvenlige varer, at undgå varer med PVC og at købe papirvarer af genbrugspapir for henholdvis den gruppe af respondenter, der foretrækker 2-delt indsamling af dagrenovationen, og den gruppe, der foretrækker usorteret indsamling. Dette viser bl.a., at der er flere af de respondenter, der foretrækker usorteret indsamling, der aldrig eller sjældent vælger en vare fremfor en anden, fordi emballage eller indhold af den valgte vare er mere miljøvenlig.

Hvad angår holdninger til genbrug og affaldssortering peger undersøgelsen på, at dette område har en meget høj grad af holdningsmæssig opbakning.
 

1. Dataindsamling og -bearbejdning

1.1 Spørgeskemaerne

Postal undersøgelse

Selve dataindsamlingen er foregået som en postal undersøgelse i Dansk HusstandsPanel. Dansk HusstandsPanel består af ca. 2.300 private husstande udvalgt af GfK Danmark. Ved udvælgelsen af panelhusstandene tages der bl.a. hensyn til urbanisering (land/by), husstandens størrelse, husmoders og husfaders alder og erhverv, familietyper (m./u. børn) mv. Der foretages løbende en balancering af panelet i forhold til den officielle statistik, ligesom repræsentativiteten sikres ved en årlig udskiftning af panelet på ca. 20%.

Udvælgelsen sikrer dog ikke 100% repræsentativitet mht. om husstandene bor i "landsgennemsnitlige" kommuner for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering. Selvom dette er en svaghed ved undersøgelsen, har vi alligevel valgt at opskalere enkelte særlig interessante forhold vedrørende husstandenes affaldsadfærd til befolkningen som helhed, dvs. til det samlede antal husstande i Danmark.

Etageboliger og enfamilieboliger

I undersøgelsen er der tale om to selvstændige spørgeskemaer; ét rettet mod etageboliger og ét rettet mod enfamilieboliger. Etageboliger i denne undersøgelse er defineret som: Lejlighed i etageejendom eller trefamiliehus, klublejlighed eller lejet værelse. Enfamilieboliger er defineret som: Enfamiliehus/rækkehus, landbrugsejendom og tofamiliehus. Ejer/ lejerforhold er ikke undersøgt.

Indholdet i de to spørgeskemaer er stort set identiske, dog er de tilrettet på den måde, at formuleringer i spørgsmål og svarmuligheder passer specifikt til boligtypen. Der er endvidere ingen spørgsmål angående afhentningshyppigheder samt tilfredsheden med disse for husstande i etageboliger, som må formodes at have mindre overblik over afhentningshyppigheder end husstande i enfamilieboliger. I forbindelse med hjemmekompostering/lokalkompostering er der også færre spørgsmål for husstande i etageboliger, hvor husstandene generelt må formodes at have et mindre overblik angående detaljer i ordningen (hvordan ordningen startede, hvorledes der komposteres o.l.). Begge skemaer kan ses bagest i rapporten med angivelse af den gennemsnitlige fordeling af besvarelserne.

Spørgeskemaerne er inddelt i 7 sektioner, med spørgsmål om:

	Dagrenovation
	Hjemmekompostering
	Glas og flasker
	Papir og pap
	Miljøfarligt affald
	Storskrald (og haveaffald)
	Adfærd og holdninger til miljøet. Spørgeskemaet er blevet testet i et prøvepanel af GfK Danmark forud for den egentlige undersøgelse.

1.2 Dataindsamling

Spørgeskemaet blev udsendt 24. april 1997, og de sidste spørgeskemaer blev returneret 7. maj 1997. Der blev sendt 2.021 skemaer ud og returneret 1.927. Alle husstande i panelet udfylder og indsender jævnligt spørgeskemaer til GfK Danmark og modtager præmier m.m., således at borgernes holdning til et emne for et spørgeskema ikke formodes at være styrende for, hvorvidt husstandene udfylder og tilbagesender det enkelte spørgeskema.

Dernæst er skemaerne blevet gennemgået, indtastet og evalueret af GfK Danmark med hensyn til kvalitet og udfyldelsesgrad. På denne baggrund er 22 returnerede spørgeskemaer blevet kasseret pga. mangelfuld besvarelse, 8 er returneret for sent og 2 er blanke. Dette giver herefter 1.895 brugbare spørgeskemaer, se nedenstående tabel.

Tabel 1.1: Oversigt over indkomne besvarelser

Besvarelsesprocenterne for begge husstandstyper er meget høje og ligger over det gennemsnit, man normalt ser hos GfK Danmark.

Respondenter og husstande

Alle præsenterede resultater i undersøgelsen er opgjort i forhold til de brugbare besvarelser. Når der refereres til svar i undersøgelsen, vil de oftest være opgjort i forhold til "respondenter" og enkelte steder i forhold til "husstande". Begge dele er udtryk for det samme.

1.3 Databearbejdning

Spørgsmålene og svarene fra spørgeskemaerne er alle indtastede i et databaseprogram, hvorfra der kan beregnes en gennemsnitlig procentvis fordeling af svar på de enkelte spørgsmål (se bilag).

Opskalering

For enkelte udvalgte svar er resultaterne, med forbehold, opskaleret til befolkningen som helhed. Dette er gjort på baggrund af data fra Danmarks Statistik (september 1996), hvor det fremgår, at der i Danmark findes 1.387.000 enfamilieboliger og 902.000 etageboliger.

Det skal bemærkes, at forholdet i antal respondenter fra hhv. enfamilieboliger og etageboliger ikke svarer helt til forholdet mellem antal enfamilieboliger og etageboliger i Danmark som helhed.

Baggrundsvariabler

Ud over fordeling af svar på enkeltspørgsmål muliggør databaseprogrammet fordelinger af svar efter diverse baggrundsvariabler om husstandene. Disse baggrundsvariabler er brugt for udvalgte spørgsmål. Fx spørgsmål der kan belyse, hvilke husstandstyper der er mest villige til at sortere, hjemmekompostere o.l.

Ud over boligform er der i dette projekt brugt baggrundsvariabler om:

	Den ældste i husstanden (som et udtryk for om husstandens voksne er yngre, midaldrende eller ældre)
	Om der er nogen hjemmegående eller ej (som et udtryk for den mængde fritid husstanden har (1)
	Om der er børn i husstanden

Implicitte baggrundsvariabler

Desuden ligger der implicit i undersøgelsen en række baggrundsvariabler mht. de affaldsordninger, husstanden har, idet der findes spørgsmål om tømningshyppigheder, tømningsformer etc.

Endvidere giver programmet mulighed for at krydse svar mellem de forskellige spørgsmål, således at det fx kan ses, om der er en sammenhæng mellem besøgshyppigheden på en genbrugsstation og afstanden dertil. Denne krydsning er foretaget mellem adskillige svar i dette projekt.

I undersøgelsen er der ikke foretaget statistiske tester for at undersøge, om en forskel mellem forskellige gruppers adfærd eller holdninger er statistisk signifikant.

Ved alle tabeller i undersøgelsen er der angivet, hvor stort antallet af besvarelser er for den procentvise fordeling, som vises i tabellen (n=x). Disse tal vil variere en smule pga. afrundinger.

Vægtede gennemsnit

Alle tal fra undersøgelsen er som udgangspunkt oprundede til nærmeste hele tal. Der vil enkelte steder være angivet i " størrelsesordenen" eller "cirka". Det gælder for tal, som fremkommer på baggrund af svar, hvor husstanden har skullet svare inden for et interval. Fx skal husstanden angive, hvor stor en andel af husstandens glas, flasker og skår der afleveres til genanvendelse: Er det langt det meste (over 90%), over halvdelen (mellem 55 og 90%) osv. På baggrund af disse typer svar (intervalsvar) er der udregnet et vægtet gennemsnit, hvor medianen for intervallerne er brugt. Disse vægtede gennemsnit må formodes at være behæftet med en større usikkerhed end eksakte svar fra husstanden. I kapitel 2, 3 og 4 angives det med note, om der er tale om vægtede gennemsnit.

Noter

1) Hjemmegående er defineret som, at der i husstanden findes en voksen person, der enten har deltidsudeerhverv mindre end 15 timer ugentligt, eller er hjemmearbejdende, pensionist, arbejdsløs, på orlov eller studerende.
 

2. Hovedresultater og praktiske anvisninger

Affaldsadfærd på 6 områder

Spørgepanelundersøgelsen beskriver befolkningens adfærd på følgende seks områder: Dagrenovation, kompostering, glas og flasker, papir og pap, miljøfarligt affald og storskrald/haveaffald. Inden for hvert af de seks områder er respondenterne (henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger) blevet bedt om at besvare en række spørgsmål, der beskriver deres adfærd, hvad angår sortering, kompostering, aflevering af affald, kørsel til genbrugsstationer m.m.

I dette kapitel er hovedresultaterne fra undersøgelsen præsenteret, og der gives samtidig en række forslag til forhold og indsatsområder, som affaldsplanlæggere kan se nærmere på.

2.1 Dagrenovation¹⁾

30% sorterer deres dagrenovation

I undersøgelsen angiver godt 30% af respondenterne, at de sorterer deres dagrenovation i en grøn del og i restaffald enten via centrale ordninger eller ved hjemmekompostering.

Langt hovedparten af disse er respondenter i enfamilieboliger. I undersøgelsen angiver 43% af respondenterne i enfamilieboliger og 16% af respondenterne i etageboliger, at de sorterer deres dagrenovation i en grøn del og i restaffald. Ud fra undersøgelsen må det konstateres, at der på landsplan stadigt er et betydeligt potentiale for at øge antallet af husstande, der sorterer den grønne del af dagrenovationen fra - især hvad angår etageboliger.

Høj grad af villighed til at sortere

Ud fra undersøgelsen kan det konstateres, at der generelt er en høj grad af villighed til at sortere dagrenovation i en grøn del og i restaffald. Samtidig er der en meget lille andel af de husstande, der i dag sorterer i disse to fraktioner, som ønsker at gå tilbage til usorteret indsamling. Således ønsker ca. 90% af de respondenter, der frasorterer den grønne del af dagrenovationen, at fortsætte med dette (ligeligt fordelt mellem etageboliger og enfamilieboliger).

Respondenter, der i dag ikke frasorterer den grønne del af dagrenovation, angiver for knap 60%'s vedkommende, at de foretrækker, at dagrenovation sorteres i en grøn del og i restaffald (ligeledes nogenlunde ligeligt fordelt mellem etageboliger og enfamilieboliger). Kun omkring 25% af disse respondenter angiver, at de ønsker at fortsætte med en usorteret indsamling.

Yngre og midaldrende især positive

Når man nærmere undersøger respondenter, der ikke sorterer i en grøn del og i restaffald, og inddeler dem i forskellige husstandstyper, kan det konstateres, at det især er de yngre og midaldrende, der er positive over for en evt. sortering af dagrenovationen. Især yngre og midaldrende i etageboliger (mellem 71 og 77% foretrækker sortering). De ældre er en smule mere forbeholdne, ca. 40% vil gerne sortere den grønne del af dagrenovationen fra (dette gælder både etage- og enfamilieboliger).

(Ill 2.1 - 3 Kb)

Mængden af fritid øger ikke interessen for sortering

Mængden af fritid ser ikke ud til at øge ønsket om sortering. Tværtimod ønsker en lidt større del af de udearbejdende at sortere i en grøn del og i restaffald. Dette gælder især i enfamilieboliger, hvor 64% af de husstande, hvor alle voksne er udearbejdende, foretrækker sortering i forhold til 47% i de husstande, hvor der mindst er én hjemmegående. Mængden af fritid ser altså ikke ud til at være bestemmende for, om respondenten ønsker at gå i gang med at sortere den grønne del af dagrenovationen fra. Også blandt børnefamilier er der en lidt større del, der ønsker at komme i gang med at sortere (ca. 10-15% flere) end i familier uden børn. Det er maske i højere grad indstillingen til affaldssortering, der bestemmer, hvor motiveret husstandene er, en indstilling som kan tænkes at være mere positiv i de yngre befolkningsgrupper, hvor der samtidig er flest udearbejdende, og børnefamilier.

Stor opbakning, uanset hvilken befolkningsgruppe de sorterende husstande tilhører

Men når husstandene først er kommet i gang med at sortere, er der ingen tvivl. Stort set alle (ca. 91%), uanset hvilken befolkningsgruppe de tilhører, vil gerne fortsætte med at sortere dagrenovationen i en grøn del og i restaffald. Dette stemmer godt overens med andre undersøgelser²⁾, som har vist, at folks holdning til kildesortering ændrer sig i en positiv retning, efter at de er kommet i gang med at sortere.

Målretning af information til de ældre

For kommuner, der ønsker at indføre sortering af dagrenovation (i grønt affald og i restaffald), bør det overvejes at målrette en del af informations- og motivationsarbejdet mod de ældre over 60 år, hvor der er en større andel af husstande end i de øvrige aldersgrupper, som ønsker at bibeholde en usorteret tømning. Samtidig skal sorteringsordningerne også rent praktisk være indrettet således, at der tages hensyn til de ældres fysiske kunnen. Det skal dog gentages, at der ikke ser ud til at være de store barrierer, når husstandene først er kommet i gang med at sortere i en grøn del og i restaffald - så ønsker de fleste at fortsætte med dette.

Lidt større tilfredshed med ugentlig tømning

Mellem 69% og 88% af respondenterne i enfamilieboliger er tilfredse eller meget tilfredse med tømningshyppigheden. Der er lidt større tilfredshed med tømningshyppigheden hos dem, der har ugentlig tømning i forhold til dem med 14-dages-tømning (ca. 10- 11% flere er meget tilfredse/ tilfredse i gruppen med ugentlig tømning).

Ikke overraskende er det derfor primært dem med 14-dages-tømning, der ønsker en hyppigere tømning (ca. 20% ønsker hyppigere tømning). For det grønne affald ønsker flere lidt hyppigere tømninger (27%).

Kommuner, der har indført 2-delt indsamling af dagrenovationen i enfamilieboliger, og som har 14-dages-tømning af den grønne fraktion, kan derfor overveje, hvorvidt der er behov for hyppigere afhentning af den grønne del af dagrenovationen, eventuelt i en valgmulighed for husstandene mellem ugentlig og 14-dages-tømning.

Lidt større tilfredshed med aflevering i skakt

I etageboliger, hvor husstandene ikke sorterer, er der lidt større tilfredshed blandt dem, der afleverer i skakt (88% er meget tilfredse/tilfredse), i forhold til dem, der afleverer dagrenovationen i gården (72% er meget tilfredse/tilfredse).

For etageboliger, der sorterer i grønt affald og i restaffald, er det vanskeligere at beskrive detaljer med hensyn til tilfredsheden med afleveringsformen, idet ca. 69% af boligerne afleverer de 2 fraktioner i affaldsbeholdere i ejendommens gård. Talmaterialet på de øvrige afleveringsformer, bliver derved meget spinkelt.

Foretrækker nuværende afleveringsform

Selvom folk umiddelbart tilkendegiver en større tilfredshed med skakt, har dette dog ikke den store indflydelse på, hvilken afleveringsform respondenterne angiver at foretrække, når de bliver spurgt om dette. Det er i undersøgelsen helt tydeligt, at respondenterne foretrækker den afleveringsform, de i forvejen har.

2.2 Kompostering¹⁾

75% i enfamilieboliger hjemmekomposterer

I undersøgelsen kan det ses, at 75% af respondenterne i enfamilieboliger sorterer dagrenovationen i grønt affald og i restaffald og samtidig angiver, at de hjemmekomposterer. Dette svarer til, at ca. 32% af respondenterne i enfamilieboliger hjemmekomposterer.

5% i etageboliger lokalkomposterer

32% af respondenterne i etageboliger, der sorterer i grønt affald og restaffald, angiver, at de lokalkomposterer den grønne del af husstandens dagrenovation, hvilket svarer til, at 5% af respondenterne i etageboliger lokalkomposterer. Detaljer vedrørende respondenter, der lokalkomposterer, er ikke refereret her, idet talmaterialet er meget spinkelt. Der henvises til kapitel 4, afsnit 4.2.

61% i enfamilieboliger i gang på eget initiativ

For respondenter i enfamilieboliger, der hjemmekomposterer, angiver 61%, at de er gået i gang på eget initiativ, mens 33% er gået i gang som følge af et kommunalt initiativ (kommunal udlevering, udlejning eller salg af kompostbeholder). Der ser ikke ud til at være bestemte husstandstyper, der er startet på eget initiativ, hvis man inddeler respondenterne efter de baggrundsvariabler, der er brugt i denne undersøgelse.

Målretning af information til etageboliger

Undersøgelsen peger således i retning af, at der stadig er et vist potentiale for at øge hjemmekomposteringen i enfamilieboliger. Hvad angår lokalkompostering ved etageboliger er der tilsyneladende et betydeligt uudnyttet potentiale. For kommunerne er der muligheder for at øge lokalkomposteringen ved at målrette information til husstande i etageboligerne, eventuelt i kombination med forskellige former for hjælp til at komme i gang.

(Ill 2.2 - 5 Kb)

Forskellige komposteringsformer

54% af respondenterne i enfamilieboliger, der hjemmekomposterer, hjemmekomposterer i en lukket kompostbeholder. 37% i en åben kompostbeholder (fx en rammekasse af træ). Mindst udbredt er hjemmekompostering i en bunke på jorden" (14%)(3).

Ved alle former for kompostering komposteres der for en stor del både haveaffald og grøn dagrenovation. Der er dog relativt flere (15-17%) blandt dem, der har en lukket kompostbeholder, der næsten udelukkende komposterer den grønne del af dagrenovationen, sammenlignet med dem der bruger en "åben" komposteringsform (åben beholder eller på jorden). Omvendt er der for de åbne komposteringsformer relativt flere, der udelukkende komposterer haveaffald.

