Emballering af forbrændingsegnet affald

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammendrag

1 Indledning

2 Sammenligning mellemlagring af uemballeret contra emballeret affald
2.1 RenoSyds erfaringer
2.2 Supplerende miljømålinger

3 Forsøg med landbrugspresser
3.1 Presse
3.2 Brændbart affald
3.3 Presseforsøg
3.4 Konklusion på halmballeforsøget

4 Videnindsamling
4.1 Presser
4.2 Wrappere (emballeringsmaskiner)

5 Sammenligning af affaldspresser
5.1 Funktionsbeskrivelse
5.1.1 To-stempelpresse
5.1.2 Kanalpresse
5.1.3 Rundballepresse
5.2 Beskrivelse af pressetyper og firmaer
5.2.1 Harris Group Inc.
5.2.2 BOA Maschinenfabriek BV
5.2.3 Presona AB
5.2.4 Bala Press
5.2.5 Altvater RPP
5.3 Sammenligning af presser
5.4 Sammenligning af balletyper

6 Sammenligning af Wrappere (emballeringsmaskiner)
6.1 Funktionsbeskrivelse
6.1.1 Rundballe-Wrappere
6.1.2 Firkantballe-Wrappere
6.1.3 Mile-Wrappere
6.2 Beskrivelse af wrappertyper og firmaer
6.2.1 Rundballe-Wrappere
6.2,2 Firkantballe-Wrappere
6.2.3 Mile-Wrappere
6.3 Fordele og ulemper ved forskellige wrappere

7 Studietur for besigtigelse af presning og indpakning af affaldsballer
7.1 Baggrund for besøg på de udvalgte anlæg
7.2 Rapport fra turen
7.2.1 Harris
7.2.2 Bala Press
7.2.3 BOA
7.2.4 Cross Wrap
7.2.5 Altvater RPP

8 Økonomi
8.1 Almindelig oplagring
8.2 Presser
8.2.1 Harris Group Inc.
8.2.2 Bala Press
8.2.3 Presona AB
8.2.4 Bala Press
8.2.5 Altvater RPP
8.3 Wrappere (emballeringsmaskiner)
8.3.1 Cross Wrap
8.3.2 Pomi ApS
8.3.3 Andre wrappere

Bilag 1 Program for værkstedstest
Bilag 2 I/S RenoSyd, forsøg med mellemlagring af affald uemballeret contra emballeret
Bilag 3 Miljø Consult Fyn A/S, Miljømålinger
Bilag 4 Analyser af baller fra Bala

Rapportens formål

Rapporten skal belyse mulighederne for, samt økonomien i, at presse og emballere forbrændingsegnet affald. Projektet har som formål været at undersøge mulighederne for at ombygge en halmpresse til også at kunne presse affald samt at opstille fordele og ulemper ved eksisterende anlæg til presning og emballering af affald.

Arbejdet har været tilrettelagt dels som et udviklingsprojekt, hvor der har været lavet forsøg med ombygning af den eksisterende halmpresse, dels videnindsamling om eksisterende anlæg i udlandet samt opsamling af erfaringer fra Danmark omkring oplagring af forbrændingsegnet affald.

Projektet har kørt som et samarbejde mellem:

Samarbejdspartnere

Miljøstyrelsen

	Fredensborg Maskinstation
	Kavo
	RenoSyd
	Bezner Skandinavia
	Thomas Jørgensen Consulting

Arbejdsfordelingen har været således:

Arbejdsfordeling

	Fredensborg Maskinstation (FM) har fået tilskuddet og har været ansvarlig for projektets afvikling.
	Thomas Jørgensen Consulting (TJC) er hyret af FM som ansvarlig for udformning af rapporten.
	Bezner Skandinavia har været underrådgiver for TJC, specielt med henblik på de tekniske detaljer i projektet.
	Kavo og RenoSyd har bidraget med selskabernes erfaringer samt input, specielt med hensyn til, at disse senere kan blive brugere af et system til emballering af affald.

Det samlede arbejde har været styret af en arbejdsgruppe bestående af

Arbejdsgruppe

	Peter Kjær Madsen, Miljøstyrelsen
	Gert Fredslund, Kavo
	Bent Holst, RenoSyd (Finn Søgaard)
	Jan Schiøtt, Fredensborg Maskinstation A/S
	Finn Schnoor, Bezner Skandinavia
	Thomas B. Jørgensen, Thomas Jørgensen Consulting

Projektet havde sin opstart primo 1997 og startede med forsøgene med ombygningen af halmpressen. Sideløbende hermed blev der opsamlet viden omkring eksisterende anlæg. Dette mundede ud i en studietur, som fandt sted i september 1997. Sammenskrivningen af rapporten er færdiggjort i januar 1998.
 

Undersøgelserne viser, at det er vanskeligt at presse affald, og det er ikke umiddelbart muligt at anvende almindelige papir- og pappressere. Samtidig har det vist sig, at det ikke er økonomisk rentabelt at ombygge halmpressere til at kunne presse affald.

I udlandet er der dog flere firmaer, der har udviklet pressere til affald efter forskellige principper:

	To-stempelpresse
	Kanalpresse
	Rundballepresse

Der er gode erfaringer med alle disse typer anlæg.

Til den efterfølgende indpakning med plast findes der også flere systemer:

	Firkantballe Wrapper
	Mile Wrapper
	Rundballe Wrapper

Der er både fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. Valget af anlægstype samt leverandør skal vurderes i det enkelte tilfælde. Til hjælp for dette er der i rapporten beskrevet, hvordan de forskellige systemer fungerer samt en mere detaljeret beskrivelse af de anlæg/firmaer, som har erfaring med presning og emballering af affald. Endvidere er der indhentet så mange økonomioplysninger, som det er muligt uden at have et konkret projekt.

Fælles er dog, at jo større mængder der skal mellemlagres, jo billigere bliver det pr. ton. Dette indikerer, at der vil være basis for både stationære anlæg samt mobile anlæg til servicering af små og mellemstore forbrændingsanlæg/affaldsselskaber.

Fælles for alle systemerne er de miljømæssige fordele ved at emballere affaldet:

	Ingen problemer med selvantændelse
	Bedre brændværdi
	Ingen lugtgener
	Ingen konstateret perkolatudsivning
	Volumen reduceres
	Kan lagres udendørs
	Rent og pænt omkring lagerplads

Hovedkonklusionen på rapporten er, at det er teknisk muligt, og at der findes flere firmaer, som har den nødvendige erfaring i at emballere affaldet.

Den nuværende udgift til mellemlagring ligger typisk mellem kr. 100,- til kr. 170,- pr. ton. Såfremt emballeringen kan udføres til denne pris, vil der også være en økonomisk fordel. Af andre fordele kan nævnes, at brændværdien ikke forringes under oplagringen, samt at transportudgifterne bliver mindre ved fjernelse af mellemlageret, da affaldet er komprimeret og lettere at håndtere.
 

I forbindelse med at der pr. 1. januar 1997 er blevet indført stop for deponering af forbrændingsegnet affald på lossepladser, vil det blive nødvendigt at oplagre det brændbare affald i perioder for at udjævne affaldsmængderne hen over året, samt når forbrændingsanlæggene er under revision eller har nedbrud.

Endvidere findes større mængder brændbart affald, end der p.t. er forbrændingskapacitet på de eksisterende forbrændingsanlæg. Der er dog nogen uenighed om mængden af de overskydende forbrændingsegnede mængder. Dette skyldes bl.a. usikkerhed på stigningen i affaldsmængderne, udviklingen i tiltagene omkring genanvendelse samt forsinkelse i omstilling til kraftvarme.

Reno-Sam har lavet 2 undersøgelser i henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark, der viser, at der vil være i størrelsesordenen 1-1,5 millioner ton brændbart affald, som skal oplagres i perioden frem til år 2000.

I Danmark er erfaringerne med oplagring af brændbart affald yderst sparsomme. Der har dog været foretaget forsøg med emballering af affaldet i rundballer i Århus og Skanderborg.

Den mest anvendte oplagringsteknologi har været deponering i en separat etape på lossepladsen for senere opgravning. Problemet med denne oplagring er, at brændværdien forringes, og der har flere steder være problemer med selvantændelse af affaldet.

I forbindelse med oplagringen er der en række forhold, der skal afklares for at kunne håndtere affaldet på en både miljømæssig og økonomisk optimal måde. Rapporten skal i videst muligt omfang afdække disse forhold.

Målet er at kunne oplagre det brændbare affald, således den fulde forbrændingsegnede affaldsmængde udnyttes (både med hensyn til mængde og brændværdi), samt hindre at der opstår selvantændelse i lagrene.
 

Som det fremgår af vedlagte rapport »Forsøg med mellemlagring af affald – uemballeret contra emballeret« har RenoSyd haft gode erfaringer med presning og emballering af affaldet.

RenoSyd har gennem flere år mellemlagret brændbart affald som følge af et stærkt reduceret varmeaftag om sommeren.

Mellemlagringen har været foretaget i celler med »rent brændbart materiale«. Dette har givet problemer med selvantændelse og hermed nedsættelse af brændværdien.

RenoSyd har derfor også forsøgt sig med presning og emballering af det brændbare affald for at undgå ovenstående problemer.

RenoSyds konklusion omkring emballering af affaldet er således:

	Ingen problemer med selvantændelse
	Bedre brændværdi
	Ingen lugtgener
	Ingen perkolag
	Volumen reduceres
	Kan lagres udendørs
	Rent og pænt omkring lagerplads

Den eneste ulempe ved emballeringen i rundballer er, at behandlingsprisen er rimelig dyr – ca. kr. 150,- pr. balle til presning og emballering og ca. kr. 50,- pr. balle til neddeling.

