4 Renseanlæg

Overvågningsprogammet
Overvågningsprogrammet for renseanlæg om-fatter samtlige renseanlæg i Danmark større end 30 PE.

Tidligere har renseanlæggene i Skagen, Hanstholm og Hirtshals været industrielle punktkilder. Disse anlæg er dog nu udbygget og en stor del af fiskeindustrien er udskilt med særskilt udledning. De to førstnævnte renseanlæg blev fra og med 1995 henregnet som kommunale renseanlæg, mens. Hirtshals renseanlæg fra og med 1996 blev medtaget som kommunalt renseanlæg.

Resultaterne viser en fortsat udvikling mod bedre rensning og mindre udledning.

Udledning i 1997
Udledningen i 1997 er opgjort til 3437 ton organisk stof målt som BI5, 4853 ton kvælstof og 666 ton fosfor. Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne og frem til 1997, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 94%, 76% og 89%.

4.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau

Antal renseanlæg
Det samlede antal renseanlæg større end 30 PE fordelt mellem kom-mu-nale og private anlæg, samt udviklingen i de seneste 9 år, fremgår af tabel 4.1.

Tabel 4.1
Antallet af kommunale og private renseanlæg i de sidste 8 år.

Nedlagte anlæg
Det fremgår af tabellen, at der fra 1996 til 1997 er et fald i antallet af renseanlæg på 76 anlæg. Det faktiske antal renseanlæg, som er blevet nedlagt fra 1996 til 1997 er imidlertid lidt større, idet der samtidig er tilkommet enkelte nye anlæg.

Størrelsesfordeling
Spildevandsrensningen foregår på mange små og få store renseanlæg. I tabel 4.2 er vist størrelsesfordelingen af samtlige anlæg.

Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden.

Tabel 4.2
Renseanlæggenes størrelsesfordeling.

Nedsivning
I bilag 1.1 er der ikke medtaget koden for nedsivning. Der er i dag registreret 159 anlæg større end 30 PE, hvor spildevandet nedsives. Heraf er de 27 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det sam-lede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 31.350 PE.

Fordeling på rensniveauer
I bilag 1.2.a og bilag 1.2.c er vist henholdsvis antallet af renseanlæg og vandmængden i % fordelt på nuværende renseniveauer i de enkelte amter. Tilsvarende oversigter er i bilag 1.2.b og bilag 1.2.d vist for de private renseanlæg alene.

Det fremgår af oversigterne, at der i 1997 var 264 renseanlæg af typen MBNDK i den meget reduceret rensekode. Det vil sige renseanlæg dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor. Disse 264 renseanlæg behandlede 86% af den samlede spildevandsmængde.

I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede spildevandsmængde.

2 anlæg, svarende til under 1% af den samlede spildevandsmænge, havde i 1997 ingen form for rensningsforanstaltninger.

Private anlæg
De tilsvarende oversigter for de private renseanlæg viser, at der er 329 private renseanlæg. Der er hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg, og den samlede spildevandsmængde disse anlæg behandler udgør på landsplan under 1% af den samlede spildevandsmængde.

4.2 Belastning, kapacitet og vandmængder

For samtlige renseanlæg er der oplyst et tal for kapaciteten og/eller et tal for belast-ningen udtrykt i PE.

Personækvivalent
Kapaciteten er renseanlæggets faktiske stofkapacitet for organisk stof, hvor 1 PE = 60g BI5/døgn.

Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet udfra tilløbsmålinger af BI5 og vandmængdemålinger, igen med 1 PE = 60g BI5/døgn. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof.

I de tilfælde, hvor der ikke er oplyst en kapacitet er det antaget, at denne svarer til belastningen. Indberetning af belastning på renseanlæg er en obligatorisk oplysning som skal foreligge, om ikke andet så baseret på amternes skøn.

Kapacitet og belastning
Med denne forudsætning er den samlede belastning og den samlede kapacitet i hver amt vist i bilag 1.3. Det fremgår, at den samlede belastning i 1997 udgør 8,2 mill. PE, og at den samlede kapacitet udgør 12 mill. PE.

Udvikling i kapacitet og belastning
I perioden 1989 til 1997 har belastningen varieret i intervallet 8,2 til 9,4 mill. PE. Udsvingene i belastningens størrelse må tilskrives den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsesmetoden, der jo i vid udstrækning er baseret på et relativt lille antal målinger på det enkelte anlæg. Udsvingene i kapacitetens størrelse kan hænge sammen med, at der på et tidspunkt var usikkerhed om, hvorvidt det var tal for den fysiske kapacitet eller om det var tal for den godkendte kapacitet, der skulle indberettes.

Vandmængder
For 896 renseanlæg er der oplysninger om den målte vandmængde i m3/døgn. I bilag 1.4 er gennemsnittet beregnet af de oplyste vandmængder i liter/PE døgn. Det fremgår, at 80% af vandmængden er baseret på oplysninger om den målte vandmængde. Den gennemsnitlige vandmæng-de pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 390 l/PE døgn.

Vandmængde pr. PE
Det vægtede gennemsnit er derimod på 204 l/PE døgn, hvilket viser, at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE. Ved alle øvrige beregninger af vægtede krav eller målinger er vægtningen foretaget efter vandmængde. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først og fremmest indsivning/udsivning, men også tilslutning af industrispildevand der er meget tyndt eller meget tykt, kan være af betydning.

Som PE-tal er der anvendt belasningen. I bilag 1.4 indgår således kun renseanlæg, hvor der både foreligger oplysning om målt døgnvandmængde og belastning i PE.

Årsvandmængde
På de anlæg, hvor der ikke er oplyst en målt eller beregnet årsvandmængde eller en målt døgnvandmængde, er det forudsat, at vandmængden udgør 300 liter/PE døgn.

Med denne forudsætning fås en total vandmængde på 1,7 mill. m3/døgn svarende til 636 mill. m3/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand.

Udsving i vandmængden
Der er udsving i den samlede udledning fra år til år. I figur 4.1 er vist udledningen i årene 1989 til 1997. I figuren er medtaget den samlede nedbør i de samme år.

Figur 4.1
Samlet spildevandsudledning og årsnedbør i 1989-97.

Det fremgår af figuren, at udledningen følger årsnedbøren.

Regnvand gennem renseanlæggene
På baggrund af opgørelserne i afsnit 5 om de regnvandsbetingede udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca. 92 mill. m3 regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til 0,25 mill. m3/døgn eller ca. 15% af de samlede udledninger.

Vandmængden er beregnet som den del af nedbøren, der når kloaknettet pr. arealenhed (4.044 m3/ha) minus den del, der udledes via overløbsbygværkerne pr. arealenhed (1.372 m3/ha) ganget med det totale fælleskloakerede befæstede areal (34.400 ha). Alle tallene er hentet fra tabellerne i bilag 2.

Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene forklares med regnvand.

Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne.

4.3 Antal prøver og analyser

Prøver
Der er i 1997 udtaget 12.831 afløbsprøver på 1.159 kommunale renseanlæg, dvs. i gennemsnit lidt over 11 afløbsprøver pr. anlæg. Der indhentes ikke oplysninger om prøver udtaget på private renseanlæg, men kun på kommunale renseanlæg. Da der i 1997 var 1.229 kommunale renseanlæg betyder det, at der for 70 kommunale renseanlæg ikke foreligger afløbsprøver.

Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af tabel 4.3, er det mest udbredte, at udtage 12 afløbsprøver pr. år. Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning (<4%) tages mindre end 12 prøver pr. år.

Tabel 4.3
Antal afløbsprøver udtaget i 1997.

Analyser
Ikke alle prøver analyseres for samtlige parametre. I tabel 4.4 er vist, hvor mange analyser, der foreligger af de enkelte parametre. Endvidere er vist antallet af renseanlæg, som analyserne er fordelt på.

Tabel 4.4
Antal analyser af de forskellige parametre i 1997

4.4 Afløbskrav og afløbskvalitet

Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles.

I bilag 1.5 og bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 1997 for stofferne organisk stof som COD og BI5, kvælstof, fosfor, ammoniumammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maximumværdier fordelt på de enkelte renseniveauer.

4.4.1 Organisk stof - COD og BI5

Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI5. BI5 kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret, hvilket vil sige, at man fjerner det bidrag til iltforbrug, som skyldes nitrifikation.

Organisk stof COD
Af bilag 1.5 fremgår det, at 85 renseanlæg har kontrollerede COD-krav, hvilket er en stigning i forhold til 1996 på 40 anlæg. Der er ingen renseanlæg med COD-krav i amterne Vestsjælland, Bornholm, Viborg og Nordjylland. Af den samlede vandmængde er 36% omfattet af COD-krav.

Af bilag 1.6 fremgår det, at selvom der ikke er mange anlæg med COD-krav, så er det en parameter der meget ofte måles. Der foreligger således COD-målinger på 1.045 anlæg i 1997.

Nationalt COD-krav
Det må forventes, at antallet af renseanlæg med COD-krav de kommende år vil stige, først og fremmest fordi de større renseanlæg fra 1999 skal overholde et nationalt mindstekrav til COD, som følge af EF-direktivet om byspildevand.

Det nationale krav bliver 75 mg/l, og skal kontrolleres efter DS 2399 Afløbskontrol med transportkontrol. Af bilag 1.6 fremgår det, at den gennemsnitlige afløbskvalitet for COD for biologiske renseanlæg og biologiske renseanlæg med kvælstof og/eller fosforfjernelse, er bedre end 75 mg/l. Således ligger gennemsnittet for de enkelte anlægstyper typisk i intervallet 30-50 mg/l.

