Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion - Årsberetning 1997

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Kemikalieinspektionen organisation og arbejdsopgaver

3. Tilsyn
3.1 Handelskontrol
3.2 Kampagner
3.2.1 Kontrol med mærkningen af kul- og olieafledte stoffer
3.2.2 Anvendelse af ulovlige bekæmpelsesmidler i gartnerier
3.2.3 Salg af forbudte bekæmpelsesmidler
3.2.4 Aktivstoffer i bekæmpelsesmidler
3.2.5 Afgivelse af nikkel fra metalgenstande i tøj
3.2.6 Afgivelse af nitrosaminer fra flaske- og narresutter
3.2.7 Gifte i visse varmesystemer
3.2.8 Anmeldelse af nye stoffer
3.2.9 Kontrol af UV-solfiltre i kosmetiske produkter
3.2.10 Kontrol med indholdsstoffer i legetøj
3.2.11 Kontrol med omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater
3.3 Indberetninger
3.4 Notifikationer

4. Forfølgelse af overtrædelser
4.1 Bødestørrelser
4.2 Strafferetslige afgørelser 1997 efter lov om kemiske stoffer og produkter
4.2.1 Bekæmpelsesmidler
4.2.2 Overtrædelse af regler om salg, emballering og mærkning
4.2.3 Opbevaring af kemiske stoffer og produkter
4.2.4 Anvendelsesbegrænsninger 28

Bilag 1: Oversigt over publikationer 31
Bilag 2: Oversigt over lovgrundlag for Kemikalieinspektionens tilsyns- og kontrolopgaver
 

1. Indledning

Kemikalieinspektionen har i 1997 fastlagt en strategi for tilsynet i de kommende 5 år. Et af hovedelementerne er at prioritere tilsynet indenfor områder, som har særlig betydning for befolkningssundheden og for miljøet; områder, hvor de danske regler er anderledes end reglerne i de andre EU-lande; områder, hvor Danmark har indgået samarbejdsaftaler om tilsynet med det øvrige EU samt områder, hvor reglerne ofte overtrædes.

Eksempler på sådanne områder er bekæmpelsesmidler; klassificering og mærkning af kemiske produkter; afgivelse af nikkel fra smykker og metalgenstande i tøj; afgivelse af nitrosaminer fra flaske- og narresutter; anmeldelse af nye stoffer samt reglerne om kosmetik og legetøj.

Denne prioritering afspejler sig i inspektionens kampagner i 1997, hvor inspektionen har gennemført kampagner indenfor samtlige ovenstående områder.

Et andet element i Kemikalieinspektionens Strategi- og Handlingsplan er hvert år de kommende 5 år at gøre status på to områder, hvor reglerne har været i kraft i længere tid uden større ændringer. Statusopgørelserne anvendes til at fastlægge det fremtidige tilsynsbehov. Inspektionen har i 1997 gjort status vedr. gifte i varmesystemer og kontrol med omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater.

Kemikalieinspektionen har i 1997 modtaget 224 indberetninger, hvilket er knap en fordobling i forhold til 1996 og fire gange så mange som i 1995.

Der har i 1997 været stor opmærksomhed om legetøjs eventuelle indhold og afgivelse af farlige stoffer, bl.a. affødt af Miljøstyrelsens anbefaling af tilbagetrækning af tre bideringe med høj afgivelse af phthalater. Særskilt rapport om analysen af bideringene er udgivet (1)[1]. Debatten om plastlegetøjs indhold af phthalater har ført til, at Danmark vil søge legetøjsreglerne strammet.

Kemikalieinspektionen nedlagde i august 1997 forbud mod markedsføring af en række ulovlige kosmetiske produkter af mærket Skin Cap på grund af indholdet af steroidhormonet clobetasol propionat. Produkterne var allerede blevet forbudt i Østrig i 1996, men på grund af en beklagelig fejl blev denne oplysning aldrig sagsbehandlet i Miljøstyrelsen.

I lyset af dette har Kemikalieinspektionen udarbejdet en redegørelse om fremtidig kontrol af kosmetikområdet (2). Sagsbehandlingsproceduren er strammet op i overensstemmelse hermed.

Kemikalieinspektionen blev i 1997 opmærksom på et omfattende ulovligt salg af giftige, blyholdige porcelænsfarver i pulverform. Inspektionen nedlagde forbud mod det ulovlige salg og tillod samtidig salget af brugsfærdige porcelænsfarver. Da salg af brugsfærdige kunstnerfarver ikke kræver en politipåtegnet rekvisition, udsendte inspektionen en vejledning om den konkrete problemstilling til samtlige landets politimestre.

I mange af de øvrige EU-lande blev der i perioden 1996-1997 godkendt en ny type svampemidler, de såkaldte strobiluriner. Idet bekæmpelsesmidlerne ikke var godkendte i Danmark, måtte de ikke importeres, sælges og anvendes her i landet i 1997. For at skærpe kontrollen ved importen af disse ulovlige svampemidler opfordrede inspektionen grænsetoldregionerne mod Tyskland og Sverige til at være særlig opmærksom på dette. Grænsekontrollen ved Padborg standsede således en landmand med 180 liter ulovlige bekæmpelsesmidler.

2. Kemikalieinspektionen - Organisation og arbejdsopgaver

Kemikalieinspektionen varetager Miljøstyrelsens tilsyn med overholdelse af kemikalielovgivningen. Kemikalieinspektionen har siden 1993 været placeret i Miljøstyrelsens Kemikaliekontor. I 1995 fik Kemikalieinspektionen egen faglig leder. I 1997 blev Kemikalieinspektionen en særlig sektion i Kemikaliekontoret og fik tilført 2 medarbejdere.

Kemikalieinspektionen forestår kontrol med overholdelse af kemikalieloven og 34 bekendtgørelser, forordninger, regulativer og cirkulæreskrivelser, udstedt i medfør af kemikalieloven, samt med 5 bekendtgørelser om kemiske stoffer og produkter, udstedt i medfør af anden lovgivning. En fuldstændig liste over lovområdet findes i bilag 2.

Tilsynsindsatsen har tre former:

	Handelskontrol, som er tilsyn med salg af meget giftige og giftige kemiske stoffer og produkter hos forhandlere.
	Kampagner, som er målrettede og tidsbegrænsede tilsyn på et afgrænset område, f.eks. en bekendtgørelse, en produktgruppe, en branche og/eller et geografisk område.
	Indberetninger, og opfølgning heraf, på formodede overtrædelser af kemikalieloven. Opfølgningen kan medføre tilsynsbesøg. Kemikalieinspektionen tager desuden, uafhængigt af kampagner, sager op. Disse sager registreres som indberetninger.

Rapportering

Kemikalieinspektionen rapporterer til EU om Danmarks kontrol- og tilsynsopgaver vedrørende bekæmpelsesmidler. Baggrunden for rapporteringen er plantebeskyttelsesdirektivet, hvorefter medlemslandene hvert år skal rapportere om kontrolopgaver relateret til bekæmpelsesmidler.