Som supplement til RenoSyds rapport har vi foretaget yderligere målinger på de oplagrede baller for at vurdere lagerstabiliteten af disse. Analyserne har været foretaget af Miljø Consult Fyn A/S, og resultaterne fremgår af vedlagte bilag.

Der har været udtaget prøver fra 20 baller, som har været oplagret i ca. 3 måneder. Resultaterne viser, at der ikke sker gasudvikling og væsentlige temperaturstigninger i ballerne. Endvidere er der kun svag lugt af svovlbrinte i 3 af ballerne.

Disse målinger indikerer, at ballerne er yderst lagerstabile, idet temperaturstigning og gasudvikling ville have været i fuld gang, hvis det skal blive et problem. Dette underbygges yderligere af Balas målinger (se kurve i bilag 4).

Det vurderes, at der ved længere oplagring således heller ikke bliver problemer med:

	Lugt
	Selvantændelse
	Dårligere brændværdi

3 Forsøg med landbrugspresser

For at undersøge om en standard halmpresse også kan anvendes til at presse affald, blev der opstillet et forsøgsprogram, som angivet i bilag 1. Problemerne var imidlertid så store, at det ikke var muligt at gennemføre forsøgsprogrammet trods flere forsøg og justeringer af pressen. I nedenstående opstilles en meget kort sammenfatning af forsøget samt de problemer, der opstod.

Til forsøget blev benyttet en Heston 4900 halmpresse samt en Heston 4800 halmpresse.

(Billede nr. 3.1 - 20 Kb)

Billede nr. 3.1 – Heston 4900 halmpresse

Til forsøget blev brugt blandet industriaffald. Affaldet var neddelt i en Doppstadt, Bisson Shredder. Størrelsen på affaldet var fra 5 cm op til 50 cm. Den største del af affaldet var mellem 20 og 30 cm – enkelte stykker var op til 1 m. En del affald var mindre end 5 cm. Dette bestod mest af træ, papir, plast, savsmuld og andet finstof.

Affaldets sammensætning var hovedsageligt pap, papir, plast, træ, tekstiler m.v. Der var også en del jern i affaldet. Forsøget viste, at det er vigtigt, at dette frasepareres før presningen. Jernaffaldet bestod af malerbøtter, vinkelprofiler, stålbånd m.m.

(Billede nr. 3.2 - 27 Kb)

Billede nr. 3.2 – Brændbart affald

(Billede nr. 3.3 - 27 Kb)

Billede nr. 3.3 – Jern affald

Første forsøg blev foretaget med en Heston 4800 halmpresse. Forsøget mislykkedes, idet det ikke var muligt at fylde affaldet op i pressekanalen. Ballerne fik ikke fuld højde og dermed mulighed for at hænge sammen, således at de senere kunne bindes.

Da det ikke var muligt med denne presse, blev der prøvet med en Hesston 4900 presse. Affaldet blev fordelt i et jævnt lag på gulvet med en Bobcat, for at det skulle være nemt for pressens opsamlingsfingre at få fat i affaldet. Efter fordelingen af affaldet blev der først presset en mængde halm, der skulle danne modhold i pressekanalen.

Nedenstående er en opsummering af hvilke problemer, der blev konstateret ved forsøget:

a) Når opsamlingsfingrene fik fat i affald, der var større end 30 cm, og samtidig var af hårdt materiale, satte dette sig fast imellem skruesnegle og opsamlingsvalsen. Fra opsamlingsvalsen ledes affaldet ind under nogle lodrette spalter ved hjælp af en rotor, der har nogle plader (hamre), der er placeret på en krumtaplignende aksel. Herfra skal affaldet igennem en konisk kanal ind i pressekammeret.
Opsamlingsfingrene havde ikke besvær med at samle affald op, der var over ca. 10 cm. Det affald, der var mindre, blev liggende i et 10 cm tykt lag på gulvet. Det tilbageblevne affald var også brændbart, så der måtte findes en løsning, således at dette affald kunne opsamles til presning.

(Billede nr. 3.4 - 24 Kb)

Billede nr. 3.4 – Opsamling af affald i presse

b) For at få affaldet igennem den koniske kanal presses 6 fingre ned i affaldet og med roterende bevægelser presses affaldet ind i kanalen. Indgangen til denne ledekanal er ca. 20 cm høj, og da affaldet er op til 30 cm vil det sætte sig fast på dette sted. Det var da også her, vi havde de største problemer, og det var årsagen til, at vi kun fik presset 1½ balle. Pressen havde simpelthen ikke kraft nok til at trykke affaldet op i pressekammeret.

(Billede nr. 3.5 - 27 Kb)

Billede nr. 3.5 – Gribefingre i presse

(Billede nr. 3.6 - 27 Kb)

Billede nr. 3.6 – Problemer i pressekammer

c) Når affaldet kom op i pressekanalen, så det ud til, at det var fornuftigt fordelt, således at basis for at lave en god balle var til stede. Det er vanskeligt at vurdere affaldet i pressekanalen, før der er presset et antal baller i en fortløbende produktion. Det var ikke muligt at vurdere, hvor stor elasticitetsevne, der var i ballerne, således at der var basis for en god snøring af ballerne.

d) Da ballerne kom ud af pressen, faldt en tredjedel ud til siden, og båndene manglede 30 til 40 cm i at være strammet op. Når sammenhængsevnen er så dårlig, kan det skyldes, at der ikke er nok elasticitet i affaldet, således at ballen, når den kommer ud af pressen, ikke fjedrer nok til at båndene kan strammes, og ballen bliver stabil og velegnet til håndtering. Der skal et større forsøg til at afdække problemerne med snøringen.

(Billede nr. 3.7 - 29 Kb)

Billede nr. 3.7 – Presset balle

(Figur 3.8 - 35 Kb)

Billede nr. 3.8 – balle som falder fra hinanden

Som nævnt er der mange årsager, til at forsøgene ikke lykkedes. Heraf kan nævnes

a) Affaldet

Det affald, der bruges, skal neddeles til størrelser på max. 20 cm. Det skal være helt fri for jern, beton, murbrokker og andet ikke forbrændingsegnet.

b) Pressen

Opsamlingsfingrene skal sænkes og sættes tættere, således at der bliver ført mere affald ind i pressen – også det der er under 10 cm.

Den koniske indføringskanal, der fører affaldet op i pressekanalen, skal laves større på indfyldningsstedet. Højden af kanalen skal være minimum 40-50 cm.

Der skal kunne dannes tilstrækkeligt modhold i pressekanalen, således at affaldsballerne kan komprimeres tilstrækkeligt, så snøringen på ballerne er strammet op.

c) Økonomi

Det vil ikke være økonomisk rentabelt at ombygge pressen, således den kan håndtere affald. En ombygning vil sandsynligvis betyde, at den ikke også kan presse halm. Endvidere vil der være store omkostninger ved, at affaldet skal neddeles til under 20 cm.
 

Da det ikke er teknisk og økonomisk muligt at ombygge halmpressen, er det meget vigtigt at finde en eller flere velegnede presser.

Følgende firmaer er kontaktet vedrørende presser og indpakning af baller:

Vi vil i det følgende afsnit opliste de virksomheder, vi har kontaktet vedrørende presser og indpakningsmaskiner (wrappere) til affald.

Der vil blive oplyst om følgende data for maskinerne:

	Firmanavn
	Pressetype
	Balletype, mål og vægt
	Produktionsdata
	Priser på anlæg
	Diverse oplysninger

4.1 Presser

Vicon HP 1600

En wrapper (emballeringsmaskine) er den maskine, som emballerer den pressede balle med en eller flere lag plast.

CROSS WRAP LTD

Der har især i USA, England, Frankrig og Schweiz i flere år været benyttet specielt byggede presser til sammenpresning af affald. Presserne er i langt de fleste tilfælde opstillet på kommunale omlastestationer, hvor både dagrenovation og industriaffald er blevet presset i baller. Herefter bliver ballerne transporteret til forbrændingsanlæg eller til såkaldte balefill.

En balefill er et deponi, hvor ballerne bliver stablet i flere lag og derefter overdækket som på et almindeligt deponi. Denne form for affaldshåndtering er mest kendt fra USA og England, hvor der er væsentlig mindre forbrændingskapacitet pr. indbygger.

Disse specielle presseanlæg har et pressetryk på 200-500 ton, men der findes High Density anlæg specielt til skrot med pressetryk på over 2000 ton.

Der er i de seneste år blevet presset affald på presser, der oprindeligt er udviklet til presning af papir, pap m.v. Presserne er blevet forstærket, således at de kan holde til de vanskeligheder, der er ved presning af et så vanskeligt og forskelligartet produkt som affald.

Der er ligeledes i de senere år blevet udviklet en presseteknologi, hvor affaldet bliver presset i rundballer. Efter presningen bliver ballerne indpakket i plastfolie, hvorefter de bliver oplagret til senere forbrænding. Denne pressemetode er meget brugt i Sverige og Tyskland.

I dette afsnit skal vi se på de forskellige presseanlægs arbejdsmetoder, således at det klart fremstår, hvordan de enkelte presser baller affaldet, og hvilke krav der stilles til det affald, der skal presses i de enkelte anlæg.

Der vil blive beskrevet følgende tre pressemetoder:

	To-stempelpressesystemet
	Kanalpressesystemet
	Rundballepressesystemet

5.1.1 To-stempelpresse

Figur 5.1.1 To-stempelpresse

(Figur 5.1.1 - 6 Kb)

Når affaldet kommer til en to-stempelpresse, kan dette usorteret enten læsses direkte op i pressen, eller det kan fyldes i via et transportbånd. Denne type presse udmærker sig ved, at den har en meget stor ifyldningsåbning (1,6 x 3,0 m).

