Bekæmpelsesmiddelstatistik 1997

Salg 1995, 1996,-1997 :
Behandlingshyppighed 1997

Indholdsfortegnelse

I Salg af bekæmpelsesmidler 1995, 1996 og 1997

II Landbrugets pesticidanvendelse

1 Indledning

2 Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere
2.1 Arealanvendelse
2.2 Klimatiske forhold
2.3 Skadegørere

3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed i 1997
3.1 Pesticidsalget 1997
3.2 Behandlingshyppighed i 1997

Bilag 1: Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål i 1997
Bilag 2: Behandlede arealer i 1997 fordelt på hovedafgrøder og aktivstoffer
 

I Salg af bekæmpelsesmidler 1995, 1996 og 1997

I loven om kemiske stoffer og produkter er det i bilag 1 anført, hvad der skal godkendes efter lovens kapitel 7. For kemiske stoffer og produkter drejer det sig om følgende bekæmpelsesmidler:

a. plantesygdomme,
b. træødelæggende svamp,
c. uønsket plantevækst,
d. algevækst,
e. slimdannende organismer i papirmasse,
f. følgende laverestående dyr:

1. dyr, der må anses som skadelige for nytte- og kulturplanter,
2. utøj hos husdyr, herunder stuefugle,
3. skadedyr i korn, kornprodukter, foderstoffer og frø,
4. tekstilskadedyr,
5. skadedyr i tømmer og træværk,
6. insekter, snegle, mider og lignende og
7. regnorme og

Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til at forebygge skader, der forårsages af de under A, f. og g. nævnte skadedyr, samt af vildtlevende pattedyr og fugle, eller bestemt til at holde disse dyr borte fra steder, hvor de ikke er ønskede.

C. Plantevækstreguleringsmidler.

Kemiske stoffer og produkter, som uden at være egentlige plantenæringsstoffer eller grundforbedrings­midler er bestemt til at regulere planters vækst eller udvikling eller frøenes modning såsom

a. nedvisningsmidler,
b. respirations- og spiringshæmmere
c. vækstretarderingsstoffer
d. roddannere
e. blomster- og frugtdannere
f. spiringsfremmere
g. blomstringssinkere
h. udtyndingsstoffer
i. hold-faststoffer
j. podehjælpere.

De statistiske oplysninger vedrører salg af bekæmpelsesmidler i 1995-97. Anvendelsesgrupperne fra Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler har dannet grundlaget for inddelingen. Hver af disse anvendelsesgrupper udgør en enhed, for hvilken der er givet oplysninger om den mængdemæssige og værdimæssige omsætning. Omsætningen af bekæmpelsesmidler indgår ikke længere i bekæmpelsesmiddelstatistikken da afgiften på bekæmpelsesmidler m.v. opkræves af Told & Skat.

Statistikken er opdelt i 2 hovedafsnit. Afsnit 1 omfatter en totalopgørelse med 12 anvendelsesgrupper samt bekæmpelsesmidlernes enkelte virksomme stoffer. I afsnit 2 er landbrugets pesticidanvendelse og behandlingshyppigheden opgjort.

Gruppe 11, der tidligere var opdelt i 3 undergrupper er nu slået sammen og opgørelserne for 1995 og 1996 er justeret herefter.

Med hensyn til gruppe 3, midler mod algevækst, har der ikke fundet noget salg sted i 1997.

ANTAL GODKENDELSESINDEHAVERE

Salget af bekæmpelsesmidler

De samme tal kommer til udtryk i de følgende 12 anvendelsesgrupper.