Hvor meget hjemmekomposteres?

De respondenter, der hjemmekomposterer, angiver, at de komposterer ca. 72% af deres grønne komposterbare dagrenovation og ca. 74% af deres komposterbare haveaffald⁴⁾ . Respondenterne kan muligvis have overestimeret disse mængder samtidig med, at de muligvis bor i kommuner, hvor der er en større kommunal opbakning for hjemmekompostering. Men med et vist forbehold for undersøgelsens repræsentativitet mht. at have dækket en "landsgennemsnitlig" affaldshåndtering kan det anslås, at der omregnet til mængder hjemmekomposteres i størrelsesordenen 67.000 ton grøn dagrenovation årligt i enfamilieboliger i Danmark.

Respondenterne angiver, at de hjemmekomposterer ca. lige meget af den grønne dagrenovation, uanset om de har startet komposteringen på eget initiativ eller kommunalt initiativ. For haveaffaldet komposteres der ca. 20% mere i husstande, der er startet på kommunalt initiativ i forhold til husstande, der er startet på eget initiativ.

Et stort flertal komposterer både haveaffald og dagrenovation

87% af respondenterne i enfamilieboliger, der angiver, at de hjemmekomposterer, komposterer den grønne del af dagrenovationen. Et stort flertal af alle respondenter i enfamilieboliger, der hjemmekomposterer (ca. 77%), komposterer både haveaffald og dagrenovation. Der er dog flere (14%) blandt de respondenter, der har startet hjemmekompostering på eget initiativ, der næsten udelukkende komposterer haveaffald, sammenlignet med dem, der er startet på kommunalt initiativ. Omvendt er der blandt dem, der er startet på kommunalt initiativ, flere der næsten udelukkende komposterer grøn dagrenovation.

Husstande, der er startet på eget initiativ, har været i gang i længst tid

I forhold til det tidsrum husstandene har hjemmekomposteret, kan det konstateres, at husstande i enfamilieboliger tilsyneladende har været i gang i længere tid end husstande i etageboliger. Husstande i enfamilieboliger, der har startet komposteringen på eget initiativ, har været i gang i længst tid. Dette peger på, at hjemmekompostering er et ældre, mere ,,mættet" område, hvorfor kommunens indsats med fordel vil kunne sættes ind for at fremme lokalkompostering.

Mængderne stiger - især grøn dagrenovation

Husstandene angiver, at mængderne, der hjemmekomposteres, er stigende - især den grønne del af dagrenovationen. 38% af respondenterne i en familieboligerne angiver, at de har øget deres hjemmekompostering af grøn dagrenovation i løbet af den periode, de har komposteret. Kun ca. 3% angiver, at de har mindsket deres hjemmekompostering. 48% komposterer uændrede mængder.

Uafhængigt af hvor længe husstanden har komposteret, angiver 1-3%, at de komposterer mindre organisk affald i dag end tidligere. Tilkendegivelse af om man hjemmekomposterer mere, mindre eller en uændret mængde ser ikke ud til at hænge sammen med, om der er kommet færre eller flere personer i husstanden.

Svar går imod tidligere undersøgelser

Disse svar fra husstandene går dog imod tidligere undersøgelser⁵⁾, der viser, at hjemmekomposteringsmængden falder efter det første år, husstandene har været i gang. Respondenternes vurdering af sig selv skal muligvis tages med et vist forbehold (som alle andre steder i denne undersøgelse). En undersøgelse fra hjemmekomposteringsforsøg i Århus⁶⁾ har bl.a. vist, at folk i gennemsnit fejlsorterer en del grønt køkkenaffald, og dermed smider større mængder ud med restaffaldet, end de angiver.

2.3 Glas og flasker¹⁾

Respondenterne angiver i undersøgelsen, at de i gennemsnit afleverer ca. 80-81% af deres glasaffald (syltetøjs-, sildeglas etc.) til genanvendelse, ca. 86-87% af deres flasker (ikke pantflasker) og ca. 60-66% af deres skår⁴⁾. Enfamilieboliger har en højere afleveringsprocent for skår end etageboliger. Det skal igen bemærkes, at respondenterne kan have overestimeret disse mængder.

(Ill 2.3 - 5 Kb)

Ældre i etageboliger afleverer mest

Der synes stadig at være mulighed for at øge indsamlingsmængden, især for glas, hvorfor kommunerne især bør sætte ind med informationsvirksomhed på dette område. Det skal bemærkes, at unge respondenter (hvor den ældste i husstanden er under 30 år) afleverer den mindste andel skår og glasaffald til genanvendelse. I etageboliger er det især de ældre, hvor den ældste i husstanden er over 60 år, der afleverer en stor - i forhold til gennemsnittet - andel af skår og glas til genanvendelse.

Indsamling på bopælen

29% af respondenterne i enfamilieboliger får indsamlet glas og flasker på bopælen. Dette gælder for 46% af respondenterne i etageboliger (dvs. respondenterne afleverer glas og flasker i ejendommens gård eller på fællesarealer ved bopælen).

Overordnet set stemmer disse tal nogenlunde overens med de oplysninger, der kan fås om kommunernes henteordninger for glas og flasker i Videncentrets Kommune-database. I etageboliger er der dog flere respondenter i denne undersøgelse, der angiver, at de får indsamlet glas og flasker på bopælen. Dette kan muligvis hænge sammen med, at respondenterne medregner andre ordninger end kommunale, fx private "viceværtordninger", eller at nogle respondenter evt. kan have misforstået svarkategorien "afleveres på fællesarealer". Som tidligere skal det bemærkes, at undersøgelsen ikke sikrer 100% repræsentativitet mht., om respondenterne bor i "landsgennemsnitlige" kommuner for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering.

Ordninger bruges i kombination

63% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de benytter kuber på torve, ved forretninger o.l., og 32% angiver, at de benytter genbrugsstationer. Husstandene bruger altså flere forskellige ordninger i kombination med hinanden. Det samme gælder etageboliger, hvor 58% af respondenterne angiver, at de benytter kuber, og 4% angiver, at de benytter genbrugsstationer, når de skal af med glas og flasker.

Ældre og familier uden børn benytter især kuber

I enfamilieboliger er det de ældre samt respondenter uden børn, der især benytter kuber. Genbrugsstationer benyttes i højere grad af de 30-60-årige og børnefamilier.

Husstande i enfamilieboliger har længere til det hyppigst anvendte indsamlingssted for glas og flasker uden for bopælen (i gennemsnit ca. 1,8 km)(4) sammenlignet med husstande i etageboliger (i gennemsnit ca. 500 m)4). Det ses også, at husstande i etageboliger hyppigere afleverer glas og flasker uden for bopælen (i gennemsnit ca. 26 gange om året sammenlignet med enfamilieboliger (i gennemsnit ca. 19 gange om året)⁴⁾.

Afstanden influerer ikke på mængden fra enfamilieboliger

I enfamilieboliger er det tydeligt, at jo mindre afstanden til indsamlingsstedet uden for bopælen er, desto oftere benytter man det. Afstande under 5 km ser ikke ud til at influere på mængden af glas og flasker, der afleveres, hvilket sikkert hænger sammen med, at en stor del af respondenterne i enfamilieboliger kører i bil til indsamlingsstedet. Denne afstandstærskel kan kommunerne tage højde for i forbindelse med placering af kuber. Det skal dog tilføjes, at man ud over afstanden også skal tænke på en central placering af kuberne i forhold til borgernes transportmønster i øvrigt.

Billedet er ikke helt det samme for etageboliger, hvor indsamlingsstedet benyttes næsten lige ofte, og hvor der afleveres en næsten lige stor andel - uanset hvor langt væk indsamlingsstedet ligger fra bopælen. For etageboliger er der dog kun undersøgt afstande på maks. 500 m.

Flest skår afleveres på genbrugsstationer

I enfamilieboliger afleveres der tilsyneladende ca. lige store andele af respondenternes glas og flasker, uanset om det indsamles på bopælen, via kuber på torve, ved forretninger o.l. eller på genbrugsstationer. Det konstateres dog, at der afleveres en større andel skår (ca. 72% i forhold til et gennemsnit på ca. 66%)⁴⁾ , når skår afleveres på genbrugsstation. Dette kan muligvis hænge sammen med, at respondenterne medregner skåret planglas fra ombygninger o.l. til fraktionen skår.

I etageboliger er det tydeligere, at der tilsyneladende afleveres en større andel til genanvendelse, især skår og i nogen grad glas, når indsamlingen sker på bopælen sammenlignet med indsamling via kuber. Der afleveres ca. 10% flere skår, når disse indsamles på bopælen.

For kommuner, der har indsamlingsordninger for glas og flasker på bopælen ved enfamilieboliger, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om denne indsamling kan udgå. I forbindelse med dette skal man dog både over veje den miljøbelastning, der vil komme ved flere bilkørsler til indsamlingssteder uden for bopælen samt den store tilfredshed, der er med indsamlingsordninger på bopælen.

Stor tilfredshed med indsamling på bopælen

Mellem 80 og 90% af respondenterne, der får indsamlet glas og flasker på bopælen, er meget tilfredse eller tilfredse med dette (især etageboliger). For enfamilieboliger gælder dette både respondenter, der får indsamlet hver 14. dag og hver måned. Langt de fleste ønsker samtidig at bibeholde det nuværende tømningsinterval. Det er først, når respondenterne har en sjældnere tømning end en gang om måneden, at der er lidt færre respondenter, der er tilfredse, og flere som ønsker en hyppigere tømning Kommunerne kan derfor overveje at ændre evt. 14-dages-tømning til månedlig tømning, dog ikke sjældnere.

Husstande i enfamilieboliger bruger oftest bilen

Husstande i enfamilieboliger afleverer hyppigst glas og flasker uden for bopælen ved at køre i bil til afleveringsstedet (67%), efterfulgt af 20%, der går, og 10%, der cykler. De, der kører i bil, har den længste gennemsnitlige afstand til afleveringsstedet sammenlignet med dem, der cykler og går.

30% af respondenterne i enfamilieboliger angiver samtidig, at turen kun sker med det formål at aflevere flasker og glas.

Hvis man antager, at respondenterne ikke tager andre affaldsfraktioner med, når de afleverer flasker og glas, kan det på baggrund af undersøgelsens resultater beregnes, at husstande i enfamilieboliger i Danmark samlet kører i størrelsesordenen 12 mio. km om året alene med det formål at transportere glas og flasker til indsamlingsstedet og køre tilbage til deres hjem igen. For de husstande, der kører til indsamlingsstedet kun med det formål at aflevere glas og flasker (ca. 14% af alle enfamilieboliger i Danmark), svarer dette til ca. 63 km pr. husstand pr. år.

Man kunne på baggrund af dette undersøge, hvor mange km der i givet fald skulle køres, hvis kommunerne overgik til indsamling af enfamilieboligernes flasker og glas på bopælen og i den forbindelse beregne, om der kunne ske en mindskning af miljøbelastningen ved i højere grad at indsamle affaldet på bopælen.

Husstande i etageboliger går

I etageboliger går man oftest til indsamlingsstedet for glas og flasker (72%). 13% cykler, og kun 12% bruger bilen. 19% angiver, at turen kun sker med det formål at aflevere glas og flasker.

Stor tilfredshed med kubeordninger

Afstanden til kuberne ser i denne undersøgelse ikke ud til at have nogen betydning for respondenternes overordnede tilfredshed med kubeordningerne (gælder både etage- og enfamilieboliger).

Såvel respondenter i enfamilieboliger som i etageejendomme udtrykker stor tilfredshed med kubeordningerne til aflevering af glas og flasker. Størst er tilfredsheden med tilkørsels/adgangsforhold og afstand fra bolig. Mindre tilfredshed er der med rengøring af området omkring kuben, tømning og skiltning.

Villighed til farvesortering

Mellem 62 og 69% af respondenterne angiver, at de er villige til at farvesortere glas og flasker. Respondenter i etageboliger er mest positive.

De ældre er mest uvillige. Dette stemmer overens med, at der også i denne gruppe var mange, der var forbeholdne overfor at sortere dagrenovationen i en grøn del og i restaffald. Måske er det tanken om det ekstra besvær eller det, at den enkelte husstand ikke har så meget affald, der gør de ældre respondenter mere forbeholdne. Reelt set afleverer de jo en større del af deres glasaffald til genanvendelse end de øvrige husstandstyper.

2.4 Papir og pap¹⁾

Respondenterne angiver, at de i gennemsnit afleverer ca. 78-85% af deres papiraffald (aviser, reklametryksager etc.) til genanvendelse og ca. 55%-61% af deres papaffald til genanvendelse⁴⁾. Respondenterne i enfamilieboliger afleverer samlet lidt mindre af deres papiraffald og lidt mere af deres papaffald end respondenterne i etageboliger. Som for glas skal det bemærkes, at respondenterne kan have overestimeret disse mængder.

(Ill 2.4 - 4 Kb)

Potentiale for pap

Der synes stadig at være mulighed for at øge indsamlingsmængden, især hvad angår pap, hvorfor kommunerne især bør sætte ind med informationsvirksomhed på dette område. Der vil således især være mulighed for at indsamle større mængder pap til genanvendelse, hvis der opstilles deciderede papcontainere ved etageboliger eller evt. ved siden af papirkuberne, da det vil gøre det væsentlig lettere for borgere fra etageboliger at komme af med deres papaffald. I etageboliger bør informationen især rettes mod de yngre og midaldrende, idet de husstande, hvor den ældste er over 60 år, eller hvor der mindst er én hjemmegående, allerede i dag sorterer en stor andel (i forhold til gennemsnittet) af deres pap fra til genanvendelse.

Indsamling på bopælen

49% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de får indsamlet papir og pap på bopælen. Dette gælder for hele 81% af respondenterne i etageboliger (dvs. respondenterne afleverer papir og pap i ejendommens gård eller på fællesarealer ved bopælen). Der er, som for glas, lavet sammenstillinger til Videncentrets Kommune-database. Der er igen en god overordnet overensstemmelse for enfamilieboligerne, men langt flere respondenter i etageboliger i denne undersøgelse angiver at de får indsamlet papir på bopælen. Årsagerne til dette må formodes at være det samme som for glas, se afsnit 2.3.

Ordninger bruges i kombination

30% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de benytter kuber på torve, ved forretninger o.l., og 34% angiver, at de benytter genbrugsstationer. Som med glas bruges ordningerne altså i en kombination med hinanden. Det samme gælder etageboliger, hvor 18% af respondenterne angiver, at de benytter kuber, og 4% angiver, at de benytter genbrugsstationer til at aflevere papir og pap. Det er de samme husstandstyper, der oftest benytter henholdsvis kuber og genbrugsstationer både for glas (se afsnit 2.3) og papir.

Afstand til indsamlingssted

Som det også ses for glas har respondenter i enfamilieboliger længst til det hyppigst anvendte indsamlingssted for papir og pap uden for bopælen (enfamilieboliger: Ca. 2,2 km, etageboliger: Ca. 600 m⁴⁾ . Respondenter i etageboliger afleverer papir og pap uden for bopælen næsten dobbelt så hyppigt (i gennemsnit ca. 39 gange om året) som respondenter i enfamilieboliger (i gennemsnit ca. 23 gange om året)⁴⁾.

Afstand under 1 km giver større mængder

Som for glas benytter respondenter i enfamilieboliger oftere indsamlingsstedet jo mindre afstanden til det er. Samtidig afleveres der mere papir til genanvendelse, jo tættere indsamlingsstedet er på bopælen. Afstande under 1 km giver en højere indsamlingsmængde (ca. mellem 90% og 84% af respondenternes papir og papaffald) end gennemsnitsindsamlingsmængden" på ca. 78%, hvilket kommunerne evt. kan tage højde for i forbindelse med placering af kuber⁴⁾. Der er altså en lavere afstandstærskel for papir og pap end for glas og flasker, som husstande i enfamilieboliger gerne kører længere for at aflevere.

Pap følger andet mønster

Det samme kan ikke siges for fraktionen pap. Her afleveres den største mængde blandt de husstande i enfamilieboliger, der har mellem 500 m og 5 km til indsamlingsstedet. Dette hænger muligvis sammen med, at de indsamlingssteder, der er mellem 0,5 og 5 km væk fra husstanden, typisk er genbrugsstationer. Som det i det efterfølgende kan ses, afleveres der nemlig større fraktioner af pap på genbrugsstationer sammenlignet med andre indsamlingsformer.

Idet det er så få respondenter, der afleverer papir og pap uden for bopælen blandt etageboliger, er det ikke muligt at undersøge, hvilken indflydelse afstand til indsamlingssted uden for bopælen har for, hvor hyppigt man bruger indsamlingsstedet, og hvor store mængder der gennemsnitligt afleveres.

Mest pap på genbrugsstationen

I enfamilieboliger angiver respondenterne at aflevere ca. lige meget af husstandens papir, uanset om det indsamles på bopælen, via kuber på torve, ved forretninger o.l. eller på genbrugsstationer. Dette mønster er identisk med billedet for glas og flasker. For fraktionen pap afleveres der en tydelig større andel på genbrugsstationer (ca. 74%) sammenlignet med "gennemsnitsindsamlingsmængden" på ca. 61%⁴⁾, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at det rent praktisk er lettere at komme af med store mængder af pap på genbrugsstationerne.

I etageboliger er der en tendens til, at der afleveres en smule mere papir (ca. 88%) ved indsamling på bopælen sammenlignet med indsamling via kuber(ca. 8%)⁴⁾.

