Punktkilder 1997

4. Renseanlæg

 

4 Renseanlæg

Overvågningsprogammet
Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter samtlige renseanlæg i Danmark større end 30 PE.

Tidligere har renseanlæggene i Skagen, Hanstholm og Hirtshals været industrielle punktkilder. Disse anlæg er dog nu udbygget og en stor del af fiskeindustrien er udskilt med særskilt udledning. De to førstnævnte renseanlæg blev fra og med 1995 henregnet som kommunale renseanlæg, mens. Hirtshals renseanlæg fra og med 1996 blev medtaget som kommunalt renseanlæg.

Resultaterne viser en fortsat udvikling mod bedre rensning og mindre udledning.

Udledning i 1997
Udledningen i 1997 er opgjort til 3437 ton organisk stof målt som BI5, 4853 ton kvælstof og 666 ton fosfor. Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne og frem til 1997, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 94%, 76% og 89%.

 

4.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau

Antal renseanlæg
Det samlede antal renseanlæg større end 30 PE fordelt mellem kom-mu-nale og private anlæg, samt udviklingen i de seneste 9 år, fremgår af tabel 4.1.

Tabel 4.1
Antallet af kommunale og private renseanlæg i de sidste 8 år.

År	Kommunale anlæg	Ændring	Private anlæg	Ændring	Total
1989	1.622		358		1.980
1990	1.572	- 50	376	+ 18	1.948
1991	1.499	- 73	378	+ 2	1.877
1992	1.480	- 19	376	- 2	1.856
1993	1.424	- 56	394	+ 18	1.818
1994	1.371	- 53	381	- 13	1.752
1995	1.318	- 53	357	- 24	1.675
1996	1.285	- 33	349	- 8	1.634
1997	1229	- 56	329	- 20	1558

Som det fremgår, er antallet af renseanlæg konstant faldende. Udviklingen går fortsat i retning af en koncentrering af rensningen på større og færre anlæg.

Nedlagte anlæg
Det fremgår af tabellen, at der fra 1996 til 1997 er et fald i antallet af renseanlæg på 76 anlæg. Det faktiske antal renseanlæg, som er blevet nedlagt fra 1996 til 1997 er imidlertid lidt større, idet der samtidig er tilkommet enkelte nye anlæg.

Størrelsesfordeling
Spildevandsrensningen foregår på mange små og få store renseanlæg. I tabel 4.2 er vist størrelsesfordelingen af samtlige anlæg.

Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden.

Tabel 4.2
Renseanlæggenes størrelsesfordeling.

Anlægskapacitet	Antal renseanlæg	Belastning i % af belastning på alle anlæg
> 30 PE	1558	100 %
> 500 PE	721	99%
> 2.000 PE	460	97%
> 5.000 PE	268	93%
> 15.000 PE	129	83%
> 50.000 PE	59	69%
> 100.000 PE	25	48%

Renseniveauer
For hvert renseanlæg er der oplyst en kode for det nuværende og det fremtidige renseniveau. Den nuværende kode gælder for 1997, mens den fremtidige kode er det planlagte renseniveau en gang i fremtiden.

Der benyttes 28 forskellige koder til at beskrive renseniveauet i 1997.

For at kunne lave overskuelige oversigter er renseniveaukoderne slået sammen i grupper. Der anvendes dels en delvis reduceret kode, hvor antallet af koder reduceres til 16, dels en meget reduceret kode, hvor antallet af koder reduceres til 7. I nogle af oversigtstabellerne er der anvendt 7 koder, mens der i andre er anvendt 16 koder.

De anvendte rensekoder, den tilsvarende delvis reducerede rensekode, den meget reducerede rensekode samt antallet af renseanlæg og den tilhørende vandmængde i % af total fremgår af bilag 1.1.

Nedsivning
I bilag 1.1 er der ikke medtaget koden for nedsivning. Der er i dag registreret 159 anlæg større end 30 PE, hvor spildevandet nedsives. Heraf er de 27 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det sam-lede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 31.350 PE.

Fordeling på rensniveauer
I bilag 1.2.a og bilag 1.2.c er vist henholdsvis antallet af renseanlæg og vandmængden i % fordelt på nuværende renseniveauer i de enkelte amter. Tilsvarende oversigter er i bilag 1.2.b og bilag 1.2.d vist for de private renseanlæg alene.