Gruppe 1. Ukrudtsmidler (herbicider) inkl. nedvisningsmidler.
(Herbicides, incl. Products for dessication)

Gruppe 2. Vækstregulerende midler, inkl. spiringshæmmende og væksthæmmende midler. (Plant growth regulators)

Gruppe 3. Midler mod algevækst. (Algicides)

Gruppe 4. Midler mod slimdannende organismer i papirmasse. (Slimicides for use in paperpulp)

Gruppe 5. Svampemidler (fungicider). (Fungicides)

Gruppe 6. Kombinerede svampe- og insektmidler.
(Combined fungicides and insecticides)

Gruppe 7. Jorddesinfektionsmidler.
(Soil disinfectants)

Gruppe 8. Insektmidler (insekticider) inkl. mide- og sneglemidler. (Insecticides, incl acaricides and molluseicides)

I. Midler mod skadedyr på planter.
(Inseeticides against pests on plants)

II. Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr m.v.
(Insecticides against flies, moths, ants, grain pests etc.)

Gruppe 9. Midler mod utøj på husdyr m.v.
(Products against pests on farm animals and pets)

Gruppe 10. Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarpe.
(Rodenticides)

Gruppe 11. Midler til behandling af træværk.
(Products for the protection of wood and woodwork)

Gruppe 12. Afskrækningsmidler (repellanter).
(Repellants)

I. Midler mod myg og fluer.
(Products against mosquitoes and flies)

II. Midler mod vildtlevende pattedyr og fugle.
(Products against game and birds)

BEKÆMPELSESMIDLERNES VIRKSOMME STOFFER:

I den følgende liste over virksomme stoffer, som i 1995/1997 er indgået i bekæmpelsesmidler, er mængden angivet i kg.

En streg angiver, at der ikke har været godkendt noget bekæmpelsesmiddel med stoffet det pågældende år. En stjerne angiver at der er tale om salg under recept/kontrakt eller dispensationsordning.

Betydningen af de anvendte deklarationsnavne fremgår af »Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler« udgivet af Miljøstyrelsen.

II Landbrugets pesticidanvendelse i 1997

1. Indledning

Handlingsplanen til nedsættelse af forbruget af pesticider fra 1986, havde bl.a. som målsætning, at såvel den solgte mængde af pesticider som behandlingshyppigheden skulle halveres inden 1.1 1997, målt i forhold til det gennemsnitlige forbrug i referenceperioden 1981-85. 1 efteråret 1997 fremsendte Miljøstyrelsen en status for handlingsplanen til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, der bl.a. indeholder en vurdering af forbrugsudviklingen i relation til målsætningen.

For at kunne sammenligne det aktuelle pesticidforbrug med forbruget i referenceperioden sker beregningen af behandlingshyppigheden på samme måde fra år til år. Som udgangspunkt benyttes den anbefalede standarddosering fra leverandørerne eller den anerkendte dosering fra Danmarks JordbrugsForskning på det tidspunkt, hvor behandlingshyppighedsopgørelsen blev startet eller, for nyere produkters vedkommende, på det tidspunkt, hvor forbrug første gang blev registreret. For eksempel tages der således ikke hensyn til, at det i løbet af opgørelsens levetid er blevet stadig mere udbredt at benytte reducerede doser eller foretage splitbehandlinger. I tilfælde af, at nye, lovbefalede maksimaldoseringer bliver indført, justeres der dog på beregningsgrundlaget. Der har ikke været sådanne tilfælde i 1997, og ved de få tidligere lejligheder har de resulterende forskydninger været helt ubetydelige.

Opgørelsen er baseret på de salgstal, som firmaerne hvert år indberetter til Miljøstyrelsen. Dog er kun de produkter omfattet, der anvendes i markafgrøder til bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr samt til vækstregulering. En række af disse produkter har også andre udendørs anvendelser (f.eks. frugtavl og gartneri), som så vidt muligt er trukket fra det samlede forbrug. I lighed med de foregående år er vurderingen af forbrugsmønstre for aktivstoffer og formulerede produkter foretaget i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, og der indhentes desuden i mindre omfang statistiske data og andre oplysninger til at underbygge de foretagne skøn. De benyttede arealdata stammer fra Danmarks Statistiks Landbrugsstatistik for 1997, mens oplysningerne om klimaforhold og skadegørere i det væsentlige er baseret på »Oversigt over landsforsøgene 1997« udgivet af Landsudvalget for Planteavl.
 