Affaldet presses herefter af hovedstemplet ind i pressekammeret mod en fast stålvæg med et tryk på 200-500 ton. Denne funktion fortsættes, til ballen har en tykkelse på 1,1 m. Hovedstemplet bliver nu i den forreste stilling for at fastholde ballen.

Injektstemplet presser herefter ballen ind mod en massiv ståldør med et tryk på 70-200 ton. Ballen presses nu vinkelret på hovedstemplet, hvilket giver ballen en meget ens størrelse og en meget høj vægt.

Når ballen er presset, åbnes ståldøren, og ballen trykkes af injektstemplet ud af pressen. Samtidig med at ballen trykkes ud af pressen, bliver der omsnøret ståltråd.

En stor fordel ved dette bindeapparat er, at det er placeret udenfor pressen, således at der ikke kan komme noget affald i klemme, når snøringen foretages.

Bindeapparatet snører trådene, således at der ikke er noget ståltråd, der stikker ud fra ballen, som kan ødelægge plastfolien.

Det er af stor betydning for wrapningen, at ballerne er af ens størrelse, idet det letter pakningen.

(Figur 5.1.2 - 5 Kb)

Figur 5.1.2 Kanalpresse

Når affaldet kommer til et kanalpresseanlæg, skal det aflæsses på et gulv, hvor det sorteres, eller det skal shreddes til stykker på 35-50 cm. Såfremt der er store mængder dagrenovation imellem affaldet, kan det lade sig gøre at presse større stykker industriaffald, da dagrenovationen udfylder de hulrum, der måtte være imellem industriaffaldet, når det fordeler sig i pressekammeret.

Med et transportbånd føres affaldet op i 7 meters højde, hvorefter det falder ned i forpressekammeret. Når kammeret er fuldt, stopper fyldningen og et stempel presser affaldet fra forpressekammeret ned i pressekammeret med en kraft på 15-25 ton. Hvis affaldet ikke er neddelt, er det her, det kan give store problemer med overfyldning af pressen, så den skal tømmes manuelt.

Hovedstemplet presser herefter ballen sammen med et tryk på 30-90 ton. Sammenpresningen foregår ved at affaldet presses ind imod den balle, der lige er blevet presset færdig. For at opnå et modhold under presningen bliver ballerne fastholdt af skinner, hvis funktion er at give ballerne en tilstrækkelig sammenpresning. Når ballerne skal bindes, føres 5-7 nåle igennem stemplet for at gribe de tråde, der ligger under ballen. Trådene trækkes op og snøres sammen med de øverste tråde af et automatisk bindeapparat. Efter snøringen fortsættes samme procedure for de følgende baller.

(Figur 5.1.3 - 9 Kb)

Figur 5.1.3 Rundballe presse

Affaldet der skal presses i et rundballepresseanlæg, skal neddeles til størrelser på 150-200 mm. Efter neddelingen føres affaldet ind i pressen med et transportbånd. Pressen består af en kæde, der former en rundballe. Efterhånden som ballen bliver større, udvides kædens diameter. Kæden trykkes sammen med hydrauliske cylindre, der yder et modtryk imod affaldet, og på denne måde dannes rundballen. Der er ingen af presseleverandørerne, der har opgivet, med hvilket tryk ballerne sammenpresses.

Efter presningen påføres et plastnet, der holder sammen på rundballerne. Fra pressen vippes ballen over på wrapperen, der pålægger det antal lag plastfolie, som er ønskeligt i den enkelte situation. Efter pålægningen af plastfolie køres ballen ud af pressen og kan køres på lager.

I det følgende afsnit skal vi beskrive de presseanlæg, som arbejdsgruppen mener vil være relevante til presning af affald.

Der gennemgås data fra følgende leverandører af presseanlæg:

Der vil indledningsvis i hvert afsnit blive beskrevet den leverandør, hvis presse bliver omtalt i de efterfølgende beskrivelser.

Harris er et gammelt firma, startet i l 889 i USA og hjemmehørende i Peachtree City. I 1938 startede Harris med fremstilling af maskiner til presning af jernskrot. I de efterfølgende år udviklede firmaet sig til at fremstille alle typer af maskiner til klipning og presning af affald og jernskrot.

Harris har i mere end 30 år haft maskiner på markedet i Europa. Maskinerne presser affald i baller for senere transport til deponi eller forbrænding. Harris har i de seneste år opstillet anlæg i England. Disse anlæg modtager affald på omlastestationer i større byområder og presser affaldet i baller for transport og deponi. Harris har opstillet mere end 20 kommunale anlæg i England og Frankrig.

Nedenstående data er opgivet af fabrikken.

Presser store stykker affald – affaldet behøver normalt ingen neddeling.

Tabel nr. 5.2.1

Kanalpresse

BOA er hjemmehørende i Enschede i Holland. Fabrikken har i mere end 40 år arbejdet med maskiner til genbrugsindustrien. I starten byggede fabrikken spindelpresser til klude og papir. Senere udvidede de produktionen til hydrauliske kanalpresser, der benyttedes i returpapirindustrien. I de seneste år har BOA bygget sorteringsanlæg og omlastestationer m.v. for affald. BOA har leveret en presse for affald til et forbrændingsanlæg i Buchs i Schweiz.

Nedenstående data er opgivet af fabrikken:

Presning af neddelt affald.

Tabel nr. 5.2.2

Kanalpresse

Presona er et svensk firma hjemmehørende i Ystad. Firmaet har i flere år bygget hydrauliske kanalpresseanlæg for returpapir. I de seneste år har fabrikken udvidet sortimentet til også at omhandle omlastestationer for affald. Fabrikken har videreudviklet kanalpressen til presning af affald, og der er leveret en presse til forbrændingsanlæg i Brno, Tjekkiet.

Nedenstående data er opgivet af fabrikken.

Presning af neddelt affald.

Tabel nr. 5.2.3

Bala Press er en af de nyere virksomheder i affaldsbranchen. Det er en svensk virksomhed, der er hjemmehørende i Nossebro. Fabrikken fremstiller rundballepresseanlæg, der kan presse mange forskellige typer af materiale, bl.a. affald. Bala har leveret flere anlæg til bl.a. Sverige, Danmark, Tyskland.

Nedenstående data er opgivet af fabrikken.

Dette anlæg kan kun presse affald, såfremt det er neddelt til 10-20 cm.

Tabel nr. 5.2.4

Rollen – pressen – packen

Altvater er en udløber af firmaet Flow Tex, der fremstiller boreudstyr og filtermaterialer. Altvater RPP er et tysk firma, der er hjemmehørende i Etlingen. Rundballepresseanlægget er meget mobilt, da det er opbygget i 40 fods containere. Altvater har leveret anlæg til Kaiserslautern deponi,

Nedenstående data er opgivet af frabrikken.

Dette anlæg kan kun presse affald, såfremt det er neddelt til 10-20 cm.

Tabel nr. 5.2.5

Tabel 5.2.6

Fordele og ulemper ved forskellige presser.

To-stempelpresse

Fordele:

	Kræver normalt ikke neddelt affald.
	Har stor ifyldningsåbning.
	Lav ifyldningshøjde.
	Stort pressetryk.
	Høj komprimeringsevne.
	Udvendig bindeapparat.
	Kræver lille plads til opstilling.
	Afprøvet design af presse.
	Samling af tråd ligger plant med ballen.

Ulemper:

Kompliceret wrappingenhed.

Kanalpresse

Fordele:

	Medium pressetryk.
	Høj komprimeringsevne.
	Afprøvet design af presse.

Ulemper:

	Kræver neddelt materiale.
	Behøver stor opstillingsplads.
	Indvendigt bindeapparat (nåle ødelægges nemmere).
	Høj ifyldningshøjde.
	Mindre ifyldningsåbning.
	Kompliceret wrappingenhed.
	Sammensnøret tråd står 150 mm vinkelret ud fra ballen og kan herved ødelægge indpakningsplasten.

Rundballepresse

Fordele:

	Er mobil.
	Kræver lille plads.
	Nem påbygning af wrapper.

Ulemper:

	Kræver neddelt materiale.
	Lavere pressetryk.
	Mindre komprimeringsgrad.
	Lav kapacitet.

5.4 Sammenligning af balletyper

Fordele og ulemper ved rundballer og firkantballer.

Firkantballe

Fordele:

	Høj vægt (komprimeringsgrad).
	Lav transportomkostning ved transport af færdigballe.
	Lave lageromkostninger.
	Større stykker materialer kan presses.
	Bedre håndteringsevne grundet wiresnøring d.v.s. går ikke i stykker ved transport.
	Mindre skorstenseffekt i tilfælde af brand (tæt stabling).
	Lav energieffekt pr. ton.
	Lav presseomkostning pr. ton.
	Større stabilitet ved stabling.

Ulemper:

Bindetråd af stål.

Rundballe

Fordele:

	Bindetråd af plastnet.
	Ingen ståltråd.

Ulemper:

	Lavere ballevægt.
	Lav komprimeringsgrad.
	Dyrt bindemateriale.
	Høje omkostninger for wrapping plast pr. ton.
	Høje lageromkostninger, plus 30% ved opstilling.
	Højere transportomkostninger ved transport af færdigballe.

 

6 Sammenligning af Wrappere (emballeringsmaskiner)

Wrappere har i mange år været benyttet inden for landbruget til indpakning af landbrugsafgrøder som f.eks. ensilage, halm, hø m.v. Maskinerne findes i typer, der indpakker både runde og firkantede baller, eller wrappere, der kan indpakke begge typer baller.