Det fremgår af oversigterne, at der i 1997 var 264 renseanlæg af typen MBNDK i den meget reduceret rensekode. Det vil sige renseanlæg dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor. Disse 264 renseanlæg behandlede 86% af den samlede spildevandsmængde.

I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede spildevandsmængde.

2 anlæg, svarende til under 1% af den samlede spildevandsmænge, havde i 1997 ingen form for rensningsforanstaltninger.

Private anlæg
De tilsvarende oversigter for de private renseanlæg viser, at der er 329 private renseanlæg. Der er hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg, og den samlede spildevandsmængde disse anlæg behandler udgør på landsplan under 1% af den samlede spildevandsmængde.

 

4.2 Belastning, kapacitet og vandmængder

For samtlige renseanlæg er der oplyst et tal for kapaciteten og/eller et tal for belast-ningen udtrykt i PE.

Personækvivalent
Kapaciteten er renseanlæggets faktiske stofkapacitet for organisk stof, hvor 1 PE = 60g BI5/døgn.

Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet udfra tilløbsmålinger af BI5 og vandmængdemålinger, igen med 1 PE = 60g BI5/døgn. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof.

I de tilfælde, hvor der ikke er oplyst en kapacitet er det antaget, at denne svarer til belastningen. Indberetning af belastning på renseanlæg er en obligatorisk oplysning som skal foreligge, om ikke andet så baseret på amternes skøn.

Kapacitet og belastning
Med denne forudsætning er den samlede belastning og den samlede kapacitet i hver amt vist i bilag 1.3. Det fremgår, at den samlede belastning i 1997 udgør 8,2 mill. PE, og at den samlede kapacitet udgør 12 mill. PE.

Udvikling i kapacitet og belastning
I perioden 1989 til 1997 har belastningen varieret i intervallet 8,2 til 9,4 mill. PE. Udsvingene i belastningens størrelse må tilskrives den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsesmetoden, der jo i vid udstrækning er baseret på et relativt lille antal målinger på det enkelte anlæg. Udsvingene i kapacitetens størrelse kan hænge sammen med, at der på et tidspunkt var usikkerhed om, hvorvidt det var tal for den fysiske kapacitet eller om det var tal for den godkendte kapacitet, der skulle indberettes.

Vandmængder
For 896 renseanlæg er der oplysninger om den målte vandmængde i m3/døgn. I bilag 1.4 er gennemsnittet beregnet af de oplyste vandmængder i liter/PE døgn. Det fremgår, at 80% af vandmængden er baseret på oplysninger om den målte vandmængde. Den gennemsnitlige vandmæng-de pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 390 l/PE døgn.

Vandmængde pr. PE
Det vægtede gennemsnit er derimod på 204 l/PE døgn, hvilket viser, at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE. Ved alle øvrige beregninger af vægtede krav eller målinger er vægtningen foretaget efter vandmængde. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først og fremmest indsivning/udsivning, men også tilslutning af industrispildevand der er meget tyndt eller meget tykt, kan være af betydning.

Som PE-tal er der anvendt belasningen. I bilag 1.4 indgår således kun renseanlæg, hvor der både foreligger oplysning om målt døgnvandmængde og belastning i PE.

Årsvandmængde
På de anlæg, hvor der ikke er oplyst en målt eller beregnet årsvandmængde eller en målt døgnvandmængde, er det forudsat, at vandmængden udgør 300 liter/PE døgn.

Med denne forudsætning fås en total vandmængde på 1,7 mill. m3/døgn svarende til 636 mill. m3/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand.

Udsving i vandmængden
Der er udsving i den samlede udledning fra år til år. I figur 4.1 er vist udledningen i årene 1989 til 1997. I figuren er medtaget den samlede nedbør i de samme år.

Figur 4.1
Samlet spildevandsudledning og årsnedbør i 1989-97.

Det fremgår af figuren, at udledningen følger årsnedbøren.

Regnvand gennem renseanlæggene
På baggrund af opgørelserne i afsnit 5 om de regnvandsbetingede udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca. 92 mill. m3 regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til 0,25 mill. m3/døgn eller ca. 15% af de samlede udledninger.

