Karakterisering af affald

Karakterisering af affald

Ny vejledning i deponering

Miljøstyrelsen har i 1997 udgivet en ny vejledning i affaldsdepone-ring, hvori allokeringen af affald til de forskellige typer depone-ringsenheder er søgt baseret på affaldets dokumenterede egen-skaber. Vejledningen indeholder en række forslag til, hvorledes affaldet skal testes og karakteriseres forud for deponeringen. Det karakteriserings- og testsystem, som er skitseret i vejledningen, er i vidt omfang baseret på teoretiske overvejelser og intentioner, og i vejledningen erkendes det da også, at de kriterier, som bør lægges til grund for, om en affaldstype kan optages på en positivliste og/eller accepteres på en deponeringsenhed, endnu er usikre, og at det vi-denskabelige datagrundlag er spinkelt. VKI har derfor for Miljøstyrel-sen gennemført et projekt, som har haft til formål gennem praktisk afprøvning af dele af det i vejledningen foreslåede affaldskarakterise-ringssystem dels at tilvejebringe praktiske erfaringer med anvendel-sen af dette, dels at fremskaffe konkrete testdata for udvalgte af-faldstyper.

Inert affald og vejopfej

Der er udtaget prøver af blandet inert affald og af to specifikke komponenter af inert affald, vinduesglas og gipsplader. Dette af-fald er hidtil blevet deponeret på de såkaldte fyldpladser, som i henhold til vejledningen ikke længere eksisterer. Desuden er der udtaget prøver af vejopfej fra amts- og motorveje.

Kemiske analyser og udvaskningstests

De udtagne prøver er efter nedknusning og formaling til < 0,125 mm blevet underkastet totalanalyser for indhold af uorganiske stoffer og der er foretaget bestemmelse af pH, alkalinitet, glødetab og TOC. De formalede prøver er endvidere blevet underkastet tilgængelighedstests, d.v.s. to ekstraktioner med demineraliseret vand ved væske/faststof-forholdet (L/S) = 2 x 100 l/kg, hvor pH i den første ekstraktion ved feedback-kontrol og tilsætning af HNO3 fastholdtes på 7,0 og i den anden ekstraktion på tilsvarende fast-holdtes på 4,0 med en kontakttid på 3 timer i begge ekstraktioner. De filtrerede og sammenblandede ekstrakter analyseres kemisk for en række uorganiske komponenter og NVOC, og resultatet angivet i mg udvasket stof/kg prøve antages for en given kompo-nent at være et udtryk for den maximale tilgængelighed af denne komponent for udvaskning selv over meget lange tidsrum. Delprø-ver af de udtagne affaldsprøver nedknust til < 4 mm er blevet un-derkastet en totrins-batchud-vaskningstest, hvor prøverne er blevet ekstraheret først i 6 timer ved L/S = 2 l/kg og derefter i 18 timer ved L/S = 8 l/kg (svarende til L/S = 10 l/kg akkumuleret) med demineraliseret vand (initielt indstillet til pH = 4 med HNO3). Begge eluater er efterfølgende blevet analyseret for pH, ledningsevne, udvalgte uorganiske komponenter og NVOC. Resultaterne af denne test, som forventes indført både som europæisk standardtest (CEN) og som anbefalet Nordtest-metode, antages at beskrive to punkter på et mere realistisk udvaskningsforløb, som angiver udvasket stofmængde som funktion af L/S eller tid, når affaldet gennemstrømmes af vand/nedbør.

God repeterbarhed og konsistente testresultater

Resultaterne af de gennemførte analyser og tests viser generelt en god repeterbarhed for næsten alle parametre. Det fremgår endvidere, at indholdet af klor og i nogen grad svovl i faststoffasen ofte kun kan bestemmes med stor usikkerhed, idet der for disse stoffer i nogle tilfælde kan udvaskes større mængder, end der er påvist ved faststofanalysen. Mens der både ved tilgængelig-hedstesten og totrins-batchtesten ofte kan udvaskes en betydelig del af prøvernes indhold af Ca, K, Na, sulfat og klorid, udvaskes der med enkelte undtagelser generelt langt mindre mængder af affaldsprøvernes totalindhold af sporelementer. Udvaskningen af NVOC svarer for alle affaldsprøverne til en betydelig del af deres totalindhold af TOC. For de fleste affaldsprøver og parametre er resultaterne konsistente, d.v.s., det målte totalindhold større end den målte totalt tilgængelige mængde, som igen er større end den mængde, som kan udvaskes ved en totrins-batchtest. Det skal bemærkes, at glødetab og TOC i faststoffasen samt udvaskningen af NVOC i såvel tilgængelighedstest som totrins-batchudvaskningstest for vejopfejets vedkommende stort set kan halveres ved at fjerne visne blade fra materialet (det undersøgte vejopfejet stammede fra oktober/november og indeholdt derfor mange visne blade).

Kategorisering af de testede affaldstyper

På baggrund af de gennemførte undersøgelser skønnes det blan-dede inerte affald at skulle kategoriseres som mineralsk affald i henhold til den nye vejledning i affaldsdeponering. Dette affald indeholder en del gipsplader, og såfremt disse fjernes, vil det blandede inerte affald muligvis kunne kategoriseres som inert af-fald. Det undersøgte glasaffald kan kategoriseres som inert affald, mens gipspladeaffald må kategoriseres som mineralsk affald. Vejopfej vil formentlig kunne kategoriseres som mineralsk affald, i nogle tilfælde dog først efter reduktion af indholdet af visne blade. På basis af resultater af tidligere gennemførte undersøgelser vur-deres slagger for affaldsforbrænding at tilhøre kategorien mine-ralsk affald.

Utilstrækkeligt grundlag for udarbejdelse af positivlister og acceptkriterier

I Miljøstyrelsens nye vejledning i affaldsdeponering nævnes det, at det videnskabelige og erfaringsmæssige grundlag for fuld anven-delse af det opstillede test- og klassifikationssystem, som i øvrigt på mange måder kan forventes at svare til det, som over de næ-ste år skal fastlægges for EU's kommende affaldsdeponeringsdi-rektiv, endnu ikke er til stede. Tilsvarende må det konstateres, at selv om der med gennemførelsen af dette projekt er tilvejebragt en betydelig mængde nyttig viden om nogle affaldstyper og nogle testmetoder og en nødvendig proces er påbegyndt, så vil det ge-nerelt ikke være muligt alene med disse resultater som baggrund at udarbejde positivlister for specifikke deponeringsenheder og/eller generelle acceptkriterier og grænseværdier.

Forslag til videre arbejde