Der findes også wrappere, der indpakker baller og lægger disse i miler på marken. Ved denne metode spares der ca. 40% plastfolie.

Da landbrugswrapperne blev prøvet i affaldsindustrien, viste det sig hurtigt, at maskinerne ikke var kraftigt nok byggede til de krav, der kræves for at indpakke affaldsballer.

Nogle fabrikanter havde således set muligheden for et nyt marked og ombyggede derfor deres wrappere på en sådan måde, at de kunne bruges til affaldsballer.

I dette afsnit skal vi se på de wrappere, som arbejdsgruppen mener vil være relevante til indpakning af affald.

Følgende typer wrappere vil blive beskrevet:

	Rundballe-Wrappere
	Firkantballe-Wrappere
	Mile-Wrappere

6.1.1 Rundballe-Wrappere

(Figur 6.1.1 - 6 Kb)

Figur 6.1.1 Rundballe-Wrapper

Rundballe-Wrappere benyttes i forbindelse med rundballepressen, som tidligere beskrevet. Efter presningen placeres ballen på et transportbånd udformet som en skål, på denne måde kan ballen drejes rundt om sin akse.

Indpakningen foregår ved, at ballen drejes rundt i vertikalt plan, og samtidig vikles plastfolien om ballen i horisontalt plan. Når der er nok plast om ballen, vippes den ud af wrapperen, og næste balle kan pakkes.

(Figur 6.1.2 - 3 Kb)

Når en firkantet balle kommer ud af pressen, føres den oven på wrapperen, hvor længden på ballen måles. Herefter starter en arm med plastfolie indpakningen af ballen i vertikalt plan. Når denne indpakning er færdig, drejer ballen i horisontalt plan, og en arm med folie bevæges op og ned, indtil ballen er dækket. Til slut vikles en forstærkning på hjørnerne. Når ballen er færdig, føres den over på et transportbånd, hvorefter den transporteres til lager.

(Figur 6.1.3 - 9 Kb)

Figur 6.1.3 Mile-Wrapper

Når ballerne er pressede, transporteres de til det sted, hvor de skal lagres, deponi, lagerareal eller lignende.

Ved aflæsningen placeres ballerne på Mile-Wrapperen i op til fire lag. Indpakningen foregår ved, at maskinen kører frem over pladsen, hvor ballerne skal lagres, og samtidig pålægges plastfolien med en arm, der i en galge føres rundt om ballerne. Mængden af plastfolie bestemmes af fremføringshastigheden af maskinen, der er fjernstyret. Efter indpakningen føres ballerne automatisk ned på pladsen, hvor ballerne opbevares. Ballerne står således i lange miler på det benyttede areal.

I dette afsnit vil vi gennemgå de tekniske data, der er opgivet af de enkelte fabrikanter af wrappere.

Disse wrappere leveres af Altvater RPP og BALA Press. Data på disse anlæg er opgivet under: Beskrivelse af presser i afsnit 5.2.4 og 5.2.5.

CROSS WRAP Wrappere

CROSS WRAP er et finsk firma, der er hjemmehørende i Siilinjärvi. Virksomheden begyndte for nogle år siden at producere wrappere til landbruget. Da denne maskine var kraftigt bygget, blev den forsøgt anvendt til indpakning af affaldsballer.

CROSS WRAP udbyggede herefter sit program for wrappere til også at omhandle disse anlæg til industriel benyttelse.

Maskinerne leveres både i stationære og mobil udførelse.

Tabel nr. 6.2.2

POMI ApS Kombi – Pack Wrapper

Pomi er et mindre dansk firma, der for nogle år siden begyndte at bygge wrappere til landbrugsafgrøder såsom ensilage- og halmballer m.v.

Kombi – Pack fungerer ved, at ballerne placeres på wrapperen i fra 1-4 lag oven på hinanden. Wrapningen foregår ved, at ballerne føres gennem en galge, hvori plastfolien pålægges og omsnøres ballerne. Efter indpakningen føres ballerne automatisk ned på pladsen, hvor de skal opbevares.

Ballerne opbevares således i lange miler på de benyttede arealer.

Ved opbevaring af affaldsballer på denne måde, kan der således på et areal på 106 x 1,1 m opbevares op til ca. 5,5 ton affald. Der skal mellem hver mile være 0,70-0,80 m, for at wrapperen kan arbejde. På et areal på 10.000 m² kan der- således opbevares ca. 20.000 ton presset affald.

POMI Kombi – Pack – data og teknik

Tabel nr. 6.2.3

De forskellige fordele og ulemper skal vurderes ud fra de observationer, som arbejdsgruppen har gjort under studieture, men også ud fra de punkter, som de enkelte fabrikanter har påpeget.

Rundballer

Fordele:

	Simpel opbygning.
	Lav pris.

Ulemper:

	Større omkostning for plast/kg affald.
	Gavlene på ballerne har syv gange så mange lag plast som resten af ballen grundet viklingsmetoden.

Firkantballer

Fordele:

	Lav omkostning for plast/kg affald.
	Bedre fordeling af plastfolie på ballerne.

Ulemper.

	Kompliceret opbygning.
	Høj pris.

Baller i mile:

Fordele:

	Lave omkostninger for plast/kg affald.
	Simpel konstruktion.
	Lav pris.

Ulemper:

Baller pakkes ikke enkeltvis.

 

7 Studietur for besigtigelse af presning og indpakning af affaldsballer

Studieturen skal give mulighed for at besigtige anlæg og indsamle driftserfaringer fra disse. Med baggrund i at det ikke umiddelbart er sammenligneligt at presse f.eks. pap og affald, udvælges kun anlæg, som presser affald. Endvidere ønskes alle 3 typer af presser besigtiget.

Herved fremkommer følgende firmaer:

	Harris Group Inc.
	BOA BV
	Presona AB
	Bala Press
	Altvater RPP

Da Presonas nærmeste anlæg imidlertid er i Brno i Tjekkiet, var det desværre ikke muligt at indpasse et besøg på studieturen.

Da BOA's anlæg også består af en kanalpresse, ser vi alligevel denne type anlæg.

I perioden fra den 8. september 1997 til den 11. september 1997 var arbejdsgruppen på en studietur, hvor vi besigtigede presser og wrappere fra følgende leverandører:

Harris Waste Management Group, Inc. 2 Edgewood Close Crawhorne Berks. RG45 6TA England

BALA PRESS AB Stallgatan SE-465 30 Nossebro Sverige

BOA MASCHINENFABRIEK BV Binnehaven 43 7500 AE Enschede Holland

ALTVATER RPP Am Hardwald 1 D-76275 Ettlingen Tyskland

Cross Wrap Ltd. Teollisuustie 6 71800 Siilinjärvi Finland

7.2.1 Harris

Den 8. september besøgte arbejdsgruppen to Harris installationer i England samt Swansea Baling Field.

1. Christian Salvesen Distribution
2. Swansea Refuse Baling Plant
3. Swansea BALEFILL

Harris blev repræsenteret af:

	John Scholefield, Director of Sales/Europe
	Mel Floyd, Service Manager.

Ad 1.

Christian Salvesen er en stor kæde af engrosvarehuse, der leverer varer ud til en række varehuse. Når varerne er leveret, bliver al returemballage, der er indsamlet i transportbure, taget med tilbage til engrosvarehusene, hvor papir, pap, plast m.v. bliver presset i baller på en Harris Presse, model HRB-5,16N.

(Billede nr. 7.1 - 35 Kb)

Billede nr. 7.1 – Harris Presse HRB – 516 N

Christian Salvesen har 9 presser af denne type kørende i deres engrosvarehuse.

(Billede nr. 7.2 - 27 Kb)

Billede nr. 7.2 – Bindeapparat

Christian Salvesen oplyser, at maskinerne er meget driftsikre, og de har meget lille vedligeholdelse og reparation.

Ad 2.

Efter dette besøg kørte vi til Swansea Refuse Baling Plant, som er den kommunale omlastestation for affald i området. Der er ikke noget forbrændingsanlæg i området, så alt affald bliver modtaget på anlægget, hvor det bliver presset i baller og senere transporteret til deponi, hvor det deponeres på en såkaldt BALEFILL.

Den kommunale omlastestation er placeret i en 54 x 39 meter bygning, hvor der i den ene ende er modtageområde for affaldet, og i den anden ende er bygget 2 presser til balning af affaldet.

Der modtages på stationen 100.000-120.000 ton affald pr. år. På omlastestationens modtageområde blev affaldet leveret af diverse indsamlingsbiler.

(Billede nr. 7.3 - 25 Kb)

Billede nr. 7.3 – Modtageområde for affald

Den type affald, der modtages, er store mængder af husholdningsaffald, men der er også storskrald som f.eks. møbler, brædder, køleskabe m.v. Alt dette affald presses uden at det neddeles først.

(Billede nr. 7.4 - 28 Kb)

Billede nr. 7.4 – Affald presses uden neddeling

Herfra bliver affaldet med 2 store læssemaskiner fyldt på 2 stk. 2,5 m brede transportbånd, der fører affaldet ind i 2 stk. HARRIS HRB-SWC-3 presser. Presserne har en kapacitet på 35-50 ton/time og presser affaldet sammen med et tryk på 218 ton. Ballerne måler 800 x 1100 x 1600 mm og har en gennemsnitsvægt på ca. 1200-1300 kg.

Presserne drives af 2 x 75 kW motorer/presse. Den gennemsnitlige produktion på anlægget er 35 ton/time fordelt over alle timer, anlægget er åbent for modtagelse af affald.