Som for glas kan det diskuteres om indsamlingen på bopælen burde udgå for enfamilieboliger. Overvejelserne mht. til dette er dog de samme: Vil der være en større miljøbelastning fra mere privat bilkørsel, og der er i forvejen en meget stor tilfredshed blandt respondenterne med indsamlingen på bopælen.

Stor tilfredshed med tømning på bopælen

Tilfredsheden ligger på 80-90% ligesom for glas, og er også her størst i etageboliger. Som for glas kunne kommunerne overveje at ændre en evt.14-dages-tømning af papir og pap til en månedlig tømning, idet respondenter med disse tømningsintervaller stort set er lige tilfredse, og mange ønsker at bibeholde nuværende tømningsinterval. Her skal der selvfølgelig tænkes på, at indsamlingsmateriellet tilsvarende skal ændres.

Tilfredsheden falder først, når respondenterne får tømt beholderen med papir og pap sjældnere end én gang om måneden.

Enfamilieboliger bruger oftest bil

Som for glas bruger respondenter i enfamilieboliger hyppigst bil (66%), 17% går, og 6% cykler, når man skal aflevere papir og pap uden for bopælen. Respondenter, der kører i bil, har den længste gennemsnitlige afstand til indsamlingsstedet i forhold til dem, der cykler og går.

41% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at aflevering af papir og pap oftest sker som en særlig tur kun med det formål for øje.

Estimeret antal bil-km på landsplan

Hvis man antager, at respondenterne ikke tager andre affaldsfraktioner med, når de afleverer papir og pap, kan det på baggrund af undersøgelsens resultater beregnes, at husstande i enfamilieboliger i Danmark samlet kører i størrelsesordenen 16 mio. km i bil om året, alene med det for mål at transportere papir og pap til indsamlingssteder uden for bopælen og køre tilbage til deres hjem igen. For de husstande, der kører til indsamlingsstedet kun med det formål at aflevere papir og pap (ca. 17% af alle enfamilieboliger i Danmark) svarer dette til ca. 66 km pr. husstand pr. år. Der kan, som for glas, laves beregninger på baggrund af dette for at se, om miljøbelastningen er mindre ved indsamling på bopælen.

Husstande i etageboliger går

I etageboliger går man oftest til indsamlingsstedet (62%). 20% bruger bil, og 9% cykler. 34% angiver, at transporten kun sker med det formål at aflevere papir og pap.

Tilfredshed med kubeordninger

Især respondenter i etageejendomme udtrykker tilfredshed med kuber på torve, ved forretninger o.l. til aflevering af papir og pap. 75% er overordnet set meget tilfredse eller tilfredse. Blandt respondenter i enfamilieboliger er der "kun" 64% tilfredse/meget tilfredse. Her er dog ikke flere utilfredse, men mange der ikke har besvaret spørgsmålet, eller som ikke finder det relevant.

Tilfredsheden med forhold ved kuberne er som for glas, se afsnit 2.3.

2.5 Miljøfarligt affald¹⁾

Olie- og kemikalieaffald afleveres uden for bopælen

Olie- og kemikalieaffald afleveres typisk uden for bopælen/ejendommen. 78% af olie- og kemikalieaffaldet i enfamilieboliger afleveres uden for husstanden, oftest på genbrugsstationer, efterfulgt af kommunens miljøbil og forretninger. 51% af olie- og kemikalieaffaldet fra etageboliger afleveres uden for husstanden, oftest til kommunens miljøbil, efterfulgt af genbrugsstation og forretninger.

10% af olie- og kemikalieaffaldet fra enfamilieboliger afleveres på bopælen (indsamles på bopælen, afleveres til vicevært/gårdmand eller afleveres i specialbeholdere på fællesarealer). Dette gælder for 25% af affaldet fra husstande i etageboliger.

Af undersøgelsen fremgår, at 6% af olie- og kemikalieaffaldet fra enfamilieboliger smides ud på anden måde end de gængse afleveringsordninger (fx via dagrenovation, via udhældning i afløb eller anden afhændelse). Dette gælder for 13% af affaldet i etageboliger.

(Ill 2.5 - 5 Kb)

Informationsindsats over for de unge

Der kan altså være behov for en forstærket informationsindsats, således at de mængder, der bortskaffes på anden vis, mindskes. En indsats som især bør rettes mod etageboliger og de yngre husstande (hvor den ældste i husstanden er under 30 år), idet det fremgår at være denne husstandstype, der især bortskaffer "på anden måde". De ældre smider mindst ud "på anden måde".

Tilfredshed med muligheder for at komme af med affald

Generelt er respondenterne tilfredse med deres muligheder for at komme af med olie- og kemikalieaffaldet. Mest tilfredse er respondenter i enfamilieboliger (77% er enten meget tilfredse eller tilfredse), mest utilfredse er respondenterne i etageboliger (57% er enten meget tilfredse eller tilfredse). Dette underbygger yderligere et behov for, at kommunerne forstærker indsatsen omkring forsvarlig bortskaffelse af olie- og kemikalieaffaldet i etageboliger.

Batterier afleveres oftest til forretninger

Batterierne afleveres typisk uden for bopælen/ejendommen. 78% af batterierne i enfamilieboliger afleveres uden for husstanden, oftest til forretninger, efterfulgt af aflevering på genbrugsstation og til kommunens miljøbil. 74% af batterierne fra etageboliger afleveres uden for husstanden, igen oftest til forretninger, efterfulgt af kommunens miljøbil og genbrugsstation.

12% af batterierne (gælder både enfamilieboliger og etageboliger) afleveres på bopælen (indsamles på bopælen, afleveres til vicevært/gårdmand eller afleveres i specialbeholdere på fællesarealer).

Af undersøgelsen fremgår, at 7% af batterierne fra enfamilieboliger smides ud på anden måde end de gængse afleveringsordninger (fx via dagrenovation eller anden afhændelse). Dette gælder for 12% af batterierne i etageboliger. Det skal dog bemærkes, at ikke alle batterier er klassificeret som "farlige".

Ældre smider mindst ud på anden måde

Undersøgelsen peger i retning af, at der kan være behov for en forstærket informationsindsats, således at de mængder, der bortskaffes på anden vis, mindskes. En indsats, som især kan rettes mod etageboliger. I etageboliger er det igen yngre husstande (hvor den ældste i husstanden er under 30 år), der især bortskaffer "på anden måde". Men også husstande, hvor alle voksne er udearbejdende, smider en større andel ud på anden måde sammenlignet med de husstande, hvor der er mindst en hjemmegående. De ældre er igen den gruppe, der smider mindst ud "på anden måde".

Generelt er der stor tilfredshed, mellem 79 og 84% af respondenterne er enten meget tilfredse eller tilfredse, med mulighederne for at komme af med batterier.

2.6 Storskrald og haveaffald¹⁾

Indsamling af storskrald mest udbredt i etageboliger

I enfamilieboliger angiver 39% af respondenterne, at de får indsamlet storskrald på bopælen. 8% angiver, at de afleverer storskrald på fællesarealer (opsamlingssteder ved bopælen). I etageboliger angiver langt flere (78%), at de får indsamlet storskrald på bopælen. Ca. 87% af de respondenter, der får indsamlet på bopælen, er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen, det gælder både respondenter i enfamilieboliger og etageboliger.

27% af respondenterne i enfamilieboligerne angiver, at de får indsamlet haveaffald på bopælen, og 10% angiver, at de afleverer haveaffaldet på fællesarealer. Mere end 80% af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med disse ordninger.

De respondenter, der afleverer storskrald eller haveaffald uden for bopælen, kører typisk dette til genbrugsstation.

De to husstandstyper har stort set lige langt til den genbrugsstation, de oftest benytter: Enfamilieboliger har ca. 4,2 km og etageboliger ca. 3,9 km⁴⁾ . Respondenter i enfamilieboliger benytter genbrugsstationen til aflevering af storskrald eller haveaffald ca. dobbelt så ofte som etageboliger (5 gange om året i forhold til 2 gange om året)⁴⁾ i og med, at de også har haveaffald, de skal af med.

(Ill 2.6 - 5 Kb)

Sammenhæng mellem afstand og brug af genbrugsstation

I enfamilieboliger er der en klar sammenhæng mellem afstand til genbrugsstation, og hvor ofte den benyttes. Respondenter, der benytter genbrugsstationen 1 gang om måneden, har i gennemsnit ca. 3 km til denne.

De respondenter, der benytter genbrugsstationen 1 gang om året eller sjældnere, har i gennemsnit ca. 6 km til denne. (Dette har ikke været muligt at undersøge for etageboliger, idet antallet af svar er for lille).

Bil benyttes for mere end 90%'s vedkommende. 85-86% af respondenterne angiver, at turen til genbrugsstationen kun sker med det formål at aflevere storskrald/haveaffald.

Estimeret antal bil-km på landsplan fra husstande i enfamilieboliger

Hvis man antager, at respondenterne ikke tager andre affaldsfraktioner med, når de afleverer storskrald/haveaffald, kan det på baggrund af undersøgelsens resultater beregnes, at husstande i enfamilieboliger i Danmark kører i størrelsesordenen 35 mio. km i bil om året alene med det formål at aflevere storskrald/haveaffald på genbrugsstationer og køre tilbage til hjemmet igen. For de husstande, der kører til genbrugsstationen kun med det formål at aflevere storskrald/haveaffald (ca. 55% af alle husstande i enfamilieboliger) svarer dette til ca. 45 km pr. husstand pr. år.

Som for glas og papir kunne det på baggrund af dette undersøges, hvor mange km der i givet fald skulle køres, hvis kommunerne overgik til indsamling af enfamilieboligernes storskrald og haveaffald på bopælen og i den forbindelse beregnes, om det kunne medføre en mindsket miljøbelastning at afhente storskrald og haveaffald på bopælen.

Langt færre bil-km fra husstande i etageboliger

Idet der er væsentligt færre respondenter i etageboliger, der benytter genbrugsstationer, bliver miljøbelastningen fra bilkørsel tilsvarende mindre.

På baggrund af undersøgelsens resultater kan det beregnes, at husstande i etageboliger i Danmark samlet kører ca. 2,5 mio. km i bil om året alene med det formål at aflevere storskrald på genbrugsstationer og køre tilbage til hjemmet igen. For de husstande, der kører til genbrugsstationen kun med det formål at aflevere storskrald (17% af alle husstande i etageboliger) svarer dette til ca. 16 km pr. husstand pr. år.

Størst utilfredshed med åbningstider

Hvad angår tilfredshed med genbrugsstationer kan det konstateres, at respondenter i enfamilieboliger er mest tilfredse, omend tilfredsheden også er høj hos respondenter i etageboliger, blot er her flere respondenter, der hverken er tilfredse eller utilfredse, evt. fordi de i mindre grad benytter genbrugsstationerne. Størst tilfredshed er der med genbrugsstationernes tilkørsels- og adgangsforhold, efterfulgt af skiltning og afstand fra bolig.

Størst utilfredshed er der med genbrugsstationernes åbningstider, hvorfor kommunerne bør overveje deres åbningstider (fx skæve åbningstider, periodevise åbningstider o.l.).

2.7 Miljøadfærd

Holdning til sortering og varekøb

I undersøgelsen indgår en række mere generelle miljøspørgsmål. Spørgsmålene vedrører respondenternes faktiske miljøadfærd, fx brug af sprøjtemidler, grønne indkøb m.m., og spørgsmål der skal afdække respondenternes holdninger til diverse miljøproblematikker. Spørgsmål og svar kan ses i spørgeskemaet, der sidder som bilag bag i denne rapport. En egentlig behandling og offentliggørelse af disse svar står Grøn Information for. I dette afsnit refereres kun til særlige sammenstillinger af udvalgte affaldsspørgsmål og miljøspørgsmål samt til holdninger om affaldssortering og genbrug.

Hjemmekompostering er ikke ensbetydende med mere miljøvenlig haveadfærd

Undersøgelsen peger ikke på, at de respondenter, der hjemmekomposterer, har en mere "miljøvenlig" haveadfærd, end dem som ikke hjemmekomposterer. Det viser sig bl.a. ved, at adfærden mht. at bruge sprøjtemidler i de to grupper stort set er ens, dvs. at det anvendes ca. lige ofte/sjældent. Med hensyn til brug af kunstgødning er der faktisk lidt flere i gruppen, der hjemmekomposterer, der angiver, at de bruger kunstgødning en gang i mellem eller for det meste - sammenholdt med dem, der ikke hjemmekomposterer.

Holdning til sortering og vareindkøb undersøgt

Det er i undersøgelsen undersøgt, om de respondenter, der foretrækker sortering af dagrenovationen (i grønt affald og restaffald), og de respondenter, som foretrækker usorteret indsamling af dagrenovationen, har forskellig adfærd mht.

	Valg af miljøvenlige varer (emballage og indhold)
	At undgå varer, der indeholder PVC
	At købe papirvarer af genbrugspapir

Her ses der især en forskel mht. valg af miljøvenlige varer (emballage og indhold) og i nogen grad mht. varer, der indeholder PVC. Således er der flere af de respondenter, der foretrækker usorteret indsamling, der aldrig eller sjældent vælger en vare frem for en anden, fordi emballage eller indhold af den valgte vare er mere miljøvenlig.

Holdningen til papirvarer næsten ens de to grupper

Forskellen mellem gruppen, der ønsker usorteret indsamling, og gruppen, der ønsker sorteret indsamling, er mindre i etageboliger, og når det handler om papirvarer. Dette kan måske skyldes, at udbuddet af papirvarer (toiletpapir m.m.) indeholdende genbrugspapir er stort, det er et af de "gamle" genbrugsprodukter, og at det ofte er billigt.

Stor holdningsmæssig opbakning i forhold til affald

Hvad angår holdninger til genbrug og affaldssortering peger undersøgelsen på, at dette område i meget høj grad bakkes op holdningsmæssigt.

Ca. 85% af respondenterne mener, at man bør affaldssortere, genbruge al emballage fra varerne, og at bøger, aviser etc. bør være lavet af genbrugspapir. Disse holdninger bekræftes tillige af den affaldsadfærd, respondenterne giver udtryk for i denne undersøgelse. Dette kan yderligere bekræftes af en undersøgelse fra Energimiljørådet), hvor bl.a. folks miljømæssige adfærd er undersøgt. Her lå den højeste scoring for adfærd i forbindelse med forskellige former for affaldssortering (aflevering af flasker, batterier etc. til genanvendelse) i forhold til anden miljøadfærd (energiforbrug, vandforbrug etc.).

Mindst opbakning, hvor miljø skal prioriteres frem for økonomi

Det er her værd at bemærke, at denne undersøgelse også viser, at der er mindst opbakning til grønne holdninger, hvor miljøet tydeligt skal prioriteres frem for privatøkonomien. Affaldssortering er således en billig måde at have den rigtige holdning på.

Flere adfærdsteoretiske undersøgelser i Danmark⁸⁾ viser også, at folk generelt har en meget positiv holdning over for genanvendelse. Man behøver ikke at udføre kampagner, hvor folk skal overtales til at kildesortere.

Det vigtigste er, at ordningerne er ordentligt tilrettelagt, at man orienterer grundigt om, hvordan sorteringen rent praktisk skal foretages, og at man orienterer om den miljømæssige gevinst ved at kildesortere.

Noter

1) Udvælgelsen sikrer dog ikke 100% repræsentativitet mht. om husstandene bor i "landsgennemsnitlige" kommuner for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering. Selvom dette er en svaghed ved undersøgelsen, har vi alligevel valgt at opskalere enkelte særlig interessante forhold vedrørende husstandenes affaldsadfærd til befolkningen som helhed, dvs. til det samlede antal husstande i Danmark.
2) "Forbrugeradfærdsundersøgelser med miljømæssigt sigte" Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1995.
3) De akkumulerede procenttal overskrider 100, idet flere respondenter praktiserer flere komposteringsformer.
4) Vægtede gennemsnit, se kap. 1.
5) "Ringkøbing kommunes 4-strømssystem", Arbejdsrapport nr. 19, 1995, Miljøstyrelsen.
6) "Evaluering af forsøg med hjemmekompostering", Århus Kommune, mag. 2. afd., Affaldskontoret, 1997.
7) "Energimiljørådets undersøgelse af befolkningens miljømæssige og energisparemæssige holdninger og adfærd", Energimiljørådet, 1997.
8) "Deltagelse i kildesortering af husholdningsaffald", M. Johansen og J. Thøgersen, 1991.
"The Behavioral Aspect of Recycling - the roots of support and participation", J. Thøgersen, 1994.
"Forbrugeradfærdsundersøgelser med miljømæssigt sigte", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1995.

(Ill 2.7 - 6 Kb)

3 Detaljeret gennemgang af svar
Enfamilieboliger

3.1 Dagrenovation¹⁾

Næsten 50% sorterer dagrenovationen

I spørgeskemaundersøgelsen angiver næsten halvdelen (43%) af respondenterne i enfamilieboliger, at de sorterer deres dagrenovation i en grøn del og i restaffald, mens lidt over halvdelen (56%) angiver, at de ikke gør det.

De fleste ønsker fortsat at sortere

Hvad angår villighed til at sortere dagrenovationen i en grøn del og i restaffald, angiver ca. 91% af de respondenter, der sorterer dagrenovationen, at de ønsker at fortsætte med dette, mens kun godt 4% angiver, at de ønsker at gå over til usorteret afhentning af deres dagrenovation.

De respondenter, der ikke sorterer dagrenovation, angiver for godt halvdelens vedkommende (56%), at de foretrækker, at dagrenovationen sorteres i en grøn del og i restaffald. Ca. 29% af disse respondenter foretrækker at fortsætte på denne måde.

