[Forside]

Evaluering af Den Grønne Fond

Hovedrapport

Indhold

Forord

English summary

Resume af evalueringen

	Om evalueringen
	Fonden og projekterne
	Temaer i evalueringen Hvem skal have støtten? "Det gode projekt" Projektindholdet Den Grønne Fond Den Grønne Fonds rolle
	Konklusioner og anbefalinger

Metode og design

	Kvantitativ projektundersøgelse
	Kvalitativ projektundersøgelse Kvalitativ undersøgelse af de bevilgede projekter Kvalitativ undersøgelse af de afviste projekter
	Kvantitativ aktørundersøgelse
	Fokusgruppeinterview
	Samarbejdning af de tidligere evalueringer
	Interview med og omkring Den Grønne Fond Gruppeinterview med bestyrelse og administration Personinterview med medlemmer af Den Grønne Fond Interview med andre støtteordninger
	Sammenfatningsfasen

Fonden og projekterne

	Bestyrelsen for Den Grønne Fond
	Administrationen og sagsbehandlingen
	Projektansøgerne
	Projekterne De tidligere evaluerede projekter og de grønne guider
	Sammenfatning af de tidligere evalueringers resultater De øvrige bevilgede projekter
	Projekternes indhold
	Projekternes gennemførelsessucces og spredningseffekt De afviste projekter Projekternes målgruppe
	Andres vurdering af Den Grønne Fond
	Opsummerende omkring Fonden og projekterne

Temaer i evalueringen

	Hvem skal have støtten? Store organisationer versus det lokale/græsrødderne Driftsbevillinger versus projektbevillinger Statsstøtte til græsrødder Det professionelle over for græsrødderne Netværksdannelse og medfinansiering
	Mødet mellem projektmager og målgruppe Den mørkegrønne formidler og den lysegrønne modtager Diffust over for konkret projektindhold Økologien og det sociale Det rette projekt på det rette tidspunkt Er "det gode projekt" det bedste projekt?
	Projekternes formål og indhold Hvor grønt skal det være? Konkrete miljøkrav til projekterne Lad 100 blomster blomstre eller målrettet indsats? Det sociale og økologien Prioritering omkring anlægsudgifter og erhvervsvirksomheder Projekter der arbejder mod at ændre strukturer
	Den Grønne Fonds rolle og funktion "Insider"-bestyrelse: Fordele og ulemper Autonomi ­ gennemsigtighed Den Grønne Fonds evalueringspraksis og øvrige kontrol Kassebestyrer eller aktivt opsøgende Den Grønne Fonds PR-strategi Fondens rolle og placering på den danske miljøscene
	Fremtidens perspektiv for Den Grønne Fond

Evalueringens resultater

	Evalueringen af Den Grønne Fond
	Det fremtidige virke for Den Grønne Fond
	Anbefalinger til Den Grønne Fond
	Anbefalinger om Den Grønne Fond

Bilag

	Bilag 1: Lov om Den Grønne Fond
	Bilag 2: Bekendtgørelse om Den Grønne Fond
	Bilag 3: Vejledning om Den Grønne Fond 1998
	Bilag 4: Optælling af evaluerede projekter SBI’s oversigt over bevilligede projekter fra 1994 — 1997* SBI’s reviderede oversigt over bevilligede projekter Den Grønne Fonds egne tal over ansøgninger og bevillinger 1994 —1997
	Bilag 5: Oversigt over afviste og bevilligede projekter Bevilligede projekter - Kategori 1 Bevilligede projekter - Kategori 2 Bevilligede projekter - Kategori 3 Bevilligede projekter - Kategori 4 Bevilligede projekter - Kategori 5 Bevilligede projekter - Kategori 6 Bevilligede projekter - Kategori 7 Bevilligede projekter - Kategori 8 Bevilligede projekter - Kategori 9
	Bilag 6: Interviewguides til fokusgrupper og bestyrelsesinterview Skabelon for spørgeguide til Den Grønne Fond Interviewguide til fokusgruppeinterview:
	Bilag 7: Deltagere i fokusgruppeinterview
	Bilag 8: Følgegruppe medlemmer
	Bilag 9: Baggrundskapitel om andre støtteordningers syn på Den Grønne Fond Sammendrag af tre offentlige tilskudsordninger på miljøområdet og deres holdning til Den Grønne Fond´s arbejde Samarbejde med Den Grønne Fond (DGF) Bevillings og administrationspraksis Målgruppen De bevilligede projekter Den Grønne Fonds pr og betydning

Forord

Denne rapport indeholder den sammenfattende evaluering af Den Grønne Fonds virke og opnåede resultater fra Fondens start i 1994 til udgangen af 1997. Evalueringen er baseret på et omfattende undersøgelsesarbejde, som findes udførligt dokumenteret i tre bilagsrapporter. "Bilagsrapport 1: Kvalitativ projekt evaluering", "Bilagsrapport 2: Kvantitativ projektevaluering" samt "Bilagsrapport 3: Kvantitativ aktørundersøgelse". Endvidere er resultaterne fra den lange række af tidligere mindre evalueringer, som Den Grønne Fond har ladet udføre af de større støttede projekter, blevet inddraget i nærværende evaluering.

Evalueringen af Den Grønne Fond blev udbudt i licitation i november 1997 af Fonden. Statens Byggeforskningsinstitut bød på og vandt licitationen. Som underentreprenører var Forskningscenter for Skov og Land og Analyseinstituttet ACNielsen AIM med i tilbudet med afgrænsede delopgaver. Siden blev også Center for Alternativ Samfundsanalyse inddraget med en delopgave. Seniorforsker, civilingeniør, ph.d. Kirsten Gram-Hanssen har ledet evalueringen og har skrevet nærværende sammenfattende rapport.

Evalueringen er blevet fulgt af en følgegruppe, som har givet konstruktiv kritik af arbejdet. Følgegruppen takkes hermed for sin indsats. Endvidere takkes alle de mange interviewpersoner, som velvilligt har besvaret forskernes spørgsmål og dermed muliggjort gennemførelsen af evalueringen.

Evalueringen er finansieret af Den Grønne Fond.

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT, august 1998
Afdelingen for Byer og Boliger

Hans Kristensen, forskningschef

English Summary

The Green Fund was established by the Danish Parliament in 1994 to support initiatives that get people involved in promoting an environment-friendly and ecologically sustainable development. Green Fund grants are set aside from a yearly appropriation. Between 1994-1997 the Green Fund has had DKK 145 million available for grants, of which around DKK 45 million have gone to so-called Green Guides. These are local environmental guides who are attached to residential areas, sporting organisations or similar, and who provide practical information about "green living". The remainder of the Green Fund's resources have gone to around 580 highly varied projects, such as conferences, exhibitions, video productions, courses, demonstration projects, market days and special events. This evaluation concerns primarily these 580 projects. The Green Guide scheme is being evaluated separately. Distribution of the Green Fund's resources is handled by a three-man board appointed for one year at a time by the Minister of Environment and Energy.

At the end of 1997, the Green Fund invited tenders for its own evaluation. The contract was awarded to the National Building Research Institute (SBI). The evaluation started in mid-February 1998 and will be concluded at the end of August 1998.

The evaluation report is arranged as follows: The first background chapter explains the overall design of the evaluation and the methodology of the individual evaluations. This is followed by a chapter describing the Green Fund's board and management and the approved and rejected projects on the basis of the material collected. The next chapter contains a themed discussion of a number of questions about the Green Fund. The last chapter gives the conclusions of the evaluation, together with recommendations. About the evaluation The evaluation is divided into a number of sub-projects, which are reported on in appendices. These are then drawn together in this main report. The principal focus of the evaluation has been those projects that have sought support from the Green Fund. These projects have been evaluated both quantitatively and qualitatively.

Apart from the project evaluation, the combined evaluation also includes an investigation of what other significant players in the Danish environmental scene think of the Green Fund as well as a qualitative study of the Green Fund's board and administration. The basis for the evaluation includes earlier evaluations carried out for the Green Fund. The Fund and the projects SBI has classified the projects that have received grants from the Green Fund into 9 different groups. This grouping has formed the basis for the qualitative project evaluations. The diagram below shows types of project supported by the Green Fund and the grants awarded to them. It should be noted that the boundaries between the various categories are blurred and that some projects could have been placed in other groups.

Table 1: Approximate number of projects and the amount awarded in relation to SBI's categorisation of the supported projects.

The projects supported by the Green Fund seem to have been implemented largely as intended. From the qualitative project evaluation we can also conclude that many of the projects seem to have had a good effect in relation to the project's own objective.

It is also concluded that the Green Fund's board and management have fulfilled the statutory requirements for the Fund's activities relevantly and well. At the same time, a discussion is raised as to whether the Green Fund could have achieved more in relation to its objectives if it had used other strategies. This discussion, with accompanying questions and themes, should thus be seen as reflections that can be used by the Green Fund for a debate on future strategies for its activities. Themes in the evaluation The themes put forward for discussion in this evaluation concentrate on different aspects of the interaction between the Green Fund and the supported projects. The first theme looks at the significance of the people who have primarily received support from the Green Fund. The second theme brings in the supported projects' target groups and the meeting between the project maker and the target group. Continuing from this, the third theme looks at what the content of the projects has been or should have been. There is then a theme looking at how the board and administration have fulfilled their roles, and the final theme looks at the role of the Green Fund up to the present time and discusses its future perspectives. Conclusions and recommendations The main purpose of this evaluation has been to assess whether the Green Fund has lived up to its object by supporting initiatives that get people involved in promoting an environment-friendly and ecologically sustainable development. The main conclusion is that the Green Fund's board and management have fulfilled the statutory requirements concerning the Fund's activities relevantly and well. In other words, the Green Fund has in all essentials lived up to its object.

The experience gained from this evaluation of the first four years of the Green Fund's activities provides a basis for a discussion of whether a greater effect could have been achieved with different strategies. The fundamental discussion is whether the Green Fund should act primarily as a fund for developing ideas or whether it should focus more on contacting a broad section of the population. If the Green Fund wants the latter, its grant policy will probably need some realigning. There should, for example, be greater focus on the "average Dane's" way of life, and more project makers should be brought in who are not necessarily of the brightest green variety. At the same time, it is important to stress that the Green Fund, as a fund for developing ideas, has helped to provide the basis for many of the types of projects that can carry this work further.

The more coordinated action and projects aimed more at the different daily lives of ordinary Danes are currently being tried out with the Green Guide scheme. This strategy is in some ways what the evaluation report recommends that the Green Fund follow in the other areas of its grant policy. It is therefore extremely important that the Green Guide scheme be allowed to continue long enough for some real experience to be gained with this form of environmental strategy.

Resume af evalueringen

	Om evalueringen
	Fonden og projekterne
	Temaer i evalueringen Hvem skal have støtten? "Det gode projekt" Projektindholdet Den Grønne Fond Den Grønne Fonds rolle
	Konklusioner og anbefalinger

Den Grønne Fond blev oprettet af folketinget i 1994 for at støtte initiativer, der kan engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. De midler Den Grønne Fond uddeler er afsat ved en årlig bevilling på finansloven. Fonden har i perioden 1994 ­1997 i alt haft 145 mill. kr. til uddeling, heraf de ca. 45 mill. kr. til såkaldte grønne guider. De grønne guider er lokale miljøvejledere, der f.eks. er tilknyttet boligområder, idrætsorganisationer eller lignende og som her giver handlingsorienteret folkeoplysning om "grøn adfærd". Den resterende del af Den Grønne Fonds midler er gået til ca. 580 meget forskelligartede projekter som f.eks. konferencer, udstillinger, videoproduktioner, kurser, demonstrationsprojekter og høstmarkeder. Nærværende evaluering handler hovedsageligt om disse 580 øvrige projekter, da de grønne guider bliver selvstændigt evalueret.

Uddelingen af Den Grønne Fonds midler bliver varetaget af en bestyrelsen på tre personer, som udpeges af miljøministeren for et år ad gangen. I de første 3 år har bestyrelsen for Den Grønne Fond bestået af Elsebeth Gerner Nielsen (formand), Laue Traberg Smidt og Elise Pedersen. Det sidste halve år har Henrik Høegh erstattet Laue Traberg Smidt. Fra 1998 har bestyrelsen for Den Grønne Fond bestået af Elise Pedersen (formand), Lone Loklindt og Ole Albæk.

Administrationen af ordningen har i de første 3 år ligget i Miljøministeriets Landsplanafdeling. I sommeren 1997 flyttede administrationen af Den Grønne Fond, sammen med administrationen af en nyoprettet pulje til grøn beskæftigelse, over i et nyoprettet sekretariat, Det Grønne Sekretariat, som er placeret i Miljøstyrelsen.

Ved udgangen af 1997 udbød Den Grønne Fond i licitation evalueringen af sig selv. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) vandt denne licitation med underentrepriser hos Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) og ACNielsen AIM. Efterfølgende er også CASA blevet inddraget i arbejdet med en underentreprise. Evalueringen er gennemført i perioden fra medio februar 1998 til slutningen af august 1998.

Nærværende rapport er disponeret således, at det første baggrundskapitel redegør for det samlede design af evalueringen samt for det metodiske grundlag i de enkelte delundersøgelser. Derefter følger et kapitel, der beskriver Den Grønne Fonds administration og bestyrelse samt de støttede og afviste projekter på baggrund af det indsamlede materiale. Herefter følger et kapitel, som tematiserer og diskuterer en række spørgsmål omkring Den Grønne Fond. I rapportens sidste kapitel konkluderes der på baggrund af rapportens resultater, og der gives anbefalinger til Den Grønne Fond.

Om evalueringen  

Evalueringen er bygget op af en række delprojekter, som efterfølgende er sammenfattet i nærværende hovedrapport. Hovedfokus i evalueringen har været på de projekter, som har søgt støtte fra Den Grønne Fond. Evalueringen af disse projekter omfatter dels en kvantitativ og dels en kvalitativ undersøgelse.

Den kvantitative projektundersøgelse er gennemført af ACNielsen AIM, og omhandler alle projekter, der har søgt bevilling hos Den Grønne Fond, dvs. både dem der har fået bevilling, og dem der har fået afslag. Undersøgelsen baserer sig på i alt 627 telefoninterview med projektansøgere. Formålet med undersøgelsen har dels været at få en kvantitativ beskrivelse af projekterne og projektansøgerne, og dels at få en vurdering af projektansøgernes tilfredshed med sagsbehandlingen i Den Grønne Fond.

Den kvalitative undersøgelse af projekterne er gennemført af forskere fra SBI, FSL og CASA under koordinering af projektlederen på SBI. Den kvalitative projektevaluering baserer sig på en gruppering af alle de støttede projekter. For hver gruppe af projekter er der givet en kort samlet beskrivelse af gruppen, og herefter er der valgt et mindre antal projekter ud til casestudier. I casestudierne er der hovedsageligt fokuseret på projekternes effekt, hvor der i forståelsen af effekt er brugt så bred en definition som muligt for at fange de meget forskelligartede typer af projekter, som Den Grønne Fond har støttet.

Herudover er der lavet et mindre kvalitativt studie af de projekter, der har fået afslag fra Den Grønne Fond. Formålet med denne undersøgelse har været at sammenholde Den Grønne Fonds faktiske bevillingspraksis med deres bevillingspolitik samt at vurdere, om Den Grønne Fond med denne bevillingspolitik fravælger nogle projekter, som på en spændende måde kunne have bidraget til at opfylde Fondens formål.

Ud over projektevalueringen bygger den samlede evaluering også på en undersøgelse af, hvad andre væsentlige aktører på den danske miljøscene mener om Den Grønne Fond. Også denne undersøgelse rummer et kvantitativt og et kvalitativt bidrag. I den kvalitative aktørundersøgelse er miljøjournalister, forskere, embedsmænd i den offentlige forvaltning og organisationsrepræsentanter med mange forskellige typer af interesser blevet spurgt om deres kendskab og holdning til Den Grønne Fond, samt i hvilket omfang de mener, Fonden har opfyldt sit formål.

I forlængelse af den kvantitative aktørundersøgelse er der gennemført to kvalitative fokusgruppeinterview med særligt vidende aktører. Formålet med fokusgruppeinterviewene har været at uddybe resultaterne fra den kvantitative aktørundersøgelse samt at tematisere og perspektivere Den Grønne Fonds virke. Herudover er der lavet en mindre kvantitativ undersøgelse med repræsentanter fra tre udvalgte støtteordninger, der indholdsmæssigt grænser op til Den Grønne Fond. Endelig rummer den samlede evaluering også et kvalitativt studie af Den Grønne Fonds bestyrelse og administration. Dette arbejde omfatter fire kvalitative personinterview og to gruppeinterview.

Desuden indgår i det samlede evalueringsgrundlag også de tidligere evalueringer, som Den Grønne Fond har fået sat i værk. Det drejer sig om første delrapport i evalueringen af de grønne guider, samt yderligere 12 evalueringer af nogle af de større projekter, som Den Grønne Fond har støttet.

Fonden og projekterne

Det billede der tegner sig af Den Grønne Fonds bestyrelses virke er dels, at den har været præget af stor konsensus omkring hvilke typer af projekter, den ønskede at støtte, og dels at den har været præget af, at Elsebeth Gerner Nielsen og Laue Traberg Smidt har haft et meget stort forkendskab til den projektverden, som de har støttet. Herudover virker det som om bestyrelsesarbejdet er foregået i en god atmosfære, og at der har været et velfungerende samarbejde med sekretariatet.

Også Den Grønne Fonds sekretariat må på baggrund af denne evaluering betegnes som velfungerende. Det er kendt for, at man kan snakke med dem om både ansøgningen og om bestyrelsens behandlingen af ansøgningen. Den Grønne Fond har en målsætning om at have en hurtig og kundevenlig sekretariatsbetjening. Op mod 90% af de ansøgere, der har fået bevilling, og over halvdelen af dem der har fået afslag fra Den Grønne Fond, giver udtryk for tilfredshed med sekretariatsbetjeningen.

Et væsentligt aspekt af evalueringen af Den Grønne Fond er, at se på bevillingspolitik og -praksis. Her kan det for det første påpeges, at der er klare sammenhænge mellem den bevillingspolitik som Den Grønne Fonds bestyrelse selv formulerer - og som er beskrevet i dens vejledning til ansøgerne - og den bevillingspraksis som kan læses ud af sammenligninger mellem de bevilgede og de afviste projekter. For det andet kan man sige, at den sammenhæng der er mellem bevillingspolitik og -praksis også er kendetegnet ved, at bestyrelsen ikke har fulgt en rigid linie i bevillingspolitikken, men at der er lavet mange individuelle skøn på baggrund af personkendskab og "fornemmelser for det gode projekt". Det er her Den Grønne Fond har brugt deres "insider" kendskab til området.

Bevillingspolitikken og -praksisen er bl.a. kendetegnet ved, at det er små (miljø) organisationer og netværk der prioriteres højest, hvorimod ansøgninger fra privatpersoner uden organisatorisk ophæng prioriteres lavere. Projekter der har lokale samarbejds-partnere som f.eks. kommunen, virksomheder m.m. prioriteres over projekter, der ikke har samarbejdspartnere. Projekter, som vægter formidlingsarbejdet højt, bliver prioriteret over projekter, hvor udgifterne hovedsageligt skal gå til anlægsudgifter.

Alle de projekter som Den Grønne Fond har givet bevilling, er af SBI blevet inddelt i ni forskellige grupper. Denne gruppering har dannet udgangspunkt for det kvalitative arbejde med projektevalueringerne. Af nedenstående skema, med ca. antal projekter og antal bevilgede kroner fordelt på de forskellige typer af projekter, får man et overblik over, hvad det er Den Grønne Fond har givet bevilling til. Det skal siges, at grænserne mellem de forskellige typer af projekter er flydende, og nogle projekter kunne være placeret i en anden gruppe.

Tabel: Ca. antal projekter og bevilgede kr. i forhold til den gruppering SBI har inddelt de støttede projekter i.

En stor del af de støttede projekterne er af typerne konferencer, netværksarbejde, udstillinger og kampagner. Det samlede beløb, der er bevilget til disse typer af projekter, er dog ikke så stort. De projekter, der får en meget stor del af de samlede bevillinger, er dem der i ovenstående skema er kaldt øko-formidlingssteder samt drift af organisationer. De store bevillinger til disse typer af projekter hænger sammen med, at der her ofte indgår fuldtidsansatte medarbejdere. Alle de større tidligere evaluerede projekter hører til i denne kategori.

Indholdsmæssigt spænder de projekter, Den Grønne Fond har givet bevilling til, også vidt. En stor del af projekterne kan dog siges at handle om, hvordan den enkelte borger kan leve miljømæssigt mere bæredygtigt i sin hverdag. Det er konkrete råd om, hvordan man komposterer, laver regnvandsopsamling, køber eller dyrker økologiske produkter osv. En mindre del af pengene er herudover gået til erfaringsudveksling bl.a. mellem mange af de grønne projektmagere.

Det er kendetegnede for en stor del af de projekter, som Den Grønne Fond har støttet, at det er hvad man kan kalde de mørkegrønne, der har fået penge til at lave projekter, der retter sig mod den lysegrønne del af befolkningen. De lysegrønne, er en betegnelse som Den Grønne Fond også selv anvender om den halvdel af den danske befolkning, som er positivt indstillet over for at gøre noget ved mijøproblemerne, men som hverken har en særlig stor viden omkring dem eller i forvejen er særligt involveret i miljøområdet. De mørkegrønne er, i modsætning hertil dem, der har en stor viden om og et stort engagement omkring miljøspørgsmålene, og som går meget op i at leve miljømæssigt fornuftigt.

Der er en del gengangere blandt projektansøgerne til Den Grønne Fonds midler. Over halvdelen af dem, der har fået bevilling fra Den Grønne Fond, har søgt mere end en gang og mere end 10% af dem, der har fået bevilling, har lavet mere end fire ansøgninger til Den Grønne Fond. Heraf kan der dog for nogles vedkommende være tale om ansøgere, der flere gange i træk får afslag med gode råd om, hvordan ansøgningen kan forbedres.

Den Grønne Fond har en forpligtigelse til, at deres midler får en rimelig geografisk spredning. Her kan man generelt sige, at fordelingen mellem projekter til storbyområderne Århus og København i forhold til resten af landet, forekommer rimelig i forhold til, hvordan befolkningen fordeler sig, især når man tager i betragtning, at mange af de store nationale projekter typisk har sæde i København. Fordelingen i resten af landet er præget af, at nogle amter i forhold til deres befolkningsgrundlag har fået et meget lille antal projekter. Et forhold som Den Grønne Fond dog også selv er opmærksom på.

De projekter, som Den Grønne Fond har støttet, ser ud til i meget stor udstrækning, at blive gennemført efter hensigten. Fra den kvalitative projektevaluering kan desuden konkluderers, at en stor del af projekterne ser ud til at have en god effekt i forhold til hvad projekternes egne målsætninger var.

Opsummerende kan man hermed sige, at Den Grønne Fonds bestyrelse og administration har udfyldt rammerne i deres lovgrundlag på en relevant og god måde. Samtidig må man imidlertid sige, at Den Grønne Fond ikke har formået at få hovedparten af den danske befolkning engageret aktivt i at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling. Selv om der næppe var nogen der havde forventet dette, er der i denne evaluering rejst en række spørgsmål om hvorvidt Den Grønne Fond med andre strategier kunne være nået længere i forhold til deres formål. Disse spørgsmål og temaer skal dermed ses som refleksioner, der på baggrund af de foreløbige erfaringer fra Den Grønne Fond, kan lægge op til debat om fremtidige strategier for Fondens virksomhed.

Temaer i evalueringen  

De temaer, der er sat til diskussion i denne evaluering, koncentrerer sig om forskellige sider af samspillet mellem Den Grønne Fond og de støttede projekter. Det første tema ser på betydningen af, hvem det er, der primært har fået støtte fra Den Grønne Fond. Det andet tema inddrager, hvem det er, der har været målgruppe for de støttede projekter, og hvordan mødet mellem projektmager og målgruppe er foregået. Det tredje tema handler i forlængelse heraf om, hvad indholdet i projekterne har været - eller burde have været. Herefter følger et tema, der ser på, hvordan bestyrelse og administration har udfyldt deres roller. Det sidste tema ser på, hvad Den Grønne Fonds rolle har været og diskuterer de fremtidige perspektiver for Den Grønne Fond. I det følgende vil nogle af de væsentligste aspekter af disse temaer blive fremlagt.

Hvem skal have støtten?  

Som det er beskrevet i det foregående, er mere end halvdelen af de projekter, som Den Grønne Fond har bevilget gået til mindre organisationer og lokal netværk. Omvendt ser det ud til, at Den Grønne Fond har været lidt tilbageholdene med at bevilge projekter til større og mere etablerede organisationer. Argumentet har bl.a. været, at de store traditionelle organisationer, som f.eks. landbrugs-organisationer og fagforeninger, selv har penge til at gennemføre deres projekter. I forhold til de store miljø- og naturorganisationer har argumentet været, at man med Den Grønne Fond ønskede at skabe nye typer af aktiviteter og aktører på mijøområdet. Argumenterne kan på den ene side virke fornuftige, men det er imidlertid spørgsmålet, om ikke nogle af disse større organisationer i nogle tilfælde har en bedre kontakt med befolkningen - og dermed er i stand til at komme bredere ud i befolkningen end mange af de mere lokale græsrødder. Herudover kan det i sig selv være vigtigt, at nogle af de store traditionelle organisationer får sat gang i en intern omstillingsproces.

Et andet spørgsmål er, om de mindre lokale organisationer og netværk, der har fået en stor del af bevillingerne, har de tilstrækkelige kvalifikationer til at gennemføre projekterne, eller om der er en fare for, at projekterne strander på grund af manglende professionalisme. Der er ikke noget éntydigt svar på dette spørgsmål. Men med udgangspunkt i de gennemførte projektevalueringer må man sige, at der er en del projekter, hvor det er meget vigtigt, at der er en tilstrækkelig professionalisme i projektgennemførelsen. Det drejer sig særligt om projekter, som skal nå ud til et bredt udsnit af befolkningen, og projekter som henvender sig til professionelle folk, som ikke i forvejen er meget engageret i miljøspørgsmålene. Her må Den Grønne Fond sikrer, at den nødvendige professionalisme er til stede i projekterne. Det betyder bl.a., at Den Grønne Fond må give bevillinger, som er tilstrækkeligt store til at aflønne kvalificerede personer. Omvendt er der også mange af de projekter, som Den Grønne Fond har støttet, der viser, at det lokale netværk og det personlige engagement kan være mindst lige så vigtigt som en mere traditionel form for professionalisme.

Et sidste aspekt af spørgsmålet, om hvem der skal have projektstøtte fra Den Grønne Fond, handler om de større projekter, som Den Grønne Fond igennem årene har givet en mere eller mindre fast driftsstøtte til. På baggrund af de tidligere evalueringer, som Den Grønne Fond har fået gennemført, må man sige, at disse projekter i vid udstrækning ser ud til at være velfungerende og støtteværdige. Spørgsmålet er imidlertid, om det er hensigtsmæssigt, at denne form for driftsstøtte blandes sammen med de øvrige små og mellemstore projekter, som Den Grønne Fond bevilger.

"Det gode projekt"  

Det andet tema der er taget op i evalueringen omhandler mødet mellem projektmageren og målgruppen for projektet. Det er et tema der indkredser, hvad der kendetegner "det gode projekt". Her forstået som det projekt, hvor formidlingen lykkes. Der er særligt to spørgsmål, der skal trækkes frem her. For det første spørgsmålet der knytter sig til, at en stor del af de projekter, som Den Grønne Fond har støttet, har en mørkegrøn projektmager, der ønsker at formidle et miljøbudskab til en mere lysegrøn målgruppe.

Med udgangspunkt i nogle af de gennemførte casestudier af projekter anbefales det i denne sammenhæng, at de støttede projekter ikke i for høj grad drejer sig om noget, som kan virke "frelst" på mere almindelige mennesker. Ligeledes skal man være opmærksom på, at projekterne ikke kun giver værdi og mening inden for en lille gruppe af mørkegrønne projektmagere.

En del af formålet med Den Grønne Fond er at ændre befolkningens livsstil, adfærd og vaner med henblik på en højere grad af miljøbevidsthed. Det er et område, hvor man skal passe på, at der ikke er nogle, der tager patent på, hvad der er den rigtige måde at leve på. Dels fordi man derved risikerer at skubbe mennesker med andre værdier og holdninger fra sig, selv om de måske i udgangspunktet var positivt indstillet over for at gøre noget ved miljøproblemerne, og dels fordi der ikke kun findes én måde at leve miljømæssigt bæredygtigt på.

Den lysegrønne del af den danske befolkning består af mange meget forskellige typer af mennesker. Det kunne være spændende, hvis Den Grønne Fond i fremtiden kunne finansiere flere projekter, der retter sig mere direkte mod, hvordan forskellige typer af hverdagsliv kan leves mere bæredygtigt.

Det andet spørgsmål, der knytter sig til hvad der kendetegner "det gode projekt" handler om, hvorvidt indholdet i projektet er tilpasset modtagergruppens behov og interesser. Evalueringen peger på, at projekter der bredt og diffust vil informere om noget med miljø og bæredygtighed ikke har lige så stor effekt som projekter, der sigter på mere konkret at give viden eller sætte handlinger i gang - med udgangspunkt i de problemstillinger, som modtagergruppen har.

Projektindholdet  

Det første der falder i øjnene, når man ser den bunke af projekter som Den Grønne Fond har støttet i de forløbne 4 år, er forskelligheden. Der er store og små projekter, og indholdsmæssigt er det i øst og vest inden for området bæredygtig udvikling. Denne forskellighed er en af konsekvenserne af den måde Den Grønne Fond har bevilget penge på. Man har taget stilling til hvert enkelt projekt der er kommet ind, på projektets egne præmisser. Spørgsmålet er imidlertid, om den samlede effekt af Den Grønne Fonds midler kunne have været større, hvis man havde baseret bevillingerne på nogle mere samlende temaer eller kampagner, som kunne have givet en synergieffekt. Man kunne forstille sig temaer vedrørende det økologiske råderum eller f.eks. vedrørende transportproblemstillinger.

En anden af de diskussioner, der er rejst om indholdet af projekterne, ligger i forlængelse af diskussionen om mødet mellem den mørkegrønne projektmager og den lysegrønne målgruppe. Det er spørgsmålet om, hvor grønt indholdet i projektet skal være. Hvis man vil have kontakt med den del af befolkningen, der ikke i forvejen er meget optaget af miljøspørgsmålene, så kan det være nødvendigt at tilpasse budskaberne, så de er mindre vidtgående men dog peger i den rigtige retning. Omvendt skal man også være varsom med, at Den Grønne Fond giver penge og dermed et grønt stempel til nogle projekter, som miljømæssigt set har så lille en effekt, at de kan risikere at forfladige, hvad der kan opfattes som bæredygtigt.

En sidste diskussion, der er rejst i forhold til indholdet i projekterne, handler om nogle af de projekter, som Den Grønne Fond har sorteret fra, fordi de ligger i kanten af Fondens lovgrundlag. Det er blandt andet projekter, som har et tendentielt erhvervsmæssigt sigte. Som nævnt er formålet med Den Grønne Fond, at få folk engageret i at leve mere miljømæssigt bæredygtigt. Det kan man på den ene side gøre ved at motivere folk til at leve på en anden måde. Men man kan også gøre det ved at ændre på nogle af de rammer, som der f.eks. er for, hvad folk kan vælge af produkter m.m. i deres hverdagsliv. Den Grønne Fond har, med henvisning til at de ikke må støtte projekter med erhvervssigte, fravalgt nogle projekter, som sigtede på at give forbrugerne nye valgmuligheder. Det er en type af projekter, som det kunne være relevant, at Den Grønne Fond havde mulighed for at støtte.

Den Grønne Fond  

Det fjerde tema, der vil blive trukket frem her, vedrører den måde Den Grønne Fonds bestyrelse og administration har varetaget deres funktioner på.

Det har som sagt været kendetegnede for den første bestyrelse for Den Grønne Fond, at de havde et stort forkendskab til den projektverden, som de har støttet. Det har også været kendetegnende for bestyrelsen, at de på trods af forskellige politiske tilhørsforhold, har haft en rimelig fælles linie i deres støttetildelinger. Bestyrelsens store forkendskab har på den ene side givet dem nogle problemer med inhabilitet, problemer som bl.a. førte til, at Laue Traberg Smidt måtte trække sig fra bestyrelsesarbejdet i utide. På den anden side har det givet bestyrelsen mulighed for på en god måde at bruge deres personlige dømmekraft til at vurdere hvilke projekter, der skulle have bevilling, og hvilke der ikke skulle. Det må samlet set vurderes at være en fordel for et område, som det Den Grønne Fond skal støtte, at der kan inddrages mere subjektive kriterier i bevillingspraksissen. Alternativet er, at der køres meget formelt efter præcist opstillede støttekriterier for projekterne, eventuelt kombineret med en mere traditionel form for interessevaretagelse i bestyrelsesarbejdet. Herved kan man let risikere, at noget af iderigdommen og det nyskabende i projekterne ikke vil få tilstrækkelig plads.

