Grundlag for nyttiggørelse af forurenet jord og restprodukter

De gennemførte eksperimentelle undersøgelser og scenarieberegninger vil kunne udgøre en del af grundlaget for etablering af udvasknings- og grundvandsbeskyttelsesrelaterede kriterier for nyttiggørelse af forurenet jord og restprodukter. Herudover har det gennemførte arbejde bidraget til at afklare, hvilke videre undersøgelser, som må anses for ønskelige og nødvendige for på lidt længere sigt at etablere det nødvendige faglige grundlag for anvendelse af metoden, opstilling af kriterier og eventuelle revisioner af disse.

Udviklingsarbejde

Da det på lidt længere sigt er hensigten at kunne opstille kriterier for alle relevante stoffer, f.eks. som angivet i Nielsen et al. (1995), og for alle de jordtyper, som er almindeligt forekommende i Danmark, er det nødvendigt dels at udvikle de nødvendige testkoncepter og -metoder, dels at teste et bredt udsnit af de forekommende j ord- og forureningstyper.

Udvælgelse af jordtyper

Udvælgelsen af jordtyper til testning kunne eksempelvis ske ved at udpege de karakteristika ved jorden (jordfaktorer), som for de enkelte forureningskomponenter er styrende for udvaskningen, og herefter sikre, at der gennem udvælgelsen af jordprøver opnås tilstrækkelig variation i disse jordfaktorer. I dette tilfælde, hvor antallet af potentielle forureningskomponenter er meget stort, og hvor de styrende parametre er forskellige for de enkelte grupper af forureningskomponenter, vil denne fremgangsmåde resultere i udtagning af et stort antal jordprøver. En anden mulighed, som kan vise sig at være enklere, er at tage udgangspunkt i testning af jordtyper svarende til alle almindeligt forekommende jordtyper i Danmark. På den måde vil variationerne i jordfaktorerne blive medtaget i den grad, de forekommer i danske jordtyper. Det Danske Jordarkiv (Lamm, 1971) blev oprettet med det formål at indsamle et så repræsentativt og velkarakteriseret dansk jordmateriale som muligt, der ville kunne tjene som reference for størstedelen af de danske jordtyper. En systematisk gennemgang af oplysningerne fra dette arkiv vil være et godt udgangspunkt for den videre udvælgelse af jordprøver.

Forureningskomponenter

Grundlaget for fastsættelse af reglerne for anvendelse/nyttigørelse af forurenet jord bør som nævnt inkludere undersøgelser af jordprøver, som er repræsentative for typisk forekommnende jordforureninger i Danmark. I Kjeldsen & Christensen (1996) findes eksempelvis en brancheopdelt opgørelse over registrerede forurenede grunde. Denne opgørelse omfatter jordforureninger fra 43 forskellige industrityper/brancher, hvoraf en del formentlig er af mindre betydning i forhold til størstedelen af de typisk forekommende forureningstyper. Endvidere er der givet eksempler på, hvorledes de potentielle jordforureninger fra forskellige industrityper kan opdeles i grupper på grundlag af de karakteristisk forekommende foreningskomponenter. Sådanne opgørelser kan benyttes til udvælgelse af et karakteristisk udsnit af prøver af forurenet jord, som dækker de forskellige forureningskilder og de tilhørende forureningstyper. Udover jordprøver, som er forurenet af punktkilder, vil det også være ønskeligt at teste jordprøver fra arealer, som har et forhøjet indhold af forureningskomponenter, der stammer fra liniekilder (f.eks. kloakledninger og vejstrækninger) og fra diffuse kilder (typisk luftforurening). En meget stor del af denne form for forurening (ca. 80%) skønnes at være forårsaget af meget få forureningskomponenter, f.eks. bly og vejsalt og vil sandsynligvis kunne repræsenteres af relativt få prøver i testgrundlaget.

Jord og restprodukter

Det er endvidere ønskeligt, at det faglige grundlag for opstilling af kriterier for nyttiggørelse også kommer til at omfatte et antal restprodukter. For nogle af disse, f.eks. kulflyveaske og affaldsforbrændingsslagge, er testgrundlaget på nuværende tidspunkt mere veludbygget end for forurenet jord. Det vil således være muligt i et vist omfang at indsamle og anvende allerede eksisterende resultater som en del af testgrundlaget for disse materialer. Under alle omstændigheder er det dog ønskeligt at teste udvalgte restprodukter samt at sikre, at der som et led i godkendelsen af »nye«, f.eks. behandlede/stabiliserede restprodukter foretages tilsvarende undersøgelser af disse.

Undersøgelsesstrategi

Samlet vurderes det således ønskeligt at tilvejebringe testresultater for et betydeligt antal prøver. Der er således behov for at udforme en undersøgelsesstrategi, som på faglig forsvarlig vis baseres på en prioritering og en løbende udbygning af testgrundlaget.

Testning

Strategien bør indebære, at der indsamles jord-, og restproduktprøver efter de ovennævnte principper. De indsamlede prøver bør testes på overensstemmelsesniveau, og et udvalgt udsnit heraf endvidere på karakteriseringsniveau. Som et led i karakteriseringstestningen bør der etableres kolonne og/eller lysimeterforsøg, hvor udvaskningen kan følges over længere tid, såvidt muligt under naturlige eller simuleret naturlige klimatiske og flowmæssige forhold. Lysimeterforsøg i stor skala er meget ressourcekrævende, og vil kun kunne udføres på et mindre udsnit af de ind samlede jord- og restproduktprøver. For kulflyveaske foreligger der alle rede et omfattende datamateriale fra lysimeterudvaskningsforsøg.

Feltforsøg

Det bør tilstræbes at udføre forsøg (eventuelt i form af feltforsøg på eksisterende nyttiggørelsesprojekter), hvor de fysiske parametre i de opstillede ligninger varieres, således at det kan kontrolleres, om koblingen mellem laboratorieforsøg og de faktiske fysiske scenarier kan beskrives på den forudsatte måde.

Organiske forureningskomponenter

Endelig, men som et meget centralt punkt, bør testning af udvaskningen af organiske stoffer fra forurenet jord indgå i det fremtidige arbejde. Dette forudsætter, at der foretages en massiv udviklingsindsats indenfor udvikling af tests til organiske stoffer. En række af de organiske forureningskomponenter, f.eks. klorerede opløsningsmidler, er flygtige, men nogle er også vandopløselige som f.eks. MTBE og derfor vigtige i relation til en udvaskningsproblematik. Der skal derfor udvikles tests, som kan anvendes på jord, som er forurenet med flygtige forbindelser. I hovedparten af de jordforureninger, som registreres i Danmark, er de primære forureningskomponenter organiske forbindelser.