Rådets årsberetning 1997

Årsberetning fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi

Indholdsfortegnelse

1. Forord

2. Rådets arbejde
2.1 Rådets virksomhed i 1997
2.2 Tilskudsgrundlag
2.3 Grundlag for Rådets arbejde

3. Indsatsen i 1997 på renere teknologi-området
3.1 Fordeling af tilskud
3.2 Industrielle processer
3.3 Bygge- og anlægssektoren
3.4 Landbrug og gartneri
3.5 Produkter, materialer og kemiske stoffer
3.6 Offentlig grøn indkøbspolitik
3.7 Tværgående information

4. Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder
4.1 Fordeling af tilskud
4.2 Programmets samlede afvikling
4.3 Evaluering og resultater fra programmet

5. Indsatsen i 1997 på affalds- og genanvendelsesområdet
5.1 Fordeling af tilskud
5.2 Forbrændingsegnet affald
5.3 Dagrenovation
5.4 Erhvervsaffald
5.5 Data
5.6 Information
5.7 Renovationsgebyr
5.8 Slambehandling

Bilag 1. Oversigt over Rådets medlemmer

Bilag 2. Oversigt over projekttilskud til renere teknologi i 1997

Bilag 3. Oversigt over projekttilskud til program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder i 1997

Bilag 4. Oversigt over projekttilskud til affald/genanvendelse i 1997

Bilag 5. Oversigt over miljøprojekter og arbejdsrapporter fra 1997 om renere teknologi og affald/genanvendelse
 

1 Forord

Tilskud til projekter, der fremmer renere teknologi og genanvendelse, har nu igennem 10 år udgjort et vigtigt element i den forebyggende miljøindsats.

De juridiske rammer for at yde tilskud til projekter inden for renere teknologi, affald og genanvendelse, har i de seneste år været fastlagt i Miljøbeskyttelsesloven. De indholdsmæssige rammer har været fastlagt i Handlingsplan for renere teknologi 1993-97, Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 samt Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø i mindre virksomheder 1994-97. Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi har afgjort hvilke projekter, der skulle ydes tilskud til og på hvilke betingelser, og Miljøstyrelsen har fungeret som sekretariat for Rådet.

1997 har således været det sidste år med de »gamle« rammer, og 1998 bliver året hvor nye juridiske og indholdsmæssige rammer skal bringes på plads, og arbejdet med den nye tilskudsordning for renere produkter m.v. begynder. Grundlaget for den nye tilskudsordning er beskrevet i udkast til Program for Renere Produkter m.v.

Det er med glæde, at jeg kan konstatere, at de efterhånden mange tilskudsmidler og projekter har bidraget til at fremme den ønskede udvikling. Jeg ser nu frem til, at den kommende tilskudsordning for renere produkter m.v. vil bidrage til at øge fokus på behovet for udvikling og afsætning af renere produkter i et livscyklusperspektiv fra vugge til grav.

Årsberetningen fra Rådet gennemgår i første omgang grundlaget for Rådets arbejde. Herefter beskrives en række af de konkrete initiativer, som er blevet iværksat i 1997, samt nogle af de væsentligste resultater af Rådets arbejde. Samlede oversigter over afgivne tilsagn og tilgængelige afrapporteringer fra gennemførte projekter findes i beretningens bilag.

Erik Lindegaard
Formand for Rådet
 

2 Rådets arbejde

l 1997 var der på finansloven afsat 77,9 mio. kr. til tilskud til projekter vedrørende renere teknologi, herunder udviklings- og demonstrationsprojekter vedrørende affald og genanvendelse.

Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi, der er nedsat af miljø- og energiministeren, har primært til formål at administrere disse tilskudsmidler. Herudover skal Rådet medvirke til at føre regeringens handlingsplaner for renere teknologi samt affald og genanvendelse ud i livet.

2.1 Rådets virksomhed i 1997

Rådets medlemmer
Rådet har repræsentanter fra Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Arbejdsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen samt sagkyndige i renere teknologi og genanvendelse. Rådets formand er Miljøstyrelsens direktør. En oversigt over Rådets medlemmer i 1997 findes i Bilag 1.

Rådsmøder og behandlede projektansøgninger
Rådet har i 1997 afholdt 6 møder og har behandlet samt givet tilsagn til 33 ansøgninger inden for renere teknologi og 14 ansøgninger inden for affald/genanvendelse. Der blev givet afslag på 5 ansøgninger inden for renere teknologi og på 2 ansøgninger inden for affald/genanvendelse.

Miljøstyrelsen er sekretariat for Rådet og forbereder rådsmødernes dagsorden samt de enkelte sager til Rådets møder

Delegation og afslag
Ansøgninger af ikke principiel karakter, der af sekretariatet indstilles til tilskud på under 0,5 mio. kr., eller som indstilles til afslag, behandles af Rådets formand efter bemyndigelse fra Rådet. l 1997 fik 47 renere teknologi-projekter tilskud efter en sådan delegationsprocedure, mens 29 fik afslag. 14 affalds- og genanvendelsesprojekter fik tilskud ved delegation, mens 15 fik afslag.

Begrundelserne for afslag har bl.a. været, at projektet faldt uden for tilskudsordningernes eller handlingsplanernes områder, at formalia ikke var overholdt, at effekten af projektet var for beskeden, at projektet kunne gennemføres uden tilskud, eller at lignende projekter allerede var igangsat eller gennemført. I forbindelse med program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder blev der givet 28 tilsagn til nye projekter. Dette program administreres i et samarbejde mellem Erhvervsfremme Styrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen.

2.2 Tilskudsgrundlag

I udviklingsprojekter udvikles og afprøves nye løsninger i form af f.eks. anlæg, produkter, systemer eller værktøjer. Projekterne kan være enten teoretisk baseret eller resultere i pilotanlæg, prototyper m.v. I særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til forsøgs- og demonstrationsanlæg.

Formidlings- og informationsprojekter har typisk til formål at understøtte spredningen af konkrete, udviklede løsninger samt at præsentere mere generelle ideer og erfaringer med indsatsen på området.

Ansøgerne kan være både private virksomheder, konsulenter og rådgivere, branche- og interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og videnscentre samt offentlige myndigheder eller privatpersoner.

Tilskud til almennyttige projekter kan udgøre op til 100 % af projektets omkostninger. Hvis resultatet af et projekt udelukkende tilhører den ansøgende virksomhed, kan der ydes op til 75 % tilskud til projektet.

Herudover gælder en række bestemmelser for anlægsinvesteringer til produktionsformål, ligesom det er fastsat, at affaldsprojekter højst kan støttes med 400.000 kr. over en 3-årig periode. Tilskud til demonstrationsanlæg inden for renere teknologi-området kræver, at projektet har teknologisk nyhedsværdi.

2.3 Grundlag for Rådets arbejde

Renere teknologi
Renere teknologi er et bærende element i Lov om miljøbeskyttelse, og der lægges i loven stor vægt på anvendelsen af renere teknologier i en forebyggende indsats i hele kredsløbet af materialer og produkter.

Indsatsen vil således omfatte produkternes samlede miljøbelastning fra fremstilling gennem brug af andre stoffer og materialer over konstruktion af produkterne på en mere miljøvenlig måde til bortskaffelse som affald.

Rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø i mindre virksomheder
I Danmark findes mange mindre virksomheder, der har brug for motivation til at give arbejdet med miljø- og arbejdsmiljøforbedringer højere prioritet. I de mindre virksomheder er manglen på tid til at tage sig af mere langsigtede og udviklingsprægede opgaver og manglen på ressourcer (penge og personale) væsentlige årsager til, at man ikke prioriterer miljø- og arbejdsmiljøarbejdet og får det integreret i virksomhedens planlægning.

Programmet for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø i mindre virksomheder har således sigtet på at hjælpe virksomhederne med disse ressourceproblemer og samtidigt øge beskæftigelsen. Det er endvidere et mål, at arbejdet med miljø og arbejdsmiljø også efter projekternes afslutning vil have en højere prioritet i dagligdagen.