Vandmængden er beregnet som den del af nedbøren, der når kloaknettet pr. arealenhed (4.044 m3/ha) minus den del, der udledes via overløbsbygværkerne pr. arealenhed (1.372 m3/ha) ganget med det totale fælleskloakerede befæstede areal (34.400 ha). Alle tallene er hentet fra tabellerne i bilag 2.

Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene forklares med regnvand.

Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne.

 

4.3 Antal prøver og analyser

Prøver
Der er i 1997 udtaget 12.831 afløbsprøver på 1.159 kommunale renseanlæg, dvs. i gennemsnit lidt over 11 afløbsprøver pr. anlæg. Der indhentes ikke oplysninger om prøver udtaget på private renseanlæg, men kun på kommunale renseanlæg. Da der i 1997 var 1.229 kommunale renseanlæg betyder det, at der for 70 kommunale renseanlæg ikke foreligger afløbsprøver.

Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af tabel 4.3, er det mest udbredte, at udtage 12 afløbsprøver pr. år. Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning (<4%) tages mindre end 12 prøver pr. år.

Tabel 4.3
Antal afløbsprøver udtaget i 1997.

Antal prøver/år	Antal anlæg	Spildevandsmængde i %
0	70	< 1 %
1 - 5	165	< 1 %
6	161	< 1 %
7 - 11	124	1 %
12	363	31 %
13 - 17	226	16 %
18 - 24	92	28%
> 24	28	23 %
I alt	1229	100%

 

Analyser
Ikke alle prøver analyseres for samtlige parametre. I tabel 4.4 er vist, hvor mange analyser, der foreligger af de enkelte parametre. Endvidere er vist antallet af renseanlæg, som analyserne er fordelt på.

Tabel 4.4
Antal analyser af de forskellige parametre i 1997

Stofparameter	Antal analyser	Antal anlæg
Ammoniak+ammonium-N	9.704	1.208
Biok. iltforbrug, modif. BI5	11.283	1.097
Biok. iltforbrug, BI5	2.896	386
Bundfald efter 2 timer	3.534	437
Kem. iltforbrug COD, total	10.209	1.098
Nitrogen,total-N	12.020	1.139
Phosphor, total-P	11.871	1.113
Suspenderede stoffer	10.535	1.125

 

4.4 Afløbskrav og afløbskvalitet

Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles.

I bilag 1.5 og bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 1997 for stofferne organisk stof som COD og BI5, kvælstof, fosfor, ammoniumammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maximumværdier fordelt på de enkelte renseniveauer.

 

4.4.1 Organisk stof - COD og BI5

Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI5. BI5 kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret, hvilket vil sige, at man fjerner det bidrag til iltforbrug, som skyldes nitrifikation.

Organisk stof COD
Af bilag 1.5 fremgår det, at 85 renseanlæg har kontrollerede COD-krav, hvilket er en stigning i forhold til 1996 på 40 anlæg. Der er ingen renseanlæg med COD-krav i amterne Vestsjælland, Bornholm, Viborg og Nordjylland. Af den samlede vandmængde er 36% omfattet af COD-krav.

Af bilag 1.6 fremgår det, at selvom der ikke er mange anlæg med COD-krav, så er det en parameter der meget ofte måles. Der foreligger således COD-målinger på 1.045 anlæg i 1997.

Nationalt COD-krav
Det må forventes, at antallet af renseanlæg med COD-krav de kommende år vil stige, først og fremmest fordi de større renseanlæg fra 1999 skal overholde et nationalt mindstekrav til COD, som følge af EF-direktivet om byspildevand.

Det nationale krav bliver 75 mg/l, og skal kontrolleres efter DS 2399 Afløbskontrol med transportkontrol. Af bilag 1.6 fremgår det, at den gennemsnitlige afløbskvalitet for COD for biologiske renseanlæg og biologiske renseanlæg med kvælstof og/eller fosforfjernelse, er bedre end 75 mg/l. Således ligger gennemsnittet for de enkelte anlægstyper typisk i intervallet 30-50 mg/l.