Husstandstyper, der gerne vil i gang med at sortere

Hvis man ser på aldersfordelingen i husstande, der i øjeblikket ikke sorterer, ses der en tendens til, at det er aldersgruppen mellem 30 og 60 år, der er mest villige til at gå i gang med at sortere: Ca. 64% i forhold til 40% i gruppen over 60 år (gruppen under 30 år er for lille til, at man kan konkludere noget på dette grundlag), se figur 3.1. Udearbejdende er mere interesserede end de hjemmegående mht. at komme i gang med at sortere. Det samme gælder børnefamilier i forhold til husstande uden børn.

(Figur 3.1 - 7 Kb)

Figur 3.1: Fordelingen af respondenter i enfamilieboliger, der i øjeblikket ikke sorterer deres affald, der enten ønsker at fortsætte sådan eller som gerne vil sortere. Det skal bemærkes, at tallene i tabellen ikke giver 100%, idet svaret "ved ikke " ikke er vist.

Et sådant mønster eksisterer ikke for respondenter, der allerede sorterer. Her ønsker langt hovedparten (ca. 91%) uafhængigt af husstandstype at fortsætte med at sortere, og kun 3-4% ønsker at gå over til usorteret afhentning af dagrenovationen.

Ugentlig tømning mest udbredt hos dem, der ikke sorterer

For alle respondenter i enfamilieboliger, der ikke sorterer dagrenovationen, kan det konstateres, at ugentlig tømning er det mest udbredte tømningsinterval (82%) i forhold til 14-dages-tømning (17%). Ca. 1% har et andet interval, kender ikke intervallet eller har ikke besvaret spørgsmålet.

For respondenter, der sorterer dagrenovationen i en grøn del og restaffald, fremgår det, at den udendørsbeholder/sæk til grøn dagrenovation oftest tømmes hver fjortende dag (23%), efterfulgt af 16%, der angiver at få tømt ugentligt. 59% af respondenterne, der sorterer, angiver, at de hjemmekomposterer, og at den grønne sæk/beholder derfor ikke tømmes. Ca. 3% har et andet interval, kender ikke intervallet eller har ikke besvaret spørgsmålet.

Restaffaldet afhentes hyppigst hver 14. dag (51%) efterfulgt af ugentlig afhentning (42%).

Tilfredshed med tømningshyppigheden

For alle respondenter i enfamilieboliger, der ikke sorterer i en grøn del og restaffald, er der et flertal af respondenter, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres tømningshyppighed (89%). Der er lidt flere, der ønsker en hyppigere tømning (8%) end sjældnere tømning (3%).

De, der ønsker en hyppigere tømning, er især respondenter med 14-dages-tømning - 18% i forhold til 6% for dem med ugentlig tømning, se tabel 3.1. Der er også flere respondenter med ugentlig tømning, der er meget tilfredse eller tilfredse sammenlignet med respondenter der har 14 dages-tømning.

Tabel 3.1: Tilfredshed og ønsker vedr. tømning hos respondenter i enfamilieboliger, der ikke sorterer dagrenovationen. Bemærk at alle svar ikke er vist, hvorfor det samlede procenttal ikke giver 100.

Ønsker om hyppigere tømning blandt dem, der sorterer

For alle respondenter i enfamilieboliger, der sorterer i en grøn del og restaffald, er der ligeledes et flertal af respondenter, der er tilfredse eller meget tilfredse med tømningshyppigheden (69% er tilfredse eller meget tilfredse med tømningshyppighed for den grønne del, 82% er tilfredse eller meget tilfredse med tømningshyppighed for restaffaldet). Dog er der flere, der ønsker en hyppigere tømning (17%: Den grønne del, 12%: Restaffaldet), og kun få, der ønsker sjældnere tømning (ca. 3-5%).

Når man opdeler respondenterne med hensyn til om de har ugentlig eller 14-dages-tømning, fremgår det, at det primært er respondenter, der har 14-dages-tømning, der ønsker hyppigere tømning, se tabel 3.2. Der er samtidig flest meget tilfredse eller tilfredse i gruppen med ugentlig tømning - 9% flere end i gruppen med 14-dages-tømning. Der er også 11% flere utilfredse i gruppen med 14-dages-tømning sammenlignet med gruppen med ugetømning.

Tabel 3.2: Tilfredshed og ønsker vedr. tømning af den grønne del hos respondenter i enfamilieboliger, der sorterer dagrenovation. Bemærk at alle svar ikke er vist, hvorfor det samlede procenttal ikke giver 100.

Det samme mønster gør sig gældende for restaffaldet, se tabel 3.3. Også her er det respondenter med 14-dages-tømning, der ønsker en hyppigere tømning (21%), i forhold til respondenter med ugentlig tømning (3%). Tilfredsheden med tømningshyppigheden er dog næsten lige stor, uafhængig af frekvensen, men dog med lidt flere utilfredse i gruppen med 14-dages-tømning sammenlignet med gruppen med ugentlig tømning.

Tabel 3.3: Tilfredshed og ønsker vedr. tømning af restaffald hos enfamilieboliger, der sorterer dagrenovationen. Bemærk at alle svar ikke er vist, hvorfor det samlede procenttal ikke giver 100.

De fleste opbevarer den grønne del i en plastspand

61% af de respondenter, der frasorterer den grønne dagrenovation, angiver, at de opbevarer den grønne del i køkkenet i en plastspand, efterfulgt af 30%, der opbevarer den i en plastpose. 6% bruger papirspose. Grunden til, at så mange bruger plastspand, er muligvis, at mange respondenter i denne undersøgelse angiver, at de hjemmekomposterer.

Affaldsbeholder/sæk ud til skel/fællesareal

For alle respondenter i enfamilieboliger, der ikke sorterer dagrenovationen i en grøn del og i restaffald, fremgår det, at 15% selv sætter deres affaldsbeholder/sæk ud til skel/fællesarealer inden tømning. Dette lader ikke til at påvirke deres overordnede tilfredshed med tømningshyppigheden - andelen af meget tilfredse/tilfredse er ca. lige så stor (ca. 90%) i denne gruppe som i gruppen, der ikke sætter sækken ud til skel/fællesarealer.

26% af respondenterne, der sorterer dagrenovationen i grønt affald og restaffald, sætter sækken/beholderen med den grønne del af dagrenovationen ud til skel/fællesarealer inden tømning. Restaffaldet sættes ud til skel/fællesarealer inden tømning af 23% af disse respondenter. Dette ekstra besvær lader heller ikke her til at påvirke den overordnede tilfredshed med tømningshyppigheden. Der er ca. lige mange (mellem 79 og 83%) i grupperne, der sætter ud til skel, som i grupperne der ikke gør det, der er meget tilfredse/tilfredse med tømingshyppigheden.

3.2 Hjemmekompostering¹⁾

32% af husstandene i enfamilieboligerne hjemmekomposterer

I spørgeskemaundersøgelsen angiver 75% af respondenterne i enfamilieboliger, der sorterer i grønt affald og restaffald, at de samtidig hjemmekomposterer(2) . Dette svarer til, at 32% af alle enfamilieboliger hjemmekomposterer.

61% af de, der hjemmekomposterer er gået i gang med hjemmekompostering på eget initiativ, og 33% som følge af et kommunalt initiativ (kommunal udlevering, udlejning eller salg af kompostbeholder).

De respondenter, der har startet hjemmekompostering på eget initiativ, findes overvejende i aldersgruppen 30-60 år (61%), men der er kun meget få respondenter under 30 år (2%). I 50% af husstandene er der mindst én hjemmegående. Respondenterne består overvejende af familier uden børn. Sammenlignet med husstandskarakteristika for alle indkomne spørgeskemaer fra enfamilieboliger, skiller de, der er gået i gang med hjemmekompostering på eget initiativ, sig ikke ud fra en "gennemsnitsenfamiliebolig".

Former for hjemmekompostering

Godt halvdelen af de, der hjemmekomposterer (54%), benytter en lukket kompostbeholder. Den næstmest udbredte hjemmekomposteringsform er en åben kompostbeholder (fx rammekasse af træ), som benyttes af 37%. Mindst udbredt er hjemmekompostering i en bunke på jorden (14%). Når de akkumulerede procenttal overskrider 100, skyldes det, at nogle respondenter praktiserer flere former for kompostering.

Når man undersøger komposteringsform for respondenter, der er gået i gang med kompostering på eget initiativ, er billedet lidt anderledes. Her er åben beholder det mest udbredte (51%), efterfulgt af lukket beholder (30%). Mindst udbredt er dog igen at kompostere i en bunke på jorden (19%).

Komposteringsform og affaldstype

Ved alle komposteringsformer (åben beholder, lukket beholder, i en bunke på jorden) komposteres oftest både haveaffald og grøn dagrenovation (76-82%), se figur 3.2. Respondenter, der benytter lukkede kompostbeholdere, komposterer en lidt større del af den grønne dagrenovation sammenlignet med respondenter med andre komposteringsformer. Ved de "åbne" former (beholder eller på jorden) er der så til gengæld flere respondenter, der udelukkende komposterer haveaffald - mest udbredt for dem der komposterer i en bunke på jorden.

(Figur 3.2 - 26 Kb)

Figur 3.2: Fordelingen af respondenter, der næsten udelukkende komposterer haveaffald, grøn dagrenovation, eller både og - fordelt på komposteringsform. Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser

Der komposteres oftest både haveaffald og grøn dagrenovation

Når man ser på respondenterne generelt, hjemmekomposterer de oftest både haveaffald, og grøn dagrenovation (77%). 10% komposterer udelukkende haveaffald og 10% udelukkende den grønne del af dagrenovationen. Blandt de respondenter, der er startet med at kompostere på kommunalt initiativ (kommunal udlevering, udlejning eller salg af kompostbeholder), er der flere, der næsten udelukkende komposterer grøn dagrenovation (21%) i forhold til respondenter, der er startet på eget initiativ (5%). Omvendt er der flere respondenter, der er startet på eget initiativ, der udelukkende komposterer haveaffald (15%) sammenlignet med dem, der er startet på kommunalt initiativ (1%).

Mængder, der hjemmekomposteres

De, der hjemmekomposterer, angiver, at de i gennemsnit hjemmekomposterer ca. 74% af deres komposterbare haveaffald, og ca. 72% af deres grønne dagrenovation³⁾. Respondenterne kan muligvis have overestimeret disse mængder samtidig med, at de muligvis bor i kommuner, hvor der er en større kommunal opbakning for hjemmekompostering. Men med et vist forbehold for undersøgelsens repræsentativitet mht. at have dækket en "landsgennemsnitlig" affaldshåndtering kan det anslås, at omkring 67.000 ton dagrenovation fra enfamilieboliger i Danmark årligt bliver hjemmekomposteret. Det er her forudsat, at en gennemsnitshusstand i en enfamiliebolig årligt producerer 206 kg komposterbar dagrenovation.

Respondenter, der har påbegyndt hjemmekompostering på eget initiativ, komposterer i gennemsnit ca. 72% af deres grønne dagrenovation og ca. 61% af deres haveaffald³⁾. Respondenter, der har startet hjemmekompostering på kommunalt initiativ (kommunal udlevering, udlejning eller salg af kompostbeholder), komposterer i gennemsnit ca. 70% af deres grønne dagrenovation og ca. 81% af deres haveaffald.

Mere haveaffald fra husstande, der er startet på eget initiativ

Det ser således ud til, at respondenterne komposterer ca. lige meget af den grønne dagrenovation, uanset hvordan de er kommet i gang med hjemmekomposteringen. Men for haveaffaldet komposteres der ca. 20% mere i husstande, der er startet på kommunalt initiativ, i forhold til husstande, der er startet på eget initiativ.

Hvor længe har husstandene komposteret?

61% af de respondenter, der hjemmekomposterer, har gjort det i mere end 3 år. Ca. 22% har gjort det mellem 1 og 3 år, og 13% angiver at have hjemmekomposteret i mindre end 1 år. Det er især blandt de respondenter, der er startet med at hjemmekompostere på eget initiativ, at der findes respondenter, som har komposteret i lang tid: 83% har komposteret i mere end 3 år, og kun 1% har komposteret i mindre end 1 år. Dem, der er startet på kommunalt initiativ, fordeler sig næsten ligeligt mht. varigheden i de 3 grupper: < 1 år, 1-3 år og > 3 år.

Mængderne stiger, især grøn dagrenovation

Respondenterne angiver, at mængden af såvel haveaffald og grøn dagrenovation, der hjemmekomposteres, er stigende. Mest markant hvad angår grøn dagrenovation, hvor ca. 38% af respondenterne angiver, at de har øget deres hjemmekompostering, mod ca. 3% der angiver, at de har mindsket deres hjemmekompostering af grøn dagrenovation. 48% har ikke ændret deres hjemmekomposteringsandel.

For haveaffaldet er det lidt mindre markant. 69% har ikke ændret mængden af haveaffald, der komposteres, 21% komposterer mere, og 2% mindre.

Andre projekter har vist modsat tendens

Det skal til dette tilføjes, at andre projekter⁵⁾ har vist en modsat tendens, nemlig at hjemmekomposteringsmængden falder, når folk har hjemmekomposteret i mere end et år. Man skal her, som alle andre steder i undersøgelsen, være opmærksom på, at det er respondenternes egen vurdering, der kommer til udtryk, og at denne kan være farvet af, at man ønsker at være mere "miljøpositiv", end man er. En undersøgelse fra forsøg i Århus⁶⁾ viser endvidere, at folk ofte fejlsorterer og smider en større mængde organisk affald ud med restaffaldet, end de selv angiver.

Mængder øges især hos dem, der har komposteret i kort tid

I denne undersøgelse er det især respondenter, der har komposteret mindre end 1 år, der angiver, at de komposterer mere grøn dagrenovation i dag (62%), se tabel 3.4. Omvendt er det respondenter, der har komposteret i mere end 3 år, der især angiver, at der ikke er sket en ændring i mængden af komposteret grøn dagrenovation (59%). I de 3 grupper ( < 1 år, 1-3 år, > 3 år) er der ca. lige få (2-3%), der angiver, at der skulle være sket et fald i mængden af komposteret grøn dagrenovation.

For haveaffaldet er billedet det samme. 81% af dem, der har komposteret haveaffald i mere end 3 år, komposterer samme mængde haveaffald i dag, som de altid har gjort. Her er det igen kun en meget lille andel, der angiver, at de komposterer mindre i dag end tidligere.

Tabel 3.4: Hvor mange komposterer mere, mindre eller uændret i forhold til, hvor lang tid de har komposteret. Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Antal personer i husstanden uden betydning

Det ser ikke ud til, at en forøgelse af antallet af personer i husstanden er årsag til, at nogle respondenter angiver, at de hjemmekomposterer mere i dag end tidligere. I gruppen, som komposterer mere (enten haveaffald eller grøn dagrenovation) i dag end tidligere, og i gruppen, der komposterer en uændret mængde, er tilgangen/frafaldet af personer i husstanden (procentmæssigt) ca. lige stor. Gruppen, der komposterer en mindre mængde, er antalsmæssigt for lille til, at man kan konkludere noget på baggrund af dette.

3.3 Glas og flasker¹⁾

Mængden af glas, flasker og glasskår til genanvendelse

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen³⁾ afleverer respondenter i enfamilieboliger i gennemsnit glas til genanvendelse i følgende omfang:

	Ca. 81% af deres glasaffald (syltetøjs-, sildeglas mv.)
	Ca. 87% af deres flasker (ikke pant-flasker)
	Ca. 66% af deres glasskår

Tallene dækker både det glasaffald, respondenterne afleverer i kuber, på genbrugsstationer m.m., samt det glasaffald, de får afhentet på bopælen. Da der er tale om mængder, kan respondenterne have overestimeret.

Respondenterne angiver, at de afleverer en større mængde glas og flasker til genanvendelse end tidligere. 34% angiver, at de afleverer større mængder glas og flasker i dag end for et år siden, 2% angiver, at de afleverer mindre mængder, 59% angiver, at de afleverer den samme mængde som tidligere.

Hvis man undersøger, hvilke mængder de forskellige husstandstyper sorterer fra til genanvendelse, er det respondenter, hvor den ældste i husstanden er under 30 år, der afleverer den mindste mængde skår - se figur 3.3. Der er ingen nævneværdig forskel mellem de øvrige husstandstyper i denne undersøgelse (børnefamilie eller ej, hjemmegående eller ej).

(Figur 3.3 - 24 Kb)

Figur 3.3: Den gennemsnitlige andel af glas, flasker og skår, som angives at blive afleveret til genanvendelse (alle ca. tal og vægtede gennemsnit) fordelt efter alder på den ældste i husstanden.

Aflevering af flasker og glas

29% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de får indsamlet flasker og glas på bopælen. Overordnet set stemmer disse tal nogenlunde overens med de oplysninger, der kan fås om kommunernes henteordninger for glas og flasker i Videncentrets Kommune-database.

63% af respondenterne benytter kuber på torve, ved forretninger o.l. 32% angiver, at de benytter bemandede genbrugsstationer. Respondenterne benytter altså ofte flere forskellige ordninger i kombination med hinanden.

Afleveringsintervaller (udenfor bopælen)

De intervaller, hvormed respondenterne i enfamilieboliger afleverer glas og flasker i kuber og på genbrugsstationer, varierer meget. Gennemsnitligt afleverer en husstand i enfamilieboliger glas og flasker ca. 19 gange om året³⁾.

Husstande i enfamilieboliger har i gennemsnit ca. 1,8 km til det hyppigst anvendte indsamlingssted for glas og flasker.