(Billede nr. 7.5 - 26 Kb)

Billede nr. 7.5 – Harris Presse HRB – SWC – 3

Når ballerne kommer ud af pressen, bliver disse automatisk via et transportbånd ført fra pressen over på trailere, der skal transportere disse til kommunens BALEFILL. Trailerne er 12 m lange og har 2 baller i bredden, hvilket giver plads til 14 baller. Vægten på traileren er således ca. 18-20 ton nyttelast. Der er 4 biler beskæftiget med at fragte affaldet fra omlastestationen til deponiet, der er placeret 15 km uden for byen.

Ad 3.

Deponiet blev etableret i 1979 af Swansea Counsil og er placeret på et 150 tdl. stort areal. Der modtages pr. år ca. 200.000 ton affald. Udover den mængde, der kommer fra omlastestationen, modtages også jordfyld, bygningsaffald, træ, grene m.v.

De maskiner, der benyttes på deponiet, er ikke optimale for opgaven. Der benyttes gafler til håndtering af ballerne, hvor klemmer ville have været meget bedre. Ved forkert håndtering gik nogle af ballerne i stykker under håndteringen.

Den 9. september besigtigede vi 2 BALA anlæg i Schweiz.

1. Gemidans mobilanlæg i Buchs ved Ziirich.
2. BALA anlæg opstillet ved St. Gallen Forbrænding.

BALA var repræsenteret ved:

	Jan Kjellberg, Export Manager
	Susanne Nielsen, Gemidan A/S

Ad 1.

BALA anlægget, der er danskejet, er udlånt til oppresning af brændbart affald for forbrændingsanlægget i Buchs ved Zürich. Pressen er opstillet bag en væg af presenning for at fange affald, så det ikke spredes i området.

(Billede nr. 7.5 - 18 Kb)

Billede nr. 7.6 – Gemidan mobilt BALA Press anlæg

Affald, der skal presses, aflæsses i en neddeler, der neddeler affaldet, så det er let at presse. Den største del af affaldet består af pap og papir.

Rundballepressens produktion er ca. 12 baller/time, hvilket giver en timeproduktion på ca. 6-7 ton, når ballerne vejer 500-600 kg. Det skal bemærkes, at materialet, der skal presses, ikke bliver tilført optimalt, da forsyningen fra neddeleren er lille.

(Billede nr. 7.7 - 31 Kb)

Billede nr. 7.7 – Presning af rundballe.

Når ballerne skal presses, føres affaldet med kædetransportør ind i pressen. Her bliver ballen dannet af en rund lameltransportør, der bliver tilført materialer, indtil ballen har en diameter på 1,2 m. Derefter omvikles et net, der holder sammen på materialet. Når ballen er færdig, bliver den ført over på wrapperen, hvor der bliver omviklet 6-8 lag plastfilm. Omkostningerne for net og plastfilm er kr. 20,00 pr. balle.

Gemidan oplyste, at de får kr. 150,00 pr. balle ekskl. læsning (vægt på balle 500-600 kg), og når der så er ventetid på materiale, der skal presses, er der en mindre god udnyttelse af anlægget og dermed en dårlig indtjening.

De pressede baller oplagres i et depot ca. 100 m fra forbrændingsanlægget.

(Billede nr. 7.8 - 18 Kb)

Billede nr. 7.8 – pressede rundballer.

Ad 2.

Efter besøget i Buchs, kørte vi til St. Gallen. Her besøgte vi det stedlige forbrændingsanlæg, hvor der er opstillet et stationært BALA presseanlæg.

(Billede nr. 7.9 - 17 Kb)

Billede nr. 7.9 – Stationært BALA Press anlæg.

Presseanlægget er opstillet således, at det affald, der skal neddeles for at kunne forbrændes efter neddelingen, enten ledes til forbrændingsanlæggets siloer eller kan ledes til BALA presseanlægget.

Desværre var anlægget ikke i drift, da der var opstillet tilstrækkeligt mange pressede baller til den kommende vinter, men for vores skyld blev der presset et par baller således, at vi kunne se anlægget i funktion.

(Billede nr. 7.10 - 22 Kb)

Billede nr. 7.10 – Neddeler før BALA presse

(Billede nr. 7.11 - 20 Kb)

Billede nr. 7.11 – Transport til presse

(Billede nr. 7.12 - 16 Kb)

Billede nr. 7.12 – Lager af pressede baller

Den 10. september besøgte arbejdsgruppen et BOA presseanlæg, der er opstillet på Kehrichtverbrennungsanlage i Buchs.

BOA var repræsenteret ved:

Tischer Roland, Borema Umwelttechnik AG.

Kehrichtverbrennungsanlage ved:

Rene Nigg, driftsleder.

Forbrændingsanlægget har en kapacitet på 115.000 ton affald/år, og der produceres både fjernvarme og el.

Da der om sommeren er en større affaldsmængde, end anlægget kan benytte, blev det i 1994 besluttet at opføre et presse- og wrappinganlæg, således at der blev mulighed for at opbevare det overskydende affald fra sommerperioden til om vinteren, hvor der er et større energibehov. Den mængde affald, der presses, er 15-20.000/år.

Presseanlægget blev opført i de bygninger, der før blev benyttet til det gamle forbrændingsanlæg.

(Billede nr. 7.13 - 20 Kb)

Billede nr. 7.13 – Modtagesilo for affald

Klargøringen af de gamle bygninger til presseanlægget havde kostet ca. 890.000,- dkr.

Ballepresseanlægget med wrapper kostede 3,97 mill. dkr. Tilsammen giver det en total investering på 4,9 mill. dkr.

Når affaldet kommer til anlægget, bliver det efter indvejningen dirigeret enten til forbrænding på det nye anlæg, eller det aflæsses i det gamle anlæg for at blive presset, wrappet og kørt til lager for opbevaring.

(Billede nr. 7.14 - 31 Kb)

Billede nr. 7.14 – Tilførsel af affald til BOA presse

Det affald, der presses, er en blanding af dagrenovation og industriaffald. Der foretages ikke nogen neddeling af affaldet, før det presses. Fra siloerne læsses affaldet med kran op på et transportbånd, der fører affaldet til en BOA 2100 presse med 90 ton stempeltryk.

(Billede nr. 7.15 - 25 Kb)

Billede nr. 7.15 – BOA 2100 presse (bemærk indvendig bindeapparat)

Pressen er monteret i forskellige niveauer for at få plads i de gamle bygninger, f.eks. er det hydrauliske system placeret et niveau over pressen. Rene Nigg oplyste, at det havde været vanskeligt at få anlægget placeret i bygningerne, men det færdige anlæg fungerede vældig godt.

Vi bemærkede, at der var mange store stykker industriaffald imellem dagrenovationen. Der var f.eks. dæk, paller, en madras og andre store emner. Vi kunne se, at når industriaffald og storskrald blev blandet med dagrenovation, var der ikke problemer med at presse pæne baller. Såfremt der kun er industriaffald, vil ballen, når det ikke er neddelt affald, danne en skæv balle med en ujævn fordeling i pressekammeret. Når denne balle skal presses, vil den blive skæv og trådene, der skal holde ballen sammen, kan ikke strammes med det resultat, at ballen falder fra hinanden.

Vi fik ligeledes oplyst, at der kan opstå problemer med bindeapparatet, når der presses affald. Problemet opstår ved, at nålene sætter sig fast i den kanal, hvor bindeapparatets nåle føres fra oven igennem pressestemplet og trækker den underste tråd med op til bindeapparatet, hvor det så snøres. Efter snøringen er det vigtigt, at de sammensnørede tråde, der er ca. 10 cm lange, bukkes ned imod ballens overkant således, at de ikke ødelægger plastfolien ved wrapningen.

(Fabrikanterne af kanalpresser forlanger, at det skal være neddelt affald, der skal presses. Dette skyldes, at store stykker industriaffald kan forårsage et uens tryk på pressestemplet, og som følge heraf kan der opstå belastninger på stempel, styr, lejer m.v., som pressen ikke er konstrueret til. Fabrikkerne vil derfor ikke give garanti på presserne, når der balles ikke-neddelt materiale).

Driftsomkostningerne på anlægget havde i de 3 år, anlægget havde været i drift, for pressens vedkommende kun været dkr. 35.500,-. Bindetråd til presningen er ca. dkr. 5,- pr. balle. Plastfolien, der blev omviklet ballerne, havde en omkostning på dkr. 21,- pr. balle. Den totale pris pr. balle med presning, energi, håndtering og mandskab er dkr. 82,-.

Ved besøget hos BOA var Cross Wrap repræsenteret ved medejer Kalle Kivella.

Efter presningen bliver ballerne indpakket på et CROSS WRAP 6000 anlæg. Dette anlæg havde været i drift i et år, og de var meget tilfredse med denne wrapper. Når ballerne kommer over på wrapperen, bliver længden på ballen målt for at fastlægge vandringen på den arm, der vikler ballen i vertikalt plan. Efter denne indpakning begynder ballen at rotere, således at indpakning i vertikalt plan kan gøres ved, at armene med plastfolie bevæger sig op og ned, og ballen indpakkes herved i dette plan.

(Billede nr. 7.16 - 30 Kb)

Billede nr. 7.16 – Presse og Wrapper

(Billede nr. 7.17 - 26 Kb)

Billede nr. 7.17 – Fra presse til Cross Wrap anlæg

Til slut blev der lagt ekstra forstærkning på hjørner, og ballen var færdig.

(Billede nr. 7.18 - 24 Kb)

Billede nr. 7.18 – Cross Wrap

KVA Buchs har indtil nu wrappet 15.000 baller i Cross Wrap anlægget, uden at der har været nævneværdige driftsforstyrrelser. Rene Nigg anbefaler dette anlæg som et godt anlæg til industriel indsats.