2. Arealanvendelse, klimatiske forhold og skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Beregningen af behandlingshyppigheden i landbruget foretages på grundlag af det dyrkede landbrugsareal i omdrift, der i 1997 havde en størrelse på ca. 2,35 millioner hektarer. Dette arealtal er det samlede landbrugsareal fratrukket vedvarende græsarealer, udyrkede brakarealer samt et mindre antal dyrkede, små arealtyper, blandt andet arealer udlagt til frugt- og bæravl, blomsterdyrkning m.v. I 1997 var der ca. 168.000 ha med ikke-braklagte græsarealer uden for omdriften, mens de tilsvarende braklagte græsarealer var på ca. 147.000 ha. Afgrødefordelingen på det samlede landbrugsareal (omdriftsareal) udlagt til planteavl fremgår af nedenstående tabel 2.l.

Tabel 2.1
Arealanvendelsen i dansk landbrug (planteavl), 1995-1997.

1 Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne

2 Inkl. ærter til konserves

Arealanvendelsen i 1997 adskilte sig fra 1996 væsentligst ved en stigning i vårsædsarealet på mere end 50.000 ha og i arealerne med ærter og anden bælgsæd, der blev øget med ca. 25.000 ha. Arealstørrelsen for vårraps forsatte den faldende tendens fra de seneste år og nåede i 1997 ned på blot ca. 30.000 ha.

2.2 Klimatiske forhold

Vinteren 1996-97 faldt vejrmæssigt i to dele; en kold første del (december-januar) med temperaturer noget under normalen, og en varmere anden del (februar-marts) med gennemsnitstemperaturer, der lå henholdsvis 2,9 og 1,6 grader over normalen. Forårsmånederne var samlet lidt køligere end normalt, primært på grund af en noget koldere maj måned. Sommeren må derimod sammenfattende karakteriseres som varm. Det gjaldt især august måned, der satte ny temperaturrekord med 20,2 grader, hvilket var ikke mindre end 4,5 grader højere end gennemsnitligt. Også den første del af efteråret var lidt varmere end normalt.

Med hensyn til nedbørsforhold var vinteren også delt i to perioder; en tør periode i december-januar og en våd februar måned. Det tidlige forår var lidt tørrere end normalt, mens der til gengæld faldt en del nedbør i maj, især i Østjylland og i Storstrøms Amt. Juni var omtrent normal på landsniveau, men der var store regionale forskelle. Således fik Århus Amt og Østsjælland næsten dobbelt så meget nedbør som normalt. En lang tør periode i juli blev efterfulgt af en periode med en del nedbør i form af tordenbyger, mens størstedelen af august var ret tør. Samlet var nedbørsgennemsnittet for perioden april-september på 313 mm mod normalt 341 mm. Vandbalancen for denne periode var – 173 mm mod normalt – 101 mm.

Vækstsæsonen 1997 var desuden præget af mere blæst end normalt, dette gjaldt især forårsmånederne og ikke mindst nogle dage i april, hvor der i store områder af landet forekom udbredt jordfygning. Året må også karakteriseres som generelt solrigt med maj som eneste måned med færre solskinstimer end normalt. Juli havde hele 309 solskinstimer (mod normalt 228) og også august nåede op på næsten 300 solskinstimer.

2.3 Skadegørere

Behovet for bekæmpelse af plantesygdomme var overordnet set moderat i 1997. I kornafgrøderne var der generelt kun svage sygdomsangreb i vårbyg, mens der i vinterbyg forekom en del bygbladplet og skjoldplet, men næsten ingen meldug. I vinterrug var der derimod mere meldug end normalt, mens sygdomsproblemer i hvede stort set begrænsede sig til Septoria. I kartofler var der en del kartoffelskimmel, og tilsvarende forekom der nogen skimmel i ærter først på sommeren. Virussygdomme var ikke alvorlige i 1997.