Organisk stof BI5
BI5-krav fastsættes som nævnt enten som umodificeret eller modificeret. Af bilag 1.5 fremgår det, at anvendelse af modificeret BI5 er mest udbredt. Der er således 870 renseanlæg, som behandler 95% af vandmængden, der har kontrollerede modificerede BI5-krav, mod 73 renseanlæg, som behandler 5% af vandmængden, der har kontrollerede umodificerede BI5-krav. Nogle renseanlæg har både et kontrolleret modificeret BI5-krav og et kontrolleret umodificeret BI5-krav. Disse anlæg vil altså bliver talt med to gange, hvis man blot lægger de to tabeller sammen. Hvis der tages højde for dette forhold, og altså at anlæg kun indgår med en parameter, så er det 938 anlæg, som behandler 98% af vandmængden, der har et modificeret eller et umodificeret BI5-krav.

På længere sigt må det formodes, at anvendelsen af modificeret BI5 bliver endnu mere udbredt, bl.a. fordi spildevandsbekendtgørelsen opererer med denne parameter. På nuværende tidspunkt er det kun i Roskilde Amt, at hovedparten af BI5-kravene er fastsat som umodificeret.

Ved beregningen af den samlede BI5-udledning er BI5-udledningerne fra de enkelte renseanlæg adderet, uden hensyntagen til om der er tale om modificerede eller umodificerede BI5-tal.

Det giver selvsagt en fejl af blande modificerede BI5-målinger med umodificerede, og efterhånden som rensningen bliver bedre og dermed BI5-koncentrationerne mindre, må det formodes, at denne fejl bliver større.

Iltforbrug ved nitrifikation
Teoretisk medfører et indhold på 1 mg/l NH3-N et iltforbrug på lidt over 4 mg/l BI5. En prøve, der således giver et analyseresultat på f.eks. 10 mg/l modificeret BI5 og 2 mg/l NH3-N, skulle teoretisk give en umodificeret BI5-værdi på (10 + 4*2)= 18 mg/l. Dette er imidlertid ikke tilfældet i praksis.

For det første giver ammoniakken kun et bidrag til iltforbruget, hvis der er nitrificerende bakterier tilstede i prøven, der analyseres. For det andet ser det ud til, at bidraget fra iltning af ammoniakken ikke når at slå fuldt ud igennem i løbet af de fem døgn.

I fagdatacenterrapporten "Punktkilder 1993" (Miljøstyrelsen 1994), blev problemstillingen analyseret nærmere, og det blev fundet, at modificeret BI5 udgjorde ca. 70% af umodificeret BI5, hvilket svarede til et BI5-forbrug på ca. 1 mg pr. udledt mg NH3-N.

Samlet udledning afhængig af BI5 - parameter
I afsnit 4.6 vil det fremgå, at den samlede BI5-udledning fra alle renseanlæggene er opgjort til ca. 3.440 ton. Som nævnt er dette tal en sum af modificerede og umodificerede BI5-værdier. Udledningen opgjort som modificeret udgør ca. 3.100 ton BI5, mens den umodificerede udgør ca. 340 ton BI5.

Hvis man antager, at modificeret BI5 udgør 70% af umodificeret BI5 som gennemsnit, bliver den samlede udledning opgjort som modificeret 3.680 ton BI5, mens den bliver 5.250 ton opgjort som umodificeret.

Det har altså afgørende betydning, hvorvidt opgørelsen er i modificerede eller umodificerede BI5-værdier. De senere års store reduktion i udledningen af BI5, kan i en mindre udstrækning forklares ved, at man mange steder er gået fra at anvende umodificeret til at anvende modificeret BI5.

 

4.4.2 Næringssalte - fosfor og kvælstof

Fosfor
Af bilag 1.5 fremgår det, at der er 520 renseanlæg med kontrollerede fosforkrav. Disse repræsenterer 95% af den samlede vandmængde, og denne vandmængde blev udledt med en gennemsnitlig koncentration på 1,0 mg/l fosfor. Af bilag 1.6 fremgår det, at der foreligger fosformålinger på 1.067 renseanlæg, og middelværdier og spredninger fordelt på de forskellige renseniveauer er vist.