Administration

Kemikalieinspektionen varetager en række administrative opgaver. Arbejdet omfatter udstedelse af tilladelser til at anvende giftige bekæmpelsesmidler, tilladelser til at sælge giftige kemiske stoffer og produkter, bl.a. bekæmpelsesmidler, og opkrævning af forhandlergebyrer. Siden 1997 er de administrative opgaver udvidet med behandling af kosmetikanmeldelser og udstedelse af eksportcertifikater.

Kosmetikanmeldelser

Den, der indenfor EU er ansvarlig for markedsføringen af et kosmetisk produkt i Danmark, skal fremsende en række oplysninger til Miljøstyrelsen:

	navn/firmanavn og adresse
	produktets oprindelsesland for produkter, der ikke er markedsført i EU
	produktets handelsnavn
	produkttype.

Oplysningerne indgår i en løbende registrering af kosmetiske produkter på det danske marked. Ansvaret for, at de anmeldte produkter overholder kosmetikreglerne, påhviler - uanset anmeldelsen til Miljøstyrelsen - fortsat det pågældende firma, da produkterne ikke er underlagt en godkendelse fra Miljøstyrelsen.

I 1997 har Kemikalieinspektionen modtaget anmeldelser på 1838 produkter.

Eksportcertifikater

Ifølge kemikalieloven § 51a udsteder Miljøstyrelsen eksportcertifikater til stoffer og produkter, der er omfattet af loven eller af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Kemikalieinspektionen varetager udstedelsen, med undtagelse af certifikater til bekæmpelsesmidler. Der udstedes kun eksportcertifikater til produkter, som er lovlige i Danmark. Et eksportcertifikat kan omfatte et eller flere produkter.

Ved modtagelse af en anmodning om udstedelse af et certifikat, undersøges det, om der er tale om en gentagelse af et tidligere udstedt certifikat. Hvis der er tale om et nyt eksportcertifikat, foretager Kemikalieinspektionen en vurdering og kontrol af produktets sammensætning på baggrund af oplysninger fra eksportøren. Hvis produktet ud fra sammensætningsoplysningerne lovligt må sælges i Danmark, udstedes certifikatet. Hvis produktet ud fra sammensætningsoplysningerne ikke må sælges i Danmark, gøres firmaet opmærksom på, at produktet skal lovliggøres ved salg i Danmark.

Udstedelsen er gebyrbelagt og skal foretages indenfor 4 uger. Hvis der betales dobbeltafgift, skal eksportcertifikatet udstedes inden 2 hverdage.

Firmaernes anmodninger er ofte ikke ledsaget af de relevante oplysninger. Det medfører, at inspektionen må rykke for de manglende oplysninger - ligesom der ofte må rykkes for gebyrerne.

Miljøstyrelsen har i 1997 udstedt 58 eksportcertifikater, heraf 2 indenfor 2 hverdage. De 58 certifikater omfattede 78 nye produkter og 56 produkter, der tidligere var vurderet/kontrolleret.

Samarbejde

Kemikalieinspektionen har i 1997 som led i tilsynsarbejdet prioriteret samarbejdet med de relevante, nationale tilsynsmyndigheder (kommuner, Arbejdstilsynet, Lægemiddelstyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, Plantedirektoratet og politi). Her skal især fremhæves samarbejdet med Lægemiddelstyrelsen på kosmetikområdet, toldregionerne vedr. bekæmpelsesmidler og Forbrugerstyrelsen på legetøjsområdet.

Kontrolsamarbejdet på EU-plan om nye stoffer (stoffer der ikke tidligere har været markedsført i EU) fortsatte i 1997.

Information

Som led i Kemikalieinspektionens daglige arbejde informerer inspektionen såvel tilsynsmyndigheder som private og virksomheder om kemikalielovgivningen. Som eksempel kan nævnes Kemikalieinspektionens vejledning til landets politimestre om reglerne vedr. politipåtegnelse af rekvisitioner, affødt af usikkerhed omkring reglerne vedrørende salg af giftige porcelænsfarver.
 

3. Tilsyn

3.1 Handelskontrol

Gifttilladelser

Kemikalieinspektionen varetager en række administrative opgaver i forbindelse med reglerne om salg m.v. af henholdsvis meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler og meget giftige og giftige kemiske stoffer og produkter. De administrative opgaver følges op af tilsynsbesøg.

Nedenstående tabel angiver de forskellige typer salgs- og brugertilladelser og meddelelser. Tabellen viser, hvor mange tilladelser/meddelelser, der var gældende i 1997 og 1996.

Tabel 1: Tilladelser og meddelelser i 1997 og 1996

*) Tilladelsen er gældende i to år.
**) Tilladelsen er ikke tidsbegrænset, men gives kun til personer, der har gennemført et særligt giftkursus. Tilladelsen gives til brug for bekæmpelse af muldvarpe, mosegrise, rotter og kornskadedyr.
***) Meddelelsen er gældende i tre år.

Kemikalieinspektionen modtager endvidere fra Arbejdstilsynet kopi til orientering af meddelelser indgivet til Arbejdstilsynet om erhvervsmæssig anvendelse af giftige stoffer og produkter. En meddelelse er gældende i tre år, og Arbejdstilsynet varetager selve tilsynet. l 1997 modtog Arbejdstilsynet 1231 meddelelser mod 703 i 1996. Stigningen skyldes bl.a. en stigning i antallet af meddelelser vedr. anvendelse af blyholdige porcelænsfarver.

Antallet af tilladelser til salg af gifte til private er øget med godt 60 %. Stigningen skyldes også her bl.a. en stigning i antallet af tilladelser til salg af blyholdige porcelænsfarver.

Til kontrol af, om virksomhederne har indhentet ovennævnte tilladelser og/eller indsendt ovennævnte giftmeddelelse, om opbevaringen er lovlig og om bogføringspligten overholdes, foretager Kemikalieinspektionen tilsynsbesøg på relevante virksomheder.

Flere tilsynsbesøg i 1997

Kemikalieinspektionen har i 1997 som led i denne kontrol foretaget i alt 176 tilsynsbesøg (mod 157 i 1996). Ved tilrettelæggelsen af tilsynsbesøgene lægges der vægt på, om firmaet ikke er blevet besøgt i en længere periode, samt på om der verserer eller har verseret sager om firmaets opbevaring af gift eller firmaets tilladelser.

Ved tilsynsbesøgene kontrolleres om oplagrede produkter er lovlige, og om giftige produkter er opbevaret lovligt. For "meget giftige" produkter kontrolleres bogføringen i forhold til lagerbeholdningen. Firmaer der har afmeldt deres tilladelse til salg af "giftige" bekæmpelsesmidler besøges ligeledes.

Nedenstående tabel viser geografisk fordeling af tilsynsbesøgene, sammenholdt med henstillinger og påbud plus forbud.

Tabel 2: Tilsynsbesøg 1997 i forbindelse med handelskontrol. Tallene i parentes er for 1996.