Den Grønne Fond har igennem årene brugt et par procent af deres samlede bevilling på at evaluere sig selv og de projekter, som de har støttet. Der har blandt andet været en praksis for, at alle projekter der er støttet med over 1 million skulle evalueres selvstændigt. I denne evaluering konkluderes det, at det ikke er et urimeligt stort beløb at bruge på evalueringer, særligt ikke da det ser ud til, at Den Grønne Fond faktisk efterfølgende har brugt evalueringernes konklusioner i deres videre bevillingspraksis. Evalueringen peger imidlertid på, at Den Grønne Fond måske ville få mere ud af de penge, de bruger på evalueringer, hvis de bevilgede flere penge til de enkelte evalueringer, eventuelt på bekostning af det antal evalueringer, de får gennemført.

Den Grønne Fonds PR-strategi med årsberetninger, hjemmeside, pressemeddelelser og bestyrelsesmedlemmernes optræden ved arrangementer m.m. får rosende ord med på vejen fra flere sider. Samtidig er der også mange, der kommenterer, at Den Grønne Fond ikke er særlig kendt i den almindelige befolkning. Det væsentligste for Den Grønne Fond er imidlertid ikke at være kendt af alle mennesker, men derimod at alle potentielle projektansøgere kender til dem. Samt selvfølgelig at de projekter, som Fonden støtter, når rimeligt bredt ud i befolkningen.

Den Grønne Fonds rolle  

I evalueringen nævnes der forskellige roller, som Den Grønne Fond i større eller mindre omfang har udfyldt i de forløbne år. Det er roller, som alle kan være relevante for Den Grønne Fond at indtage. Men det er vigtigt, at Den Grønne Fond gør sig klart, hvad den mener dens primære rolle er og så vælger sin bevillingspraksis bevidst i forhold hertil.

Den første og mest åbenlyse rolle er, at Den Grønne Fond skal støtte projekter der kommer ud til så mange mennesker som muligt, og får folk til at leve mere bæredygtigt. Hvis det er det Den Grønne Fond selv mener, der er det væsentligste formål for Fonden, så skal deres bevillingspolitik i fremtiden nok tilpasses mere til projekter, der fokuserer på "de almindelige" danskeres livsstil.

Den anden rolle er måske den, som Den Grønne Fond har udfyldt på den bedste måde. Det er rollen som idéudviklingsfond. Det vil sige et sted hvor der sættes nye initiativer i gang og hvor der understøttes et vækstlag af idealistiske mennesker, der interesserer sig for udviklingen af et bæredygtigt samfund. Her må det være vigtigt at overveje, hvordan ideerne efterfølgende skal komme bredere ud i samfundet. Hvis Den Grønne Fond primært mener at de skal være en idéudviklingsfond, så må der være nogle andre kanaler, som sørger for at ideerne kommer ud og får bred betydning.

Den tredje mulige rolle for Den Grønne Fond, som den også i mindre omfang har udfyldt, er rollen som tilskudsgiver til kritiske vagthunde i forhold til den øvrige danske miljøforvaltning. I denne sammenhæng er Fondens nye placering i Miljøstyrelsen måske lidt uheldig, da Fonden herved er placeret i centrum af den offentlige danske miljøadministration.

Hvilke rolle Den Grønne Fond primært skal have, må være en diskussion som bl.a. den nye bestyrelse for Fonden skal tage - og der er ikke nødvendigvis tale om et enten-eller. Hermed er der også lagt op til, at Den Grønne Fonds bestyrelse ikke bare skal være kasse-bestyrer i den forstand, at den læner sig tilbage og venter på, at der kommer nogle ansøgninger, som den kan tage stilling til. Men at den også selv bør være aktiv i formuleringen af, hvilke typer af projekter den gerne vil se ansøgninger på. Det er en funktion den tidligere bestyrelse varetog, bl.a. gennem afholdelse af konferencer og udskrivelse af konkurrencer.

I en diskussion af Den Grønne Fonds fremtidige rolle er det også relevant at genoverveje arbejdsdelingen i forhold til Den Grønne Jobpulje. Yderligere bør det overvejes, om de store projekter på driftsstøtte måske bør tages ud som en selvstændig del af Det Grønne Sekretariat.

Konklusioner og anbefalinger  

Hovedformålet med denne evaluering har været at vurdere, om Den Grønne Fond har levet op til sit formål med at støtte initiativer, der kan engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. Hovedkonklusionen er, at Den Grønne Fonds bestyrelse og administration har udfyldt rammerne i deres lovgrundlag på en relevant og god måde.

Med udgangspunkt i de konklusioner, som denne evaluering drager på de første fire års virke for Den Grønne Fond kan man imidlertid spørge, om man med ændrede strategier, kunne opnå en større effekt. Den grundlæggende diskussion er her, om Den Grønne Fond primært skal fungere som en idéudviklingsfond, eller om den primært skal tilstræbe at støtte projekter, der har kontakt til et bredt udsnit af befolkningen. Hvis Den Grønne Fond ønsker, at deres projekter skal nå ud til et bredt udsnit af befolkningen, så skal deres bevillingspolitik nok rettes noget ind i forhold til dette formål. Der skal fokuseres mere på "de almindelige danskeres" livsformer, og der skal i højere grad inddrages projektmagere, der ikke nødvendigvis er fra de meget mørkegrønnes rækker. Samtidig er det vigtigt at fastholde, at Den Grønne Fond som idéudviklingsfond netop har været med til at give grundlag for mange af de former for projekter, som kan bære dette arbejde videre.

Den mere koordinerede indsats, og projekter, der retter sig mere mod almindelige menneskers forskellige hverdagsliv, afprøves p.t. med de grønne guider. Ordningen med de grønne guider svarer på nogle punkter til den strategi som denne evaluering anbefaler Den Grønne Fond at inddrage i sin øvrige bevillingspolitik. Det er derfor særdeles vigtigt, at ordningen med de grønne guider får lov at strække sig over så lang en periode, at man reelt kan nå at høste nogle erfaringer med denne form for miljøstrategi.

Metode og design

	Kvantitativ projektundersøgelse
	Kvalitativ projektundersøgelse Kvalitativ undersøgelse af de bevilgede projekter Kvalitativ undersøgelse af de afviste projekter
	Kvantitativ aktørundersøgelse
	Fokusgruppeinterview
	Samarbejdning af de tidligere evalueringer
	Interview med og omkring Den Grønne Fond Gruppeinterview med bestyrelse og administration Personinterview med medlemmer af Den Grønne Fond Interview med andre støtteordninger
	Sammenfatningsfasen

Den samlede evaluering er sammensat af flere forskellige undersøgelser. Hovedideen i den samlede evaluering er både at fokusere på de projekter, som har søgt bevilling hos Den Grønne Fond, og på Den Grønne Fond som sådan. For hver af de to dele indgår der både et kvantitativt og et kvalitativt studie, og for begge dele har det tidsmæssigt været organiseret således, at det kvantitative studie lå forud for det kvalitative. Hovedvægten i evalueringen er på den kvalitative projektevaluering. Den samlede evaluering har i alle hovedtræk fulgt den projektbeskrivelse, som indgår i SBI's tilbud af 13/1 1998 på evalueringen af Den Grønne Fond. De tilfælde hvor der er sket ændringer fra denne projektbeskrivelse, er der redegjort for i det følgende.

Det har været meget væsentligt for Den Grønne Fond, at det samlede evalueringsarbejde var afsluttet med udgangen af august måned 1998. Det betyder, at der kun har været godt 6 måneder (inkl. sommerferie) til det samlede arbejde. Arbejdsprocessen har derfor været præget af en meget stram tidsplan, idet det samtidig har været vigtigt, at del-resultater fra en del af evalueringen skulle kunne indgå i det videre arbejde med de øvrige dele.

Generelt for den kvalitative del af evalueringen gælder, at de deltagende interviewpersoner på forhånd er blevet gjort opmærksom på, at de ikke vil få mulighed for at kommentere eller korrigere den måde deres udtalelser bliver anvendt i evalueringen. Dette har været nødvendigt på grund af den stramme tidsplan for evalueringen, men er også begrundet i, at det store arbejde der ligger i at indhente kommentarer fra de interviewede, ikke skønnes at stå i passende forhold til, hvilken betydning det vil have for resultatet i nærværende arbejde. Det betyder, at der ikke er nogle af de interviewede, der kan gøres ansvarlige for synspunkter eller udtalelser de er refereret for i denne evaluering.

Den Grønne Fond har, i overensstemmelse med udbud og tilbud, nedsat en følgegruppe for evalueringen. Dette skete ca. 2 måneder henne i forløbet. SBI har afholdt to følgegruppemøder, hvor evalueringens foreløbige resultater er blevet diskuteret. Følgegruppens sammensætning fremgår af bilag 8.

I diagrammet nedenfor er sammenhængen mellem de forskellige dele af evalueringen skitseret. Efterfølgende beskrives hvert af de enkelte bidrag samt den samlede evaluerings formål, grundlag, metodiske og teoretiske overvejelser. Afslutningsvis er der en vurdering af det grundlag, som den samlede evaluering hviler på.

Kvantitativ projektundersøgelse  

Formålet med den kvantitative projektundersøgelse har dels været at få en spørgeskemabaseret oversigt over såvel de projekter, der har fået bevilling, som dem der er blevet afvist, samt at få en vurdering af projektansøgernes tilfredshed med sagsbehandlingen i Den Grønne Fond.

Den kvantitative projektundersøgelse er udarbejdet af ACNielsen AIM, idet udformningen af spørgeskemaet dog er lavet i et samarbejde med SBI. Undersøgelsens resultater samt grundlag, metode og spørgeskema er afrapporteret af ACNielsen AIM i "Bilagsrapport 2: Kvantitativ projektevaluering".

Undersøgelsens datagrundlag har været de projektresumeer, som Den Grønne Fond har udleveret til SBI for alle bevilligede og afviste projekter. Det drejer sig om ca. 1400 projektresumeer, hvoraf ca. 580 er bevilgede projekter og resten afviste [1]. Af disse 1400 projekter er ca. 300 projekter taget fra for ikke at spørge samme person flere gange om forskellige projekter, og ca. 100 er faldet fra, da der ikke har været tilgængeligt telefonnummer. Blandt gengangerprojekterne er det prioriteret at spørge folk ud fra bevilgede projekter frem for afviste projekter, og nyere projekter frem for ældre projekter. Ud fra de ca. 1000 tilbageværende projekter har ACNielsen AIM gennemført interview med 627 personer (dvs. en gennemførelsesprocent på godt 60%), heraf 292 ansøgere der har fået tilsagn, og 335 ansøgere der har fået afslag. Der er således en højere gennemførelsesprocent blandt de personer, der har fået tilsagn end blandt dem, der har fået afslag. I projektbeskrivelsen var det forventet, at der kunne gennemføres ca. 800 interview ud af i alt ca. 1500 projektansøgninger, altså en gennemførelsesprocent på godt 50%. Da det reelle antal projekter i undersøgelsen har vist sig at være noget lavere end de 1500, er det faktiske antal gennemførte interview også noget lavere. Den reelle gennemførelsesprocent er dog blevet lidt højere end lovet i den oprindelige projektbeskrivelse.

På grund af tekniske problemer i ACNielsen AIM er der ca. 100 interview, der har måttet tages om. Der er i alt 34 af de personer, der er blevet ringet op, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, heraf kan nogle være blandt de personer, der har måttet geninter-viewes på grund af de tekniske problemer. Antallet af "nægtere" må dog, som man kunne forvente for denne type undersøgelse, siges at være rimeligt lille.

For både denne og den kvalitative aktørundersøgelse gælder det, at undersøgelsen er gennemført som strukturerede telefoninterviews, hvor de interviewede ikke har haft mulighed for på forhånd at se spørgsmålene på skrift. I hovedteksten til det oprindelige tilbud var det beskrevet, at de interviewede ville få tilsendt spørgsmålene på forhånd, dette indgik imidlertid ikke i ACNielsen AIM's endelige tilbud. I følgegruppen er det blevet diskuteret, om dette har haft væsentlig betydning for de gennemførte interview. Det er ikke SBI's opfattelse, at det har haft nogen væsentlig betydning for under-søgelsens resultater.

Alle interviewede er lovet fuld anonymitet i undersøgelsen. I den oprindelige projektbeskrivelse er det angivet, at det skulle være muligt for evalueringsteamet at sammenkoble data fra den kvantitative undersøgelse med den kvalitative ved hjælp af personnavne og projektnavne. ACNielsen AIM er med i et internationalt samarbejde, E.S.O.M.A.R, som forhindrer dem i at videregive oplysninger til nogen uden for deres eget hus, medmindre de har respondentens skriftlige samtykke. I denne undersøgelse blev det efterfølgende vurderet at være af mindre betydning, at kunne lave denne direkte kobling fra den kvantitative til den kvalitative undersøgelse, hvorfor det på grund af det meget store ekstra arbejde, der ligger i at indhente skriftligt samtykke, blev valgt fra. I stedet blev den gruppering, som den kvalitative projektevaluering er opdelt efter, lagt ind som en variabel i den kvantitative undersøgelse, således at der kunne gennemføres gruppevis sammenholdning af data.

Den Grønne Fonds sekretariat oplyser, at de har fået enkelte henvendelser fra folk, der har medvirket i denne undersøgelse. I henvendelserne har man bl.a. udtrykt overraskelse over, at et analyseinstitut som ACNielsen AIM har udspurgt dem om Den Grønne Fond. Nogle af de interviewede har over for Den Grønne Fond udtrykt bekymring for, at undersøgelsen skulle bruges mod Den Grønne Fond. Andre har udtrykt bekymring for, at denne undersøgelse var det eneste element i evalueringen, og at de af den grund ikke følte, at spørgsmålene var dybtgående nok. De interviewere fra ACNielsen AIM, der har gennemført interviewene siger, at interviewene stort set er gennemført uden problemer, og at spørgeskemaet har været velfungerende.

I forhold til disse reaktioner kan man konkludere to ting. For det første er der en mulighed for, at nogle (få) af de interviewede har været usikre på, hvem der gennemførte undersøgelsen og med hvilket formål. De interviewede er i starten af interviewet blevet gjort opmærksom på, at undersøgelsen er sat i gang af Den Grønne Fond selv. I det miljø som Den Grønne Fond støtter, er der imidlertid en mulighed for at navnet ACNielsen AIM, som primært forbindes med kommercielle markedsanalyser m.m. betyder, at de interviewede måske har ønsket at beskytte Den Grønne Fond ved at give så positivt et billede af Fonden som muligt.

I forhold til den anden reaktion, hvor nogle har følt at spørgsmålene var for overfladiske, så må man for det første sige, at det ikke er en unormal følelse for folk, der interviewes i kvantitative undersøgelser, om noget som de selv er meget engageret i. For det andet, at denne kvantitative projektundersøgelse jo netop kun er en del af den samlede evaluering, som også indeholder kvalitative undersøgelser.

Kvalitativ projektundersøgelse  

Den kvalitative projektundersøgelse rummer dels en række undersøgelser af de projekter som Den Grønne Fond har bevilget, de dels en mindre undersøgelse af de projekter, som Den Grønne Fond har afvist. Alle de kvalitative projektundersøgelser er afrapporteret i "Bilagsrapport 1: Kvalitativ projektevaluering".

Kvalitativ undersøgelse af de bevilgede projekter  

Formålet med den kvalitative undersøgelse af de bevilgede projekter er primært at undersøge effekten af de projekter, som Den Grønne Fond har støttet. Effekten skal her forstås i bredest mulige forstand. Det vil sige om projekterne i større eller mindre grad har startet en forandringsproces, der peger mod et mere bæredygtig samfund. I forståelsen af, hvordan sådanne forandringsprocesser iværksættes, er der i denne evaluering lagt vægt på en meget bred forståelse af forandringsprocesser, for at kunne behandle de meget forskellige typer af projekter, som Den Grønne Fond har givet bevilling til. Hermed tænkes der på, at forandringsprocesser kan starte med, at der formidles ny viden eller erkendelse, med dannelsen af nye netværk og sociale relationer, med at skabe ændrede værdinormer, med at udvikle og afprøve nye tekniske/konkrete løsninger eller med at tilvejebringe ændrede handlemuligheder. For alle disse meget forskellige måder at starte en forandringsproces på gælder det dog, at projektets succes i høj grad vil være afhængig af den praktiske gennemførelse af projektet, og herunder af projektmagernes kvalifikationer. Målestokken for projekternes effekt har været, om projekterne i forhold til ovenstående forskellige måder at starte en forandringsproces har haft en effekt hos målgruppen og/eller hos projektmagerne selv i form af en videreudvikling af projektideen.

De bevilgede projekter er blevet inddelt i 9 forskellige grupper, ud fra den gruppering, der var beskrevet i den oprindelige projekt-beskrivelse i tilbuddet. Den kvalitative projektevaluering har herefter været organiseret således, at seks forskellige forskere eller forskerteam har fået hver deres gruppe eller grupper af de bevilgede projekter. Grupperingen samt bemandingen fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 2: Fordeling af de grupperede projekter på forskere og institutioner.

Bemandingen på de enkelte grupper svarer til den bemanding, der er beskrevet i tilbuddet, bortset fra at Hedvig Vestergård fra SBI ved starten af evalueringen er blevet udskiftet med Stig Yding Sørensen og Jacob Klint fra CASA. Denne udskiftning er sket efter aftale med Den Grønne Fond. Gruppe 8: Drift af øko-organisationer viste sig at indeholde meget få projekter, hvoraf de fleste enten var eller ville blive selvstændigt evalueret. De tilbageværende projekter blev flyttet til en anden gruppe, og der er derfor reelt ikke blevet arbejdet yderligere med denne gruppe. Men for systematikkens skyld er den fastholdt i oversigterne over de bevilgede projekter.

Formålet med grupperingen har været at samle de projekter sammen som ligner hinanden i type ud fra en forventning om, at de projekter der ligner hinanden også evalueringsmæssigt skal behandles på nogenlunde samme måde. Formålet har altså ikke primært været at undersøge om den ene type af projekter var "bedre" end den anden type af projekter. Grupperingen bygger i høj grad på en individuel vurdering af det enkelte projekt. En del af projekterne ville med lige stor ret kunne placeres i flere forskellige grupper. I enkelte tilfælde har forskere efterfølgende omgrupperet nogle af de projekter, der var i deres bunke. Af bilag 4 fremgår det af differencen mellem de to tabeller, hvor mange projekter der efterfølgende er omgrupperet.

Den kvalitative projektevaluering har været koncentreret på godt 2 måneder af den samlede periode, evalueringen er forløbet over. Arbejdet har afventet den kvantitative projektundersøgelse for at valget af casestudier eventuelt kunne følge op på nogle af resultaterne herfra. Afslutningen af den kvalitative projektevaluering er tilsvarende blevet bestemt af, at resultaterne fra dette arbejde skulle kunne indgå i bl.a. fokusgruppeinterviewene, som beskrives senere. Begge dele i overensstemmelse med den tidsplan, som der lå i den oprindelige projektbeskrivelse. Idéen med at lade den kvalitative undersøgelse bygge på resultaterne fra den kvantitative undersøgelse gav kun et begrænset bidrag, idet den kvantitative undersøgelses konklusioner ikke havde en karakter, som det på denne måde var væsentligt at følge op på. I den kvalitative evaluering af de afviste projekter, som beskrives efterfølgende, har sammenhængen til det kvantitative materiale været mere anvendelig. Den kvantitative og den kvalitative projektundersøgelse spiller imidlertid godt sammen i den forstand, at de supplerer hinanden på en måde, som giver et godt samlet billede af projekterne.

Arbejdet med de 9 grupper af projekter er forgået parallelt, og der har i alt været afholdt 5 møder med de deltagende forskere. I de to første møder deltog ACNielsen AIM for at koordinere arbejdet mellem den kvantitative og den kvalitative projektundersøgelse. Desuden er de deltagende forskere i to hold blevet introduceret til Den Grønne Fonds arkiver. På møderne har der været diskuteret etiske og praktiske retningslinier for casestudierne, behandling af interview-personer m.m. Særligt på de tre sidste møder har der været fælles diskussioner af, hvordan arbejdet med projekterne gribes an, og hvilke resultater der tegner sig. Formålet har været at koordinere og inspirere arbejdet mellem de enkelte grupper af projekter. Samtidig har der fra projektkoordinatorens side været lagt vægt på, at arbejdet med de enkelte grupper af projekter skulle tilpasses den type af projekter, som de enkelte forskere sad med, og at målet derfor ikke var en meget ensartet behandling af de forskellige grupper af projekter. Idéen har været at fastholde det kvalitative element, også i den forstand at projekternes forskellighed kunne sætte sit præg på forskernes arbejdsmetoder.

Den fælles ramme for de kvalitative projektevalueringer har været, at der indledningsvist er givet en kort beskrivelse af den pågældende gruppe af projekter. Herefter er der i hver gruppe valgt mellem 2 og 8 caseprojekter, der er lavet et nærmere studie af. I disse casestudie har hovedvægten været på effekten af projektet, især i form af modtager-gruppens reaktioner på projektet. Herefter er resultaterne dels af casestudierne, dels af den samlede gruppe af projekter sammen-fattet, og der er på baggrund heraf givet anbefalinger til Den Grønne Fond. I alt er der gennemført 44 casestudier blandt de bevilgede projekter, svarende til knap 8% af det samlede antal bevilgede projekter.

Caseprojekterne er i de fleste grupper udvalgt, så de repræsenterer forskellige typer af projekter. Det betyder, at projekterne ikke er valgt statistisk tilfældigt som ved en stikprøvekontrol men er valgt ud fra et større eller mindre forkendskab til alle projekterne. Forskerne har på alle projekter i deres gruppe haft et såkaldt projektresume, som Den Grønne Fonds sekretariat udarbejder ved behandlingen af ansøgningen. Herudover har de for en del af de afsluttede projekter haft sekretariatets resume af projektets egen afrapportering. Desuden har de enkelte forskere haft adgang til Den Grønne Fonds arkiver, hvor der for alle projekter findes en samlet ansøgning, eventuel afrapportering, yderligere brevveksling m.m. For alle de projekter, der er udvalgt til casestudier, er arkivets materiale for det pågældende projekt blevet gennemgået. Metoderne i de enkelte casestudier varierer lidt mellem de forskellige grupper. For nogle typer af projekter har det været væsentligt at besøge lokaliteten ­ typisk for have- og demonstrationsprojekter, eller at gennemse projektets resultat ­ typisk for bøger, video m.m. I alle casestudierne indgår der interview med projektmageren enten direkte eller pr. telefon. Herudover indgår der interview med brugere eller eventuelt ekspertudtalelser om projekterne.

Kvalitativ undersøgelse af de afviste projekter  

Formålet med den kvalitative undersøgelse af de afviste projekter er indirekte at indkredse de kriterier, som Den Grønne Fond har bevilget projekter ud fra, og at vurdere om det er de "rigtige" projekter, Den Grønne Fond har afvist. Da den samlede mængde af afviste projekter er så stor (800), er der i dette studie valgt at tage udgangspunkt i data fra den kvantitative projektundersøgelse. Valg af casestudier er for det første foretaget inden for ét område: gruppe 6: Etablering af øko-haver og demonstrationsprojekter. Her er valgt sammenlignelige projektpar af henholdsvis bevilgede og afviste projekter. For det andet er der valgt caseprojekter, der afsøger grænseområderne for, hvad Den Grønne Fond bevilger penge. Det har her været tilstræbt at undersøge, om Fonden afviser nogle projekter, som på en spændende måde kunne bidrage til Fondens formål, og som er sårbare over for afvisningen fra Den Grønne Fond. Den sidste gruppe af casestudier bygger på interview med projektansøgerne.

Kvantitativ aktørundersøgelse  

Formålet med den kvantitative aktørundersøgelse er at spørge et panel af væsentlige aktører på den danske miljøscene inden for det område, som Den Grønne Fond støtter, hvad de mener om Den Grønne Fond. Undersøgelsen skal ses i sammenhæng med de efterfølgende kvalitative fokusgruppeinterview, hvor synspunkterne fra den kvantitative undersøgelse bliver uddybet og nuanceret.

Den kvantitative aktørundersøgelse er udarbejdet af ACNielsen AIM, idet udformningen af spørgeskemaet dog er lavet i samarbejde med SBI. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview. Under-søgelsens resultater samt grundlag, metode og spørgeskema er afrapporteret af ACNielsen AIM i "Bilagsrapport 3: Kvantitativ aktørundersøgelse".

Et meget væsentligt aspekt for værdien af en undersøgelse, som denne, er den udvælgelse af aktører, som ligger forud for interviewene. Hvis det kvantitative element i undersøgelsen skal være troværdigt, er det væsentligt, at det er entydige eller objektive kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen. På den anden side er området kendetegnet ved at gå på tværs af mange sektorer m.m., hvorfor udvælgelsen også må inddrage et "insider" kendskab til relevante personer og organisationer. Der har ved udvælgelsen været lagt vægt på at inddrage aktører, der repræsenterer forskellige interesser inden for miljøområdet, og at valget af aktører også kommer uden for rækken af "Den Grønne Fonds venner". Det endelige valg af personer til bruttolisten er foretaget af SBI. Bruttolisten udgør den liste, som ACNielsen AIM har ringet op ud fra. Det antal personer som faktisk er blevet interviewet er noget mindre.

I undersøgelsens bruttoliste indgår der 36 miljøjournalister. Disse er valgt med udgangspunkt i foreningen Danske Miljøjournalister, som i det væsentligste rummer de relevante journalister inden for området. Der er valgt journalister fra landsdækkende radio, tv og den skrevne presse. I de tilfælde hvor mere end to journalister fra samme medie er med i foreningen, er der tilfældigt fravalgt så mange, at hvert medie kun deltager med maks. to journalister.

I bruttolisten indgår desuden 66 personer fra den offentlige for-valtning inden for miljø, by- og boligområdet samt landbrugsområdet. Ud fra Kommunalårbogen er der valgt kontorchefer fra Bolig- og Byministeriet, Miljø- og Energiministeriet med tilhørende styrelser, samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Der er i under-søgelsen ikke taget aktører fra de enkelte kommuner og amter med. Dette fravalg er begrundet i, at der skønnes at være en for lille del af landets amter og kommuner, som har et tilstrækkeligt kendskab til Den Grønne Fond til at begrunde en deltagelse i undersøgelsen. Desuden ville det være vanskeligt at afgøre hvem i kommunen (eller amtet) der var mest relevant at spørge, i nogle tilfælde Agenda 21 koordinatoren, i andre tilfælde byplanchefen osv. Kommunerne og amterne er dog repræsenteret i undersøgelsen ved deres respektive organisationer. Herudover deltager der repræsentanter fra udvalgte kommuner i de efterfølgende fokusgruppeinterview.

Miljøforskerne er i bruttolisten for undersøgelsen repræsenteret ved 58 forskere, der er udvalgt ud fra en liste over de forskere, der fik bevilling ved den sidste deling fra Det Strategiske Miljøforsknings-programs uddeling inden for samfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning. Denne liste er suppleret med de nyvalgte Natur-vismænd samt med personkendskab inden for området. Der er i udvælgelsen fokuseret på forskere med en samfundsvidenskabelig tilgang til miljøområdet eller, på naturvidenskabelige forskere med en bred samfundsmæssig tilgang til miljøområdet.

Relevante organisationer til bruttolisten er udvalgt ud fra kendskab til området. Der er lagt vægt på at få alle større miljø-, natur-, ud-viklings- og energiorganisationer med, men ikke organisationer der er 100% finansieret af Den Grønne Fond. I alt indgår der 14 organisa-tioner af denne type.

Herudover indgår en række andre organisationer, personer m.m., som er vurderet relevante for området. Det er f.eks. Landbrugsrådet, byfornyelsesselskaber, Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Desuden er det af Miljøministeren nedsatte Energimiljørådet også medtaget på listen (idet formanden for Den Grønne Fond dog er sorteret fra). Argumentet for at medtage personer fra Energimiljørådet er, at der her er nedsat et udvalg med repræsentanter for forskellige interesser i Danmark inden for energi- og miljøområdet, som alle har et stort kendskab til området.

I et samarbejde mellem ACNielsen AIM og SBI er der fastsat nogle kvoter for, hvor mange af de forskellige typer af aktører der mindst skulle interviewes. Kvoterne og de faktisk gennemførte interview for hver type af aktører, fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 3: Bruttoliste, kvoter og antal gennemførte interview fordelt på typer af aktører.

I analysen af resultaterne er der lagt vægt på at kunne skelne mellem, hvordan de forskellige typer af aktører har svaret på de enkelte spørgsmål. Da kvoterne for nogle af aktørtyperne er ret små, er det af hensyn til de interviewedes anonymitet, samt hvad der er statistisk holdbart, valgt at slå de sidste 3 grupper af aktører sammen[2].

Ud fra et ønske om at kunne udvælge interviewpersoner til fokus-gruppeinterviewene på baggrund af den kvantitative undersøgelse, var det fra SBI's side ønsket at kunne trække oplysninger ud på de enkelte aktører. Grundet ACNielsen AIM's regler for sikring af deres respondenters anonymitet, har det været nødvendigt at spørge hver af de interviewede om deres svar måtte videregives. 20 af de inter-viewede har ikke ønsket dette. Til de resterende er der blevet tilsendt en formular fra ACNielsen AIM, hvor den interviewede skriftligt skal give samtykke til, at deres svar videregives. Der er 26, der efterfølgende ikke har fremsendt denne formular. I alt er der 56 personer, hvor SBI har haft adgang til den personlige besvarelse.

Undersøgelsen er gennemført som strukturerede telefoninterviews, hvor de interviewede ikke har haft mulighed for på forhånd at se spørgsmålene på skrift.

Formålet med fokusgruppeinterviewene har dels været at få uddybet og nuanceret temaer fra den kvantitative aktørundersøgelse, dels at få væsentlige aktører med et godt kendskab til Den Grønne Fond til at vurdere og perspektivere Fondens virke. Ideen med fokus-gruppeinterviewene har været at samle aktører med forskellige interesser således, at de gensidigt har kunnet kommentere hinandens synspunkter og derigennem både markere uenigheder og formulere fælles forståelser.

Deltagerne i fokusgruppeinterviewene er dels udvalgt på baggrund af den kvantitative aktørundersøgelse, dels direkte udpegede personer fra nogle af de mest aktive kommuner. Intentionen var i to forskellige fokusgruppeinterview at samle makimalt en til to forskere, journa-lister, kommunalt ansatte samt en til to personer fra organisationerne m.m. På baggrund af aktørundersøgelsen blev der udvalgt repræsen-tanter fra de forskellige grupper, idet det blev prioriteret at vælge aktører, der havde oplyst, at de kendte Den Grønne Fond rimeligt godt eller meget godt. Herudover blev det forsøgt at vælge repræsentanter, som både havde mere negative og mere positive vurderinger eller kommentarer til Den Grønne Fonds virksomhed. Det sidste kriterium var imidlertid svært at gennemføre, da hovedparten af de adspurgte, der kendte Fonden rimeligt godt eller meget godt, også var forholdsvis positive i deres vurdering af Den Grønne Fond.

På baggrund af 25 udsendte invitationer, der blev forsøgt fulgt op af personlige telefonsamtaler, lykkedes det at samle i alt 13 personer, som ville deltage i et af to forskellige interview. Denne samlede gruppe er lidt skævt fordelt i forhold til den oprindelige intention, idet den er kendetegnet ved, at der kun er én journalist og 5 forskere, hvoraf de fire kommer fra DTU.

Journalisterne var generelt svære at få fat i og svære at få til at afsætte tid til at deltage. Nogle af journalisterne gav udtryk for, at de allerede havde sagt det væsentligste i den kvantitative undersøgelse. Flere gav udtryk for, at de ikke kunne afsætte så lang tid til formålet. Forklaringen kan være, at det for folk fra den anden side af Storebælt let ville kræve en hel dag for at deltage i et 2 ­ 3 timers møde. At fire ud af fem deltagene forskere kommer fra DTU er på den ene side en tilfældighed i ACNielsen AIM's udvælgelse af de 30 forskere, og på den anden side en konsekvens af at der er forholdsvis mange forskere på DTU, der har været i tæt kontakt med Den Grønne Fond. Den samlede gruppe af interviewede forskere der gav udtryk for, at de kendte Fonden godt eller rimeligt godt, var på 7, hvoraf altså 4 var fra DTU. Det ene af de gennemførte fokusgruppeinterview var desværre præget af et stort frafald med kort varsel, bl.a. på grund af sygdom. Af bilag 7 fremgår det, hvem der deltog/skulle have deltaget i de to fokus-gruppeinterveiw. På trods af frafaldet og den lidt anderledes sammensætning af grupperne, har fokusgruppeinterviewene givet et spændende og relevant bidrag til den samlede evaluering. Begge interview blev gennemført på SBI, hver sin formiddag over ca. 2 timer med efterfølgende frokost. Rejseudgifter blev betalt.