Når ballerne kommer ud af anlægget, bliver de via et 15 m langt transportbånd ført ud af bygningen. Ballerne bliver herfra hentet af en truck, der placerer dem på lasteflak, der er specielt fremstillet til formålet. På disse flak bliver ballerne transporteret til fjernlager, som er beliggende ca. 15 km væk. Flakkenes størrelse er konstrueret således, at de lastbiler, der benyttes, får den maksimale totalvægt under transporterne.

(Billede nr. 7.19 - 24 Kb)

Billede nr. 7.19 – Transportflak for baller

(Billede nr. 7.20 - 21 Kb)

Billede nr. 7.20 – Lager af firkantballer

Da anlægget oprindeligt blev taget i drift, blev der benyttet et NORSEWICKLER. Denne wrapper var udviklet til indpakning af landbrugsafgrøder, men var forstærket således, at den skulle løse opgaven med at indpakke affald i et industrielt miljø. På trods af disse ændringer var det nødvendigt at udskifte wrapperen efter ca. 7000 baller; NORSE maskinen var slidt op.

Forskellen på C W 6000 og andre wrappere er, at ballen ligger stille og bliver omviklet med plastfolie af bevægelige arme. Ved andre wrappere drejer ballen om plastrullerne. På denne måde skal maskiner, der skal håndtere 800-1300 kg tunge baller, være bygget meget kraftigt

Torsdag den 11. september besøgte vi Altvaters installation i Kaiserslautern. Presseanlægget var opstillet på Zweckverband Abfallvirtschaft Kaiserslautern deponiplads.

Altvater var repræsenteret ved:

	Norbert Schnell, salgsdirektør
	Fred Kessler, salgschef.

Affaldsselskabet var repræsenteret ved:

Hans-Jürgen Kewitz, direktør.

(Billede nr. 7.21 - 22 Kb)

Billede nr. 7.21 – Altvater RPP rundballepresseanlæg

Vi fik oplyst, at deponiet var taget i brug i 1978, og der blev drevet normal deponering af affald. Udover denne aktivitet er der et specialdeponi for olie og kemikalieaffald. Der er udlagt brønde over hele pladsen for indvinding af gas. I de seneste år er der indrettet en stor plads til behandling af kompost.

For ca. to år siden blev det besluttet, at der skal bygges et forbrændingsanlæg i Kaiserslautern, men da dette anlæg først er klar til drift i år 2005, blev det besluttet at balle og pakke affaldet således, at det er holdbart, til forbrændingen kommer i gang.

Ved opbevaringen af affaldet i baller bliver der mindre forureningsfare, og brændværdien er 20% højere, end hvis affaldet blev oplagret uden emballering i et traditionelt opbygget lager, hvor affaldet kun er komprimeret og slutafdækket. Som prøve vil deponiet balle og emballere 100.000 ton. Når forbrændingsanlægget er færdigt, vil der være behov for at balle ca. 50.000 ton pr. år.

Efter denne orientering kørte vi ud på arealet for at se nærmere på Altvaters presseanlæg. Anlægget er opbygget i en 40 fods skibscontainer og for at neddele affaldet, er der en mobil shredder.

(Billede nr. 7.22 - 22 Kb)

Billede nr. 7.22 – Neddeling af affald

Når affaldet kommer til pladsen, bliver dette aflæsset i en multe, der er placeret på shredderanlægget. Når pressen mangler affald, bliver dette tippet ned i neddeleren og derefter ledt ind i rundballepressen. Når presningen er færdig og ballerne har en størrelse på 1200 mm, bliver der pålagt et nylonnet til at holde sammen på affaldet.

(Billede nr. 7.23 - 20 Kb)

Billede nr. 7.23 – Presning af rundballe

Fra pressen vippes ballen over på pakkeren, der herefter vikler folie om ballen. Efter indpakningen føres ballen over en vægt og vejet, hvorefter den transporteres ud af anlægget.

(Billede nr. 7.24 - 21 Kb)

Billede nr. 7.24 – Indpakning af balle

Ballerne bliver kørt til lager af en gummiged forsynet med en til formålet udviklet ballegaffel.

(Billede nr. 7.25 - 27 Kb)

Billede nr. 7.25 – Vejning af balle

På lageret kan ballerne stables i op til 7 lag. De lokale brandmyndigheder har undersøgt, om der er nogen risiko for brand ved opbevaring af affald på denne måde. Myndighederne har udtalt, at ballerne kan opbevares i ubegrænset tid uden risiko for brand.

(Billede nr. 7.26 - 26 Kb)

Billede nr. 7.26 – Ballelager

Det blev oplyst, at den teoretiske produktion er på ca. 30 baller pr. time, men i praksis er det nærmere 24 baller pr. time. Vægten på ballerne er ved vådt husholdningsaffald op til 1200 kg og ved industriaffald og storskrald ca. 600 kg.

Det blev oplyst, at vedligeholdelsesudgifterne (ekskl. forrentning og afskrivning) for presningen er ca. dkr. 40,- pr. ton. Kewitz oplyste ligeledes, at de er meget glade for, at Altvaters anlæg er bygget i en container således, at det ikke er nødvendigt at foretage presningen i en bygning.

Efter besigtigelsen kørte vi tilbage til kontoret, hvor der blev lejlighed til at stille spørgsmål m.v. Hr. Kewitz oplyste på mødet, at der var søgt tilladelse til opbevaring af pressede affaldsballer i et specialdeponi, der skal placeres i en nærliggende dal (se billede nr. 7.27).

(Billede nr. 7.27 - 16 Kb)

Billede nr. 7.27 – Planlagt ballelager

Nobert Schnell fra Altvater oplyste, at det anlæg, vi lige havde besigtiget, havde oparbejdet 70.000 ton affald for München, og at firmaet havde modtaget en ordre på 5 anlæg til Taiwan.
 

I dette afsnit skal vi opstille en økonomisk sammenligning af de forskellige fabrikater og maskiner. Der bliver opstillet priser på de presser, der tidligere er omtalt med tekniske data. De driftsomkostninger, vi har indsamlet fra leverandører og brugere, vil også blive belyst. Da vi ikke har indhentet tilbud på et konkret anlæg med funktionsbeskrivelse, varierer specifikationen på økonomien. Vi har dog valgt at medtage de oplysninger, vi har fået, selvom de ikke er direkte sammenlignelige.

Den mest brugte oplagringsmetode i Danmark er deponering i separate affaldsceller. Udgiften til denne oplagring varierer meget med baggrund i miljøkravene. Ved oplagring med bundmembran og komprimering og afslutning med topafdækning (membran) ligger oplagringsudgiften i størrelsesordenen kr. 100-170/ton, ekskl. udgift til udlæg til affaldsafgift.

Harris Group Inc To-pressesystem

Tabel nr. 8.2.1

Driftsomkostninger:

Christian Salvesen oplyser, at driftsomkostningerne på 9 presser HRB 516 N for de sidste 20 måneder har været ca. dkr. 157.000,- og for de sidste tre år været dkr. 218.000,-.

På en 40 ton/time maskine HRB – SWC 1045 – BD har der i de sidste fem år været repareret for dkr. 140.000,-. Bindeapparatet har været repareret for ca. dkr. 115.000,-. Der har i samme periode kun været udskiftet 2 pumpeindsatser til en samlet pris af dkr. 15.000,-.

Dette giver et samlet beløb på ca. dkr. 270.000,-.

BOA BV Kanalpresse

Tabel nr. 8.2.2

Driftsomkostninger:

Det blev oplyst, at omkostninger til ståltråd er ca. dkr. 5,- pr. balle. Indkøb af reservedele for pressen i Buks havde været dkr. 3 7.000,- for ca. 15.000 ton.

Presona AB Kanalpresser

Tabel nr. 8.2.3

Driftsomkostninger:

Der er ikke fra Presonas side givet oplysninger om driftsomkostninger.

Bala Press

Tabel nr. 8.2.4

Driftsomkostninger:

Det blev oplyst, at omkostninger til bindenet og plastfolie er ca. dkr. 17,- pr. balle.

Altvater RPP

Tabel nr. 8.2.5

Driftsomkostninger og reparation:

Omkostning pr. balle dkr. 40,- - 42,-.

Cross Wrap

Wrapperpris:

Transport: Ikke oplyst
Montage: Ikke oplyst

Driftsomkostninger:

Der benyttes 600-800 g plastfilm pr. ton affald. (Der lægges 5-6 lag plast pr. balle, og der benyttes ca. 1 kg plast pr. balle).

Plastfolie i Schweiz koster ca. dkr. 22,- pr. balle.

Plastfolie i Schweiz koster ca. dkr. 413,- pr. rulle.
Plastfolie i Belgien er tilbudt til dkr. 240,- pr. rulle.

Pomi ApS

Wrapperpris:

Dkr. 425.000,-.

Driftsomkostninger:
Plastfolieforbrug ca. dkr. 6,- pr. balle.
Drift, brændstof m.m. ca. dkr. 1,- pr. balle.
Vedligeholdelse ca. dkr. 1,- pr. balle.

Wrappere fra Bala og Altvater er sammenbygget med rundballepresserne, og prisen er inkluderet i beløbene i punkt 7.2.4 og 7.2.5.
 