Henstillinger gives ved mindre forseelser, f.eks. når der i firmaets giftrum er anbragt bekæmpelsesmidler i lavere fareklasse end "giftig", eller hvis der opbevares uvedkommende ting i rummet; hvis der mangler lås/advarselstrekant på døren til giftrummet, eller der opbevares giftige bekæmpelsesmidler udenfor giftrummet.

Påbud plus forbud gives ved større forseelser, f.eks. når der forekommer forbudte bekæmpelsesmidler på lagrene.

3.2 Kampagner

11 kampagner i 1997

Kemikalieinspektionen har i 1997 igangsat 11 kampagner inden for følgende områder:

Tabel 3. Kampagner 1997

I det følgende er de enkelte kampagner beskrevet nærmere:

3.2.1 Kontrol med mærkningen af kul- og olieafledte stoffer

20 stikprøver analyseret

Siden februar 1996 har det været et krav at en række kul- og olieafledte stoffer klassificeres som kræftfremkaldende på grund af deres indhold af benzen og benzo(a)pyren. Denne klassificering kan dog undlades for de stoffer, der indeholder mindre end 0,1 vægtprocent benzen eller mindre end 0,005 vægtprocent benzo(a)pyren. Stofferne indgår i mange malinger, trykfarver og lakker m.m. samt i mange husholdnings- og industriprodukter. Kampagnens formål var at kontrollere, om der ved klassificeringen af stofferne var taget hensyn til stoffernes indhold af benzen og benzo(a)pyren.

Der blev udtaget 20 stikprøver af en række forskellige råstoffer og produkter fra fem virksomheder. Prøverne blev af Danmarks Miljøundersøgelser analyseret for indholdet af benzen og benzo(a)pyren. Da kun en af de udtagne prøver indeholdt benzen, i meget lille mængde, vurderede inspektionen, at problemet med rester af benzen og benzo(a)pyren i kul- og olieafledte stoffer ikke er stort. Der blev kun fundet en enkelt overtrædelse af mærkningsreglerne under kampagnen, idet et af de udtagne produkter var giftmærket, hvor det skulle have været mærket sundhedsskadelig. Producenten trak det fejlmærkede produkt tilbage og ændrede faremærkningen. På den baggrund vil det fremtidige tilsyn på området primært blive tilrettelagt som adhoc tilsyn. Kemikalieinspektionen vil ved fremtidig behandling af mærkningssager af produkter med indhold af kul- og olieafledte stoffer, der er optaget på listen over farlige stoffer, hvor klassificeringen af stoffet er afhængig af restindholdet af ovennævnte to stoffer, bede om dokumentation for indholdet af disse stoffer. Særskilt rapport om analysen er publiceret (3).

3.2.2 Anvendelse af ulovlige bekæmpelsesmidler i gartnerier

Bekæmpelsesmidler skal før salg, import eller anvendelse i Danmark godkendes af Miljøstyrelsen. Da Kemikalieinspektionen var blevet gjort opmærksom på en ikke ubetydelig anvendelse af ikke godkendte bekæmpelsesmidler i forbindelse med driften af landbrug og gartnerier igangsatte inspektionen i 1997 en kampagne om gartneriernes anvendelse af bekæmpelsesmidler.

Kampagnen blev koncentreret omkring fynske gartnerier, hvor inspektionen i en 4 ugers periode aflagde tilsynsbesøg på i alt 60 gartnerier, heraf var de 48 blomstergartnerier. Resultatet var nedslående. l 10 gartnerier (alle blomstergartnerier) blev der fundet ulovligt importerede bekæmpelsesmidler eller rester heraf, hos 12 gartnerier blev der observeret bekæmpelsesmidler, hvis anvendelse er forbudt og hos 6 gartnerier blev der fundet mindre overtrædelser (bl.a. opbevaring i anden emballage end den oprindelige).

50 besøg - 23 ulovlige forhold

De 10 gartnerier, der var i besiddelse af ulovligt importerede bekæmpelsesmidler, er alle blevet politianmeldt. Af disse blev de 9 afsluttet i 1997. De 8 gartnerier vedtog eller blev idømt bøder på kr. 5.000. I et tilfælde vedtog en gartner en bøde på kr. 3.000, i det sidste tilfælde skyldes det lave beløb meget små mængder.

De 12 gartnerier, der opbevarede bekæmpelsesmidler, der nu er forbudte, fik henstilling om at aflevere produkterne til destruktion. De 6 gartnerier, der opbevarede midlerne ulovligt, fik henstilling om at undlade dette.

3.2.3 Salg af forbudte bekæmpelsesmidler

Kemikalieinspektionen foretager hvert år handelskontrol hos forhandlere af bekæmpelsesmidler. Kontrollen har i 1997 fokuseret på en eventuel handel med forbudte bekæmpelsesmidler. En række bekæmpelsesmidler blev forbudt at markedsføre efter d. 31. december 1996. Inspektionen besøgte i 1997 i forbindelse med denne kontrol 155 forhandlere, typisk korn- og foderstofkompagnier o.lign.

l 18 tilfælde konstaterede inspektionen besiddelse af midler, der ikke lovligt må sælges. 17 af disse sager blev afsluttet med fremsendelse af dokumentation for midlernes lovlige destruktion. I et tilfælde har inspektionen ikke modtaget den påkrævede dokumentation. Denne sag er nu overdraget til anklagemyndigheden med indstilling om bødestraf. Kemikalieinspektionen vil i 1998 fortsætte denne kontrol, idet der er flere bekæmpelsesmidler, som er blevet forbudte at sælge.

3.2.4 Aktivstoffer i bekæmpelsesmidler

Hvert år udtager Kemikalieinspektionen en række prøver af bekæmpelsesmidler, der på Danmarks Miljøundersøgelser analyseres for overensstemmelse med det deklarerede indhold af aktivstof, det vil sige tolerancetærsklen anført i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, § 11.

18 produkter analyseret - een overtrædelse

I 1997 blev der foretaget analyser af produkter indeholdende aktivstofferne ethofumesat, propaquizafop, penconazol, phenmedipham og desmedipham. Der blev i forbindelse med undersøgelsen foretaget analyser af 18 produkter. I kun et tilfælde viste analysen et lidt for lavt indhold af aktivstof. Som følge af den meget lille underdosering samt omstændighederne i øvrigt blev overtrædelsen af Kemikalieinspektionen afsluttet med en advarsel. Særskilt publikation udgives senere på året (4).

3.2.5 Afgivelse af nikkel fra metalgenstande i tøj

18% af det testede tøj overholdt ikke reglerne

Nikkel kan forårsage alvorlige allergier. Allergien kan opstå ved jævnlig hudkontakt med nikkel i form af f.eks. forniklede knapper og smykker. Det skønnes, at ca. 10-15% af alle danske kvinder og 1-2% af alle danske mænd har nikkelallergi. Det har siden 1989 været forbudt for producenter og importører at sælge visse nikkelholdige produkter, som kommer i kontakt med huden i længere tid. Trods forbuddet har Kemikalieinspektionen haft et stigende antal henvendelser fra borgere om produkter, der frigiver nikkel og dermed kan forårsage nikkelallergi På baggrund af disse henvendelser og på baggrund af det store antal overtrædelser, Kemikalieinspektionen konstaterede i 1996 i forbindelse med kampagnen om nikkelafgivelse fra smykker, besluttede inspektionen at gennemføre en kampagne i 1997 om afgivelse af nikkel fra metalgenstande i tøj.