Affald og genanvendelse
Det overordnede mål på affaldsområdet er at reducere affaldsmængderne og miljøbelastningen fra håndteringen af disse mest muligt. For det affald, der ikke kan undgås, er det målet at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt - i første række materialerne, dernæst energiindholdet. Endelig er det målet at mindske miljøbelastningen herunder arbejdsmiljøbelastningen ved bortskaffelsen af restaffaldet mest muligt.

Som det fremgår af miljø- og energiministerens skriftlige redegørelse til Folketinget, »Affald 21«, er de overordnede mål for affaldsbehandlingen år 2000 i Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 opfyldt på trods af de stigende affaldsmængder. Den samlede genanvendelse i 1996 er således over målet i handlingsplanen. Der genanvendes 60%, hvor målet er 54%. Det er først og fremmest den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet, der bidrager hertil. Forbrænding udgør 19%. I handlingsplanen er det målsat, at der højst skal deponeres 21 %. Det mål er opfyldt i dag, da der kun deponeres 20%. Særlig behandling udgør 1%.

Den aktuelle genanvendelse af dagrenovation fra husholdninger (15%) og genanvendelse af affald fra handel og kontor (37%) er imidlertid fortsat væsentlig mindre end forudsat år 2000. Målene er 40-50% for dagrenovation og 60% for handel og kontor. Endvidere deponeres der fortsat en for stor mængde affald fra industrien (31%, hvor målet er 10%) samt fra handel og kontor (16%, hvor målet er ingen deponering).

I 1985 blev omkring 40% af affaldet deponeret, 35% blev genanvendt og 25% brændt. På 10 år er der således flyttet ganske store mængder affald fra deponering til genanvendelse. Den relative genanvendelse er næsten fordoblet, og den andel af affaldet, der deponeres, er halveret fra 1985 til 1996.
 

3 Indsatsen i 1997 på renere teknologi-området

Ud af den samlede finanslovsbevilling på 88,5 mio.kr. blev der afsat 57,9 mio. kr. til projekter inden for renere teknologi. Bevillingen blev forøget med 0,2 mio. kr. på grund af en rentegevinst, og der blev overført 0,4 mio. kr. i uforbrugte midler fra 1996. Endelig blev der i løbet af 1997 registreret et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. fra tidligere bevilgede projekter. Der således 63,2 mio. kr. til rådighed i 1997.

Rådet disponerede i 1997 for i alt 60,4 mio. kr. til 80 projekter inden for renere teknologi-området, og der var således et mindreforbrug på 2,8 mio. kr.. Af bilag 2 fremgår det, hvorledes midlerne er fordelt på enkeltprojekter. I de følgende afsnit er en række af hovedtrækkene og hovedområderne for anvendelsen af bevillingen beskrevet.

3.1 Fordeling af tilskud

Tabel 3.1 Fordeling af tilskud på projekttyper

Tabel 3.2 Fordeling af tilskud på indsatsområder

Tabel 3.3 Fordeling af tilskud på erhvervssektorer

I det følgende beskrives nogle af de projekter, der blev givet tilskud til i 1997 inden for handlingsplanens indsatsområder:

3.2 Industrielle processer

Der blev i 1997 ydet tilskud til 10 projekter inden for området industrielle processer. Fire af projekterne lå inden for slagteri- og kødforædlingsområdet, og markerer et skift i fokus inden for området. Således blev der givet tilsagn til et projekt, der inden for svine- og kreaturslagterier afrunder indsatsen gennem en årrække med en bredere formidling af resultaterne, der herved bliver spredt til øvrige virksomheder inden for branchen, og gøres konkret anvendelige, f.eks. i forbindelse med miljøgodkendelser af slagterier. Endvidere er der givet tilskud til to projekter inden for henholdsvis fjerkræslagterier og kødforædlingsindustrien, hvor ressourceforbrug og forurening kortlægges, og der opstilles forslag til renere teknologiløsninger. Der er således taget hul på et nyt område og hele slagteribranchen formodes nu at være undersøgt. Der blev endvidere givet tilskud til to projekter inden for den grafiske branche. Dels et projekt, der har til formål at udvikle en metode til genvinding af afvaskningsmidler fra offset-trykkerier, hvor udviklingen for afvaskningsprocesser går fra manuel tør afrensning mod automatiske afvaskningssystemer, med øgede affaldsmængder til følge. Der er derfor behov for udvikling af teknikker til oparbejdning og genanvendelse af affaldet, der både kan anvendes for vegetabilsk og mineralsk baserede afvaskningsmidler. Det andet projekt vedrører afprøvning af nye mere miljøvenlige materialer og teknikker inden for kunst- og ædeltryk og formidling af erfaringerne hermed til kunstnere og kunstuddannelser i Danmark. Denne gruppe anvender stadig i høj grad traditionelle metoder, som indebærer brug af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, hvorfor behovet for formidling af nye metoder er stort.

3.3 Bygge- og anlægssektoren

I 1997 kom resultaterne af projektet »miljørigtig projektering«, som Rådet siden 1994 har ydet tilskud til. Projektet har opsamlet viden og erfaringer igennem en række demonstrationsprojekter bl.a. inden for byfornyelse, boligforbedring, boligrenovering, jernbaneanlæg, motorveje og vejbroer. Formålet med demonstrationsprojekterne var at opbygge kompetence og erfaringer til formidling i et afsluttende projekt om udarbejdelse og afprøvning af en håndbog i miljørigtig projektering til rådgivere og bygherrer. Håndbogen består af 4 følgende elementer:

1. Metodebeskrivelse, som giver en overordnet, sammenhængende
   beskrivelse af de begreber og den metodik, som anbefales anvendt ved miljørigtig projektering.
2. Vejledningsdel, der uddyber de emner, der er beskrevet i
   metodebeskrivelsen og indeholder de værktøjer, som kan benyttes i projekteringsarbejdet.
3. Miljødata, der muliggør opslag af livscyklusbaserede miljødata for
   en række typiske byggematerialer og for nogle få bygningsdele.
4. Eksempeldelen, der illustrerer miljørigtig projektering af udvalgte bygge- og anlægsprojekter.

Miljørigtig projektering er en ny disciplin, hvor renere teknologi fremmes i bygge- og anlægsbranchen. Miljørigtig projektering er en metode, der sikrer, at miljøhensyn indgår på lige fod med andre hensyn i projekteringsfasen. Miljørigtig projektering sigter mod at løse de væsentligste problemer inden for bygge- og anlægsbranchen. De væsentligste problemer er, hvordan ressourceforbruget samt sundheds- og miljøbelastninger kan nedbringes set i livscyklusperspektiv.

3.4 Landbrug og gartneri

Blandt de 11 projekter, Rådet bevilgede tilskud til inden for gartneri og landbrug, fokuserede de 6 på udvikling og afprøvning af muligheder for at reducere eller eliminere forbruget af bekæmpelsesmidler.

Anvendelsen af bekæmpelsesmidler i forbindelse med produktion af frugt og grønt baseres ofte på meget hyppige sprøjtninger, og en række af de bekæmpelsesmidler, man hidtil har anvendt, er blevet forbudt. På denne baggrund blev der ydet tilskud til udvikling af nye dyrkningsmetoder, som helt eller delvist kan erstatte brugen af sprøjtemidler.

Et projekt skal undersøge effekten af dyrkningsfaktorer (som planteafstande, gødningsniveau m.v.) og afskærmet sprøjtning i jordbær. Et andet projekt skal bidrage til udvikling af dyrkningsmetoder for løg, som muliggør at løg kan lagres i længere tid, uden at deres holdbarhed skal sikres ved brug af et spirehæmmende middel.

Der har også været megen fokus på mulighederne for at reducere brugen af bekæmpelsesmidler på offentlige arealer. Derfor blev der givet tilskud til et projekt, der har til formål at vejlede kommunerne i omlægning af plejen af de offentlige arealer, så brugen af bekæmpelsesmidler undgås. Vejledningsmaterialet skal kunne bruges ved formulering af lokale pesticidpolitikker og give anvisninger vedr. konkrete metoder, som kan erstatte de kemiske bekæmpelsesmidler.

