[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Termisk assisterede oprensninger

8 Monitering - behandlingsanlægget

8.1 Temperaturmålinger
8.2 Fugtighedsmålinger
8.3 Trykmålinger
8.4 Flowmålinger
8.5 Elektriske målinger
8.6 Koncentrationsmålinger

 

Ved drift af behandlingsanlægget er der både af dokumentationshensyn - og af hensyn til optimering af driften - grund til at foretage en grundig monitering af procesparametrene. I dette kapitel gennemgås de parametre, der belyser driftsforløbet.

SRO system

I de fleste tilfælde vil en løsning med et integreret SRO system være at foretrække. Der skal i de tilknyttede databaser være mulighed for tilføjelse af diskontinuerte måledata, eksempel analysedata fra prøver udtaget og analyseret off-site. Valg af SRO system og krav vil ikke blive gennemgået her, der henvises til eksempelvis Heilmann (1992) og Hedeselskabet (1997).

8.1 Temperaturmålinger

Temperaturer

Temperaturer kan måles på de enkelte boringer og dels på samlede rørføringer. Formålet er dels at få information om energimængderne der injiceres og ekstraheres dels at sikre, at der ikke opstår skadelige eller direkte farlige temperaturer i anlægget. Desuden bør temperaturen af elektriske komponenter måles, så de anbefalede driftstemperaturer ikke overskrides.

Temperaturmålinger foretages med PT- 100 følere og/eller fysiske termometre, der kan aflæses på stedet. Hvert målepunkt koster i 1997-priser 1.000-5.000 kr.

8.2 Fugtighedsmålinger

Luftfugtighed

Fugtighedsmålingeme (hygrometer) skal sammen med temperatur og flowmålingerne bruges til at opstille energibalancer. Fugtighedsmålinger kan med fordel foretages på det samlede flow, der oppumpes via vakuumventilationen. Hvis der ønskes detailinformation, kan fugtigheden måles i hver enkelt boring. Fugtighedsmålere koster i 1997-priser 2.000-6.000 kr.

8.3 Trykmålinger

Tryk

Trykmålinger foretages på hver enkelt boring, hvori der injiceres eller ekstraheres luft/damp. Herudover skal der måles tryk ved selve dampgeneratoren, hvis der injiceres damp. Disse trykmålinger skal anvendes af sikkerhedsmæssige årsager, dette gælder især på en eventuel trykside. Desuden skal trykmålinger bruges i den daglige drift til at vurdere modstand og ydelse af de enkelte ekstraktionsboringer.

Elektroniske trykmålere med den nødvendige nøjagtighed koster i 1997-priser 1.000-5.000 kr.

8.4 Flowmålinger

Flow

Flowmålingerne skal sammen med temperatur og fugtighed anvendes til at opstille energibalancer, samt danne baggrund for at vurdere ydelsen/massefjernelsen i anlægget. Flowmålinger bør som minimum foretages elektronisk af den samlede mængde oppumpet luft og vand. Målinger på de enkelte boringer bør også kunne foretages, her kan man anvende instrumenter med mindre nøjagtighed og herved reducere omkostningerne.

Nøjagtige elektroniske flowmålere til både vand og luft er relativt dyre. Mekaniske målere som vandure, rotametre til vand/luftflow er relativt billige. Elektroniske målere har et prisniveau på 10.000-50.000 kr., mekaniske 1.000-5.000 kr. i 1997-priser.

Herudover kan der måles samlede mængder af eventuelt frit produkt ved simple pejlemetoder i de kar, der anvendes til opsamling af den eventuelle fri fase.

8.5 Elektriske målinger

Elektriske målinger

Elektriske målinger skal udføres dels af hensyn til drift og vedligeholdelse af maskineriet, dels til vurdering af økonomien. Der bør måles forbrugt effekt på alt maskineri, ligesom antal start/stop bør måles. En del af det anvendte maskineri serviceres efter drifttimer, og en del afhængig af antallet af start/stop og/eller drifttimer.

Under opvarmning af jorden med lavfrekvent strøm, bør der måles spænding, strømstyrke og fasevinkel tilført hver enkelt elektrode. Herudover bør der være mulighed for at måle spændinger imellem forskellige dele af anlægget (eksempelvis hegn, behandlingsanlæg uden for indhegning, rørføring ind til behandlingsanlæg etc.) og "ren jord", således at eventuelle overgangsstrømme kan detekteres og elimineres.

En række af disse målinger er relativt billige (start/stop, effektforbrug), hvorimod andre er relativt dyre (spænding, strømstyrke, fasevinkel). Minimumsløsningen på den elektriske instrumentering er den, der udelukkende tilgodeser sikkerheden i projektet.

8.6 Koncentrationsmålinger

Stofkoncentrationer

Til dokumentation af oprensningens forløb - og sammensætningen af afkastet - er det nødvendigt at udføre koncentrationsmålinger for de relevante stoffer. Herudover er det også relevant at måle ilt og kuldioxidindholdet i den oppumpede luft. Disse målinger kan udføres som diskontinuerte målinger med manuel prøvetagning en række steder i systemet med efterfølgende laboratorieanalyse, eller mere sofistikeret med et on-line analyseinstrument.

Metoder

På dette punkt er der meget store valgmuligheder - afhængig af myndighedskrav - til dokumentation og ambitionsniveau i projektet. I tabel 8.1 er der relativt angivet kvalitet, omkostninger og anvendelse af en række forskellige måleteknikker.

Målemetode Stoffer Interferens Kvalitet Pris
Gasdetektor Kulbrinter, brændbare stoffer +++ + +
IR-detektor Stoffer med CH3 grupper ++ ++ +
On-line FID- måler Klorerede opløsningsmidler, kulbrinter, +++ ++ ++
Photo-akustisk måling Kulbrinter, CO2, klorerede opløsningsmidler ++ ++ ++
Manuel GC analyse i lab. Klorerede opløsningsmidler, kulbrinter + +++ +++
On-Line GC Klorerede opløsningsmidler, kulbrinter + +++ ++

Tabel 8.1. Forskellige målemetoder, sammenhæng mellem pris og kvalitet. Interferens angiver muligheden for interferens med andre stoffer. Kvalitet angiver troværdigheden af måleresultatet. Skalaen er + lav, ++ mellem, +++ høj.

Som det ses af tabellen, kan der i tilfælde af oprensning af klorerede opløsningsmidler anvendes eksempelvis tre teknikker til kvantificering af disse. Hvis der ønskes en høj troværdighed af de målte resultater, skal GC-teknikker anvendes. Hvis det krævede prøveantal er lille, vil det være tilstrækkeligt at udtage prøverne manuelt, men hvis der ønskes en mere solid dokumentation, vil det være økonomisk mere attraktivt at anvende et on-line instrument.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]