14 forretninger besøgt - i kun to af disse fandtes der ikke overtrædelser.

Der blev under kampagnen besøgt 14 forretninger. I kun to af forretningerne blev der ikke fundet overtrædelser af bekendtgørelsen.

Der blev i alt testet metalgenstande i 466 forskellige stykker tøj. I 85 stykker tøj blev der fundet for høj frigivelse af nikkel. Dette svarer til, at godt 18% af det testede tøj ikke overholdt reglerne.

De 25 ansvarlige producenter/importører fik varslet et påbud om tilbagekaldelse af de ulovlige produkter. På baggrund af dette tilbagekaldte 7 af producenterne/importørerne de ulovlige produkter, mens resten fik påbud om tilbagekaldelse af tøjet. 3 af importørerne/producenterne fik hver 2 påbud, da inspektionen konstaterede nye overtrædelser i løbet af kampagnen.

En enkelt importør var gået konkurs, hvorfor overtrædelsen ikke blev forfulgt yderligere.

En enkelt producent, der undlod at efterkomme påbuddet, blev politianmeldt for overtrædelse af bekendtgørelsen samt for undladelse af efterkommelse af påbuddet om tilbagetrækning.

De øvrige 23 producenter/importører blev politianmeldt for overtrædelse af bekendtgørelsen med krav om bødestraf.

7 importører havde ved udgangen af 1997 hver vedtaget bøder på 10.000 til 12.000 kr. De resterende sager afventer anklagemyndigheden.

Kemikalieinspektionen vil i de kommende år fortsætte det skærpede tilsyn med overholdelse af bekendtgørelsens regler, bl.a. vil inspektionen i 1998 gentage kampagnen om nikkelfrigivelse fra smykker.

3.2.6 Afgivelse af nitrosaminer fra flaske- og narresutter

25 sutter analyseret

Ved børns brug af sutter kan der afgives nitrosaminer og andre nitroserbare stoffer. Disse stoffer er kræftfremkaldende. For flaske- og narresutter er der derfor ved et EU-direktiv fra 1993 fastsat en grænse for afgivelse på max. 10 g nitrosaminer/kg gummi. Bekendtgørelsen blev kontrolleret i 1995-96 og viste overtrædelser hos 3 ud af 37 sutter. Derfor besluttedes det at gentage undersøgelsen i 1997. Kemikalieinspektionen udtog i oktober 1997 25 narre- og flaskesutter fordelt på 14 forskellige varemærker fra 8 forskellige importører og producenter. Sutterne blev videregivet til Afdeling for Kemiske Forureninger, Veterinær- og Fødevaredirektoratet, som videresendte sutterne til analyse. Ingen af de analyserede sutter overskred grænsen for afgivelse.

Sutternes emballage skal være forsynet med firmanavn og et fabrikationsnummer, så man kan identificere produktionen og dermed analyserne for afgivelse af nitrosaminer. Sutterne fra 5 ud af de 8 firmaer manglede firmanavn på emballagen, og sutterne fra 3 ud af de 8 firmaer manglede produktionsnummer.

5 firmaer var ikke deres ansvar bevidst med hensyn til mærkningspligt, og er derfor blevet påbudt at få bragt mærkningen i orden. Kemikalieinspektionen vil i 1998 efterkontrollere at påbudene overholdes.

3.2.7 Gifte i visse varmesystemer

Ingen overtrædelser

Kemiske stoffer, der skal klassificeres som "giftige" og "meget giftige", samt produkter indeholdende sådanne stoffer, må ikke anvendes som tilsætningsstoffer til cirkulerende vand i centralvarme- og fjernvarmeanlæg.

Inspektionen besøgte 4 kraft/varmeværker på Sjælland. Der blev ikke konstateret overtrædelser af bekendtgørelsen. Inspektionen konstaterede, at det oftest anvendte konditionerings- og antikorrosionsmiddel er et tanninbaseret alkalisk produkt, som ikke kan karakteriseres som farligt for mennesker eller dyr ved korrekt dosering og anvendelse. Kemikalieinspektionen tog i løbet af kampagnen endvidere kontakt med en række leverandører, hvis produkter blev vurderet og fundet i orden.

Fremtidigt tilsyn på området vil blive tilrettelagt som ad hoc tilsyn.

3.2.8 Anmeldelse af nye stoffer

1905 stoffer kontrolleret i EU og Norge

Stoffer, der ikke tidligere har været markedsført i EU, skal an meldes til landets myndighed på området, i Danmark Miljøstyrelsen. I perioden september 1996 til december 1997 deltog Kemikalieinspektionen i et kontrolsamarbejde med myndighederne fra de øvrige EU-medlemslande samt Norge om håndhævelse af disse regler. Kontrollen omfattede mange forskellige typer stoffer, i Danmark kun fotokemikalier. 1905 stoffer fordelt på de deltagende lande blev kontrolleret. Heraf kontrollerede Kemikalieinspektionen 94 stoffer i Danmark. Der blev ikke i Danmark fundet nye stoffer, der ikke var anmeldt. På EU-plan var 5 % (11 stoffer) af de fundne nye stoffer ikke blevet anmeldt. Særskilt rapport om kontrollen er publiceret (5). Fremtidigt tilsyn på området vil blive tilrettelagt som ad hoc tilsyn.

3.2.9 Kontrol af UV-solfiltre i kosmetiske produkter

25 solcremer analyseret

Kosmetiske produkter må kun indeholde de UV-solfiltre, som er angivet i et bilag til kosmetikbekendtgørelsen og kun i de i bilaget angivne koncentrationer. Kampagnens formål var at kontrollere om solcremer indeholdt andre end lovlige UV-solfiltre samt om de angivne koncentrationer for stofferne overholdes.

Analyserne er udført af Danmarks Miljøundersøgelser. Analyserne viste at de undersøgte solcremer kun indeholdt lovlige UV-solfiltre, men der i nogle tilfælde var uoverensstemmelse mellem det firmaet oplyste og det målte indhold. Resultatet af den kvalitative analyse og diskussionen af problemer omkring en kvantitativ bestemmelse vil fremkomme i en arbejdsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser senere på året. Kampagnen vil blive gentaget, når der foreligger kvantitative målemetoder.

3.2.10 Kontrol med indholdsstoffer i legetøj

Legetøj må ikke indeholde farlige stoffer eller blandinger af stoffer i mængder som vurderes at udgøre en sundhedsfare for børn. Farlige stoffer defineres i direktiv 67/548 og 88/379/EØF (dvs. stoffer på listen over farlige stoffer eller stoffer, som producenten eller importøren selv har vurderet som farlige).