Interviewene var struktureret over tre temaer i forhold til Den Grønne Fonds formål med tilhørende spørgsmål. Et kort uddrag af Den Grønne Fonds formål blev udleveret ved starten af interviewet, og herefter blev temaer og spørgsmål præsenteret på overhead. Hvert tema startede med en runde, hvor alle deltagere knyttede kommentarer til temaet/spørgsmålene, og derefter var der fri diskussion. Temaer og spørgsmål for fokusgruppeinterview fremgår af bilag 6. Interviewene blev gennemført med to interviewere-/moderatorer, hvoraf den ene samtidig tog referat. Interviewene blev båndoptaget og referatet er efterfølgende tilrettet ud fra bånd-optagelsen.

Samarbejdning af de tidligere evalueringer  

Ved denne evaluerings start lå der 12 tidligere evalueringer fra nogle af de større projekter, som Den Grønne Fond har støttet, samt første delrapport fra evalueringen af de grønne guider. Disse evalueringer er læst igennem og indgår i det samlede billede af Den Grønne Fond. Herudover er Den Grønne Fonds evalueringspraksis inddraget i arbejdet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i tilbuddet. Der er i den forbindelse gennemført interview med repræsentanter fra to tidligere evaluerede projekter, om deres oplevelse af at blive evalu-eret, samt om hvad de efterfølgende har kunnet bruge evalueringen til. Interviewene er gennemført som båndoptagene telefoninterview.

Den kvalitative undersøgelse af hvordan Fondens administration og bestyrelse har fungeret internt, og hvordan samspillet imellem dem har fungeret m.m. bygger dels på to gruppeinterview med bestyrelse og administration for Den Grønne Fond, dels på interview med tre tidligere bestyrelsesmedlemmer og en ansat fra administrationen. Herudover er der gennemført en mindre kvalitativ undersøgelse af, hvad andre støtteordninger, der grænser op til Den Grønne Fond, mener om Den Grønne Fond.

Gruppeinterview med bestyrelse og administration  

I den oprindelige projektbeskrivelse var det meningen at samle hele bestyrelsen og administrationen dels ved et indledende, dels ved et afsluttende gruppeinterview. Det indledende interview skulle afdække Den Grønne Fonds egen forståelse af styrker og svagheder ved deres samlede virke samt deres forventninger til evalueringen. I det afsluttende interview var det meningen at diskutere nogle af de temaer som evalueringens resultater pegede ud som væsentlige for Den Grønne Fonds virke.

Ved evalueringens start var en væsentlig del af bestyrelsen for Den Grønne Fond blevet skiftet ud, og det blev i samarbejde med Den Grønne Fond vurderet, at de to nyudvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke meningsfuldt ville kunne medvirke i et interview omhandlende perioden før deres egen indtræden i Den Grønne Fond. Det ind-ledende gruppeinterview var derfor planlagt til at blive afholdt med den tidligere og den nuværende bestyrelsesformand. Den tidligere formand meldte imidlertid afbud til interviewet med kort varsel, grundet folketingsvalg. Interviewet blev derfor gennemført med den nuværende formand og administrationen. Interviewet blev gennem-ført som et åbent semistruktureret interview. Skabelon for spørge-guide findes i bilag 6. Interviewet er båndoptaget og udskrevet i sin fulde længde. Den tidligere bestyrelse blev siden interviewet særskilt.

I det afsluttende interview blev det vurderet relevant at inddrage de to nye bestyrelsesmedlemmer samt selvfølgelig den nuværende formand, da det er denne bestyrelse, som evalueringen efterfølgende skal afleveres til, og da det er denne bestyrelse der skal afgøre, hvordan evalueringens konklusioner og anbefalinger skal bruges. Det var imidlertid vanskeligt for administrationen at samle deres bestyrelse på det planlagte tidspunkt, og interviewet måtte derfor skydes en uge i forhold til den oprindelige tidsplan. Hermed blev den samlede tidsramme for projektet også rykket en uge. Det afsluttende interview blev lagt ind som en del af et ordinært bestyrelsesmøde. De planlagte to timer til interviewet blev imidlertid forkortet meget væsentligt (til mindre end en time) på grund af forsinkelser på andre punkter på bestyrelsens dagsorden, kombineret med at de nye bestyrelsesmedlemmer havde uopsættelige aftaler senere på dagen. Interviewet er båndoptaget og delvist udskrevet.

De to interview med bestyrelsen og administration er ikke selvstændigt afrapporteret men indgår bredt i nærværende rapport.

Personinterview med medlemmer af Den Grønne Fond  

Der er gennemført personlige interview med de tre tidligere bestyrelsesmedlemmer, hver af tre kvarters til 1_ times varighed. Formålet har, ligesom for det indledende gruppeinterview med Den Grønne Fond, været at afdække de enkelte bestyrelsesmedlemmers egen forståelse af styrker og svagheder ved Fondens samlede virke.

Interviewene er gennemført som åbne semistrukturede interview. Spørgeguide findes i bilag 6. Interviewene er båndoptaget og udskrevet i deres fulde længde. Interviewene er ikke selvstændigt afrapporteret men indgår bredt i nærværende rapport.

Interview med andre støtteordninger  

Det er valgt at lave en lille kvalitativ undersøgelse af beslægtede støtteordningers vurdering af Den Grønne Fonds arbejde. I undersøgelsen indgår Friluftsrådet, Strukturdirektoratet og Designfonden. Undersøgelsen bygger på kvalitative telefoninterview. Undersøgelsen er selvstændigt afrapporteret i bilag 9.

Sammenfatningsfasen  

Den sidste fase i evalueringen har været sammenfatningsfasen, hvor de enkelte bidrag til den samlede evaluering er samlet med det formål at give et helhedsbillede af Fondens virksomhed, og for at kunne give solidt funderede anbefalinger til Den Grønne Fonds fremtidige virke.

[1] I bilag 5 er der gjort rede for at differencen mellem de ca. 1600 ansøgninger, der ifølge Den Grønne Fonds årsberetninger er modtaget, og de 1400 som denne evaluering bygger på. Differencen kan forklares ud fra antallet af ansøgninger til de grønne guider, samt antallet af bortfaldne projekter. [Tilbage i tekst]

[2] I tabeller i "Bilagsrapport 3: Kvantitativ aktørundersøgelse", er denne gruppe kaldt Energimiljørådet. Den burde være kaldet Energimiljørådet m.fl. eller øvrige. [Tilbage i tekst]

Fonden og projekterne

	Bestyrelsen for Den Grønne Fond
	Administrationen og sagsbehandlingen
	Projektansøgerne
	Projekterne De tidligere evaluerede projekter og de grønne guider
	Sammenfatning af de tidligere evalueringers resultater De øvrige bevilgede projekter
	Projekternes indhold
	Projekternes gennemførelsessucces og spredningseffekt De afviste projekter Projekternes målgruppe
	Andres vurdering af Den Grønne Fond
	Opsummerende omkring Fonden og projekterne

Nærværende kapitel beskriver Den Grønne Fond. I dette kapitel vil der først blive givet en kort beskrivelse af bestyrelsen, administra-tionen, projektansøgerne og projekterne, samt en sammenfatning af andre miljøaktørers vurdering af Den Grønne Fond, alt sammen på baggrund af det indsamlede materiale. Disse afsnit efterfølges af en samlet vurdering af Den Grønne Fonds virke.

Bestyrelsen for Den Grønne Fond  

Bestyrelsen havde fra starten Elsebeth Gerner Nielsen som formand og Laue Traberg Smidt og Elise Pedersen som øvrige bestyrelses-medlemmer. Laue Traberg Smidt trak sig fra bestyrelsesarbejdet i foråret 1997 som følge af kritik i pressen vedrørende en sag om inhabilitet ­ en sag der beskrives nærmere i det følgende kapitel. Henrik Høegh trådte herefter ind i bestyrelsen. Ved udgangen af 1997 meddelte Elsebeth Gerner Nielsen, at hun ønskede at trække sig fra bestyrelsen. Ved starten af 1998 er der udpeget en ny bestyrelse, som har Elise Pedersen som formand og Lone Loklindt og Ole Albæk som øvrige bestyrelsesmedlemmer. Denne evaluering omhandler tiden fra Fondens start i 1994 og frem til udgangen af 1997. Den nye bestyrelse er derfor ikke inddraget i det egentlige evalueringsarbejde.

Bestyrelsens medlemmer er personligt udpeget og sidder der ikke som repræsentanter for bestemte organisationer eller partier. Alle de tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer er imidlertid vel-kendte i den politiske verden. De tre første bestyrelsesmedlemmer er medlem af henholdsvis Det Radikale Vestre, Venstre og Social-demokratiet, og Henrik Høegh er fra De Danske Landboforeninger.

På baggrund af interview med tidligere bestyrelsesmedlemmer fremtræder der et billede af en bestyrelse, der har været præget af en stor konsensus, om hvad der er et godt, og hvad der er et dårligt projekt. Selv om bestyrelsesmedlemmerne har haft forskellige politiske udgangspunkter og i øvrigt en meget forskellig baggrund, har der været en fælles linie i, at det var de lokale "iværksætter"-projekter man gerne ville støtte. Projekter hvor det var rigtige mennesker, der stod bag og ikke organisationer som sender standardansøgninger afsted. Specielt Elsebeth Gerner Nielsen og Laue Traberg Smidt har haft et meget stort kendskab til denne projekt-verden, men også Elise Pedersen har med tiden fået denne "insider" viden. Et af bestyrelsesmedlemmerne udtrykker, at de i den første bestyrelse havde hver deres område, som de syntes var særligt vigtigt, men med stor respekt for hvad de andre bestyrelsesmedlemmer sagde. Det generelle indtryk fra interviewene er, at man ikke har prøvet at "tromle" hinanden. Hvis nogen har været imod at støtte et projekt, så har man ikke gjort det, man har eventuelt udskudt beslut-ningen til næste møde, så der kunne indhentes yderligere informationer m.m.

Det virker som om bestyrelsesarbejdet har været velfungerende og er foregået i en behagelig atmosfære. Alle de tidligere bestyrelses-medlemmer udtrykker, at de har været glade for at deltage i arbejdet. To af de tidligere bestyrelsesmedlemmer er ikke stoppet med bestyrelsesarbejdet af eget ønske, og er derfor i en position hvor de kunne forventes at ville udtrykke sig negativt om bestyrelsen. Det må derfor tillægges særlig værdi, når også de generelt udtaler sig positivt om den tid, de har deltaget i bestyrelsesarbejdet.

Også bestyrelsens samarbejde med administrationen omtaler både nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer i positive vendinger. Nye medlemmer der er kommet ind i bestyrelsen oplever, at de har fået en god indføring i området, og det virker som om bestyrelse og administration har haft god fornemmelse, og respekt for hinandens arbejde. Et af de tidligere bestyrelsesmedlemmer udtaler, at bestyrelsen nærmest fremstod som en fire-mands bestyrelse, idet Den Grønne Fonds daværende medarbejder Vagn Jelsøes synspunkter og kendskab til projekterne indgik på lige fod med bestyrelsens synspunkter. Både sekretariatet og den tidligere formand pointerer dog, at den endelige afgørelse om bevilling eller afslag til projekter altid har ligget hos bestyrelsen.

Administrationen og sagsbehandlingen  

Administrationen af Den Grønne Fond har i de første 3 år ligget under Landsplanafdelingen i Miljøministeriets departement. Før ordningen trådte i kraft blev det overvejet, om administrationen skulle udliciteres. Med oprettelsen af Den Grønne Jobpulje sommeren 1997 og beslutningen om at lægge dem i et fælles sekretariat blev administrationen overflyttet til Miljøstyrelsen. I den første periode frem til oprettelsen af de grønne guider bestod sekretariatet af en fuldmægtig, Vagn Jelsøe, og en overassistent, som bortset fra det første _ år har været Grete Andersen. Ved oprettelsen af de grønne guider blev sekretariatet udvidet med yderligere en fuldmægtig, Christian Daub. Og ved sammenlægningen med Den Grønne Jobpulje blev Vagn Jelsøe ansat som sekretariatsleder, hvorefter Mette Rasmussen blev ansat i Vagn Jelsøe's tidligere stilling. Med opret-telsen af Det Grønne Sekretariat er der desuden ansat en fælles journaliseringsmedarbejder.

Administrationens behandling af ansøgningerne foregår ved, at ansøgningerne journaliseres, når de modtages. Herefter går de til Grete Andersen, som starter med at udfylde de såkaldte sagsresumeer, med de mere faktuelle oplysninger, projektansøgers navn, ansøgt beløb osv. Endelig går sagsresumeet til sagsbehandleren, som skriver et kortfattet resume af projektansøgningen og kommer med et forslag til en indstillingskategori. Systemet med indstillingskategorier har Elsebeth Gerner Nielsen taget med sig fra Kulturfonden. Der opereres med 5 kategorier:

1. Indstilles til bevilling af det ansøgte
2. Indstilles til bevilling af et mindre beløb end ansøgt eller på begrænsede vilkår
3. Indstilles ikke til bevilling, men bør overvejes nærmere af bestyrelsen
4. Indstilles til afslag
5. Vurderes til at falde uden for støtteordningen

Sekretariatet kommer med et forslag til en indstillingskategori, men det er formanden der har det afgørende ord. Det sker forholdsvist ofte, at bestyrelsens beslutning afviger fra denne indstilling. Hele bestyrelsen har fået samtlige ansøgninger sendt ud sammen med sagsresumeet, og det generelle indtryk fra interviewene er, at bestyrelsen faktisk har læst/set alle ansøgningerne igennem inden mødet.

Der er ca. 10 bestyrelsesmøder om året og ansøgninger der er modtaget senest 4 uger før et bestyrelsesmøde, skal, ifølge bestyrelsens egen beslutning, behandles på dette møde, hvis alle oplysninger er tilstrækkeligt belyst. Sekretariatet har ry for, og oplever selv, at de har en god kontakt med deres kunder. Man er velkommen til at ringe og få råd og vejledning, før man skriver en ansøgning, og sekretariatet ringer også selv til ansøgerne, hvis der er brug for yderligere oplysninger. Efter bestyrelsesmødet udsendes en pressemeddelelse med oplysning om, hvilke projekter der har fået bevilling, og hvilke der har fået afslag. Tidligere blev denne presse-meddelelse sendt ud til alle miljøjournalister m.m. I dag sendes den til Ritzaus bureau og et mindre antal af andre relevante steder. Efter bestyrelsesmødet har ansøgerne mulighed for at ringe og få oplyst, om de har fået deres bevilling, og mange har således fået et mundtligt svar på deres ansøgning, før de får det skriftligt. Ved alle afslag gives der en kortfattet skriftlig begrundelse for afslaget.

Støtten kan enten gives som forskud eller efterfølgende. Hvis støtten udbetales på forskud skal eventuelle renteindtægter tilbagebetales til Den Grønne Fond. Der er eksempler på, at renteindtægter på 20 kr. har skullet tilbagebetales og regnskabsføres i Den Grønne Fond. En regel som administrationen selv finder lidt for pedantisk, og som de to gange har spurgt Rigsrevisionen om der kan slækkes på. Det kan der imidlertid ikke ifølge Rigsrevisionen.

Fra starten af Den Grønne Fonds bevillingsperiode har kravene været, at der for projekter under 100.000 kræves regnskab med doku-mentation for alle udgifter, og for bevillinger over 100.000 kræves et eksternt revideret regnskab. I 1997 blev kravene til de største projekter, dem over 500.000 kr., desuden udvidet med et krav om egentligt forvaltningsrevision. Ved projektets afslutning kræves der en afrapportering af projektet, og sekretariatet laver på baggrund af denne afrapportering et kort resume til bestyrelsen. Arbejdet med at lave disse resumeer er dog en af de opgaver, der bliver nedprioriteret i travle perioder. Ved evalueringens start lå der således en del afslut-tede og afrappoterede sager, som der endnu ikke var lavet et resume på.

Blandt andet som følge af at Finansministeriet i 1996 udsendte rapporten "Administration af tilskudsordninger" som på en række områder strammer op på kravene til de administrative procedurer, bad Den Grønne Fond i foråret 1997 revisionsfirmaet Deloitte & Touche om at komme med forslag til forbedringer af rutinerne i Fondens tilskudsadministration. Dette faldt desuden sammen med, at Den Grønne Fond ved overflytningen til Miljøstyrelsen på en række punkter har måtte justere sin administration. Desuden er Fonden ved overflytningen til Miljøstyrelsen gået over til det edb-baserede til-skudsstyringssystem, som anvendes i styrelsen. Denne overflytning har som man kunne forvente givet anledning til nogle indkørings-problemer, men driften skulle nu køre normalt.

Den Grønne Fonds egen målsætning over for deres kunder, projektansøgerne, er at have en hurtig og kundevenlig sekretariatsbetjening. I den kvantitative projektundersøgelse, der omfatter alle projektansøgninger, bevilgede såvel som afslag, er projektansøgerne spurgt, om de alt i alt har været tilfredse med sagsbehandlingen.

Det generelle indtryk er, at projektansøgerne er tilfredse med sagsbehandlingen hos Den Grønne Fond. Af dem der har fået tilsag, er det kun 6% der udtrykker utilfredshed med sagsbehandlingen, og 87% der er tilfredse; mens der blandt dem der har fået afslag er lidt større utilfredshed med sagsbehandlingen, idet 20% udtrykker utilfredshed. Men samtidig siger 56% af dem, der har fået afslag, at de har været tilfredse med sagsbehandlingen.

I undersøgelsen er ansøgerne desuden blevet bedt om at vurdere sagsbehandlingen ud fra forskellige konkrete spørgsmål. Ca. halvdelen af ansøgerne er enige i, at Den Grønne Fond er smidig og ubureaukratisk, og næsten to tredjedele mener, at Fonden har en hurtig og effektiv sagsbehandling. I den mere negative ende er der knap en tredjedel af ansøgerne der mener, at Den Grønne Fond er lukket omkring sin bevillingspolitik. Her er det 38% af dem, der har fået afslag, der er enig i at Fonden er lukket omkring sin bevillings-politik og 18% af dem, der har fået bevilling, der er enig i dette synspunkt.

Alt i alt må man dog sige, at Den Grønne Fonds kunder udtrykker stor tilfredshed med sagsbehandlingen, og at Den Grønne Fond altså på dette punkt lever op til deres egen målsætning. For en uddybning og dokumentation for disse resultater henvises i øvrigt til "Bilags-rapport 2: Kvantitativ projektundersøgelse".

I forbindelse med udarbejdelsen af denne evaluering har der været en del praktisk samarbejde med Fondens administration: udlevering af sagsakter, afholdelse af interview og møder, arkivgennemgang m.m. Ud fra dette praktiske samarbejde har hovedindtrykket været, at Den Grønne Fond i det væsentligste har "styr" på deres papirer. Som et væsentligt aspekt heraf kan nævnes, at det samlede evalueringsteam ved arbejdet med de kvalitative projektevalueringer i alt har forsøgt at se på sagsakterne på 134 projekter (dvs. godt 20% af samtlige be-vilgede projekter). I første omgang var der 8 af disse projekter, hvor sagsakterne ikke umiddelbart kunne findes af Den Grønne Fond. Ved en efterfølgende gennemgang af fjernarkiver er sagsakter på alle de udvalgte 134 projekter imidlertid dukket op.

Projektansøgerne  

I den kvantitative projektundersøgelse er ansøgerne blevet bedt om at karakterisere sig selv. Heraf kan ses, at over halvdelen af ansøgningerne kommer fra mindre organisationer med eller uden tilknytning til miljøområdet, 13 % af ansøgningerne kommer fra privatpersoner og resten af ansøgningerne kommer fra større organisationer med eller uden tilknytning til miljøområdet, samt skoler, centre m.m.

Hvis man for de tilsvarende kategorier ser på, hvordan tilsagn og afslag fordeler sig, er der to ting, der træder tydeligt frem. Det ene er, at privatpersoner tegner sig for 18% af afslagene og kun 8% af tilsagnene. Det andet er, at der står mindre miljøorganisationer bag 25% af de bevilgede projekter, og at kun 13% af afslagene tilfalder de mindre miljøorganisationer og netværk.

Dette billede passer fint sammen med den bevillingspolitik som Den Grønne Fonds bestyrelse selv formulerer og argumenterer for. På den ene side mener de, at man ved at give støtte til privatpersoner risikerer, at projekterne ikke bliver forankret bredere, og på den anden side mener de, at større organisationer i hovedsagen selv bør kunne finansiere deres projekter. Der er dog ikke tale om nogen markant stor afslagsbunke for de større organisationer, i forhold til antallet af ansøgninger fra disse steder.

Fra den kvantitative projektundersøgelse ses desuden, at langt de fleste projektbeskrivelser (68%) bliver til i et samarbejde mellem 2-5 personer, og at godt halvdelen af de projekter der søger er udarbejdet udelukkende med frivillig arbejdskraft, mens en fjerdedel er udar-bejdet udelukkende med lønnet arbejdskraft. Af de personer, der var lønnet under udarbejdelsen af ansøgningen, var 6% helt eller delvist lønnet af midler fra Den Grønne Fond, og 11% var lønnet af midler fra andre offentlige støtteordninger. Den problemstilling, at projektmidler går til fund-raising, ser altså ud til at eksistere - om end i begrænset omfang.

I fire ud af ti projektansøgninger var der ingen samarbejdspartnere på projektet. For de projekter der fik afslag er det 49%, der ikke havde nogle samarbejdspartnere, og tilsvarende er det 36% af de bevilgede projekter, der ikke havde nogle samarbejdspartnere. Også dette stemmer overens med den bevillingspolitik, som Den Grønne Fonds bestyrelse giver udtryk for, nemlig, at projekterne helst skal være forankret i et bredere miljø, organisatorisk eller lokalt. Samarbejds-parterne i de bevilgede projekter er i godt en fjerdedel af projekterne kommunen, men også private og offentlige virksom-heder og organisationer deltager i 10% ­ 20% af de bevilgede projekter.

Der er en del gengangere blandt ansøgerkredsen til Den Grønne Fonds midler. Blandt de adspurgte i den kvantitative projekt-undersøgelse har næsten halvdelen ansøgt om projektstøtte til to eller flere projekter. Blandt dem der indgår i undersøgelsen, som har fået afslag, har to tredjedele kun udarbejdet denne ene ansøgning, og 13% af dem der indgår i undersøgelsen som har fået tilsagn, har udarbejdet mere end fire ansøgninger til Den Grønne Fonds midler.

Fra de kvalitative projektevalueringer underbygges dette billede af ansøgerskaren. Det er hovedsageligt mindre organisationer og lokale netværk, der får bevillingerne, og projektansøgerne bliver her yder-ligere beskrevet som hovedsageligt hel- eller halvprofessionelle i den forstand, at de enten er lønnede i det gennemførte projekt, eller at de er en del af et netværk/en organisation, som har erfaring i at søge projekter.

Fra den øvrige del af den kvalitative evaluering fås et supplerende billede af ansøgerkredsen. Nogle af de tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer og enkelte andre, som kender til ansøger-kredsen, beskriver venligt og lidt humoristisk ansøgerkredsen med ord som "vadmelsmiljøet", og "fodformede og gulerodssaft - drikkende idealister".

Den kvalitative projektevaluering af udstillinger, kampagner pjecer m.m. peger dog på, at ansøgerskaren til Den Grønne Fonds midler er blevet udvidet i det sidste årstid med nogle mere traditionelle organisationer, som fagforeninger og interesseorganisationer, ligesom Den Grønne Fond selv påpeger, at det med den anden runde af grøn guide ansøgningerne er lykkedes at få ansøgninger fra nogle nye typer af aktører, bl.a. sportsforeninger.

Den geografiske spredning af de projekter som Den Grønne Fond har givet bevilling til, kan opgøres på baggrund af Den Grønne Fonds egne tal. Nedenfor er lavet en sammentælling af de bevilgede projekters fordeling på landets amter .

Tabel 4: Antal bevilgede kroner fordelt på amter.

Tabel 5: Antal bevillinger fordelt på Amterne.

Af tabellen over antal af projekter ses det, at godt en tredjedel af de projekter, som Den Grønne Fond har bevilget, er gået til Københavns Kommune, og halvdelen af alle projekterne er gået til Århus Amt og Københavns Kommune tilsammen. I årsberetningerne gør Den Grønne Fond dog opmærksom på, at en stor del af de projekter, der figurerer under Københavns Kommune er nationale projekter. Det store antal projekter til København og Århus skal også sammenholdes med, at det er mere end 40% af den danske befolkning, der bor i disse områder. I den anden ende af skalaen har Bornholms Amt og Ribe Amt fået en meget lille del af projekterne fra Den Grønne Fond. Da under 2% af den danske befolkning bor på Bornholm, er det lille antal af bevilgede projekter hertil måske ikke så alarmerende, hvorimod Ribe Amt, hvor over 8% af den danske befolkning bor, må siges at have fået en meget lille del af projekterne [4].

Af tabellen for hvordan midlerne i antal kroner fra Den Grønne Fond er fordelt på amterne ses, at der her stort set tegnes det samme billede som for antallet af projekter. Fyns Amt træder dog frem, som nogle der har fået en stor del af midlerne. Dette kan delvist forklares ved, at Miljøbutikken Den Grønne Tråd, som var den ene af to vindere i en konkurrence om lokale byøkologiske centre på hver 2 mill. kr., ligger her. Herudover træder Københavns Kommune frem i skemaet over antal bevilgede kroner, idet de har fået mere end 60% af bevillingerne. Dette tal skal dog ses i sammenhæng med, at hoved-parten af de store faste bevillingsmodtagere ligger i København, men at deres aktiviteter må betegnes som landsdækkende.

Den Grønne Fond er selv opmærksom på i hvor høj grad deres midler bliver spredt geografisk. Blandt andet fortæller de i et interview, at et projekt i Sønderjylland ikke behøver at være lige så nyskabene, som et projekt i Århus eller Albertslund for at få en bevilling.

Projekterne  

De projekter Den Grønne Fond støtter falder i tre forskellige kategorier. Der er de grønne guider, der som beskrevet tidligere evalueres selvstændigt. Der er de store projekter, som har næsten fast bevilling fra Den Grønne Fond og som også alle er, eller bliver, evalueret selvstændigt. Og endelig er der alle de andre projekter, som er dem der indgår i den kvalitative projektevaluering i nærværende evaluering.

Den økonomiske fordeling mellem disse projekter er, at de grønne guider i de sidste to år har haft en bevilling på ca. 25 mill. Pr. år, og de øvrige projekter tilsvarende har haft en bevilling på ca. 25 mill. kr. pr. år i de sidste 3 år, og ca. 20 mill. kr. i det første år. For bevillingen til de øvrige projekter oplyser Den Grønne Fond selv, at der i runde tal gælder, at ca. en tredjedel af denne bevilling går til de store faste projekter. Ud fra grupperingen i denne evaluering og antal kr. fordelt på de enkelte grupper, ser det ud til, at det måske er i underkanten at sige, at det er en tredjedel af bevillingen, der går til de store faste bevillingsmodtagere.

Den Grønne Fonds evalueringspraksis har herudover betydet, at ca. 2 - 3 % af den samlede bevilling igennem årene er gået til evalu-eringer, med nærværende evaluering som det største enkeltbidrag.

I det følgende gives en beskrivelse af de projekter, som har søgt Den Grønne Fond igennem de fire år, evalueringen strækker sig over. Først præsenteres de større og tidligere evaluerede projekter, herunder kort de grønne guider, på baggrund af de tidligere udarbejdede evalueringer. Herefter følger en præsentation af de øvrige støttede projekter, som beskrives på baggrund af det kvantitative og kvalitative materiale, der er udarbejdet i forbindelse med nærværende evaluering, og endelig gives en kort præsentation af de projekter, som Den Grønne Fond har afvist igennem årene.

De tidligere evaluerede projekter og de grønne guider  

Den Grønne Fonds evalueringspraksis bevirker, at projekter der er over en vis størrelse (ca. 1 mill. kr.), og som har kørt over et par år, skal evalueres. Fonden har indtil videre givet bevillinger til, at 12 projekter er blevet evalueret. Hertil kommer en evaluering af de grønne guider, som blev iværksat samtidig med, at ordningen startede. Proceduren ved en evaluering har i de fleste tilfælde været, at projektet er blevet opfordret til at søge Fonden om penge til en evaluering. Det er herefter projekterne selv, der har valgt evaluering-mål og evaluator, men med en godkendelse af begge dele fra Den Grønne Fonds side.

Baggrunden for de udarbejdede evalueringer er således, at Den Grønne Fond har ønsket en ekstern evaluering. Herudover har det været et formål, at det evaluerede projekt også selv skal have en tilbagemelding om, hvordan de kan styrke deres fremtidige arbejde.

5 af de gennemførte evalueringer er lavet af konsulentfirmaet CASA. 3 evalueringer er lavet af forskere fra DTU (2 af undertegnede). De resterende 4 evalueringer er udført af enkeltpersoner uden firma eller organisationstilknytning. Evalueringen af de grønne guider udføres i et samarbejde mellem en DTU forsker og et en-mands konsulentfirma.

Udvalget af evaluatorer skal ses i sammenhæng med de forholdsvis beskedne beløb, der er blevet bevilget til de enkelte evalueringer. Fra Den Grønne Fond har beløbene til evalueringer af projekterne ligget fra 50.000 til 100.000, disse beløb er i nogle tilfælde blevet suppleret med bevillinger andre steder fra.

De første 6 evalueringer af større projekter, som Den Grønne Fond har støttet, blev gennemført i 1996. Det drejer sig om projekterne:

92-gruppen. En samarbejdsgruppe mellem forskellige danske miljø- og udviklingsorganisationer, med det formål at koordinere NGO[5]-arbejdet omkring miljø og udvikling op til og efter Rio-konferencen i 1992.

Forum for energi og udvikling (FEU). En organisation af danske energi- og udviklingsorganisationer, med det formål at organisere NGO'ernes Rio-opfølgning inden for energiområdet.

Grønne Familier. En landssammenslutning af grønne familier med tilhørende sekretariat. Organisationen er i lighed med 92-gruppen en udløber af folkeoplysningskampagnen "Vor fælles fremtid".

Grøn Information. Formålet med Grøn information er, at formidle "grøn" viden og information til almindelige miljøinteresserede forbrugere. Grøn Information er stiftet af Danmarks Naturfrednings-forening, Dansk folkeoplysnings samråd, Dansk Ungdoms fællesråd, Forbrugerrådet og Friluftsrådet.

Økovandspejlet. Økovandspejlet er et videnscenter, der arbejder på at forhindre yderligere forurening af grund- og drikkevand i Danmark. Centret er et selvstændigt projekt, som er oprettet af Landsforeningen af Økologiske Jordbrugere (LØJ).

Det Økologiske Råd. Det Økologiske Råd er en forening, der er dannet som et modstykke til Det Økonomiske Råd. Formålet er, at præge den offentlige debat og påvirke de politiske beslutninger.

De fire første af de ovenstående projekter er initiativer, som Den Grønne Fond har "overtaget" fra tidligere ministerielle støtte-ordninger. Den Grønne Fond lægger dog vægt på, at Fonden har taget selvstændig stilling til disse projekter. I forlængelse af de gennem-førte evalueringer er Forum for energi og udvikling overgået til en anden støtteordning, Grønne Familier har fået af vide, at de må forvente en nedtrapning af støtten, og Økovandspejlet er indgået i en ny organisatorisk enhed sammen med Det Økologiske Råd.

I 1997 blev der gennemført yderligere fire evalueringer:

Skolen for Økologisk Afsætning (SØA). En 100% projektfinansieret skole der laver arbejdsmarkedskurser, projektudvikling m.m. med det formål at øge afsætningen af økologiske varer.

Vester-gror. Et lokalt byøkologisk center på Vesterbro. Oprindelig var det navnet på et projekt der vandt en OVE konkurrence i 1987. Dette projekt er aldrig blevet realiseret, men Vester-gror har siden været samlingssted for forskellige mindre projekter og initiativer.

Agenda Center Albertslund (ACA) og Miljøbutikken Den Grønne Tråd i Odense. Disse to byøkologiske centre vandt en konkurrence som Den Grønne Fond udskrev i 1995. Formålet med de to centre er at sætte gang i lokalt byøkologisk arbejde. Centrene er delvist finansieret af Den Grønne Fond og delvist af lokale midler. De to centre er evalueret selvstændigt af forskellige evaluatorer.

For de to første projekter gælder, at de har eksisteret før Den Grønne Fond kom til, men at de siden har fået finansieret en stor del af deres virksomhed fra Fonden. Et af resultaterne af evalueringen af Skolen for Økologisk Afsætning er, at skolen i dag har en to-årig basis-bevilling fra Den Grønne Fond. De to sidste projekter er kendetegnet ved at være direkte resultater af Den Grønne Fonds virksomhed.

I foråret 1998 er den første delrapport vedrørende evalueringen af de grønne guider kommet, og desuden er yderligere to projekter blevet evalueret:

Bæredygtigt Design. Et projekt der er startet af to nyuddannede fra Danmarks Design Skole i 1994, og som siden har været finansieret af Den Grønne Fond. Formålet er at formidle viden om bæredygtigt design til designere, fabrikanter og forbrugere. Midlerne er foredrag, udstillinger, modeshow og modemagasin.

