Punktkilder 1997

Bilag 3

Indhold:

Bilag 3.1 Beregningsprincipper

Bilag 3.2 Ejendomme og rensemetoder

Bilag 3.3 Udledningsmængder

Bilag 3.1 Beregningsprincipper

Til beregning af belastningen fra ejendomme uden for kloakopland anvendes følgende definitioner og betegnelser.

Ejendom i landsby
En ejendom er efter denne indberetning at betragte som beliggende i en landsby, når den udgør én ud af mindst 10 ejendomme, for hvilke det gælder, at der er mindre end 200 m til nærmeste ejendom. Ejendomme i den spredte bebyggelse er typisk landbrugsejendomme.

Kategorien "Andet"
I indberetning indgår en betegnelse "andet", som står for ejendomme med en atypisk husspildevandsbelastning sammenlignet med øvrige ejendomme. Betegnelsen dækker ejendomme som skoler, institutioner, kontorbygninger, restauranter, rastepladser o. lign.

Optælling af ejendomme
Selve opgørelsen til fastlæggelse af udledte stofmængder består i en viden om antallet af ejendomme, enten baseret på direkte optælling eller et skøn. Tilsvarende kræves en viden om anvendte rensemetoder, enten baseret på en konkret viden eller et skøn f.eks ved anvendelse af BBR. Ud fra denne viden opnås et grundlag til beregning af spildevandsbelastningen og -udledningen til vandområderne, som identificeres ved den hydrologiske reference.

Personbelastning
Spildevandsbelastningen er fundet ud fra antallet af PE pr. ejendom og enhedstallene er 21,6 kg BI5/PE/år, 4,4 kg N/PE-/år og 1,0 kg P/PE/år.

Belastningsperioder
For sommerhus- og kolonihaveområderne er der overvejende anvendt 2,5 PE pr. ejendom med en spildevandsbelastning alene i 3 måneder om året. Ved den spredte bebyggel-se og landsbyer er der som hovedregel anvendt en belast-ning på 2,8 PE pr. ejendom over hele året.

Videngrundlag A, B og C
Ved dataindberetningen er der stor variation på kvaliteten af de indkomne data, hvorfor der er opstillet tre niveauer for videngrund-lag A, B og C:

A: Konkret viden om antal ejendomme samt det opnåede renseniveau af spildevandet på den enkelte ejendom, f.eks. opnået ved direkte optælling af ejendomme samt besøg på enkeltejendomme.

B: Konkret viden om antal ejendomme, f.eks. ved direkte optælling af ejendomme. Hvis renseniveauet er anført, er denne oplysning baseret på et skøn, f.eks. med udgangspunkt i BBR-registeret.

C: Oplysninger om antal ejendomme er baseret på et skøn, f.eks. ud fra oplysninger om antal ejendomme pr. arealenhed. Hvis renseni-veauet er anført, er denne oplysning ligeledes baseret på et skøn, f.eks. med udgangspunkt i BBR-registeret.

Rensemetoder, rensegrader
Ved beregningen af udledningen fra spredt bebyggelse tages der udgangspunkt i en række forskellige rensemetoder med dertil hørende forudsatte renseniveauer. Rensemetoder og -niveauer fremgår af efterfølgende tabel.


Bilag 3.1
Rensemetoder med tilhørende rensegrader. Reduktionen er angivet i % af den aktuelle stofbelastning.

Bilag 3.2 Ejendomme og rensemtoder

Tabel 6.2
I tabel 6.2 i afsnit 6.2.2 er beregnet antallet af ejendomme med nedsivning, samletank og udledning til vandområder. Beregningerne er foretaget som følger.

Nedsivning, samletanke
Antallet af ejendomme med nedsivning og samletanke er fremkommet ved at undersøge, hvor stor en del af de registrerede ejendomme, der henholdsvis har nedsivning og samletank, og herefter udfra den samme procentvise fordeling at fordele de ejendomme, der ikke er indberettet med en rensemetode. Således bliver disse ejendomme uden kendt rensemetode fordelt på de forskellige rensekategorier efter samme fordelingsnøgle som bestemt ved ejendomme med kendt rensemetode.- Det har for ca. 1% af ejendommene ikke været muligt at angive de tilhørende rensemetoder, hvorfor ovenstående foretages.