Bilag 1

Program for værkstedstest

I forbindelse med førsøg med Heston halmpresse er der planlagt nedenstående forsøg, og beskrivelser:

1. Presse

Fabrikat og type af presse

Tekniske data for:

a. Ballestørrelse
b. Opsamlingsfingre på valse i presse
c. Pressekammerstørrelse
d. Pressetryk, presseplade og stempelopbygning

2. Brændbart affald

a. Fastsættelse af størrelse på materialet, der skal presses under forsøget
b. Sammensætning af materiale og beskrivelse af samme (dokumenteret med foto)

3. Presseforsøg

Indfyldning af presse

a. Opsamling af affald fra gulv
b. Indføring af affald med fork eller lignende

Presning

a. Hvordan virker opsamlingsvalse
b. Hvordan er belastning på stempel
c. Hvordan reagerer affaldet i pressekanalen

1. Fjederevne
2. Sammenpakning
3. Fordeling i pressekanal
4. Skævt pres på stempel
5. Risiko for kærvvirkning

d. Hvordan fungerer snøring af baller

1. Stabilitet
2. Udseende
3. Håndteringsevne
4. Velegnethed til indpakning i plast

4. Evaluering

Er den eksisterende presse velegnet til presning af affald i baller?

5. Konstruktionsændringer af presse

a. Indføringsåbning
b. Stempelprincip
c. Binding af baller
d. Andre eventuelle ændringer på presse

6. Konklusion

Sammenfatning af forsøget og de videre tiltag
 

(Illustration - 11 Kb)

I/S RENO SYD

Norgesvej 13, 8660 Skanderborg

Tlf. 86525211

vejen til et renere miljø

Indledning

Årsagen til at flere affaldsselskaber/kommuner har behov for at mellemlagre forbrændingsegnet affald, og især efter 01.01.1997 med forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald, er manglende forbrændingskapacitet, men også nødvendig sæsonforskydning for bedre at udnytte energiindholdet, idet sommerperioden begrænser afsætningsmulighederne for mange anlæg.

Mange selskaber/kommuner har igennem årene mellemlagret brændbart affald, nogle uden større problemer, men flere har haft store problemer med papirflugt m.v. samt lugtgener og ikke mindst har der været problemer med selvantændelse.

2 Hvad sker hos I/S RENO SYD

Selskabet har igennem flere år mellemlagret brændbart affald, grundet stærkt reduceret varmeaftag i sommerperioden.

Der har igennem perioden været brand ved selvantændelse i flere tilfælde. For at lette eventuel brandbekæmpelse og mindske risikoen for en storbrand, aftalte selskabet med det lokale brandvæsen, at opdele deponiet i 4 celler med køreveje imellem. Men selv efter dette blev udført, opstod der i 1995 en større brand, som p.gr.a. af den stærke blæst bredte sig til samtlige 4 celler.

Omkostningerne for at slukke branden løb op i ca. 2.5 mio. kr. idet det foruden det lokale brandvæsen også var nødvendig med assistance fra Civilforsvaret i ca. 4-5 dage.

Hvad var følgevirkningerne af branden

l forbindelse med slukningen af branden blev affaldet gennemvædet, og selv om der skete en vis fordampning, var det meget vådt brændbart affald vi stod overfor. Skulle det blive på lossepladsen eller skulle man forsøge at brænde det? Da vi konsekvent igennem mange år har undgået at slutdeponere forbrændingsegnet affald, ville vi hellere forsøge at brænde det.

Vi begyndte at bruge det »våde« affald sammenblandet med andet tørt brændbart affald fra ca. dec. 1995.

Uanset der skete denne sammenblanding, gav det efterfølgende problemer på forbrændingsanlægget.

Der var store udsving på ovn temperatur – vedlagt bilag 1 og samtidig syntes det at give mere slaggepåbrænding, således det giver problemer med fremføring af affaldet i ovnen.

Det blev således nødvendig at foretage et utilsigtet driftsstop på den første ovnlinie fra 23. til 27. dec. 1995, men også efterfølgende belastede det driften.

For at vurdere eventuelle påvirkninger på emissioner m.v. anmodede vi DTI om at foretage emissionsmåling, der blev udført den 11. jan. 1996, som er vedlagt – bilag 2.

3 Hvad kan gøres for at undgå brand m.v.

I/S RENO SYD forhørte sig ved andre affaldsselskaber og kommuner om erfaringer med mellemdeponering, brand og hvad man i øvrigt ville foretage sig, når det pr. 1. jan. 1997 blev forbudt at slutdeponere brændbart affald.

Ud fra indsamlede erfaringer fra primært Sverige, ønskede selskabet at foretage en emballering af affaldet, og kontaktede et par af de entreprenører, der udfører dette arbejde, henholdsvis Carsten Balle og Gemidan.

Forinden blev der udført en demonstration af balning af affaldet fra vores mellemlager via den danske agent Axel Friis fra BALA Press primo 1996.

Efter demonstrationen blev der aftalt med Gemidan at emballere affaldet i mellemlageret, svarende til ca. 4000 baller. Vægten af en balle varierer fra ca. 650 til 800 kg.

Den normale behandlingspris er ca. 150,- kr./balle og ca. 50.- kr./balle for neddeling, så det er en stor ekstra omkostning at emballere, men vurderet ud fra omkostningerne til brandslukning, er det miljømæssigt og økonomisk en acceptabel løsning.

4 Hvilke fordele og ulemper er der ved at emballere

For at begynde med ulemperne, er disse allerede nævnt i foregående punkt – det er de store omkostninger.

Ellers er det selskabets vurdering at der udelukkende er fordele ved at emballere, og disse kan vægtes forskelligt fra anlæg til anlæg.

For I/S RENO SYD var det i første omgang problemerne med selvantændelse, som man ønskede at stoppe.

Ved at presse affaldet sammen under tryk, presses luften (ilt) ud og ved at folieindpakningen lukker tæt omkring affaldet, forhindrer det varmeudvikling, og vi har siden 1995 ikke haft selvantændelse i mellemlagret.

Herudover kan nævnes følgende fordele:

Ingen lugtgener og ingen registreret perkolatudsivning

Volumen reduceres

Kan lagres udendørs

Rent og pænt omkring lagringsplads

De forannævnte forhold vedrører håndteringen på et affaldsdeponi og lignende. Ser man på det ud fra forbrændingsanlæggets synspunkt er der ligeledes fordele.

Ved at sammenligne mellem energiproduktionen mellem i dec. 1995, januar og februar 1996 med månederne dec. 1996, samt januar og februar 1997, kan der registreres et øget energi indhold i affaldet.

l dec. 95 blev der brændt 6.202 ton og produceret 13.452 MWh svarende til

2.17 MWh/ton affald.
l dec. 96 blev der brændt 6.648 ton og produceret 15.039 MWh svarende til
2.26 MWh/ton affald.
l jan. 96 blev der brændt 6.733 ton og produceret 13.489 MWh svarende til
2.00 MWh/ton affald.
l jan. 97 blev der brændt 6.313 ton og produceret 14.781 MWh svarende til
2.34 MWh/ton affald.
l febr. 96 blev der brændt 5.410 ton og produceret 11.711 MWh svarende til
2.16 MWH/ton affald.
l febr. 97 blev der brændt 6.030 ton og produceret 13.902 MWH svarende til
2.31 MWh/ton affald.
Der vedlægges som – bilag 3 skemaer, der viser ovennævnte data.

Som det ses heraf, får man mere energi pr. ton affald i perioderne med brug af emballeret affald.

5 Hvordan er håndteringen af det ballede affald

Som nævnt er det firmaet Gemidan der har udført neddeling og emballering af det brændbare erhvervsaffald for RENO SYD.

Efter neddeling og emballering stilles ballerne på et plant areal inde på lossepladsen.

Ballerne stilles i 3 lag oven på hinanden, og der er ikke registreret problemer med fugle, der hakker emballagen i stykker.

Når der er brug for brændbart affald på forbrændingsanlægget, entrerer RENO SYD med en lokal vognmand, som har krananlæg på sin bil.

Ballerne hentes i en stor åben 35 m³ container, hvor de hejses op med en normal grab. Grabben kan forårsage hul i emballagen, men ikke noget der betyder noget for transporten, og efterfølgende i affaldssiloen er det snarere en fordel at emballagen er begyndt at åbne sig.

Generelt kan det siges at håndteringen ikke på nogen måde generer driftsfolkene på forbrændingsanlægget.

6 Kan der måles bedre resultater af emissioner med emballeret affald

Den 17. marts 1997 gennemførte dk-Teknik en emissionsmåling, hvor man blandede emballeret affald med det andet affald, som bestod af ca. 50% dagrenovation og 40% erhvervsaffald. Af vedlagte måleresultat – bilag 5 sammenlignet med bilag 2 fremgår det, at det med det meget effektive røggasrensningsanlæg ikke er muligt at registrere nogen væsentlig forskel mellem emballeret og uemballeret affald med hensyn til emissionsværdier.

7 Afslutning

Med baggrund i de tidligere brande på lossepladsen og ud fra de fordele der tidligere er nævnt, vil RENO SYD fortsætte med at emballerede det erhvervsaffald, som må og skal mellemdeponeres i sommerperioden. Vi emballerer ikke neddelte møbler og lign. fra storskraldsindsamlinger eller fra nærgenbrugspladserne, idet der her ikke er registreret selvantændelse.

Da omkostningerne er forholdsvise høje, vil RENO SYD følge markedet, og vurdere om der er andre tilsvarende muligheder for emballering med andre fabrikanter og andre entreprenører og evt. vurdere muligheden for at købe eget anlæg.

Bent Holst

23.06.1997

Bilag 1

Døgnmiddelværdier for CO, HCL & støv i (mg/Nm³), samt for temperatur i EBK.

Døgnmiddelværdier for CO, HCL & støv i (mg/Nm³), samt for temperatur i EBK.

Rapport nr. 1 198/257-6

1. KONKLUSION

DTI Miljøteknik har den 11. januar 1996 foretaget kontrolperiodens 6. emissionsundersøgelse på I/S Reno Syd.