Inden for landbruget blev der iværksat et større projekt om grønne regnskaber for landbrugsbedrifter. Formålet er at udvikle og afprøve en model for grønt regnskab. Projektet følges med stor opmærksomhed fra alle aktørers side, idet parterne bag aftalen om vandmiljøplan II har fremhævet de grønne regnskaber for landbrugsbedrifter, som et muligt redskab til at fremme indførelse af teknologiske forbedringer i landbruget. Det kunne f.eks. handle om mere effektiv fodring på landbrugsbedrifterne eller andre former for renere teknologi.

3.5 Produkter, materialer og kemiske stoffer

Set i forhold til de givne bevillinger i 1996 er der i 1997 sket en væsentlig stigning i støttede projekter og anvendte tilskudsmidler på dette område. Især videreudvikling af metoder, værktøjer og vejledninger vedrørende livscyklusvurderinger og indsatsen for at etablere grundlag for at substituere kemiske stoffer og produkter har været væsentlig styrket, mens der stadig kun er få projekter, som fokuserer på materialer som sådan. Mange af de iværksatte projekter kan ses i sammenhæng med Miljøstyrelsens debatoplæg om en styrket produktorienteret miljøindsats, som i februar 1998 blev fulgt op af Miljøstyrelsens redegørelse om den produktorienterede miljøindsats, samt Miljøstyrelsens debatoplæg om status og perspektiver på kemikalieområdet og miljø- og energiministerens efterfølgende redegørelse for fremtidige initiativer på kemikalieområdet fra maj 1997.

Udvikling og anvendelse af metoder til livscyklusvurderinger

Det store UMIP-projekt, som Rådet har støttet i perioden 1991-96, modtog i 1997 Nordisk Råds miljøpris, og dele af de 5 UMIP-bøger blev udgivet på engelsk (uden støtte fra Rådet). De metoder, som i UMIP-projektet blev udviklet til brug for Udvikling af Miljøvenlige industriprodukter vil fremover blive suppleret med yderligere en række grundlæggende metodemæssige retningslinier inden for en række temaer. Rådet har således i alt bevilget 8,4 mio. kr. til denne videreudvikling, der er søgt tilrettelagt således, at alle relevante parter involveres i metodeudviklingen, og der arbejdes for at opnå konsensus omkring resultaterne.

For at understøtte de enkelte virksomheders arbejde med livscyklusvurderinger har Rådet ydet tilskud til tre større projekter. I det ene projekt skal der udvikles en vejledning til brug ved miljøscreening af produkter. Det andet projekt skal resultere i en vejledning i miljøvurdering af produkter inden for produktfamilier på det elektromekaniske område samt retningslinier for miljørigtig konstruktion af produkter inden for disse produktfamilier. Og det sidste projekt skal beskrive, hvorledes livscyklusaspekter kan indarbejdes i miljøledelsessystemer. Projekterne forventes afsluttet i løbet af 1999.

Endvidere blev der bevilget støtte til med udgangspunkt i et tidligere arbejde at udarbejde en beta-version af pc-systemet baseret på UMIP-metoderne. Beta-versionen forventes markedsført foråret 1998.

Produkt- og materialeprojekter

Rådet har i 1997 ydet tilskud til konkrete projekter bl.a. inden for produktområderne tekstil, elektronik, maling samt vaske- og rengøringsmidler. På tekstilområdet er der i 1997 udgivet et projekt om miljøvurdering af tekstiler baseret på en LCA-screening. Desuden er der ydet tilskud til et par projekter, som tilsammen vil bidrage væsentligt til et forbedret vidensgrundlag til brug for udvikling af mindre miljøbelastende tekstilprodukter. Et projekt omhandler et indledende arbejde med at etablere en database til brug ved livscyklusvurderinger for tekstilområdet. Det andet, større projekt skal udvikle anbefalinger af hvilke kemikalier, der bør søges erstattet ved fremstilling og forarbejdning af tekstiler, således at uønskede påvirkninger af mennesker og miljø ved brug og bortskaffelse af tekstilerne undgås. Inden for elektronikområdet er der ydet tilskud til et projekt vedrørende tele- og dataprodukter, som med udgangspunkt i en analyse af produkternes miljøprofiler skal føre til anbefalinger til indkøbere på området. I et andet projekt undersøges de miljømæssige potentialer ved en evt. overgang til brug af ledende lime ved produktion af print.

Inden for teknisk kemiske produkter er der ydet tilskud til et projekt om miljø og standardisering inden for malervarerområdet. Formålet med projektet er at skabe et overblik over danske, europæiske og andre internationale standarder på området. Herudover er der givet tilskud til en undersøgelse af, hvilken miljøbelastning, der er forbundet med brug af maling og bortskaffelse af malingsrester. Undersøgelsen skal munde ud i en række anbefalinger om ændringer i malingernes sammensætning eller i brugernes adfærd.

Også vaske- og rengøringsmidlernes miljø- og sundhedsegenskaber skal vurderes. Vaske- og rengøringsmidlernes sammensætning ændres løbende, således at den viden, der fandtes om midlernes mulige effekter på miljø og sundhed ikke var »up to date« i 1997. Den nye vurdering vil være afsluttet i 1999, og vil blive formidlet bl.a. i form af en håndbog rettet imod både indkøbere og producenter. Håndbogen skal gøre det muligt at sammenligne miljø- og sundhedsegenskaberne for forskellige stoffer med samme funktion.

På materialeområdet har et udredningsprojekt fundet frem til 14 produkttyper, som sandsynligvis ville kunne fremstilles med et stort indhold af plantefibre. Det var dog ikke umiddelbart muligt at finde virksomheder, som ville involvere sig i en planlægning og finansiering af en konkret produktudvikling i forlængelse heraf.

Kemiske stoffer

Inden for området kemiske stoffer og produkter har der især været fokuseret på de kraftige drivhusgasser, azofarvestoffer, antibegroningsmidler og miljøfarlige stoffer i spildevandssystemer.

Kraftige drivhusgasser anvendes i dag bl.a. i kølesystemer og som isolerende gas i vinduer. Rådet har i 1997 ydet tilskud til et generelt udredningsprojekt om mulighederne for at erstatte disse gasser. Projektet blev afrapporteret med en statusrapport i begyndelsen af 1998 og vil blive endelig afrapporteret i efteråret 1998. Projektet er en vigtig del af baggrundsmaterialet for udarbejdelsen af en handlingsplan for afvikling af de kraftige drivhusgasser i Danmark. Endvidere er der givet støtte til et par projekter vedrørende anvendelse af alternative kølemidler i køleanlæg i butikker.

De væsentligste anvendelsesområder for azofarvestoffer, der omfatter ca. 2.000 farvestoffer, er f.eks. trykfarver, maling og lak, plast og tekstilfarvning, og nogle af azofarvestoffeme kan give miljø- og sundhedsproblemer. Derfor har Rådet ydet tilskud til en kortlægning og vurdering af azofarvestoffernes farlige egenskaber samt forbrug og anvendelse i Danmark med det formål at vurdere den miljø- og sundhedsmæssige risiko forbundet med anvendelsen, samt en identifikation af muligheden for at anvende mindre farlige alternativer.

Tilsvarende blev der iværksat en kortlægning og vurdering af antibegroningsmidler. Antibegroningsmidlerne skal hindre, at alger og lignende sætter sig på skibe og både, så modstanden under sejladsen øges. Kortlægningen har udgjort en vigtig del af baggrundsmaterialet til udarbejdelsen af en handlingsplan for afvikling af antibegroningsmidler til lystbåde i Danmark.