Økologiske igangsættere. Et beskæftigelses- og uddannelsesprojekt på Nørrebro, der kombinerer sociale og økologiske aspekter. Den gennemførte evaluering fokuserer primært på de sociale aspekter, herunder beskæftigelseseffekten af projektet. Evalueringen er støttet af EU's socialfond, Den Grønne Fond samt CASA. Umiddelbart kan det undre en, at Den Grønne Fond har støttet en evaluering, der har så lidt fokus på projektets økologiske effekt.

De grønne guider. De grønne guider er en treårig forsøgsordning under Den Grønne Fond. Formålet med denne første delrapport af evalueringen er dels at give et billede af ordningen efter dens første leveår, dels at give indput til videreudviklingen af ordningen.

Sammenfatning af de tidligere evalueringers resultater  

De projekter der er blevet evalueret er, som det fremgår af oven-stående, meget forskellige. De evalueringer der er gennemført, er som følge af projekternes forskellighed og de forskellige evaluatorer også meget forskellige. Desuden har formålet med de gennemførte evalueringer været at evaluere projekterne og ikke at evaluere Den Grønne Fond. De gennemførte evalueringer giver dog indirekte et bidrag til denne evaluering af Den Grønne Fond.

Alle de tidligere evalueringer konkluderer, at de bevilgede projekter lever op til det formål de har fået pengene til, og disse formål ligger klart inden for det område, som Den Grønne Fond skal støtte. Der er altså på ingen måde tale om, at nogle af disse større projekter er kørt af sporet eller på anden måde er kuldsejlet. Tværtimod er der flere af evalueringerne der er meget positive i deres samlede vurdering af projekterne.

Der er i de enkelte evalueringer selvfølgelig også fremhævet ting, som er gået mindre godt, og der gives i evalueringerne anbefalinger til projekterne om, hvordan de bedst kommer videre. I det følgende vil det mere almengyldige fra disse erfaringer og konklusioner blive sammendraget. For at kunne gøre dette, kan de evaluerede projekter deles ind efter to forskellige typer af formål og målgrupper for projekterne. Der skelnes mellem, om projekterne retter sig mod at påvirke systemer, politiske beslutningsprocesser og den brede offentlighed, eller om projekterne retter sig mod at påvirke de enkelte borgere, evt. grupper af borgere i (lokal)samfundet. Grænserne mellem disse to formål er selvfølgelig flydende.

Den første gruppe rummer projekter der primært retter sig mod systemer og beslutningsprocesser. Der tænkes her på 92-gruppen, Forum for energi og udvikling, Grønne Familier, Det Økologiske Råd og Økovandspejlet. Denne gruppe omfatter projekter, der primært retter sig mod at ændre de etablerede institutioner og bide det offentlige Danmark i haserne. Det ser generelt ud til, at der er respekt om de støttede organisationers arbejde blandt målgruppen af opinionsdannere, beslutningstagere m.m. I hver af evalueringerne er der anbefalinger til, hvordan den pågældende organisation kan forbedre sit arbejde. Det er typisk ting som organisatoriske ændringer, klarere strategier, mål og prioriteringer, der trækkes frem i evalueringerne, eller det er direkte forslag til bedre formidling. Det generelle indtryk er, at projekternes økologi- og miljøfaglige viden og engagement er stort, og hvis der er områder der trænger til at blive styrket, er det i højere grad det formidlingsmæssige eller det organisatoriske. Denne type af projekter rummer nogle af de store etablerede natur-, miljø-, energi- og udviklingsorganisationer i Danmark. Og arbejdsformen er organisations-, formidlings- og lobbyarbejde, sådan som det er blevet udviklet i 70'ernes og 80'ernes miljøarbejde.

Den anden gruppe rummer projekter der primært retter sig mod borgere. Der tænkes her på projekterne Grøn Information, Vester-gror, Agenda Center Albertslund, Miljøbutikken Den Grønne Tråd, de grønne guider, Skolen for Økologisk Afsætning, Bæredygtigt Design og Økologiske Igangsættere. Denne gruppe af projekter er dem, der retter sig bredest ud i befolkningen, dvs. ud til den almindelige dansker, eller ud til den lysegrønne del af befolkningen. Det er også her de projekter, som Den Grønne Fond har været mest aktiv i forhold til, findes. Dels med den konkurrence Fonden udskrev vedrørende byøkologiske centre, dels i forhold til de grønne guider. Det er en nyere form for miljøarbejde, som er opstået i 80'erne og 90'erne, og som primært retter sig mod borgerne eller mod afgrænsede områder af handel og produktion. Nogle af projekterne kan beskrives med ord som handlingsorienteret folkeoplysning, social-økologiske centre m.m. Flere af disse evalueringer ser på, i hvor høj grad det lykkedes for projekterne at få fat i den almindelige lysegrønne borger og nå ud over de "i forvejen aktives" rækker. Det er en målsætning for mange af projekterne, men det er også et problem for flere af dem. Når det lykkes ser det ud til hænge sammen med, at projektmageren har et engagement uden at virke for frelst, og kommer med noget umid-delbart brugbart og anvendeligt. Herudover peger nogle af evalu-eringerne på, at borgerinddragelsen kan være svær, hvis den ikke udspringer fra borgernes eget engagement. Her er mere almindelig oplysningsvirksomhed nok lettere at føre ud i livet, men den har måske i det lange perspektiv heller ikke så stor effekt. Endelig er en væsentlig konklusion i flere af evalueringerne, at disse ting tager tid. Særligt for de grønne guider fremhæves det, at det tager tid at falde til i det område, som man skal arbejde i, det tager tid at etablere sig med kontor og at skabe et netværk. Flere af erfaringerne fra de tidligere evaluerede projekter vil i øvrigt blive inddraget i det efterfølgende tematiserede kapitel.

De øvrige bevilgede projekter  

Det første der falder en i øjnene, når man kigger ned gennem bunken af øvrige projekter, som Den Grønne Fond har bevilget penge til, er forskelligheden. Der er et utal af forskellige projekter, og der er stort og småt imellem hinanden. Der er projekter på få tusind kroner, typisk et foredrag eller en stand på en markedsdag, og der er projekter i mange hundrede tusind kroners klassen, f.eks. den økologiske verdensudstilling eller tilskud til Max Havelaar fonden.

Projekternes indhold  

I den kvalitative del af projektevalueringen er samtlige projekter, som Den Grønne Fond har givet bevilling, eksklusiv de grønne guider, inddelt i 9 forskellige grupper:

1. Afholdelse af konferencer samt netværkssamarbejde
2. Udstillinger, kampagner, plakater, pjecer
3. Udgivelse af debatbøger, film, og andet undervisnings- og informationsmateriale
4. Afholdelse af kurser og undervisningsforløb
5. Etablering af øko-formidlingssteder
6. Etablering af øko-haver og andre demonstrationsprojekter
7. Afholdelse af høstmarkeder, festuger, familie arrangementer
8. Drift af øko-organisationer
9. Andet.

Af nedenstående tabel fremgår hvor mange projekter, der er i hver af disse kategorier, i de fire år evalueringen drejer sig om. Disse tal viser, at der generelt er en stigning i antallet af bevilgede projekter hen gennem årene, hvilket kan hænge sammen med, at der er flere små projekter i de seneste år. Stigningen findes især i gruppe 2: Udstillinger, kampagner, plakater og pjecer, hvor der er kommet en fordobling af projekter i 1997, og tilsvarende er der en fordobling af gruppe 7: Høstmarkeder m.m. i 1997. For gruppe 5: Øko-formidlingssteder er der en stigning i 1996 og derefter et fald i 1997, hvor faldet formodentlig kan forklares ved at støtteordningen til de grønne guider træder i kraft. For de øvrige grupper er der et forholdsvist ensartet antal af projekter hen over årene, når det tages i betragtning, at Den Grønne Fonds bevilling for 1994 var lidt mindre end for de øvrige år, samt at Fonden først trådte i kraft d.1 juni 1994, og dette år således ikke bør tælles som et helt år. I bilag 4 er en oversigt over samtlige bevilgede projekter inddelt efter ovenstående gruppering.

Tabel 6: Antal projekter fordelt på år, i forhold til den gruppering, som SBI har inddelt de støttede projekter i.

Tabel 7: Ca. antal projekter og bevilgede kr. i forhold til den gruppering, som SBI har inddelt de støttede projekter i.

Af ovenstående tabel fremgår en ca. fordeling af antal bevilgede kroner på de forskellige typer projekter[6]. Heraf ses, at det særligt er øko-formidlingsstederne og drift af øko-organisationer, der får en stor del af Den Grønne Fonds bevilling. Dette hænger bl.a. sammen med, at der ofte indgår fuldtidsansatte medarbejdere på disse projekter.

Konferencer og netværk (gruppe 1) dækker over en bred vifte af formidlingsprojekter som konferencer, temadage, foredrag og netværkssamarbejde. Indholdsmæssigt har projekterne handlet om at udveksle og formidle viden om miljø. Den Grønne Fond har i evalu-eringsperioden ydet tilskud til 104 projekter i denne gruppe. Tilskud-dene er typisk på 50.000 ­ 60.000 kr., hvor de mindre projekter typisk er 100% finansieret af Den Grønne Fond, og de større projekter typisk også er finansieret af andre fonde.

Udstillinger, kampagner, pjecer m.m. (gruppe 2) rummer 110 projekter, hvor en stor del af projekterne handler om "grønt forbrug" i en direkte oplysende form: Her kan man købe økologisk, sådan kompo-sterer du, cykle til arbejde osv. Tilskuddene i denne gruppe er i gennemsnit på ca. 60.000 ­ 70.000, idet kampagnerne typisk er lidt dyrere, og pjecer lidt billigere.

Udgivelse af debatbøger, film og andet undervisningsmateriale (gruppe 3) indeholder 89 projekter, som indholdsmæssigt omhandler: Støtte til udgivelse af bøger og hæfter, optryk af gratisnumre og opstart af blade, foldere, avisannoncer, video- og tv-produktioner samt databaser på internettet. Den største undergruppe er her støtte til udgivelse af bøger. Gennemsnitsbevillingen i denne gruppe er 120.000- 130.000, men dette tal dækker over en forholdsvis jævn fordeling af projekter fra den billige ende (under 20.000 kr.) til den dyre ende (over 150.000 kr.).

Afholdelse af kurser og undervisningsforløb (gruppe 4) indeholder 49 projekter, hvoraf 9 har måtte aflyses, som oftest på grund af manglende tilmeldinger. Undervisningsforløbne kan have udgangs-punkt i højskoler, uddannelsescentre, oplysningsforbund, miljø- og energikontorer, lokale miljøgrupper, eller det kan være under-visningsforløb, der retter sig mod børne- og ungdomsinstitutioner og skoler eller fritidsforeninger. Der har været et enkelt meget dyrt projekt med en bevilling på 700.000 kr., men ellers er gruppen generelt karakteriseret ved mindre projekter med en gennemsnitlig bevilling på omkring 60.000 kr.

Etablering af øko-formidlingssteder (gruppe 5) rummer 57 forskellige projekter, hvoraf enkelte projekter har fået bevilget midler i flere år. Projekterne i denne gruppe er forholdsvis dyre, idet de fleste af dem ligger mellem 100.000 og 400.000 kr. Projekterne kan stort set inddeles i to lige store grupper af henholdsvis lokale eller landsdækkende centre. De lokale centre handler hovedsageligt om at ansætte en medarbejder, der kan virke som katalysator for en mere bæredygtig udvikling i lokalsamfundet, og de landsdækkende ønsker typisk at ansætte en koordinator til at formidle viden og know-how på landsplan.

Demonstrationsprojekter (gruppe 6) rummer i alt 38 projekter, der fordeler sig på økologiske dyrkningsprojekter, anlæg der demonstrerer og eksemplificerer grøn teknologi samt andre demonstrationsprojekter. Der er tale om relativt store projekter, i gennemsnit 170.000 kr. pr. projekt, hvor knap en fjerdedel af projekterne modtager mere end 300.000 kr.

Høstmarkeder, familiearrangementer m.m. (gruppe 7) rummer 42 projekter, der kan deles i to grupper: Arrangementer der sætter specifikt fokus på et enkelt tema (f.eks. fjordens dag), og arrange-menter der bredt tematisere økologiske problemstillinger (f.eks. markedsdage). Et enkelt projekt i denne gruppe, Den Økologiske Verdensudstilling, har fået 950.000 kr. fra Den Grønne Fond. Ellers ligger den gennemsnitlige bevilling for de specifikke projekter på 60.000, idet hovedparten af disse projekter også er finansieret andre steder fra. For de generelle projekter er hovedparten af projekterne på under 10.000 kr. altså relativt små projekter.

Drift af øko-organisationer (gruppe 8) indeholder projekter der har en størrelse som gør, at de typisk er evalueret tidligere eller kan for-ventes at blive det. Der er derfor ikke arbejdet videre med denne gruppe.

Andre projekter (gruppe 9) indeholder 21 projekter, der ikke umiddelbart falder ind under en af ovenstående kategorier. Kategoriseringen er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af årsberetninger fra Fondens 3 første år. Gruppen indeholder derfor i høj grad projekter, som er bevilget i 1997, og projekter som repræ-senterer en ny form for bevillinger fra Den Grønne Fond. Indholds-mæssigt rummer gruppen en del projekter med udrednings- og forskningskarakter.

På baggrund af de gennemførte kvalitative projektevalueringer kan det klart konstateres, at de projekter som Den Grønne Fond støtter, indholdsmæssigt ligger inden for rammen af Fondens lovgrundlag.

Projekternes gennemførelsessucces og spredningseffekt  

Blandt de projekter der indgår i den kvantitative undersøgelse, som har fået tilsagn om støtte, er 53% af projekterne afsluttede. Projekt-ansøgerne for disse projekter er blevet bedt om at vurdere deres eget projekt. 90% af disse projektansøgere vurderer deres eget projekt som vellykket eller meget vellykket. Projektansøgernes positive opfattelse af projektet dækker både projektets praktiske gennemførelse, målgruppens opfattelse af projektet og projektets spredningseffekt og afledte aktiviteter.

I de kvalitative projektevalueringer er der i alt gennemført 44 casestudier af udvalgte projekter. Disse casestudier bekræfter i rimeligt omfang dette billede af, at projekternes gennemførelse generelt har været succesfuld.

Fokus i casestudierne har været på projekternes effekt i bredeste forstand. Det vil sige om projekterne i større eller mindre omfang har startet en forandringsproces, der peger mod en mere bæredygtig udvikling. Her tænkes der på, at forandringsprocesser kan starte med, at der formidles ny viden eller erkendelse, med dannelsen af nye netværk og sociale relationer, med at skabe ændrede værdinormer, med at udvikle og afprøve nye tekniske/konkrete løsninger eller ved at tilvejebringe ændrede handlemuligheder. For alle disse meget forskellige måder at starte en forandringsproces på gælder det dog, at projektets succes i høj grad vil være afhængig af den praktiske gennemførelse af projektet - herunder af projektmagernes kvali-fikationer. Målestokken for projekternes effekt har været, om projekterne i forhold til ovenstående forskellige måder at starte en forandringsproces, har haft en effekt hos målgruppen eller eventuelt hos projektmagerne selv i form af en videreudvikling af projektidéen.

På baggrund af de kvalitative casebeskrivelser er caseprojekterne nedenfor kategoriseret ud fra, om effekten i bred og subjektiv forstand af evaluator er vurderet til at have været god, nogenlunde eller dårlig effekt. Nedenstående tabel repræsenterer projektkoordinatorens subjektive vurdering af projekternes effekt på baggrund af de foreliggende casebeskrivelser.

Tabel 8: Sammentælling ud fra evaluators subjektive vurdering af projekternes effekt.

Med udgangspunkt i denne sammentælling af de udvalgte caseprojekter og med de forbehold der må tages for at lave en sådan sammentælling, kan man sige, at hovedparten af caseprojekterne ser ud til at have haft en nogenlunde eller god effekt. Denne vurdering gælder imidlertid for hvert enkelt projekt isoleret set. I den efterfølgende tematiserede bearbejdning af projekterne vil den samlede effekt af Den Grønne Fonds midler blive diskuteret i et bredere perspektiv. I denne gennemgang af projekterne vil det ligeledes blive uddybet, hvad det er, der ser ud til at kendetegne henholdsvis det vellykkede og det mindre vellykkede projekt.

De afviste projekter  

I Den Grønne Fonds første fire år har den i alt afvist 837 projekter. Idet de afviste projekter er blevet inddelt i de samme 9 grupper som de bevilgede projekter, er det muligt på oversigtsniveau at sige, hvilke typer af projekter som typisk bliver afvist. I den kvalitative del-evaluering af de afviste projekter konkluderes det, at Konferencer og netværk (gruppe 1) samt Udstillinger, kampagner m.m. (gruppe 2) er nogle af de mest prioriterede typer af projekter, idet det "kun" er knap halvdelen af disse typer af projekter, der afvises, samtidig med at disse to grupper af projekter udgør de største grupper af bevilgede projekter. Tilsvarende er Øko-formidlingssteder (gruppe 5) samt Demonstrationsprojekter (gruppe 6) de lavest prioriterede grupper i antal, som dels har en afvisningsprocent på 60 til 80%, dels har en lavere andel af bevilgede projekter. Hertil skal dog siges, at gruppe 1 og 2 typisk er meget billigere projekter end gruppe 5 og 6. Endelig ses det at, gruppen 9: Andet er meget stor for de afviste projekter, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at grupperingen er lavet på bag-grund at de bevilgede projekter, og at denne gruppe af afviste projekter blandt andet rummer projekter, der falder helt uden for Den Grønne Fonds formål.

Fra den kvantitative projektundersøgelse ses, at kun godt en fjerdedel af de projekter, der får afslag fra Den Grønne Fond, ikke bliver til noget. Næsten halvdelen af de projekter, der har fået afslag fra Den Grønne Fond oplyser, at de på trods af afslaget fortsat er i uændret form og en fjerdel oplyser, at de delvist har gennemført projektet på trods af afslaget.

I den kvalitative evaluering af de afviste projekter er der to spørgsmål, der hovedsageligt er forfulgt. For det første er det undersøgt, i hvor høj grad den bevillingspraksis, der kan læses ud af bunken af afviste projekter, svarer til den bevillingspraksis som Den Grønne Fond selv siger, at de har. For det andet er der afsøgt nogle af de grænse-områder, som der er for Den Grønne Fonds bevillingspraksis. Dvs. at der er kigget nærmere på nogle projekter, der er afvist, fordi de falder uden for de kriterier, som Den Grønne Fond har bevilget efter, i forhold til projektindhold, ansøgertype eller målgruppe, men hvor projekterne ikke desto mindre virker perspektivrige i forhold til Den Grønne Fonds formål.

I forhold til spørgsmålet om sammenhængen mellem bevillings-praksis og formuleret bevillingspolitik kan det ud fra de gennemførte casestudier konkluderes, at der er en god sammenhæng. Den bevillingspraksis der kan læses ud af sammenligningen mellem bevilgede og afviste projekter peger dels på, at projekter der har et lærings- og spredningselement prioriteres i forhold til projekter, hvor midlerne primært er til anlægsudgifter. Herudover peges der på, at projekter der hører under andre støtteordninger, og projekter der hører under egne udviklingsaktiviteter nedprioriteres, hvorimod projekter der vægter erfaringsspredning og har en stor nyhedsværdi opprioriteres.

I forhold til spørgsmålet om grænseprojekter for Den Grønne Fond peges der blandt andet på, at Fonden afviser nogle projekter, som sigter på at skabe ændrede muligheder for at foretage økologiske eller bæredygtige valg i hverdagen, frem for som Den Grønne Fonds projekter hovedsageligt gør ­ nemlig, at lave oplysning, læring og indvolvering. Disse projekter er afvist med henvisning til deres kommercielle sigte. I den kvalitative evaluering peges der samtidig på, at denne type af projekter tilsyneladende i højere grad end andre er sårbare over for afvisning, idet de hverken helt eller delvist er gennemført efter afslaget, på grund af manglende finansierings-muligheder.

Projekternes målgruppe  

I den kvantitative projektevaluering er ansøgerne, for såvel de afviste som de bevilgede projekter, blevet spurgt, om der var en specifik og afgrænset målgruppen for deres projekt. Ca. tre fjerdedele af ansøgerne siger, at deres projekt havde en specifik målgruppe, idet tallet er lidt højere for dem der fik afslag (79%), end for dem der fik bevilling (71%). Blandt de projekter der havde en specifik målgruppe, er der spurgt om målgruppen var miljøinteresseret i forvejen, samt hvilken aldersgruppe projektet rettede sig mod og, om den havde en geografisk afgrænsning.

Tabel 9: Var målgruppen i forvejen miljøinteresseret.

Knap en femtedel af de bevilgede projekter retter sig mod i forvejen miljøinteresserede personer. Kun 12% af projekterne retter sig mod personer, der ikke i forvejen er miljøinteresserede, og knap to tredjedele af projekterne retter sig mod en mere sammensat målgruppe. Dette billede passer pænt sammen med, at Den Grønne Fond siger, at de primært støtter projekter der retter sig mod den halvdel af befolkningen der betegnes "de lysegrønne".

Tabel 10: Var målgruppen alderspecifik.

Projektansøgerne oplyser, at over halvdelen af projekterne ikke er rettet mod en alderspecifik målgruppe. Meget få projekter er direkte rettet mod ældre mennesker, og ca. en femtedel af projekterne er rettet mod børn og unge. Når der er en forholdsvis stor del af de projekter der retter sig mod børn og unge, som får afslag, kan det hænge sammen med, at ansøgninger til legepladser m.m. ofte får afslag med den begrundelse, at Den Grønne Fond ikke giver midler til anlægs-udgifter. På trods af at Den Grønne Fond direkte fremhæver, at de gerne ser projekter der retter sig mod unge eller ældre, er det en meget lille del af de samlede ansøgte projekter, der har de ældre som målgruppe.

Tabel 11: Var målgruppen geografisk afgrænset.

I forhold til om målgruppen for projektet er geografisk afgrænset, er der ikke den store forskel på tilsagn og afslag. Mere end en tredjedel af projekterne er lokale projekter.

Alle projektansøgere er blevet bedt om at fortælle hvor mange personer, der var planlagt at skulle deltage i projektet.

Tabel 12: Antal personer planlagt at skulle deltage i forløbet.

Projekterne er typisk planlagt til at en begrænset gruppe af personer (under 50), eller en meget stor gruppe mennesker (over 200) deltager. Der er en lidt større procentdel afslag for projekter med en forventet deltagergruppe på under 10 personer. For projekter som bogud-givelser, videoproduktioner m.m. vil målgruppen for projektet som regel være væsentlig større end deltager antallet.

Opsummerende omkring deltagergruppen for de bevilgede projekter gælder altså, at over halvdelen af projekterne retter sig mod en deltagergruppe på under 50 personer, som er blandet af mere og mindre miljøbevidste folk i aldersgruppen 20 til 60 årige, og som hovedsageligt er afgrænset til et lokalt eller regionalt område.

Som led i den samlede evaluering er der lavet en mindre interviewundersøgelse blandt tre andre offentlige tilskudsordninger inden for miljøområdet. Det drejer sig om Friluftsrådet, Struktur-direktoratet og DesignFonden. Et kort sammendrag af interviewene findes i bilag 9.

Ingen af de tre tilskudsordninger har et fast samarbejde med Den Grønne Fond, men de har alle tre haft enkeltstående samarbejder, f.eks. om større projekter hvor de hver har finansieret en del af projektet. Strukturdirektoratet og Friluftsrådet fortæller, at de har telefonisk kontakt med Den Grønne Fond på embedsmandsniveau, hvis der er tvivlssager eller lignende, og begge ordninger giver udtryk for tilfredshed med dette samarbejde. De tre ordninger er også blevet bedt om at vurdere Den Grønne Fonds administrations- og bevil-lingspraksis samt effekten af projekterne. Ingen af de interviewede kender til Den Grønne Fonds administrationspraksis i detaljer, men siger samstemmende at det virker som om Fonden har styr på deres sager og reagerer hurtigt og smidigt. Generelt giver de interviewede udtryk for, at Den Grønne Fond har haft stor og positiv betydning i forhold til sin målgruppe. To af de adspurgte kommer ind på, at det er ærgerligt, at Den Grønne Fond har den begrænsning, at de ikke må støtte projekter med erhvervssigte. Fonden afskæres herved fra at støtte nogle spændende projekter. En af de adspurgte kommenterer, at nogle af de projekter som Den Grønne Fond støtter er lidt for "fodformede".

I den kvantitative aktørundersøgelse er 102 aktører og opinions-dannere på den danske miljøscene inden for det område, som Den Grønne Fond omhandler, blevet spurgt om deres kendskab og holdninger til Den Grønne Fond. De adspurgte er miljøjournalister, embedsmænd, forskere, og organisationsrepræsentanter.

Ni ud af ti af de spurgte kender i en eller anden udstrækning til Fonden, og næsten 45% svarer, at de kender Den Grønne Fond meget godt eller rimeligt godt. Kun 8% siger, at de aldrig har hørt om den før. Af disse er hovedparten at finde blandt forskerne. Blandt dem der kender Fonden, har næsten 40% fået kendskab til den gennem kollegaer eller andet fagligt netværk. Og 20% oplyser, at de har haft direkte samarbejde med Den Grønne Fond. Det er i høj grad folk fra organisationsverdenen der oplyser, at de har haft direkte samarbejde med Fonden.

To tredjedele af de adspurgte mener, at Den Grønne Fond i høj grad eller i nogen grad er med til at skabe debat om miljøspørgsmål, og nogenlunde lige så mange mener, at Den Grønne Fond i høj grad eller i nogen grad er med til at skabe en mere miljøbevidst adfærd i den danske befolkning. Kun 3 - 5% mener slet ikke, at Den Grønne Fond er medvirkende til, at skabe debat om miljøspørgsmål eller til at skabe adfærdsændringer.

Der er også blevet spurgt, om man mener, at Den Grønne Fond har stor eller lille indflydelse på henholdsvis græsrodsbevægelserne, den almindelige forbruger og de professionelle miljøfolk. Her svares der generelt set, at Fonden ikke har stor indflydelse på den almindelige forbruger eller på de professionelle miljøfolk, men 51% mener, at Den Grønne Fond har stor indflydelse på græsrodsbevægelserne.

De adspurgte mener altså på den ene side, at Den Grønne Fond skaber debat og adfærdsændringer i den danske befolkning, og på den anden side, at Fonden ikke har stor betydning for den alminde-lige forbruger, men primært har betydning for græsrodsbevægelserne. Dette kunne lyde som en selvmodsigelse, medmindre man mener, at græsrodsbevægelserne rummer en rimelig stor del af den danske befolkning. Disse afvigende udsang kan også tyde på, at der er usikkerhed blandt de adspurgte om den mere vidtrækkende effekt af Fondens virke.

De adspurgte er blevet bedt om at erklære sig enig eller uenig i en række udsagn om Den Grønne Fond. Af disse udsagn kan det konkluderes, at der er enighed om, at Den Grønne Fond er et godt supplement til andre støtteordninger, og at den står for en relevant tilgang til miljøproblemerne. Der er udbredt uenighed i, at Fonden er for fokuseret på alternative løsninger. Mens der blandt de adspurgte er delte meninger om, hvorvidt Fonden er god til at markere sig offentligt. Den Grønne Fonds formidlingsstrategi er et spørgsmål, der tages op senere med udgangspunkt i fokusgruppeinterviewene og nogle af de øvrige interview. Det skal siges, at mellem 10 og 20 % ikke har kunnet tage stilling til ovenstående spørgsmål, enten på grund af usikkerhed, eller fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til Fonden.

Den kvantitative aktørundersøgelse viser, at der er et rimeligt godt kendskab til Den Grønne Fond blandt de adspurgte, samt at der generelt set er en positiv vurdering af Den Grønne Fond i denne gruppe af mennesker.

Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt, om de havde nogle yderligere kommentarer til Den Grønne Fond. Der er ca. 40 der har benyttet sig af denne mulighed for at give yderligere kommentarer.

En mindre del af kommentarerne går på Fondens bevillingspolitik: Én syntes, at det er et problem, at Fonden ikke giver penge til materialer, en anden at det er et problem, at den ikke giver til forskning, en tredje at den ikke giver til projekter vedrørende produktion, og endelig er der en der mener, at det er uklart, hvornår Fonden giver til driftsstøtte. Der er en der syntes, at det ville være godt, hvis Fonden kunne give bevillinger, der strækker sig over flere år, en mener at det er forkert, at Fonden i så høj grad kræver samarbejdspartnere på projekterne, og en mener, at Den Grønne Fond har en kraftig geografisk skævvridning til fordel for københavnsområdet i sine bevillinger. Endelig er der en der oplever, at Den Grønne Fond kun støtter dem, der i forvejen er engageret inden for miljøområdet, samt at de fokuserer på områder, der ikke har den store betydning for helheden.

En lidt større del af kommentarerne handler om Den Grønne Fonds synlighed og mediestrategi. 7 af de adspurgte mener, at Den Grønne Fond skal være mere synlig for den almindelige befolkning, og andre 5 personer mener, at der mangler oplysninger om hvilke projekter de støtter, hvad deres støttekriterier er, eller hvilke resultater og effekter projekterne har.

9 af de adspurgte giver generelle kommentarer om, at Den Grønne Fond er et godt initiativ, er velfungerende inden for sit område, burde permanentgøres, og én kommenterer, at de burde have en større bevilling at dele ud af.

Der er 5 af kommentarerne, der går direkte på bestyrelsen eller administrationen. En af kommentarerne er meget positiv i forhold til Fondens ledelseskompetence inden for det område, som de har med at gøre, en advarer mod for meget nepotisme fra bestyrelsens side, og en mener, at bestyrelsen og sekretariatet ikke er visionære nok. En anden kommenterer, at bestyrelsen måske er for smalt sammensat, og endelig er der en der mener, at Fonden skulle kobles op i relation til nogle mere etablerede institutioner.

Der er 3 af de adspurgte, der udtrykker bekymring for, om der er nok kontrol med projekterne, en der mener, at det kan være problematisk hvis miljøbevægelserne bliver for afhængige af statsstøtte, og endelig er der en der mener, at samspillet med andre støtteordninger mangler.

Generelt set må man sige, at disse kommentarer er givet som hurtige skud fra hoften, samt at det ikke er muligt at referere hvilke personer, der står bag de forskellige udtalelser. Kommentarerne må derfor kun tillægges en begrænset betydning i den samlede evaluering af Den Grønne Fond. Ikke desto mindre giver kommentarerne et interessant supplement til det billede, der i øvrigt kommer frem i den kvantitative aktørundersøgelse. Flere af de problemstillinger der trækkes frem i kommentarerne vil blive diskuteret i det efterfølge tematiserede kapitel.

Opsummerende omkring Fonden og projekterne  

På baggrund af det foregående kan det konkluderes, at Den Grønne Fond har haft en velfungerende bestyrelse og administration, som har haft stort indblik og engagement i forhold til det område, som de har støttet, samt at bestyrelse og administration har haft et godt samspil indbyrdes.

Den Grønne Fond har modtaget ca. 1400 ansøgninger i de fire år evalueringen strækker sig over. Dertil kommer ansøgningerne til de grønne guider. Af disse 1400 ansøgninger er der givet bevilling til ca. 560 projekter, og ca. 835 projekter har fået afslag. Det er hovedsageligt mindre miljøorganisationer og netværk, der har fået bevillingerne. For en stor del af projekterne kan man sige, at det er nogle af de "mørkegrønne" projektmagere der får projekterne, men at projekterne retter sig mod de "lysegrønne" borgere. Indholdsmæssigt og formmæssigt udviser de støttede projekter en meget stor forskellighed. Den fælles linie i de støttede projekter er, at de sigter på at oplyse, engagere eller indvolvere borgere i at leve mere miljømæssigt bæredygtigt. For såvel de større tidligere evaluerede projekter som for de øvrige mindre projekter Den Grønne Fond har støttet, kan det konkluderes, at projekterne i rimeligt omfang må betegnes som vellykkede i forhold til projekternes egne målsætninger, ligesom det klart kan konkluderes, at projekternes målsætninger ligger inden for Den Grønne Fonds formål. Hvad angår de projekter, som Den Grønne Fond har afvist, kan man konkludere, at der er en rimelig klar og gennemskuelig praksis for hvilke projekter, der får afslag. Der må ligeledes siges at være overensstemmelse mellem Fondens formulerede bevillingspolitik og dens faktiske bevillingspraksis. Der er imidlertid nogle af de afviste projekter, som på en interessant måde kunne bidrage til at opfylde Den Grønne Fonds formål, men som med den nuværende politik falder uden for, hvad Fonden giver penge til. Dette drejer sig især om projekter med erhvervssigte eller med et kommercielt perspektiv.