Organisk stof BI5
BI5-krav fastsættes som nævnt enten som umodificeret eller modificeret. Af bilag 1.5 fremgår det, at anvendelse af modificeret BI5 er mest udbredt. Der er således 870 renseanlæg, som behandler 95% af vandmængden, der har kontrollerede modificerede BI5-krav, mod 73 renseanlæg, som behandler 5% af vandmængden, der har kontrollerede umodificerede BI5-krav. Nogle renseanlæg har både et kontrolleret modificeret BI5-krav og et kontrolleret umodificeret BI5-krav. Disse anlæg vil altså bliver talt med to gange, hvis man blot lægger de to tabeller sammen. Hvis der tages højde for dette forhold, og altså at anlæg kun indgår med en parameter, så er det 938 anlæg, som behandler 98% af vandmængden, der har et modificeret eller et umodificeret BI5-krav.

På længere sigt må det formodes, at anvendelsen af modificeret BI5 bliver endnu mere udbredt, bl.a. fordi spildevandsbekendtgørelsen opererer med denne parameter. På nuværende tidspunkt er det kun i Roskilde Amt, at hovedparten af BI5-kravene er fastsat som umodificeret.

Ved beregningen af den samlede BI5-udledning er BI5-udledningerne fra de enkelte renseanlæg adderet, uden hensyntagen til om der er tale om modificerede eller umodificerede BI5-tal.

Det giver selvsagt en fejl af blande modificerede BI5-målinger med umodificerede, og efterhånden som rensningen bliver bedre og dermed BI5-koncentrationerne mindre, må det formodes, at denne fejl bliver større.

Iltforbrug ved nitrifikation
Teoretisk medfører et indhold på 1 mg/l NH3-N et iltforbrug på lidt over 4 mg/l BI5. En prøve, der således giver et analyseresultat på f.eks. 10 mg/l modificeret BI5 og 2 mg/l NH3-N, skulle teoretisk give en umodificeret BI5-værdi på (10 + 4*2)= 18 mg/l. Dette er imidlertid ikke tilfældet i praksis.

For det første giver ammoniakken kun et bidrag til iltforbruget, hvis der er nitrificerende bakterier tilstede i prøven, der analyseres. For det andet ser det ud til, at bidraget fra iltning af ammoniakken ikke når at slå fuldt ud igennem i løbet af de fem døgn.

I fagdatacenterrapporten "Punktkilder 1993" (Miljøstyrelsen 1994), blev problemstillingen analyseret nærmere, og det blev fundet, at modificeret BI5 udgjorde ca. 70% af umodificeret BI5, hvilket svarede til et BI5-forbrug på ca. 1 mg pr. udledt mg NH3-N.

Samlet udledning afhængig af BI5 - parameter
I afsnit 4.6 vil det fremgå, at den samlede BI5-udledning fra alle renseanlæggene er opgjort til ca. 3.440 ton. Som nævnt er dette tal en sum af modificerede og umodificerede BI5-værdier. Udledningen opgjort som modificeret udgør ca. 3.100 ton BI5, mens den umodificerede udgør ca. 340 ton BI5.

Hvis man antager, at modificeret BI5 udgør 70% af umodificeret BI5 som gennemsnit, bliver den samlede udledning opgjort som modificeret 3.680 ton BI5, mens den bliver 5.250 ton opgjort som umodificeret.

Det har altså afgørende betydning, hvorvidt opgørelsen er i modificerede eller umodificerede BI5-værdier. De senere års store reduktion i udledningen af BI5, kan i en mindre udstrækning forklares ved, at man mange steder er gået fra at anvende umodificeret til at anvende modificeret BI5.

4.4.2 Næringssalte - fosfor og kvælstof

Fosfor
Af bilag 1.5 fremgår det, at der er 520 renseanlæg med kontrollerede fosforkrav. Disse repræsenterer 95% af den samlede vandmængde, og denne vandmængde blev udledt med en gennemsnitlig koncentration på 1,0 mg/l fosfor. Af bilag 1.6 fremgår det, at der foreligger fosformålinger på 1.067 renseanlæg, og middelværdier og spredninger fordelt på de forskellige renseniveauer er vist.

Kvælstof
For kvælstof er der i bilag 1.5 lavet tabeller for såvel helårskrav som sommerkrav. Det fremgår, at der på 285 renseanlæg, som repræsenterer 87% af den samlede vandmængde, er helårskvælstofkrav. Det fremgår dog også, at kvælstofkrav i en vis udstrækning er anvendt på anlæg, hvor der ikke er forudsat en egentlig kvælstofrensning, f.eks. mekaniske og mekaniskbiologiske renseanlæg.

Sommerkrav til kvælstof
Endvidere er der 30 renseanlæg, hvor der er et kvælstofkrav, der alene er gældende i sommerperioden. På nogle af de 30 renseanlæg er der både et helårskrav og et sommerkrav. Sommerkrav til kvælstof er anvendt i amterne København, Frederiksborg, Roskilde, Fyn, Ringkøbing og Nordjylland.

4.4.3 Øvrige parametre

Ammonum-ammoniak
For ammonium/ammoniak er der tabeller for såvel helårskrav, sommerkrav og vinterkrav. For renseanlæg, hvor der er fastsat sommerkrav, er der som regel ingen helårskrav og omvendt. Derimod er der for de fleste anlæg med sommerkrav også fastsat vinterkrav.

Suspenderet stof
Suspenderet stof er den parameter som er gældende for de fleste anlæg, i alt 992 anlæg, repræsenterende 79% af den samlede vandmængde.

Bundfældeligt stof
For så vidt angår bundfældelige stoffer (BS), er flere amter ophørt med at anvende denne parameter som bindende kravværdi. Således er der i amterne København, Vestsjælland, Storstrøm, Sønderjylland, Ribe, Vejle, Ringkøbing og Nordjylland under 10 anlæg med bindende krav til BS.

Iltkrav
Udover de allerede nævnte krav stilles der ofte krav til iltindholdet. Kravet fastsættes enten som en iltkoncentration eller en procentvis mætning. Iltkrav fastsættes som regel som krav, der aldrig må overskrides. Oplysninger om gennemsnit er derfor uinteressant.

Endelig er der til mange renseanlæg krav om pH og temperatur, ligesom der i visse situationer er krav til tungmetaller mv. Oplysninger om disse krav og målinger indhentes imidlertid ikke i forbindelse med overvågningsprogrammet

4.5 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

Antal anlæg
277 renseanlæg var i 1997 omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof. Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Årsagen er dels, at flere små renseanlæg nedlægges og erstattes af større, men også at renseanlæg, der nedlægges i løbet af et år, vil figurere på oversigten to gange, dels som det gamle anlæg, dels som det nye. Spildevandsmængden, der behandles på de 277 renseanlæg, udgør ca. 89% af den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra disse 277 renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning.

Oversigt over samtlige VMP-anlæg
I bilag 1.7 er der for hvert af de 277 renseanlæg anført det nuværende renseniveau, det fremtidige renseniveau, anlæggets kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt for de fire parametre COD, BI5, kvælstof og fosfor, dels kravværdier og dels gennemsnit af målinger. For BI5-værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier. Endvidere er der for kvælstof- også angivet eventuelle sommerværdier.

Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen henholdsvis ikke medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmel-ser. Udover de i tabel 1.7 viste rensanlæg, er der yderligere en lang række mindre anlæg, der har krav til fosfor- og/eller kvælstoffjernelse, som følge af amternes recipientkvalitetsplaner.

I juli 1997 var Lynetten renseanlæg fuldt udbygget, og skulle efter denne dato overholde Vandmiljøplanens krav. I bilag 1.7 er data for kravoverholdelse kun angivet for perioden 1/7-97 til 31/12-97. I de samlede beregninger af udledninger er data for Lynetten renseanlæg angivet for hele 1997.

BI5-krav og -målinger for VMP-anlæg
Af de 277 renseanlæg var der i 1997 264 renseanlæg med BI5-krav på 30 mg/l eller derunder. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsresultater for BI5 for disse 264 anlæg er vist i figur 4.2. Der er primært brugt værdier for modificeret BI5, men hvis sådanne ikke foreligger er der anvendt umodificeret. I figuren er anlæg der ikke overholder det fastsatte krav angivet med et kryds.

Det kan bl.a. aflæses af figuren, at ca. 220 renseanlæg havde en gennemsnitlig afløbskvalitet for BI5 helt nede på 5 mg/l eller derunder.

Figur 4.2
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for BI5 for 264 renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen.

Fosforkrav og -målinger for VMP-anlæg
Blandt de 277 renseanlæg var der i 1997 271 renseanlæg med fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg/l. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for disse anlæg er vist i figur 4.3. I figuren er anlæg der ikke overholder det fastsatte krav angivet med et kryds.

Det kan bl.a. læses af figuren, at kravet til 120 anlæg er lavere end Vandmiljøplanens krav på 1,5 mg/l, og at hovedparten af renseanlæggene, 250 stk., havde en gennemsnitlig afløbskvalitet mindre end 1,5 mg/l

Figur 4.3
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for fosfor for 271 anlæg omfattet af Vandmiljøplanen.

Kvælstofkrav og -målinger for VMP-anlæg
For kvælstof var der i 1997 204 renseanlæg, blandt de 277, der havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for disse 204 renseanlæg fremgår af figur 4.4. I figuren er anlæg der ikke overholder det fastsatte krav angivet med et kryds.


Figur 4.4
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for kvælstof for 204 renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen.

4.6 Samlet udledning fra renseanlæg

Udledning i 1997
I bilag 1.8 er vist den samlede udledning af vand, COD, BI5, totalkvælstof og totalfosfor fordelt på amter. Med hensyn til udledningen af organisk stof målt som BI5, er der som tidligere nævnt tale om en blanding af modificerede og umodificerede tal, jf. afsnit 4.4.1.

Udvikling
I figur 4.5 er vist udledningen af NPO fra før Vandmiljøplanen, dvs. midten af firserne, i årene 1989 til 1997 og endelig udledningen som den er prognosticeret til at blive, når Vandmiljøplanen er fuldt gennemført. Udledningen før Vandmiljøplanen er nærmere betegnet 1984. Der er imidlertid ikke anvendt NPO-redegørelsens tal, idet det allerede med resultaterne af overvågningsprogrammets første år, 1989 kunne konstateres, at opgørelserne i NPO-redegørelsen var overestimerede. I Miljøstyrelsens redegørelse nr. 1 fra 1990 : "Vandmiljø -90" er tallene derfor justeret, og det er disse justerede tal, der er anvendt her.