Indsamlingsteder benyttes oftest, når de ligger tæt på

Hvis man ser på afstanden til indsamlingsstedet, og hvor ofte der afleveres glas og flasker uden for bopælen, er der en klar sammenhæng. Jo tættere indsamlingsstedet er på bopælen, jo oftere kommer man der, jf. tabel 3.5.

Tabel 3.5: Afstand til det oftest benyttede indsamlingssted udenfor bopælen og antal gange (alle ca. tal og vægtede gennemsnit) respondenten angiver at aflevere glas og flasker udenfor bopælen om året.

Afstand uden betydning for mængderne

Det ser ikke ud til, at afstanden har nogen væsentlig betydning for den samlede mængde af glas, flasker og skår respondenterne angiver at aflevere. Der er dog et mindre fald i afleverede mængder, for respondenter der har mere end 5 km til det hyppigst anvendte afleveringssted, jf. tabel 3.6. Der ses allerede et mindre fald i andelen af glas, der afleveres til genanvendelse, når respondenterne har mere end 1-5 km til indsamlings stedet.

Tabel 3.6: Afstand til det oftest benyttede indsamlingssted samt mængden af husstandens glas, flasker og skår (alle ca. tal og vægtede gennemsnit), som angives afleveret til genanvendelse.

Afleveringssteder

Respondenter i enfamilieboliger, der afleverer glas og flasker uden for bopælen, afleverer hyppigst i kuber på torve, ved forretninger mv. (69%), efterfulgt af bemandede genbrugsstationer (26%).

Hvem benytter indsamlingsstederne?

Fordelt på husstandstyper ser det ud til at de ældre samt husstande uden børn, i lidt højere grad end de andre grupper benytter kubeordninger. Omvendt benyttes genbrugsstationerne mere af de 30-60 årige og af børnefamilier, se tabel 3.7.

Tabel 3.7: Andel af respondenter fordelt efter husstandstype, der hyppigst bruger kuber eller genbrugsstationer Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Indsamling kontra aflevering

Det kunne forventes, at indsamling på bopælen giver mere end indsamling via kuber på torve, ved forretninger o.l. og indsamling via genbrugsstationer. Det er dog ikke det, som respondenterne selv oplyser, jf. tabel 3.8. For skårs vedkommende indsamles der mest på genbrugsstationerne, sandsynligvis fordi en stor del af dette er planglas fra ombygninger o.l.

Tabel 3. 8: Den mængde af husstandens glas, flasker og skår (ca. tal), som angives afleveret til genanvendelse, fordelt på husstandens oftest benyttede indsamlingsform (det formnodes, at de, der får indsamlet på bopælen, oftest benytter denne ordning).

Transportform

Husstande i enfamilieboliger afleverer hyppigst glas og flasker uden for bopælen ved at køre i bil til afleveringsstedet (67%), efterfulgt af 20% der går, og 10% der cykler.

For de, der kører i bil, er den gennemsnitlige afstand 1,8 km, for de gående 300 m, og for de cyklende 700 m³⁾.

Når husstande i enfamilieboliger afleverer glas og flasker uden for bopælen, sker det hyppigst som et stop på en tur, der alligevel skulle have fundet sted. Samlet angiver 66% af respondenterne, at turen med glas og flasker er en del af en bytur, mens 30% angiver, at turen kun finder sted med det formål at aflevere glas og flasker.

Estimeret antal bil-km på landsplan

29% af de, der kører i bil til indsamlingsstedet, kører kun med det formål at aflevere glas og flasker. Disse respondenter har i gennemsnit 2,6 km til indsamlingsstedet og benytter det gennemsnitligt 12 gange om året³⁾. Hvis man opskalerer dette til landsplan, betyder det, at ca. 190.000 husstande i enfamilieboliger i Danmark samlet kører i størrelsesordenen 12 mio. km i bil om året, alene med det formål at transportere glas og flasker til indsamlingssteder og køre tilbage til deres hjem igen. For disse husstande (ca. 14% af alle enfamilieboliger i Danmark) svarer dette til ca. 63 km pr. år pr. husstand.

Det forudsættes her, at respondenterne kun kører med glas og flasker til indsamlingsstedet og ikke tager andre affaldsfraktioner med.

Stor tilfredshed med kubeordninger

80% af de respondenter i enfamilieboliger, der afleverer glas og flasker i kuber på torve, ved forretninger o.l., er overordnet set tilfredse eller meget tilfredse med kubeordningerne.

Respondenterne er mest tilfredse med tilkørsels/adgangsforhold og afstand fra bolig, men mindre tilfredse med rengøring, skiltning og tømning.

Tilfredshed hænger tilsyneladende ikke sammen med afstand

Det er ligeledes undersøgt, om afstanden til kuber har nogen betydning for respondenternes overordnede tilfredshed med kubeordningerne. Forskellen i tilfredshed er dog ikke ret stor. Respondenter, der har mellem 0-500 m til kuberne, er for 93%'s vedkommende meget tilfredse eller tilfredse med ordningerne. Respondenter, der har mellem 500 m og 5 km til kuberne, er for 85%'s vedkommende meget tilfredse eller tilfredse med kubeordningerne - til gengæld er der flere i denne gruppe, der hverken er utilfredse eller tilfredse. Respondenter, der har over 5 km til kuberne, er for lille en gruppe rent antalsmæssigt til at vurdere yderligere ud fra.

Hvor ofte finder indsamling på bopælen sted?

Respondenterne angiver, at indsamling af glas og flasker på bopælen gennemsnitligt finder sted ca. en gang om måneden (ca. 16 gange pr. år)³⁾. Mere end 80% af de, der får indsamlet glas og flasker på bopælen, ønsker, at tømningen skal foretages med samme interval som i dag. 6% ønsker, at tømningen skal foretages hyppigere, 1% at tømningen skal foretages sjældnere. Mere end 80% angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med indsamlingen af glas og flasker på bopælen.

Tilfredshed med tømningsinterval

Hvis man undersøger tilfredshed med indsamlingen på bopælen for henholdsvis respondenter med månedlig og 14 dages tømning, er der i begge grupper en meget stor andel, der er meget tilfredse eller tilfredse, og som ønsker, at den nuværende tømningshyppighed skal bibeholdes, se tabel 3.9. Hos de respondenter, der har en sjældnere tømning, er der færre, der er meget tilfredse eller tilfredse (17% færre er meget tilfredse eller tilfredse) og 19% ønsker en hyppigere tømning.

Tabel 3.9: Tilfredshed med indsamlingen af glas og flasker samt ønsker til tømning. Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Villighed til at farvesortere

62% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de er villige til at sortere glas og flasker i forskellige farver. Ca. 22% svarerne til spørgsmålet, og 16% har ingen mening om dette.

Hvis man undersøger, hvilke typer husstande der er villige henholdsvis ikke villige til at frasortere glas og flasker, er der lidt flere blandt de ældre (over 60 år), der er uvillige - se figur 3.4. Forskellene mellem de øvrige husstandstyper er ikke ret store og derfor ikke vist her.

(Figur 3.4 - 23 Kb)

Figur 3.4: Villighed til farvesortering i forhold til alder på den ældste i husstanden. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100 alle steder, idet manglende besvarelser ikke er medtaget.

3.4 Papir og pap¹⁾

Mængder af papir og pap til genanvendelse

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen³⁾ afleverer respondenter i enfamilieboliger i gennemsnit papir og pap til genanvendelse i følgende omfang:

	Ca. 78% af deres papiraffald
	Ca. 61% af deres pap

Det skal bemærkes, at i og med der er tale om mængder, kan respondenterne have overestimeret.

Tallene omhandler såvel det pap- og papiraffald, som respondenterne afleverer i kuber, til genbrugsstationer m.m., som det pap- og papiraffald, de får afhentet på bopælen.

Respondenterne angiver, at de afleverer en større mængde pap- og papiraffald til genanvendelse end tidligere. 34% angiver, at de afleverer en større mængde i dag end for et år siden, 4% angiver, at de afleverer en mindre mængde, 57% angiver, at de afleverer den samme mængde som tidligere.

Hvis man undersøger, hvilke mængder de forskellige husstandstyper sorterer fra til genanvendelse, afleveres der stort set en lige stor procentdel til genanvendelse uanset husstandstype.

Indsamling på bopælen

49% af respondenterne i enfamilieboliger angiver at få indsamlet papir og pap på bopælen. Overordnet set stemmer disse tal nogenlunde overens med de oplysninger, der kan fås om kommunernes henteordninger for papir i Videncentrets Kommune-database.

Aflevering i kuber og på genbrugsstationer

30% af respondenterne benytter kuber ved torve, forretninger o.l., 34% benytter genbrugsstationer. Husstandene bruger altså ofte flere ordninger i kombination med hinanden.

Afleveringsintervaller (Udenfor bopælen)

De intervaller, hvormed husstande i enfamilieboliger afleverer papir og pap i kuber og på genbrugsstationer, varierer meget. I gennemsnit afleverer en husstand papir og pap ca. 23 gange om året³⁾.

Respondenter i enfamilieboliger har i gennemsnit 2,2 km til det hyppigst anvendte indsamlingssted for papir og pap³⁾.

Hvis man ser på afstanden til indsamlingsstedet, og hvor ofte der afleveres papir og pap uden for bopælen, er der en klar sammenhæng. Jo tættere indsamlingsstedet er på bopælen, jo oftere kommer man der, jf. tabel 3.10.

Tabel 3.10: Afstand til det oftest benyttede indsamlingssted udenfor bopælen og antal gange (ca. -tal og vægtede gennemsnit) respondenterne angiver at aflevere papir og pap om året.

For papiraffaldet kan det desuden ses, at jo længere respondenten har til indsamlingsstedet, jo mindre papir afleveres der til genanvendelse, se tabel 3.11. For pap er billedet mere diffust. De, der har mellem 500 m og 5 km til indsamlingsstedet, afleverer faktisk mere til genanvendelse, end de, der har meget kort eller meget langt til indsamlingsstedet. Dette hænger muligvis sammen med, at der afleveres den største mængde af pap på genbrugsstationerne, se senere.

Tabel 3.11: Afstand til det oftest benyttede indsamlingssted samt afleveret mængde af husstandens papir og pap (ca. -tal, vægtede gennemsnit).

Afleveringssteder

Respondenter i enfamilieboliger, der afleverer papir og pap uden for bopælen, benytter i næsten lige høj grad kuber på torve, ved forretninger o.l. (41%) som bemandede genbrugsstationer (43%).

Hvem benytter indsamlingsstederne?

Fordelt på husstandstyper er det de ældre og de husstande uden børn, der oftest benytter kubeordninger, se tabel 3.12. Omvendt benyttes genbrugsstationer i højere grad af de 30-60 årige og af børnefamilier.

Tabel 3.12: Andel af respondenter fordelt på husstandstyper, der hyppigst bruger kuber eller genbrugsstationer. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Indsamling kontra aflevering

Det kunne forventes, at indsamling på bopælen giver større mængder end indsamling via kuber og genbrugsstationer. Dette lader dog ikke til at være tilfældet i henhold til respondenternes egne oplysninger, se tabel 3.13. Der afleveres mest pap på genbrugsstationerne, hvilket sandsynlig vis hænger sammen med, at det rent praktisk er sværere at afleverere store mængder af pap i kuber.

Tabel 3.13: Den mængde papir og pap (ca. -tal, vægtede gennemsnit) respondenterne angiver at aflevere til genanvendelse fordelt efter den indsamlingsform, respondenterne oftest benytter (det formodes, at de, der får indsamlet på bopælen, oftest benytter denne ordning).

Transportform

Husstande i enfamilieboliger afleverer typisk papir og pap uden for bopælen ved at køre i bil til indsamlingsstedet (66%), efterfulgt af 17% der går, og 6% der cykler.

For de, der kører i bil, er den gennemsnitlige afstand til det hyppigst anvendte indsamlingssted 2,8 km, for de gående er det 200 m³⁾.

Når husstande i enfamilieboliger afleverer papir og pap uden for bopælen, sker det ofte som en særlig tur kun med det formål af aflevere papir og pap (47%). Men ca. 41% angiver, at turen er en del af en tur, der alligevel skulle have fundet sted.

Estimeret antal bil-km på landsplan

51% af de respondenter, der kører i bil til indsamlingsstedet, kører kun med det formål at aflevere papir og pap. Disse respondenter har gennemsnitlig 3,0 km til indsamlingsstedet og benytter det gennemsnitligt 11 gange om året³⁾ . Hvis man opskalerer disse resultater til befolkningen som helhed, betyder det, at ca. 238.000 husstande i enfamilieboliger i Danmark samlet kører ca. 16 mio. km i bil om året, alene med det formål at transportere papir og pap til indsamlingssteder uden for bopælen og køre tilbage til deres hjem igen. For disse husstande (ca. 17% af alle enfamilieboliger i Danmark) svarer det til 66 km/husstand/år.

Det er her forudsat, at respondenterne kun kører med papir og pap til indsamlingsstedet og ikke tager andre affaldsfraktioner med.

Tilfredshed med kubeordninger

64% af de respondenter i enfamilieboliger, der afleverer papir og pap i kuber på torve, ved forretninger o.l., er overordnet set tilfredse eller meget tilfredse med kubeordningerne. Det skal tilføjes, at 23% ikke har besvaret spørgsmålet eller ikke finder det relevant.

Respondenterne er mest tilfredse med tilkørsels/adgangsforhold og afstand fra bolig, mindre tilfredse med tømning, rengøring og skiltning.

Det er desuden undersøgt, om afstanden til kuber har nogen betydning for respondenternes overordnede tilfredshed med kubeordningerne. Dette kan dog kun lade sig gøre at undersøge for 2 af grupperne, og viser, at 94% af de, der har under 100 m til kuberne, er meget tilfredse eller tilfredse med ordningerne. Mens der blandt de, der har mellem 100 og 500 m til kuberne, er 87% meget tilfredse eller tilfredse.

Hvor ofte finder indsamling på bopælen sted?

Indsamling af papir og pap på bopælen finder i gennemsnit sted ca. en gang månedligt. Indsamlingsintervallet er ca. 15 gange pr. år³⁾ 77% af de, der får indsamlet papir og pap på bopælen, ønsker at tømningen skal foretages med samme interval som i dag. 12% ønsker, at tømningen skal foretages hyppigere, knap 1% at tømningen skal foretages sjældnere. 84% angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med indsamlingen af papir og pap på bopælen.

Tilfredshed og tømningsinterval

Tilfredsheden i forhold tømningsinterval viser, at der er en meget stor andel både blandt respondenter med 14-dages-tømning og respondenter med månedlig tømning, der er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen på bopælen, se tabel 3.14. Hos respondenter med sjældnere tømning er andelen af de meget tilfredse eller tilfredse lidt mindre, men der er til gengæld flere, der hverken er tilfredse eller utilfredse. Blandt dem med sjældnere tømning findes også en forholdsvis stor andel (23%), der ønsker en hyppigere tømning.

Tabel 3.14: Tilfredshed med indsamlingen af papir og pap samt ønsker til tømning. Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

3.5 Miljøfarligt affald¹⁾

Hvor meget olie- og kemikalieaffald indsamles, og hvor meget afhentes

Ca. 10% af husstandenes olie- og kemikalieaffald bliver ifølge respondenterne indsamlet på bopælen, afleveret i specialbeholdere på fællesarealer eller afleveret til vicevært/gårdmand. Ca. 78% af affaldet afleverer respondenterne uden for bopælen. Ca. 6% smides ud på anden måde (fx via dagrenovationen, via udtømning i afløb eller anden afhændelse). Desuden er det for ca. 6% af affaldet ikke oplyst, hvorledes husstanden skaffer sig af med det.

Genbrugsstation benyttes oftest

Olie- og kemikalieaffald fra enfamilieboliger afleveres oftest på genbrugsstation (ca. 56%) efterfulgt af aflevering til kommunens miljøbil (ca. 17%) og forretninger (ca. 5%).

Husstandstyper og deres brug/manglende brug af ordninger

Når man undersøger afleveringsformer for forskellige husstandstyper, afleverer de ældre (over 60 år) lidt mere olie- og kemikalieaffald til kommunens miljøbil, se tabel 3.15. De 30-60 årige afleverer en større mængde (ca. 10% mere) til genbrugsstationerne sammenlignet med de ældre. De ældre smider tilsyneladende mindst ud på anden måde (ca. 2%). Forskelle mellem hjemmegående/ikke hjemmegående og børnefamilie/ikke børnefamilie er ikke vist, idet der ikke er nogen væsentlige forskelle mellem grupperne.

Tabel 3.15: Gennemsnitlig andel af husstandenes olie- og kemikalieaffald (afrundede ca. -tal), der afleveres til de nævnte afleveringsformer, fordelt efter alder på den ældste i husstanden.

Ca. 77% af de adspurgte respondenter i enfamilieboliger angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at komme af med olie- og kemikalieaffald. Mindre end 6% er utilfredse eller meget utilfredse.

Hvor mange batterier indsamles og hvor mange afleveres

Ca. 12% af batterierne fra enfamilieboliger bliver indsamlet på bopælen, afleveret i specialbeholdere på fællesarealer eller afleveret til vicevært/gårdmand. Respondenterne afleverer ca. 78% af deres batterier uden for bopælen. Ca. 7% smides ud på anden måde (fx via dagrenovation eller anden afhændelse). Desuden er det for ca. 3% af batterierne ikke oplyst, hvordan husstanden bortskaffer disse.

Forretninger benyttes oftest

Batterier fra enfamilieboliger afleveres oftest til forretninger (ca. 39%), efterfulgt af aflevering på genbrugsstation (ca. 28%) og til kommunens miljøbil (ca. 11%).