Kvælstof
For kvælstof er der i bilag 1.5 lavet tabeller for såvel helårskrav som sommerkrav. Det fremgår, at der på 285 renseanlæg, som repræsenterer 87% af den samlede vandmængde, er helårskvælstofkrav. Det fremgår dog også, at kvælstofkrav i en vis udstrækning er anvendt på anlæg, hvor der ikke er forudsat en egentlig kvælstofrensning, f.eks. mekaniske og mekaniskbiologiske renseanlæg.

Sommerkrav til kvælstof
Endvidere er der 30 renseanlæg, hvor der er et kvælstofkrav, der alene er gældende i sommerperioden. På nogle af de 30 renseanlæg er der både et helårskrav og et sommerkrav. Sommerkrav til kvælstof er anvendt i amterne København, Frederiksborg, Roskilde, Fyn, Ringkøbing og Nordjylland.

4.4.3 Øvrige parametre

Ammonum-ammoniak
For ammonium/ammoniak er der tabeller for såvel helårskrav, sommerkrav og vinterkrav. For renseanlæg, hvor der er fastsat sommerkrav, er der som regel ingen helårskrav og omvendt. Derimod er der for de fleste anlæg med sommerkrav også fastsat vinterkrav.

Suspenderet stof
Suspenderet stof er den parameter som er gældende for de fleste anlæg, i alt 992 anlæg, repræsenterende 79% af den samlede vandmængde.

Bundfældeligt stof
For så vidt angår bundfældelige stoffer (BS), er flere amter ophørt med at anvende denne parameter som bindende kravværdi. Således er der i amterne København, Vestsjælland, Storstrøm, Sønderjylland, Ribe, Vejle, Ringkøbing og Nordjylland under 10 anlæg med bindende krav til BS.

Iltkrav
Udover de allerede nævnte krav stilles der ofte krav til iltindholdet. Kravet fastsættes enten som en iltkoncentration eller en procentvis mætning. Iltkrav fastsættes som regel som krav, der aldrig må overskrides. Oplysninger om gennemsnit er derfor uinteressant.

Endelig er der til mange renseanlæg krav om pH og temperatur, ligesom der i visse situationer er krav til tungmetaller mv. Oplysninger om disse krav og målinger indhentes imidlertid ikke i forbindelse med overvågningsprogrammet

 

4.5 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

Antal anlæg
277 renseanlæg var i 1997 omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof. Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Årsagen er dels, at flere små renseanlæg nedlægges og erstattes af større, men også at renseanlæg, der nedlægges i løbet af et år, vil figurere på oversigten to gange, dels som det gamle anlæg, dels som det nye. Spildevandsmængden, der behandles på de 277 renseanlæg, udgør ca. 89% af den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra disse 277 renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning.

Oversigt over samtlige VMP-anlæg
I bilag 1.7 er der for hvert af de 277 renseanlæg anført det nuværende renseniveau, det fremtidige renseniveau, anlæggets kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt for de fire parametre COD, BI5, kvælstof og fosfor, dels kravværdier og dels gennemsnit af målinger. For BI5-værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier. Endvidere er der for kvælstof- også angivet eventuelle sommerværdier.

Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen henholdsvis ikke medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmel-ser. Udover de i tabel 1.7 viste rensanlæg, er der yderligere en lang række mindre anlæg, der har krav til fosfor- og/eller kvælstoffjernelse, som følge af amternes recipientkvalitetsplaner.

I juli 1997 var Lynetten renseanlæg fuldt udbygget, og skulle efter denne dato overholde Vandmiljøplanens krav. I bilag 1.7 er data for kravoverholdelse kun angivet for perioden 1/7-97 til 31/12-97. I de samlede beregninger af udledninger er data for Lynetten renseanlæg angivet for hele 1997.

BI5-krav og -målinger for VMP-anlæg
Af de 277 renseanlæg var der i 1997 264 renseanlæg med BI5-krav på 30 mg/l eller derunder. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsresultater for BI5 for disse 264 anlæg er vist i figur 4.2. Der er primært brugt værdier for modificeret BI5, men hvis sådanne ikke foreligger er der anvendt umodificeret. I figuren er anlæg der ikke overholder det fastsatte krav angivet med et kryds.

Det kan bl.a. aflæses af figuren, at ca. 220 renseanlæg havde en gennemsnitlig afløbskvalitet for BI5 helt nede på 5 mg/l eller derunder.