Reduktioner
Ved sammenligning med udledningen i 1996 viser det sig, at udledningen i 1997 af organisk stof, kvælstof og fosfor er faldet med 31% (BI5), 24% og 26%.

Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og så frem til 1996, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 94%, 76% og 89%.

Figur 4.5
Udviklingen i udledningen fra renseanlæg.


Figur 4.6 viser udledningen af kvælstof fra renseanlæg siden 1989, for-elt på udledningen til ferskvand og direkte til havet. I figur 4.7 er samme fordeling vist for fosfor.




Figur 4.6
Udledningen af kvælstof fra renseanlæg til ferskvand og direkte til havet siden 1989.




Figur 4.7
Udledningen af forfos fra renseanlæg til ferskvand og direkte til havet siden 1989.

Figur 4.6 og 4.7 viser, at udledningerne af fosfor og kvælstof til havet er reduceret fra at være det dobbelte af udledningerne til ferskvand i 1989, til at ligge på samme niveau som udledningerne til ferskvand i 1997.

Denne udvikling skyldes bl.a., at der som en følge af de første recipientkvalitetsplaner (inden 1989) var etableret renseanlæg med fjernelse af organisk stof og næringssalte, og at disse hovedsageligt var etableret i områder med udledning til ferske recipienter.

4.7 Belastning på renseanlæg

Behovet for belastningstal
Den samlede belastning udtrykt i personækvivalenter på samtlige renseanlæg større end 30 PE fremgår af afsnit 4.2. Belastningen udtrykt i PE er beregnet på grundlag af dels målinger af BI5-indholdet i tilløbet til de større renseanlæg dels erfaringstal.

Opgørelse af den samlede belastning på renseanlæggene af organisk stof (BI5), kvælstof og fosfor, er interessant, fordi den kan bruges til at vise en eventuel udvikling i belastningen, som følge af adfærdsændringer, såsom ændret produktanvendelse (fosfor i vaskemidler), indførelse af renere teknologi og rensning ved kilden før tilledning til renseanlæg. Opgørelse af belastningen er endvidere nødvendig for fastlæggelse af rensegrader på de forskellige anlægstyper.

Enhedstal
Den relativ store usikkerhed, der er på opgørelse af belastningen, når denne opgøres i kg, er i vid udstrækning knyttet til den aktuelle målte vandmængde, som varierer meget. Hvis man derfor alene ser på det indbyrdes forhold mellem organisk stof, kvælstof og fosfor (enhedstallene), elimineres denne usikkerhed.

1993-resultater
I fagdatacenterrapporten for 1993 (Miljøstyrelsen 1994), blev der foretaget en opgørelse af enhedstal fordelt på henholdsvis husholdninger og industri, baseret på målinger på et stort antal renseanlæg. Resultaterne herfra er vist i tabel 4.5.

Tabel 4.5
Belastning på renseanlæg og enhedstal for 1993.

4.8 Tilsyn med renseanlæg

Tilsynsindberetning
Udover de oplysninger vedrørende tilsynet, som er indeholdt i de indberettede data i henhold til overvågningsprogrammet, har Miljøstyrelsen fra amterne fået en række supplerende oplysninger til brug for udarbejdelse af særlige tilsynsredegørelser.

Det vil sige, at de resultater, der præsenteres i det følgende ikke nødvendigvis stemmer overens med de indberettede data indhentet fra overvågningsprogrammet.

4.8.1 Dataindberetningen

Indberetningen
De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg opgives antallet af besøg, indløbsprøver og udløbsprøver. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne. Som en del af tilsynet indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.

Recipientpåvirkning
Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire kategorier:

1 En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.

2 En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil det udledes.

3 En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvalite-ten lokalt omkring udledningsstedet.

4 Ingen påvirkning.

Håndhævelse
I indberetningen er ydermere skelnet mellem fire typer for håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udledningskravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud/indskærpelse og politianmeldelse.

“Andet”
De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien "andet". Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Tilsvarende ved anlæg, der er nedlagt i løbet af 1997 og anlæg, der skal nedlægges i 1998. Anlæg, hvor sagen er under behandling, eller hvor en fornyelse af udledningstilladelsen behandles, er tilsvarende placeret under denne kategori. Tilsvarende de anlæg hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning, eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de anlæg hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene og i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke nødvendigvis er angivet, hvordan der håndhæves eller årsag til, at der ikke håndhæves.

4.8.2 Resultater af indberetningen

Tilsynsbesøg
I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.229 kommunale renseanlæg, og i 1997 er der af amterne gennemført 2.840 tilsynsbesøg på 1.180 af disse anlæg svarende til, at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2,4 gange om året. Antallet af renseanlæg stemmer overens med det antal, der er registreret i overvågningsprogrammet.

Antal prøver
Amterne har i alt udtaget 1.588 indløbsprøver og 3.073 udløbsprøver svarende til, at der i gennemsnit er udtaget 1,3 indløbsprøve og 2,5 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve og en indløbsprøve.

Kommunernes egenkontrol
Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol, således at det samlede antal afløbsprøver andrager ca. 13.000.

Kontrolberegning
Af de 1.229 kommunale renseanlæg er der på de 1.061 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på 212 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 17% af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 20% af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grunden til at ikke alle renseanlæg med en meddelt udledningstilladelse er blevet kontrolleret er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (1997), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav.

Figur 4.8
Af figur 4.8 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter.



Figur 4.8
Det totale antal af kommunale renseanlæg og herunder antal af anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 1997.

Overskridelser
Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30%. I 1997 er antallet igen faldet, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav nu er 20%. Figur 4.9 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-1997 for hele landet.




Figur 4.9
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg, antal anlæg med kontrollerede krav, og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989- 1997.

Som det fremgår af figur 4.9, har antallet af anlæg med kontrollerede krav været nogenlunde konstant de sidste fire år. Da samtidig det totale antal kommunale renseanlæg er faldende, er andelen af anlæg med kontrollerede krav stigende. Det ses endvidere, at antallet af anlæg med overskridelser er det laveste siden 1989.

Recipientpåvirkning
Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på recipienterne.

Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

1) 9 % (16 anlæg) er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.

2) 4 % (7 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil det udledes.

3) 57 % (101 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.

4) 30 % (53 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 177 af de 212 anlæg med overskridelser. Enkelte amter har slet ikke vurderet recipienteffekten, mens andre kun har vurderet recipienteffekten for nogle af anlæggene.

Figur 4.10
Håndhævelse
På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg, der overskrider.

Der er i alt meddelt 161 håndhævelser i form af henstilling, påbud, indskærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 51 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien “Andet”.

På nedenstående figur 4.10 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig på disse.



Figur 4.10
Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser opgjort for hvert amt, 1997.

I 1997 har amterne foretaget følgende håndhævelser:

* 57 anlæg (30%) har fået henstillinger
* 3 anlæg (1%) har fået påbud
* 55 anlæg (26%) har fået indskærpelser
* 45 anlæg (21%) har fået retlige lovliggørelser
* 1 anlæg (<1%) er politianmeldt
* 51 anlæg (27%) er kommenteret svarende til kategorien “Andet” enten via tilsynsindberetningsskemaerne eller via amternes tilsynsrapporter.

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser til samme anlæg. Her er der i ovenstående kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere indenfor samme år har fået påbud eller indskærpelse.

4.8.3 Kravoverholdelse

Overskridelse flere år i træk
Som det fremgår af ovenstående, har 212 kommunale renseanlæg i 1997 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 212 anlæg har 126 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 86 renseanlæg kun har haft overskridelse i 1997 og ikke i 1996. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel 4.6 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og mere end 5 år i træk fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 1997.

Tabel 4.6
Amtsvis opdeling af overskridelser for 1997 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 1997.

4.9 Sammenfatning

Antal anlæg
Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat. Spildevandsrensningen samles på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 1997 var 1.558.

Rensning
I 1997 blev 86% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. I 1989 var det kun 10% af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning.

De renseanlæg, der er udbygget i overensstemmelse med Vandmiljøplanen, leverer generelt en afløbskvalitet, der er bedre end, hvad der kræves og for en stor andel er der tale om væsentlig bedre afløbskvalitet.

Udledning i 1997
Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 1997 opgjort til 3.437 ton organisk stof målt som BI5, 4.853 ton kvælstof og 666 ton fosfor. I forhold til udledningen midt i firserne er der tale om en reduktion på 94% (O), 76% (N) og 89% (P).

Tilsyn
Tilsynet med de kommunale renseanlæg viser fortsat, at der er et stort antal renseanlæg ikke overholder deres udledningstilladelser (i 1997 var det 20 % af anlæggene). Tilsvarende har undersøgelsen også vist, at der er 126 anlæg, der har overskredet i 2 år i træk eller mere og 65 anlæg, der har overskredet i 3 år i træk eller mere.

6 Spredt bebyggelse m.v.

Overvågningsprogrammet
Som en del af Vandmiljøplanens overvågningsprogram har amterne i samarbejde med kommunerne indberettet data til fastlæggelse af spildevandsbelastningen fra ejendomme uden for kloakopland, dvs. typisk landbrugsejendomme. Indberetningen omfatter spildevand udledt via anlæg med en kapacitet på under 30 personækvivalenter (PE).

Indberetningen har nu foregået siden 1991. Da der er tale om beregnede mængder, og da der til de indberettede data er knyttet en væsentlig usikkerhed, er det ikke holdbart at tale om egentlige ændringer i udledningen i forhold til foregående år. De ændringer, der kan spores i forhold til tidligere, skal derfor betragtes som udtryk for en forbedret opgørelse med et bedre videngrundlag og som justeringer af tidligere indberettede data. Dog er der tale om et reelt fald i fosforudledningen (Miljøstyrelsen, 1994).