Når man undersøger afleveringsformer for forskellige husstandstyper, er det især de yngre respondenter, hvor den ældste i husstanden er under 30 år, der afleverer den mindste andel af husstandens batterier til kommunens miljøbil. De bruger i højere grad forretninger som afleveringssted. De ældre respondenter smider mindst ud på anden måde, se tabel 3.16. Forskelle mellem hjemmegående/ikke hjemmegående og børnefamilie/ ikke-børnefamilie er ikke vist, idet der ikke er nogen væsentlige forskelle mellem grupperne.

Tabel 3.16: Gennemsnitlig andel af husstandenes batterier (afrundede ca. -tal), der afleveres til de nævnte afleveringsformer, fordelt efter alder på den ældste i husstanden.

Ca. 84% af de adspurgte respondenter i enfamilieboliger angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres muligheder for at komme af med batterier. Ca. 5% er utilfredse eller meget utilfredse.

3.6 Storskrald og haveaffald¹⁾

Storskrald

39% af respondenterne i enfamilieboliger angiver at få indsamlet storskrald på bopælen. 87% af disse er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen. 5% er utilfredse eller meget utilfredse.

8% angiver at aflevere storskrald på fællesarealer (opsamlingssteder ved bopælen). 78% af disse respondenter er tilfredse eller meget tilfredse med indsamlingen. 7% er utilfredse eller meget utilfredse.

66% af alle respondenter i enfamilieboliger angiver at bringe storskrald til genbrugsstationer, mens ca. 5% afleverer storskrald andre steder uden for bopælen (fx på losseplads, til frivillige organisationer m.v.).

Ordningerne bruges altså ofte i kombination med hinanden.

Haveaffald

27% af respondenterne i enfamilieboliger angiver at få indsamlet haveaffald på bopælen. Ca. 84% af disse er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen. Ca. 5% er utilfredse eller meget utilfredse.

10% angiver at aflevere haveaffaldet på fællesarealer (opsamlingssteder ved bopælen). Ca. 81% af disse respondenter er enten meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen, 6% er utilfredse.

Haveaffald bringes oftest til bemandede genbrugsstationer (55% angiver at gøre dette). 16% afleverer andre steder uden for bopælen - hovedparten af de 16% angiver, at de brænder haveaffaldet. Ordningerne bruges altså også her ofte i kombination med hinanden.

Afleveringsintervaller på genbrugsstationer

Respondenter i enfamilieboliger angiver (i gennemsnit) at aflevere storskrald og/eller haveaffald på genbrugsstationer en gang i kvartalet (ca. 5 gange pr. år)³⁾.

Afstand til genbrugsstation

I gennemsnit har en respondent i en enfamliebolig ca. 4,2 km til den genbrugsstation, husstanden oftest benytter til indsamling af storskrald eller haveaffald³⁾. De respondenter, der udover at bruge genbrugsstationen også kommer af med deres haveaffald/storskrald på andre måder, har ca. 5,6 km til genbrugsstationen.

Der er en klar sammenhæng mellem afstand til genbrugsstation og antallet af gange husstanden kommer der pr. år. Husstanden kommer oftere på genbrugsstationen, når den ligger tættere på.

Tabel 3.17: Antal gange (ca. -tal, vægtede gennemsnit) respondenten benytter genbrugsstationen om året (til at bringe storskrald eller haveaffald til genanvendelse) samt den gennemsnitlige afstand disse husstande angiver at have til genbrugsstationen.

Estimeret antal bil-km på landsplan

92% af de adspurgte respondenter i enfamilieboliger, der afleverer storskrald/haveaffald på genbrugsstationer, angiver, at de benytter bil til aflevering af storskrald/haveaffald på genbrugsstationer. 1% anvender cykel, og 1% anvender anden transportform (fx gående med trillebør).

Hvis det antages, at mindst 66% af respondenterne i enfamilieboliger benytter genbrugsstationerne til enten at bringe storskrald eller haveaffald til genanvendelse, betyder det, hvis man opskalerer resultaterne til landsplan, at ca. 840.000 husstande i enfamilieboliger i Danmark bruger bilen til at komme på genbrugsstation.

86% af de adspurgte respondenter i enfamilieboliger angiver, at turen til genbrugsstationen finder sted som en særlig tur kun med det formål at aflevere storskrald/haveaffald. 8% angiver, at turen finder sted som et stop på en tur, der alligevel skulle have fundet sted.

Estimeret antal bil-km på landsplan

Af dem, der kører i bil, kører 91% til genbrugsstationen alene med det formål at aflevere storskrald/haveaffald (dvs. på landsplan ca. 766.000 husstande). De har i gennemsnit ca. 4,2 km til genbrugsstationen og benytter den ca. 5,4 gange om året³⁾. Hvis man opskalerer disse resultater til landsplan, betyder det, at der i enfamilieboliger samlet køres ca. 35 mio. km i bil om året alene med det formål at aflevere storskrald/haveaffald og køre tilbage til deres hjem igen. For disse husstande (55% af alle husstande i enfamilieboliger), svarer dette til ca. 45 km/husstand/år.

Det er her forudsat, at respondenterne kun kører med storskrald/haveaffald til genbrugsstationen og ikke tager andre affaldsfraktioner med.

Stor tilfredshed med genbrugsstationerne

Ca. 86% af de respondenter i enfamilieboliger, der benytter genbrugsstationer, er meget tilfredse eller tilfredse med disse. Mindre end 3% angiver at være utilfredse eller meget utilfredse. Størst tilfredshed er der med genbrugsstationens tilkørsels- og adgangsforhold, efterfulgt af rengøring af området på genbrugsstationen, afstand fra bolig og skiltning. Mest utilfredshed er der med åbningstider.

3.7 Adfærd og holdninger til miljø

Alle svar med hensyn til respondenternes miljøadfærd og miljøholdninger er behandlet og offentliggjort af Grøn Information. Spørgsmål og svar fremgår dog af bilaget til denne rapport. I dette afsnit refereres kun til særlige sammenstillinger af udvalgte affalds- og miljøspørgsmål samt til holdninger om affaldssortering og genbrug.

Hvis man sammenligner de respondenter i enfamilieboliger, der angiver at de hjemmekomposterer, med dem, der ikke hjemmekomposterer, ses det, at de to husstandstyper stort set har samme adfærd mht. at bruge sprøjtemidler i haven, se tabel 3.18.

Tabel 3.18: Andel af respondenter i enfamilieboliger, der bruger sprøjtemidler i deres have - fordelt efter om de hjemmekomposterer eller ej. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Hjemmekompostering og kunstgødning

Det kan desuden ses af tabel 3.19, at der faktisk er lidt flere husstande blandt dem, der angiver at hjemmekompostere, som angiver, at de bruger kunstgødning en gang imellem eller for det meste, sammenlignet med de husstande, der ikke hjemmekomposterer.

Tabel 3.19: Andel af respondenter i enfamilieboliger, der bruger kunstgødning i deres have, fordelt efter om de hjemmekomposterer eller ej. Bemærk at det samlede procenttal ikke er lig 100, idet der findes andre svarmuligheder/manglende besvarelser.

Varekøb udfra emballage og miljøvenlighed

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker, at dagrenovationen sorteres (i en grøn del og restaffald) eller ikke sorteres, ses det i tabel 3.20, at der er flere husstande, blandt de husstande der foretrækker usorteret indsamling, der angiver at de sjældent eller aldrig lader varevalg afhænge af emballage og miljøvenlighed.

Tabel 3.20: Andel af respondenter i enfamilieboliger, der vælger én vare fremfor en anden, fordi emballagen eller indhold i den valgte vare er mere miljøvenlig, sammenholdt med om de foretrækker at dagrenovationen sorteres (i en grøn del og restaffald) eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100, idet ikke alle respondenter har svaret på dette spørgsmål.

Køb af varer, der ikke indeholder PVC

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker at dagrenovationen indsamles henholdsvis sorteret (i en grøn del og restaffald) og usorteret, ses det i tabel 3.21, at der er flere husstande blandt dem, som ønsker usorteret indsamling, der angiver, at de aldrig undgår varer med PVC. Der er blandt de respondenter, der foretrækker sortering, 11% flere der en gang i mellem eller for det meste undgår varer med PVC.

Tabel 3.21: Andel af respondenter i enfamilieboliger, der vælger én vare fremfor en anden for at undgå varer, der indeholder PVC, sammenholdt med om de foretrækker at dagrenovationen sorteres eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100, idet ikke alle respondenter har svaret på dette spørgsmål.

Køb af papirvarer, der indeholder genbrugspapir

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker at dagrenovationen indsamles henholdsvis sorteret (i en grøn del og restaffald) og usorteret, ses det i tabel 3.22, at der er flere husstande, der næsten hver gang køber papirvarer af genbrugspapir blandt de husstande, der ønsker sorteret indsamling. Samtidig er der flere husstande blandt dem, som ønsker usorteret indsamling, der angiver, at de sjældent eller aldrig, køber papirvarer af genbrugspapir.

Tabel 3.22: Andel af respondenter i enfamilieboliger der køber papirvarer, der er lavet af genbrugspapir, sammenholdt med om de foretrækker at dagrenovationen sorteres eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke alle steder er lig 100, idet der findes respondenter der ikke har svaret på dette spørgsmål. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100, idet ikke alle respondenter har svaret på dette spørgsmål.

Holdninger til affald

En meget stor del af respondenterne i enfamilieboliger (ca. 88%) angiver, at de er helt eller delvist enige i, at alle husstande bør sortere deres affald i flere forskellige grupper. Ca. 10% er helt eller delvist uenige i udsagnet.

Med hensyn til om det skal være muligt at genbruge al emballage fra varerne, angiver ca. 88%, at de er helt eller delvis enige i dette. Ca. 8% er delvis uenige eller helt uenige i udsagnet.

Ca. 84% af respondenterne i enfamilieboliger angiver, at de er helt eller delvist enige i, at bøger og papir, aviser og ugeblade altid bør være lavet af genbrugspapir. Ca. 15% er helt eller delvist uenige i udsagnet.

Der er altså en meget stor andel af respondenterne, der er positive over for affaldssortering og genbrug. Dette stemmer umiddelbart godt overens med, at et flertal af respondenter i enfamilieboliger har anført ønske om at sortere dagrenovationen i en grøn del og restaffald. Ligesom de faktiske adfærd omkring sortering og aflevering af andre affaldsfraktioner, herunder hjemmekompostering, underbygger, at der er en høj grad af interesse for og villighed til at sortere og behandle affald miljøvenligt blandt et flertal af respondenter i enfamilieboliger.

Det holdningsspørgsmål hvor der er flest uenige (delvist uenige og helt uenige), er holdningen om, at det vigtigste ved en vare er, at den er miljøvenlig, og at dette er mere vigtigt, end hvad den koster og hvordan den ser ud.

Noter

1) Udvælgelsen sikrer dog ikke 100% repræsentativitet mht. om husstandene bor i "landsgennemsnitlige" kommuner for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering. Selvom dette er en svaghed ved undersøgelsen, har vi alligevel valgt at opskalere enkelte særlig interessante forhold vedrørende husstandenes affaldsadfærd til befolkningen som helhed, dvs. til det samlede antal husstande i Danmark.
2) Det skal dog tilføjes, at selvom spørgsmålet er formuleret på denne måde, viser det sig, at 9% af respondenterne næsten udelukkende komposterer haveaffald.
3) Vægtede gennemsnit, se kap. 1.
4) "Dagrenovation fra private husholdninger", Miljøprojekt nr. 264, 1994.
5) "Ringkøbing kommunes 4-strømssystem", Arbejdsrapport nr. 19, 1995, Miljøstyrelsen.
6) Evaluering af forsøg med hjemmekompostering", Århus Kommune, mag. 2. afd, Affaldskontoret, 1997.
 

4. Detaljeret gennemgang af svar
Etageboliger

4.1 Dagrenovation¹⁾

Kun 16% sorterer dagrenovationen

I undersøgelsen angiver 83% af respondenterne i etageboliger, at de ikke sorterer deres dagrenovation i en grøn del og restaffald. 16% af respondenterne sorterer deres dagrenovation.

Med hensyn til villighed til at sortere dagrenovationen i en grøn del og i restaffald angiver ca. 90% af de respondenter i etageboliger, der sorterer dagrenovation i en grøn del og restaffald, at de ønsker at fortsætte med dette, mens kun godt 4% angiver, at de ønsker at holde op med at sortere.

De respondenter i etageboliger, der ikke sorterer dagrenovation i en grøn del og restaffald, angiver for 58%'s vedkommende, at de foretrækker, at dagrenovation sorteres i en grøn del og i restaffald. 22% af respondenterne foretrækker at fortsætte med den nuværende usorterede indsamling.

Husstandstyper, der gerne vil i gang med sortering

For respondenter der ikke sorterer, er det især de unge under 30 år (77%) og dem mellem 30-60 år (71%), der gerne vil i gang med at sortere. De ældre er tydeligvis mere uvillige, her ønsker kun 38% at gå i gang med at sortere - se figur 4.1. l denne aldersgruppe er der samtidig flere, der ikke ved, om de foretrækker det ene frem for det andet. Der ses også en tendens til, at børnefamilier er mere interesserede end familier uden børn mht. at komme i gang med at sortere. Det samme gælder i nogen grad for husstande, hvor der ingen hjemmegående er i forhold til husstande, hvor der er mindst en hjemmegående

(Figur 4.1 - 8 Kb)

Figur 4.1: Fordelingen af respondenter i etageboliger, der i øjeblikket ikke sorterer deres affald, der enten ønsker at fortsætte sådan eller som gerne vil sortere. Det skal bemærkes, at tallene i tabellen ikke giver 100%, idet svaret "ved ikke" ikke er vist.

Talmaterialet for dem, der sorterer, er ret spinkelt. Men der kan anes et mønster, der ligner det for enfamilleboliger, nemlig at næsten alle ønsker at fortsætte med sorteringen, uanset husstandstype.

Hvordan kommer respondenterne af med deres dagrenovation?

59% af de respondenter i etageboliger, der ikke sorterer deres dagrenovation i en grøn del og restaffald, afleverer deres dagrenovation i affaldsbeholdere i ejendommens gård, efterfulgt af 41%, der placerer affaldet i skakt i ejendommen. 3% afleverer deres dagrenovation i affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden.

69% af de respondenter i etageboliger, der sorterer deres dagrenovation i en grøn del og restaffald, afleverer deres grønne affald i affaldsbeholdere i ejendommens gård. 14% afleverer deres grønne affald i skakt. 11% afleverer det grønne affald i affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. Restaffaldet afleveres for 68%'s vedkommende i ejendommens gård, efterfulgt af 25% af respondenterne, der afleverer i skakt og 7%, der afleverer i affaldsbeholdere placeret uden for på gaden.

Generel tilfredshed

Ca. 78% af de respondenter i etageboliger, der ikke sorterer dagrenovationen, angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres muligheder for at komme af med dagrenovationen. Ca. 10% er enten utilfredse eller meget utilfredse. Det er især respondenter, der afleverer dagrenovationen i skakt, der er meget tilfredse eller tilfredse med deres muligheder for at komme af med dagrenovationen (ca. 88%) sammenlignet med dem, der afleverer i ejendommens gård (72% meget tilfredse eller tilfredse). De respondenter, der afleverer i beholdere på gaden, er for lille en gruppe rent antalsmæssigt til at konkludere noget ud fra.

Respondenterne foretrækker nuværende afleveringsform

58% af de respondenter i etageboliger, der ikke sorterer dagrenovation i grønt affald og restaffald, angiver, at de foretrækker at aflevere dagrenovation i affaldsbeholdere i ejendommens gård. 39% angiver, at de foretrækker skakt. Ca. 2% angiver, at de foretrækker at aflevere dagrenovation i affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. Dette dækker dog over store forskelle, når man ser på hvilke afleveringsmuligheder respondenterne p.t. har. Her foretrækker langt hovedparten den afleveringsform, de i forvejen har. Fx foretrækker 78% af dem, der afleverer i skakt, at blive ved med dette (20% foretrækker dog gård). Ligeledes foretrækker 85% af dem, der afleverer i gård, at fortsætte med dette (14% foretrækker skakt).

Ca. 88% af de respondenter i etageboliger, der sorterer deres dagrenovation, angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med deres muligheder for at komme af med dagrenovation. Ca. 7-8% er enten utilfredse eller meget utilfredse. Det er usikkert at konkludere noget angående afleveringsform og tilfredshed, idet der som tidligere nævnt er ca. 69%, der af leverer affaldet i ejendommens gård, hvilket gør talmaterialet i de 2 andre grupper spinkelt.

63% af de respondenter i etageboliger, der sorterer dagrenovationen, angiver, at de foretrækker at aflevere den grønne del af dagrenovationen i affaldsbeholdere i ejendommens gård, efterfulgt af 24%, der angiver skakt. 11% angiver affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. 62% af de respondenter i etageboliger, der sorterer deres dagrenovation i grønt og restaffald, angiver, at de ønsker at aflevere deres restaffald i affaldsbeholdere i ejendommens gård, efterfulgt af 29%, der angiver skakt, og 9%, der angiver affaldsbeholdere placeret uden for ejendommen på gaden. Selvom talmaterialet er spinkelt, ses dog samme mønster som tidligere, nemlig at langt hovedparten faktisk ønsker den afleveringsform, de allerede har.

Opbevaring af det grønne affald i køkkenet

73% af de respondenter i etageboliger, der sorterer den grønne del af dagrenovation fra, angiver, at de opbevarer den grønne del i en plastpose i køkkenet, efterfulgt af 21%, der anvender en plastspand og godt 8%, der anvender en papirpose.