Dertil kommer, at børnekosmetik skal overholde reglerne om kosmetiske produkter.

I januar 1997 udtog Kemikalieinspektionen 29 stykker legetøj i 5 forretninger fra i alt 10 importører/producenter. Importørerne/producenterne blev anmodet om dokumentation for overholdelse af Legetøjsstandarden EN71-3 (migration af særlige stoffer), samt om at oplyse hvilke indholdsstoffer der indgik i de enkelte produkter.

12 legetøjsprodukter analyseret

12 af de udtagne legetøjsprodukter blev af Danmarks Miljøundersøgelser analyseret for indhold af organiske opløsningsmidler og blødgørere. I to af produkterne, en dukkesutteflaske og et blødt plasthoved med fyld, blev indholdsstofferne identificeret.

Tre af produkterne (tre dukker) indeholdt store mængder phthalater. Med henblik på en sundhedsmæssig vurdering af de tre produkter har Miljøstyrelsen bedt Danmarks Miljøundersøgelser om at undersøge migrationen af phthalater fra dukkerne. Analysen var ikke tilendebragt ved redaktionens afslutning.

Kemikalieinspektionen har på baggrund af de indhentede oplysninger om indholdsstoffer i de øvrige legetøjsprodukter foreløbig nedlagt tre salgsforbud mod børnekosmetik. To af produkterne indeholdt farvestoffer, der ikke er tilladte i kosmetiske produkter. Det tredje havde, ifølge oplysninger fra importøren, et for højt indhold af konserveringsmidlet Kathon CG, samt manglede lovpligtig deklaration.

Et af salgsforbudene vedr. farvestoffer er sidenhen ophævet, da stoffet ifølge producenten ikke tjener som farvestof, men som glansmiddel i produktet.

Det andet salgsforbud vedr. farvestoffer har ikke fået praktisk betydning, da producenten havde opgivet ukorrekte oplysninger om hvilke farvestoffer, der indgik i produktet. Produktet var dermed ikke ulovligt, men producenten valgte alligevel ikke at genoptage salget.

Det tredje salgsforbud (vedrørende Kathon CG) blev senere ophævet på baggrund af en analyse fra Danmarks Miljøundersøgelser, som dokumenterede et lovligt indhold.

En importør har på baggrund af en sundhedsvurdering fra Miljøstyrelsen frivilligt trukket en bidering tilbage fra markedet.

Kampagnen viste, at importører af legetøj generelt på anmodning fremsender dokumentation for overholdelse af legetøjsstandarden EN71-3. Det har imidlertid i en del tilfælde vist sig at være yderst vanskeligt at indhente oplysninger om produkternes sammensætning. Producenterne/importørerne er kun sjældent i besiddelse af sådanne oplysninger, men må indhente dem hos leverandøren, der ikke i alle tilfælde kan/vil levere oplysningerne. Kemikalieinspektionen vil orientere Forbrugerstyrelsen om dette. Kampagnen var ikke tilendebragt ved årets udgang.

Særskilt rapport om analysen for indhold af opløsningsmidler og blødgørere er publiceret (6).

Kemikalieinspektionen vil i 1998 fortsætte den skærpede kontrol med kemiske stoffer i legetøj, herunder prioritere børnekosmetik og modellervoks.

3.2.11 Kontrol med omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater

Ingen overtrædelser

Lægemiddelstyrelsen administrerer bekendtgørelsen herom. Det er kun tilladt at besidde de omhandlede stoffer, hvis Lægemiddelstyrelsen har givet tilladelse hertil. Kontrollen varetages af dels Lægemiddelstyrelsen, Veterinærdirektoratet, Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen. l 1997 besøgte Kemikalieinspektionen 5 virksomheder, som har tilladelse til at besidde disse stoffer. Der blev ikke konstateret overtrædelser af bekendtgørelsen. Inspektionen vil gentage kontrollen på et senere tidspunkt.

3.3 Indberetninger

224 indberetninger mod 127 i 1996

Inspektionen har i 1997 modtaget 224 indberetninger. Det svarer til knap en fordobling i antallet af indberetninger i forhold til 1996 og knap en firedobling i forhold til 1995.

I forbindelse med indberetninger vedrørende bideringe, 3 stykker legetøj og bekæmpelsesmidler er der udtaget prøver til analyse.

Ved indberetninger vedr. nikkelafgivelse har Kemikalieinspektionen foretaget test af afgivelsen fra de indsendte genstande.

Tabel 4: Indberetninger indkommet 1997, fordelt på bekendtgørelser.
Tallene i parentes er indberetninger indkommet i 1996.

1) Creosot, kviksølv, CFC, udførsel/indførsel af visse farlige kemikalier, produktsikkerhed, overfladeaktive stoffers nedbrydelighed i vaske- og rengøringsmidler.
2 ) Afrundede tal

Inspektionens kampagner i 1996 afspejler sig - med undtagelse af kampagnen om nikkelafgivelse i smykker - ikke i indberetningsmønstret i 1997, i modsætning til i 1996, hvor inspektionens kampagner fra 1995/96 afspejlede sig klart i indberetningsmønstret for 1996.

En vigtig medvirkende årsag til dette er, at der i en række af kampagnerne kun blev konstateret få overtrædelser. Dermed er der selvsagt ikke grundlag for et øget antal indberetninger på disse områder. Som eksempel kan nævnes kampagnen fra 1996 om kviksølv i termometre, hvor der ikke blev konstateret overtrædelser.

En anden vigtig årsag er, at presseomtale af et område generelt giver flere indberetninger på dette område. Generelt er det de mere forbrugerrelaterede kampagner og sager, der er blevet omtalt i medierne. Der har i 1996 og 1997 ikke været nævneværdig omtale af de af inspektionens kampagner, hvor der kun har været få eller ingen overtrædelser af reglerne, ligesom de af inspektionens kampagner, der gennemføres hvert år, f.eks. kontrol af indholdet af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler, ikke har haft den samme medieomtale som de mere forbruger-, især børnerelaterede kampagner.

Kampagnen fra 1996 om afgivelse af nikkel fra smykker har dog været medvirkende årsag til, at der i 1997 har været næsten dobbelt så mange indberetninger om nikkel som året før.

På kosmetikområdet har Skin Cap-sagen afspejlet sig klart. Sagen har medført stor opmærksomhed hos såvel privatpersoner som importører og producenter af kosmetik, hvilket har medført en eksplosiv stigning i antallet af indberetninger om kosmetiske produkter.

Tabel 5 angiver fordelingen af indberettere om mulige ulovligheder til Kemikalieinspektionen.

Tabel 5: Indberetninger indkommet 1997, fordelt på indberetter. Tallene for 1996 i parentes.

*) afrundede tal
**) Bl.a. anden offentlig myndighed, brancheforeninger, andre foreninger, faglige organisationer samt medierne.