Det skal bemærkes, at ændringer fra år til år naturligvis også skal ses i relation til faktiske tiltag såsom, at ejendomme enten overgår til kloakeret opland eller får en ændret rensemetode eksempelvis ved en ny spildevandstilladelse.

6.1 De indberettede data

Viborg Amt, Frederiksborg Amt, Århus Amt, Nordjyllands Amt, Bornholms Amt og Københavns Kommune har for overvågningsåret 1997 ikke indberettet ændringer.

Spildevandsafledningen fra samtlige kommuner er omfattet af denne indberetning. Visse kommuner har ikke indberettet data til amterne, hvorfor amterne har forsøgt at fastlægge antallet af ejendomme og dermed udledningsmængderne for de pågældende kommuner.

Såfremt der inden for ét opland er foretaget opgørelse på forskellige videnniveauer, indberetter flere amter på indberetningsskemaet til Miljøstyrelsen det hyppigst anvendte videngrundlag inden for dette opland.

Forudsætningerne og principperne for indberetningen er beskrevet i bilag 3.1 og fremgår tilsvarende af det af Miljøstyrelsen udsendte paradigma.

6.2 Belastningsopgørelse 1997

6.2.1 Videngrundlag

Til indberetningen anvendes tre typer videngrundlag. Videngrundlag A repræsenterer det bedste videngrundlag defineret som en konkret viden om antal ejendomme samt rensemetoder, B det næstbedste videngrundlag defineret ved en konkret viden om ejendomsantallet mens rensemetoderne er skønnet og endelig C som er det dårligste videngrundlag, hvor såvel antallet af ejendomme som rensemetoder er skønnet, jf. bilag 3.1.

Det er ikke muligt at skabe et entydigt billede af, hvor mange ejendomme i landet, der reelt er opgjort på videngrundlag A, B eller C, idet amterne ved indberetningen for et opland anvender det hyppigst forekommende videngrundlag, hvilket medfører, at nogle ejendomme bliver kategoriseret med videngrundlag B, hvor det eksempelvis burde have været videngrundlag A. Tabel 6.1 angiver fordelingen mellem videngrundlag A, B og C for hvert enkelt amt.

Tabel 6.1
Den procentvise fordeling af opgørelsen opgjort på henholdsvis videngrundlag A, B og C, 1997.

Spredt bebyggelse og landsbyer
Med hensyn til ejendommene i spredt bebyggelse og landsbyer er der i forhold til sidste år ikke sket væsentlige ændringer.

Alle ejendomme uanset kategori
Sammenlagt er 15 % af ejendommene i det åbne land indberettet på videngrundlag A, 61 % på videngrundlag B og 24 % på videngrundlag C. Således opgøres 76 % af ejendommene nu på et rimeligt videngrundlag, og 24 % er af mindre god kvalitet.

Fortsat forbedret opgørelse
Miljøstyrelsen anmodede i 1995 amterne om at forbedre opgørelserne til videnniveau A for nogle udvalgte oplande samt at tilstræbe, at ca. 10 % af ejendommene i den spredte bebyggelse i hvert enkelt amt blev opgjort på videngrundlag A. Flere amter tilkendegav, at dette ikke var muligt ved 1996-indberetningen, men at forbedringen af opgørelserne ville ske i forbindelse med 1997-indberetningen. Dette skete også for nogle amters vedkommende. Det må dog konstateres i forbindelse med 1998-indberetningen, at der stadig er behov for en forbedring af videngrundlaget.

Flere amter har med indberetningen i år dog tilkendegivet, at der fortsat arbejdes for at forbedre videngrundlaget.

6.2.2 Ejendomme og rensemetoder

Antal ejendomme
Der er i alt ca. 348.600 ejendomme i det åbne land uden for kloakopland. På landsbasis fordeler antallet af ejendomme sig med 107.300 i sommerhuseområder, 9.200 i kolonihaveområder, 204.500 i spredt bebyggelse og 27.600 i landsbyer. Som det fremgår, er hovedparten af ejendommene uden for kloakopland i kategorien spredt bebyggelse. I forhold til sidste år er der sket et fald på ca. 1.500 ejendomme i sommerhusområder, et fald på ca. 700 i kolonihaveområderne, et fald på ca. 200 i landsbyområder, og et fald på ca. 2.500 i den spredte bebyggelse. Totalt set er der sket et fald i antallet af ejendomme på ca. 4.900. Af figur 6.1 fremgår den regionale fordeling af ejendommene.



Figur 6.1
Amtsvis fordeling af ejendomme beliggende i sommerhus- og kolonihaveområder samt spredt bebyggelse og landsbyer, 1997. I bilag 3.2 er for hvert amt angivet antallet af ejendomme opdelt på de to kategorier.

Rensemetoder
I tabel 6.2 er antallet af ejendomme uden for kloakopland opgjort og kategoriseret efter ejendomme med nedsivning, samletank eller udledning. Der henvises til bilag 3.2 for en nærmere beskrivelse af tallenes fremkommen.

Tabel 6.2
Antal ejendomme uden for kloakopland samt fordelingen af antal ejendomme på nedsivning, samletank og udledning. Tallene i parentes angiver den procentvise fordeling, 1997.

Fordeling af rensemetoder med udledning
I tabel 6.3 er angivet, hvorledes de anvendte rensemetoder fordeler sig mere specifikt, og med hensyn til beregningen henvises til bilag 3.2. Tilsvarende er i bilag 3.2 angivet, hvorledes rensemetoderne fordeler sig i de enkelte amter opgjort som antallet af ejendomme med en specifik rensemetode. Der er i forhold til sidste år ikke sket nogle ændringer i den procentvise fordeling mellem rensemetoder med udledning.

Tabel 6.3
Procentvis fordeling af rensemetoderne, 1997.

6.2.3 Udledningsmængder

Udledning til vandområder
Tabel 6.4 viser den totale udledning af NPO til vandområderne fra ejendomme uden for kloakopland opgjort i ton/år. Det fremgår, at langt hovedparten af stofbelastningen stammer fra ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyer. Der er ikke sket ændringer i forhold til sidste år, bortset fra et fald i den udledte mængde, hvilket stemmer overens med det tilsvarende mindre antal ejendomme.

Årlige udledningsmængder
Af bilag 3.3 fremgår den totale årlige udledning til vandområder af organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på amterne.

Tabel 6.4
Den årlige punktkildebelastning fra ejendomme uden for kloa-kopland. De totale værdier er beregnet på baggrund af ikke afrundede værdier, 1997.

Potentiel belastning
Ved at tage udgangspunkt i belastningsforudsætningerne for 1 person, jf. bilag 3.1, kan den potentielle belastning før rensning beregnes. Sammenholdes den potentielle belastning fra én person med erfaringstallene for antal personer pr. ejendom samt antal ejendomme i det åbne land, fås den potentielle belastning fra samtlige ejendomme i det åbne land.

Der er i forhold til sidste år ikke sket de store ændringer, hvorfor der henvises til Punktkilderapport 1996 for så vidt angår det enkelte amts udledning i relation til den potentielle belastning.

Udledningen på landsbasis til vandområderne i sommerhus- og kolonihaveområder er i forhold til den potentielle belastning meget lille (5 % BI5, 5 % N og 6 % P). Den store stofreduktion skyldes, at der på landsplan er mange ejendomme med nedsiv-ning (83 %).

Udledningen til vandområder fra ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyer udgør i forhold til den potentielle belastning 30 % organisk stof, 39 % kvælstof og 39 % fosfor. Dette svarer til sidste års indberetning. Denne forholdsvis store stofreduktion skyldes, at der i den spredte bebyggelse og landsbyer er en forholdsvis stor andel af ejendomme med nedsivning (36 %) og mekanisk rensning efterfulgt af markdræn (36 %), jf. tabel 6.3.

6.3 Fremtidige tiltag og amternes punktkilderapporter

Bedre videngrundlag
Da opgørelsen af belastningen fra ejendomme uden for kloakopland er behæftet med en ikke uvæsentlig usikkerhed, er der behov for i de efterfølgende år fortsat at arbejde for en forbedret opgørelse. Dette arbejde skal nødvendigvis bestå i, at flere ejendomme bliver opgjort på bedst muligt videngrundlag, dvs. videngrundlag A.

En del amter har i deres Punktkilderapporter udmeldt, at de i samarbejde med kommunerne fortsat vil arbejde for en forbedring af videngrundlaget i løbet af de næste år udover, hvad der i forvejen er aftalt med hensyn til, at hvert enkelt amt skal have opgjort 10 % af ejendommene i spredte bebyggelse og landsbyer på videngrundlag A. Nogle amter har sammen med kommunerne den målsætning, at samtlige ejendomme bør registreres med videngrundlag A.

Ny lov om forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Dette må nødvendigvis også blive en konsekvens af den i foråret 1997 vedtaget lov om forbedret rensning af spildevandet i det åbne land med det formål at forbedre forureningstilstanden, jf. Lovbkg. nr. 325 af 14. maj 1997. I forlængelse heraf må der nødvendigvis ske en løbende forbedring af registreringen af ejendommene i det åbne land som følge af nyetablerede renseforanstaltninger og den planlægning, som amter og kommuner står for at skulle lave.

Spildevandsafgift
Tilsvarende må man også formode, at den nye spildevandsafgift vil kunne medvirke til en forbedring af videngrundlaget, idet afgiften i dag opkræves efter oplysninger fra BBR-registeret og at der her bliver behov for en kontrol af afledningsformen for at sikre korrekt fastsættelse af afgiften.

NOVA 2003
Tilsvarende bliver der i forbindelse med det nye overvågningsprogram (NOVA 2003) sat ekstra fokus på spildevandsafledningen i det åbne land og der lægges her op til en ny rapporteringsform, som også vil medvirke til en forbedring af videngrundlaget.