Der blev i 1997 udgivet en massestrømsanalyse for tin med særligt fokus på organotinforbindelserne. Det fremgår af analysen, at visse organotinforbindelser anvendes som katalysator og stabilisator ved fremstilling af plastprodukter. Organotinforbindelserne kan i en række sammenhænge erstatte bl.a. stabilisatorer baseret på bly, og Rådet bevilgede i 1997 tilskud til en miljøvurdering af organotinforbindelserne, således at de miljømæssige konsekvenser ved substitution kan belyses.

Endelig blev der iværksat et udredningsprojekt med baggrund i de fortsatte problemer med slamkvaliteten. I projektet skal der udvikles et koncept, som kommunerne kan bruge, når de ønsker at finde kilderne til de miljøfremmede stoffer i spildevandssystemerne, og som giver anvisninger på, hvordan kilden til forureningen kan fjernes ved en forebyggende indsats. Projektet skal fokusere på ca. 20 problemstoffer, som bl.a. findes i vaske- og rengøringsmidler, i blødgjort plast eller som oprindelig er luftformige forureninger, der med regnvand ender i kloaksystemerne.

3.6 Offentlig grøn indkøbspolitik

Det offentlige forbrug udgør en væsentlig del af det samlede forbrug. Formålet med en miljøbevidst indkøbspolitik i det offentlige er, dels at nedsætte miljøbelastningen som følge af offentlig produktion og forbrug, dels at tilskynde det øvrige samfund til også at anvende miljø- og ressourcevenlige produkter og produktionsmetoder.

Handlingsplanen for offentlig »grøn« indkøbspolitik fra august 1994 indeholdt 9 indsatsområder, hvori Miljøstyrelsens og Energistyrelsens vejledningsindsats er koncentreret. Områderne er blandt andet udpeget på basis af tidligere gennemførte projekter, som Rådet har ydet tilskud til. De udpegede indsatsområder er kontormaskiner, edb-udstyr, kontormøbler, rengøringsmidler og maling, kantineservice, transportmateriel, økologiske fødevarer, belysning og papir.

3.7 Tværgående information

I handlingsplanen er det en væsentlig forudsætning for udvikling og anvendelse af renere teknologier, at der eksisterer et alment kendskab til renere teknologi. Det er blandt andet gennem information om renere teknologi, at videns- og holdningsmæssige barrierer kan overvindes.

Handlingsplanens mål med en tværgående informationsindsats er, at princippet om renere teknologi bliver alment accepteret - især hos personer, der har indflydelse på teknologiudvikling og valg; men også hos de, der dagligt anvender teknologien og aftager produkter og udstyr.

Det er en forudsætning for Handlingsplanen, at informationsindsatsen øges væsentligt. Det gælder de generelle informationsaktiviteter, der informerer om ordningen og skaber overblik over resultaterne. Men især skal de generelle informationsaktiviteter følges op af mere specifik og målrettet information rettet mod kommuner, brancher, virksomheder, borgere etc.

I forlængelse af handlingsplanens mål ligger to væsentlige delmål: Dels skal renere teknologibegrebet og projekternes resultater sikres størst mulig synliggørelse, og dels skal den relevante information tilpasses modtagerens behov. Informationsmålet betyder, at de fleste projekter har to målgrupper. For det første den umiddelbare målgruppe, der konkret kan udnytte et projekts resultater. Men derudover giver projekterne ofte baggrundsviden i form af afledte resultater om økonomi, miljøstyring, konkurrencefordele, nye tilgange af råvarer etc., der kan virke som inspiration i andre målgrupper end den umiddelbare. l 1997 gav Rådet tilskud til udarbejdelse af en »Delevaluering af renere teknologi-indsatsen 1993-1996«. Delevalueringen udarbejdes af Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. l 1997 gav Rådet tilskud til projekt om grønt regnskab for kontorarbejde. Formålet med projektet er at få et PC-baseret redskab til at måle kontorarbejdets miljøbelastning. Redskabet skal kunne være en støtte til at udvikle grønne regnskaber for kontorer ved hjælp af indtastning af den enkelte medarbejders miljø-/energiforbrug og belastning.

Rådet ydede i 1997 også tilskud til projektet »Vejledning om grønne regnskaber og miljøredegørelser i kommunerne«. Projektets formål er at afdække hvor og hvordan, der arbejdes med grønne regnskaber i kommunerne, samt at udvikle konkrete redskaber til hvordan kommunerne udarbejder regnskaberne. Projektet skal således indhøste erfaringerne fra de kommuner, der allerede har udarbejdet grønne regnskaber og formidle disse som generelle modeller til inspiration for de kommuner, der ønsker at gå i gang med at udarbejde grønne regnskaber.

Nyhedsbrevet Renere teknologi udkom 6 gange i 1997 på dansk og to gange på engelsk. Nyhedsbrevets primære målgruppe er virksomheder og lokale miljømyndigheder. Et temanummer handlede om miljørigtig projektering, der er nærmere beskrevet under afsnittet nr. 3.3 om bygge- og anlægssektoren.

Der er også i 1997 udgivet en samling af resumeer af renere teknologiprojekter, både på dansk og engelsk. Formålet med resumeerne er at sprede resultaterne af renere teknologiindsatser ved at give en hurtigere og mere tilgængelig oversigt over de enkelte projekters indhold og resultater. Mens sproget i rapporterne oftest er teknisk præget, er der i resumeerne lagt vægt på formidling af resultater og problemstillinger af bred interesse. Resumeerne er en lethåndterlig oversigt for miljømyndigheder i stat, amt og kommuner samt rådgivere, brancheorganisationer, virksomheder og oplysningsorganisationer, der alle er vigtige kanaler til spredning af resultaterne. Resumeerne er offentliggjort som arbejdsrapporter, og det planlægges, at resumeerne bliver tilgængelige parallelt på Internettet.
 

4 Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder

1 1997 var der ikke på finansloven afsat midler til programmets gennemførelse, idet afviklingen blev fremrykket til 1996 på grund af stor efterspørgsel. Der blev i foråret 1997 tilført programmet de resterende 8 mio. kr. fra 1994 fra renere teknologi-programmet, således at der fra programmet i alt kunne bevilges 80 mio. kr. Der blev i løbet af 1997 registreret et mindre forbrug fra tidligere bevilgede projekter, og et antal virksomheder ønskede ikke at udnytte givne tilsagn, samlet svarende til 1,9 mio. kr. Der var således 9,9 mio. kr. til rådighed i 1997.

Der blev anvendt 1 mio. kr. til administration og evaluering. Dette beløb blev overført til Miljøstyrelsens driftskonto. Der blev i 1997 disponeret for i alt 9,3 mio. kr. til 28 nye projekter, og 0,6 mio. kr. til 7 tillægstilsagn til projekter, der blev bevilget i 1995, 1996 og 1997.

Af bilag 3 fremgår det, hvorledes midlerne er fordelt på enkeltprojekter.

Der blev i efteråret indgået aftale med Den Grønne Jobpulje om, at ansøgninger, der ikke kunne imødekommes på grund af opbrugte bevillingsmuligheder, kunne overføres til Den Grønne Jobpulje. I efteråret 1997 opnåede således 74 projekter, der var ansøgt under dette program, bevilling fra Den Grønne Jobpulje. I alt blev ydet 22 mio. kr. i tilskud til de 74 projekter.

4.1 Fordeling af tilskud

Tabel 4.1
Fordeling af tilskud efter virksomhedsstørrelse (bevilling 1997)

Tabel 4.2
Fordeling af tilskud på brancher (bevilling 1997)

4.2 Programmets samlede afvikling

Efter en lidt tøvende start i 1994 har der været stor interesse fra virksomhederne for at deltage i programmet. Virksomhederne er ganske godt fordelt på brancher og geografi. Der kan på flere områder ses en sammenhæng mellem Miljøstyrelsens initiativer på renere teknologi-området, brancheindsats og regionale initiativer og virksomhedernes interesse for at deltage i programmet. Der er dog også mange virksomheder, der er blevet inspireret til at deltage gennem information fra potentielle kandidater til de nye job, og gennem information fra kollegaer og rådgivere. Myndighederne har i enkelte lokalområder spillet en stor rolle som formidlere, men generelt er informationen til virksomhederne ikke kommet ad disse kanaler.