I denne evaluering er desuden andre væsentlige aktører, inden for det område, som Den Grønne Fond støtter, blevet spurgt om hvad de mener om Den Grønne Fonds virke. Det generelle billede fra disse undersøgelser er, at Den Grønne Fond vurderes positivt. Hoved-parten udtrykker således, at Den Grønne Fond har bidraget til at skabe debat og adfærdsændringer i den danske befolkning.

Opsummerende kan man konkludere, at der ikke er fundet nogle kritisable forhold i den måde som Den Grønne Fond har administreret ordningen på i de forløbne år. Der er tværtimod konstateret en udbredt tilfredshed med Fondens virke både blandt modtagere af støtte og ­ måske mere vigtigt ­ blandt ansøgere, der ikke modtog støtte samt blandt væsentlige aktører på den danske miljøscene. Som der skal ses nærmere på i det efterfølgende kapitel, er der imidlertid nogle spørgsmål, som det kan være relevant at rejse i forhold til en videreudvikling af Fondens virke.

[4] Procentsatserne for befolkning i de forskellige amter er beregnet på baggrund af "Befolkningen i kommunerne 1. Januar 1998. Danmarks Statistik. [Tilbage i tekst]

[5] NGO = Non Governmental Organization [Tilbage i tekst]

[6] Tallene i dette skema følger den første gruppering, som SBI lavede. Under det kvalitative arbejde med projekterne er nogle projekter efter-følgende omgrupperet. Denne og den foregående tabel er derfor ikke helt sammenlignelige. [Tilbage i tekst]

Temaer i evalueringen

	Hvem skal have støtten? Store organisationer versus det lokale/græsrødderne Driftsbevillinger versus projektbevillinger Statsstøtte til græsrødder Det professionelle over for græsrødderne Netværksdannelse og medfinansiering
	Mødet mellem projektmager og målgruppe Den mørkegrønne formidler og den lysegrønne modtager Diffust over for konkret projektindhold Økologien og det sociale Det rette projekt på det rette tidspunkt Er "det gode projekt" det bedste projekt?
	Projekternes formål og indhold Hvor grønt skal det være? Konkrete miljøkrav til projekterne Lad 100 blomster blomstre eller målrettet indsats? Det sociale og økologien Prioritering omkring anlægsudgifter og erhvervsvirksomheder Projekter der arbejder mod at ændre strukturer
	Den Grønne Fonds rolle og funktion "Insider"-bestyrelse: Fordele og ulemper Autonomi ­ gennemsigtighed Den Grønne Fonds evalueringspraksis og øvrige kontrol Kassebestyrer eller aktivt opsøgende Den Grønne Fonds PR-strategi Fondens rolle og placering på den danske miljøscene
	Fremtidens perspektiv for Den Grønne Fond

Med udgangspunkt i det foregående kapitel kan det klart konkluderes, at Den Grønne Fond har opfyldt sin formåls-bestemmelse i den forstand, at de har delt penge ud til nogle projekter, hvis formål ligger inden for Fondens formål, samt at projekterne i rimeligt omfang kan siges at leve op til egne mål-sætninger. Desuden kan det, på baggrund af det indsamlede materiale, samt den kontakt der i øvrigt har været med Den Grønne Fond, konkluderes, at der ikke er fundet nogle kritisable forhold, i den måde bestyrelsen og administrationen har forvaltet støtteordningen på.

Samtidig må man imidlertid sige, at Den Grønne Fond i den periode den har eksisteret, ikke har formået at få samtlige danskere engageret i at fremme en bæredygtig udvikling. Selvom der vel heller ikke var nogen der havde forventet dette, så er det rimeligt at spørge, om Den Grønne Fond kunne have delt sine penge ud på en måde, der havde haft større effekt. I det følgende vil der i dette lys blive fremlagt nogle temaer, som kan danne udgangspunkt for at diskuterer værdien og nytten af Den Grønne Fond. Formålet er at kvalificere en diskussion af Den Grønne Fonds virke samt komme med anbefalinger til fremtidens arbejde.

Temaerne er samlet under fem forskellige overskrifter. Den første handler om hvem det er, der skal have støtten. Det er altså diskussioner af, om det er de "rigtige" projektmagere Den Grønne Fond har valgt at prioritere. Den anden overskrift handler om mødet mellem projektmager og målgruppe. Herunder ligger der en diskussion af hvad det er, der karakteriserer det vellykkede projekt, dvs. de projekter hvor formidlingen ser ud til at lykkes, og tilsvarende hvad der karakteriserer de projekter, hvor den ikke lykkes. Tredje overskrift handler om projekternes formål og indhold. Herunder diskuteres bl.a. de afgrænsninger, som Den Grønne Fonds bestyrelse, gennem sin bevillingspolitik har valgt at lægge for hvad de giver penge til. Fjerde overskrift hedder: Den Grønne Fonds rolle og funktion. Herunder diskuteres bl.a. betydningen af, at den første bestyrelse for Den Grønne Fond havde meget stort kendskab til og kontakt med den verden, som de støttede. Femte og sidste overskrift handler om det langsigtede perspektiv for Den Grønne Fond og Det Grønne Sekretariat.

Hvem skal have støtten? I det foregående kapitel er det beskrevet, at det er mindre organisationer og lokale netværk, der er hovedmodtagerne af Den Grønne Fonds midler. Ansøgerne er ofte, men ikke altid, en del af det "mørkegrønne" Danmark, som med stor ildhu og entusiasme sætter projekter i værk for at overbevise resten af befolkningen. I de gennemførte person- og fokusgruppeinterview er der blevet diskuteret for og imod denne strategi. I det følgende rejses der en række temaer i relation hertil. Det er for det første spørgsmålet, om de større organisationer burde opprioriteres i Den Grønne Fonds bevil-lingspolitik. Herefter følger en diskussion af problemstillingen omkring driftsstøtte versus projektbevillinger, og efterfølgende bliver der spurgt, om det er problematisk at have græsrødder, der er afhængige af statsstøtte. Et fjerde spørgsmål der rejses er, om græsrødderne er professionelle nok i deres projektgennemførelse, og i forlængelse heraf diskuteres Den Grønne Fonds bevillingspolitik omkring netværksdannelse og medfinansiering.

Store organisationer versus det lokale/græsrødderne  

Fra en af de store danske miljø- og naturforeninger samt fra personer med kontakt til en af landbrugets organisationer, bliver der sagt, at nogle af de projekter man har søgt støtte til er blevet afvist, uden at man helt forstår begrundelsen, eller er enig i den. Fra interview med bestyrelsesmedlemmer og administration bekræftes det mere eller mindre direkte, at man mener, at disse typer af store organisationer ikke skal have en stor del af Den Grønne Fonds midler. Den Grønne Fonds argumentation bakkes op af nogle af de forskere, der har deltaget i fokusgruppeinterviewene.

Argumenterne for at de etablerede miljøorganisationer ikke skal have en stor del af Den Grønne Fonds midler er, at man med Den Grønne Fond skal prioritere nye initiativer og nye aktører. De etablerede miljøorganisationer skal ikke bare have penge til at køre de aktiviteter, de i forvejen kører. I forhold til andre store organisationer er argumentet, at hvis disse organisationer virkelig mener noget i forhold til miljøet, så har de jo rigeligt med penge selv, og så vil et bidrag fra Den Grønne Fond kun være småpenge. Og hvis organi-sationen ikke mener, at projektet er seriøst nok til selv at ville bruge penge på det, så er chancen for at det indoptages i organisationen nok ikke så stor. Den Grønne Fond argumenterer dog i forlængelse heraf selv for, at det kan være en god ide, at give et mindre beløb som et "grønt stempel", hvis det kan få organisationen til selv at lægge nogle ekstra penge i projektet. Det fremstår som en slags "gambling": Hvor meget skal man give, for at organisationen oplever det som et grønt stempel og selv lægger penge oveni? Og omvendt: Hvor lidt kan man nøjes med at give, uden man risikerer at projektet opgives?

Modargumenterne er lidt forskellige alt efter om det drejer sig om de store miljøorganisationer eller om de øvrige store organisationer, som f.eks. fagforeninger og landbrugsorganisationer. For så vidt angår de øvrige store organisationer er spørgsmålet, om nogle af disse organisationer ikke er bedre i stand til at få fat i en anden del af den danske befolkning, end dem projektmagerne, som hovedsageligt har fået støtte fra Den Grønne Fond, får kontakt med. I så fald bør dette i sig selv være et argument for at interessere sig særligt for projekter herfra. Herudover kan det være en god idé at indbyde de tradi-tionelle modstandere til samarbejde, eller omvendt: tage imod en udstrakt hånd fra nogle af de organisationer som måske ikke typisk står for den mest grønne linie. Det ville være i overensstemmelse med en linie, der i øvrigt er ved at komme i den danske miljøpolitik, om samarbejde frem for kamp. Man oplever i dag f.eks., at mange store virksomheder selv ser en interesse i at tage hånd om deres miljø-problemer. De offentlige myndigheder skifter rolle fra at være kontrollant til at være samarbejdspartner.

I forhold til de store miljø-, natur- og energiorganisationer har Den Grønne Fond fra starten af tænkt, at disse organisationer ikke bare skulle kunne stille ved kasse 1 og få udbetalt en masse penge. Hvis disse organisationer skulle have penge, skulle det være til nytænkende projekter, der rakte ud over deres hidtidige virke. Spørgsmålet er imidlertid, om argumentet ikke kommer til at bide Den Grønne Fond i haserne, idet en stor del af deres bevillinger går til, hvad man kan kalde for driftsstøtte til steder som Det Økologiske Råd, Grøn Information, Økovandspejlet mfl. Spørgsmålet er, om Den Grønne Fond har været med til at skabe nogle nye organisationer, som er kommet på fast støtte fra Den Grønne Fond, men som måske ikke adskiller sig grundlæggende fra den type af organisationer, som Den Grønne Fond siger, at de ikke vil give driftsstøtte til. Diskus-sionen handler i første omgang altså ikke om, hvorvidt de støttede organisationer er støtteværdige, men om, at Den Grønne Fonds ansøgerkreds skal have en ligelig behandling.

Diskussionen om prioriteringen mellem de større og de mindre organisationer er en diskussion, der kommer frem i den kvalitative del af evalueringen. I den kvantitative projektundersøgelse kan man se, at de større etablerede miljøorganisationer står for 10% af bevillingerne og kun 5% af afslagene. De øvrige store organisationer står for 12 % af bevillingerne og for 14 % af afslagene. Specielt for de store miljøorganisationer ser det altså ikke ud til, at Den Grønne Fond faktisk afviser en urimelig stor del af deres ansøgninger.

Driftsbevillinger versus projektbevillinger  

I forlængelse heraf kan man så rejse spørgsmålet om driftsbevillinger versus projektbevillinger. Et interview med en af de andre støtteordninger kommer ind på, at når man giver driftsstøtte, så understøttes "det man allerede gør", hvor projektstøtten i højere grad er med til at afprøve nye veje. Der udtrykkes her bekymring for, at Den Grønne Fond bruger for mange af sine midler på driftsstøtte. Omvendt udtrykkes der i nogle af de tidligere evalueringer bekymring for, at projektmagerne bruger for stor en del af deres tid og energi på at hive nye projekter hjem. Tid og energi der kunne blive brugt på at lave projekter frem for ansøgninger. Ca. 3 % af de ansøgninger som Den Grønne Fond modtager er f.eks. skrevet af folk, der har været finansieret af midler fra Den Grønne Fond, mens de skrev ansøgningen. Dette må dog siges at være så tilpas lille en del, at det ikke giver anledning til bekymring.

Godt en tredjedel af Den Grønne Fonds almindelige midler (dvs. når der ses bort fra de grønne guider) er, ifølge dem selv, gået til projekter, der nærmest har karakter af fast driftsstøtte. Der har været en udvikling blandt de projekter, der modtager driftsstøtte i den forstand, at nogle har fået af vide, at de i løbet af en nærmere fastlagt periode må blive selvfinansierende (evt. hjulpet på vej ved at søge Den Grønne Jobpulje). Et projekt er overgået til en anden støtte- ordning, og der er også kommet nye organisationer til. Der er også projekter, som har modtaget driftsstøtte i samtlige de fire år Den Grønne Fond har eksisteret. Den Grønne Fond har som sagt en evalueringspraksis over for disse projekter, hvor Den Grønne Fond bevilger penge til, at eksterne evaluatorer ser på projekterne. På baggrund af disse evalueringer, samt på baggrund af denne evaluering, er der ikke grund til at stille spørgsmålstegn ved, om disse organisationer er støtteværdige. Spørgsmålet er imidlertid, om det ville være hensigtsmæssigt, både for Den Grønne Fond og for disse organisationer, at de kom på en mere fast form for bevilling end den uskrevne: at så længe Den Grønne Fond eksisterer, og så længe det organisationen laver er fornuftigt, så får de nok også nogle penge.

I nogle af de gennemførte interview udtrykkes der imidlertid bekymring for, om det at tage disse projekter ud af Den Grønne Fond kunne betyde, at de blev glemt og sparet bort, hvilket absolut ville være uheldigt.

Statsstøtte til græsrødder  

Endnu et aspekt af spørgsmålet, om hvem der skal have støtten, er om græsrødder skal støttes økonomisk af statslige midler. Implicit i spørgsmålet ligger en bekymring for, om græsrødder kan være uafhængige af statslige interesser, hvis de er afhængige af statslige midler. Spørgsmålet er blevet diskuteret et par gange i evalueringen, men der ser ud til, såvel i den kvantitative aktørundersøgelse som i fokusgruppeinterview, at være rimelig enighed om, at det ikke er noget problem, og at det i hvert fald ikke bør føre til, at græsrødderne ikke støttes. I fokusgruppeinterviewene fremhæves det, at der i dag kræves en professionalisme af græsrødderne, som man ikke kan have, hvis arbejdet køres udelukkende på frivillig basis. Samtidig fremhæver flere, at den måde Den Grønne Fond har administreret bevillingerne på ikke har virket som en mærkbar statslig styring af græsrødderne. På baggrund af de kvalitative studier af de støttede projekter må man samstemmende sige, at disse er præget af meget stor forskellighed. Intet tyder således på, at der skulle være sket en ensretning eller en styring af de danske græsrødder.

Det professionelle over for græsrødderne  

Spørgsmålet om Den Grønne Fonds midler skal gå til professionelle folk eller til græsrødder er en afvejning mellem flere ting. På den ene side må man formode at få en højere kvalitet i projekterne, hvis der er professionelle folk på, hvorimod man på den anden side får mere arbejde for pengene hos de frivillige. Herudover kan man sige, at Den Grønne Fonds midler skal støtte det brede, lokale, folke-oplysende arbejde, og derfor bør pengene ikke gå i private konsulenters lommer. Diskussionen blev aktuel for Den Grønne Fond, da en journalist i foråret 1997 på en meget kritisk måde rejste den i bladet Teknologidebat [7]. Her blev der bl.a. spurgt, om det var rimeligt, at Den Grønne Fond accepterede konsulenthonorarer på mere end 600 kr. i timen.

I denne evaluering er spørgsmålet indraget på flere måder. For det første kommer flere af de kvalitative projektevalueringer i deres casestudier ind på, om projektmagerne har haft de nødvendige kvalifikationer. Det kan dreje sig om økologiske, formidlingsmæssige eller ledelses- og strategimæssige kvalifikationer. Det er spørgsmål, der også rejses i nogle af de tidligere evalueringer. Det generelle indtryk er, at den økologifaglige kvalifikation, og det økologiske engagement i mange af projekterne er i orden, hvorimod det formidlingsmæssige sjældent er noget, som projektmageren har egentlige kvalifikationer inden for, men måske nok kan have personligt flair for. Særligt for de projekter der forsøger at komme bredt ud til den del af befolkningen, der ikke i forvejen er overbevist, kan det være meget vigtigt med en rimelig professionalisme i projektgennemførelsen og formidlingen. For de projekter, der skal fungere som demonstrationsprojekter, er det f.eks. også vigtigt, at det fysisk-funktionelle og æstetiske resultat virker overbevisende, hvilket ofte også kræver en professionalisme inden for det arkitektoniske, byggetekniske eller det dyrkningsmæssige. Men lige så vigtigt som professionalisme i formidlingen kan være i nogle projekter, lige så vigtigt kan det være, at projektmageren har god kontakt med og fornemmelse for sin målgruppe, som det bl.a. fremhæves i et af casestudierne af et undervisningsforløb. Dette er en problemstilling, der vendes tilbage til i næste kapitel vedrørende mødet mellem projektansøger og målgruppe.

Et andet aspekt der kommer frem i de kvalitative projektevalueringer er, at skellet mellem de professionelle og græsrødderne ikke er så let at opretholde. Måske bl.a. med baggrund i Den Grønne Fonds midler er der efterhånden mange af de oprindelige græsrødder, der i dag må opfattes som mere professionelle projektmagere. Hvilket netop var et af de punkter, som den omtalte artikel i Teknologidebat forholdt sig kritisk til.

Denne evaluering vil med udgangspunkt i de gennemførte case-studier argumentere for, at der er brug for en vis professionalisme i gennemførelsen af en stor del af de projekter, som Den Grønne Fond støtter. Stort anlagte projekter som skal nå ud til et bredt udsnit af befolkningen, eller som henvender sig til professionelle folk, der ikke er en del af den grønne bevægelse, er typiske eksempler på projekter, som kræver en vis professionalisme for at virke efter hensigten.

Denne professionalisering kan opnås på flere måder. For det første kan den opnås ved fortsat at støtte professionaliseringen af miljø-organisationerne og græsrødderne. At støtte en professionalisering handler bl.a. om at støtte ting som projektledelse og udvikling, og om at størrelsen af lønmidler er rimelig. Disse udgifter kan være nødvendige for at holde på kvalificerede folk, og for at give disse folk nogle rimelige arbejdsvilkår.

En anden måde at sikre professionalismen på er at give projektmidler til folk, der i forvejen arbejder professionelt f.eks. med formidling, eller til projektmagere der samarbejder med professionelle folk. Dette er der også allerede eksempler på, at Den Grønne Fond gør. I nogle tilfælde kan man få professionelle folk til at arbejde billigt, men ofte kræver de konsulenthonorarer, og det er vel heller ikke formålet, at Den Grønne Fond skal fungere som lønpresser på dette område.
I den kvantitative projektevaluering er ansøgerne blevet spurgt, om de mener, at det niveau som Den Grønne Fond giver støtte til projektledelse og udvikling, samt om niveauet for lønmidler, er passende. Blandt den samlede ansøgerskare svarer over halvdelen af ansøgerne, at de ikke kender Fondens bevillingspolitik godt nok til at kunne vurdere dette. Hvis man afgrænser sig til at se på de ansøgere, der har fået bevilget nogle af de større bevillinger (mere end 150.000) kommer vi ned på, at det kun er 15- 25% der svarer, at de ikke kender nok til det. I denne gruppe af modtagere af større bevillinger er der en rimelig tilfredshed med størrelsen af bevillingerne til projektledelse og udvikling ( 51% mener størrelsen er passende, og 23% at det er for lidt), samt til lønudgifter (64% mener størrelsen er passende, og 19% at det er for lidt).

En tredje måde at opnå en professionalisering af projekterne på er ved at inddrage f.eks. professionelle formidlere i de projekter, hvor det virker relevant. I den kvalitative projektevaluering af konferencer og netværk (gruppe 1) anbefales det, at Den Grønne Fond overvejer at have en fast pulje af professionelle miljø-, organisations- eller formid-lingseksperter, som projekterne kan trække på. Hvis puljen blev sendt i udbud, kunne man sikre sig, at priser og kvalitet var rimeligt afstemt. En sådan fast pulje af eksperter kunne også være med til at sikre, at erfaringer fra et projekt blev inddraget og nyttiggjort i andre projekter.

Selv om der ovenfor argumenteres for en øget professionalisering af nogle af projekterne, er der dog ingen tvivl om, at mere uerfarne ildsjæle og traditionelle græsrødder også fortsat bør kunne søge tilskud hos Den Grønne Fond. Der er mange af de projekter som Den Grønne Fond har støttet, hvor projektmagerens engagement eller kendskab til sin målgruppe har været vigtigere end en mere traditionel form for professionalisme.

Netværksdannelse og medfinansiering  

Noget af det Fonden lægger vægt på i sin bevillingspolitik, og som også står i vejledningen om Den Grønne Fond er, at projekterne er forankret i et bredere miljø ­ lokalt eller organisatorisk, samt at projekterne har opnået en medfinansiering fra anden side.

Formålet med dette er fra Den Grønne Fonds side at sikre en forankring og en spredning af projekterne. Og måske også en sikring af, at store organisationer ikke bare sender standardansøgninger af sted.

I et af de gennemførte fokusgruppeinterview blev der sat spørgsmålstegn ved, hvor håndfast reglen om medfinansiering bør håndhæves. Nogle af de steder, hvor der er mest brug for projekter, er måske også nogle af de steder, hvor det f.eks. er svært at få kom-munerne til at give medfinansiering.

I den kvantitative projektevaluering er ansøgerne blevet spurgt, om de mener, det er rimeligt at Den Grønne Fond lægger vægt på, at projekterne har medfinansiering. Godt halvdelen af de adspurgte syntes det er rimeligt. Hvad der måske kan overraske er, at der er lidt flere blandt dem, der har fået afslag (58%), som mener, det er rimeligt at lægge vægt på medfinansiering, end der er blandt dem, der har fået tilsagn (48%).

I de kvalitative casestudier er der flere eksempler på projekter, som ser ud til at være vellykkede, netop fordi der er tale om samarbejds-projekter, f.eks. mellem de grønne græsrødder og nogle mere etablerede organisationer. Men der er også et eksempel på et projekt, hvor samarbejdet er mere af navn end af gavn.

Mødet mellem projektmager og målgruppe  

For at kunne give anbefalinger til Den Grønne Fond om hvilke projekter de bør bevilge til, er det væsentligt at indkredse, hvad der kendetegner "det gode projekt" eller "de gode projekter". "Det gode projekt" er her karakteriseret ved, at der er kontakt mellem afsender og modtager, og at modtageren tager budskabet til sig, dvs. at formidlingen lykkes. I casestudierne er der særligt to problem-stillinger, der træder frem i forhold til dette spørgsmål. For det første, at mange af projekterne er kendetegnet ved at have en mørkegrøn formidler og en lysegrøn modtager. For det andet, at bred, diffus information om miljø ikke særlig let fanger modtageren. Disse to spørgsmål vil blive taget op i det følgende. Et yderligere relevant spørgsmål, der kommer frem i nogle af casestudierne samt i nogle af de tidligere evalueringer, er, hvilken betydning sociale aspekter har for, at projekterne bliver vellykkede. Endelig er der også nogle af de gennemførte kvalitative evalueringer og tidligere evalueringer, der peger på betydningen af timing: "det rette projekt på det rette tidspunkt".

Det er imidlertid vigtigt ikke kun at fokusere på "det gode projekt". I casestudierne er der eksempler på, at projekter der måske i forhold til målsætningen fremstår som ikke så succesfulde ikke desto mindre har ført til nye spændende samarbejder og nye projekter. Desuden er en anden oplagt fare ved at fokusere for meget på "det gode projekt", at man let kommer til at gå efter de små hurtige succeser. Et projekt der har fat i nogle mere grundlæggende forhold kan have svært ved hurtigt at fremvise klare effekter, hvorimod det, hvis det først får fat, har mulighed for væsentlig større effekt. Herudover bliver det i såvel fokusgruppeinterview som i øvrige dele af evalueringen pointeret, at det er vigtigt, at Den Grønne Fond også tør prøve nogle mere usikre ting af, hvis de vel at mærke indeholder nogle nye spændende perspektiver. Disse spørgsmål uddybes ligeledes i de følgende afsnit.

Den mørkegrønne formidler og den lysegrønne modtager  

Mange af Den Grønne Fonds projekter er kendetegnet ved at have en mørkegrøn projektmager og såkaldt lysegrønne modtagerere. Den Grønne Fond siger selv, at de opfatter den halvdel af befolkningen, som er positivt indstillet over for at gøre noget ved miljøproblemerne ­ de lysegrønne ­ som den primære målgruppe for deres projekter. Men det mener Den Grønne Fond ikke behøver at være i modsætning til, at det i mange tilfælde er de mørkegrønne projektmagere, der får bevillingerne.

I flere af de gennemførte casestudier er der imidlertid nogle af de såkaldt lysegrønne brugere, der har kommenteret, at man skal være forsigtig med, at budskabet i det pågældende projekt ikke bliver for "frelst" eller for missionerende.

I de kvalitative projektevalueringer af gruppe 1 og gruppe 3, gives der direkte anbefalinger til Den Grønne Fond om at være opmærksom på, at projektindholdet i de støttede projekter ikke i for høj grad drejer sig om noget, som kun giver mening og værdi inden for en lille gruppe af meget mørkegrønne projektmagere, og som virker frelst, skræm-mende eller direkte frastødende på store dele af befolkningen, der ellers i udgangspunktet er positivt indstillet over for miljøspørgsmål.

Problemstillingen hænger sammen med, at en del af formålet med Den Grønne Fond er at ændre livsstil, adfærd og vaner. Der kan let ske det, at nogle få tager patent på, hvad der er "den rigtige" måde at leve på, for derefter at ville gå ud og overbevise resten af befolkningen om dette. Selv om mange mennesker i Danmark udtrykker bekymring for miljøet, er vi meget forskellige i den måde vi lever vores liv på, og i de værdier vi sætter pris på. Hvis en projektmager ikke har forståelse for dette, og hvis han/hun henvender sig til mennesker, der har en grundlæggende anden livsstil end projektmageren selv, er der stor risiko for, at budskabet ikke når frem til modtageren, eller at projektet måske ligefrem har negativ effekt hos modtageren.

Projekter der fokuserer på, at der kun er en måde at leve miljømæssigt fornuftigt på, har således en tendens til kun at nå bestemte mål-grupper. Herudover er det imidlertid også et åbent spørgsmål, om det er muligt at afgøre hvilken måde at leve på, som faktisk er den mest miljømæssigt bæredygtige. Nogle typiske eksempler på forskellige livsstile, som kan være svære at bedømme i forhold til miljømæssig bæredygtighed, er på den ene side de unge storbyboere, som går meget op i at forbruge alle de økologisk korrekte varer, men som samtidigt har et stort materielt forbrug. Herover for kan man se en ældre landboer, som per tradition er meget mere selvforsynende og materielt nøjsom, men ikke nødvendigvis ser noget problem i at bruge "round up" i køkkenhaven.

Hvilke af de to livsstile der er mest økologisk bæredygtige er for så vidt ligegyldigt. I begge de to tilfælde er der potentielt en mulighed for at påvirke livsstilen i en mere bæredygtig retning, men det bud-skab der skal sendes af sted, og ikke mindst måden det skal gøres på, skal være meget forskellig i de to tilfælde, hvis projektet skal have nogen effekt.

Ud af en af de tidligere evalueringer kan man læse et andet oplagt eksempel på, at barrierer og potentialer ligger forskellige steder hos forskellige typer mennesker. Eksemplet handler om forskelle mellem et almennyttigt boligbyggeri og en grundejerforening af parcelhuse. I det første tilfælde kan det være oplagt at bruge et socialt netværk omkring fælles faciliteter og fælles udenomsarealer som udgangspunkt for et miljøarbejde, men man skal ikke nødvendigvis forvente, at beboerne syntes det er sjovt selv at skulle ud og luge ukrudt, hvis de har været vandt til at gårdmændene fjernede det tidligere. Omvendt i parcelhuskvarteret. Her er det ikke nogen god idé at starte med at foreslå husejerne, at de skal fjerne alle hække og lave haverne om til fællesarealer, men man kan måske blive positivt overrasket over, hvor hurtigt en husejer kan få sat en regnvandstønde op, hvis først ideen er faldet den pågældende ind.

Eksemplerne lægger op til, at modtagergruppen for projekterne må opfattes væsentligt mere differentieret en blot som "de lysegrønne". Det er formodentlig fornuftigt, at Den Grønne Fond vælger at prioritere projekter, der har en modtagergruppe, som hverken er meget overbevist eller fuldstændig fremmed over for det at leve mere bæredygtigt. Det er imidlertid vigtigt, at såvel projektmagere som Den Grønne Fond er opmærksomme på for det første, at denne befolkningsgruppe er meget sammensat, og for det andet at de fleste folk i denne diffuse gruppe formodentlig ikke føler sig særligt tiltrukket af den livsstil, som kendetegner mange af de mørkegrønne projektmagere.

Den Grønne Fond har kun i begrænset omfang støttet de mørke-grønnes eksperimenteren med andre måder at leve på. Men Fonden har i større omfang støttet erfaringsudveksling blandt de mørke-grønne, samt, som sagt, formidling fra de mørkegrønne til de lyse-grønne omkring disse erfaringer. Dette er ikke en urimelig strategi for Den Grønne Fond forudsat, at man altså er opmærksom på forskellige værdier og livsstile i forholdet mellem afsender og modtager. Der er flere oplagte muligheder for at overvinde problemet, muligheder som Den Grønne Fond i varierende omfang allerede er opmærksom på.

Det kan for det første handle om samarbejdsprojekter mellem de mørkegrønne græsrødder og nye typer af samarbejdspartnere, som har en naturlig kontakt med modtagergruppen gennem deres arbejde/organisation. Eller det kan handle om samarbejdsprojekter mellem de mørkegrønne og nogle mere professionelle formidlere. Endelig kan det også handle om at få nye typer af projektansøgere på banen, f.eks. nogle af de større organisationer som Den Grønne Fond tidligere måske har været lidt tilbageholdende over for.

Herudover er det, i et af fokusgruppeinterviewene, også blevet diskuteret, at der er brug for flere projekter, der eksperimenterer med grønne levemåder, som er tættere på den almindelige danskers livsstil. Torup, Hjortshøj osv. er på mange måder spændende projekter, men deres direkte appel til den almindelige dansker er næppe så stor. Her er det igen vigtigt at være opmærksom på, at den almindelige dansker ikke er et entydigt begreb. Der er landboere og byboere, der er folk i ejerboliger og folk i alment boligbyggeri, og i hver type af bolig kan folk have meget forskellige værdier og holdninger til det at leve mere bæredygtigt. Derfor er der også brug for mange forskellige typer af projekter, som peger i en mere bæredygtig retning, og som har appel til forskellige typer af livsstile. Blandt de projekter Den Grønne Fond har støttet, er der eksempler på denne type af projekter, men det er altså et af de steder, hvor det ville være spændende at se endnu flere forskellige projekter i fremtiden.

I et af fokusgruppeinterviewene gives der et bud på, hvad fokus i nogle af disse projekter kunne være. Mennesker der er i en livsfase-overgang, det vil f.eks. sige, når de går fra at være unge til at etablere sig i en familiestruktur, eller i den anden ende når pensionist- eller efterlønmødtagertilværelsen melder sig, er måske nogle grupper, som det er særligt relevant at se på. Det er i sådanne livsfaseovergange, at nye hverdagslivsrutiner etablerer sig, og det er dermed formodentlig også et godt tidspunkt at prøve at påvirke hvilke rutiner, der bliver etableret.

Diffust over for konkret projektindhold  

Et andet område som går igen i flere af de kvalitative projekt-evalueringer, som et væsentligt aspekt af hvad der kendetegner "det gode projekt", er, om projektindholdet bredt og diffust handler om at ændre levevis i mere miljømæssig retning, eller det er konkrete aktiviteter, viden og handlinger, som opfylder et behov eller et formål hos modtagergruppen. Erfaringen er ikke så overraskende at projekter der indeholder kurser, kampagner m.m. ­ der sigter på at give modtager-gruppen en bred eller diffus information og viden omkring miljøforhold ofte mislykkes. Der er eksempler på kurser, der har måttet aflyses, debataftener med for få deltagere og en kampagne med ringe virkning, hvor casebeskrivelserne konkluderer, at årsagen skal søges i det diffuse og brede miljøbudskab. Herover for står f.eks. nogle kurser med et klart afgrænset formål, som er afstemt efter mod-tagernes behov. Hvis der er tale om kurser og kampagner hvor deltagerne positivt skal beslutte sig for at være med, er det oplagt, at formålet skal modsvare et oplevet behov hos modtageren. Men også blandt mere tvungne kursister, skoleelever m.m. er det væsentligt at budskabet opleves relevant og konkret for modtageren.

Økologien og det sociale  

Et sidste aspekt af hvad der kendetegner "det gode projekt" handler om de sociale rammer for projektet. I det forgående afsnit blev det beskrevet, at det, særligt for projekter der skal ud til en større gruppe ikke i forvejen overbeviste modtagere, kan være vigtigt med en rimelig professionalisme i projektorganiseringen og formidlingen. Særligt for projekter der har et mere intimt forhold mellem projektmager og projektdeltager samt deltagerne imellem, er de sociale rammer for projektet i høj grad også vigtige. Kursister skal f.eks. føle, at de er i trygge, behagelige og hyggelige rammer. Her vil det igen være meget forskelligt, hvad det vil sige for de forskellige modtagergrupper. I en casebeskrivelse fortæller en indvandrerkvinde f.eks., at det var vigtigt for hendes deltagelse i kurset, at der kun deltog kvinder, så hendes mand ikke behøvede at være bekymret.