Konkrete projekter
Enkelte amter har i deres punktkilderapporter omtalt projekter med hensyn til spildevandsafledningen i det åbne land, der er igangsat af eget initiativ.

Fyns Amt
Som omtalt i de sidste års punktkilderapporter har Fyns Amt medio 1994 afsluttet et projekt om minirenseanlæg (Fyns Amt, maj 1998). Der blev foretaget afprøvning af forskellige typer af spildevandsløsninger for ejendomme i det åbne land. Disse undersøgelser blev rapporteret i “Afprøvning af biologiske minirenseanlæg”.

Hovedparten af forsøgsanlæggene er stadig i drift. Fyns Amt vil fortsat følge anlæggene fremover med sigte på at opnå en god driftsmæssig erfaring med anlæggene over en længere periode, herunder at opnå kendskab til anlæggenes holdbarhed og behovet for tilsyn/service.

Storstrøms Amt
Storstrøms Amt har i sommeren 1995 iværksat to projekter, der skal belyse udledningen fra den spredte bebyggelse (Storstrøms Amt, juni 1998). I det ene projekt bestemmes størrelsen af udledningen fra ejendommene, efter at spildevandet har passeret en bundfældningstank, målt som BI5, kvælstof og fosfor. I det andet projekt registreres, i hvor stor en del af året en række spildevandsførende dræn er vandførende. Projekterne er iværksat i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Feltundersøgelserne i Storstrøms Amt er afsluttet sommeren 1997, og projekterne rapporteres i løbet af 1998.

Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har i 1995 i samarbejde med Storstrøms Amt igangsat et projekt om “forbedret opgørelse af belastningen fra den spredt bebyggelse”. Projektet skal belyse forholdene omkring udledning af spildevand til bundfældningstank efterfulgt af markdræn. Undersøgelsen har således til formål at belyse, i hvilken grad spildevandet omsættes, nedsives eller fortyndes via markdræn, inden det udledes til recipienten.

En nærmere beskrivelse af projektet findes i Punktkilder 1994 (Miljøstyrelsen,- 1995a). Der forventes at foreligge en endelig rapport inden udgangen af 1998.

Generelle bemærkninger
I amternes Punktkilderapporter er der givet en række generelle bemærkninger til opgørelsesmetoderne. Nogle amter er af den opfattelse, at det beregnede belastningsbidrag fra spredt bebyggelse er for højt med den nuværende opgørelsesmetode, idet en stor del af spildevandet fra spredt bebyggelse nedsiver inden udledning til vandområde.

Tilsvarende anføres, at grundlaget for kommunernes registreringer er meget usikkert. F.eks. er rensemetoden "mekanisk rensning" meget ofte anført, selvom afstanden til et vandområde er stor, og den sandsynlige rensemetode skulle være "mekanisk rensning efterfulgt af markdræn".

Et andet forhold er de tilfælde, hvor "det grå spildevand" udledes direkte til vandområdet uden nogen form for rensning, men hvor rensemetoden er angivet som f.eks. "mekanisk rensning" eller endda "samletank". Dette forhold kan specielt have betydning i mindre vandløb/oplande.

Disse forhold indikerer nødvendigheden af, at der fremover i videst muligt omfang bør ske en kortlægning af afløbsforholdene på de enkelte ejendomme i den spredte bebyggelse på baggrund af tilsyn. Med den fokus, der i øjeblikket er på det åbne land, vil der i fremtiden ske en væsentlig forbedring af tilsynsindsatsen.

6.4 Sammenfatning

Ejendomme
I 1997 er der registreret ca. 348.600 ejendomme uden for kloakopland, hvor disse fordeler sig med ca. 116.500 ejendomme i sommerhus- og kolonihaveområder og ca. 232.100 ejendomme i den spredte bebyggelse og landsbyer.

Med hensyn til antallet af ejendomme med nedsivning udgør de 180.900 (52 %) af det samlede antal ejendomme i det åbne land, ejendomme med udledning til vandområder udgør 156.200 (45 %), og de resterende 11.500 (3 %) af ejendommene er registreret med samletanke.

Udledning
Den årlige udledning til vandområder af organisk stof (BI5) er opgjort til ca. 4.300 tons, den udledte kvælstofmængde er ca. 1.120 tons, og fosformængden er ca. 260 tons.

Udvikling
Der er sket et mindre fald i udledningen til vandområder i forhold til sidste års indberetning.

Usikkerheden
Dataindberetningen om spildevandsforhold for ejendomme beliggende i det åbne land bygger på et datagrundlag, der er behæftet med stor usikkerhed, da mange kommuner mangler et sikkert videngrundlag om såvel antal ejendomme som benyttede rensemetoder. Tilsvarende er der usikkerhed omkring opgørelsen af udledte stofmængder, som følge af mangelfuld viden om rensegrader, der opnås ved de forskellige afledningsformer.

For samtlige ejendomme i det åbne land er 15 % af det samlede antal ejendomme opgjort på bedst mulige videngrundlag. 61 % af ejendommene er opgjort på videngrundlag B, og de resterende 24 % er opgjort på videngrundlag C.

7 Industrielle punktkilder

7.1 Forudsætninger

Miljøstyrelsen har som en del af vandmiljøplanens overvågningsprogram modtaget indberetninger fra de enkelte amtskommuner om størrelsen af de direkte industrielle udledninger i de pågældende amter i 1997.

Industrielle punktkilder
De industrielle punktkilder omfatter virksomheder, der har direkte udledning til vandløb, søer eller havet, og som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse.

Udledninger, der er mindre end 30 personekvivalenter (PE), er ikke indberettet, idet 30 PE er sat som en nedre bagatelgrænse. Virksomheder, der udelukkende har udledning af køle- eller uforurenet overfladevand samt vejbroer, skal ej heller indberettes og er ikke medtaget i opgørelserne selv om der i enkelte tilfælde er sket indberetning heraf.

Industrielle punktkilder, hvorfra spildevand sprøjtes på skov- eller landbrugsarealer, er ikke medtaget i nærværende rapport, idet udsprøjtning fra 1. januar 1990 er omfattet af “slambekendtgørelsen” og ikke længere opfattes som industriel udledning.

Indberettede oplysninger
For de indberettede punktkilder er der generelt indberettet oplysninger om de årlige udledninger af vandmængde, kvælstof, fosfor, BI5 og COD, ligesom der i indberetningerne er oplysninger om udledningstilladelsernes kravværdier og de udledte gennemsnitskoncentrationer for de ovenfor anførte udledningsparametre i den udstrækning, sådanne værdier er til rådighed.

For enkelte indberetninger er de årlige udledte mængder for et eller flere stoffer ikke angivet. For COD’s vedkommende, har Miljøstyrelsen i nogle tilfælde ansat en værdi for udledningen så denne er lig udledningen af BI5.

Behandling
De indberettede data er behandlet, så de viser de samlede udledninger, samt hvor stor en del af disse der udledes direkte til havet, og hvor stor en del der udledes til søer og vandløb. Sådanne opgørelse over udledningerne er foretaget dels fordelt på de enkelte amtskommuner og dels fordelt efter brancher i henhold til Miljøbeskyttelseslovens liste over godkendelsespligtige virksomheder, se bilag 4.1 og 4.2. Den brancherettede fordeling af opgørelserne medtager 9 navngivne brancher, som tegner sig for over. 90% af de samlede udledninger. De resterende brancher er slået sammen under “andre”.

Grafiske afbildninger
Udover de samlede udledninger som er opgjort tabellarisk på ovennævnte vis, er de samme udledninger afbildet grafisk i søjlediagrammer. De enkelte søjler i diagrammerne er opdelt, så det fremgår, hvor stor en del af den samlede udledning der går direkte til havet, og hvor stor en del der udledes til søer og vandløb (betegnes h.h.v. “Marin” og “Fersk” recipient).

Idet det har været hensigten at angive den bedste mulige værdi for de faktiske udledninger, er der i tabellerne over de samlede udledninger og de tilhørende grafiske afbildninger medtaget de af Miljøstyrelsen ansatte værdier i de tilfælde, hvor der ingen indberetninger foreligger.

Tabeller over punktkilder
Endelig er der i bilag 4.3 for alle indberettede punktkilder tabellarisk angivet de enkelte punktkilders listepunkt, virksomhedsnavn, beliggenhedsamt, beliggenhedskommune, HR-koden for hovedrecipientområdet, mærke der angiver om udledningen sker til V:søer og vandløb eller M:havet, udledte mængde af vand, tot-kvælstof, tot-fosfor, BI5 og COD, samt navnet på den primære recipient. Endvidere er hver virksomhed forsynet med et løbenummer som svarer til numrene på kortet over punktkildernes placering samt til kommentarerne til de virksomheder der er omfattet af Vandmiljøplanens krav om bedst mulig teknologi.

7.2 Status

Om opgørelsen
Opgørelserne hviler på de amtskommunale indberetninger og i mindre omfang på mængdeansættelser fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har i de tilfælde, hvor der indberettet en udledning af BI5, men hvor COD mængde ikke er indberettet, ansat samme værdi for COD som for BI5.

Antal udledere
Fra 1996 til 1997 er der i opgørelsen sket en forøgelse af direkte udledninger fra 100 til 101, heraf udleder 67 direkte til havet, medens 34 udleder til søer og vandløb. Antallet af virksomheder med direkte udledninger er steget fra 95 i 1996 til 96 i 1997, idet en enkelt nytilkommen virksomheder er tilført opgørelsen.

Forskellen mellem antal udledninger og antal virksomheder beror på, at enkelte virksomheder har mere end en udledning, d.v.s mere end en udledningstilladelse, typisk med udledning til flere recipienter.