Tabellerne 4.2.1., 4.2.2. og 4.2.3. viser henholdsvis fordelingen på brancher, på virksomhedsstørrelse og på amter for samtlige deltagere i programmet siden starten i 1994.

Tabel 4.2.1.
Fordeling af tilskud på brancher (bevillinger 1994-1997)

Tabel 4.2.2.
Fordeling af tilskud efter virksomhedsstørrelse
(bevillinger 1994-1997)

Tabel 4.2.3.
Fordeling af projekter på amter (bevillinger 1994-1997)

4.3 Evaluering og resultater fra programmet

Den løbende eksterne evaluering af programmet er fortsat i 1997 med hovedvægt på evaluering af virksomhedscases. I alt 33 virksomheder er blevet besøgt af den eksterne evaluator. Evaluatoren har generelt fået et tilfredsstillende indtryk af de opnåede resultater og udbyttet for virksomhedernes deltagelse i programmet.

Den løbende interne evaluering af programmet baseret på virksomhedernes såkaldte selvevaluering er afsluttet, for så vidt angår virksomhedernes indledende vurdering efter 3 måneder (220 projekter). Disse evalueringer viser, at virksomhederne har store forventninger til projekternes miljø- og beskæftigelseseffekt.

Virksomhedernes egne slutevalueringer og slutrapporter - hvoraf der primo 1998 er indsamlet og bearbejdet 166 - viser, at virksomhederne gennemfører de planlagte projekter i god overensstemmelse med de lagte planer. Der er i en del tilfælde en vis forsinkelse, hvilket ofte skyldes en kombination af en undervurdering af arbejdets omfang, planlægningsmæssige problemer, herunder forsinkelser med at få ansat den rette person, samt et større ambitionsniveau end oprindeligt planlagt.

En omfattende evalueringsrapport vil blive udsendt i løbet af 1998. Som led i Miljøstyrelsens nye informationsstrategi blev besluttet at give interesserede adgang til en kortfattet beskrivelse af alle projekter. I løbet af 1998 vil der blive adgang til de ca. 200 projektbeskrivelser. Der har fra virksomhedernes side været stor interesse for opbakning til at deltage i denne informationsopgave.

Virksomhedsdeltagerne i programmet har i høj grad fungeret som foregangsvirksomheder på miljøområdet. Mange af de deltagende virksomheder har opnået certificering af deres miljøledelsessystem og EMAS-registrering eller er i færd med at nå dette mål. Mange virksomhedsledere og miljøarbejdere har deltaget aktivt i formidlingsaktiviteter både sammen med brancher, regionalt og med Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet.

Miljøkortlægning, renere teknologi og konkrete miljøforbedringer har været de væsentligste indsatsområder i de fleste projekter. En del virksomheder har indledt aktiviteter vedrørende miljøbelastende produkter, men de fleste har her mødt mange barrierer i forbindelse med indsamling af miljødata.

Alle virksomhederne har som nævnt tidligere gennemført systematisk selvevaluering af de opnåede resultater. De indsendte evalueringsskemaer viser, at håndteringen af materialer og hjælpestoffer volder problemer i næsten alle virksomheder, og dette område har også været genstand for den mest intensive forbedringsindsats. Støj og emissioner til vand spiller en mindre fremtrædende rolle. Det fremgår også, at de fleste virksomheder arbejder videre med aktiviteter inden for materialer og processer efter projektafslutningen. Dette er i god overensstemmelse med angivelsen af en betydelig indsats vedrørende renere teknologi i næsten alle virksomheder. Alle virksomheder angiver, at der er opnået en eller flere konkrete besparelser eller konkurrencemæssige forbedringer ved at gennemføre det systematiske miljøarbejde. Tabel 4.3 viser de første 166 virksomheders angivelser af økonomiske resultater.

Tabel 4.3
Økonomisk gevinst ved det systematiske miljøarbejde - Resultater fra 166 virksomheder

Der foreligger et omfattende statistikmateriale, som vil blive behandlet i forbindelse med slutrapporteringen. Af dette materiale vil ikke alene fremgå, hvor der er opnået mange resultater i projektforløbet, men også at forventningerne til yderligere resultater er meget betydelige forbedringsmuligheder.

Det beskæftigelsesmæssige aspekt af programmet har været tilfredsstillende, idet projekterne har givet anledning til i gennemsnit 1,3 mandårs nyansættelse hos de deltagende virksomheder. Hertil kommer en vis afledet effekt hos rådgivere og miljøvirksomheder. Af de nyansatte miljømedarbejdere er 84% helt eller delvist forblevet i virksomhederne, mens godt 40% af aflastningsmedarbejderne er forblevet i virksomhederne. 80% af virksomhederne har ansat en ny medarbejder til at lede eller deltage i miljøprojektet. Da knap 40% har ansat en aflastningsmedarbejder, har ca. 20 af virksomhederne både ansat en miljømedarbejder og en aflastningsmedarbejder.

Af virksomhedernes selvevalueringer fremgår endvidere, at der er sket en væsentlig og blivende kompetencetilførsel til virksomhederne, og at miljø- og arbejdsmiljøarbejdet efter projekternes afslutning har en mere fremtrædende placering end tidligere. Før projekternes gennemførelse anvendte virksomhederne efter deres egne oplysninger ca. 0,4 mandår til miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Under projektet har virksomhederne anvendt 1,8 mandår, hvoraf miljøindsatsen forventes at udgøre 0,4 mandår og arbejdsmiljøindsatsen ca. 0,3 mandår.

I de fleste virksomheder vil der således ikke efter projektets afslutning være fuldtidsbeskæftiget en miljømedarbejder, men miljø- og arbejdsmiljøarbejdet vil blive varetaget af en person med andre opgaver. Rapporterne fra virksomhederne viser, at miljøarbejdet typisk kombineres med funktioner inden for kvalitet, produktionsstyring og administration samt markedsføring. Miljøarbejdet varetages hyppigt af en medarbejder med videregående uddannelse (65%), de øvrige er især teknikere, faglærte samt personer med en administrativ baggrund.
 

5. Indsatsen i 1997 på affalds- og genanvendelses­området.

Ud af den samlede finanslovsbevilling på 88,5 mio. kr. blev der afsat 22,6 mio. kr. til affalds- og genanvendelsesområdet. Der blev overført 0,4 mio. kr. i uforbrugte midler fra 1996, og i løbet af 1997 blev der registreret et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. fra tidligere bevilgede projekter. Der var således 24,1 mio. kr. til rådighed i 1997.

Rådet disponerede i 1997 for i alt 22,7 mio. kr. til 28 projekter inden for affalds- og genanvendelsesområdet, og der var således et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Af bilag 4 fremgår, hvorledes midlerne er fordelt på enkeltprojekter. I de følgende afsnit er en række af hovedtrækkene og hovedområderne for anvendelsen af bevillingen beskrevet.

5.1 Fordeling af tilskud

I tabel 5.1 fremgår det, at 19% af den samlede bevilling er ydet til stat, amter og kommuner, 66% af bevillingen er ydet til private virksomheder og 15% til selvejende institutioner.

Tabel 5.1
Fordeling af tilskud på erhvervssektorer

Tabel 5.2
Fordeling af tilskud til projekter vedr. affald og genanvendelse på handlingsplanens indsatsområder i 1997:

5.2 Forbrændingsegnet affald

I Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-1997 er der beskrevet målsætninger for bortskaffelse af affald fra handel, kontor og institutioner samt affald fra fremstillingsvirksomheder frem til år 2000. Målsætningen i handlingsplanen kræver kraftig forøgelse af genanvendelsen og en tilsvarende minimering af affaldsmængder. Situationen på affaldsområdet er i høj grad præget af, at affaldsmængderne til forbrænding er væsentligt større end forventet i 1994, hvor stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald blev aftalt.