Af nedenstående skema fremgår resultaterne af undersøgelsen omfattende koncentrationer af støv, tungmetaller (Cd, Pb, Hg, As, Cr, Ni, Mn og Cu), samt TOC, HCI og HF angivet som den tidsvægtede middelværdi af 2 målinger. Koncentrationeme af S0₂,NO_x, og CO samt røggassens indhold af O₂ og CO₂ og røggastemperaturen er angivet som middelværdien af 3 timers måling. Koncentrationeme er omregnet til en referencetilstand på 11 % O², tør, (0°C og 1013 mbar) i overensstemmelse med Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1993 »Begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg«.

Emissionsgrænseværdier iht. anlæggets miljøgodkendelse er anført i skemaet nedenfor.

*Analyse af Mn er ikke omfattet af akkreditering nr. 90.

Detaljerede resultater ses i rapportens afsnit 3.

I/S Reno Syd

Resultater

dk-TEKNIK har d. 17. rnarts 1997 gennemført 1. målerunde på Reno Syd's affaldskraftvarmeværk i Skanderborg.

I det nedenstående er anført resultater af de enkelte målinger samt middelværdier for yderligere information henvises til bilag, senere i dette afsnit.

Skorsten:

(n,t) angiver tør røggas ved normal tilstanden (0°C, 1013 mbar).
i.k. ingen miljøkrav.
*Sum af partikel- og gasfase.
**Miljøkravene gælder kontrolperioder på døgn, uge eller år. De målte værdier er timemiddelværdier, og kan derfor ikke sammenlignes direkte med miljøkravene.

Under målingerne var driftforholdene normale. Begge ovne var i drift.

(Figur - 204 Kb)

(Figur - 219 Kb)

(Figur - 212 Kb)

(Figur - 26 Kb)

(Figur - 24 Kb)

(Figur - 25 Kb)

(Figur - 28 Kb)

Rapport over miljømålinger på affaldsballer

1 Indledning

2 Opstart

3 Ballerne

	Type og størrelse
	Beskaffenhed
	Lagringsperiode

4 Miljømålinger

	Temperatur
	Fugtindhold
	Gasindhold
	Lugt

5 Konklusion

1. Indledning

Der har i længere tid været afprøvet forskellige måder til opbevaring af brændbart affald.

Der har været forsøg med oplagring i miler både med og uden afdækning. Men ved begge metoder er der opstået brande i depoterne.

I forbindelse med projekt vedrørende presning og emballering af brændbart affald er vores firma blevet bedt om at foretage miljømålinger på et antal af de baller, som er oplagret på RenoSyds deponi.

Når der således skal foretages et antal målinger over temperatur, fugtindhold, gasforekomst og lugt mv., er det for at konstatere, om der er risiko for selvantændelse i det pressede affald.

2. Opstart

Den 15. september 1997 var der møde ved RenoSyd om, hvordan de forestående målinger skulle udføres.

På mødet blev det oplyst, at rundballerne var presset for 3-6 måneder siden, og at de p.t. var oplagret på deponiet. Under besigtigelsen af ballerne blev det aftalt, at ballerne til undersøgelsen skulle være intakte uden huller i plastfolien.

For at kunne foretage en rimelig sikker gasmåling er det nødvendigt, at målingerne bliver foretaget indendørs i et ikke for stort lokale.

Vi fik anvist et lokale, der til dagligt bliver brugt som garage for maskinerne.

I lokalet er der plads til ca. 10 rundballer.

Antallet af baller til målinger blev fastlagt til 20 stk.

Det blev aftalt, at de første 10 baller skulle være klar til målinger den 13. oktober og de sidste 10 baller dagen efter.

3. Ballerne

Ballerne var rundballer indpakket i plastfolie Ballerne havde en vægt på 500-800 kg/stk.

Ved inspektion af ballerne inden videre undersøgelse blev det konstateret, at alle baller var intakte.

Lagringsperioden af ballerne, som blev undersøgt den 13. oktober 1997 var 3 måneder. Lagringsperioden af ballerne, som blev undersøgt den 12. oktober 1997 var 2 uger.

4. Miljømålinger

Temperatur:
Det benyttede termometer var af typen Hovmey digitaltermometer
Der måles 5 gange i hver balle.
Som det fremgår af vedlagte skemaer lå temperaturerne således:
13. oktober    12-15 grader
14. oktober    17-33 grader

Der blev således ikke målt temperaturer, som kunne give anledning til selvantændelse.

Fugtindhold
Til målingerne blev benyttet et termometer af typen elektronisk Haymatic digital, som måler fugtighed mellem 10 og 80 %
Standard spydlængde 150 cm.
Nøjagtighed ca. 1 %.
Der måles 5 gange i hver balle.
Som det fremgår af vedlagte skemaer lå fugtigheden således
13. oktober    34-76%
14. oktober    34-64%

Gasindhold
Til måling af svovlbrinte blev benyttet Drägergasanalysator.
Til måling af gasse blev benyttet et »R« Automatic C-detektor (ADC) Farum Kaserne.
Denne detector måler for samtlige eksplosive gasser samt nervegasser.
Princippet i detektoren er baseret på en gas-ionisation.
Under drift pumpes 1,3 liter luft gennem detectoren pr. minut. Luften passerer et varmelegeme, der opvarmer luften til 49 grader C.
Følsomheden for detectoren er på 1 til 3 sekunder.
Der måles 5x2 gange i hver balle.
Som det fremgår af vedlagte skemaer gasindholdet således:
13. oktober    Ingen methan
13. oktober    Ingen svovlbrinte
14. oktober    Ingen methan
14. oktober    Svovlbrinte i balle 1, 6 og 8

Lugt
Der foretages 5 konstateringer i hver balle
Der blev ikke subjektivt konstateret lugtgener fra opskårne baller hverken den 13. eller 14. oktober.
Ved interview med medarbejdere på deponeringspladsen blev det oplyst, at der ikke havde været lugtgener fra ballerne.
På forespørgsel om lugtgener i sommerperioden, blev der også her klart sagt nej.

5. Konklusion

Der blev ikke konstateret problemer med ballerne.

Endvidere viste målingerne, at der ikke er risiko for selvantændelse bl.a. p.g.a. temperaturforholdene.

Det generelle indtryk af undersøgelsen er, at presning og emballering er en stor gevinst for både medarbejdere og miljøet samt for forbrændingsanlæggene.

Svendborg den 12. december 1997

Poul-Erik Schølarth

Hans Nikolaj Hasen

Lic.pharm.

Mandag 13.10.97. Skanderborg.

1. – lugt x 5
temp. 14, 13,9, 14, 14,1. 14.
fugt. 76, 75, 76, 76, 76,

2. – lugt x 5
temp. 14, 14, 14, 14,2, 14.
fugt 54, 54,1. 54. 53,9. 54..

3. – lugt x 5
temp. 12,9. 13. 13. 13,2. 13.
fugt. 56, 55,9. 56. 55.9. 56.

4. – lugt x 5
temp. 14, 14, 14,1, 14, 14.
fugt. 46. 46,5. 46. 39,8. 39,7.

5. – lugt x 5
temp. 14, 14,1 14,1, 14, 14.
fugt. 46. 46,5. 39,8. 46. 39.

6. – lugt x 5
temp. 14, 14,1. 14. 14 14
fugt. 34, 35, 34, 34, 35.

7. – lugt x 5
temp. 15,15,1, 15, 15,1, 14,9.
fugt. 72,2. 72. 72. 71,9. 72.

8. – lugt x 5
temp. 14,2. 12,8. 14,1. 14,2 12,9.
fugt. 70,1. 70. 70. 70. 70

9. – lugt x 5
temp. 14. 13,9. 13,9. 14. 14.
fugt. 64. 64,1. 63,9. 63.9. 64.

10. – lugt x 5
temp. 14. 15,3. 13,7. 14.2. 14.
fugt. 57. 56,7. 56,9. 57,1. 58.

– Registrering af svovlbrinte.

tirsdag 14.10.97

1. – lugt x 5
temo, 33, 33, 33,2. 32,9. 33
fugt. 64. 64. 64,2. 64. 64,1.

2. – lugt x 5
temp. 27,7. 28. 27,5. 27. 27.9.
fugt. 64. 64. 64,2. 64. 64,1.

3. – lugt x 5
temp. 26. 26. 26. 25,9. 26.
fugt. 34,2. 34. 34. 39,1. 34.

4. – lugt x 5
temp. 27. 27. 27. 27. 27,2.
fugt. 78.78.78.78.78.

5. – lugt x 5
20. 20,1. 20,2 19,9 .19,9.
fugt. 44.44. 44,1. 44. 39.

6. – lugt x 5
temp. 31,2. 31. 31. 31.31.
fugt. 50. 50,1. 50. 49,5. 50.

7. – lugt x 5
temp. 24. 24,2. 24.1. 24. 24.
fugt. 50. 50,1. 50. 49,5. 50.

8. – lugt x 5
temp. 28. 29. 31. 29.28.
fugt. 47. 47,2. 47,1. 47. 46,9.

9. – lugt x 5
temp. 17, 17,1. 17. 17. 17.
fugt. 53. 53,2. 53 52,9. 52,8.

10 – lugt x 5
temp. 19. 19,1. 18.9. 19. 19.
fugt. 42, 41. 41. 42. 42.

Der er tirsdag påvist svovlbrinte i prøverne nr. 1, 6, 8.

Poul-Erik Schølarth.
 

Balas målinger af gasproduktion og temperaturudvikling

(Figur 1a - 8 Kb)

Figur 1a Gasproduktionen och temperaturutvecklingen vid traditionell lagring av avfallsbränslen

(Figur 1b - 7 Kb)

Figur 1b Gasproduktionen och temperaturutvecklingen vid balning

Docent W Hogland, Lunds Universitet