Kvælstof og fosfor
Udledningen af kvælstof og fosfor fra de direkte industrielle udledere er fortsat meget lav. Sammenlignet med 1996 er udledningen af kvælstof dog øget med 4% og udledningen af fosfor øget med 20%, hvilket må tilskrives mindre fluktuationer i produceret volumen m.v. Dette skal ses på baggrund af at der er sket en markant reduktionen af de totale udledte mængder af kvælstof og fosfor i forhold til tidligere år. Dette skyldes dog delvis at 3 kommunale pumpestation som tidligere har været medregnet som industrielle punktkilder på grund af deres altovervejende ind-hold af urenset industrielt spildevand i år er medtaget som renseanlæg, men det skyldes også store reelle reduktioner inden for især fiskeindustrien og celluloseindustrien.

De største udledere af kvælstof og fosfor er fortsat fiskemelsindustrien og den øvrige fiskeproduktindustri, som tegner sig for 42% af den samlede kvælstofudledning og 50% af den samlede fosforudledning.

BI5 og COD
Sammenlignet med 1996 er udledningen af BI5 forøget med 27% og udledningen af COD forøget med 10%. De største udledere af BI5 og COD er papir- og celluloseindustrien, fiskeproduktindustrien og sukkerindustrien, idet papir- og celluloseindustrien tegner sig for 8% af den samlede BI5 udledning og for 39% af den samlede COD udledning, medens fiskeproduktindustrien tegner sig for 36% af den samlede BI5 udledning og for 19% af den samlede COD udledning og sukkerindustrien for 51% af den samlede BI5 udledning og for 28% af den samlede COD udledning.

Opfyldelse af vandmiljøplanens mål
Det kan sammenfattende konkluderes at vandmiljøplanens mål for reduktion af fosfor har været nået siden 1990 og at den nuværende fosfor-udledning er flere gange mindre end vandmiljøplanens mål. Med hensyn til kvælstof har vandmiljøplanens mål været overholdt siden 1995 med udledninger ca. 20% under det målsatte.




Figur 7.1
Tidsserie over industrielle udledninger fra 1984 til 1997 i % af 1984-udledningen



Figur 7.2
Omtrentlig beliggenhed af de industrielle punktkilder. Numrene refererer til tilsvarende numre på listen over industrielle udledere i bilag 4.3. De med sort markerede er virksomheder der er omfattet af vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi

Udvikling
I forhold til 1984 niveauet er kvælstofudledningen i 1996 reduceret med 65%, fosforudledningen med 96% og BI5- og COD-udledningen med ca. 75% hver. Reduktionsprocenterne er hovedsagelig udtryk for store reelle reduktioner i eksisterende udledninger, men også i et vist omfang for, at mange virksomheder, der tidligere havde direkte udledning, har fået af-skåret deres spildevandsudledning til kommunale renseanlæg eller omlagt virksomhedens vandsystem.



Figur 7.3
Kvælstofudledningen fordelt på amtskommuner




Figur 7.4
Fosforudledningen fordelt på amtskommuner


Figur 7.5
BI5-udledningen fordelt på amtskommuner




Figur 7.6
COD-udledningen fordelt på amtskommuner



Figur 7.7
Kvælstofudledningen fordelt på brancher




Figur 7.8
Fosforudledningen fordelt på brancher





Figur 7.9
BI5-udledningen fordelt på brancher



Figur 7.10
COD-udledningen fordelt på brancher

7.3 Virksomheder der er omfattet af vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi

Tabel 7.1
Liste over industrielle udledninger der ifølge amternes vurdering er om-fattet af vandmiljøplanens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi.

5 BASF Vitaminfabrik A/S renser spildevandet i virksomhedens eget aktive slam anlæg, som anses for bedst tilgængelige teknologi til rensning af spildevandet fra virksomheden. Virksomheden udleder sit spildevand til Kattegat via en havledning ved Fornæs. Slammet fra renseanlægget er vurderet som industriaffald og deponeres på kontrolleret losseplads.

12 Cheminova Agro A/S har i 1992 udbygget renseanlæg, der omfatter biologisk rensning med simultanfældning, og opfylder herved vandmiljøplanens forudsætninger.

14 Copenhagen Pectin. Virksomhedens eksisterende forrenseanlæg blev udbygget i 1990-91. Der er siden udført mindre forbedringer samt etableret en ekstra bundfældningstank. Efterklaringstanken blev forbedret i slutningen af 1996, og endelige udlederkrav forventes fastsat i løbet af 1998/99, hvilket er et år senere end oprindelig antaget p.g.a. en ulykke på virksomheden.

15 DAKA renser spildevand fra produktionen i et aktivt slamanlæg som derefter afledes til Randers Fjord. Anlægget blev i 1992 udbygget med en anaerob/aerob procestank.

17 Danisco Ingredients har som følge af de tiltag der var forudsat i Vandmiljøplanen reduceret sine udledninger til under de grænser der er nævnt i bek. 784 om udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet fra industrien. Virksomheden har i 1994 ombygget og forbedret sit aktive slamanlæg og har i samme år ændret sit oxitronanlæg så det kan fungere som reserveanlæg, hvilket kan blive aktuelt i forbindelse med en forventet øget produktion.

18 Danisco Destillers (DDSF) - Grenå afleder spildevandet via en havledning til Kattegat ved Fornæs efter rensning i eget biologisk renseanlæg.

19 Danish Crown, Blans afd. har gennemført de renseforanstaltninger som var forudsat som følge af Vandmiljøplanen og har herved nedbragt udledningen af næringsstoffer og organisk stof markant siden processpildevandet fra 1990 har gennemgået en videregående biologisk spildevandsrensning med næringssaltfjernelse. Sanitært spildevand ledes til den offentlige kloak, mens overfladevandet udledes separat.

22 Dansk Salt A/S`s processpildevand omfatter primært saltlage, kølevand og spildevand fra kraftcentral som udledes til Mariager fjord. Herudover udledes ammoniumklorid som er reguleret af en midlertidig 2-årig udledningstilladelse. Sanitært spildevand udledes via sandfang og trikstank til kommunalt renseanlæg .

24 Drewsen Silkeborg Papirfabrik A/S afleder en særligt forurenet spildevandsstrøm til Silkeborg Kommunes renseanlæg ved Søholt. Det øvrige spildevand fra produktion udledes til Remstrup Å/Gudenå.

27 Esbjerg Fiskeindustri amba har en varierende årsproduktion, men har siden 1992 år for år reduceret sin udledninger pr. bearbejdet ton fisk betydeligt. En del stor del af reduktionen skyldes at virksomheden i 1995 har etableret et anlæg til termisk forbrænding, som efter indkøringsproblemer har været i drift i hele 1996. Herudover er en delstrøm ledt til kommunalt renseanlæg.

31 Fiskernes Fiskeindustri A/S, Skagen renser spildevandet mekanisk.

38 Foamtex renser spildevandet på fabrikkens eget mekanisk/biologiske renseanlæg inden udledning til Århus Å. Udledningstilladelsen er under revision af Århus amt og vil blive vurderet på baggrund af amtets målinger af miljøskadelige stoffer i spildevandet.

43 Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S har af amtsrådet fået meddelt en ny spildevandstilladelse gældende frem til 2001 som indebærer, at virksomhedens spildevand, som i dag udledes urenset, gradvis skal have mindsket indholdet af næringssalte. Den største nedbringelse af kvælstofudledningen forventes i 1999, hvor en større spildevandsstrøm forventes tilsluttet Hanstholm kommunes renseanlæg.

48 I/S Midtkraft - Studstrupværket udleder spilde-/kølevand indeholdende NH3. Udledningen heraf er reduceret væsentlig som følge af at en del af værkets spilde-/kølevand nu ledes til kommunalt renseanlæg sammen med husspildevand.

49 Junckers Industriers har etableret eget biologisk renseanlæg i 1993. Anlægget er løbende forbedret siden ibrugtagningen som følge af en række uforudsete tekniske og driftsmæssige problemer, som medførte betydelige lugtgener. Svovlfjernelses-/-genvindingsanlægget blev udskiftet i 1994/95, luftningstanken blev overdækket og forsynet med scrubber i 1995 og i 1996 blev iltningskapaciteten forøget. Fastsættelse af endelige udlederkrav afventer planer for fremtidig anvendelse af renseanlægget.

51 KAMBAS har nedsat sin udledning markant, hvilket dels skyldes, at det biologiske renseanlæg er forbedret samt, at der er opnået store interne reduktioner efter princippet indgreb ved kilden.

57 Københavns lufthavn: Er i 1990 af Miljøstyrelsen vurderet at være omfattet af vandmiljøplanen. Københavns amts vurdering er ukendt. Indtil 1995 er der udelukkende anvendt urea som afisningsmiddel, idet der i 1996 påbegyndtes en delvis substitution med acetatbaseret afisningsmiddel. I 1996 og 1997 udgjorde anvendelsen heraf h.h.v. 34% og 56% af den samlede anvendte mængde afisningsmiddel og det forventes på sigt at nå op på 75%.

64 Nakskov sukkerfabrik har ikke tidligere været omfattet af vandmiljøplanens krav om anvendelse bedste opnåelige teknologi, men er medtaget af Storstrøms amt i 1997, idet virksomheden har udledning af kvælstof der er større end 22 ton/år. Virksomheden skal have ny udledningstilladelse i 1998 og amtet forventer at meddele en tilladelse der er begrænset til år 2002 hvor virksomheden forventes at have udbygget sit renseanlæg med N- og P-fjernelse.

73 Royal Greenland Seafoods spildevands består af vand fra bassiner til opbevaring af fodertomme fisk. Virksomheden har øget produktionen i 1993 og 1994 og har nu fundet et konstant leje.

83 Stige Ø Losseplads er ophørt med at fungere som losseplads ved udgangen af 1994. Stige Ø Losseplads er etableret uden bundmembran, og der sker således en udsivning af perkolat fra pladsen til recipienten Seden Strand/Odense Fjord. Udsivningen af kvælstof og fosfor er estimeret til at udgøre h.h.v. 179 og 2,3 ton/år.

