[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Bilag 9: Baggrundskapitel om andre støtteordningers syn på Den Grønne Fond

Sammendrag af tre offentlige tilskudsordninger på miljøområdet og deres holdning til Den Grønne Fond´s arbejde Af Cand.tech.soc. Annika Agger

Denne mini - undersøgelse af andre offentlige tilskudsordninger indenfor miljøområdet, og deres vurdering af Den Grønne Fonds (DGF) arbejde, er foretaget på baggrund af tre semistrukturerede kvalitative telefoninterview med:

Formålet med undersøgelsen er, at høre "lignende offentlige ordninger" om deres vurdering af DGF`s arbejde og dets virke på miljøområdet. Derudover har vi været interesseret i, at høre om der er et overlap af ansøgere til de forskellige tilskudsordninger, og om de koordinere deres bevillingspraksis med Den Grønne Fond. Endelig har vi villet høre deres mening om, Den Grønne Fond er en væsentlig aktør på miljøområdet, og om den når en bred målgruppe. I det følgende vil vi formidle et resume af de fremkomne informationer under forskellige temaer.

Samarbejde med Den Grønne Fond (DGF)

Alle tre adspurgte fonde har potentielle projektansøgere der i princippet både kan søge dem selv og DGF.

DGF´s målgruppe er bredere end de tre adspurgte ordninger, og den udgør en slags paraply der dækker over alle tre tilskudsordningers målgrupper. Ingen af de tre fonde har noget systematisk samarbejde med DGF, men har haft nogle enkeltstående samarbejdsprojekter hvor de har finansieret hver deres del af et større projekt.

Et eksempel herpå er Strukturdirektoratet støtte til den faglige del af IFOAM konferencen, der var arrangeret af Landsforeningen af Økologisk Jordbrug. I forbindelse med konferencen blev der afholdt en stor økologisk verdensudstilling, der blev støttet af DGF. I dette tilfælde supplerede de to tilskudsordninger hinanden og der kom en form for synergieffekt ud af de offentlige midler.

Friluftsrådet og Strukturdirektoratet har haft enkeltstående telefoniske snakke, omkring tvivlsspørgsmål i forbindelse med fælles projektansøgere. Derudover mødes eksempelvis Friluftsrådet af og til med DGF i forbindelse med særlige møder for potentielle ansøgere, der skal høre om de forskellige offentlige fonde. Begge de to tilskudsordninger udtrykte tilfredshed med samarbejdet, som de syntes fungerede fint.

Alle tre tilskudsordninger holder sig orienteret om DGF´s projekter, hvilket sker ved at læse DGF´s pressemeddelelser, der kommer i forbindelse med bestyrelsesmøderne

Bevillings og administrationspraksis

Lokal finansiering
På spørgsmålet om hvorvidt det er en god ide at projekterne skal have en vis form for lokal finansiering, udtrykte alle tre tilskudsordninger, at det var en god ide. Projekterne sikres herved en vis seriøsitet og der er en større chance for at projekterne kan videreføres efter bevillingens ophør.

Holdningen er, at det ikke nytter at staten kommer og støtter noget, hvis ikke det har en lokal opbakning!

Tilskudsordninger kan ses som en form for risikovillig kapital, til nye former for projekter, og det vil altid være således at nogle projekter lykkes og andre ikke. Ved at have noget lokal med-finansiering sikre man sig at projekterne ikke er alt for "vilde".

Projektmidler for et år af gangen
Der er forskellige holdninger til hvorvidt det er en god ide at DGF deler projektmidler ud for et år af gangen. Alle var enige i, at det ud fra et administrations synspunkt kan synes noget tungt både for ansøgere og tilskudsgiver. Specielt kan det synes usikkert og urimeligt for de ansøgere hvis projekter løber over flere år.

Fordelen er derimod, at det giver både bevillingsyderne og ansøgerne en lejlighed til at stoppe op og vurdere om projektet går i den ønskede retning. Man kan derved få indbygget nogle "Milestones", der sikre et godt vurderingsgrundlag, inden der bevilliges midler til yderligere aktiviteter. Derved sikrer man at midlerne bliver anvendt bedre.