Rådet gav tilskud til et projekt »Lokalisering af barrierer for genanvendelse af den forbrændingsegnede del af erhvervsaffald«. Det overordnede mål for projektet er at lokalisere barriererne for, at genanvendelsen af affald fra primært handel, kontor og institutioner ikke har nået det mål, der blev fastsat i Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-1997.

5.3 Dagrenovation

Kommunerne skal hvert fjerde år udarbejde affaldsplaner, der beskriver den faktiske og kommende affaldshåndtering i kommunerne samt skitsere udviklingslinjerne for de kommende 12 år. I løbet af 1997 har de fleste danske kommuner færdiggjort deres affaldsplaner. I forlængelse heraf vil en stor del af kommunerne ligeledes udarbejde nye regulativer for indsamling, anvisning og behandling af affald.

Med henblik på bl.a. at få et generelt overblik over de aktuelle tendenser i kommunernes affaldshåndtering gav Rådet tilskud til et projekt om »Udarbejdelse af kortlægning af affaldsplaners og regulativers betydning for den fremtidige affaldsbortskaffelse i Danmark«. Projektets formål er at indsamle, kortlægge og formidle indholdet af kommunernes affaldsplaner og -regulativer, herunder om planernes målsætninger, eksisterende og planlagte indsamlings- og behandlingssystemer, organisering og tidsplaner.

Rådet gav endvidere tilskud til projektet »Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering samt vurdering af arbejdsmiljø«. Formålet med projektet er at vurdere mulighederne for at øge genanvendelsesgraden for husholdningsaffald i Danmark ved at benytte mere effektive indsamlingssystemer. I projektet er vægten lagt på fraktionerne organisk affald og papir fra private husholdninger. Projektet udgør et vigtigt grundlag for nye initiativer i kommunerne til øget genanvendelse af dagrenovation fra husholdninger og er et væsentligt bidrag til diskussionen om at øge genanvendelsen af husholdningsaffald. Vurdering af arbejdsmiljøforhold i den sammenhæng er relevant, da disse forhold ofte får indflydelse for økonomi og valg af indsamlingssystemer og behandlingsformer for dagrenovation. I forlængelse af undersøgelsen udgives i sommeren 1998 en undersøgelse af disse arbejdsmiljøforhold.

Projektet »Reduktion af emballageaffaldsmængden i husholdningsaffaldet« blev støttet af Rådet. Projektet udføres af FDB samt et udsnit af FDB's leverandører. Formålet er, foruden at få en større viden om emballageforbruget af dagligvarer, at reducere mængden af emballage og emballageaffald fra husholdningerne. Der vil som første prioritet blive fokuseret på mulighederne for en reduktion af emballagevægten og sekundært en reduktion af volumen af detailsalgsemballage i FDB's butikker. Målgrupperne er de emballageansvarlige i FDB og FDB's leverandører, herunder leverandører af FDB's handelsmærker. Projektets resultater vil indgå i FDB's direkte påvirkning på emballagevalget til egne mærker og kan anvendes til at påvirke de øvrige leverandørers emballagevalg.

I 1996 blev der udarbejdet en revideret bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen). I bekendtgørelsen er grænseværdien for cadmium skærpet, og der er fastsat afskæringsværdier for en række miljøfremmede stoffer. På den baggrund er der opstået et behov for at afklare kvaliteten af kompost og beslægtede restprodukter med henblik på en vurdering af, om biologisk behandlet, organisk husholdningsaffald, med den kvalitet det har i dag, fortsat kan anvendes på landbrugsjord, og hvad der kan gøres for at forbedre kvaliteten af gødningsprodukterne.

Der blev i den forbindelse givet tilskud til projektet »Miljøbelastende stoffer i kompost og bioafgasset materiale, indhold og kildesporing«. Projektet har til formål at bidrage til en forbedring af beslutningsgrundlaget vedrørende de fremtidige muligheder for genanvendelse af husholdningsaffald. Undersøgelsen skal bl.a. bestemme niveauerne af DEHP og cadmium i kompost og bioafgasset materiale, identificere kilder og årsager til eventuelle problemer, udarbejde konkrete forslag og anbefalinger omkring indsamling og behandling, der kan medvirke til nedbringelse af kontamineringsniveauet.

Endvidere blev der ydet tilskud til projektet »Nedbrydning af miljøfremmede stoffer ved kompostering«. Projektets formål er at undersøge nedbrydeligheden af miljøfremmede stoffer i affaldsprodukter ved kompostering med fokusering på spildevandsslam og kildesorteret organisk dagrenovation. I projektet fokuseres på omsætningen af stoffer, som er identificeret til at kunne udgøre et miljø- og sundhedsmæssigt problem ved tilførsel til jordmiljøet, hvoraf størstedelen er omfattet af den eksisterende regulering af anvendelse af affaldsprodukter i jordbrug. Der henvises i øvrigt til afsnittet 5.8 om Slambehandling.

Rådet gav endvidere tilskud til en undersøgelse med projekttitlen »Undersøgelse af cadmium og DEHP i kildesorteret, forbehandlet og afgasset husholdningsaffald«. Formålet med projektet er ved et fuldskalaforsøg at foretage målinger af cadmium, de miljøfremmede stoffer DEHP og NPE samt plantenæringsstoffer i restproduktet fra bioforgasning af kildesorteret, organisk husholdningsaffald med henblik på en vurdering af restproduktets muligheder for at overholde grænse- og afskæringsværdierne for anvendelse til jordbrugsformål.

5.4 Erhvervsaffald

Flere fælleskommunale affaldsselskaber i Danmark har igangsat initiativer vedrørende sortering af PVC-holdigt affald på genbrugsstationer m.m. Hensigten er at frasortere PVC fra affald til forbrænding, idet forbrænding af PVC medfører en række uønskede miljømæssige effekter. Sigtet er, at de indsamlede PVC-holdige affaldstyper så vidt muligt går til genanvendelse. Med baggrund i disse initiativer blev der givet tilskud til et projekt om udarbejdelse af »Håndbog til sortering af PVC-holdigt affald«. Håndbogen vil blive et praktisk redskab med fotos og »lette« beskrivelser af de restprodukter/plasttyper, som skal sorteres fra til henholdsvis genanvendelse og deponi. Ambitionen er ikke, at håndbogen vil kunne medføre 100% udsortering af PVC-holdige produkter. Det er de hyppigst forekommende PVC-holdige produkter fra husholdningerne og som ender på genbrugspladserne, der vil indgå i håndbogen. Håndbogens målgruppe er personalet på genbrugspladser og -stationer, modtagepladser samt omlastestationer for blandet affald til forbrænding, deponering m.v.

EU-Kommissionen har udarbejdet et forslag til direktiv om udrangerede køretøjer, og vedtages direktivet i den foreliggende form, vil det betyde, at genanvendelsesandelen ved skrotning af biler skal øges fra ca. 75% til mindst 80%. Målet kan kun nås ved at iværksætte initiativer med henblik på genanvendelse af de ikke metalholdige komponenter og materialer. Autoruder forekommer både som affald ved skrotning af biler og som affald fra autoværksteder ved udskiftning af autoruder. Autoruder genanvendes ikke på nuværende tidspunkt, blandt andet fordi der er problemer med genanvendelse af laminerede autoruder.

Rådet gav på den baggrund tilskud til gennemførelse af projektet »Udvikling og test af pilotoparbejdningsanlæg for genanvendelse af autoruder«. Projektets formål er at udvikle og teste et pilotanlæg til oparbejdning af autoforruder med henblik på at tilvejebringe genanvendelsesmuligheder for såvel glas som plastlaminat. Gennemføres projektet med succes, er det hensigten efterfølgende at udvikle, etablere og drive et fuldskalaanlæg.

