[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Markforsøg med mekanisk ukrudtsbekæmpelse

5 Konklusion

Resultaterne af de gennemførte forsøg har vist, at mekanisk bekæmpelse i form af radrensning kan give en helt tilfredsstillende effekt mod frøukrudt i raps og majs på linie med relevante herbicider.

Raps

I vinterraps og i vårraps har udbytteniveauet kunnet fastholdes, selv om rækkeafstanden er øget fra 12,5 cm til 50 cm, og selv om udsædsmængden er reduceret fra 5 kg til 2,5 kg pr. ha.

I vinterraps har 3 radrensninger - i vårraps 2 radrensninger - givet en tilfredsstillende ukrudtseffekt på linie med de almindeligt anvendte herbicider, når der har været et beskedent behov for ukrudtsbekæmpelse.

Majs

I majs har strigling og hypning ikke givet en tilstrækkelig ukrudtseffekt.

Radrensning har derimod virket godt. Det har dog været påkrævet at kombinere radrensning med en kemisk båndsprøjtning over afgrøderækkerne for at sikre bekæmpelse af det ukrudt, som ikke kan rammes mekanisk. På dette område er der behov for en yderligere forsøgsmæssig indsats med henblik på at udvikle den mekaniske bekæmpelse.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]