Skadedyrsangrebene var generelt svage i de forskellige hovedafgrøder, dette gjaldt især bladlus, der kun forekom i meget begrænset omfang. I bederoer og tildels markærter var der moderate skadedyrs­angreb.

Der var ingen særlige ukrudtsproblemer i 1997, og på grund af vejrbetingelsene var der generelt tilfredsstillende effekt af de behandlinger, der blev foretaget.
 

3. Pesticidsalg og behandlingshyppighed i 1997

3.1 Pesticidsalget i 1997

Det samlede salg i 1997

Salget af pesticider til landbrugsformål i 1997 var på 3675 tons aktivstoffer (a.i.) eller omtrent det samme som i 1996. En oversigt over pesticidsalget fra 1995 til 1997 fordelt på hovedkategorier af midler er vist i tabel 3.1 herunder, mens detaljerede 1997-salgstal for de enkelte aktivstoffer findes i Bilag 1. Den faldende tendens, der har kendetegnet pesticideforbruget i landbruget gennem en årrække, fortsatte dermed ikke i 1997. Det er dog stadig kun herbicidforbruget, der ligger noget over det ønskede reduktionsmål pr. 1. januar 1997 (næsten 18%). Dette medfører, at også det samlede forbrug fortsat er en smule højere (ca. 5%) end målet på 3487 tons. Det noteres dog, at herbicidsalget i 1997 faldt med ca. 6,5% i forhold til året før.

Tabel 3.1
Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl, 1995-1997.
Salget i Handlingsplanens referenceperiode (1981-85) og reduktionsmålet pr. 1. januar 1997 er anført med fed skrift, mens gennemsnittet for 1995/96, der var udgangspunkt for evalueringen i forhold til målet, er anført i kursiv.

* Bejdsemidler ikke medregnet (i alt 82 tons i 1997).

De enkelte grupper af midler

Salget af herbicider til landbrugsformål var i 1997 på 2725 tons og var, ligesom det i øvrigt har været tilfældet op gennem 1990'eme, domineret af salg af midler til bekæmpelse af græsukrudt, herunder kvik. Sidste år udgjorde græsmidlerne således omkring 63% af det samlede herbicidsalg og salget af glyphosat-midler udgjorde med 803 tons aktivstof alene næsten 30% af herbicidsalget. De derudover mest solgte ukrudtsmidler i 1997 var isoproturon (541 tons), pendimethalin (358 tons) og metamitron (207 tons).

Salget af midler tilhørende den i 1980'eme dominerende herbicidgruppe, phenoxysyreme, er nu på grund af forbud og anvendelsesbegrænsninger næsten ophørt. Sidste år udgjorde salget kun ca. 3% af det totale herbicidsalg, og heraf var langt størstedelen MCPA. Blandt de vækstregulerende midler er chlormequat-chlorid som sædvanligt altdominerende, og tegnede sig i 1997 med 84 tons for over 80% af salget til landbrugsformål (104 tons).

Mængden af fungicider i 1997 (794 tons) var noget større end året før (631 tons), men på den anden side lavere end gennemsnittet for 1995/96 (843 tons). Mancozeb/maneb (368 tons) og fenpropimorh/propiconazol (364 tons) dominerer salget af fungicider med hver næsten 46% af det samlede salg. Salget i 1997 af øvrige fungicider til landbruget var således meget beskedent (8% af totalen). Der blev desuden solgt ca. 75 tons fungicide bejdsemidler.

Der var kun et lille behov for bekæmpelse af skadedyr i 1997, og salget på 51 tons lå da også tættere på det rekordlave salg i 1996 (36 tons) end på gennemsnittet for 1995/96 (99 tons). Dimethoat-salget udgjorde med sine omtrent 33 tons næsten to tredjedele af det samlede insekticidsalg, mens pyrethroider samlet tegnede sig for ca. 15 % og pirimicarb for ca. 10%. Der blev desuden solgt 7 tons insekticide bejdsemidler.