5.5 Data

I lighed med tidligere år blev der givet tilskud til »Videncenter for Affald og Genanvendelse«, etableret af Rendan A/S. Centret har siden 1993 fungeret som et nationalt videncenter, der bl.a. med udgivelse af nyhedsbrevet »Ren Viden«, informationsservice og opbygningen af fagbibliotek og databasen »Affaldsinfo« samt udarbejdelse af materialestrømsstatistikker har formået bredt at formidle viden om affald i Danmark. Derudover søger centret i takt med udviklingen i brugergruppens behov og udbudet af informationsydelser vedrørende affald i øvrigt at udvikle eksisterende og nye produkter. Videncentret præsenterede således deres nye homepage i november 1997.

Videncentrets målgruppe er kommuner, organisationer, genvindingsvirksomheder, transportører, rådgivende ingeniørfirmaer, statslige myndigheder samt andre, der arbejder med affald og genanvendelse, herunder virksomheder, studerende og udenlandske affaldsinteressenter.

Der blev givet tilskud til en række aktiviteter, hvoraf kan nævnes:

Vedligeholdelse af databaser:

Videncentret ajourfører en række databaser, som indgår i det diskettebaserede AFFALDSINFO-SYSTEM. Systemet indeholder bl.a.: Artikeldatabase, litteraturdatabase, statistikdatabase, leverandørdatabase og kommunedatabase.

Opbygning af databaser:

Videncentret har i 1997 etableret sin egen homepage, der giver interesserede brugere hurtig, nem og overskuelig adgang til information om Videncentret samt en række af Videncentrets produkter. Homepagen indeholder faglige informationer, som brugeren via Internettet kan tage ned og benytte.

Nyhedsbrevet Ren Viden:

Nyhedsbrev om affald og ressourceminimering, udgives 6 gange om året til en bred kreds, som beskæftiger sig med affald i kommuner, affaldsselskaber, private virksomheder m.v.

Informationsservice:

Besvarelse af såvel nationale som internationale telefoniske og skriftlige henvendelser vedrørende affald og genanvendelse, udsendelse af diverse materiale samt afholdelse af møder og foredrag for kommuner, affaldsselskaber m.fl. med henblik på at styrke informationsniveauet.

Teknologiovervågning:

Indsamling og ajourføring af oplysninger om lovgivning, metoder og teknologier i Danmark og i udlandet. Som et resultat af overvågningen udgives der to serier af notater:

Oversigtsnotater og Litteraturovervågningsnotater.

Materialestrømsovervågning:

Udarbejdelse af nationale statistikker, bl.a. inden for områderne bygge- og anlægsaffald, kompost, glas, returpapir, emballager, jern- og metalskrot. Endvidere indeholder aktivi­teten en materialestrømsstatistik for plast. Oplysninger om mængder og strømme er væsentlige i forhold til indberetnin­ger til EU i forbindelse med opfyldelsen af EU's emballage-direktiv og til opfyldelse af Transportemballageaftalen.

Miljøstyrelsens Informationssystem for Affald og Genanvendelse (ISAG) og den makroøkonomiske model ADAM, der anvendes til officielle fremskrivninger af den økonomiske aktivitet, danner udgangspunkt for en scenario­model, hvor man forsøger at koble affaldsproduktionen til den økonomiske aktivitet i samfundet.

Der blev givet tilskud til projektet: »En scenariomodel for affaldsgenerering koblet til den økonomiske aktivitet«, hvor formålet er at opdatere og videreudvikle den første simple scenariomodel, således at man får en egentlig model, der er anvendelig til grundlæggende analyser af den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

I bekendtgørelse om affald nr. 299 af 30. april 1997 er der indført pligt for både producenter, transportører og behandlere af farligt affald til at registrere både EAK-koder (Det Europæiske Affaldskatalog, juni 1996) og materialefraktioner/ISAG-koder. Da der ikke er en entydig sammenhæng mellem EAK-koderne og ISAG-koderne, vil det lette producenter, transportører og behandlere af farligt affald i deres registrering af farligt affald, hvis en sådan sammenhæng blev etableret, ligesom kommunerne vil have glæde af en sammenhæng.

Rådet gav på den baggrund tilskud til projektet »Udarbejdelse af konverteringsværktøj af koderne i Det Europæiske Affaldskatalog« – et udredningsprojekt om sammenhængen mellem koderne for farligt affald i Det Europæiske Affaldskatalog og de koder, som er baseret på farlige materialefraktioner i henhold til ISAG-systemet. Formålet med projektet er at udvikle entydige sammenhænge mellem brancher, processer (som de indgår i EAK-kataloget), EAK-koder og affaldsfraktionsnumre (ISAG-koder). Den primære målgruppe er vognmænd, affaldsproducenter og affaldsbehandlere samt kommuner.

Kommunerne har behov for affaldsdata, dels i forbindelse med den kommunale affaldsplanlægning, og dels i forbindelse med tilsyn og kontrol med affaldsbortskaffelsen. Kommuner og affaldsselskaber modtager EDB-lister eller lange papirlister med affaldsdata fra vognmænd og modtageanlæg, men kommunerne har ikke ressourcer til at gennemgå data eller edb-programmer til at behandle de indberettede affaldsdata. Der blev i den forbindelse ydet tilskud til »Udredningsprojekt vedrørende forenkling og optimering af affaldsdatahåndtering i Danmark«. Projektets langsigtede formål er at tilvejebringe et landsdækkende affaldsdatasystem, hvis formål dels er at skaffe relevante data til affaldsplanlægningen, dels samtidig kan anvendes af kommunerne til tilsyn og kontrol med affaldsbortskaffelsen. Projektet tager udgangspunkt i og inddrager i videst mulig omfang affaldsdatasystemet ISAG. Projektet afsluttes med en rapport, der beskriver en optimeret håndtering af affaldsdata i Danmark herunder behovet for dels tilpasning af ISAG, dels nyudvikling af nye systemer.

5.6 Information

Rådet gav tilskud til Danmarks Radio, TV-Åben til udvikling af en udsendelsesrække under fællestitlen »Miljømagasinet«, der skulle rumme oplysninger og underholdning om bæredygtig adfærd i hverdagen. Udsendelsesrækkens målgruppe var hele Danmarks befolkning, herunder specielt de personer, der kan være med til at gøre en ekstra indsats for miljøet. Udsendelsesrækkens primære formål skulle være at påvirke bredden af de danske husholdninger til at agere mere miljøvenligt i dagligdagen.

5.7 Renovationsgebyr

Hovedansvaret for affalds- og genanvendelsesområdet ligger i henhold til miljøbeskyttelsesloven hos landets kommuner, som for en større dels vedkommende har valgt at varetage opgaven i regi af fælleskommunale selskaber. Betalingen for de ydelser, som i den forbindelse stilles til rådighed for borgere, grundejere og virksomheder, sker i vidt omfang via gebyrer i henhold til lovens § 48. Som følge af nye initiativer og større krav til mere miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering, er der fra brugerne ønske om at få oplyst, hvor meget de forskellige ydelser koster.

Sammenslutningen af affaldsselskaber (Reno-Sam) har i den forbindelse taget initiativ til at udarbejde publikationen »Råd og vink« om regnskabs- og gebyrprincipper inden for det kommunale/fælleskommunale affalds- og genanvendelsesområde. Det er formålet at yde hjælp til kommuner og fælleskommunale selskaber til at opnå en større gennemsigtighed i deres regnskabs- og gebyrpolitik. Borgere og andre interessenter kan herved få en større sikkerhed for, at de anvendte regnskabsprincipper er retvisende i forhold til gældende regler og principper på affalds- og genanvendelsesområdet.

5.8 Slambehandling

Slamudbringning på landbrugsjord har hidtil været den dominerende metode til slutanvendelse af kommunalt spildevandsslam, men bekymring for spredning og akkumulering af skadelige, kemiske stoffer og smittekim skærper kravene til slamkvaliteten.

Rådet gav på den baggrund tilskud til projektet »Genanvendelse af slam til fremstilling af organisk rig overfladejord«. Formålet er at undersøge mulighederne for genanvendelse af slam ved at udnytte slammets indhold af organisk stof, fosfor og kvælstof til at danne et alternativt vækstmedium for planter. Vækstmediet tænkes brugt til genoprettelse af arealer, hvor det organiske indhold i overjorden er mangelfuldt eller helt fjernet.