I flere af de kvalitative evalueringer fremhæves det, at det for markedsdage, høstmarkeder m.v. er vigtigt med en vis portion gøgl, gratis kaffe og feststemning for hele familien. Det er det, der lokker folk til, og så "køber" de måske nogle af de økologiske budskaber ved samme lejlighed.

En sidste type af projekter, hvor det sociale som ramme er meget væsentligt for projektets succesfulde gennemførelse, er den type af projekter, som i den kvalitative projektevaluering er kaldt øko-formidlingssteder. De er nært beslægtet med de grønne guider. Erfaringerne herfra er, at det at falde til socialt og organisatorisk, f.eks. i et lokalsamfund, tager tid. Samtidig er det helt afgørende for at denne type af projekter lykkes.

Det rette projekt på det rette tidspunkt  

Det rette projekt på det rette tidspunkt er en anden væsentlig faktor i et projekts succes. Både nogle af de kvalitative projektevalueringer og nogle af de tidligere evalueringer kommer ind på dette forhold. Et projekt der tager fat om en problemstilling, som samtidig er på forsiden af aviserne, er et eksempel på god timing. Et projekt der fokuserer på omstilling til økologiske fødevarer, samtidig med at supermarkederne nedsætter priserne på økologiske varer, er et andet eksempel på god timing, hvad enten den nu er tilsigtet eller ej. Nogle gange er god timing et spørgsmål om held, men andre gange handler det også om, at projektmageren og bevillingsgiver har forståelse for, hvad der rør sig lige nu.

Er "det gode projekt" det bedste projekt?  

I det ovenstående er det forsøgt at fremhæve nogle af de ting, som gør, at et projekt gennemføres med succes, dvs. lever op til sin egen formålsbeskrivelse i og med, at budskabet når modtageren. Der er imidlertid to ting, som det er væsentligt at være opmærksom på i denne sammenhæng. For det første, at der nogle gange kommer noget andet ud af et projekt end det planlagte. En væsentlig årsag er, at dynamiske projektmagere tilpasser deres projekter til omstændig-hederne og udvikler sig undervejs i forløbet.

For det andet, er det væsentligt at være opmærksom på, at nogle typer af projekter er betydeligt nemmere at få succes med end andre, uden at de af den grund altid bør foretrækkes. Især ikke hvis deres effekt af anden årsag er mindre vidtrækkende. Såvel i nogle af de større tidligere evaluerede projekter som i nogle af de kvalitative projektevalueringer er der eksempler på, at gennemførelsessuccesen er større i nogle af de projekter, der bygger på en traditionel form for envejskommunikation som f.eks. en bog eller en tv-produktion, end for projekter som f.eks. bygger på en høj grad af beboerinddragelse. Konklusionen er, at der ikke udelukkende fokuseres på de projekter, som har størst chance for succes.

Projekternes formål og indhold  

I det foregående er det diskuteret, hvem det er, der bør modtage bevillingerne fra Den Grønne Fond, samt hvad der kendetegner det vellykkede projekt, projektet hvor formidlingen lykkes. I det følgende vil der blive set nærmere på projekternes formål og indhold. Det er for det første en diskussion af, hvor grønt indholdet i projektet skal være. Denne diskussion ligger i forlængelse af diskussionen af mødet mellem den mørkegrønne projektmager og den lysegrønne målgruppe. I forhold til nogle modtagergrupper skal det grønne indhold måske være så begrænset for at blive modtaget, at der er en fare for at budskabet bliver så begrænset, at det ikke er rimeligt, at Den Grønne Fond lægger navn til det. I forlængelse heraf rejses der et spørgsmål om Den Grønne Fond i højere grad bør stille krav om konkrete miljøforbedringer i de projekter, som de støtter. Kan man forestille sig, at f.eks. diskussioner om det økologiske råderum kan bruges som udgangspunkt for, at projekterne selv stiller sig nogle miljømæssig målsætninger, som de kan lave en efterfølgende selvevaluering i forhold til? Et tredje spørgsmål er en diskussion af om projekterne indholdsmæssigt burde være mere koordinerede og styrede, så Den Grønne Fonds projekter fremstod som et mere samlet fremstød, frem for som nu, hvor det er stort og småt og indholds-mæssigt i øst og vest.

Herefter følger nogle afsnit der forholder sig til nogle af de bevillings-kriterier, som Den Grønne Fond i sin hidtidige praksis har lagt vægt på i forhold til projekternes indhold. Det drejer sig om projekternes integration af sociale og økologiske problemstillinger, det drejer sig om den prioritering Den Grønne Fond har med hensyn til at bevilge penge til anlægsudgifter og til projekter, der tendentielt har et erhvervssigte. Endelig følger en diskussion af, om Den Grønne Fond i højere grad kunne arbejde med projekter, der sigter på at ændre fysiske og sociale strukturer, som lægger væsentlige barrierer for mere bæredygtige livsformer, frem for som nu, hvor det primært er holdningsbearbejdningen, der er udgangspunktet for projekterne.

Hvor grønt skal det være?  

Spørgsmålet om hvor grønt indholdet i projekterne skal være er bl.a. blevet rejst i et af fokusgruppeinterviewene. Ville det f.eks. være fornuftigt, hvis Den Grønne Fond støttede projekter, der opfordrer landmænd til at sprøjte mindre, eller bør Den Grønne Fond kun støtte projekter, der tager det fulde økologiske skridt, og siger stop for sprøjtningen. Tilsvarende omkring projekter i byerne. I en af de tidligere evalueringer er der eksempler på, at Agenda 21-planer bliver defineret som det, beboerne nu kan blive enige om, hvilket i nogle tilfælde kan være meget begrænset.

Spørgsmålet må vedblive med at være en afvejning mellem, på den ene side ønsket om kontakt med den del af befolkningen, som ikke i forvejen er meget optaget af miljøspørgsmål. Over for denne gruppe kan det være nødvendigt at tilpasse budskaberne, så de er mindre vidtgående men dog peger i den rigtige retning. På den anden side er det også vigtigt, at Den Grønne Fond ikke giver penge, og dermed deres grønne stempel, til nogle projekter som miljømæssigt er meget begrænsede. Det kan bidrager til at forfladige, hvad der opfattes som bæredygtigt.

Grøn Information bliver bl.a. i et af fokusgruppeinterviewene fremhævet som nogen, der i deres arbejde ofte skal overveje dette problem. Det hænger sammen med, at Grøn Information af mange bliver positivt fremhævet som et sted, der formår at kommer rimeligt bredt ud i befolkningen med deres informationer. Men spørgsmålet er, om de går for vidt i deres råd og vejledninger, når de f.eks. infor-merer om, hvilke bilmærker inden for forskellige prislag, der er de mest miljørigtige. Bidrager en sådan oplysning til at sige, at det kan være miljømæssigt forsvarligt at køre bil, stik imod hvad alle undersøgelser tyder på?

Grøn Information er formodentlig selv klar over denne problem-stilling og vælger bevidst deres strategi her. Men også for mange andre af Den Grønne Fonds projekter er problemstillingen yderst relevant. Generelt kan man sige, at i nogle tilfælde vil det lille skridt i den rigtige retning også være det første skridt mod en større forandring. I andre tilfælde vil det lille skridt, selv om det måske umiddelbart peger i den rigtige retning, på sigt kunne bidrage til at fasttømre en mere overordnet udvikling, som går i en gal retning. Afvejningen må være at vælge de små skridt, som har et potentiale til at starte en positiv "sneboldeffekt", frem for de små skridt der potentielt kan fastholde en uheldig udvikling.

Konkrete miljøkrav til projekterne  

I et af fokusgruppeinterviewene blev der rejst en diskussion om det var muligt og fornuftigt at prøve at opstille nogle mere konkrete miljømål for projekterne. Den Grønne Fond kunne f.eks. kræve, at projekterne i deres ansøgninger satte sig nogle konkrete miljømål, som projekterne efterfølgende kunne referere til i deres selvevalueringer. Det økologiske råderum, som NOAH har udarbejdet, eller evt. fremtidige råderumsberegninger fra Miljø- og Energiministeriet kunne være referencerammen. Formålet med en sådan miljø-målsætning skulle være, at såvel projektmagerne som Den Grønne Fond blev mere fokuseret på, hvad det er for nogle projekter der faktisk batter noget i forhold til miljøproblemerne. Hvor stor er den faktiske effekt for miljøet f.eks. af, at 7 familier sætter sig sammen og diskuterer, hvordan de kan spare noget mere på vand og strøm?

Problemet ved at gennemføre dette er selvfølgelig, at en lang række af de projekter, som Den Grønne Fond støtter, og fortsat bør støtte, har en miljøeffekt som er så indirekte og diffus, så det ikke på nogen måde er relevant at målfastsætte den i forhold til ressourceparametre. Men måske kan ideen bruges i mere begrænset omfang og i forhold til nogle typer af projekter.

Lad 100 blomster blomstre eller målrettet indsats?  

Det første der falder en i øjnene, når man kigger ned over bunken af projekter, som Den Grønne Fond har støttet er forskelligheden: Der er store og små projekter imellem hinanden, og indholdsmæssigt er det i øst og vest, selv om de alle ligger inden for Fondens lovgrundlag (for en oversigt over projekterne henvises til bilag 5). Den eneste fællesnævner der er, og her er der dog også væsentlige undtagelser, er, at en stor del af projekterne handler om, hvad forbrugerne eller beboerne selv kan gøre for at leve mere bæredygtigt. I den forstand er Den Grønne Fond en væsentlig del af den tendens, der i dag er til at individualisere miljøproblemerne.

Forskelligheden blandt projekterne kan man se som en naturlig følge af den måde Den Grønne Fond har fungeret på. Den Grønne Fond har vurderet de projekter, der er kommet til dem, og har kun i mindre omfang selv meldt ud, hvilke typer af projekter de primært har ønsket at støtte. Man er gået efter "det gode projekt", det som man umid-delbart troede på, og der har kun i mindre omfang været klare afgrænsede kriterier, som kunne have bevirket en ensretning af projekterne, ligesom der ikke skal bruges ansøgningsskema, når man søger Fonden. Det er en bevillingspraksis som passer med sloganet om, at lade 100 blomster blomstre, og støtte de initiativer som folk selv tager. Det skal hertil siges, at der er flere af deltagerne i fokus-gruppeinterviewene, der kommenterer, at Den Grønne Fond har gennemført denne bevillingspraksis på en meget god måde, idet den faktisk har været i stand til at skelne skidt fra kanel. Det synspunkt bliver uddybet i et efterfølgende afsnit.

Spørgsmålet er imidlertid, om det er de 100 blomster eller en mere målrettet indsats, der har den største effekt over for den bredere befolkning. En mere målrettet indsats kan man forestille sig på flere forskellige måder. De grønne guider kan siges at repræsentere en form for målrettet indsats: Her sættes parallelle aktiviteter i gang over hele landet, de enkelte guider får en oplæring, guiderne står i løbende forbindelse med hinanden for at kunne udveksle erfaringer, og det samlede forløb evalueres løbende for at kunne rette processen ind i forhold til de høstede erfaringer.

En anden form for samlet, eller målrettet indsats, er den mere kampagneorienterede, hvor man prøver at opnå en synergieffekt mellem mange enkelt projekter, som har samme overordnede tema. I et af fokusgruppeinterviewene kommer der idéer til sådanne temaer:
Man kunne forestille sig, at man et år siger, at alle projekter skulle handle om Bøf, Bil og Bolig, eller det kunne være transportområdet alene der blev fokuseret på, eller man kunne med udgangspunkt i det økologiske råderum fastsætte nogle overordnede samfundsmæssige miljømål, som projekterne så skulle byde ind på, hvordan man kunne nå.

Sådanne former for målrettede indsatser ville måske kunne nå bredere ud i befolkningen end de nuværende 100 blomster. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken betydning det ville have for græsrodsmiljøet, hvis det fik en sådan form for styring ned over deres arbejde. Ville det faktisk være muligt at få de ønskede projektansøgninger ind, eller ville man få nogle ansøgninger ind, hvor den nye målsætning bare var klistret på det sædvanlige arbejde?

Et andet aspekt er, at en sådan form for mere målrettet indsats ville kræve, at Fonden får en meget mere styrende rolle, end den indtil videre har haft. En sådan styrende funktion har Fonden fået over for de grønne guider, som det også bliver fremhævet i evalueringen af de grønne guider.

I forlængelse af ovenstående diskussion kan man imidlertid spørge, om formålet med Den Grønne Fond er at få størst mulig effekt for pengene, eller om Fonden nærmere har en udviklings- og "grund-forsknings"-funktion, og måske i mindre grad også en funktion som kritisk vagthund i forhold til resten af landets miljøpolitik. I så fald er de 100 blomster formentlig den rigtige politik uanset effekten i den bredere befolkning.

Det sociale og økologien  

Den Grønne Fond siger i sin vejledning, at de prioriterer projekter, som tænker kulturelle og sociale aspekter sammen med løsningen af miljøproblemerne. I de støttede projekter ses der særligt to områder, hvor der er en samtænkning af det sociale og økologien. Det er i forhold til styrkelsen af lokale fællesskaber og ved inddragelsen af ledige i de økologiske projekter.

Det er nok særligt den afgåede formand, der har haft visionen om at bruge de økologiske projekter til at styrke lokalsamfundene. Hun kommenterer selv, at det ikke var så mange af de projekter de har støttet, som decideret slog sig op på, at samarbejde det sociale/kulturelle med økologien. Men hun mener alligevel, at mange af projekterne indirekte har gjort det, netop ved at bidrage til at nogle lokalsamfund har fået en klarere forståelse af sig selv, en identitet og en fællesskabsfølelse.

I forhold til at inddrage ledige i økologiske projekter er det særligt nogle af de store tidligere evaluerede projekter, der har gjort sig erfaringer med dette. Både på Skolen for Økologisk Afsætning og hos Økologiske Igangsættere ser det ud til, at arbejdsmarkedskurser og økologi kan kombineres på en god måde. I både Albertslund Agenda Center og i Miljøbutikken Den Grønne Tråd har man haft positive oplevelser med at have aktiverede tilknyttet til stedet, hvis det vel at mærke har været nogle mennesker, der har haft personligt overskud, kvalifikationer og engagement for sagen. Det hænger ofte også sammen med, om de økologiske projekter opfattes som positive aktiveringssteder af de arbejdsløse, sådan som det f.eks. er beskrevet om den økologiske have i Odder. Omvendt er der også eksempler på mindre positive oplevelser med ledige, som enten ikke selv har valgt aktiveringsformen, eller som måske har haft store personlige problemer eller misbrugsproblemer.

Generelt må man sige, at hvis projektmagerne tænker lediges arbejdskraft og efteruddannelse ind i deres projekter, så er det vigtigt, at de gør sig klart, om de har lyst og evner til at få et ansvar for personer med personlige eller sociale problemer. Ellers er det formodentlig bedre for begge parter, at man gennem visitation og gennem at tiltrække kvalificerede arbejdsløse forsøger at få aktiverede, som kan indgå mere uproblematisk i arbejdet. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at projektmagerne gør sig klart, at man har et ansvar over for de aktiverede, for at de får et fagligt og personligt udbytte af projektet.

Gennem interview med Den Grønne Fonds bestyrelse og gennem den kvalitative analyse af de afviste projekter, træder der nogle rimeligt klare prioriteringer frem omkring Fondens bevillingspraksis. Kriterier som i øvrigt stemmer fint overens med den vejledning, som Fonden hvert år udsender samt med deres lovgrundlag. Ikke desto mindre kan det være rimeligt at se nærmere på, om det er nogle relevante kriterier, som Fonden lægger vægt på.

Et af de kriterier som ser ud til at sortere mange projekter fra er, at Fonden normalt ikke giver støtte til anlægsudgifter. Fondens midler er altså ikke blevet omsat i mursten eller i naturlegepladser. Et af argumenterne for denne prioritering er, at de midler Fonden råder over meget hurtigt ville slippe op, hvis man først åbnede for anlægsudgifter. I de tilfælde hvor Den Grønne Fond har støttet anlægsprojekter, er det projekter som har udmærket sig ved at indeholde en høj grad af formidling eller nyhedsværdi. Der ser umiddelbart ud til at være en del udmærkede projekter, som Den Grønne Fond har afvist på dette grundlag, herunder nogle naturlegepladser. Argumentet for at anlægsudgifterne meget hurtigt ville bruge den samlede bevilling, virker imidlertid fornuftigt.

Et andet kriterium som bliver diskuteret i den kvalitative evaluering af de afviste projekter er projekter med kommercielt sigte. Der peges her på nogle interessante projekter, som dels også bliver afvist i andre støtteordninger, og som dels rummer nogle interessante perspektiver, ved at tilvejebringe nye handlemuligheder for forbrugere. De to konkrete caseprojekter drejer sig om grøn camping og økologisk fast-food. Men der er næppe tvivl om, at der også har været mange andre interessante projekter, som er blevet afvist med henvisning til, at Den Grønne Fond ikke må støtte erhvervsvirksomheder.

Den Grønne Fond oplever selv, at spørgsmålet om hvad der er støtte til erhvervsvirksomheder er en gråzone. Den Grønne Fond har således sendt et brev d. 5/5 1995 til Rigsrevisionen med en notits hvori de præciserer, hvorledes deres hidtidige praksis har været for at bedømme, hvilke projekter der måtte betegnes som erhvervsmæssige og dermed faldt uden for hvad Fonden måtte støtte. I forhold til denne notits er det imidlertid svært at se, at de to omtalte projekter nødvendigvis falder uden for den praksis, som Fonden selv siger, at de har på området.

Dette er måske et af de steder, hvor Den Grønne Fonds bevillings-praksis ikke er helt gennemsigtig. Som der vendes tilbage til senere, hænger spørgsmålet om gennemsigtighed også sammen med, at Fonden tør tage nogle individuelle skøn i forhold til projekterne, hvilket generelt kan opfattes positivt.

Projekter der arbejder mod at ændre strukturer  

Når der ovenfor bliver lagt vægt på to projekter, der sigter på at tilvejebringe nogle nye handlemuligheder for forbrugerne, er det fordi, der her er tale om projekter, der har en lidt anden tilgang til det at ændre folks livsstil, end hovedparten af de projekter som Den Grønne Fond har støttet. Hovedparten af de støttede projekter handler om at give befolkningen viden eller lyst til at leve mere bæredygtigt. Et mindst lige så vigtigt aspekt af at ændre befolkningens livsstil er imidlertid at give befolkningen bedre muligheder for at leve mere bæredygtigt.

Mere generelt handler spørgsmålet om i hvilket omfang Den Grønne Fond kan og skal støtte projekter, der arbejder på at ændre nogle af de strukturer, som lægger rammerne for befolkningens livsstil.

Spørgsmålet er bl.a. blevet rejst i de gennemførte fokusgruppe-interview. Her var det generelle synspunkt, at formålet for Den Grønne Fond er, og fortsat bør være, det folkeoplysende. Ikke fordi det måske umiddelbart er det folkeoplysende, der har den største betydning for befolkningens livsstil, men bl.a. fordi lovindgreb, afgiftsstrukturer osv. kun kan gennemføres, hvis befolkningen generelt er positivt indstillet over for miljøpolitikken. Og fordi der i øvrigt ikke er nogle andre steder, hvorfra dette perspektiv prioriteres.

Spørgsmålet er imidlertid, om denne prioritering efterlader et finansieringshul som f.eks. den type projekter, der arbejder med at etablere nye valgmuligheder for forbrugerne, falder ned i. Det er ikke altid nok at motivere forbrugerne til at handle økologisk eller bæredygtigt, hvis de reelle muligheder for at gøre det ikke er tilstede. Det kan derfor være relevant at fokusere på projekter, der skal bidrage til at skabe nye handlemuligheder. Denne type af projekter vil imidlertid ofte være projekter, som har et kommercielt sigte.

Den Grønne Fonds rolle og funktion  

I et foregående kapitel er der givet en karakteristik af Den Grønne Fonds bestyrelse og sekretariat. I det følgende vil den måde som Den Grønne Fonds bestyrelse og sekretariat har fungeret på blive diskuteret ud fra forskellige temaer. Et væsentligt karakteristika ved den første bestyrelse for Den Grønne Fond var, at den havde en stor "insider"- viden i forhold til de projektansøgere, Fonden har støttet. De problemer og potentialer dette har givet, vil blive taget op som det første tema. Autonomi er et ord, der kan karakterisere den måde, som Den Grønne Fond har delt sine penge ud på. I et af de gennemførte fokusgruppeinterview er denne autonomi blevet sammenholdt med spørgsmålet om gennemsigtigheden af Den Grønne Fonds bevillings-struktur. Dette vil blive diskuteret som det andet tema. I forlængelse heraf vil Fondens evalueringspraksis, og i det hele taget kontrollen med projekterne, blive diskuteret, ligesom Fondens rolle i forhold til projekterne vil blive berørt: Har Fondens rolle primært været som kassebestyrer, eller har den også været aktivt opsøgende i forhold til projekterne? Herefter følger en diskussion om Fondens PR-strategi. Er Den Grønne Fond kendt nok blandt almindelige danskere, og skal den være det? Endelig vil der afslutningsvis blive rejst en diskussion af, hvilken rolle Den Grønne Fond har fået på den danske miljøscene i de forløbne år.

"Insider"-bestyrelse: Fordele og ulemper  

I de gennemførte interview med bestyrelsesmedlemmer, samt fra det øvrige materiale i denne evaluering, fremtræder der et billede af, at den første bestyrelse for Den Grønne Fond, og her særligt Elsebeth Gerner Nielsen og Laue Traberg Smidt, har haft et stort kendskab til det miljø, som de har støttet. Den afgåede formand siger selv, at hun på et tidspunkt indirekte blev kritiseret for at have for stort kendskab til det område de støttede ­ faktisk fik de ikke mange ansøgninger, som hun ikke på en eller anden måde kendte til på forhånd, ved at have set noget af projektet eller læst om det. Omvendt var der også nogle, der kritiserede hende for - dengang hun blev formand for "Vor fælles Fremtid" ­ kampagnen - at hun netop ikke vidste noget som helst om miljø. Selv har hun været meget glad for at have det store kendskab til det miljø, som Den Grønne Fond har støttet, det har gjort, at hun følte sig tryg ved deres bevillinger. Også Laue Traberg Smidt oplever, at den føling som de har haft med området var helt nødvendig, hvis man skulle træffe de rigtige beslutninger. Elise Pedersen som ikke havde det samme store kendskab til miljøet før hun startede i bestyrelsen, fremhæver, at det har været en stor styrke for deres arbejde, at både Elsebeth Gerner Nielsen og Laue Traberg Smidt har haft dette forkendskab til miljøet.

En af de problemstillinger som uværgeligt opstår, når man har en bestyrelse med et stor "insider"­kendskab til det område de støtter, er, at bestyrelsesmedlemmerne i nogle sager vil være inhabile, fordi de som privatpersoner er for tæt på nogle af projektansøgerne. I sådanne tilfælde har bestyrelsen haft en procedure, hvor den pågældende gik uden for døren, mens sagen blev behandlet.
I en enkelt sag var problemstillingen imidlertid mere kompleks. Et af bestyrelsesmedlemmerne, Laue Traberg Smidt, var direkte involveret i ansøgningen, hvorfor han gik uden for døren under behandlingen af sagen. Resten af bestyrelsen var enig om, at projektet under alle omstændigheder var så godt, at det eneste problem var, at et bestyrelsesmedlem var direkte involveret i det. De besluttede derfor at give bevillingen til projektet. Efterfølgende kom det frem i pressen, at der i det pågældende projekt var den yderligere problemstilling, at en del af arbejdets udførelse blev givet til et firma, som Laue Traberg Smidt havde nære familiemæssige relationer til. Resten af bestyrelsen blev meget overraskede over dette forhold. Problemstillingen handlede hovedsageligt om, at bestyrelsen ikke var blevet gjort opmærksom på den familiemæssige relation, før de traf deres beslutning, og f.eks. havde haft mulighed for at kræve, at der blev indhentet tilbud fra andre firmaer. Der er imidlertid ingen der anfægter projektets kvalitet, eller det som Laue Traberg Smidt selv fremhæver, nemlig at prisen for det udførte arbejde var ret lav, måske netop på grund af de familliemæssige relationer. Laue Traberg Smidt trak sig ud af bestyrelsens arbejde som følge af denne sag.

Alle ser ud til at beklage, at Laue Traberg Smidt således stoppede sit arbejde i bestyrelsen, idet det ellers havde været et meget vel-fungerende samarbejde frem til da. Den tidligere formand mener imidlertid ikke, at der kunne være nogen anden udgang på sagen. Laue Traberg Smidt selv ser ud til at mene, at det var en storm i et glas vand. På baggrund af denne sag blev proceduren i bestyrelsen for, hvordan man behandler sager om inhabilitet, strammet op.

Efter Laue Traberg Smidts udtræden af bestyrelsen blev Henrik Høegh udpeget som nyt bestyrelsesmedlem. Med denne udpegning var der lagt op til en lidt anden form for bestyrelse, idet Henrik Høegh er aktiv i De Danske Landboforeninger og dermed kommer med en "insider"-viden fra noget, man måske kunne kalde fjendens lejr. Selv oplevede Henrik Høegh det som en spændende udfordring at komme med i bestyrelsen, og han opfattede det som en invitation til, at man også gerne ville have nye aktører fra landbrugssiden i spil og etablere samarbejder mellem landbruget og de grønne græsrødder. Da Miljøministeren et halvt år senere udpegede en ny bestyrelse, var Henrik Høegh imidlertid ikke længere med, og det kan han ikke lade være med at opfatte som et signal om, at man alligevel ikke ville have dette samarbejde.

Den nuværende bestyrelse består af Elise Pedersen som efterhånden må siges at have oparbejdet et godt kendskab til det miljø som Fonden støtter, og to nye medlemmer, Lone Loklindt og Ole Albæk, der ingen forkendskab har til miljøområdet. Men begge har almindelig politisk erfaring og erfaring med projekter og formidling. Den nuværende bestyrelse kan således ikke længere siges at have hverken den styrke som den meget store føling med miljøet giver, eller de problemer som det kan give i forhold til inhabilitet.

Autonomi ­ gennemsigtighed  

En af følgerne af at bestyrelsen har haft en stor føling med det område de har støttet er, at de i deres bevillingspraksis har kunnet trække på deres fornemmelse for, hvilke projekter der var gode, og hvilke der ikke var. Hvilket i mange tilfælde har handlet om, hvorvidt de havde tiltro til den pågældende projektmager. Det betyder også, at der ikke findes en helt færdig skabelon for, hvordan et projekt skal se ud for at få bevilling fra Den Grønne Fond.

Denne problemstilling blev rejst i et af de gennemførte fokusgruppeinterview som en diskussion om autonomi og gennemsigtighed. I forhold til autonomi menes der her, at fondens bestyrelse indenfor sit lovgrundlag rimeligt uafhængigt af andre interesser kan træffe sine beslutninger. Heroverfor står, at disse beslutninger ikke altid vil fremstå lige gennemsigtige for den udenforstående.

I forhold til denne diskussion blev det på den ene side fremført, at Den Grønne Fond havde haft en utrolig god føling med området, og derfor havde kunnet lægge en god linie i deres bevillinger. På den anden side blev det fra ansøgerside fremhævet, at det nogle gange virkede tilfældigt, hvilke projekter der fik bevilling, og hvilke der fik afslag. Det ville være mere rimeligt, hvis det var nogle helt faste og objektive kriterier, man brugte ved tildelingen. Herover for blev der fra forskerside sagt, at hvis man har sådanne faste og objektive kriterier, får man de forventelige ansøgninger og mister måske noget af iderigdommen og autensiteten i ansøgningerne.

Den Grønne Fonds bestyrelse oplever selv, at det ikke har været, svært at afgøre om et projekt har skullet have bevilling eller ej. Også det at bestyrelsen har været rimelig enig, bevidner at der ikke er tale om vilkårlighed i tildelingen. Fra den kvantitative projektevaluering og fra den kvalitative evaluering af de afviste projekter tegner der sig også et klart billede af, at Den Grønne Fond har fulgt de bevillings-kriterier, som de beskriver bl.a. i deres vejledning. Det gælder f.eks. ved, at projekter med formidling bliver prioriteret højt, at projekter til mursten normalt bliver afvist, at projekter der kan betegnes som erhvervsaktiviteter, normalt bliver afvist, at projekter som har samarbejdspartnere bliver prioriteret højere osv.

Det er imidlertid kriterier som har en kraftig fortolkningsmæssig elastik, og det er altså inden for denne elastik, at Den Grønne Fonds bestyrelse har brugt deres forkendskab til området til individuelt at bedømme de enkelte projekter.

En af de oplagte farer ved denne form for bevillingspraksis er, at ansøgerskaren bliver for snæver, fordi man holder sig til dem, man kender i forvejen. Hertil kan man på den ene side sige, at Den Grønne Fond gør noget for at lære de personer at kende, som de ikke kender i forvejen. På den anden side peger denne evaluering på, at det faktisk er et problem, at det er en mindre forholdsvis snæver kreds af ansøgere, der får bevillingerne fra Den Grønne Fond.

En sidste iagttagelse som det kan være relevant at tage med i denne diskussion, hænger sammen med den måde Den Grønne Fonds bestyrelse er udpeget på. Bestyrelsesmedlemmer sidder der som enkeltpersoner og ikke for at varetage forskellige former for interesser. Dette aspekt er med til at lægge rammerne for, at bestyrelsen har kunnet fungere på den måde, som den har. Alternativet ville let kunne blive, at bestyrelsesarbejdet og tildelingskriterierne bliver en blanding af interessekamp og formalisme.

Den Grønne Fonds evalueringspraksis og øvrige kontrol

Den Grønne Fond har som sagt systematisk stillet krav om, at projekter der er på over ca. 1 million skal evalueres efter en årrække. Bestyrelsen giver også udtryk for, at kontrollen med projekterne i øvrigt er blevet strammet i løbet af perioden. Man har f.eks. indført stikprøvekontrol på nogle af de større bevillingsmodtageres bevillingsadministration. Stramningerne er blevet gennemført dels på baggrund af den kritik der i 1997 var i pressen af de grønne tilskudsordninger, og dels i forlængelse af at Finansministeriet i 1996 udsendte rapporten "Administration af tilskudsordninger", hvori kravene til de administrative procedurer på nogle punkter blev strammet. Det var især Elsebeth Gerner Nielsen, der var drivkraften bag evalueringerne og stramningerne af kravene til projekterne. Hun har følt, at det var vigtigt, at der var helt tjek på bevillingerne. Herover for står Laue Traberg Smidt som mener, der har været for meget fokus på kontrollen. Han er bange for, at kravene om regnskabsaflæggelse har skræmt nogle af de mindre ansøgere væk. Han mener, man har været for tilbageholdende med at give nogle af de større projekter et rimeligt overhead til rejser, uforudsete udgifter osv. Endelig mener han, at de gennemførte evalueringer stort set har bekræftet det, man godt vidste i forvejen, og i den forstand har været spild af penge.

Diskussionen handler altså om, at der på den ene side skal være styr på hvad Fondens penge bliver brugt til. På den anden side skal de kontrolforanstaltninger, man laver, ikke sluge for stor en del af de samlede bevillinger på bekostning af projekterne, og de skal heller ikke gøre det unødigt besværligt for bevillingsmodtagerne.

I et af fokusgruppeinterviewene blev der rejst en diskussion af, om ikke de mindre projekter kan slippe for noget af arbejdet med regnskabsaflæggelsen. Der var et konkret forslag om, at projekter under 10.000 ­ 20.000 kr., frem for at fremsende kopi af samtlige bilag osv., kunne sende en serie billeder af det gennemførte projekt. Særligt i de tilfælde hvor der er tale om forskud, og hvor renteindtægterne, der som regel er meget små beløb skal tilbagebetales til Den Grønne Fond, virker det unødigt omstændigt. Spørgsmålet er, om Den Grønne Fond vil kunne overbevise Rigsrevisionen om, at disse regler skal laves om.

Spørgsmålet om Den Grønne Fonds evalueringspraksis er fornuftig, må ses som en afvejning af på den ene side, hvad der kommer ud af den, samt på den anden side hvad der bliver brugt af midler på den. For det første må man sige, at de par procent af den samlede bevilling som Den Grønne Fond bruger på at gennemføre eksterne evalueringer ikke er noget voldsomt stort beløb. Hvilken procentsats af Den Grønne Fonds samlede bevilling, det er rimeligt at sætte af til evalueringer, vil ikke blive diskuteret nærmere her. Men i det følgende vil der blive set på, hvad der er kommet ud af de penge, som Den Grønne Fond hidtil har brugt på evalueringer, og om disse evalueringer kunne være gennemført på en mere hensigtsmæssig måde.