Udledning til vandområder
Ejendomme med udledning til et vandområde er fremkommet som differencen mellem det totale antal ejendomme og summen af ejendomme med henholdsvis nedsivning og samletank. Dette betyder, at ejendomme med mekanisk rensning efterfulgt af markdræn (50 % afledning til jorden og 50 % udledning til vandområder) er rubriceret som ejendomme med udledning til vandområder. Tilsvarende indgår rensemetoden samletank til toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand under denne kategori. Dog er antallet af sidstnævnte type relativ lille.

Tabel 6.3
Specifikke rensemetoder
Med hensyn til fordelingen af rensemetoder med udledning til vandområder (jf. tabel 6.3 i afsnit 6.2.2) er disse tal tal fremkommet som procentvis andel af ejendomme med en specifik rensemetode, f.eks. nedsivning, i forhold til samtlige indbe-rettede ejendomme med angivet rensemetode.- Til ca. 99 % af samtlige ejendomme er angivet tilhørende rensemetode. Det skal i denne forbindelse nævnes, at enkelte amter har foretaget opgørelser således, at hvis rensemetoden ikke er "kendt" (skøn-net) for et antal ejendomme, er disse fordelt med f. eks. 50 % på nedsivning og 50 % på mekanisk rensning. Derfor skal tallene anvendes med forbehold, da de ikke er endeligt udtryk for et indgående kendskab til rensemetoderne.

Af nedenstående tabeller fremgår, hvorledes rensemetoderne fordeler sig på de enkelte amter.

Kategorien "andet" indeholder rensemetoderne mekanisk biologisk rensning, mekanisk biologisk rensning med fosforfjernelse, mekanisk biologisk rensning med forbedret BI5-fjernelse samt mekanisk biologisk rensning med forbedret BI5- og fosforfjernelse.

Bilag 3.2
Amtsvis fordeling af benyttede rensemetoder opgjort for ejendomme i sommerhus- og kolonihaveområder, 1997.

Det skal bemærkes, at resultatet for hele landet er fremkommet ved den for hele landet gældende specifikke fordelingsnøgle og derfor ikke stemmer overens med summen af tallene for hvert enkelt amt.

Bilag 3.2b
Amtsvis fordeling af benyttede rensemetoder opgjort for ejen-dom-me i den spredte bebyggelse og landsbyer, 1997.

Tilsvarende som med den forrige tabel er tallene for hele landet baseret på deres egen fordelingsnøgle.

Bilag 3.3 Udledningsmængder

Tabel 6.4
I tabel 6.4 i afsnit 6.2.1 er angivet afledning af NPO til jord og sam-letanke. Bereg-ningen af disse mængder er foretaget som følger.

Afledning til jorden
Antallet af ejendomme med afledning til jorden er fremkommet som beskrevet i bilag 3.2. Belastningen stammer fra ejendomme med nedsivning (100 % af-ledning) reduceret med, hvad der opsamles i bundfældningstanken (mekanisk rensning), samt fra ejen-domme med mekanisk rensning efterfulgt af markdræn (50 % afledning). Også for denne rensemetode er der reduceret for mekanisk rensning. De opsamlede spildevandsmængder, der i forbindelse hermed udregnes, adderes til opsamlingen i samletank. Be-lastningen be-regnes med udgangspunkt i belastningsforudsæt-ninger som beskrevet i bilag 3.1.

Afledning til samletanke/bundfældningstanke
Antallet af ejendomme med samletanke er fremkommet som beskrevet i bilag 3.2. Be-lastningen stammer fra ejendomme med samletank, samt ejendomme med sam-letank til toiletspildevand. For sidstnævnte rensemetode forudsættes, at 44 % af den sam-lede belastning med organisk stof (BI5), 90 % af kvælstofbelastningen og 42 % af fosforbe-lastningen går til samletank. Endelig er der ejendomme med bundfældningstanke (nedsivning, mekanisk rensning, mekanisk rensning efterfulgt af markdræn samt mekanisk biologisk rensning). For disse ejendomme regnes med, at 30 % af BI5, 10 % af N og P opsamles. Belastningsforudsætningerne er som beskrevet i bilag 3.1.

Udledning til vandområder
Nedenstående tabel viser, hvorledes udledningen til vandområder fordeler sig for de enkelte amter.

Tabel 6.4
Den amtsvise totale årlige udledning af organisk stof (BI5), kvælstof (Tot-N) og fosfor (Tot-P) til vandområder. De totale tal er beregnede på baggrund af ikkeafrundede værdier, 1997.