Figur 4.2
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for BI5 for 264 renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen.

Fosforkrav og -målinger for VMP-anlæg
Blandt de 277 renseanlæg var der i 1997 271 renseanlæg med fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg/l. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for disse anlæg er vist i figur 4.3. I figuren er anlæg der ikke overholder det fastsatte krav angivet med et kryds.

Det kan bl.a. læses af figuren, at kravet til 120 anlæg er lavere end Vandmiljøplanens krav på 1,5 mg/l, og at hovedparten af renseanlæggene, 250 stk., havde en gennemsnitlig afløbskvalitet mindre end 1,5 mg/l

Figur 4.3
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for fosfor for 271 anlæg omfattet af Vandmiljøplanen.

Kvælstofkrav og -målinger for VMP-anlæg
For kvælstof var der i 1997 204 renseanlæg, blandt de 277, der havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for disse 204 renseanlæg fremgår af figur 4.4. I figuren er anlæg der ikke overholder det fastsatte krav angivet med et kryds.


Figur 4.4
Kravværdier og gennemsnitlige afløbsmålinger for kvælstof for 204 renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen.

4.6 Samlet udledning fra renseanlæg

Udledning i 1997
I bilag 1.8 er vist den samlede udledning af vand, COD, BI5, totalkvælstof og totalfosfor fordelt på amter. Med hensyn til udledningen af organisk stof målt som BI5, er der som tidligere nævnt tale om en blanding af modificerede og umodificerede tal, jf. afsnit 4.4.1.

Udvikling
I figur 4.5 er vist udledningen af NPO fra før Vandmiljøplanen, dvs. midten af firserne, i årene 1989 til 1997 og endelig udledningen som den er prognosticeret til at blive, når Vandmiljøplanen er fuldt gennemført. Udledningen før Vandmiljøplanen er nærmere betegnet 1984. Der er imidlertid ikke anvendt NPO-redegørelsens tal, idet det allerede med resultaterne af overvågningsprogrammets første år, 1989 kunne konstateres, at opgørelserne i NPO-redegørelsen var overestimerede. I Miljøstyrelsens redegørelse nr. 1 fra 1990 : "Vandmiljø -90" er tallene derfor justeret, og det er disse justerede tal, der er anvendt her.

Reduktioner
Ved sammenligning med udledningen i 1996 viser det sig, at udledningen i 1997 af organisk stof, kvælstof og fosfor er faldet med 31% (BI5), 24% og 26%.

Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og så frem til 1996, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 94%, 76% og 89%.


Figur 4.5
Udviklingen i udledningen fra renseanlæg.


Figur 4.6 viser udledningen af kvælstof fra renseanlæg siden 1989, for-elt på udledningen til ferskvand og direkte til havet. I figur 4.7 er samme fordeling vist for fosfor.



Figur 4.6
Udledningen af kvælstof fra renseanlæg til ferskvand og direkte til havet siden 1989.




Figur 4.7
Udledningen af forfos fra renseanlæg til ferskvand og direkte til havet siden 1989.

Figur 4.6 og 4.7 viser, at udledningerne af fosfor og kvælstof til havet er reduceret fra at være det dobbelte af udledningerne til ferskvand i 1989, til at ligge på samme niveau som udledningerne til ferskvand i 1997.

Denne udvikling skyldes bl.a., at der som en følge af de første recipientkvalitetsplaner (inden 1989) var etableret renseanlæg med fjernelse af organisk stof og næringssalte, og at disse hovedsageligt var etableret i områder med udledning til ferske recipienter.

 

4.7 Belastning på renseanlæg

Behovet for belastningstal
Den samlede belastning udtrykt i personækvivalenter på samtlige renseanlæg større end 30 PE fremgår af afsnit 4.2. Belastningen udtrykt i PE er beregnet på grundlag af dels målinger af BI5-indholdet i tilløbet til de større renseanlæg dels erfaringstal.

Opgørelse af den samlede belastning på renseanlæggene af organisk stof (BI5), kvælstof og fosfor, er interessant, fordi den kan bruges til at vise en eventuel udvikling i belastningen, som følge af adfærdsændringer, såsom ændret produktanvendelse (fosfor i vaskemidler), indførelse af renere teknologi og rensning ved kilden før tilledning til renseanlæg. Opgørelse af belastningen er endvidere nødvendig for fastlæggelse af rensegrader på de forskellige anlægstyper.