Kemikalieinspektionen tager flere sager op på eget initiativ

I de 64 sager, hvor Kemikalieinspektionen står som indberetter, er der tale om, at Kemikalieinspektionen uafhængigt af kampagner og indkomne indberetninger tager sager op. Den kraftige stigning i tallet fra 1996 til 1997 er udtryk for, at inspektionen med de øgede ressourcer og tilrettelæggelsen af arbejdet jf. inspektionens strategi- og handlingsplan i langt flere tilfælde end i de foregående år har været udfarende på områder, som inspektionen tillægger vægt.

Af sådanne aktiviteter kan nævnes:

	klassificering og mærkning (flere tilsyn i salgsleddet, bl.a. af produkter, der tidligere har været fejlmærkede)
	bekæmpelsesmidler (annoncer, reklamer i tidsskrifter, tilsyn i butikker)
	vildledende markedsføring (nyregistrering af navne, reklamering generelt)

Stigningen i antallet af indberetninger fra private og fra gruppen øvrige skyldes den øgede opmærksomhed om kemiske produkter generelt.

Faldet i antallet af indberetninger fra kommunerne er et udtryk for, at en enkelt kommune i 1996 indsendte en række indberetninger som følge af kommunens tilsynskampagne om rengøringsmidler.

Den øgede opmærksomhed om kosmetiske produkter har medført en stigning i antallet af indberetninger fra læger, der fra deres patienter hører om kosmetiske produkter, der markedsføres som havende helende/lindrende effekt i forhold til hudsygdomme/eksem.

3.4 Notifikationer

Ifølge artikel 7 i EU-direktivet om produktsikkerhed, som omfatter kosmetik, legetøj og produkter der ikke er omfattet af specialdirektiver, skal et medlemsland, hvis det træffer foranstaltninger til at begrænse eller standse markedsføringen af et produkt, underrette Kommissionen. Kommissionen underretter de øvrige medlemslande herom. De enkelte medlemslande undersøger dernæst, om produktet findes i landet. Kommissionen meddeles resultatet af denne undersøgelse. Hvis der er tale om alvorlig og umiddelbar risiko, udsender Kommissionen en notifikation efter artikel 8. Når et medlemsland modtager en sådan notifikation skal landet straks træffe foranstaltninger til at sikre produktets tilbagetrækning fra markedet i det pågældende land.

Forbrugerstyrelsen er kontaktpunkt i Danmark. Forbrugerstyrelsen videresender notifikationerne til resortmyndigheden.

l 1997 har Miljøstyrelsen modtaget og behandlet 5 notifikationer om legetøj, 4 om sikkerhed ved en række produkters kemiske egenskaber og 3 om kosmetiske produkter.

Legetøjsnotifikationer

De 5 legetøjsnotifikationer omhandlede 5 legetøjsprodukter, hvoraf de 4 ikke var på det danske marked. Overfor det femte produkt (et selvlysende halsbånd indeholdende farlige stoffer) nedlagde Kemikalieinspektionen salgsforbud.

Produktsikkerhedsnotifikationer

De 4 notifikationer vedr. produkters kemiske egenskaber omfattede et rengøringsmiddel, en luftfrisker og 2 mærker af narre- og flaskesutter.

Ingen af produkterne fandtes på det danske marked.

Kosmetiknotifikationer

Den ene kosmetiknotifikation omhandlede et produkt, der havde et for højt indhold af hydrogenperoxid (brintoverilte) i forhold til kosmetikbekendtgørelsens regler herom. Produktet var hjemtaget på prøve af en enkelt importør i Danmark. Da importøren ikke påregnede at forhandle produktet, foretog inspektionen ikke videre i forhold til notifikationen.

Den anden omhandlede et produkt, der gav betændelse i huden samt hårtab. Produktet fandtes ikke på det danske marked. Den tredje kosmetiknotifikation omhandlede et produkt, der indebar risiko for forveksling med levnedsmidler. Produktet fandtes ikke på det danske marked.

Notifikationer om bideringe og om Skin Cap

Endelig skal det nævnes, at Danmark har udsendt notifikationer om henholdsvis de tre bideringe, som frivilligt blev trukket tilbage fra markedet og om Skin Cap.
 

4. Forfølgelse af overtrædelser

Nedenstående tabel viser de af Kemikalieinspektionens sager, der afsluttedes i 1997, fordelt på afslutningsform.

Tabel 6: Overtrædelsessager, afsluttet i 1997, fordelt efter afslutningsform

*) afrundede tal
**) videresendt til anden myndighed (ikke anklagemyndighed), afsluttet med indsendelse af dokumentation

Hovedparten af henstillingerne er givet i forbindelse med sager om mærkning af kemiske stoffer og produkter, herunder kosmetik, samt i sager om opbevaring af bekæmpelsesmidler.

Påbudene er primært givet i forbindelse med overtrædelse af mærkningsreglerne og kosmetikreglerne.

Påbud plus forbud mod markedsføring er primært nedlagt i sager vedrørende bekæmpelsesmidler, afgivelse af nikkel fra metalgenstande i tøj samt kosmetik.

De 64 sager, der er indbragt for anklagemyndigheden, fordeler sig for størstedelens vedkommende på sager vedr. mærkning af kemiske produkter, ulovligt importerede bekæmpelsesmidler samt afgivelse af nikkel fra metalgenstande i tøj og fra smykker. Enkelte af sagerne er henvendelser fra politiet, hvor politiet som følge af en konkret sag udbeder sig inspektionens vurdering.

Kemikalieinspektionen havde pr. 31. december 1997 desuden 36 endnu ikke afgjorte sager indbragt for anklagemyndigheden.

Tredobling i antallet af overtrædelsessager i forhold til 1996

Antallet af overtrædelsessager, afsluttet i 1997, er godt tredoblet i forhold til 1996, hvilket er udtryk for, at inspektionen i kraft af flere indberetninger og de valgte kampagner konstaterer og forfølger flere overtrædelser.

Antallet af sager, der er overdraget til anklagemyndighederne er ottedoblet siden 1996.

4.1 Bødestørrelser

Tabel 7: Udviklingen i bødestørrelser 1990-1997

*) ikke opgjort i årene 1990-1996.

I lighed med de foregående år har godt halvdelen af bøderne i 1997 været på 5.000 kr. eller derunder.

Næsten alle dommene med høje bødestørrelser er sager om salg og opbevaring af ulovlige bekæmpelsesmidler. Den største økonomiske sanktion var på 750.000 kr. og blev givet i 1997 for ulovlig import og videresalg af ca. 31.000 liter ikke-godkendt bekæmpelsesmiddel. I sanktionen indgik konfiskation af fortjenesten, som blev opgjort til 600.000 kr.

Bøder for overtrædelse af reglerne vedr. afgivelse af nikkel fra metalgenstande i tøj ligger på 10.000 til 12.000 kr.

Det fremgår af tabellen, at Kemikalieinspektionen i 1997 i kraft af de øgede ressourcer har haft mulighed for at konstatere og dermed indbringe flere overtrædelser for anklagemyndigheden. Knap en tredjedel af sagerne i perioden 1990-1997 er indbragt i 1997.