Der kan være to hovedtyper af formål med en evaluering. På den ene side kan evalueringens formål være, at bevillingsgiver får en tilbagemelding om det støttede projekt fortsat er støtteværdigt, og på den anden side kan evalueringen fungere som et internt arbejds-redskab for projektet i deres videre arbejde. Den første type af evalueringer har kontrol som hovedsigte, og den anden type af evalueringer har læring som hovedsigte. Ligesom det er kendt fra eksamenssituationer, så skal man være opmærksom på, at ønsket om kontrol og ønsket om læring godt kan komme til at stå i vejen for hinanden. De evalueringer som Den Grønne Fond har givet bevilling til har alle haft både til formål at kontrollere projekterne og at bibringe projekterne et internt arbejdsredskab.

I forhold til spørgsmålet om kontrollen med projekterne så har et af de tidligere bestyrelsesmedlemmer fra Den Grønne Fond udtalt, at der ikke var nogle af de udarbejdede evalueringer, der kom frem med noget om projekterne, Den Grønne Fond ikke godt selv vidste i forvejen. Denne udtalelse bliver dog modereret noget af andre dele af bestyrelsen og administrationen. Da Den Grønne Fond har en ret stor kontakt med den projektverden, som de støtter, så kan det være relevant at overveje, om ikke kontrolelementet i evalueringerne bør nedtones til fordel for læringselementet. Et andet aspekt af kontrollen kan dog være, at Den Grønne Fond har brug for legitimitet udadtil, f.eks. over for pressen, i forhold til de projekter de støtter, og i den forstand kan det måske være nødvendigt med kontrolelementet af evalueringerne.

I forbindelse med nærværende evaluering er der gennemført telefoninterview med to tidligere evaluerede projekter (Grøn Information og Grønne Familier). Herudover har der tidligere været kontakt til to andre af de tidligere evaluerede projekter, som undertegnede selv har evalueret (Skolen for Økologisk Afsætning og Agenda Center Albertslund). Det generelle indtryk fra disse fire projekter er, at de mener, at de kan bruge de udførte evalueringer i deres videre arbejde.

Særligt Grøn Information er meget positiv i deres vurdering af det at blive evalueret. Deres evaluering blev gennemført efter de havde eksisteret i ca. 2_ år, og det var på et tidspunkt, hvor de havde brug for at få af vide, om det var den rigtige vej, de havde valgt at gå. Selv om de ikke var enig i alle detaljerne i rapporten, har de i høj grad kunnet bruge den i deres videre arbejde, og de syntes de havde et godt samarbejde med evaluatorerne. De er endvidere meget indstillet på at skulle evalueres igen om et par år, hvis ellers Den Grønne Fond vil betale for det. I Grønne Familier giver de udtryk for, at evalu-eringen kom til at skubbe på og fremskynde nogle interne processer, som allerede var i gang, ligesom de mener, at det er relevant, at der kommer nogle udefra og kigger på projektet med andre øjne.

Ved en gennemlæsning af de tidligere evalueringer må man sige, at der er en noget svingede kvalitet i rapporterne, hvad Den Grønne Fond også selv kommenterer. Kvaliteten skal imidlertid sammen-holdes med de budgetter, der har været for arbejdet. Ligesom det for nogle af de projekter som Den Grønne Fond har støttet gælder, at der er brug for en vis professionalisme i arbejdet, og, at man derfor må have nogle bevillinger, der giver mulighed for professionelt arbejde. Dette gælder også, og måske i endnu højere grad, for et evaluerings-projekt. I nogle af de tidligere evalueringer har projektet søgt penge andre steder fra til at supplere bevillingen fra Den Grønne Fond, men i andre tilfælde er evalueringen gennemført for et så begrænset beløb som 50.000 kr. i konsulenttimer, svarende til godt 2 ugers arbejde, hvilket er helt urealistisk. Konsekvensen er da også, at mange af evalueringerne er gennemført af personer, som ikke er tvunget til at tage konsulenttakster, det vil f.eks. sige studerende, løstansatte og personer uden institutionstilknytning. Det skal hertil bemærkes, at det også for universitetsansatte efterhånden forlanges, at man tager konsulenttakster for sådant arbejde. Det er spørgsmålet, om ikke Den Grønne Fond fik mere for deres penge ved at øge bevillingerne til de enkelte evalueringer, og så til gengæld gennemføre et færre antal evalueringer. Dette gælder måske i særlig grad, hvis evaluerings-rapporterne skal kunne bruges som legitimitet udadtil.

I forhold til kontrollen med de øvrige projekter som Den Grønne Fond har støttet, så er det generelle billede fra denne evaluering, at projekterne kører godt, og at Den Grønne Fond har styr nok på dem. I et enkelte tilfælde virker det nærmest, som om Den Grønne Fond har været lige lovlig hård ved et projekt, som har brugt midlerne på en anden måde end den tilsigtede. I den kvantitative aktørundersøgelse og i et af fokusgruppeinterviewene er der dog enkelte, der stiller spørgsmålstegn ved, om Den Grønne Fond har nok kontrol med projekterne. Dette kan bunde i enkeltstående oplevelser af uheldige projekter, eller det kan bunde i den tidligere omtalte kritik i pressen, som Den Grønne Fond på et tidspunkt var udsat for. Disse eksempler viser dermed også, at Den Grønne Fond er sårbar over for enkelt-stående uheldige projekter, eller en presse som griber en på over-fladen god historie. Dermed er Den Grønne Fond måske også nød til at have en rimelig hårdhændet kontrol med deres projekter.

Kassebestyrer eller aktivt opsøgende  

Hovedparten af de projekter Den Grønne Fond har støttet, er projekter, som uopfordret er kommet til Den Grønne Fond, og som Fonden har valgt at give bevilling til. I den forstand har Den Grønne Fonds bestyrelse fungeret som kassebestyrere. Det er imidlertid også kendetegnede for Fondens arbejde, at der har været nogle ideer og visioner om, hvad man ville med dette område. Dette er bl.a. kommet til udtryk gennem de konferencer og konkurrencer, som Den Grønne Fond har holdt i de forløbne fire år, ligesom det kommer til udtryk, ved at Fondens bestyrelse har taget rundt i miljøerne og holdt oplæg om, hvad man gerne ville støtte for nogle projekter.

I evalueringen af de grønne guider beskrives det, hvordan Den Grønne Fond i forhold til denne ordning i højere grad er blevet arbejdsgiver, og har fået et ledelsesansvar, som de ikke har haft i deres øvrige administration. Det beskrives også her, at Den Grønne Fond har påtaget sig dette ansvar på en kvalificeret måde.

Nogle af de fremtidige strategier som diskuteres i nærværende rapport vil kræve, at Den Grønne Fond, også i forhold til de øvrige projekter, i højere grad påtog sig denne rolle. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at Fonden formodentlig kun kan gøre dette, hvis de samtidig lægger en større arbejdsindsats i administrationen og bestyrelsesarbejdet, hvilket vil betyde, at en større del af den samlede bevilling til Den Grønne Fond vil gå til dette arbejde.

Den Grønne Fonds PR-strategi  

I den kvantitative aktørundersøgelse er der en rimelig positiv vurdering af Den Grønne Fond. Der er imidlertid et punkt, hvor holdningerne er mere delte, og det er spørgsmålet, om Den Grønne Fond er god til at markere sig offentligt. Hvis man ser nærmere på, hvordan de forskellige typer af aktører har svaret på dette spørgsmål, er der nogle forholdsvis markante forskelle. Blandt miljøjournalister og blandt organisationsrepræsentanter m.m. er det godt halvdelen, der er enige eller helt enige i, at Den Grønne Fond er god til at markere sig offentligt. Blandt de ansatte i den offentlige forvaltning er det to tredjedele, der er enige i dette udsagn, mens det blandt miljøforskerne der indgår i undersøgelsen, er under en tredjedel, der er enige i, at Den Grønne Fond er god til at markere sig offentligt. Over halvdelen af miljøforskerne udtrykker, at de er uenige eller helt uenige i, at Den Grønne Fond er god til at markere sig offentligt.

I fokusgruppeinterviewene bliver denne problemstilling uddybet og diskuteret blandt andet af de deltagende miljøforskere. Der ser ud til at være udbredt enighed om, at Den Grønne Fonds PR-arbejde med pressemeddelelser, fyraftensmøder, udgivelse af årsberetningen og hjemmesiden er god. En af deltagerne udtrykker endda, at deres årsberetninger er forbilledlige. Men samtidig er der også enighed om, at Den Grønne Fond ikke er særligt kendt blandt almindelige borgere. Spørgsmålet er derfor for det første, hvem er det relevant for, og for det andet, hvordan man bedst udbreder kendskabet til Den Grønne Fond.

Hvem er det, der skal kende til eksistensen af Den Grønne Fond? Her er det vigtigt at være opmærksom på, at en stor del af Den Grønne Fonds projekter gerne skal nå rimeligt bredt ud i befolkningen, men at det ikke nødvendigvis behøver at betyde, at de mennesker som bliver påvirket af disse projekter, eller deltager i dem, skal kende noget til Den Grønne Fond. Det er derimod vigtigt, at alle de mennesker, som har ideer til projekter, der kan støttes af Den Grønne Fond, har kendskab til Fonden eller let kan få det. Herudover kan man mene, at det ud fra et demokratisk synspunkt er vigtigt, at vi alle har mulighed for at vide, hvad Den Grønne Fonds penge bliver brugt til. Den store åbenhed Den Grønne Fond har om sine bevillinger gennem årsbe-retninger m.m., giver i princippet alle denne mulighed.

Det andet spørgsmål er, hvordan man bedst spreder informationen til de potentielle ansøgere. I det ene fokusgruppeinterview bliver det sagt, at den måde man får information ud til potentielle ansøgere ikke er ved at gå ud med en bred oplysningskampagne, men derimod ved at bruge en såkaldt ambassadørstrategi hvor man gennem mange forskellige former for netværk, som har en bred forgrening, søger for, at der er kendskab til muligheden for at søge Den Grønne Fond. Her nævnes det fra kommunal side, at det blandt andet er relevant at opfordre alle de kommunale Agenda-21 medarbejdere til at formidle viden om Den Grønne Fond direkte til de borgere i kommunen, der kunne være interesserede i at starte projekter. Det er åbenlyst, at Den Grønne Fond inden for den grønne græsrodsverden er godt kendt. Det er kendt blandt andre græsrødder og i andre typer af organisationer, at Fonden skal forsøge at komme ud. Hertil må man tilføje, at dette er en strategi, som Den Grønne Fond også har benyttet sig af tidligere, og som man må anbefale Fonden fortsat at forfølge.

I et af fokusgruppeinterviewene bliver det kommenteret, at den strategi som Den Grønne Fond havde i starten, hvor projekterne skulle "reklamere" for Den Grønne Fond, kunne være problematisk for projekterne. I det andet fokusgruppeinterview bliver der sagt, at det i starten virkede som om projekterne blev valgt ud fra, om de var gode til at profilere Den Grønne Fond. Heri ligger der altså en anbefaling om, at det ikke er gennem projekterne, at Den Grønne Fond hovedsageligt skal søge at gøre opmærksom på sig selv.

Fondens rolle og placering på den danske miljøscene  

I den kvantitative aktørundersøgelse er væsentlige aktører inden for det område, som Den Grønne Fond støtter, blevet bedt om at forholde sig til, om Den Grønne Fond er en væsentlig aktør på miljøområdet. 63% af de adspurgte erklærer sig enig eller helt enig i dette. Her er det særligt personer fra organisationer og fra energimiljørådet, som erklærer sig enige i udsagnet, kun 15% i denne gruppe er uenige i udsagnet, mens mere end tre fjerdedele er enig eller helt enig i, at Fonden er en væsentlig aktør. Når det særligt er folk fra bl.a. organisationsverdenen, der giver udtryk for, at Fonden er en væsentlig aktør, så skal dette ses i sammenhæng med, at det også er denne gruppe af personer, der giver udtryk for at have det største kendskab til Fonden. Herunder siger 41% i denne gruppe, at de kender Den Grønne Fond fra direkte samarbejde med den. Dette indikerer altså, at det er denne gruppe af aktører, som har størst fælles arbejdsområde med Den Grønne Fond.

I det foregående kapitel er der yderligere refereret fra denne undersøgelse. Det billede der samlet tegner sig er, at Den Grønne Fond har udfyldt deres funktion inden for det danske miljøområde på en god måde.

Spørgsmålet er så, hvad det er, der er eller bør være Den Grønne Fonds funktion eller rolle på den danske miljøscene. I en ind-kredsning af dette spørgsmål er det i fokusgruppeinterviewene blevet diskuteret, hvad det er, der fører til livsstilsændringer i en mere bæredygtig retning. Der var på den ene side mange der mente, at det er skatte- og afgiftspolitikken eller udbygningen af infrastrukturen m.m., som har den væsentligste betydning for danskernes livsstil. På den anden side blev det fremført, at det netop er nødvendigt, at en stor del af befolkning er positivt stemt over for, og har forståelse for, miljøproblemerne for at få gennemført en sådan politik. Et argument som den tidligere formand for Den Grønne Fond, Elsebeth Gerner Nielsen også selv har formuleret [8].

Med denne formulering lægges der op til, at hovedformålet for Den Grønne Fond er at de projekter den støtter, kommer ud til så mange mennesker som muligt og får dem til at tænke og handle så miljømæssigt fornuftigt som muligt. Men i fokusgruppeinterview og i nogle af de andre interview bliver der imidlertid også lagt op til, at Den Grønne Fonds rolle har været, og fortsat bør være, en lidt anden ­ nemlig en idéudviklingsfond eller en "grundforskningsfond" i den forstand, at man støtter nogle ting selvom man måske ikke ved, om det lige er den type af projekt, som har den største effekt.

En tredje rolle eller funktion som der også bliver talt om i et af fokusgruppeinterviewene, er, om Den Grønne Fond har haft, eller burde have haft, rollen som den der støtter projekter som udfordrer, og måske problematiserer, den øvrige offentlige miljøpolitik. I det omfang man mener, at Den Grønne Fond skal have denne rolle, kan man diskutere, om det er fornuftigt, at Den Grønne Fond er placeret i Miljøstyrelsen, eller om den skulle være placeret mere uafhængigt af centrummet for den offentlige miljøforvaltning.

Et sidste aspekt af Den Grønne Fonds rolle og placering på den danske miljøscene, som blev rejst i et af fokusgruppeinterviewene, handler om sammenhængen med resten af miljøpolitikken. Hvis Den Grønne Fonds rolle er at stille spørgsmål til resten af den danske miljøpolitik, så er sammenhængen rimelig klar. Men hvis Den Grønne Fonds rolle nærmere er at være den, der tager sig af den del af den offentlige miljøpolitik, der retter sig mod holdningsændringer i befolkningen, så er det måske rimeligt med en større grad af koordinering mellem Den Grønne Fond og resten af den danske miljøpolitik. I et af fokusgruppeinterviewene blev det foreslået, at man kunne have en form for Grønt Råd, i stil med Energimiljørådet eller Transportrådet, som et bredere forum end det der i dag er Den Grønne Fonds bestyrelse. I Den Grønne Fonds bestyrelse gives der udtryk for, at det at Den Grønne Fonds bestyrelsesmedlemmer er en del af det øvrige politiske system i sig selv sikrer denne koordinering. Samtidig kan man også være bekymret for, at et sådant Grønt Råd ville betyde en ændring af Den Grønne Fonds funktion i retning af, at være mere fokuseret på interessevaretagelse, sådan som det er skitseret tidligere under afsnittet "Autonomi ­ gennemsigtighed".

Fremtidens perspektiv for Den Grønne Fond  

I forhold til fremtidsperspektivet for Den Grønne Fond kan man generelt på den ene side sige, at Fonden jo endnu ikke har overflødiggjort sig selv, og at der derfor i høj grad fortsat er brug for den. På den anden side kan man sige, at støtteordninger vel nærmest pr. definition er nogle der kører over en årrække, for så at blive afviklet, videreudviklet eller erstattet af noget helt andet. Hvad der kommer til at ske med Den Grønne Fond er i sidste ende et politisk spørgsmål. Men med udgangspunkt i denne evaluering kan man konkludere, at Den Grønne Fond har fungeret godt de første fire år, og at det fortsat er relevant at støtte den slags aktiviteter, som Den Grønne Fond har støttet.

Der er imidlertid sket nogle forandringer omkring Den Grønne Fond, som gør det relevant at overveje, hvordan Fonden skal organiseres i fremtiden. En af forandringerne er, at Den Grønne Jobpulje er kommet til, og er lagt i Det Grønne Sekretariat sammen med Den Grønne Fond. Formålet med Den Grønne Jobpulje er at give penge til miljøprojekter, som har et beskæftigelsesperspektiv, og som på sigt har mulighed for at blive økonomisk selvkørende. I sekretariatet er der en opfattelse af, at der kan komme et godt samspil mellem de to ordninger på den måde, at nogle af Den Grønne Fonds gamle "kunder" dukker op med ansøgninger til Den Grønne Jobpulje, og herigennem er på vej mod at skabe en mere varig finansieringsform. Et andet interessant aspekt af Den Grønne Jobpulje er, at den måske kan overtage nogle af de projekter, som Den Grønne Fond har måtte afvise, fordi de har været for tæt på at have et erhvervsmæssigt sigte. Der er imidlertid også et af de gamle bestyrelsesmedlemmer, der giver udtryk for, at det er et ulykkeligt ægteskab, der er kommet mellem Den Grønne Jobpulje og Den Grønne Fond. Argumentet er, at livsstilsændringer og beskæftigelsesprojekter ikke skal blandes sammen, bl.a. fordi den type projektmagere der er brug for til at bære livsstilsprojekterne igennem typisk ikke er de arbejdsløse akademikere, som beskæftigelsesprojekterne ofte rekrutterer. Groft sagt er den arbejdsløse akademiker en, der har en stor faglig indsigt og viden, men sjældnere en udadvendt karismatisk personlighed.

Forholdet mellem Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje bør inddrages i en fremtidig evaluering af Den Grønne Jobpulje. Herunder bør inddrages spørgsmålet om, hvad det betyder for Det Grønne Sekretariat at have to forskellige bestyrelser samt en styrelse som arbejdsgivere.

Et andet forhold der er ændret omkring Den Grønne Fond er, at der er kommet en ny bestyrelse for Fonden. Dermed kan man også sige, at nogle af de ting, der er beskrevet omkring Den Grønne Fonds bestyrelse og bevillingspraksis uvægerligt vil blive anderledes i fremtiden. De fordele og ulemper som er beskrevet i det foregående ved at have en bestyrelse, som har et meget stort kendskab til det område som de støtter, vil den nye bestyrelse ikke have.

I de par måneder den nye bestyrelse har virket, er der på den ene side tegn på, at den nye bestyrelse vil følge den linie, som den første bestyrelse har lagt, men der er også tegn på mindre justeringer. I et interview med bestyrelse og administration for Den Grønne Fond siger de selv, at der i fremtiden måske vil være flere penge til udredningsprojekter og til projekter, der går godt ind i den kommunale verden, ligesom de to nye bestyrelsesmedlemmer begge giver udtryk for, at de ikke vil have berøringsangst over for de mere erhvervsrettede projekter, selv om det selvfølgelig stadig står i deres grundlag, at de ikke direkte må støtte erhvervsvirksomheder. Det at Den Grønne Fond har fået en ny bestyrelse, kan man på den ene side håbe vil betyde, at den linie som den gamle bestyrelse har lagt, vil blive fastholdt, men med en mere kritisk opmærksomhed over for hvornår projekterne har tilstrækkeligt fat i den mere almindelige del af den danske befolkning. På den anden side kan man frygte, at Den Grønne Fond vil være mindre synlig og markant i fremtiden, da det vil være svært at leve op til den foregående bestyrelses, og herunder den foregående formands personlige engagement og energi i Fondens virke.

Afslutningsvis kan man i forhold til Den Grønne Fonds fremtid sige, at der er nogle af de interviewede fra Den Grønne Fond som siger, at der er mulighed for, at de fremtidige bevillinger til Fonden vil blive kraftigt beskåret. I forhold til denne evaluering er der ikke noget grundlag for at beskære bevillingen til Den Grønne Fond. Men i givet fald er det relevant at overveje hvilke dele at Den Grønne Fonds virksomhed, det er væsentligst at fastholde.

[7] Keld Hansen: Myten om det grønne tag-selv bord. Teknologidebat 2/97 [Tilbage i tekst]

[8] Elsebeth Gerner Nielsen: "Det økologiske spillerum". Kronik i Politikken 19/9 1995. [Tilbage i tekst]

Evalueringens resultater

Evalueringen af Den Grønne Fond
Det fremtidige virke for Den Grønne Fond
Anbefalinger til Den Grønne Fond
Anbefalinger om Den Grønne Fond

Evalueringen af Den Grønne Fond  

Hovedformålet for denne evaluering har været at vurdere om Den Grønne Fond har levet op til sit formål med at støtte initiativer der kan engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. Konklusionen på evalueringen i forhold til dette afgørende spørgsmål er, at såvel bestyrelsen som administrationen for Den Grønne Fond har udfyldt formålet på en relevant og god måde og med et godt indbyrdes samspil.

I forhold til sekretariatet udtrykker hovedparten af såvel de ansøgere, der har fået tilsagn, som de der har fået afslag, tilfredshed med sagsbehandling i Den Grønne Fond. Ansøgerne giver udtryk for, at sekretariatet har en smidig og ubureaukratisk sagsbehandling. Det er endvidere et generelt indtryk fra evalueringen, at sekretariatet har styr på tingene, og at de har et godt kendskab til, og en nær kontakt med, den projektverden de støtter.

For så vidt angår bestyrelsen for Den Grønne Fond kan det ligeledes konkluderes, at den har været velfungerende, og at bestyrelsesmed-lemmerne har haft et godt kendskab til den verden, de har støttet. Der har været en fælles linie i, hvad det var for en type af projekter, de ønskede at støtte, og der er en god overensstemmelse mellem den bevillingspolitik de har formuleret, og den bevillingspraksis de har udfoldet. Det er imidlertid også kendetegnende for bestyrelsens arbejde, at det ikke har været præget af en meget rigid bevillings-politik, der følger formelt opstillede kriterier. Bestyrelsen har tværtimod brugt deres store kendskab til den projektverden, de har støttet, til at give de enkelte projektansøgninger en individuel vurdering. Samlet set vurderes det at være en fordel for et ikke-etableret område, som det Den Grønne Fond støtter, at bevillings-formen har fungeret på denne måde. Der er imidlertid også nogle uheldige sider ved det. For det første risikerer man let, at bestyrelsens medlemmer bliver inhabile i behandlingen af nogle projekt-ansøgninger. En problemstilling som aktuelt medførte, at et af bestyrelsesmedlemmerne måtte trække sig i utide fra arbejdet. Men i øvrigt må man konkludere, at bestyrelsen har håndteret spørgsmålet om inhabilitet på en rimelig forsvarlig måde. For det andet risikerer man at fokusere på den verden, man kender til i forvejen og dermed potentielt udelukke andre interessante ansøgningstyper. Det sidst-nævnte kan man måske kritisere Den Grønne Fonds bevillingspolitik for at have lidt under i mindre omfang.

Med udpegningen af den nye bestyrelse for Den Grønne Fond i 1998 har bestyrelsen ikke længere hverken de problemer eller de poten-tialer, som den meget store kontakt med den støttede projektverden giver. I den forbindelse vil det være fornuftigt, at bestyrelsen for Den Grønne Fond selv overvejer, hvilken betydning personudskift-ningerne i bestyrelsen bør få for bevillingspolitikken, for at udnytte de nye potentialer bedst muligt.

Et andet kendetegn ved den måde Den Grønne Fonds bestyrelse har varetaget sit arbejde på i de første fire år, er, at den har balanceret mellem på den ene side at tage stilling til de ansøgninger, den nu en gang har fået, og dermed ladet udgangspunktet være de initiativer som befolkningen har taget. Det er en bevillingspolitik, der kan karakteriseres ved sloganet om at lade 100 blomster blomstre. På den anden side har bestyrelsen også, bl.a. gennem afholdelse af konkur-rencer og konferencer selv været med til, i mere begrænset omfang, at formulere i hvilken retning, der var brug for nye initiativer. Denne bevillingspolitik rummer elementer af strategisk planlægning.

Endelig har bestyrelsen også gennem sin evalueringspraksis forholdt sig refleksivt til hvilket udbytte, de store støttede projekter har givet. I denne evaluering konkluderes det dog, at Den Grønne Fond vil få mere ud af deres penge til evalueringer, hvis de hæver beløbsrammen på de enkelte evalueringer, evt. på bekostning af antallet af evalu-eringer. Endvidere konkluderes det, at det ville være hensigtsmæssigt at skille de store projekter, der får driftsstøtte, ud fra den øvrige del af projekterne.

"Lad 100 blomster blomstre" bevillingspolitikken har betydet, at de ca. 580 projekter der, udover de grønne guider, er givet bevilling til, er en meget blandet bunke af store og små og indholdsmæssigt meget forskellige projekter. Helt generelt kan det dog konkluderes, at alle de støttede projekter ligger inden for Den Grønne Fonds formål. Det er i høj grad de mindre lokale (miljø) netværk og organisationer, der har fået del i midlerne fra Den Grønne Fond, og projekterne er ofte karakteriseret ved, at det er en såkaldt mørkegrøn projektmager, der formidler viden og holdninger, om hvordan den enkelte borger kan leve mere bæredygtigt. Det generelle indtryk fra evalueringen er, at en stor del af de støttede projekter gennemføres rimeligt succesfyldt, forstået på den måde, at projekterne lever op til deres egne målsætninger.

I forhold til de afviste projekter konkluderes det generelt set i denne evaluering, at der er en rimelig linie, i hvilke projekter Den Grønne Fond har afvist at give bevilling til. Der er mange projekter, der ser ud til, at blive sorteret fra, fordi de primært indeholder anlægsudgifter, eller fordi projekterne har et erhvervsmæssigt sigte. Særligt det sidste kriterie ser imidlertid ud til at sortere nogle projekter fra, som på en spændende måde kunne bidrage til at opfylde Fondens formål. En stor del af de projekter Den Grønne Fond har støttet har handlet om at opfordre befolkningen til at leve mere bæredygtigt. Nogle af de projekter der sorteres fra, fordi de har et erhvervsmæssigt sigte, handler i stedet om at tilvejebringe muligheder for, at befolkningen kan handle mere bæredygtigt. På baggrund af evalueringerne af de bevilgede projekter kan der gives nogle fælles karakteristika ved henholdsvis de projekter, der ser ud til at lykkes, og de projekter der har haft en mindre succesfyldt gennemførelse. Erfaringer herfra peger for det første på betydningen af, at projektet er ordentligt tænkt igennem fra starten, således at budskab, målgruppe og formidlingsmetode er afstemt efter hinanden. Flere af de gennemførte projektevalueringer peger f.eks. på, at projekter der bredt og diffust tematiserer miljøproblemstillinger har sværere ved at fange modtageren, end projekter der har konkrete aktiviteter, viden eller handlinger, der opfylder et behov eller formål hos modtagergruppen. Flere af de gennemførte projektevalueringer peger desuden på, at der kan opstå formidlingsproblemer i projekter, hvor en såkaldt mørkegrøn projektmager skal formidle til den mere lysegrønne del af befolkningen. Hvis denne konflikt skal undgås, skal projektmageren være meget opmærksom på betydningen af forskel-lige værdier og holdninger i forhold til livsstil.

Herudover peger erfaringerne på betydningen af, at projektmageren har de nødvendige kvalifikationer i forhold til at gennemføre projektet. Generelt gælder det, at projekter der skal meget bredt ud i befolkningen, kræver en vis grad af professionalisme i projektgen-nemførelsen. Det samme gælder for projekter, der som målgruppe har professionelle folk, f.eks. fra byggebranchen, der ikke i forvejen er meget miljøinteresserede. Man kan forestille sig flere måder Den Grønne Fond kan sikre sig denne professionalisme i deres projekter. En af dem er, at Fonden opretter en fast pulje af f.eks. formidlings-konsulenter, som projekterne kan trække på. I mindre og mere intime projekter er projektmagerens professionalisme mindre væsentlig. I disse sammenhænge er det mere væsentligt, at projektmageren har en god fornemmelse for eller kendskab til sin målgruppe.

Det kan på baggrund af denne evaluering konkluderes, at Den Grønne Fond har opfyldt sit formål på en god og relevant måde. Det har imidlertid også været et formål med evalueringen at give et grundlag for dels at kunne diskutere værdien og nytten af ordningen og dels, at komme med anbefalinger til Fondens fremtidige virke.

For at indfri dette ønske er der i evalueringen skitseret tre forskellige typer af roller for Den Grønne Fond. Det er tre roller, som Den Grønne Fond i de første fire år har haft i varierende omfang. Denne evaluerings anbefaling er, at Den Grønne Fond overvejer, hvordan vægtningen skal være imellem disse roller i de kommende år. Den første rolle handler om, at komme bredt ud i befolkningen og her få så mange som muligt engageret i den bæredygtige udvikling. Den anden rolle er at fungere som idéudviklingsfond, der støtter et vækstlag af ildsjæle som løbende genererer ny ideer til projekter. Den tredje og sidste rolle er rollen som den, der støtter projekter, der forholder sig kritisk til den øvrige danske miljøpolitik. I de første fire år har Den Grønne Fond primært fungeret som idéudviklingsfond, men i mindre omfang dog også udfyldt de to øvrige roller. Med etableringen af de grønne guider, og måske særligt med anden bevillingsrunde, hvor det ser ud til, at der er kommet nogle nye typer af ansøgere på banen, melder Den Grønne Fond sig i højere grad i rollen, som den der sørger for at komme bredt ud i befolkningen.

Også i fremtiden vil det formodentlig være relevant for Den Grønne Fond i varierende omfang at udfylder alle tre roller. Rollen som idéudviklingsfond er måske mest væsentlig i en opstartsfase, hvorimod det efter nogle år er vigtigere, at idéerne også spreder sig og kommer bredt ud. Skellet mellem en idéudviklingfond, og en fond der skal bredt ud, skal imidlertid tænkes sammen med hele Det Grønne Sekretariats støtteområder (Den Grønne Fonds projekt-bevillinger, de grønne guider, Den Grønne Jobpulje). Noget tyder på, at Den Grønne Fond i et vist omfang fungerer som idéudviklingsfond i forholdet til Den Grønne Jobpulje. Da det ikke har været en del af denne evaluerings grundlag, at se på Den Grønne Jobpuljes projekter er spørgsmålet imidlertid ikke undersøgt nærmere. Men det vil være oplagt at inddrage i en fremtidig evaluering af Den Grønne Jobpulje.

Hvilken rolle Den Grønne Fond primært skal varetage i fremtiden er en diskussion, som bl.a. Den Grønne Fonds bestyrelse må tage. Hvis Fonden i højere grad ønsker at varetage rolle som den, der kommer bredt ud, må man på baggrund af denne evaluering anbefale, at Den Grønne Fond især støtter projekter, som fokuserer på forskellige former for grønne livsstile, og som retter sig mod almindelige men-neskers hverdagsliv. I evalueringen lægges der op til, at projekter der fokuserer på livsfaseovergange, det vil f.eks. sige når unge etablerer sig som familier, eller når ældre starter deres pensionisttilværelse, kunne være interessante. Der peges også på, at nogle af de større etablerede organisationer måske kan bruges som kontaktskabere til den brede befolkning.

Med udgangspunkt i den gennemførte evaluering er der afslutnings-vis opstillet en række anbefalinger til og om Den Grønne Fond.

Anbefalinger til Den Grønne Fond Diskussioner som Den Grønne Fond bør tage:

	Overvej i hvor høj grad Fonden ønsker at nå bredt ud i befolkningen, eller ønsker at være en idéudviklingsfond
	Diskuter fordele og ulemper ved den nye personsammensætning i bestyrelsen, og overvej Fondens bevilligsstrategi i forhold hertil.

Anbefalinger vedrørende nye typer af projekter og ansøgere:
Nogle af nedenstående anbefalinger er afhængige af hvad Den Grønne Fond mener, der er deres primære mål, jævnfør ovennævnte diskussion.

	Efterspørg projekter der retter sig mere mod, hvordan forskellige typer af almindelige mennesker lever
	Efterspørg projekter der fokuserer på livsfaseovergange, herunder projekter der fokuserer på aldergruppen over de 60 år
	Efterspørg projekter der sigter mod at skabe ændrede handlemuligheder i almindelige menneskers hverdagsliv
	Efterspørg projekter i de dele af landet, hvor Fonden endnu ikke har haft så mange
	Få flere af de store etablerede organisationer med i projekterne, det er formentlig en af de måder, Fonden kan benytte til at komme bredere ud i befolkningen
	Overvej om en mere samlet kampagneorienteret indsat vil have en større effekt end de nuværende "lad 100 blomster blomstre" strategi.

Anbefalinger ved vurdering af de enkelte projekter:

	Vurder projektansøgerens kvalifikationer i forhold til, hvad projektet kræver
	Er der på forhånd tilstrækkelig kendskab til/kontakt med dem, der er tænkt som målgruppen for projektet?
	Er indholdet konkret og relevant for målgruppen?
	Er det konkrete indhold i projektet miljømæssigt relevant i en større sammenhæng?