4.2 Lokalkompostering¹⁾

Lokalkomposterings udbredelse

Ca. 32% af de respondenter i etageboliger, der har angivet at sortere dagrenovationen i grønt affald og restaffald, angiver samtidig, at den grønne del af dagrenovationen afleveres til kompostering i ejendommens gård eller på fællesarealer i tilknytning til ejendommen. Undersøgelsen viser altså, at 5% af husstandene i etageboliger lokalkomposterer.

De øvrige konklusioner i dette kapitel skal derfor tages med forbehold, idet der er tale om ret få husstande.

Mængden af grøn dagrenovation, der lokalkomposteres

Den mængde grøn dagrenovation, som går til lokalkompostering, angiver respondenterne at være ca. 66% af deres grønne dagrenovation²⁾ Respondenterne kan muligvis have overestimeret disse mængder samtidig med, at de muligvis bor i kommuner, hvor der er en større kommunal opbakning for lokalkompostering. Men med et vist forbehold for undersøgelsens repræsentativitet mht. at have dækket en landsgennemsnitlig affaldshåndtering kan det anslås, at der i Danmark årligt lokalkomposteres i alt ca. 4.600 ton dagrenovation ved etageboliger. Det forudsættes her, at en gennemsnitshusstand i en etagebolig årligt producerer 151 kg komposterbar dagrenovation.

Varighed af lokalkompostering

20% af respondenterne har lokalkomposteret i mindre end 1 år, 44% i 1-3 år og 32% i mere end 3 år.

Respondenterne angiver, at den mængde, de lokalkomposterer, er stigende. Ca. 40% angiver, at der i dag frasorteres mere af den grønne del af dagrenovationen, end da de startede med lokalkomposteringen, mens knap 4% angiver, at der sorteres mindre fra. 42% har ikke ændret mængden.

4.3 Glas og flasker¹⁾

Mængden af glas, flasker og glasskår til genanvendelse

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen²⁾ afleverer respondenterne i etageboliger i gennemsnit glas til genanvendelse i følgende omfang:

	Ca. 80% af deres glasaffald (syltetøjs- og sildeglas mv.)
	Ca. 86% af deres flasker (ikke pant-flasker)
	Ca. 60% af deres glasskår

Tallene omhandler såvel det glasaffald, respondenterne afleverer i kuber, genbrugsstationer m.m., som det glasaffald de får afhentet på bopælen (ejendommens gård). Som for enfamilieboliger kan respondenterne have overestimeret disse mængder.

Respondenterne angiver, at de i dag afleverer flere glas og flasker til genanvendelse end tidligere. 36% angiver, at de afleverer en større mængde i dag end for et år siden, mens kun 2% angiver, at de afleverer en mindre mængde. 50% angiver, at de afleverer en uændret mængde.

De ældre afleverer en stor del af deres glas og skår

Hvis man undersøger, hvilke mængder de forskellige husstandstyper sorterer fra til genanvendelse, er det kun de respondenter, hvor den ældste i husstanden er under 30 år, der ser ud til at aflevere en mindre mængde glas og især skår til genanvendelse - se figur 4.2. For disse to fraktioner er det især de ældre respondenter, der afleverer en stor andel til genanvendelse. Om der er en hjemmegående eller børn i familien eller ej, ser ikke ud til at gøre en forskel mht. afleverede mængder.

(Figur 4.2 - 24 Kb)

Figur 4.2: Den gennemsnitlige andel af glas, flasker og skår, som afleveres til genanvendelse (alle ca. -tal, vægtede gennemsnit) efter alder på den ældste i husstanden.

Indsamling på bopælen

46% af respondenterne i etageboliger angiver, at de afleverer glas og flasker på bopælen, dvs. i beholdere i ejendommens gård eller på fællesarealer. Hvis man sammenstiller disse tal med oplysninger om kommunernes henteordninger for glas og flasker i Videncentrets Kommune-database, er der i etageboliger flere husstande i denne undersøgelse, der angiver, at de får indsamlet glas og flasker på bopælen. Dette kan muligvis hænge sammen med, at respondenterne medregner andre ordninger end kommunale, fx private viceværtordninger, eller at nogle respondenter evt. kan have misforstået svarkategorien "afleveres på fællesarealer". Det skal også gentages, at undersøgelsen ikke sikrer 100% repræsentativitet mht. om respondenterne bor i "landsgennemsnitlige" kommuner for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering.

93% af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen af glas og flasker i ejendommens gård/fællesarealer.

Aflevering udenfor bopælen

58% af respondenterne angiver, at de benytter kuber på torve, ved forretninger o.l., mens 4% angiver, at de benytter genbrugsstationer. Ordningerne bruges altså ofte i kombination med hinanden.

Afleveringsintervaller (udenfor bopælen)

De intervaller, hvormed husstande i etageboliger afleverer glas og flasker i kuber på torve, ved forretninger o.l. og på genbrugsstationer, varierer meget. Gennemsnitligt afleverer en husstand i en etagebolig glas og flasker ca. 26 gange om året²⁾ eller ca. hver 14. dag.

Afstand til indsamlingssteder

Husstande i etageboliger har i gennemsnit ca. 0,5 km til det hyppigst anvendte indsamlingssted for glas og flasker uden for bopælen En større afstand til indsamlingsstedet ser ikke ud til at forårsage, at husstanden bruger indsamlingsstedet sjældnere eller afleverer en mindre mængde. Faktisk bruger dem, der har mellem 100 m og 500 m, indsamlingsstedet lidt hyppigere, samtidig med at de angiver at aflevere en lidt større mængde til genbrug, se tabel 4.1. Respondenter, der har mere end 500 m til indsamlingsstedet, er for lille en gruppe rent antalsmæssigt til at konkludere noget yderligere ud fra.

Tabel 4.1: Afstand til det oftest benyttede indsamlingssted udenfor bopælen sammenholdt med besøgsinterval samt afleveret mængde glas, flasker og skår om året (alle ca. -tal og vægtede gennemsnit).

Respondenter i etageboliger afleverer hyppigst glas og flasker uden for bopælen i kuber (94%). Kun 3% benytter genbrugsstationer.

Indsamling kontra aflevering

Respondenterne angiver, at de afleverer mere til genanvendelse, når glas og flasker indsamles på bopælen, sammenlignet med de mængder, der bringes til kuber - dette gælder især for skår og i lidt mindre grad for glas, se tabel 4.2.

Tabel 4.2: Mængden af glas, flasker og skår (alle ca. -tal, vægtede gennemsnit), som angives at blive afleveret til genanvendelse fordelt på husstandens oftest benyttede indsamlingsform (det formodes, at de der får indsamlet på bopælen, oftest benytter denne ordning).

Transportform

Husstande i etageboliger afleverer hyppigst glas og flasker uden for bopælen ved at gå (72%), efterfulgt af 13%, der cykler, og 12%, der kører i bil.

For dem der går, er den gennemsnitlige afstand til det hyppigst anvendte indsamlingssted ca. 200 m²⁾.

Når husstande i etageboliger afleverer glas og flasker uden for bopælen, sker det hyppigst som et stop på en tur, der alligevel skulle have fundet sted. Samlet angiver 77% af respondenterne, at turen med glas og flasker er en del af en bytur, mens 19% angiver, at turen kun finder sted med det formål at aflevere glas og flasker.

Stor tilfredshed med kubeordninger

87% af de respondenter i etageboliger, der afleverer glas og flasker i kuber på torve, ved forretninger o.l., er tilfredse eller meget tilfredse med kubeordningerne. Respondenterne er mest tilfredse med tilkørsels/adgangsforhold og afstand fra bolig, men mindre tilfredse med rengøring af området omkring kuben, kubernes tømningsinterval og skiltning

Der er stort set lige mange, der er meget tilfredse eller tilfredse (ca. 92%) med kubeordningerne, uanset om husstanden har under 100 m eller mellem 100 og 500 m til kuberne.

Villighed til at farvesortere glas og flasker

69% af respondenterne i etageboliger angiver, at de er villige til at sortere glas og flasker i forskellige farver. 16% svarer nej til dette spørgsmål, og 15% har ingen mening om dette.

Hvis man undersøger, hvilke typer af respondenter der er villige henholdsvis ikke villige til at farvesortere glas og flasker, er der flest blandt de ældre (hvor den ældste i husstanden er over 60 år) og de unge, der er uvillige - se tabel 4.3. Blandt de ældre findes også en stor gruppe, der ingen mening har om dette. Blandt de husstande, hvor den ældste er mellem 30 og 60 år, er der flest, der er villige til at farvesortere.

Forskellene mellem de øvrige husstandstyper er ikke ret store og derfor ikke vist her.

Tabel 4.3: Villighed til farvesortering i forhold til alder på den ældste i husstanden. Bemærk at det samlede procenttal ikke er 100 alle steder, idet manglende besvarelser ikke er medtaget.

4.4 Papir og pap¹⁾

Mængder af papir og pap til genanvendelse

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen²⁾ afleverer respondenterne i etageboliger i gennemsnit papir og pap til genanvendelse i følgende omfang:

	Ca. 85% af deres papiraffald
	Ca. 55% af deres papaffald

Det skal bemærkes, at i og med der er tale om mængder, kan respondenterne have overestimeret.

Tallene omhandler såvel det pap- og papiraffald, respondenterne afleverer i kuber, genbrugsstationer m.m., som det pap og papiraffald, de får er afhentet på bopælen (ejendommens gård).

Respondenterne angiver at aflevere en større mængde end tidligere. 42% angiver, at de afleverer en større mængde i dag end for et år siden, mens kun 2% angiver, at de afleverer en mindre mængde. 44% angiver, at de afleverer en uændret mængde.

Husstandstyper og afleverede mængder

Hvis man undersøger, hvilke mængder de forskellige husstandstyper sorterer fra til genanvendelse, er det de husstande, hvor den ældste er over 60 år, og de husstande, hvor der mindst er én hjemmegående, der afleverer mest pap til genanvendelse - se tabellerne 4.4 og 4.5. Om husstanden er en børnefamilie eller ej har ingen indflydelse på den mængde papir pap som sorteres fra.

Tabel 4.4 og 4.5: Den gennemsnitlige andel af respondenternes papir og pap, som angives at blive afleveret til genanvendelse (alle ca. -tal, vægtede gennemsnit) fordelt på husstandstyper.

Indsamling på bopælen

81% af respondenterne angiver, at de afleverer papir og pap på bopælen, dvs. i beholdere i ejendommens gård eller på fællesarealer ved bopælen. Hvis man sammenstiller disse tal med oplysninger om kommunernes henteordninger for papir i Videncentrets Kommune-database, er der i etageboliger flere husstande i denne undersøgelse, der angiver, at de får indsamlet papir og pap på bopælen. Dette kan muligvis hænge sammen med, at respondenterne medregner andre ordninger end kommunale, fx private viceværtordninger, eller at nogle respondenter evt. kan have misforstået svarkategorien "afleveres på fællesarealer". Det skal også gentages, at undersøgelsen ikke sikrer 100% repræsentativitet, mht. om respondenterne bor i landsgennemsnitlige kommuner, for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering.

90% af respondenterne i etageboliger er meget tilfredse eller tilfredse med indsamlingen af papir og pap i ejendommens gård/på fællesarealer.

Aflevering udenfor bopælen

18% af respondenterne angiver, at de benytter kuber på torve, ved forretninger o.l., mens 4% angiver, at de benytter genbrugsstationer. Ordningerne bruges altså i nogen grad i kombination med hinanden.

Afleveringsintervaller (udenfor bopælen)

Hvor ofte husstande i etageboliger afleverer papir og pap i kuber og på genbrugsstationer varierer meget. I gennemsnit afleverer en husstand i en etagebolig papir og pap ca. 39 gange om året, eller ca. hver 10. dag²⁾.

Husstande i etageboliger har i gennemsnit ca. 600 m til det hyppigst anvendte indsamlingssted for papir og pap uden for bopælen²⁾.

Idet det er så få respondenter, der afleverer papir og pap uden for bopælen, har det ikke været muligt at undersøge, om der er nogen sammenhæng mellem afstand til indsamlingssted (udenfor bopælen), og hvor hyppigt man bruger indsamlingsstedet, samt hvor store mængder der gennemsnitligt afleveres.

Udenfor bopælen benyttes kuber oftest

Husstande i etageboliger afleverer hyppigst papir og pap uden for bopælen i kuber på torve, ved forretninger mv. (76%). 10% benytter genbrugsstationer.

Indsamling kontra aflevering

Der er en tendens til, at respondenterne angiver at aflevere lidt mere papir til genanvendelse, når papiraffaldet indsamles på bopælen, sammenlignet med de mængder, der bringes til kuber, se tabel 4.6.

Tabel 4.6: Den mængde papir og pap (ca.-tal, vægtede gennemsnit) respondenterne angiver at aflevere til genanvendelse fordelt efter den indsamlingsform husstanden oftest benytter. (Det formodes, at de, der får indsamlet på bopælen, oftest benytter denne ordning).

Transportform

Husstande i etageboliger afleverer hyppigst papir og pap uden for bopælen ved at gå (62%). 20% kører i bil og 9% cykler. For dem der går, er den gennemsnitlige afstand til det hyppigst anvendte indsamlingssted ca. 200 m²⁾.

Aflevering sker oftest i forbindelse med bytur

Når husstande i etageboliger afleverer papir og pap uden for bopælen, sker det hyppigst som et stop på en tur, der alligevel skulle have fundet sted. Samlet angiver 54% af respondenterne, at turen med papir og pap er en del af en bytur, mens 34% angiver, at turen kun finder sted med det formål at aflevere papir og pap.

Tilfredshed med kubeordninger

75% af de respondenter i etageboliger, der afleverer papir og pap i kuber på torve, ved forretninger o.l. er tilfredse eller meget tilfredse med kubeordningerne. Respondenterne er mest tilfredse med tilkørsels-/adgangsforhold og afstand fra bolig, men mindre tilfredse med kubernes tømningsinterval, rengøring af området omkring kuben og skiltning.

Idet der er så få respondenter, der afleverer papir og pap uden for bopælen, er afstand til kuber og en evt. sammenhæng til tilfredsheden med kubeordningerne ikke undersøgt.

4.5 Miljøfarligt affald¹⁾

Hvor meget olie- og kemikalieaffald indsamles og hvor meget afleveres?

Ca. 25% af husstandens olie- og kemikalieaffald bliver ifølge respondenterne indsamlet på bopælen/fællesarealer eller afleveres til vicevært/gårdmand. Ca. 51% af affaldet afleveres uden for bopælen. Ca. 13% smides ud på anden måde (fx via dagrenovationen, via udtømning i afløb eller anden afhændelse). Desuden er det for ca. 11% af affaldet ikke oplyst, hvorledes husstanden skaffer sig af med det.

Kommunens miljøbil benyttes oftest

Olie- og kemikalieaffald fra etageboliger afleveres oftest til kommunens miljøbil (ca. 24%), efterfulgt af genbrugsstation (ca. 15%) og forretninger (ca. 12%).

De unge smider en stor andel ud på anden måde

Når man undersøger afleveringsformer for forskellige husstandstyper, afleverer de ældre (hvor den ældste i husstanden er over 60 år) mest affald til kommunens miljøbil. De yngre husstande (hvor den ældste i husstanden er under 30 år) afleverer lidt mindre til genbrugsstationer. Til gengæld angiver de at smide en stor andel af olie- og kemikalieaffaldet ud på anden måde (ca. 25%). De ældre smider mindst ud - se tabel 4.7.

Forskelle mellem hjemmegående/ikke hjemmegående og børnefamilie/ ikke-børnefamilie er ikke vist, idet der ikke er nogen væsentlige forskelle mellem grupperne.

Tabel 4.7: Gennemsnitlig andel af husstandenes olie- og kemikalieaffald (afrundede ca. -tal), der afleveres til de nævnte afleveringsformer, fordelt efter alder på den ældste i husstanden.

Ca. 57% af de adspurgte respondenter i etageboliger angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres muligheder for at komme af med olie- og kemikalieaffaldet. 13% er utilfredse eller meget utilfredse. 14% er hverken tilfredse eller utilfredse.

Hvor mange batterier indsamles, og hvor mange afleveres?

Ca. 12% af batterierne fra etageboliger bliver ifølge respondenterne indsamlet på bopælen eller afleveret til vicevært/gårdmand. Der afleveres i alt ca. 74% af batterierne uden for bopælen. Ca. 12% smides ud på anden måde (fx via dagrenovationen eller anden afhændelse). Desuden er det for ca. 2% af batterierne ikke oplyst, hvorledes husstanden skaffer sig af med dem.

Forretninger benyttes oftest

Batterier fra etageboliger afleveres oftest til forretninger (ca. 56%), efterfulgt af aflevering til kommunens miljøbil (ca. 10%) og genbrugsstation (ca. 8%).

Husstandstyper og deres brug/manglende brug af ordninger

Når man undersøger afleveringsformer for forskellige husstandstyper, er det især de ældre husstande (hvor den ældste i husstanden er over 60 år), der benytter kommunens miljøbil. De er samtidig den gruppe, der smider mindst ud på anden måde (kun 4%) - se tabel 4-8. Der kan også ses en forskel alt efter, om der er nogle hjemmegående i husstanden eller ej. De husstande, hvor alle voksne er udearbejdende, smider en større andel ud på anden måde

Tabel 4.8: Gennemsnitlig andel af husstandenes batterier (afrundede ca. -tal), der afleveres til de nævnte afleveringsformer, fordelt efter husstandstype.

Ca. 79% af de adspurgte respondenter i etageboliger angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres muligheder for at komme af med batterierne. Ca. 7% er utilfredse eller meget utilfredse. 11% er hverken tilfredse eller utilfredse.

