[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Karakterisering af affald

6. Konklusioner og anbefalinger

Testbaseret klassifikationssystem

Med udgangspunkt i det nye testbaserede system til klassificering af affald til deponering, som i henhold til Miljøstyrelsens nye vejledning i affaldsdeponering skal sikre, at en given affaldskategori placeres på den rette type deponeringsenhed, er der foretaget en indsamling af prøver af udvalgte affaldstyper og en afprøvning af nogle af de testmetoder, som indgår i systemet.

Udtagning af prøver af inert affald og vejopfej

Der er udtaget prøver af blandet inert affald og af to specifikke komponenter af inert affald, vinduesglas og gipsplader. Dette affald er hidtil blevet deponeret på de såkaldte fyldpladser, som i henhold til vejledningen ikke længere eksisterer. Desuden er der udtaget prøver af vejopfej fra amts- og motorveje.

Forbehandling og testning

De udtagne prøver er efter nedknusning og formaling til < 0,125 mm blevet underkastet totalanalyser for indhold af uorganiske stoffer og der er foretaget bestemmelse af pH, alkalinitet, glødetab og TOC. De formalede prøver er endvidere blevet underkastet tilgængelighedstests, d.v.s. to ekstraktioner med demineraliseret vand ved væske/faststof-forholdet (L/S) = 2 x 100 l/kg, hvor pH i den første ekstraktion ved feedback-kontrol og tilsætning af HNO3 fastholdtes på 7,0 og i den anden ekstraktion på tilsvarende fastholdtes på 4,0 med en kontakttid på 3 timer i begge ekstraktioner. De filtrerede og sammenblandede ekstrakter analyseres kemisk for en række uorganiske komponenter og NVOC, og resultatet angivet i mg udvasket stof/kg prøve antages for en given komponent at være et udtryk for den maximale tilgængelighed af denne komponent for udvaskning selv over meget lange tidsrum. Delprøver af de udtagne affaldsprøver nedknust til < 4 mm er blevet underkastet en totrins-batchudvaskningstest, hvor prøverne er blevet ekstraheret først i 6 timer ved L/S = 2 l/kg og derefter i 18 timer ved L/S = 8 l/kg (svarende til L/S = 10 l/kg akkumuleret) med demineraliseret vand (initielt indstillet til pH = 4 med HNO3). Begge eluater er efterfølgende blevet analyseret for pH, ledningsevne, udvalgte uorganiske komponenter og NVOC. Resultaterne af denne test, som forventes indført både som europæisk standardtest (CEN) og som anbefalet Nordtest-metode, antages at beskrive to punkter på et mere realistisk udvaskningsforløb, som angiver udvasket stofmængde som funktion af L/S eller tid, når affaldet gennemstrømmes af vand/nedbør.

God repeterbarhed og konsistente resultater

Resultaterne af de gennemførte analyser og tests viser generelt en god repeterbarhed for næsten alle parametre. Det fremgår endvidere, at indholdet af klor og i nogen grad svovl i faststoffasen ofte kun kan bestemmes med stor usikkerhed, idet der for disse stoffer i nogle tilfælde kan udvaskes større mængder, end der er påvist ved faststofanalysen. Mens der både ved tilgængelighedstesten og totrins-batchtesten ofte kan udvaskes en betydelig del af prøvernes indhold af Ca, K, Na, sulfat og klorid, udvaskes der med enkelte undtagelser generelt langt mindre mængder af affaldsprøvernes totalindhold af sporelementer. Udvaskningen af NVOC svarer for alle affaldsprøverne til en betydelig del af deres totalindhold af TOC. For de fleste affaldsprøver og parametre er resultaterne konsistente, d.v.s., det målte totalindhold større end den målte totalt tilgængelige mængde, som igen er større end den mængde, som kan udvaskes ved en totrins-batchtest. Det skal bemærkes, at glødetab og TOC i faststoffasen samt udvaskningen af NVOC i såvel tilgængelighedstest som totrins-batchudvaskningstest for vejopfejets vedkommende stort set kan halveres ved at fjerne visne blade fra materialet (det undersøgte vejopfejet stammede fra oktober/november og indeholdt derfor mange visne blade).