Herudover blev der givet tilskud til projektet: »Efterbeluftning af slam – biologisk nedbrydning af organiske mikroforureninger«. Projektets formål er at undersøge, om en iltning af slam fra renseanlæg kan nedbringe indholdet af miljøfremmede stoffer i slammet til niveauer, der muliggør landbrugsanvendelse. Projektet vil give et forbedret videngrundlag til at træffe afgørelser i forbindelse med metoder til slutdisponering af slam.

Der blev givet tilskud til et projekt om »Slambehandling med Effektive Mikroorganismer (EM)«. EM er et biologisk produkt bestående af naturligt forekommende mikroorganismer i en blandingskultur.

På baggrund af den danske debat omkring de miljøfremmede stoffer og problemer med afsætning af spildevandsslam, afprøves EM-teknologien ved kompostering af spildevandsslam, hvorved det skal undersøges, om de miljøfremmede stoffer nedbrydes, lugtgener fjernes og slammet bliver mere håndteringsvenligt.
 

Bilag 1

Oversigt over Rådets medlemmer
og suppleanter pr. december 1997.

Oversigt over projekttilskud
til renere teknologi i 1997.

Oversigt over projekttilskud til program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder i 1997.

Oversigt over projekttilskud til affald og genanvendelse i 1997.

Oversigt over miljøprojekter og arbejdsrapporter fra 1997 om renere teknologi og affald/genanvendelse.

Miljøprojekt (Environmental Project)

Nr. 313: Environmental Aspects of PVC

Nr. 341: Miljøeffekter og ressourceforbrug for 3 grafiske produkter i et livscyklusperspektiv

Nr. 347: Miljøvurdering i byfornyelse

Nr. 348: Metoder til reduceret kemikalieanvendelse i skov

Nr. 351: Hygiejniske aspekter ved behandling og genanvendelse af organisk affald

Nr. 353: Mekanisk renholdelse af kulturer plantet på agerord

Nr. 354: Medarbejderdeltagelse ved indførelse af renere teknologi - hovedrapport

Nr. 359: Jorddækning som alternativ til kemisk ukrudtskontrol

Nr. 362: Regulering af uønsket vegetation i pyntegrøntskultur ved afgræsning med får

Nr. 365: Insekticidreduktion ved bekæmpelse af nåletræsnudebillen

Nr. 368: Evaluering af informationssystemet om renere teknologi

Nr. 369: Environmental Assessment of Textiles

Nr. 370: Miljøregnskabet

Nr. 371: Miljøteknisk revision i den offentlige laboratoriesektor

Nr. 372: Genanvendelse af dagrenovation

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen (Working Report)

1997

Nr. 3: Renere teknologi i busselskaber

Nr. 4: Synliggørelse af produkters miljøegenskaber

Nr. 6: Miljøstyring i en kommunal forsyningsvirksomhed

Nr. 7: Massestrømsanalyse for tin med særligt fokus på organotinforbindelser

Nr. 8: Renere teknologiprojekter 1995

Nr. 16: Genanvendelsesanlæg i Grøften

Nr. 18: Elimination af organisk belastet spildevand fra organisk batchproduktion

Nr. 20: Miljørigtig projektering - data fra offentlige registre og GIS

Nr. 21: Miljørigtig projektering af kloakfornyelse i Herning

Nr. 22: Miljørigtig projektering af byfornyelsesejendom i København

Nr. 23: Miljørigtig projektering af boligforbedring og byfornyelse i Kolding

Nr. 24: Miljørigtig projektering af jernbaneanlæg

Nr. 25: Miljørigtig projektering af motorvej

Nr. 26: Miljørigtig projektering af kontorhus i København

Nr. 27: Miljørigtig projektering af en vejbro

Nr. 28: Miljørigtig projektering af Aalborg Tekniske Skole

Nr. 34: Miljørigtig projektering ved renovering af vandværk

Nr. 35: Miljørigtig projektering ved renovering af undervisningsbygning

Nr. 36: Miljørigtig projektering ved renovering af boligbyggeri i Ballerup

Nr. 37: Miljørigtig projektering af udtjent industriområde i Herning

Nr. 38: Effekter af jord, grønt og vaskevand i oparbejdningen af sukkerroer til sukker

Nr. 39: Forsøg med roerensning på en stationær rensestation

Nr. 40: Undersøgelser af 3 optageprincippers indflydelse på den efterfølgende rensning af sukkerroer

Nr. 41: Anvendelse af fluid (luft eller vand) til rensning af sukkerroer

Nr. 42: Undersøgelser af sammenhæng mellem roesorter og jordvedhæng

Nr. 46: Undersøgelser af roeoptagning og -rensning i en Armer Salmon og en TIM roeoptager

Nr. 47: Miljøvaredeklarationer

Nr. 48: Bygningers og byggematerialers levetid

Nr. 49: Datakvalitet og statistisk analyse i livscyklusvurdering

Nr. 51: Total cost assessment

Nr. 52: Bæredygtighed af nuværende miljøbelastning med persistere kemiske stoffer

Nr. 53: Rensning og genanvendelse af affedterbade i galvanoindustrien

Nr. 54: Miljørigtig projektering, indhentning af data fra producenter

Nr. 57: Træbeskyttelsesmidler og imprægneret træ

Nr. 58: 3. European roundtable on cleaner production - Denmark 1996 - Summary report

Nr. 59: Anvendelse af kompost i grønne områder 1990-95: Hovedrapport

Nr. 60: Minimering af kemikalie- og vandudledning fra fotoprocesser i grafiske virksomheder

Nr. 61: Kortlægning af marinemotorers luftforurening

Nr. 63: Forædling af restprodukter fra biogasanlæg

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen (Working Report)

1997

Nr. 64: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune Delrapport 1:

Indsamlingsresultater

Nr. 65: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune: Delrapport 2:

Forbrugerundersøgelser

Nr. 66: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune Delrapport 3:

Materiel, behandlingsanlæg og økonomi

Nr. 67: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune: Delrapport 4:

Arbejdsmiljø

Nr. 68: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i Århus Kommune: Delrapport 5:

Information

Nr. 72: Aggersund Dybdekridt

Nr. 76: Undervisningsmateriale til UMIP-metoder

Nr. 77: Støj fra skydebaner, emissionskatalog for haglpatroner: Hovedrapport

Nr. 78: Støj fra skydebaner, emissionskatalog for haglpatroner: Bilagsrapport

Nr. 79: Kortlægning af PVC i bygge- og anlægsaffald fra nedbrydning og renovering

Nr. 80: Anvendelse af kompost i grønne områder 1990-95: Bilagsrapport med eksempelsamling

Nr. 85: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering: Hovedrapport

Nr. 86: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk vurdering: Bilagsmappe

Nr. 87: Miljøhensyn ved offentlige indkøb af biler

Nr. 88: Genanvendelse af planglas

Nr. 89: Anvendelse af knust tegl og beton som fyld i ledningsgrave i vejarealer

Nr. 90: Moderne, miljørigtig behandling af shredderaffald

Nr. 92: Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 3

Nr. 95: Kemikalie-, energi- og vandgenbrug i tekstilindustrien

Nr. 101: Substitutes for potent green house gases - status report

Nr. 102: Erstatning af kraftige drivhusgasser - statusrapport

Nr. 105: Logbog for bomuldsråvarer

Orientering fra Miljøstyrelsen (Environmental Review)

1997

Nr. 6: Recycling of Construction and Demolition Waste 1986-1995

Nr. 11: Renere teknologi og genanvendelse i bygge- og anlægssektoren

Nr. 12: Rådets årsberetning 1996

Nr. 14: Evaluation of the Cleaner Technology Programme 1987-1992

Nr. 17: Affaldsmængder til forbrænding år 2000