Kemikalieinspektionen arbejder fortsat for en forhøjelse af sanktionsniveauet herunder i niveauet for konfiskationspåstandene. Miljøstyrelsen bad i 1995 professor dr. jur. Gorm Toftegaard-Nielsen om at udarbejde en rapport om sanktionsniveauet i miljøstraffesager. Her viste det sig at bøde samt eventuel konfiskation i miljøstraffesager efter miljøbeskyttelsesloven kun i et begrænset omfang modsvarer den fortjeneste, der har været i forbindelse med overtrædelsen.

Det samme billede tegner sig efter Kemikalieinspektionens opfattelse også for straffesager efter kemikalielovgivningen. En sådan situation modvirker selvsagt Kemikalieinspektionens bestræbelser i retning af en begrænsning af den samlede mængde overtrædelser af kemikalielovgivningen.

4.2 Strafferetslige afgørelser 1997 efter lov om kemiske stoffer og produkter

4.2.1 Bekæmpelsesmidler

Import af ca. 31.000 liter ikke godkendt bekæmpelsesmiddel.
En landmand havde i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 33, stk. 1, importeret ca. 31.000 liter ikke godkendt bekæmpelsesmiddel. Midlerne var i Danmark blevet videresolgt til primært danske landmænd.

Landmanden blev ved byretten i Kolding idømt en bøde på kr. 150.000 samt konfiskation af fortjenesten opgjort til kr. 600.000.
Sagen er anket.

Import af små mængder udenlandske bekæmpelsesmidler.
9 fynske gartnerier havde i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 33, stk. 1, importeret og anvendt udenlandske bekæmpelsesmidler. Der var i hvert enkelt tilfælde tale om mængder på under 10 liter/kg.

De 8 gartnerier vedtog eller blev idømt bøder på kr. 5.000. l et tilfælde vedtog en gartner en bøde på kr. 3.000, i det sidste tilfælde skyldes det lave beløb meget små mængder.

Salg af ikke godkendt bekæmpelsesmiddel
En virksomhed havde i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 33, stk. 1, solgt ikke under 42 stk. pakninger indeholdende fluegift.

Virksomheden blev ved retten i Holsted idømt en bøde på kr. 5.000.

Salg af ikke godkendt bekæmpelsesmiddel
En virksomhed havde i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 33, stk. 1, solgt to forskellige typer fluegift til heste.

Virksomheden vedtog en bøde på kr. 5.000.

Salg af ikke godkendt bekæmpelsesmiddel
En virksomhed var tiltalt for overtrædelse af lov om kemiske stoffer og produkter § 33, stk. 1, for salg af ca. 500 stk. bekæmpelsesmiddel mod fluer, til anvendelse på heste.

Tiltalte blev ved byretten i Gentofte frifundet, idet retten lagde til grund, at tiltalte havde spurgt Miljøstyrelsen om lov. Sagen er anket.

Ulovlig markedsføring af et produkt som et bekæmpelsesmiddel.

En forretningskæde med hovedsæde i Århus havde i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 10, stk. 3, markedsført et produkt som et bekæmpelsesmiddel.

Forretningskæden vedtog en bøde på kr. 10.000.

Salg af et bekæmpelsesmiddel uden godkendt etiket.
En producent af bl.a. bekæmpelsesmidler solgte to typer bekæmpelsesmidler mod myrer inden der fra Miljøstyrelsen forelå en iht. bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler § 19, godkendt etiket.

Virksomheden vedtog en bøde på kr. 7.500.

Fremstilling og anvendelse af ikke godkendt bekæmpelsesmiddel.

En træimprægneringsvirksomhed havde i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 33, stk. 1, bl.a. fremstillet og anvendt et ikke godkendt bekæmpelsesmiddel til imprægnering af træ. Virksomheden var herudover tiltalt for andre overtrædelser af miljølovgivningen.

Virksomheden vedtog en bøde på kr. 50.000. Der blev i forbindelse med fastsættelsen lagt vægt på virksomhedens besparelse ved den ulovlige fremstilling og anvendelse.

Ulovlig import af 5 kg ikke godkendt bekæmpelsesmiddel.

Planteskolen vedtog et bødeforlæg på kr. 4.000.

Ulovlig import af ikke godkendt bekæmpelsesmiddel.
2 sønderjyske landmænd havde i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 33, stk. 1, til eget brug uafhængigt af hinanden importeret ikke godkendte bekæmpelsesmidler fra Tyskland.

Den ene blev ved retten i Tønder idømt en bøde på kr. 5.000, den anden vedtog en bøde på kr. 3.000.

For meget aktivstof i bekæmpelsesmiddel
En producent af bekæmpelsesmiddel tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler § 11, stk. 1, idet indholdet af aktivstof i et produceret bekæmpelsesmiddel oversteg den deklarerede mængde.

Producenten vedtog en bøde på kr. 5.000.

For lidt aktivstof i bekæmpelsesmiddel
En producent af bekæmpelsesmiddel tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler § 11, stk. 1, idet indholdet af aktivstof i et produceret bekæmpelsesmiddel lå under den deklarerede mængde.

Producenten blev ved byretten i Lyngby idømt en advarsel. Domstolen lagde i sin dom vægt på, at afvigelsen var ganske ubetydelig, samt det faktum at et mindre indhold ikke findes at udgøre en risiko.

4.2.2 Overtrædelse af regler om salg, emballering og mærkning.

En importørs/producents salg af giftige blyholdige porcelænsfarver.
En importør/producent havde i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 24, stk. 1, solgt giftige blyholdige porcelænsfarver en gros uden at sikre sig at køber var berettiget til at købe de pågældende produkter. De giftige blyholdige porcelænsfarver var i strid med bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring § 11, ikke i en børnesikret emballage.

Virksomheden vedtog en bøde på kr. 10.000.

Salg af giftige, blyholdige porcelænsfarver
2 porcelænsbrænderier havde uafhængigt af hinanden solgt giftige blyholdige porcelænsfarver uden forinden at have søgt om tilladelse fra Miljøstyrelsen, dette er en overtrædelse af lov om kemiske stoffer og produkter § 25, stk. 3. Farverne var desuden solgt uden modtagelse af politipåtegnet rekvisition, en overtrædelse af lovens § 24, stk. 1.

Porcelænsfarverne blev solgt i poser, og var således ikke mærket og emballeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring kap. 3.

De to porcelænsbrænderier vedtog begge bødeforlæg på kr. 5.000. Der blev i forbindelse med bødernes beregning lagt vægt på de små mængder samt omstændighederne i øvrigt.

4.2.3 Opbevaring af kemiske stoffer og produkter

Opbevaring af cyanid i åbne kar.
En galvaniseringsvirksomhed havde i strid med bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring, § 38, opbevaret cyanid i åbne produktionskar, ligesom virksomheden opbevarede kemikalier i umærkede eller ukorrekt mærkede dunke uden for virksomhedens giftrum.