Friluftsrådet følger samme procedure når det gælder driftstilskud, men mener ikke at det er passende ved projekttilskud. Ulemperne er, at projekterne enten kan være meget store eller meget små. Hvis det er et projekt der løber over flere år, vil de hellere tage det hele op på en gang. Men de tilkendegiver, at det er en smagssag, og at der er fordele og ulemper ved begge dele.

Store versus små projekter
På spørgsmålet om hvorvidt det er hensigtsmæssigt at støtte få store eller mange små projekter, ytrede to af de adspurgte samstemmende, at der helt klart er mange fordele ved at støtte små projekter. Tit er det meget få midler der kan få en masse lokalt til at røre sig. Disse projekter kan have en store spredningseffekt, fordi der ofte står meget entusiastiske mennesker bag. Det erkendes også, at det administrativt kan være besværligt, men de er vigtige for at få fodfolket med, hvilket det kan knibe med i andre statslige tilskudsordninger. Det betyder ikke, at man skal undsige de store projekter, og man må vurdere sagerne projekt for projekt.

Akilleshælen ved mange små og årlige bevillinger er, at det er administrativt krævende, og at det kræver hurtige tilbagemeldinger, således at projekterne kan holde på deres ansatte.

Flere nævner at de har dårlige erfaringer med at støtte enkeltpersoner fordi at projektet derved bliver alt for labilt og det er svært at sikre kontinuiteten. Selvfølgelig skal dette udsagn modereres med, at der kan komme noget godt ud af støtte enkeltpersoner, men det er et område hvor man skal være mere forsigtig.

Ingen af de tre, kender til DGF administrationspraksis i detaljer, men ytrer samstemmende at "de virker til at have styr på sagerne og til at reagere hurtigt og smidigt".

Målgruppen

Målgruppen kan inddeles i to, hvor den ene er målgruppen af potentielle projektmagere/ansøgere, og den anden er målgruppen af disses projekter.

Der er en samstemmende enighed i at DGF når ud til de potentielle ansøgere. Det beskrives ved, at når en af de adspurgte tilskudsordninger, henviser en deres egne ansøgere til DGF, så kender ansøgerne den oftest. Der er også enighed om at DGF formår at nå "bredt ud" med deres projekter. Her tænkes bl.a. "Hr. og Fru Danmark" og andre som ikke i forvejen er meget miljøbevidsthed.

Som eksempler på projekter der når en bred målgruppe nævnes Grøn Information´s arbejde med formidling af miljøvenlig havepleje. Her formodes målgruppen af haveejere der nås at være både "sorte" og "lysegrønne". Et andet eksempel der gives, er De Grønne Guider, der ses af en enkelt, som en sikring for at projekterne kommer ud til en bred målgruppe, også selv om mange af projektansøgningerne til Grønne Guider kommer fra de grønne eller lysegrønne segment.

DGF opfylder en informationsformidling til en bredere målgruppe end de tre adspurgte tilskudsordninger. DGF tager toppen af de lidt bredere (projekt) behov, og de vurderes til at havde været medvirkende til at havde højnet det generelle informationsniveau på miljø og energiområdet i befolkningen.

Der stilles lidt flere spørgsmålstegn om "modtagerne" af projekterne - de almindelige danskere- også kender DGF.

Græsrødder versus almindelige mennesker
Fordelene ved at støtte græsrødder - og derved gør dem professionelle er flersidigt. Man får nogle projekter der er bundet op i nogle netværk og oftest har de et fagligt udgangspunkt.

I og med at DGF støtter dem med driftsmidler frigives energi til at koncentrere sig om "det vigtigste" frem for at de skal bruge en masse krudt på konstant at skaffe finansiering. En professionalisering hævdes af nogle, at det kan give problemer i forhold til det idealistiske udgangspunkt, og at der kan opstå problemer mellem de ansatte og de frivillige. Men dilemmaet er, at der kan være behov for at forpligtige folk, hvilket kan forekomme svært når de deltager i et projekt på frivillig basis. En af de adspurgte giver sin personlige mening på denne problematik:

"Nogle synes at de (projektmagerne) taber uskylden ved at der er nogle der får løn. Men jeg synes på den anden side, at hvis man har en klar aftale og folk får nogle penge - kan man også forlange noget igen. Det gør tingene nemmere".