87 Nykøbing Sukkerfabrik forventes ifølge sin ny kapitel 5 godkendelse at kunne reducere BI5 med 80% og kvælstof med 60% i forhold til gennemsnittet for årene 1989-1993. Der er i sept. 1997 meddelt en ny udledningstilladelse der er tidsbegrænset til år 2000 med krav-værdier der er skærpet ca. 30% for kvælstof og fosfor.

90 Sun - KVK har i 1997 behandlet lidt over halvdelen af virksomhedens processpildevand på eget biologisk renseanlæg. Resten, heriblandt en delstrøm der indholder 60-80% af den samlede kvælstofmængde, bliver ledt til Køgeegnens Renseanlæg.

91 Sæby Fiskeindustri A/S: Ingen bemærkninger

93 Thyborøn Andels Fiskeindustri har reduceret udledningen ved at etablere et termisk forbrændingsanlæg og forhandler med ThyborønHarboøre kommune om tilledning af delstrømme af urenset spildevand til det kommunale renseanlæg. Der er forvarslet udlederkrav til virksomheden gældende fra 1998.

100 Aarhus Oliefabrik har i løbet af 1992 ændret spildevandssystemet og fra august 1992 blev alt processpildevand ledt til det kommunale Marselisborg renseanlæg, og der udledes ikke mere processpildevand.

8 Ferskvandsdambrug

8.1 Grundlag for opgørelsen

Dambrugsbekendtgørelsen
Miljøstyrelsens status over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på amternes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Amternes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene finder sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998.

Hvad er et dambrug?
Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som:

* opdrætter fisk
* udelukkende anvender ferskvand
* har afløb til vandløb, sø eller havet

Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning ørred og laks.

Hvilke fisk produceres?
Mens dambrugene tidligere næsten udelukkende producerede portionsfisk på 200 - 300 gram, er produktionen i dag væsentligt mere differentieret. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn, fisk til udsætning i havbrug og fisk til udsætning i lystfiskersøer.

8.1.1 Dambrugenes beliggenhed og størrelse

Dambrugene i Jylland
På nær en enkelt undtagelse er samtlige dambrug beliggende i Jylland. Over tre fjerdedele af den samlede produktion foregår i amterne Ringkøbing, Ribe, Vejle og Nordjylland. Viborg, Århus og Sønderjyllands amter tegner sig hver for mindre end 10% af produktionen.

På figur 8.1 er vist, hvordan dambrugene fordeler sig i forhold til den mængde foder, som de årligt må anvende. Fodermængden er enten fastsat efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller i en miljøgodkendelse.

Dambrug er relativt små virksomheder
Det fremgår af figuren, at 48 % af dambrugene har et foderforbrug på under 50 ton/år. Kun 6 % må anvende mere foder end 200 ton/år. Set i relation til anden erhvervsvirksomhed kan dambrugene karakteriseres som relativt små virksomheder både med hensyn til omsætning og beskæftiget personale.


Figur 8.1
Procentvis fordeling af dambrugene i forhold til størrelsen af den fodermængde, som de årligt må anvende.

8.1.2 Produktion og anvendt fodermængde i 1997

433 dambrug i drift
I 1997 var 433 dambrug i drift. I forhold til 1989, hvor der var 510 dambrug i drift, er der tale om et lille fald i antallet af aktive dambrug. I 1997 udgjorde dambrugenes samlede produktion 31.957 ton fisk i vådvægt. Det samlede foderforbrug androg 31.131 ton, medregnet foder til moderfisk. Der blev således produceret meget tæt på 1 kg fiskekød pr. kg foder.

Foderforbrug og produktion fordelt på amterne er vist i tabel 8.1. Det fremgår af tabellen, at Ringkøbing Amt havde den største dambrugsproduktion med godt 30% af den samlede produktion, efterfulgt af Ribe Amt med godt 25%. Sønderjyllands Amt havde med kun 6 dambrug i drift den absolut mindste produktion. Også Viborg og Århus amter kan karakteriseres som små i dambrugsmæssig sammenhæng.

Tabel 8.1
Amtsvis opgørelse af dambrugenes foderforbrug og produktion i 1997.

8.1.3 Udviklingen i produktion og foderforbrug i perioden 1989 - 1997

På figur 8.2 er udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug vist for perioden 1989 til 1997.


Figur 8.2
Foderforbrug og produktion på dambrugene i perioden 1989 til 1997.

Faldende foderforbrug Konstant produktion
Figuren viser, at den samlede anvendte mængde foder på dambrugene har været faldende specielt i begyndelsen af perioden, hvorimod produktionen har holdt sig nogenlunde konstant. I 1989 anvendtes således i gennemsnit 1,25 kg foder til produktion af 1 kg fisk, mens der i 1997 anvendtes mindre end 1 kg foder til produktion af 1 kg fisk.

Bedre foderudnyttelse
Dambrugenes gradvist forbedrede udnyttelse af foderet har medvirket til at reducere forureningsbidraget betydeligt fra dambrugene.

På trods af et fald i antallet af aktive dambrug i forhold til 1996 har den samlede produktion og foderforbruget været stort set det samme. Ligeledes har overforbrug af foder ligget på samme niveau som året før, med ca. 4 % af dambrugene der har brugt mindst 20 % for meget.

Mindre overforbrug
Det generelle fald i overforbrug af foder i forhold til tidligere kan være en medvirkende årsag til forbedret kvalitet i vandløbene nedstrøms dambrugene. Således var det tilsvarende overforbrug i 1993 på 15 %. Det kan forventes at miljøforholdene forbedres yderligere når overforbruget er helt væk.

8.2 Dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene

Biologisk vandløbsbedømmelse
Dambrugenes forureningsbelastning af vandløbene kortlægges af amterne mindst én gang årligt. I denne forbindelse undersøges og sammenlignes forureningstilstanden i vandløbene op- og nedstrøms dambrugene ved hjælp af biologisk vandløbsbedømmelse. Hidtil har Saprobiesystemet været anvendt, men fra 1998 er Dansk Vandløbsfaunaindeks anbefalet til bedømmelse af forholdene ved dambrug.

41 % af dambrugene påvirker vandløbene
Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft har der været et klart fald i antallet af dambrug, der påvirker recipienten. I forhold til 1996 har der dog været en stigning på 9 %. I 1997 påvirkede ca. 41% af de undersøgte dambrug forureningstilstanden i vandløbene, heraf 4% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en 1/2 forureningsgrad i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er der en hel grad i faunaklasse eller mere i forskel op- og nedstrøms. Ud af de knap 60 % dambrug der ikke påvirker recipienten er målsætningen opfyldt på over halvdelen af dambrugene.

Trods forbedringerne forurener mange dambrug stadig for meget
Det kan konkluderes, at gennemførelsen af dambrugsbekendtgørelsens forureningsbegrænsende foranstaltninger har reduceret længden af dambrugspåvirkede vandløbsstrækninger. Alligevel har et meget betydeligt antal strækninger endnu ikke opnået den målsatte vandkvalitet på F° II eller bedre, som er fastsat i amternes regionplaner. På de dambrug hvor der er konstateret en hel grads forskel eller mere i faunaklasser op- og nedstrøms er forklaringen i langt de fleste tilfælde dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold nedstrøms dambrugene.

Faunapassage er et problem
Dambrugene er i reglen anlagt, hvor der tidligere har været etableret opstemninger i vandløbene, eksempelvis mølleopstemninger eller opstemninger til engvandingsanlæg. Der er en permanent fiskepassage ved 18 % af dambrugene. Omtrent 28 % af dambrugsopstemningerne er impassable hele året.

I langt de fleste tilfælde har passageanordningerne hidtil været fisketrapper, og disse giver kun passagemuligheder for hurtigt svømmende fisk som store laks og ørred. Karpefiskene kan ikke passere op igennem en stor del af fisketrapperne. Desuden virker dambrugsopstemningerne som totalspærringer for en stor del af den øvrige vandløbsfauna.

8.3 Dambrugenes udledninger af organisk stof, fosfor og kvælstof

Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer.

Teoretisk beregnede værdier for NPO-belastning
Belastningen med organisk stof målt som BI5, fosfor og kvælstof er med udgangspunkt i foderforbruget og produktionen på hvert dambrug opgjort som teoretisk beregnede udledninger.

8.3.1 Beregnede udledninger for 1997

For 1997 er der beregnet en samlet belastning på 3.090 ton organisk stof målt som BI5, 92 ton fosfor og 1.227 ton kvælstof.

I tabel 8.2 er udledningerne opgjort amtsvis.

Tabel 8.2
Amtsvis opgørelse af udledninger af organisk stof (BI5), fosfor (tot-P) og kvælstof (tot-N) fra dambrugene i 1997.

Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der hvert år udført beregninger over dambrugenes samlede belastningsbidrag med hensyn til BI5, fosfor og kvælstof. Udviklingen i disse bidrag er vist i figurerne 8.3, 8.4 og 8.5.



Figur 8.3
Beregnet BI5-udledning fra dambrugene i perioden 1989 til 1997.



Figur 8.4
Beregnede udledninger af fosfor fra dambrugene i perioden 1989 til 1997.



Figur 8.5
Beregnede udledninger af kvælstof fra dambrugene i perioden 1989 til 1997.

Fald i udledning af NPO
Figurerne 8.3 - 8.5 viser, at der med hensyn til udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof har været et betydeligt fald siden 1989, hvor dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft. I forhold til 1996 er niveauet for de tre parametre det samme hvilket også kan forventes når foderforbruget stort set var det samme.

Bekendtgørelsens væsentligste forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af krav om bundfældningsanlæg på alle dambrug og bedre sammensætning af foderet er en del af årsagen til det generelle fald. Foderkvoterne tilskynder ligeledes dambrugene til at udnytte foderet mere effektivt, og dermed forurene mindre.

Foruden de nævnte problemer med organisk stof lokalt ved dambrugene, er det først og fremmest udledning af fosfor til fosforbelastede søer og fjorde der er problematisk.