Enhedstal
Den relativ store usikkerhed, der er på opgørelse af belastningen, når denne opgøres i kg, er i vid udstrækning knyttet til den aktuelle målte vandmængde, som varierer meget. Hvis man derfor alene ser på det indbyrdes forhold mellem organisk stof, kvælstof og fosfor (enhedstallene), elimineres denne usikkerhed.

1993-resultater
I fagdatacenterrapporten for 1993 (Miljøstyrelsen 1994), blev der foretaget en opgørelse af enhedstal fordelt på henholdsvis husholdninger og industri, baseret på målinger på et stort antal renseanlæg. Resultaterne herfra er vist i tabel 4.5.

Tabel 4.5
Belastning på renseanlæg og enhedstal for 1993.

	Tilledning i 1000 ton			Enhedstal i kg/PE
	BI5	TOT-N	TOT-P	BI5	TOT-N	TOT-P
DK (1993) Industri	108	11,3	3,1	21,6	2,3	0,6
DK (1993) Husholdn.	95	19,4	4,4	21,6	4,4	1,0
DK (1993)	203	30,7	9,4	21,6	3,3	0 ,8

 

4.8 Tilsyn med renseanlæg

Tilsynsindberetning
Udover de oplysninger vedrørende tilsynet, som er indeholdt i de indberettede data i henhold til overvågningsprogrammet, har Miljøstyrelsen fra amterne fået en række supplerende oplysninger til brug for udarbejdelse af særlige tilsynsredegørelser.

Det vil sige, at de resultater, der præsenteres i det følgende ikke nødvendigvis stemmer overens med de indberettede data indhentet fra overvågningsprogrammet.

 

4.8.1 Dataindberetningen

Indberetningen
De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg opgives antallet af besøg, indløbsprøver og udløbsprøver. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne. Som en del af tilsynet indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.

Recipientpåvirkning
Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire kategorier:

1 En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.

2 En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil det udledes.

3 En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvalite-ten lokalt omkring udledningsstedet.

4 Ingen påvirkning.

Håndhævelse
I indberetningen er ydermere skelnet mellem fire typer for håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udledningskravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud/indskærpelse og politianmeldelse.

“Andet”
De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien "andet". Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Tilsvarende ved anlæg, der er nedlagt i løbet af 1997 og anlæg, der skal nedlægges i 1998. Anlæg, hvor sagen er under behandling, eller hvor en fornyelse af udledningstilladelsen behandles, er tilsvarende placeret under denne kategori. Tilsvarende de anlæg hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning, eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de anlæg hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene og i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke nødvendigvis er angivet, hvordan der håndhæves eller årsag til, at der ikke håndhæves.

 

4.8.2 Resultater af indberetningen

Tilsynsbesøg
I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.229 kommunale renseanlæg, og i 1997 er der af amterne gennemført 2.840 tilsynsbesøg på 1.180 af disse anlæg svarende til, at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2,4 gange om året. Antallet af renseanlæg stemmer overens med det antal, der er registreret i overvågningsprogrammet.

Antal prøver
Amterne har i alt udtaget 1.588 indløbsprøver og 3.073 udløbsprøver svarende til, at der i gennemsnit er udtaget 1,3 indløbsprøve og 2,5 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve og en indløbsprøve.

Kommunernes egenkontrol
Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol, således at det samlede antal afløbsprøver andrager ca. 13.000.

Kontrolberegning
Af de 1.229 kommunale renseanlæg er der på de 1.061 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på 212 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 17% af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 20% af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grunden til at ikke alle renseanlæg med en meddelt udledningstilladelse er blevet kontrolleret er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (1997), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav.

Af figur 4.8 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter.


Figur 4.8
Det totale antal af kommunale renseanlæg og herunder antal af anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 1997.

Overskridelser
Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30%. I 1997 er antallet igen faldet, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav nu er 20%. Figur 4.9 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-1997 for hele landet.



Figur 4.9
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg, antal anlæg med kontrollerede krav, og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989- 1997.

