[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Oprensning af tungmetalforurenet jord

Forord

I forbindelse med udarbejdelsen af et forslag til »Lov om ændringer af lov om affaldsdepoter« er der fastsat en særlig ordning for udviklingen af rensnings- og afværgeteknologier på jord- og grundvandsforureningsområdet. Der vil årligt blive afsat et beløb af de samlede midler på affaldsdepotområdet til udvikling og afprøvning af nye afværgeteknologier.

For at kunne beslutte om der under teknologiprogrammet skal afprøves metoder til rensning af tungmetalforurenet jord, skal der skaffes et overblik over mulige rensemetoder. Nærværende projekt er derfor igangsat af Miljøstyrelsen for at beskrive og vurdere metoderne. Projektets formål er at beskrive metoderne og danne grundlag for en vurdering af, om de er anvendelige under danske forhold, herunder deres egnethed i forhold til danske jordtyper samt i relation til mængden af tungmetalforurenet jord i Danmark.

Nærværende rapport indeholder denne teknologibeskrivelse og er udarbejdet af Lizzi Andersen, VKI, med støtte fra Katrine Handberg, Peter Holm, Hanne B. Kruse og Bjørn Jensen, ligeledes VKI. Projektet er gennemført indenfor en periode på ca. 5 måneder (marts – juli 1997) med indsamling af litteratur samt kontakter til en række aktører indenfor området rensning af tungmetalforurenet jord. Rapporten er redigeret i efteråret 1997.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]