Virksomheden blev ved byretten i København idømt en bøde på kr. 10.000.

4.2.4 Anvendelsesbegrænsninger

Overtrædelse af bekendtgørelse om nikkelafgivelse.
7 importører af primært børnetøj blev afsløret i import af tøj hvor knapper, spænder eller lynlåse afgav nikkel. Her var i alle tilfælde tale om overtrædelser af bekendtgørelse om forbud mod salg og om mærkning af visse nikkelholdige produkter § 1.

De 7 importører har alle vedtaget bøder på mellem 10.000 og 12.000 kr. Der er i forbindelse med bødernes beregning lagt vægt på om virksomhederne rettidigt efterlevede Miljøstyrelsens påbud om tilbagetrækning af de nikkelholdige produkter.

Overtrædelser af bekendtgørelse om nitrosaminer i flaske- og narresutter.
En producent af flaske- og narresutter blev tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse om flaske- og narresutter, § 1, idet analyser havde vist at sutter afgav for store mængder nitrosaminer.

Tiltalte blev ved byretten i Lyngby frikendt, idet retten ikke fandt, at bekendtgørelsen med tilstrækkelig klarhed pålægger producenten selvstændigt at foretage analyser af indholdet af nitrosaminer. Inspektionen har som konsekvens af dommen henstillet til at bekendtgørelsen ændres, således at et eventuelt krav til producenten klart fremgår.

Afgørelser vedrørende CFC
To virksomheder var tiltalt for erhvervsmæssig anvendelse af CFC i strid med bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af visse ozonlags-nedbrydende stoffer.

De to virksomheder blev dømt i Byretten men frikendt i Landsretten, idet bekendtgørelsens straffebestemmelse henviste til en forkert paragraf. Årsagen var, at bekendtgørelsen var blevet ændret, uden at man samtidig havde ændret bekendtgørelsens straffebestemmelse. Fejlen er nu rettet.
 

Bilag 1

Oversigt over publikationer

1. Migration of phthalates from teethers. Research Notes from NERI no. 64. Danmarks Miljøundersøgelser, 1997.
2. Redegørelse om fremtidig kontrol af kosmetikområdet. Miljøstyrelsen, 1997.
3. Kontrol af indholdet af benzen og benzo(a)pyren i kul- og olieafledte stoffer. Faglig rapport nr. 196. Danmarks Miljøundersøgelser, 1997.
4. Control of Pesticides 1997. NERI Technical Report, Danmarks Miljøundersøgelser (ikke publiceret ved redaktionens afslutning).
5. European Inspection Report "Solid Enforcement of Substances in Europe" (SENSE). Ministry of Housing, Spatial Planning and Environment, The Netherlands, 1998.
6. Indhold af organiske opløsningsmidler og phthalater i legetøj. Faglig rapport nr. 217. Danmarks Miljøundersøgelser, 1997.

Bilag 2

Oversigt over lovgrundlag for Kemikalieinspektionens tilsynsområde

Kemiske stoffer og produkter:

Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996.
Lov nr. 424 af 10. juni 1997 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (forbud mod besiddelse og strengere straf).

Bekæmpelsesmidler:

Bekendtgørelse nr. 722 af 12. september 1997 om bekæmpelsesmidler.
Bekendtgørelse nr. 673 af 20. august 1997 om helt eller delvist forbud mod visse bekæmpelsesmidler.
Bekendtgørelse nr. 524 af 28. september 1982 om anvendelse af methylbromid til jorddesinfektion.
Bekendtgørelse nr. 185 af 15. april 1981 om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 298 af 20. maj 1987.
Lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler.
Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af cyan-brinte til bekæmpelse af skadedyr.
Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af fosfor-brinte til bekæmpelse af skadedyr.
Giftnævnets regulativ af 2. april 1974 for anvendelse af methylbromid til bekæmpelse af skadedyr.
Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 1. november 1989 om bekæmpelse af skadedyr i folkekirkens kirker.

Anvendelsesbegrænsning af en række kemiske stoffer og produkter:

Bekendtgørelse nr. 420 af 21. april 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af pentachlorphenol, (PCP).
Bekendtgørelse nr. 144 af 14. april 1982 om forbud mod anvendelse af gifte i visse varmesystemer.
Bekendtgørelse nr. 289 af 22. juni 1983 om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende.
Bekendtgørelse nr. 571 af 29. november 1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere.
Bekendtgørelse nr. 51 af 10. februar 1986 om narre- og flaskesutter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 156 af 3. marts 1994.
Bekendtgørelse nr. 718 af 9. oktober 1986 om begrænsning i anvendelsen af PCB og PCT.
Bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål.
Bekendtgørelse nr. 854 af 16. december 1991 om forbud mod salg og om mærkning af visse nikkelholdige produkter.
Bekendtgørelse nr. 1199 af 23. december 1992 om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter.
Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning.
Bekendtgørelse nr. 974 af 13. december 1995 om forbud mod anvendelse af visse ozonlags-nedbrydende stoffer.
Rådets forordning nr. 3093/94 af 15. december 1994 om stoffer, der nedbryder ozonlaget.
Bekendtgørelse nr. 520 af 9. juni 1994 om forbud mod salg af kviksølv og kviksølvholdige produkter.
Bekendtgørelse nr. 966 af 13. december 1993 om visse batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer.
Bekendtgørelse nr. 443 af 6. september 1983 om overfladeaktive stoffers biologiske nedbrydelighed i vaske- og rengøringsmidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 124 af 14. marts 1986.
Bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.

Klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter:

Bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 17. december 1997.
Bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af Listen over farlige stoffer.
Bekendtgørelse nr. 73 af 16. februar 1993 om henlæggelse til Miljøstyrelsen af opgaver og beføjelser vedrørende udførsel fra og indførsel til EF af visse farlige kemikalier.
Rådets forordning nr. 2455/92 af 23. juli 1992 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier. Kommissionens forordning nr. 1492/96 af 26. juli 1996 om ændring af bilag II og bilag III til Rådets forordning nr. 2455/92 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.
Cirkulære af 15. august 1986 om retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner.

Anmeldelse af nye stoffer:

Bekendtgørelse nr. 1002 af 14. december 1995, som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 23. oktober 1997 om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse af nye kemiske stoffer.

Eksisterende stoffer:

Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer.

Kosmetik:

Bekendtgørelse nr. 805 af 30. august 1996 om kosmetiske produkter.

Bekendtgørelse nr. 618 af 7. juli 1997 om ændring af bekendtgørelse om kosmetiske produkter (tilføjelse til liste over stoffer, der ikke må indgå i kosmetiske produkter).

Produktsikkerhed, Legetøj:

Erhvervsministeriets lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed.

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler. (legetøjsstandarderne EN71-3, 4 og 5 samt øvrige kemiske egenskaber).

Øvrige:

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 800 af 14. december 1989 om forbud mod visse stoffer med hormonal virkning og mod stoffer med thyreostatisk virkning.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 13. januar 1995 om omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 844 af 30. september 1994 om aerosoler.