Som det fremgår af figur 4.9, har antallet af anlæg med kontrollerede krav været nogenlunde konstant de sidste fire år. Da samtidig det totale antal kommunale renseanlæg er faldende, er andelen af anlæg med kontrollerede krav stigende. Det ses endvidere, at antallet af anlæg med overskridelser er det laveste siden 1989.

Recipientpåvirkning
Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på recipienterne.

Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

1) 9 % (16 anlæg) er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil det udledes.

2) 4 % (7 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil det udledes.

3) 57 % (101 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.

4) 30 % (53 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 177 af de 212 anlæg med overskridelser. Enkelte amter har slet ikke vurderet recipienteffekten, mens andre kun har vurderet recipienteffekten for nogle af anlæggene.

 

Figur 4.10
Håndhævelse
På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg, der overskrider.

Der er i alt meddelt 161 håndhævelser i form af henstilling, påbud, indskærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 51 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien “Andet”.

På nedenstående figur 4.10 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig på disse.



Figur 4.10
Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser opgjort for hvert amt, 1997.

I 1997 har amterne foretaget følgende håndhævelser:

* 57 anlæg (30%) har fået henstillinger
* 3 anlæg (1%) har fået påbud
* 55 anlæg (26%) har fået indskærpelser
* 45 anlæg (21%) har fået retlige lovliggørelser
* 1 anlæg (<1%) er politianmeldt
* 51 anlæg (27%) er kommenteret svarende til kategorien “Andet” enten via tilsynsindberetningsskemaerne eller via amternes tilsynsrapporter.

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser til samme anlæg. Her er der i ovenstående kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere indenfor samme år har fået påbud eller indskærpelse.

 

4.8.3 Kravoverholdelse

Overskridelse flere år i træk
Som det fremgår af ovenstående, har 212 kommunale renseanlæg i 1997 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 212 anlæg har 126 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 86 renseanlæg kun har haft overskridelse i 1997 og ikke i 1996. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel 4.6 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og mere end 5 år i træk fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 1997.

Tabel 4.6
Amtsvis opdeling af overskridelser for 1997 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 1997.

Amt	1 år (1997)	2 år i træk	3 år i træk	4 år i træk	> 5 år i træk	I alt
København k.	0	0	0	0	0	0
København	1	0	0	0	0	1
Frederiksborg	7	5	0	1	0	13
Roskilde	3	1	1	4	5	14
Vestsjælland	6	12	2	0	1	21
Storstrøm	11	4	2	1	0	18
Bornholm	0	0	0	0	1	1
Fyn	4	1	0	0	1	6
Sønderjylland	7	6	0	0	1	14
Ribe	5	2	2	0	0	9
Vejle	8	5	5	1	0	19
Ringkjøbing	11	4	4	3	4	26
Århus	15	15	8	4	3	45
Viborg	5	3	2	2	4	16
Nordjylland	3	3	0	2	1	9
I alt	86	61	26	18	21	212

Som det fremgår af tabel 4.6 er der 65 anlæg, der har overskredet deres udledningstilladelse i mere end 3 år i træk.

 

4.9 Sammenfatning

Antal anlæg
Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat. Spildevandsrensningen samles på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 1997 var 1.558.

Rensning
I 1997 blev 86% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. I 1989 var det kun 10% af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning.

De renseanlæg, der er udbygget i overensstemmelse med Vandmiljøplanen, leverer generelt en afløbskvalitet, der er bedre end, hvad der kræves og for en stor andel er der tale om væsentlig bedre afløbskvalitet.

Udledning i 1997
Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 1997 opgjort til 3.437 ton organisk stof målt som BI5, 4.853 ton kvælstof og 666 ton fosfor. I forhold til udledningen midt i firserne er der tale om en reduktion på 94% (O), 76% (N) og 89% (P).

Tilsyn
Tilsynet med de kommunale renseanlæg viser fortsat, at der er et stort antal renseanlæg ikke overholder deres udledningstilladelser (i 1997 var det 20 % af anlæggene). Tilsvarende har undersøgelsen også vist, at der er 126 anlæg, der har overskredet i 2 år i træk eller mere og 65 anlæg, der har overskredet i 3 år i træk eller mere.