Kategorisering af de testede affaldstyper

På baggrund af de gennemførte undersøgelser skønnes det blandede inerte affald at skulle kategoriseres som mineralsk affald i henhold til den nye vejledning i affaldsdeponering. Dette affald indeholder en del gipsplader, og såfremt disse fjernes, vil det blandede inerte affald muligvis kunne kategoriseres som inert affald. Det undersøgte glasaffald kan kategoriseres som inert affald, mens gipspladeaffald må kategoriseres som mineralsk affald. Vejopfej vil formentlig kunne kategoriseres som mineralsk affald, i nogle tilfælde dog først efter reduktion af indholdet af visne blade. På basis af resultater af tidligere gennemførte undersøgelser vurderes slagger for affaldsforbrænding at tilhøre kategorien mineralsk affald.

Utilstrækkeligt grundlag for udarbejdelse af positivlister og acceptkriterier

I Miljøstyrelsens nye vejledning i affaldsdeponering nævnes det, at det videnskabelige og erfaringsmæssige grundlag for fuld anvendelse af det opstillede test- og klassifikationssystem, som i øvrigt på mange måder kan forventes at svare til det, som over de næste år skal fastlægges for EU's affaldsdeponeringsdirektiv, endnu ikke er til stede. Tilsvarende må det konstateres, at selv om der med gennemførelsen af dette projekt er tilvejebragt en betydelig mængde nyttig viden om nogle affaldstyper og nogle testmetoder og en nødvendig proces er påbegyndt, så vil det generelt ikke være muligt alene med disse resultater som baggrund at udarbejde positivlister for specifikke deponeringsenheder og/eller generelle acceptkriterier og grænseværdier.

Forslag til arbejdprogram

Med henblik på at gøre såvel den nye vejledning i affaldsdeponering som det kommen EU-direktiv om affaldsdeponering operationelle, anbefales det, at det igangsatte arbejde videreføres og udbygges med følgende aktiviter:

	Testning af flere typer affald og testning af flere eksempler på de affaldstyper, som er blevet undersøgt i dette projekt.
	Afprøvning af flere testmetoder, herunder karakteriseringstestene kolonneudvaskningsforsøg og tankudvaskningsforsøg, og etablering af sammenhængen mellem resultaterne af testning på karakteringsniveau og overensstemmelsesniveau. Desuden bør stofudvaskningens afhængighed af pH klarlægges gennem udførelse af pH-statiske udvaskningstests.
	Analysering af nogle affaldstyper for indhold af specifikke organiske stoffer.
	Evaluering af behovet for at supplere karakteriseringen af eluaterne fra udvaskningstestene med analyser for specifikke organiske stoffer og økotoksikologiske tests og eventuel efterfølgende udførelse af sådanne undersøgelser (det bemærkes, at der p.t. kun i ringe omfang er udviklet testmetoder til undersøgelse af udvaskningen af organiske stoffer).
	Udredning og diskussion af de konkrete muligheder for at opstille scenarier, som sammenkobler risici for det omgivende miljø, de stabiliserende systemer, de stabiliserende processer i affaldet og arbejdsmiljøet ved en deponeringsenhed med resultatet af en eller flere test(s).
	Udvælgelse og afprøvning af kritiske scenarier og tilhørende test-metoder, gennemførelse af risikovurderinger, opstilling af konkrete kriterier (acceptable risici) for de ovennævnte forhold og anvendelse af de kritiske scenarier til udtrykke dette som konkrete grænseværdier for de valgte testmetoder.
	Udredning og vurdering/afprøvning af mulighederne for at sikre og teste, at perkolatet fra affald, der accepteres på en deponeringsenhed, senest efter 30 år kan accepteres i grundvandet omkring deponeringsanlægget, successivt at man efter 30 år kan forlade sig alene på passive miljøbeskyttende foranstaltninger. Både scenarieberegninger, praktisk testning og hydrogeokemiske ligevægtsberegninger bør indgå i løsningen af denne opgave. Opfyldelse af dette krav kan for nogle affaldstyper forudsætte forbehandling eller modifikationer af design- og/eller driftsforhold på en deponeringsenhed.