4.6 Storskrald¹⁾

Storskrald indsamles oftest

78% af respondenterne i etageboliger angiver, at de bringer storskrald til en plads i ejendommens gård/fællesarealer. 22% bringer storskrald til genbrugsstationer og godt 3% til andre steder (forretninger, frivillige organisationer m.fl.).

87% af de respondenter, der bringer storskrald til ejendommens gård/fællesarealer er tilfredse eller meget tilfredse med indsamlingen af storskrald i/ved ejendommen. 4% er utilfredse.

Afleveringsintervaller og afstand til genbrugsstationer

Husstande i etageboliger afleverer i gennemsnit storskrald på genbrugsstationer hvert halvår (ca. 2 gange pr. år)²⁾. I gennemsnit har husstandene ca. 3,9 km til en genbrugsstation)²⁾.

Sammenhængen mellem afstand til genbrugsstation og det antal gange

genbrugsstationen benyttes er ikke undersøgt, idet antallet af svar er for få til at konkludere noget ud fra.

Bilen benyttes oftest

90% af de adspurgte husstande i etageboliger, der afleverer storskrald på genbrugsstationer, angiver, at de benytter bil til aflevering af storskrald på genbrugsstationer. 4% angiver cykel og ca. 3% anden måde (fx gående med trillebør).

Hvis det antages, at 22% af respondenterne i etageboliger benytter genbrugsstationerne, betyder det (opskaleret til landsplan), at ca. 180.000 husstande i etageboliger i Danmark bruger bilen til at komme på genbrugsstation.

85% af de adspurgte husstande i etageboliger angiver, at turen til genbrugsstationen finder sted som en særlig tur kun med det formål at aflevere storskrald. 11% angiver, at turen finder sted som et stop på en tur, der alligevel skulle have fundet sted.

Estimeret antal bil-km på landsplan

89% af dem der kører i bil, kører til genbrugsstationen alene med det formål at aflevere storskrald (dvs. på landsplan ca. 159.000 husstande). De har i gennemsnit 4,0 km til genbrugsstationen og benytter den ca. 2 gange om året²⁾. Dette betyder, at husstande i etageboliger i Danmark samlet kører ca. 2,5 mio. km i bil om året alene med det formål at aflevere storskrald og køre tilbage til deres hjem igen. For de husstande, der kører til indsamlingsstedet kun med det formål at aflevere storskrald (17% af alle husstande i etageboliger) svarer dette til ca. 16 km pr. husstand pr. år.

Det er her forudsat, at respondenterne kun kører med storskrald til genbrugsstationen og ikke tager andre affaldsfraktioner med.

Tilfredshed med genbrugsstationerne

Ca. 75% af de respondenter i etageboliger, der benytter genbrugsstationer, er meget tilfredse eller tilfredse med disse. 15% er hverken tilfredse eller utilfredse. Mindre end 3% angiver at være utilfredse eller meget utilfredse. Størst tilfredshed er der med genbrugsstationernes tilkørsels- og adgangsforhold, efterfulgt af skiltning, afstand fra bolig og servicen ydet af personalet. Mest utilfredshed er der med åbningstider.

4.7 Adfærd og holdninger til miljø

Alle svar med hensyn til respondenternes miljøadfærd og miljøholdninger er behandlet og offentliggjort af Grøn Information. Spørgsmål og svar fremgår dog af bilaget til denne rapport. I dette afsnit refereres kun til særlige sammenstillinger af udvalgte affalds- og miljøspørgsmål samt til holdninger om affaldssortering og genbrug.

Varekøb udfra emballage og miljøvenlighed

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker, at dagrenovationen indsamles henholdsvis sorteret (i en grøn del og i restaffald) og usorteret, ses det, at der er 16% flere husstande blandt de husstande, der ønsker sorteret indsamling, der aldrig lader varevalg være afhængig af emballage og miljøvenlighed - se tabel 4.9. 9% flere blandt de husstande, der foretrækker sortering, vælger for det meste en vare frem for en anden, fordi emballage eller indhold af den valgte vare er mere miljøvenlig.

Tabel 4.9: Andel af respondenter i etageboliger, der vælger én vare frem for en anden, fordi emballagen eller indhold i den valgte vare er mere miljøvenlig, sammenholdt med om de foretrækker, at dagrenovationen sorteres eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke alle steder er 100, idet nogle respondenter ikke har svaret på dette spørgsmål.

Køb af varer, der ikke indeholder PVC

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker, at dagrenovationen indsamles henholdsvis sorteret (i en grøn del og restaffald) og usorteret, ses det, at der er 14% flere husstande blandt dem, som ønsker usorteret indsamling, der angiver, at de aldrig undgår varer med PVC.

Blandt respondenter, der foretrækker sortering, er der flere, der en gang imellem eller for det meste undgår varer med PVC.

Tabel 4.10: Andel af respondenter i etageboliger, der vælger én vare frem for en anden for at undgå varer, der indeholder PVC, sammenholdt med om de foretrækker, at dagrenovationen sorteres (i en grøn del og restaffald) eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke alle steder er 100, idet nogle respondenter ikke har besvaret dette spørgsmål.

Køb af papirvarer, der indeholder genbrugspapir

Hvis man undersøger de respondenter, der foretrækker, at dagrenovationen indsamles henholdsvis sorteret (i en grøn del og restaffald) og usorteret, ses det, at der er flere husstande blandt dem, som ønsker usorteret indsamling, der angiver at de sjældent eller aldrig køber papirvarer af genbrugspapir. Ellers er forskellene mellem de 2 grupper ikke ret store.

Tabel 4.11: Andel af respondenter i etageboliger der køber papirvarer, der er lavet af genbrugspapir, sammenholdt med om de foretrækker, at dagrenovationen sorteres (i en grøn del og restaffald) eller ikke sorteres. Bemærk at det samlede procenttal ikke alle steder er 100, idet nogle respondenter ikke har svaret på dette spørgsmål.

Holdninger til affald

Ca. 88% af respondenterne i etageboliger angiver, at de er helt eller delvist enige i, at alle husstande bør sortere deres affald i flere forskellige grupper Ca. 10% er helt eller delvis uenige i udsagnet.

Ca. 88% af respondenterne i etageboliger angiver, at de er helt eller delvist enige i, at det skal være muligt at genbruge al emballage fra varerne - fx ved at plastflasker til shampoo indsamles, og plasten genanvendes. Ca. 9% er delvist uenige eller helt uenige i udsagnet.

Ca. 82% af respondenterne i etageboliger angiver, at de er helt eller delvist enige i, at bøger og papir, aviser og ugeblade altid bør være lavet af genbrugspapir. Ca. 17% er helt eller delvist uenige i udsagnet.

Der er altså, ligesom for enfamilieboliger, en meget stor andel af respondenterne, der er positive overfor affaldssortering og genbrug. Dette stemmer umiddelbart godt overens med, at et flertal af respondenter i etage boliger har anført ønske om at sortere dagrenovationen i en grøn del og restaffald. Ligesom den faktiske adfærd omkring sortering og aflevering af andre affaldsfraktioner underbygger, at der er en høj grad af interesse for og villighed til at sortere og behandle affald miljøvenligt blandt et flertal af respondenterne.

Ligesom i enfamilieboliger er der flest uenige (delvis uenig og helt uenig), når det drejer sig om holdningen om, at det vigtigste ved en vare er, at den er miljøvenlig, og at dette er vigtigere end prisen, og hvordan den ser ud.

Noter

1) Udvælgelsen sikrer dog ikke 100% repræsentativitet mht. om husstandene bor i "landsgennemsnitlige" kommuner, for så vidt angår den kommunale affaldshåndtering. Selvom dette er en svaghed ved undersøgelsen, har vi alligevel valgt at opskalere enkelte særlig interessante forhold vedrørende husstandenes affaldsadfærd til befolkningen som helhed, dvs. til det samlede antal husstande i Danmark.
2) Vægtede gennemsnit, se kap. 1.
3) "Dagrenovation fra private husholdninger", Miljøprojekt nr. 264, 1994, Miljøstyrelsen.
 

Referenceliste

"Affald i boligområder - livsstil og affaldsvaner"
SBI-rapport nr. 261, Statens Byggeforskningsinstitut, 1996

"Dagrenovation fra private husholdninger"
Miljøprojekt nr. 264, Miljøstyrelsen, 1994

"Deltagelse i kildesortering af husholdningsaffald -adfærdsteoretisk studie"
Miljøprojekt nr. 164, Miljøstyrelsen, 1991

"Evaluering af forsøg med hjemmekompostering"
Affaldskontoret, Århus Kommune, 1997

"Forbrugeradfærdsundersøgelser med miljømæssigt sigte -erfaringer og perspektiver"
Arbejdsrapport nr. 1, Miljøstyrelsen, 1995

"Glas, flasker og skår 1995, affaldsstatistik"
Videncenter for Affaldsminimering & Genanvendelse, 1996

"Kompoststatistik 1996"
Videncenter for Affaldsminimering & Genanvendelse, 1997

"Miljø & Energi, Kommentarrapport, Energimiljørådets undersøgelse af befolkningens miljømæssige og energisparemæssige holdninger og adfærd"
Udarbejdet af Scan Test/Research International. Energimiljørådet. 1997

"Returpapir 1995 - materialestrømsovervågning"
Rendan A/S, 1996

"Ringkøbing kommunes 4-strømssystem"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 19, 1995

"The Behavioral Aspects of recycling. The roots of support and participation"
CeSam, Working Paper no. 3, 1994
 

Bilag:

Undersøgelsens to spørggeskemaer med angivelse af den gennemsnitlige fordeling af svar.

GfK Danmark A/S, Dansk Husstands-Panel, Toldbodgade 10B, 1253 København K

Opgavenr.: 400-302, Grøn

Danskere og affald

Introduktion og vejledning

Denne undersøgelse drejer sig om danskernes adfærd og holdninger på affalds-, miljø- og genbrugsområdet. I spørgeskemaet vil vi stille en række spørgsmål om husstandens adfærd omkring sortering, indsamling og aflevering af affald, herunder dagrenovationen, glas og flasker, papir og pap, miljøfarligt affald samt storskrald.

Formålet med denne undersøgelse er at øge kendskabet til danskernes adfærd og holdninger på disse områder. Samtidig skal undersøgelsen belyse, hvilke forhold, der har indflydelse på danskernes villighed til at sortere og aflevere deres affald.

Skemaet indeholder i alt 8 sektioner med forskelligt indhold:

Når du besvarer spørgsmålene i de enkelte sektioner, er det vigtigt, at du fortæller os, hvad husstanden rent faktisk gør på de forskellige områder. Du skal altså ikke svare ud fra, hvad husstanden burde gøre. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar!

Du har modtaget et spørgeskema, der ifølge vores oplysninger skulle passe din boligtype - nemlig en enfamiliebolig, det vil sige et enfamiliehus/rækkehus/parcelhus, en landejendom eller et tofamiliehus. Er dette ikke rigtigt, bedes du ringe til os, således at vi kan fremsende et korrekt spørgeskema.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 33 14 17 45 - 500 (Gurli Graven). Af hensyn til vores behandling af resultaterne fra denne undersøgelse, er det meget vigtigt for os, at du udfylder skemaet med det samme og returnerer det udfyldt i vedlagte frankerede svarkuvert, således at det er os i hænde senest den 5. maj 1997. Et udfyldt spørgeskema giver 100 points!

På forhånd mange tak for din hjælp!

Enfamiliebolig - Sektion 1 - Dagrenovation

I denne sektion vil vi gerne vide noget om, hvordan husstanden håndterer dagrenovationen med hensyn til sortering af køkkenaffald, afhentning osv.

Ved dagrenovation forstås det daglige affald fra husholdningen, det vil for eksempel sige tomme dåser, plasticemballage, kartoffelskræller og andet grøntaffald, madrester, køkkenrulle og lignende. Der er således tale om alt det affald, der er resultatet af den daglige husførelse.

Sektion 2 - Hjemmekompostering

Denne sektion omhandler hjemmekompostering. Ved hjemmekompostering forstås, at den grønne del af dagrenovationen og/eller haveaffald nedbrydes og omdannes til muldjord i åbne eller lukkede kompostbeholdere eller på jorden. Dette kan ske på egen grund eller på fællesarealer ved bopælen. Muldjorden kan herefter bruges i haven, i plantekasser, bed og lignende.

Sektion 3 - Sortering, indsamling og aflevering af glas og flasker

Denne sektion har til formål at belyse, hvorledes husstanden sorterer, indsamler og afleverer glas og flasker til genbrug. Her tænkes ikke på flasker med pant, det vil sige de flasker der afleveres i butikker, kiosker og lignende steder, men udelukkende på engangsflasker (vin-, spiritus- og ketchupflasker osv.) samt glas (syltetøjs- og marmeladeglas, sildeglas osv.) og glasskår.

Sektion 4 - Sortering, indsamding og aflevering af papir og pap

Denne sektion har til formål at belyse, hvorledes husstanden sorterer, indsamler og afleverer papir (aviser, reklamer, ugeblade og magasiner m.m.) og pap (papkasser, papemballage fra morgenmad, tandpasta m.m.).

Sektion 5 - Miljøfarligt affald

Visse typer af husstandens affald betegnes som (miljø)farligt affald. Her tænkes der særligt på kemikalierester (terpentin, ubrugte ukrudtsmidler m.m.), spildolie, malingrester, batterier fra biler samt batterier fra eksempelvis opladelige tandbørster og barbermaskiner samt batterier fra walkman, fjernbetjeninger m.m. Nedenfor vil vi gerne vide lidt om, hvordan din husstand får afleveret dette affald.

Sektion 6 - Sortering, indsamling og aflevering af storskrald og haveaffald

Dernæst skal det handle om storskrald og haveaffald. Her tænkes der særligt på større ting fra husstanden såsom udtjente hårde hvidevarer, gamle møbler og gulvtæpper samt affald efter oprydning på lofter, i kældre, skure osv. samt haveaffald. Der er altså tale om den type affald, der ikke må komme i dagrenovationen, og som ikke kan afleveres i kuber/containere som eksempelvis glas og flasker.

Sektion 7 - Adfærd og holdninger til miljøet

Sektion 8 - Baggrundsoplysninger

GfK Danmark A/S, Dansk Husstands-Panel, Toldbodgade 10B, 1253 København K

Opgavenr.: 400-302, Gul

Danskere og affald

Introduktion og vejledning

Denne undersøgelse drejer sig om danskernes adfærd og holdninger på affalds-, miljø- og genbrugsområdet. I spørgeskemaet vil vi stille en række spørgsmål om husstandens adfærd omkring sortering, indsamling og aflevering af affald, herunder dagrenovationen, glas og flasker, papir og pap, miljøfarligt affald samt storskrald.

Formålet med denne undersøgelse er at øge kendskabet til danskernes adfærd og holdninger på disse områder. Samtidig skal undersøgelsen belyse, hvilke forhold, der har indflydelse på danskernes villighed til at sortere og aflevere deres affald.

Skemaet indeholder i alt 8 sektioner med forskelligt indhold:

Sektion 1 - Dagrenovation
Sektion 2 - Kompostering
Sektion 3 - Sortering, indsamling og aflevering af glas og flasker
Sektion 4 - Sortering, indsamling og aflevering af papir og pap
Sektion 5 - Miljøfarligt affald
Sektion 6 - Sortering, indsamling og aflevering af storskrald
Sektion 7 - Adfærd og holdninger til miljøet
Sektion 8 - Baggrundsoplysninger

Når du besvarer spørgsmålene i de enkelte sektioner, er det vigtigt, at du fortæller os, hvad husstanden rent faktisk gør på de forskellige områder. Du skal altså ikke svare ud fra, hvad husstanden burde gøre. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar!

Du har modtaget et spørgeskema, der ifølge vores oplysninger skulle passe din boligtype - nemlig en etagebolig, det vil sige en lejlighed i en etagebolig, et trefamiliehus, en klublejlighed eller et lejet værelse. Er dette ikke rigtigt, bedes du ringe til os, således at vi kan fremsende et korrekt spørgeskema.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 33 14 17 45 - 500 (Gurli Graven). Af hensyn til vores behandling af resultaterne fra denne undersøgelse, er det meget vigtigt for os, at du udfylder skemaet med det samme og returnerer det udfyldt i vedlagte frankerede svarkuvert, således at det er os i hænde senest den 5. maj 1997. Et udfyldt spørgeskema giver 100 points!

På forhånd mange tak for din hjælp!

Etageboliger - Sektion 1 - Dagrenovation

I denne sektion vil vi gerne vide noget om, hvordan husstanden håndterer dagrenovationen med hensyn til sortering af køkkenaffald, afhentning osv.

Ved dagrenovation forstås det daglige affald fra husholdningen, det vil for eksempel sige tomme dåser, plasticemballage, kartoffelskræller og andet grøntaffald, madrester, køkkenrulle og lignende. Der er således tale om alt det affald, der er resultatet af den daglige husførelse.

Sektion 2 - Kompostering

Denne sektion omhandler kompostering af dagrenovation ved ejendommen (i tilknytning til bebyggelsen).

Sektion 3 - Sortering, indsamling og aflevering af glas og flasker

Denne sektion har til formål at belyse, hvorledes husstanden sorterer, indsamler og afleverer glas og flasker til genbrug. Her tænkes ikke på flasker med pant det vil sige de flasker der afleveres i butikker, kiosker og lignende steder, men udelukkende på engangsflakser (vin-, spiritus- og ketchupflasker osv.) samt glas (syltetøjs- og marmeladeglas, sildeglas osv.) og glasskår.