Oprensning af tungmetalforurenet jord

7 Sammenfatning

Kapitlet indledes med en sammenlignende oversigt over de 4 hovedmetoder, se tabel 7.1 (inspireret af US EPA, 1977). De anførte evalueringsfaktorer er: status, væsentlige begrænsninger samt jordegenskaber (eller for in situ teknikker: egenskaber specifikke for den forurenede grund), der influerer på metodens egnethed.

Tabel 7.1
link til tabel
Oversigt over hovedmetodernes udviklingsmæssige stade m.m.

Generelt er metoderne alle anvendelige til et bredt spektrum af metaller. ln situ flushing er selvfølgelig en undtagelse, idet metoden er afhængig af, at metallernes mobilitet er forholdsvis stor. Ved oprensning af jord forurenet med en blanding af flere metaller kan den opnåede rensning godt variere betydeligt mellem metallerne. Kviksølv er gennemgående et metal, som er relativt dårligt undersøgt og som ofte kræver særlige modifikationer af metoden.

I tabel 7.2 er givet en oversigt over, hvilke metaller og jordtyper metoderne ifølge den gennemgåede litteratur m.m. er afprøvet på, samt hvilke metaller og jordtyper de synes at være bedst egnede til hver især.

Tabel 7.2
link til tabel
Oversigt over afprøvning af metoderne på metal- og jordtyper samt deres dokumenterede egnethed, omfattende afprøvning er understreget, velegnethed angivet med fede typer.
(Det skal understreges, at det er på basis af den citerede litteratur m.m.)

Metodernes egnethed varierer en del med hensyn til, hvilke jordtyper de især kan behandle. Elektrokinetik er velegnet til lerede jorde, mens traditionel jordvask især egner sig til sandede jorde. Her kunne man forestille sig en kombination af de 2 metoder, hvor jordvasken (hvor den er egnet) anvendes til at fjerne den lerede fraktion, som derefter oprenses via elektrokinetik.

Phyto-oprensning egner sig bedst til fladeforureninger med relativt lavere koncentrationer, som der også er ganske mange af, og hvor en længere oprensningstid måske typisk vil spille en mindre rolle.

Traditionelle stabiliseringsmetoder er ofte for ineffektive med hensyn til at reducere udvaskbarheden af metallerne eller også for jordforandrende (og dyre). Her er der til gengæld en forskningsmæssig udvikling i gang, som kan introducere mere specifikke metoder, evt. i kombination med phyto-oprensning.

Økonomisk set må phyto-oprensning vurderes til at kunne blive den billigste oprensningsmetode, fulgt af elektrokinetik og jordvask. Valget af metode vil formentlig mere afhænge af egnetheden set i relation til den konkrete forurening som beskrevet ovenfor. Traditionel stabilisering vil næppe kunne møde kravene til udvaskbarhed, og vitrifikation vil være meget dyrt. Omkostningerne til de nyere ekstraktions- og stabiliseringsmetoder kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag.

Generelt kan man sige, at oprensningsmetoderne for tungmetalforurenet jord de senere år har bevæget sig fra de mere traditionelle og bredt dækkende metoder til metoder, der er baseret på en større mekanismemæssig forståelse, og som retter sig mod et specifikt metal i en specifik jord, altså løsninger der designes med henblik på oprensning af en konkret grund, hvad enten det bliver in situ eller ej. En kraftig videnudvikling på dette område er undervejs, også hvad angår mulighederne for at genvinde metallerne (og dermed billiggøre oprensningens samlede pris).

Metodernes effektivitet og anvendelsesområde vil i høj grad afhænge af, om man renser med henblik på en fuld oprensning, mod en anvendelse som sekundært råstof eller mod en mindre belastende deponering. I denne sammenhæng er det heldigt, at mere differentierede rensemetoder er under udvikling, som også kan anvendes i kombination. Herved vil valget af en samlet miljømæssig og økonomisk optimal oprensning af en specifik grund blive gjort nemmere.

Af de gennemgåede metoder synes elektrokinetik og phyto-oprensning at have et potentiale. Jordvask vil især rette sig mod sandede jorde, hvor en efterfølgende oprensning af finfraktionen måske vil kunne ske via elektrokinetik. Sker der en videreudvikling af mere miljøvenlige ekstraktionsmidler, ville dette være en væsentlig forbedring af oprensningsmulighederne for bly i lerede jorde. Ligeledes vil udviklingen af mere specifikke stabiliseringsmetoder kunne være et væsentligt bidrag til en nedsættelse af miljøpåvirkningen fra evt. uoprenselige restkoncentrationer. De 2 sidstnævnte metoder er dog p.t. metoder, der er tidligt i udviklingsstadiet, hvorimod de øvrige egnede metoder er nærmere en praktisk implementering.