Anbefalinger om andre initiativer som Fonden kan tage:

	Overvej at lave en "bank" af faste konsulenter som Fondens projekter kan trække på
	Hæv beløbsrammen på de enkelte delevalueringer Fonden sætter i værk, således at der kan forventes en ensartet høj kvalitet i dette arbejde.

Anbefalinger om Den Grønne Fond Anbefalinger vedrørende Fondens grundlag og organisering:

	De store bevillingsmodtagere bør skilles ud og have en mere fast bevillingsstruktur
	Den Grønne Fonds lovgrundlag bør give bedre mulighed for at støtte projekter, der har et erhvervssigte
	Der bør på et tidspunkt gennemføres en samlet vurdering af Det Grønne Sekretariat med særligt henblik på arbejdsdeling og organisatorisk sammenhæng mellem Den Grønne Jobpulje og Den Grønne Fond, og de grønne guider samt de store projekter på fast bevilling. En sådan samlet vurdering kunne indgå i en kommende evaluering af Den Grønne Jobpulje.

Bilag

	Bilag 1: Lov om Den Grønne Fond
	Bilag 2: Bekendtgørelse om Den Grønne Fond
	Bilag 3: Vejledning om Den Grønne Fond 1998
	Bilag 4: Optælling af evaluerede projekter SBI’s oversigt over bevilligede projekter fra 1994 — 1997* SBI’s reviderede oversigt over bevilligede projekter Den Grønne Fonds egne tal over ansøgninger og bevillinger 1994 —1997
	Bilag 5: Oversigt over afviste og bevilligede projekter Bevilligede projekter - Kategori 1 Bevilligede projekter - Kategori 2 Bevilligede projekter - Kategori 3 Bevilligede projekter - Kategori 4 Bevilligede projekter - Kategori 5 Bevilligede projekter - Kategori 6 Bevilligede projekter - Kategori 7 Bevilligede projekter - Kategori 8 Bevilligede projekter - Kategori 9
	Bilag 6: Interviewguides til fokusgrupper og bestyrelsesinterview Skabelon for spørgeguide til Den Grønne Fond Interviewguide til fokusgruppeinterview:
	Bilag 7: Deltagere i fokusgruppeinterview
	Bilag 8: Følgegruppe medlemmer
	Bilag 9: Baggrundskapitel om andre støtteordningers syn på Den Grønne Fond Sammendrag af tre offentlige tilskudsordninger på miljøområdet og deres holdning til Den Grønne Fond´s arbejde Samarbejde med Den Grønne Fond (DGF) Bevillings og administrationspraksis Målgruppen De bevilligede projekter Den Grønne Fonds pr og betydning

Lov nr. 295 af 27. april 1994 om Den Grønne Fond

§ 1. Den Grønne Fonds formål er at støtte initiativer, som har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk udvikling ved at give økonomisk støtte til

1) aktiviteter, der indebærer livsstilsændringer med henblik på nedbringelse af ressourceforbruget og beskyttelse og forbedring af natur og miljø, herunder nyskabende eller tværgående miljøforbedrende initiativer, og

2) initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, der kan tilskynde til en miljøvenlig adfærd.

§ 2. Til de i § 1 nævnte formål kan der årligt på finansloven afsættes en bevilling. Den Grønne Fond kan herudover modtage midler fra anden side. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan overføres til næste finansår.

Stk. 2. Den Grønne Fonds administrations- og sekretariatsudgifter afholdes af bevillingen.

§ 3. Den Grønne Fond ledes af en bestyrelse på tre medlemmer, som udpeges af miljøministeren. Bestyrelsen foretager uddeling af fondens midler.

Stk. 2. Miljøministeren udpeger formanden.

Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for et år.

Stk. 4. Afgår et medlem inden beskikkelsesperiodens udløb, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af beskikkelsesperioden.

Stk. 5. Afgørelser om fordeling af støtte træffes af Den Grønne Fonds ledelse og kan ikke indbringes for miljøministeren eller anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for miljøministeren.

Stk. 7. Miljøministeren fastsætter nærmere regler for Den Grønne Fonds virksomhed, herunder for regnskabsaflæggelse og for støtte til aktiviteter og initiativer, som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning. Miljøministeren kan endvidere fastsætte retningslinjer for, hvilke hovedtyper af aktiviteter og initiativer der i særlig grad skal søges støttet med Den Grønne Fonds midler.

§ 4. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bekendtgørelse nr. 54 af 2. februar 1996 om Den Grønne Fond

I medfør af § 3, stk. 7, i lov nr. 295 af 27. april 1994 om Den Grønne Fond, fastsættes følgende:

§ 1. Den Grønne Fond kan give økonomisk støtte til enkeltpersoner, sammenslutninger af personer og private foreninger og organisationer i Danmark.

Stk. 2. Den Grønne Fond kan endvidere give økonomisk støtte til offentlige institutioner, når disse udfører eller deltager i projekter, der ikke er en del af institutionens sædvanlige arbejdsopgaver.

Stk. 3. Den Grønne Fond kan ikke give økonomisk støtte til erhvervsvirksomheders miljømæssige initiativer eller deres drift.

§ 2. Inden for rammerne af lovens formål skal Den Grønne Fond i særlig grad give økonomisk støtte til følgende hovedtyper af aktiviteter og initiativer:

1) nyskabende eller tværgående initiativer, der sigter mod nedbringelse af ressourceforbruget og beskyttelse og forbedring af natur og miljø,

2) byøkologiske aktiviteter, der ikke er omfattet af andre, allerede eksisterende støtteordninger, jf. dog § 3,

3) internationalt miljøarbejde, der sigter mod samarbejde med natur- og miljøorganisationer i andre lande og deltagelse i internationale natur- og miljøkonferencer m.v., herunder opfølgning af FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro, juni 1992,

4) aktiviteter, der indebærer en ændring af forbrugsmønstret i miljøvenlig og økologisk retning,

5) initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling, der kan tilskynde til aktiviteter som nævnt i nr. 1-4,

6) dannelse af netværk af personer, grupper og organisationer, som har til formål at fremme aktiviteter som nævnt i nr. 1-5.

Stk. 2. Den Grønne Fond kan udover til de i stk. 1 angivne formål også yde økonomisk støtte til andre aktiviteter og initiativer, der har til formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling.

Stk. 3. Den Grønne Fond skal sikre, at der opnås en spredning af den samlede støtte på lokale og nationale aktiviteter samt på forskellige typer af aktiviteter.

§ 3. Mindst 1/3 af Den Grønne Fonds støtte skal anvendes som tilskud til løn m.v. til lokal miljørådgivning for lokalsamfund og private husholdninger.

Stk. 2. Det skal i disse tilfælde tilstræbes, at beskæftigelseseffekten af den givne støtte bliver størst mulig.

Stk. 3. Den Grønne Fond skal endvidere afsætte de nødvendige midler til at sikre en løbende kvalificering af den lokale miljørådgivning, som fonden støtter, f.eks. gennem afholdelse af konferencer, efteruddannelseskurser, netværksdannelser m.v.

§ 4. Den Grønne Fond kan ikke støtte projekter, der i deres helhed henhører under andre lovbestemte støtteordninger.

Stk. 2. I tilfælde, hvor Den Grønne Fond overvejer støtte til projekter, som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning, påhviler det fonden forud for bevilling af støtte at kontakte de myndigheder eller institutioner, der administrerer relevante støtteordninger med henblik på at sikre koordination med disse støtteordninger.

Stk. 3. I de konkrete tilfælde, hvor de i stk. 2 nævnte myndigheder eller institutioner fremsætter ønsker om det, eller det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt, indhentes en udtalelse om ansøgningen fra den pågældende myndighed eller institution. Fonden kan fastsætte en frist herfor, der ikke må være under 2 uger.

§ 5. Før der bevilges støtte til projekter, der er af væsentlig betydning for en kommune eller amtskommune, eller der forudsætter kommunal eller amtskommunal medvirken, påhviler det Den Grønne Fond at orientere den kommune eller amtskommune, som projektet planlægges realiseret i, om ansøgningen. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til fonden inden for en nærmere angiven frist, der ikke må være under 2 uger.

Stk. 2. Orientering efter stk. 1 kan undlades, hvis ansøgningen er bilagt en udtalelse fra kommunen eller amtskommunen.

§ 6. Bestyrelsen for Den Grønne Fond aflægger senest den 1. marts regnskab og beretning for miljøministeren for fondens virksomhed i det foregående år.

Stk. 2. Bestyrelsens regnskab skal oplyse om den udbetalte støtte i regnskabsåret og tilsagnsgivning for efterfølgende finansår for hovedtyperne af støtteberettigede aktiviteter og initiativer, jf. § 2.

Stk. 3. I beretningen skal bestyrelsen redegøre for, hvorledes den har tilgodeset det i § 3 nævnte ønske om høj beskæftigelseseffekt af den givne støtte, samt hvilke resultater det har medført.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1996. Samtidig bortfalder Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 27. juni 1994, om retningslinier for Den Grønne Fonds anvendelse samt regler for dens virksomhed.

Miljø- og Energiministeriet, den 2. februar 1996

Bilag 3: Vejledning om Den Grønne Fond 1998

Bilag 4: Optælling af evaluerede projekter

	SBI’s oversigt over bevilligede projekter fra 1994 — 1997*
	SBI’s reviderede oversigt over bevilligede projekter
	Den Grønne Fonds egne tal over ansøgninger og bevillinger 1994 —1997

SBI’s oversigt over bevilligede projekter fra 1994 — 1997* - første optælling af de sagsresumeer SBI har modtaget fra DGF, svarende til de tal som AIM har arbejdet udfra, samt de efterfølgende oversigter over projekter i bilag 5.

Kilde: Tallene er på baggrund af de sagsresumeer som SBI har fået fra DGF.

Kommentarer til DGF’s tal versus vores optælling:
Den Grønne Fond’s tal fra statistikkerne i årsberetningerne og det antal sagsresumeer SBI har modtaget er ikke helt overensstemmende. Det skyldes bl.a. bevillinger og tillægsbevillinger til De Grønne Guider, kommer i 1996 og 1997

*Kategoriseringen af projektindholdet følger den kategorisering der er beskrevet i evaluerinstilbudet fra SBI

SBI’s reviderede oversigt over bevilligede projekter - efter at de har været bearbejdet af forskerne

Kilde: Tallene repræsenterer de tal forskerne opgiver i deres delrapporter og som er på baggrund af de sagsresumeer som SBI har fået af DGF.

Kommentarer til tallene
Oplysningerne fra forskernes tal i delrapporterne over bevilligede projekter (562), forholdet til det antal bevilligede projekter, der var sagsresumeer på fra DGF (580), giver en difference på 18 projekter. Af disse var 10 Grøn Guide projekter, der er taget ud da de evalueres selvstændigt., og 6 projekter var der to sagsresumeer på og de var dermed skrevet ind to gange. Endelig var 2 projekter pga. fejlskrivning røget ud.

Detailkommentarer til de enkelte kategorier:

	Kategori 2. Ved 1 sammentælling er der 111 bevilligede sager. I delrapporten nævnes 110, hvilket skyldes at et projekt er evalueret selvstændigt.
	Kategori 3. To projekter er skrevet op to gange ved sammentællingen, så der er reelt 89 projekter og ikke 91.
	Kategori 4. Tre projekter er flyttet fra gruppe 9 op i gruppe 4. Således at der bliver 49 projekter.
	Kategori 5. Atten projekter fra kategori 8 op i kategori 5. Yderligere var fem af kategori 5 projekterne tidligere selvstændigt evalueret. 10 Grønne Guide bevillinger er taget ud, samt 1 projekt flyttet til kategori 6.
	Kategori 6. Her er 2 ekstra sagsresumeer end dem der først er optalt, hvilket er overflytninger fra hhv. kategori 5 og 7.
	Kategori 7. Her er oprindeligt 46 projekter. Pga. fejlskrivning i den liste forskerne fik udleveret, for forskerne 44 projekter som udgangspunkt. Ud af disse overgår 1 projekt til kategori 6 og 1 projekt var en genganger.
	Kategori 8. Her var oprindeligt 63 projekter. 45 projekter er tidligere evalueret, 18 projekter er røget i kategori 5. Et projekt er overført fra kategori 9, og skal evalueres selvstændigt i 1998.09.01
	Kategori 9. Ved første sammentælling var der 28 projekter. Af disse er 4 projekter omrokeret (3 projekter til kategori 4 og 1 til kategori 8), 3 projekter er indtastet to gange og endelig er 3 projekter tidligere evalueret.
	Kategori 10. I denne gruppe er bevillingerne til alle de tidligere evaluerede projekter

Den Grønne Fonds egne tal over ansøgninger og bevillinger 1994 —1997

Kilde: Den Grønne Fonds årsberetninger 1994 - 1997

Kommentarer til sammenligning mellem Den Grønne Fonds tal og SBI’s tal:

I følge Den Grønne Fonds tal har de bevilget 533 projekter excl. De Grønne Guider. Dette tal er lidt mindre end de 562 projekter, der fremkommer af SBI tallene på de følgende tabeller. Dette kan ifølge sekretariatet for Den Grønne Fond forklares ved, at nogle projekter har fået to delbevillinger. Det betyder, at der er lavet to projektresumeer, hvorved projektet kommer til at optræde to gange i SBI tallene.

I følge Den Grønne Fonds tal har fonden modtaget 1616 ansøgninger incl. ansøgninger til De Grønne Guider. Differencen til de 1400 ansøgninger SBI tallene indeholder, kan ifølge sekretariatet for Den Grønne Fond forklares ud fra ansøgninger om Grønne Guider samt tillægsansøgninger til De Grønne Guider.

Oversigt over afviste og bevilligede projekter

	Bevilligede projekter - Kategori 1
	Bevilligede projekter - Kategori 2
	Bevilligede projekter - Kategori 3
	Bevilligede projekter - Kategori 4
	Bevilligede projekter - Kategori 5
	Bevilligede projekter - Kategori 6
	Bevilligede projekter - Kategori 7
	Bevilligede projekter - Kategori 8
	Bevilligede projekter - Kategori 9

Bevilligede projekter - Kategori 1

Bevilligede projekter - kategori 2

Bevilligede projekter kategori 3

Bevilligede projekter - Kategori 4

Bevilligede projekter - Kategori 5

Bevilligede projekter - kategori 6

Bevilligede projekter - Kategori 7

Bevilligede projekter - kategori 8

Bevilligede projekter - Kategori 9

Bilag 6: Interviewguides til fokusgrupper og bestyrelsesinterview

	Skabelon for spørgeguide til Den Grønne Fond
	Interviewguide til fokusgruppeinterview:

Skabelon for spørgeguide til Den Grønne Fond

Den Grønne Fond historisk

	Hvem har fået den oprindelige idé til Den Grønne Fond?
	I hvor høj grad har ideen om fonden ligget fast fra starten, og i hvor høj grad er det noget der har udviklet sig over tiden?
	Hvilke personer har været med til at sætte væsentlige fingeraftryk på fonden?
	Hvem har skrevet loven og bekendtgørelsen, og hvilke overvejelser lå der bag?
	Hvem har "født" ideen om de Grønne Guider, og hvilke overvejelser lå der bag?

Fondens bevillingspraksis i forhold til typer af ansøgere

	Hvad synes du om den type af ansøgere som står bag ansøgningerne til Den Grønne Fond? (Er det en ensartet gruppe? Er det de rigtige folk i forhold til hvad formålet er med fonden?)
	Hvordan vil du betegne ansøgergruppen? (Er det primært alternative græsrødder mm?)
	Har fonden gjort noget for at få andre typer af ansøgere (Hvad har de gjort? Hvilke typer af ansøgere?)
	Er der sket nogle væsentlige ændringer i de typer af ansøgere som fonden har givet bevilling til i de forløbne år?

Fondens bevillingspraksis i forhold til typer af projekter

	Hvilke overvejelser har I haft i bestyrelsen i forhold til de typer af projekter som I støtter?
	Fik I den type af ansøgninger som I gerne ville have?
	Er der sket nogle væsentlige ændringer i de forløbne år i forhold til de typer af projekter som fonden giver bevilling?
	Er fondens bevillingspraksis i en stadig udvikling, (i hvilken retning, på grund af hvad)?

Forandringspotentiale og spredningseffekt

	Diskuterede i bestyrelsen hvordan forandringerne spreder sig fra de projekter fonden støtter og videre ud i den bredere befolkning?
	Hvordan mener du denne spredning kan foregå?
	Hvad er din forståelse af muligheder og begrænsninger ved forandringspotentialet og spredningseffekt i de projekter som I støtter?

Hvordan opfatter du fondens rolle på den miljøpolitiske arena

	Skal fonden primært sørge for at dele nogle penge ud til nogle gode projekter, skal fonden gøde jorden for at der udvikles nogle gode projekter eller skal fonden decideret være med til at fastlægge indholdet i projekterne?
	frækt spurgt: Findes der en positivliste over ting der er "in" hos den Grønne Fond (lokale løsninger, kompostbeholdere osv.), og er der dermed en fare for at fonden fremtvinger en ensretning af det grønne område. ( Er det en problemstilling fonden har diskuteret?)
	Er Den Grønne Fond en væsentlig aktør indenfor miljøområdet i Danmark?

Den Grønne Fonds formål

	Hvad mener du om Den Grønne Fonds formål?
	Er der nogle problemer eller begrænsninger ved fondens formål?
	Er der, og vil der fortsat være, brug for Den Grønne Fond?
	Er der nogle væsentlige ting som burde eller kunne ændres i Den Grønne Fonds formål?

Bestyrelsen og sekretariatets arbejde og samarbejde

	Hvordan synes du at fondens administration fungerer?
	Er der noget der kunne gøres bedre?
	Har administrationen udviklet sig gennem årene? (Hvordan? / Burde den have gjort det?)
	Hvordan vil du betegne relationen mellem bestyrelsen og sekretariatet?
	Hvad har der været af større/væsentlige diskussioner i bestyrelsen?
	Har der været nogle væsentlige uenigheder eller lignende i bestyrelsesarbejdet?
	Hvad tror du den samlede udskiftning af bestyrelsen kommer til at betyde for fondens fremtidige arbejde? ( Bevillingspolitik, administrativ praksis, formandens rolle ifht. resten af bestyrelsen? m.m.)

Yderligere kommentarer

Har du nogle yderligere kommentarer?

Interviewguide til fokusgruppeinterview:

1. Tema: Er det jeres indtryk at Den Grønne Fond gennem sine aktiviteter har opfyldt formålsbestemmelserne?

Spørgsmål:

Giv et eksempel på noget som Den Grønne Fond har gjort rigtigt godt
Giv et eksempel på noget som I syntes er problematisk ved Den Grønne
Fonds aktiviteter

2. Tema: Hvis vi visker tavlen ren og ser på formålsbestemmelserne, hvordan kunne I så forestille jer at man bedst kunne opfylde disse?

Spørgsmål:
Hvad fører til livsstilsændringer i en mere bæredygtig retning?
Hvilke aktiviteter og hvilke aktører er relevante her?

3. Tema: Hvis man kunne lave Den Grønne Fonds formål om, hvordan skulle den så se ud?

Spørgsmål:

Hvad er der sket siden, og hvad har man lært siden, Den Grønne Fond blev oprettet?
Hvordan skulle et nyt lovgrundlag se ud i dag. Konkrete forslag til områder der skal
slettes eller tilføjes?
Er der brug for nye former for initiativer?

Bilag 7: Deltagere i fokusgruppeinterview

Bilag 8: Følgegruppe medlemmer

Bilag 9: Baggrundskapitel om andre støtteordningers syn på Den Grønne Fond

	Sammendrag af tre offentlige tilskudsordninger på miljøområdet og deres holdning til Den Grønne Fond´s arbejde
	Samarbejde med Den Grønne Fond (DGF)
	Bevillings og administrationspraksis
	Målgruppen
	De bevilligede projekter
	Den Grønne Fonds pr og betydning

Sammendrag af tre offentlige tilskudsordninger på miljøområdet og deres holdning til Den Grønne Fond´s arbejde Af Cand.tech.soc. Annika Agger

Denne mini - undersøgelse af andre offentlige tilskudsordninger indenfor miljøområdet, og deres vurdering af Den Grønne Fonds (DGF) arbejde, er foretaget på baggrund af tre semistrukturerede kvalitative telefoninterview med:

	Henning Enemark fra Friluftsrådet
	Anne Grethe Lauridsen, Strukturdirektoratet, Fødevareministeriet
	Eva Jensen, Designfonden, Kulturministeriet

Formålet med undersøgelsen er, at høre "lignende offentlige ordninger" om deres vurdering af DGF`s arbejde og dets virke på miljøområdet. Derudover har vi været interesseret i, at høre om der er et overlap af ansøgere til de forskellige tilskudsordninger, og om de koordinere deres bevillingspraksis med Den Grønne Fond. Endelig har vi villet høre deres mening om, Den Grønne Fond er en væsentlig aktør på miljøområdet, og om den når en bred målgruppe. I det følgende vil vi formidle et resume af de fremkomne informationer under forskellige temaer.

Samarbejde med Den Grønne Fond (DGF)

Alle tre adspurgte fonde har potentielle projektansøgere der i princippet både kan søge dem selv og DGF.

	Designfonden yder støtte til dansk kunsthåndværk, og lægger vægt på at materialevalget er både miljøvenligt og bæredygtigt.
	Friluftsrådets kerneområde er friluftsliv, der også breder sig ud til miljøbevidsthed igennem naturoplevelser. Derudover administrerer de naturvejlederordningen, der ligesom De Grønne Guider, er en 3 årig ordning med 70% løn tilskud.
	Strukturdirektoratet yder tilskud til oplysning om økologisk jordbrug og grønne indkøb.

DGF´s målgruppe er bredere end de tre adspurgte ordninger, og den udgør en slags paraply der dækker over alle tre tilskudsordningers målgrupper. Ingen af de tre fonde har noget systematisk samarbejde med DGF, men har haft nogle enkeltstående samarbejdsprojekter hvor de har finansieret hver deres del af et større projekt.

Et eksempel herpå er Strukturdirektoratet støtte til den faglige del af IFOAM konferencen, der var arrangeret af Landsforeningen af Økologisk Jordbrug. I forbindelse med konferencen blev der afholdt en stor økologisk verdensudstilling, der blev støttet af DGF. I dette tilfælde supplerede de to tilskudsordninger hinanden og der kom en form for synergieffekt ud af de offentlige midler.

Friluftsrådet og Strukturdirektoratet har haft enkeltstående telefoniske snakke, omkring tvivlsspørgsmål i forbindelse med fælles projektansøgere. Derudover mødes eksempelvis Friluftsrådet af og til med DGF i forbindelse med særlige møder for potentielle ansøgere, der skal høre om de forskellige offentlige fonde. Begge de to tilskudsordninger udtrykte tilfredshed med samarbejdet, som de syntes fungerede fint.

Alle tre tilskudsordninger holder sig orienteret om DGF´s projekter, hvilket sker ved at læse DGF´s pressemeddelelser, der kommer i forbindelse med bestyrelsesmøderne

Bevillings og administrationspraksis Lokal finansiering
På spørgsmålet om hvorvidt det er en god ide at projekterne skal have en vis form for lokal finansiering, udtrykte alle tre tilskudsordninger, at det var en god ide. Projekterne sikres herved en vis seriøsitet og der er en større chance for at projekterne kan videreføres efter bevillingens ophør.

Holdningen er, at det ikke nytter at staten kommer og støtter noget, hvis ikke det har en lokal opbakning!

Tilskudsordninger kan ses som en form for risikovillig kapital, til nye former for projekter, og det vil altid være således at nogle projekter lykkes og andre ikke. Ved at have noget lokal med-finansiering sikre man sig at projekterne ikke er alt for "vilde".

Projektmidler for et år af gangen
Der er forskellige holdninger til hvorvidt det er en god ide at DGF deler projektmidler ud for et år af gangen. Alle var enige i, at det ud fra et administrations synspunkt kan synes noget tungt både for ansøgere og tilskudsgiver. Specielt kan det synes usikkert og urimeligt for de ansøgere hvis projekter løber over flere år.

Fordelen er derimod, at det giver både bevillingsyderne og ansøgerne en lejlighed til at stoppe op og vurdere om projektet går i den ønskede retning. Man kan derved få indbygget nogle "Milestones", der sikre et godt vurderingsgrundlag, inden der bevilliges midler til yderligere aktiviteter. Derved sikrer man at midlerne bliver anvendt bedre.

Friluftsrådet følger samme procedure når det gælder driftstilskud, men mener ikke at det er passende ved projekttilskud. Ulemperne er, at projekterne enten kan være meget store eller meget små. Hvis det er et projekt der løber over flere år, vil de hellere tage det hele op på en gang. Men de tilkendegiver, at det er en smagssag, og at der er fordele og ulemper ved begge dele.

Store versus små projekter
På spørgsmålet om hvorvidt det er hensigtsmæssigt at støtte få store eller mange små projekter, ytrede to af de adspurgte samstemmende, at der helt klart er mange fordele ved at støtte små projekter. Tit er det meget få midler der kan få en masse lokalt til at røre sig. Disse projekter kan have en store spredningseffekt, fordi der ofte står meget entusiastiske mennesker bag. Det erkendes også, at det administrativt kan være besværligt, men de er vigtige for at få fodfolket med, hvilket det kan knibe med i andre statslige tilskudsordninger. Det betyder ikke, at man skal undsige de store projekter, og man må vurdere sagerne projekt for projekt.

Akilleshælen ved mange små og årlige bevillinger er, at det er administrativt krævende, og at det kræver hurtige tilbagemeldinger, således at projekterne kan holde på deres ansatte.

Flere nævner at de har dårlige erfaringer med at støtte enkeltpersoner fordi at projektet derved bliver alt for labilt og det er svært at sikre kontinuiteten. Selvfølgelig skal dette udsagn modereres med, at der kan komme noget godt ud af støtte enkeltpersoner, men det er et område hvor man skal være mere forsigtig.

Ingen af de tre, kender til DGF administrationspraksis i detaljer, men ytrer samstemmende at "de virker til at have styr på sagerne og til at reagere hurtigt og smidigt".

Målgruppen

Målgruppen kan inddeles i to, hvor den ene er målgruppen af potentielle projektmagere/ansøgere, og den anden er målgruppen af disses projekter.

Der er en samstemmende enighed i at DGF når ud til de potentielle ansøgere. Det beskrives ved, at når en af de adspurgte tilskudsordninger, henviser en deres egne ansøgere til DGF, så kender ansøgerne den oftest. Der er også enighed om at DGF formår at nå "bredt ud" med deres projekter. Her tænkes bl.a. "Hr. og Fru Danmark" og andre som ikke i forvejen er meget miljøbevidsthed.

Som eksempler på projekter der når en bred målgruppe nævnes Grøn Information´s arbejde med formidling af miljøvenlig havepleje. Her formodes målgruppen af haveejere der nås at være både "sorte" og "lysegrønne". Et andet eksempel der gives, er De Grønne Guider, der ses af en enkelt, som en sikring for at projekterne kommer ud til en bred målgruppe, også selv om mange af projektansøgningerne til Grønne Guider kommer fra de grønne eller lysegrønne segment.

DGF opfylder en informationsformidling til en bredere målgruppe end de tre adspurgte tilskudsordninger. DGF tager toppen af de lidt bredere (projekt) behov, og de vurderes til at havde været medvirkende til at havde højnet det generelle informationsniveau på miljø og energiområdet i befolkningen.

Der stilles lidt flere spørgsmålstegn om "modtagerne" af projekterne - de almindelige danskere- også kender DGF.

Græsrødder versus almindelige mennesker
Fordelene ved at støtte græsrødder - og derved gør dem professionelle er flersidigt. Man får nogle projekter der er bundet op i nogle netværk og oftest har de et fagligt udgangspunkt.

I og med at DGF støtter dem med driftsmidler frigives energi til at koncentrere sig om "det vigtigste" frem for at de skal bruge en masse krudt på konstant at skaffe finansiering. En professionalisering hævdes af nogle, at det kan give problemer i forhold til det idealistiske udgangspunkt, og at der kan opstå problemer mellem de ansatte og de frivillige. Men dilemmaet er, at der kan være behov for at forpligtige folk, hvilket kan forekomme svært når de deltager i et projekt på frivillig basis. En af de adspurgte giver sin personlige mening på denne problematik:

"Nogle synes at de (projektmagerne) taber uskylden ved at der er nogle der får løn. Men jeg synes på den anden side, at hvis man har en klar aftale og folk får nogle penge - kan man også forlange noget igen. Det gør tingene nemmere".

Så længe at det er åbne og bredt funderede bestyrelser der sidder i de enkelte fonde, vurderes det ikke som noget problem at man etablere "statsstøttede græsrødder".

De bevilligede projekter

DGF er med til at understøtte den grønne bølge der er i disse år. Af interviewene fremgår det samstemmende at DGF´s projekter over samlet og over en bred kam har en effekt på både miljø og oplysningssiden.

Ikke kommercielle projekter
En kommentar der går igen hos to af de adspurgte er, at det er ærgerligt at DGF ikke bevilliger midler til projekter der udvikler miljøvenlige produkter. Grunden til dette er at DGF ikke giver støtte til projekter der kan tjenes penge på. I disse tilfælde afskærer de sig nogle spændende udviklingsprojekter, der både er økologisk rigtige og har bæredygtighedsaspektet inde. En af sagsbehandlerne udtrykker det på følgende vis:

"Det giver muligheder at samarbejde med erhvervslivet - og man får mulighed for at udvikle nogle miljøvenlige produkter Hvorimod hvis man bliver på græsrodsplan, så bliver man i høj grad reduceret til at være forbruger."

Det erkendes dog også at DGF selvfølgelig må afgrænse sine bevillinger et sted, og at der i forbindelse med støtte af udvikling af produkter, kan blive problemer med konkurrence forvridning.

Fodformede projekter?
En enkelt påpeger at projekterne godt kan virke lidt "fodformede", og at det er spørgsmålet om det når den målgruppe der ligger ud over dem der i forvejen er interesserede i miljøspørgsmål. Et eksempel herpå er de informationsmættede pjecer der bliver trykt i forbindelse med mange projekter, på gråt genbrugspapir med en "primitiv" layout.

Hvis DGF ville søge at nå ud til flere og bredere målgrupper for at fremme livsstilsændringer i en mere miljøvenlig retning, forslås det at en ide kunne være at alliere sig med nogle marketings og reklamefolk. De er vant til at tænke i budskaber til brede målgrupper. Eller at DGF i sit vejledningsmateriale præciserede at de ville vægte projekter der formidler anderledes.

For at nå andre målgrupper, heriblandt de unge, er det vigtigt at "budskabet i flere projekter går fra det lettere moralske til at det også skal være sjovt at leve økologisk. Det bliver bl.a. udtrykt ved:

"Man skal også sælge det på at man får et bedre liv. Man skal ikke sælge det på at man passer på jordkloden. Det gør man selvfølgelig også, men et eller andet sted skal man også havde noget ud af det selv. For ellers bliver det bare forpligtigelse og syndsbevidsthed"

"Man må nok have lidt sjov i gaden for at lokke husarene til".

Vigtigheden af at lave noget SYNLIGT og noget "sjovt" pointeres flere gange igennem interviewene. En kommer med en ide om at DGF kunne lave nogle markante begivenheder for at fremme begivenhederne i en bestemt retning, baseret på de erfaringer de har gjort sig ind til videre. Det erkendes dog også at DGF ikke i sig selv er en kampagneorganisation, og det derfor kan være svært selv at igangsætte nogle initiativer.

Driftsstøtte versus projektstøtte
Et andet aspekt ved de projekter DGF giver midler til er at mange af midlerne går til driftsstøtte til mindre miljøorganisationer. Når der gives driftsstøtte understøttes "det man allerede gør", hvor projektstøtte i højere grad er til at afprøve noget nyt. Dette er i sig selv fint nok, men hvis der skal tænkes i at formidle miljø på en lidt anderledes måde, kan det måske være et problem af mange midler går til igangværende organisationer.

Den Grønne Fonds pr og betydning

DGF vurderes til at være god til at markere sig indenfor den allerede miljøbevidste målgruppe og potentielle projektmagere.
De roses for at de for en del og god PR i forbindelse med udsendelse af pressemeddelelserne i forbindelse med bestyrelsesmøderne. Derudover roses pr-arbejdet omkring de grønne guider ligeså af en enkelt

Det vurderes entydigt at DGF har en stor betydning, specielt indenfor sin målgruppe.

Der kommer forskellige udsagn som at:

	De er med til at løfte græsrodsverden! Hvis græsrødderne skulle bruge tid på at skaffe midler, ville de ikke kunne bruge energi påprojekter.
	De er med til at hæve det almene informationsniveau i befolkningen på miljø og energiområdet
	Været med til at der er forsøgt en masse nye typer projekter som ikke kunne være afprøvet uden DGF.

[Forside] [Top]