8.3.3 Analysebaseret beregning af udledningen.

Miljøstyrelsen har hidtil udelukkende anvendt de teoretiske beregninger til opgørelse af dambrugenes samlede udledning. Opgørelsen har til formål, at følge udviklingen i belastningen fra erhvervet som helhed. Siden 1995 er der desuden beregnet udledning baseret på analyser af dambrugenes ind- og udløb, hvor der er foretaget 6 eller flere analyser over året og vandføringen på det pågældende tidspunkt ligeledes er kendt.

De to måder at beregne udledningen på kan ikke sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende hviler på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne anvendes til at følge et udviklingsforløb.

I 1997 er udledningen beregnet udfra analyser på 168 dambrug, hvor organisk stof målt som BI5 er 830 ton, kvælstof 290 ton og fosfor 37 ton. Hvis det forudsættes at de 168 dambrug er repræsentative for erhvervet svarer det til i alt 2134 ton organisk stof, 746 ton kvælstof og 95 ton fosfor, beregnet på baggrund af analyser.

8.4 Miljøfremmede stoffer

På linie med anden produktion er der større opmærksomhed på anvendelse af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den deraf følgende eventuelle belastning af miljøet.

Anvendelsen af de 3 mest anvendte stoffer er opgjort for de dambrug, der har indberettet er forbrug i 1997:

Formalin 83.720 liter
Kloramin 3965 kg
Blåsten 4983 kg.

I forhold til oplysninger for 1994 svarer de til en stigning på ca. 20% af Formalin og Kloramin og en stigning på knapt 40% af Blåsten. Omsætningen af stofferne inde på selve dambrugene og dermed mængden af udledte stoffer er forholdsvis ukendt. Det samme gælder den miljømæssige effekt af forbruget af medicin og hjælpestoffer.

Indholdet af tungmetaller i slam fra dambrug er et andet miljøproblem med stigende opmærksomhed. Ved slamudbringning skal der en måned før udbringning tages en slamprøve til analyse, og hvis indholdet af tungmetaller er for stort må det ikke anvendes til jordbrugsformål.

Dansk Dambrugerforening har fået foretaget undersøgelse af tungmetalforurening af slam fra dambrug med henblik på kildeopsporing og afhjælpeforanstaltninger. Resultaterne tyder på, at tungmetaller tilført med vandløbsvandet er den langt overvejende kilde til de høje koncentrationer af cadmium og nikkel i slam fra dambrug i vestjylland. Ringkøbing Amt angiver således i deres tilsynsrapport at 69 % af det slam der har været analyseret ikke kan udbringes men må deponeres på dertil godkendte lossepladser.

8.5 Sammenfatning

Den samlede udledning fra dambrug er i 1997 opgjort til 3.090 ton organisk stof målt som BI5 , 1.227 ton kvælstof og 92 ton fosfor. Udledningen af alle tre parametre ligger på samme niveau som i 1996 hvilket er i overensstemmelse med at foderforbruget stort set har været det samme de to år. Dambrugsbekendtgørelsen har bevirket, at dambrugenes forureningspåvirkning af vandløbene er væsentligt reduceret. Produktionen på 41 % af dambrugene giver dog stadigvæk anledning til forurening af vandløbene. Det er en stigning på 9 % i forhold til situationen i 1996. Derudover indgår dambrugene sammen med anden produktion i den problematik der er vedrørende fosforbelastede søer og fjorde som dambrugene leder ud til.

Faunaspærringer ved dambrugene repræsenterer fortsat et stort problem. Næsten alle dambrug ligger ved fiskevandsmålsatte vandløb. Dette indebærer bl.a., at der skal være passage for vandløbets naturlige fauna, før målsætningen kan siges at være opfyldt. Nye lovtiltag har muliggjort en fremtidig løsning på problemet.

Dambrugsbekendtgørelsens krav til at begrænse udledningerne af kvæstof, fosfor og organisk stof vurderes på nuværende tidspunkt at være slået igennem. I de tilfælde hvor der stadigvæk er forureningspåvirkning, er forklaringen i langt de fleste tilfælde dårlig vedligeholdelse og drift på dambrugene og/eller dårlige fysiske forhold nedstrøms dambrugene.

En stigende opmærksomhed på anvendelsen af miljøfremmede stoffer har betydet, at en række amter nu undersøger hvor meget der forbruges af medicin og hjælpestoffer samt måler indhold af tungmetaller i slam fra dambrug. Der kan forventes en forøget fokus på disse problemer i de kommende år.

9 Saltvandsbaseret fiskeopdræt

I Danmark er saltvandsbaseret opdræt af fisk i havbrug og saltvandsdambrug baseret på regnbueørreder. På et anlæg opdrættes dog ål. Ørrederne bliver udsat om foråret med en vægt på 700-900 gram og vokser i løbet af sommerhalvåret og frem til slagtningen i efteråret til en vægt på omkring 3-5 kg.

Havbrug
Betegnelsen "havbrug" dækker over "opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine områder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". Havbrugene, hvoraf 26 udnyttede deres drifttilladelse i 1997, er for størstedelens vedkommende placeret i Lillebælt, det nordlige Bælthav, Smålandsfarvandet og Storebælt.

Havbrugene brugte i 1996 knapt 5.000 tons foder som har resulteret i en nettoproduktion på knapt 4.000 tons fisk.

Saltvandsdambrug
"Saltvandsdambrug" dækker over "opdrætsanlæg placeret på land med indtag af saltvand, herunder kølevand fra kraftværker eller lignende, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder". I 1997 var der 15 saltvandsdambrug der udnyttede deres drifttilladelse. De fleste saltvandsdambrug er af ældre type (jorddamme) og ligger ved Ringkjøbing Fjord. Et mindre antal moderne saltvandsdambrug ligger ved Storebælt og Lillebælt samt i Nordjylland ud mod Skagerrak. Saltvandsdambrugene brugte ca. 2.200 tons foder. Det resulterede i en nettoproduktion på knapt 1.800 tons fisk.

På havbrug og indpumpningsanlæg medfører fodringen af fiskene en udledning af næringsstoffer til havet via ekskrementer fra fiskene og via direkte spild af foder.

9.1 Krav og tilsyn

Driften af havbrug og saltvandsdambrug er miljømæssigt reguleret gennem Miljøministeriets bekendtgørelse om saltvandsbaseret fiskeopdræt (bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990). Det fremgår af denne bekendtgørelse, at amtsrådet giver det enkelte havbrug eller saltvandsdambrug tilladelse til etablering og drift under en række betingelser. Disse betingelser omfatter blandt andet fastsættelse af:

- et maksimalt tilladt foderforbrug,
- krav til foderets indhold af vand og næringsstoffer,
- en maksimale foderkvotient, samt
- en maksimal udledning af kvælstof og fosfor.

Det enkelte havbrug og saltvandsdambrug skal løbende føre en driftjournal. Desuden skal der indsendes en årlig indberetning med oplysninger om foderforbrug, fodertyper, medicinforbrug, produktion samt beregning af udledningen.

9.2 Udledninger i 1997

Specifik udledning
Den specifikke udledning (udledning pr. ton fisk produceret) var for havbrugene 50,0 kg kvælstof, 5,5 kg fosfor og 325 kg organisk stof. Tilsvarende var den 39,5 kg kvælstof og 4,4 kg fosfor for saltvandsdambrugene.

9.3 Udvikling 1987-1997

I forbindelse med Vandmiljøplanens vedtagelse den 31. januar 1987 blev det besluttet at udledningerne fra havbrug skulle reduceres. Da havbrugenes bidrag til den samlede belastning af de danske farvande er forholdsvis beskeden, blev der ikke opstillet reduktionsmål som for landbrug, industri og kommunale renseanlæg. Der er i stedet opstillet en målsætningsramme for det maksimalt tilladelige stofbidrag fra saltvandsbaseret fiskeopdræt. Målsætningsrammen andrager 560 tons kvælstof og 54 tons fosfor. På baggrund af kendskabet til omfanget af allerede meddelte tilladelser til saltvandsbaseret fiskeopdræt samt et ønske om at operere med en vis sikkerhed for at målsætningsrammen ikke overskrides har Miljøstyrelsen den 26. februar 1996 henstillet til samtlige amter, at der ikke gives tilladelse til nyetablering eller udvidelse af eksisterende anlæg.

Tabel 9.3
Udvikling i de beregnede udledninger af kvælstof og fosfor fra havbrug 1987-1997 samt den gennemsnitlige udledning pr. anlæg i samme periode.

Tabel 9.4
Udvikling i de beregnede udledninger af kvælstof og fosfor fra saltvandsdambrug 1993-1997 samt den gennemsnitlige udledning pr. anlæg i samme periode.

9.4 Sammenfatning

Set i forhold til 1996 er udledningen af kvælstof og fosfor fra havbrugene faldet noget. For kvælstofs vedkommende er udledningen faldet fra ca. 245 til knapt 200 tons og for fosfors vedkommende fra 26 til ca. 22 tons. For saltvandsdambrugene er udledningen faldet fra ca. 86 tons kvælstof i 1996 til 69 tons i 1997. Udledningen af fosfor er faldet fra 9 til 8 tons. Årsagen til faldet er faldende produktion og den atypiske sommer i 1997.

Udledningen fra havbrug er siden 1987 reduceret markant for fosfors vedkommende. I 1987 blev der udledt omkring 40 tons pr. år, mens der gennem de senere år udledt under 30 tons pr. år. For kvælstofs vedkommende lå udledningsniveauet for havbrugenes vedkommende over 300 tons årligt. De senere år har niveauet ligget omkring 250 tons pr. år, dog faldt udledningen i 1997 til 200 tons.

Samlede udledninger
Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug har gennem de senere år ligget stabilt omkring 330-350 tons kvælstof og 30-35 tons fosfor. Dog er udledningen af kvælstof i 1997 noget lavere, nemlig i alt ca. 270 tons. De år-til-år variationer, der forekommer, skyldes, at produktionsforholdene - og dermed også udledningerne - i en vis grad er styret af meteorologiske forhold, primært vandtemperaturen.