3.2 Behandlingshyppighed i 1997

Behandlingshyppighed 1997

Den samlede behandlingshyppighed er for 1997 beregnet til 2,45, hvilket er betydeligt højere end i 1996, men stadig noget under gennemsnittet for 1995/96. I forhold til Handlingsplanens referenceperiode (1981-85) var behandlingshyppigheden i 1997 kun faldet med 0,22 eller ca. 8%, og lå dermed stadig mere end 40% over reduktionsmålet pr. 1. januar 1997. Der kan fra 1995/1996 til 1997 konstateres et fald på ca. 9%.

En oversigt over behandlingshyppigheden for det samlede landbrugsareal fra 1995 til 1997 er vist i tabel 3.2, mens den skønnede fordeling på hovedafgrøderne for 1997 fremgår af tabel 3.3. Bemærk, at afrundingsunøjagtigheder enkelte steder giver anledning til små afvigelser (0,01) mellem enkeltresultater og summer. En detaljeret arealoversigt for hvert aktivstof findes i Bilag 2.

Tabel 3.2
Behandlingshyppighed for det samlede landbrugsareal i omdrift, 1995-97.
Behandlingshyppigheden i Handlingsplanens referenceperiode (1981-85) og reduktionsmålet pr. 1. januar 1997 er anført med fed skrift, mens gennemsnittet for 1995/96, der var udgangspunkt for evalueringen i forhold til målet, er anført i kursiv.

Tabel 3.3
Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 1997 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider.

¹ Inkl. 699.551 ha uden for vækstsæsonen

De enkelte grupper af midler

Som tidligere nævnt var 1997 overordnet et år uden særlige ukrudtsproblemer. Midler til bekæmpelse af græsukrudt tegnede sig for 38% af behandlingshyppigheden for herbicider, mens de såkaldte mini-midler (sulfonylurea-midler) blev benyttet på 21 % af de behandlede arealer og produkter opgjort under bentazon, fluroxypyr og ioxynil udgjorde små 20%. Størrelsen af de arealer, der behandles med hormonmidler (phenoxysyrer, væsentligst MCPA) er derimod efterhånden nærmest marginalt (ca. 2,5% i 1997).

Midler indeholdende fenpropimorph og/eller propiconazol dominerer arealerne, der behandles med fungicider, og tegnede sig sidste år for ca. 73% af behandlingshyppigheden inden for denne hovedgruppe af midler. Mancozeb og maneb udgjorde tilsammen næsten 21 %. Øvrige fungicider tegnede sig dermed kun for ca. 6% af behandlingshyppigheden.

Hvad angår insekticider var de syntetiske pyrethroider også i 1997 den dominerende gruppe af midler, og stod sidste år for 78% af de behandlede arealer. Dimethoat tegnede sig for 16%, pirimicarb for 5%, og arealerne behandlet med andre insekticider udgjorde således kun lidt over 1% af behandlingshyppigheden.

Antallet af aktivstoffer

Antallet af aktivstoffer, der anvendes til bekæmpelse af skadegørere i landbrugets planteavl, og dermed har indgået i beregningen af behandlingshyppigheden, var sidste år 73, hvoraf 45 var herbicider. Dertil skal lægges 15 bejdsemidler (der ikke indgår i behandlingshyppighedsberegningen).

Antallet af aktivstoffer er det samme som i 1996, mens der i slutningen af 1980'eme blev benyttet i størrelsesordenen 100 aktivstoffer (uden bejdsemidler).
 

Bilag 1

Mængde aktivstoffer solgt til anvendelse i landbrugets planteavl i 1997

Bilag 2

Behandlede arealer i 1997 fordelt på aktivstoffer og hovedafgrøder