Så længe at det er åbne og bredt funderede bestyrelser der sidder i de enkelte fonde, vurderes det ikke som noget problem at man etablere "statsstøttede græsrødder".

De bevilligede projekter

DGF er med til at understøtte den grønne bølge der er i disse år. Af interviewene fremgår det samstemmende at DGF´s projekter over samlet og over en bred kam har en effekt på både miljø og oplysningssiden.

Ikke kommercielle projekter
En kommentar der går igen hos to af de adspurgte er, at det er ærgerligt at DGF ikke bevilliger midler til projekter der udvikler miljøvenlige produkter. Grunden til dette er at DGF ikke giver støtte til projekter der kan tjenes penge på. I disse tilfælde afskærer de sig nogle spændende udviklingsprojekter, der både er økologisk rigtige og har bæredygtighedsaspektet inde. En af sagsbehandlerne udtrykker det på følgende vis:

"Det giver muligheder at samarbejde med erhvervslivet - og man får mulighed for at udvikle nogle miljøvenlige produkter Hvorimod hvis man bliver på græsrodsplan, så bliver man i høj grad reduceret til at være forbruger."

Det erkendes dog også at DGF selvfølgelig må afgrænse sine bevillinger et sted, og at der i forbindelse med støtte af udvikling af produkter, kan blive problemer med konkurrence forvridning.

Fodformede projekter?
En enkelt påpeger at projekterne godt kan virke lidt "fodformede", og at det er spørgsmålet om det når den målgruppe der ligger ud over dem der i forvejen er interesserede i miljøspørgsmål. Et eksempel herpå er de informationsmættede pjecer der bliver trykt i forbindelse med mange projekter, på gråt genbrugspapir med en "primitiv" layout.

Hvis DGF ville søge at nå ud til flere og bredere målgrupper for at fremme livsstilsændringer i en mere miljøvenlig retning, forslås det at en ide kunne være at alliere sig med nogle marketings og reklamefolk. De er vant til at tænke i budskaber til brede målgrupper. Eller at DGF i sit vejledningsmateriale præciserede at de ville vægte projekter der formidler anderledes.

For at nå andre målgrupper, heriblandt de unge, er det vigtigt at "budskabet i flere projekter går fra det lettere moralske til at det også skal være sjovt at leve økologisk. Det bliver bl.a. udtrykt ved:

"Man skal også sælge det på at man får et bedre liv. Man skal ikke sælge det på at man passer på jordkloden. Det gør man selvfølgelig også, men et eller andet sted skal man også havde noget ud af det selv. For ellers bliver det bare forpligtigelse og syndsbevidsthed"

"Man må nok have lidt sjov i gaden for at lokke husarene til".

Vigtigheden af at lave noget SYNLIGT og noget "sjovt" pointeres flere gange igennem interviewene. En kommer med en ide om at DGF kunne lave nogle markante begivenheder for at fremme begivenhederne i en bestemt retning, baseret på de erfaringer de har gjort sig ind til videre. Det erkendes dog også at DGF ikke i sig selv er en kampagneorganisation, og det derfor kan være svært selv at igangsætte nogle initiativer.

Driftsstøtte versus projektstøtte
Et andet aspekt ved de projekter DGF giver midler til er at mange af midlerne går til driftsstøtte til mindre miljøorganisationer. Når der gives driftsstøtte understøttes "det man allerede gør", hvor projektstøtte i højere grad er til at afprøve noget nyt. Dette er i sig selv fint nok, men hvis der skal tænkes i at formidle miljø på en lidt anderledes måde, kan det måske være et problem af mange midler går til igangværende organisationer.

Den Grønne Fonds pr og betydning

DGF vurderes til at være god til at markere sig indenfor den allerede miljøbevidste målgruppe og potentielle projektmagere.
De roses for at de for en del og god PR i forbindelse med udsendelse af pressemeddelelserne i forbindelse med bestyrelsesmøderne. Derudover roses pr-arbejdet omkring de grønne guider ligeså af en enkelt

Det vurderes entydigt at DGF har en stor betydning, specielt indenfor sin målgruppe.

Der kommer forskellige udsagn som at: