[Forside]

Titel

Københavns kommunes erhvervsaffaldsregulativ

Indhold

Forord

Sammenfatning

1. Indledning
Baggrund
Beskrivelse af det københavnske affaldssystem
Affaldsbortskaffelsen 1988-1994

2. Metodebeskrivelse og udvælgelsesprocedure
Metodefastsættelse
Interviewundersøgelsen
Spørgeskemaundersøgelsen

3. Konklusion
Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen
Økonomi
Omkostningsændringer i forhold til brancher
Størrelsesfordeling
Størrelsesfordeling og omkostningsændring
Ændring i affaldshåndtering
Ændring af transportør og omkostninger forbundet hermed
Ændring af transportør i forhold til virksomhedsstørrelse
Kendskab til regulativet
Årsagen til adfærdsændring
Omkostningsændringer ved gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativer i andre kommuner

Forord

Projektet "Økonomisk konsekvensvurdering af implementering af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ" har som overordnet formål haft at undersøge de økonomiske konsekvenser for københavnske virksomheder som følge af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ.

Det samlede projekt er inddelt i tre faser. Rapporten omfatter afrapporteringen af det samlede projekt, her især resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen (fase 3). Metodefastsættelsen og interviewundersøgelsen (fase 1 og 2) inkl. relevante bilag er afrapporteret i en midtvejsrapport.

Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ trådte i kraft 1. januar 1991. Med regulativet fik virksomhederne pligt til at kildesortere affaldet i en række forskellige fraktioner. Endvidere blev virksomhederne pålagt at benytte affaldstransportører og affaldsbehandlingsanlæg i henhold til den kommunale ordning.

Projektet er gennemført af en projektgruppe bestående af Miljøkontrollen i Københavns Kommune og Rendan A/S, og er med støtte fra Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi gennemført i perioden fra august 1994 til december 1996.

Fra projektets start har der været nedsat en styregruppe sammensat som følger:

Styreguppen har arbejdet efter et kommissorium. Dette har betydet, at alle centrale beslutninger vedrørende gennemførelsen af projektet har været forelagt styregruppen til godkendelse, inden disse er udført. Kommissoriet for styregruppen har bemyndiget denne til at foretage nødvendige tilpasninger og justeringer i de af projektgruppen fremlagte metoder og udvælgelsesprocedurer til gennemførelsen af det samlede projekt. Endvidere har styregruppen godkendt den endelige rapport i dens nuværende form.

Projektet er endvidere blevet fulgt af en følgegruppe. Denne har været repræsenteret ved følgende deltagere:

Miljøstyrelsen har varetaget formandskabet for både styre- og følgegruppe, og Miljøkontrollen har varetaget sekretariatsfunktionen.

Rendan A/S har varetaget den daglige projektledelse i forbindelse med udarbejdelse af metode samt gennemførelse og afrapportering af interviewdelen. Miljøkontrollen har foruden sekratariatsfunktionen stået for udvælgelsen af de deltagende virksomheder. Projektarbejdet er således udført i et tæt samarbejde mellem Rendan A/S og Miljøkontrollen. Kim Maskell og Lene Mårtensson fra Miljøkontrollen har således bidraget med væsentlige kommentarer gennem hele processen samt udarbejdet konkrete afsnit til selve rapporten.

Sammenfatning

Nærværende rapport gengiver resultaterne af undersøgelsen af, hvilke økonomiske konsekvenser Københavns Kommunes erhvervsaffalds- regulativ har haft for virksomhederne i kommunen.

Det samlede projekt har været inddelt i 3 faser. Resultaterne i denne hovedrapport er hovedsageligt baseret på spørgeskemaundersøgelsen (fase 3) koblet sammen med konklusionerne og erfaringerne fra de to tidligere faser (metodefastsættelse og interviewundersøgelsen).

Spørgeskemaundersøgelsen har været tilrettelagt som en telefoninterviewundersøgelse, hvor analyseinstituttet Gallup har stået for selve gennemførelsen af interviewene. Der er i alt blevet interviewet 843 virksomheder. Bortfaldet har været 180, således at der i denne afrapportering er medtaget og behandlet oplysninger fra 663 virksomheder, alle beliggende i Københavns Kommune.

Undersøgelsesgrupper
Undersøgelsen omfatter alene private virksomheder, dog ikke bygge- og anlægsvirksomheder. Virksomhederne har været inddelt i grupper defineret ved følgende to karakteristika: Antallet af ansatte og branchetilhørsforhold.

Antal ansatte
Virksomhederne har været inddelt i tre grupper: 1-9 ansatte, 10-49 ansatte og over 50 ansatte. Ved fastsættelse af udvælgelseskriterierne blev det bestemt, at der skulle foretages flest interviews med mellemstore og store virksomheder, mens der kun skulle foretages få interviews med små virksomheder, da erfaringerne viser, at disse ikke i så høj grad er påvirket af erhvervsaffaldsregulativet.

Branchetilhørsforhold
Der er anvendt følgende brancheinddeling af de virksomheder, der indgår i undersøgelsen:

Bank/Finansiering
Detail
Engros
Fremstilling
Hotel/Restauration
Tjenesteydelser
Transport

Interviewene
Det centrale princip har været at opgøre omkostningsudviklingen i procent hos de virksomheder, der i målperioden fra 1990 til 1994 har gennemført ændringer på enten kildesortering eller valg af transportør, samlet betegnet affaldshåndtering.

Undersøgelsens hovedresultater
Undersøgelsen har haft følgende hovedresultater:

Hovedparten af virksomhederne er ikke blevet økonomisk påvirket ved gennemførelse af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Kun 20% af de interviewede virksomheder har oplevet en omkostningsforøgelse til affaldsbortskaffelse.

Figur 1.1 Omkostningsudviklingen for de interviewede virksomheder

	Vægtes undersøgelsens resultater i forhold til den faktiske virksomhedsfordeling på brancher og størrelsen i Københavns Kommune, vil 93% af virksomhederne ikke være påvirket af erhvervsaffaldsregulativet. Kun 7% vil opleve øgede omkostninger til sortering og bortskaffelse af affald.
	Der er ingen brancher, som skiller sig væsentligt ud fra det generelle billede af den økonomiske påvirkning af regulativet.

Figur 1.2 Omkostninger fordelt på brancher

	Det er primært de store og mellemstore virksomheder, som er blevet påvirket økonomisk ved gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativet.
	Halvdelen af virksomhederne har foretaget en ændring i form af sortering af affald, ændring af transportør eller begge dele.
	Ca. 40% af virksomhederne har ændret på sorteringen af affald.
	Ca. 15% af virksomhederne har ændret transportør.
	Alle brancher er i overvejende grad påvirket af kravet om at sortere pap og papir fra til genanvendelse.
	Indgående kendskab til erhvervsaffaldsregulativet er ikke afgørende for, om virksomhederne handler efter reglerne.
	Den primære årsag til virksomhedernes adfærdsændring er direkte eller indirekte regulativet samt miljøhensyn.

Øvrige kommuner
I forhold til øvrige kommuner skal det bemærkes, at undersøgelsens resultater kan bruges til at udpege nogle generelle forhold i tilknytning til forventningerne til den økonomiske påvirkning af virksomheder i andre kommuner ved gennemførelse af en erhvervsaffaldsregulering svarende til den, der er gennemført i Københavns Kommune.

Erhvervsstrukturen i Københavns Kommune er imidlertid præget af mange virksomheder inden for brancherne detail, bank/finansiering og tjenesteydelser i forhold til erhvervsstrukturen på landsplan. Det er derfor vigtigt, at der ved anvendelse af undersøgelsens resultater, f.eks. i forbindelse med indførelse af lignende ordninger i andre kommuner, tages hensyn til de lokale forhold så som erhvervssammensætning, geografiske forhold m.v.

Generelt kan det forventes, at der vil være en overvejende del (75%) af erhvervslivet, der ikke vil blive økonomisk påvirket af gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativer svarende til Københavns Kommunes. En mindre del af erhvervslivet kan forventes at få faldende omkostninger (ca. 5%), mens ca. 20% kan forventes at få stigende omkostninger. Omkostningsændringen afhænger dog af virksomhedsstørrelse og branchesammensætning.

1. Indledning

	Baggrund
	Beskrivelse af det københavnske affaldssystem
	Affaldsbortskaffelsen 1988-1994

Denne afrapportering består af en hovedrapport og en bilagsrapport.

Hovedrapporten indeholder en gennemgang af følgende: I kapitel 1 foretages en gennemgang af baggrund og formål, samt en kortfattet beskrivelse af systemet for erhvervsaffald i Københavns Kommune. Kapitel 2 indeholder afgrænsning og definitioner, samt metodebeskrivelse og udvælgelsesprocedure. Endelig præsenteres de samlede konklusioner af undersøgelsen i kapitel 3.

Selve resultatbehandlingen af undersøgelsens datamateriale inklusive relevante bilag er gengivet i en bilagsrapport. Bilagsrapporten kan rekvireres ved henvendelse til Rendan A/S.

Forud for rapporten er der gennemført en metodefastsættelse og en interviewundersøgelse. Resultaterne af disse undersøgelser er afrapporteret i en midtvejsrapport. Denne kan ligeledes rekvireres hos Rendan A/S.

Formål med projektet
Formålet med projektet er følgende:

1. Repræsentativt at kortlægge og sammenligne Københavns Kommunes erhvervsvirksomheders samlede omkostninger til affaldsbortskaffelse før og efter implementeringen af kommunens regulativ for erhvervsaffald.
2. At udpege grupper af erhvervsvirksomheder med fælles træk i udviklingen af omkostninger til affaldsbortskaffelse samt inden for disse grupper at vurdere årsagerne hertil.
3. At vurdere omkostningsniveauet for øvrige kommuner og på landsplan ved indførelse af lignende erhvervsaffaldsordninger.

Forventet projektresultat
Ved projektets udformning var det forventningen at præsentere opgørelser over de faktiske omkostninger til affaldsbortskaffelse såvel før som efter erhvervsaffaldsregulativets ikrafttræden. Der skulle således foretages en vurdering af omkostningsudviklingen inden for udvalgte grupper af erhvervsvirksomheder med henblik på at identificere og forklare årsagerne til omkostningsudviklingen.

Vurderingerne skulle indbefatte et skøn over omkostningerne efter regulativets ikrafttræden, såfremt affaldsdannelsen med hensyn til mængde og sammensætning var den samme, som før regulativet trådte i kraft.

Der skulle søges at give et skøn over de samlede omkostninger til affaldsbortskaffelse for alle københavnske erhvervsvirksomheder såvel før som efter erhvervsaffaldsregulativets ikrafttræden. Skønnet skulle omfatte en fordeling af omkostningerne for de væsentligste affaldsfraktioner.

Størrelsen af de tilsvarende omkostninger i resten af landet skulle vurderes ud fra en række nøgletal med henblik på en vurdering af omkostningsniveauet i andre kommuner på landsplan.

Baggrund Lovgivning Lovgivningen pålægger i dag kommunerne ansvaret for, at alt affald bortskaffes hensigtsmæssigt og forsvarligt ud fra en miljø- og samfundsmæssig betragtning.

Bekendtgørelse om kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder, nr. 882 af 11. december 1986, pålægger kommuner at forestå indsamling af pap og papir fra handelsvirksomheder. Bekendtgørelsen åbner mulighed for, at andre genanvendelige materialer omfattes, og at flere erhvervsvirksomheder pålægges at deltage i ordningerne.

Bekendtgørelsen om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener, nr. 883 af 11. december 1986, forpligter kommunerne til at gennemføre indsamlinger af madaffald fra storkøkkener med mere end 100 kg madaffald pr. uge.

Kommunerne har i henhold til bekendtgørelse om olie- og kemikalieaffald, nr. 804 af 15. december 1989, pligt til at etablere indsamlingsordning for olie- og kemikalieaffald fra erhvervsvirksomheder.

Bekendtgørelse nr. 118 af 23. februar 1989 om affald pålægger kommunerne at anvise affald, der ikke i forvejen er omfattet af en fællesordning. Samtidig har virksomhederne pligt til at benytte de anviste bortskaffelsesmuligheder.

Bekendtgørelse om affald blev revideret ved bekendtgørelse om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald, nr. 131 af 31. marts 1993. Revisionen af bekendtgørelsen betød at affaldsplanbestemmelserne og affaldsreguleringen blev sammenfattet i én bekendtgørelse. Samtidig blev der tilføjet en række bestemmelser om registrering af affald. Bekendtgørelsen er igen revideret ved bekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 1996.Ved revisionen af bekendtgørelsen blev bl.a. bestemmelserne om olie- og kemikalieaffald, samt bestemmelserne om indsamling af pap og papir fra erhverv indarbejdet.

Regulativ
Københavns Kommune har - med baggrund i de nævnte bekendtgørelser - taget afgørende initiativer vedrørende erhvervsaffaldet, idet man gennem udarbejdelse af et regulativ for erhvervsaffald har ønsket at styre affaldsstrømmene mod miljømæssigt acceptable behandlingsformer.

Beskrivelse af det københavnske affaldssystem Regelgrundlag
Københavns Kommune vedtog i 1991 et regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune (erhvervsaffaldsregula-tivet), som betød, at alt erhvervsaffald, herunder genanvendelige materialer, blev reguleret. Københavns Kommune har således opbygget et system for bortskaffelse af affald fra virksomheder, hvilket betyder, at affaldet er reguleret, fra det opstår, til det bortskaffes. Derved er både virksomheder, transportører og behandlingsanlæg omfattet af regler for håndtering, transport og behandling af affald.

På baggrund af en ændring i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald og den reviderede bekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 1996 har Miljøkontrollen udarbejdet forslag til revision af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Forslaget betyder, at affald i fremtiden er opdelt på affald, der reguleres gennem en indsamlingsordning, og affald, der reguleres gennem en anvisningsordning.

Erhvervsaffaldsregulativet er et rammeregulativ, der omfatter både indsamlings- og anvisningsordninger. I regulativet er fastsat de overordnede forpligtelser for virksomheder, transportører og behandlingsanlæg. Hertil kommer en række særlige bestemmelser, der fastsætter specifikke krav i forhold til den enkelte affaldsfraktion. Dette drejer sig bl.a. om fastsættelse af mængdegrænser for, hvornår en virksomhed er forpligtet til at deltage i en ordning.

I det reviderede erhvervsaffaldsregulativ er der lagt vægt på, at hovedparten af affaldet bliver omfattet af en indsamlingsordning for at sikre en tilstrækkelig effektiv håndtering af affaldsstrømmene.

Ved en indsamlingsordning har virksomhederne ansvar for, at affaldet sorteres. Kommunen kan selv drive indsamlingsordningerne eller bemyndige andre til det. I den forbindelse har Københavns Kommune indgået aftaler med private transportører og behandlingsanlæg.

Ved en anvisningsordning har virksomheden ansvar for, at affaldet sorteres og transporteres til et behandlingsanlæg. Kommunen fastsætter krav for, hvilke behandlingsanlæg, der skal benyttes. Kommunen fastsætter i regulativer, hvilke vilkår transportøren skal opfylde for at kunne transportere affald under hver enkelt ordning. Alle transportører, der opfylder vilkårene, må frit indsamle affaldet under forudsætning af, at de lader sig registrere. I en anvisningsordning kan genanvendelige materialer afleveres til andre anlæg end de anviste, såfremt de behandles på et anlæg, der opfylder nærmere angivne betingelser fastsat i regulativet.

Indsamlingsordninger
Virksomheder i Københavns Kommune er forpligtet til at sortere affaldet i følgende affaldsfraktioner og benytte den pågældende indsamlingsordning herfor:

Affald til genanvendelse	Affald til specialbehandling	Restaffald
Have- og parkaffald Jern og metal Emballageglas Planglas Pap Papir PE-plast Genanvendeligt PVC Sandblæsemidler Betonbrokker Teglbrokker Asfaltbrokker Beton- og asfalt- brokker Uforurenet genanvende ligt træ Genanvendeligt farligt affald	Flydende affald PVC-plast CFC- og HCFC- kølemiddelaffald Tryk- og vaccumimprægneret træ Ikke genanvendeligt affald fra skrotbehandling Ikke- genanvendeligt farligt affald	Andet brændbart affald Andet ikke-brændbart affald

Anvisningsordninger
Endvidere er virksomheder i Københavns Kommune forpligtet til at sortere affaldet i følgende fraktioner og benytte den pågældende anvisningsordning:

Affald til genanvendelse	Affald til specialbehandling
Organisk affald Kasserede køretøjer Forurenet jord til genanvendelse Øvrige kasserede maskiner, udstyr m.v., hvortil der findes genanvendelsesmuligheder	Forurenet jord m.v., der ikke kan genanvendes Asbest Elektronikaffald, der ikke kan genanvendes Kølemøbler Kviksølvholdige lyskilder Andet farligt affald, der ikke kan genanvendes

Generelt bliver virksomhederne berørt af 2 til 4 af ovenstående fraktioner. Dette er typisk pap, papir, glas og brændbart affald. Der er således ingen virksomheder i Københavns Kommune, som løbende har behov for at udsortere alle fraktioner.

Mængdegrænser
Årsagen til, at ikke alle virksomheder bliver påvirket af affaldsreguleringen, er, at der er fastsat en mindstegrænse for, hvornår virksomhederne er forpligtet til at foretage en udsortering af f.eks. genanvendelige materialer.

Følgende affaldstyper skal sorteres, hvis de overstiger de nedenfor anførte mængder.

Mængder under disse grænser skal altid sorteres i brændbart affald og ikke-brændbart affald.

Mængdegrænsen er fastsat ud fra en betragtning om, hvornår det er rimeligt, at virksomhederne bliver pålagt at sortere affald og sørge for opstilling af fornødent materiel. Fastsættelse af mængdegrænser for f.eks. pap og papir er foretaget på baggrund af, at det skal være muligt for virksomhederne at fylde en 600 liter papircontainer på højst en måned.

Mængdegrænserne er tillige fastsat ud fra den betragtning, at reguleringen af affald især skal omfatte de virksomheder, hvor sorteringsindsatsen vil give det største miljømæssige resultat. Antallet af virksomheder i Københavns Kommune er faldende i forhold til størrelsen, og det er hovedsageligt de større virksomheder, der er påvirket af regulativet.

I følge Miljøkontrollens erfaring fra affaldstilsynet, skal der som hovedregel være mere end 5 ansatte, før virksomhederne bliver påvirket af kildesorteringskravene.

Ved gennemførelse af en række tilsyn på de liberale erhverv (advokat-, revisorkontorer m.v.) har det vist sig, at der inden for disse brancher skal være mere end 10 ansatte, for at virksomhederne bliver påvirket af kildesorteringskravene. Der er dog for disse erhverv en del fortroligt papir, der ikke er omfattet af den kommunale affaldsregulering.

Ovenstående betyder, at regulering af affaldsområdet i Københavns Kommune efter gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativet primært påvirker ca. 30% af virksomhederne svarende til ca. 8.500 virksomheder.

Aftaler med transportører og behandlingsanlæg
Indsamlingsordningerne er primært organiseret ved at kommunen bemyndiger andre til at udføre opgaven. Der er derfor indgået aftaler med private og offentlige transportører og behandlingsanlæg, der således kommer til at udgøre en del af det københavnske affaldssystem. Aftalerne er indgået med de transportører og behandlingsanlæg, der kan opfylde kommunens vilkår. På den måde sikres den fri konkurrence bedst muligt samtidig med en fastholdelse af et højt miljøniveau.

Aftalerne med transportørerne indgås ud fra en række kriterier for at sikre, at transportørerne er professionelle og kan håndtere de øgede krav, som stilles til affaldshåndtering og -behandling.

Indgåelse af aftaler med behandlingsanlæg foretages ud fra en samlet miljømæssig vurdering med henblik på opnåelse af bl.a. korte transportafstande, hensigtsmæssig behandlingsmåde, tilstrækkelig behandlingskapacitet og restprodukters genanvendelighed.

Aftalerne med behandlingsanlæg indgås ud fra en række kriterier, der sikrer, at anlæggene kan opfylde de øgede krav, der i dag stilles til affaldsbehandlingen.

Oplysninger
Kravene om afvisning af affald, udtagning af stikprøver samt indberetning af affaldsmængderne sikrer muligheden for kontrol med virksomhedens affaldsbortskaffelse. Det bliver således muligt at udpege en virksomhed til tilsyn, hvis der ved stikprøvekontrollen på behandlingsanlægget er konstateret uregelmæssigheder ved beskaffenheden eller ved mængden af affaldet fra den pågældende virksomhed.

Kommunen modtager årligt indberetning fra transportører om mængden af afhentet affald fordelt på fraktioner på hver enkelt virksomhed samt oplysninger om, hvor affaldet er afleveret. Endvidere modtager kommunen en gang årligt oplysninger fra behandlingsanlæggene om mængden af modtaget affald fordelt på fraktioner og transportører.

Oplysningerne fra transportørerne anvendes primært til at tilrettelægge og effektivisere kommunens tilsynsindsats over for virksomhederne. Oplysninger fra behandlingsanlæggene anvendes primært i forhold til affaldsplanlægningen. Tilsammen giver oplysningerne fra transportører og behandlingsanlæg mulighed for at foretage en samlet kontrol af affaldsstrømmene.

Informationsindsats
I forbindelse med indførelse af erhvervsaffaldsregulativet blev der udsendt en pjece til samtlige virksomheder, som kort beskrev de nye regler og betydningen heraf for henholdsvis virksomheder, transportører og behandlingsanlæg.

I samme periode blev der skrevet artikler i diverse fagblade, der beskrev de nye regler, herunder hvorledes reglerne ville komme til at påvirke virksomhederne. Herudover blev der annonceret i dagspressen og fagblade.

Endvidere er der blevet udarbejdet en mappe "Vejledning om erhvervsaffald", som indeholder en detaljeret beskrivelse af reglerne på erhvervsaffaldsområdet. Mappen bliver løbende opdateret og solgt til brug for virksomheder, transportører og behandlingsanlæg.

For at sikre, at transportører, som kører i ordningerne, er bekendte med kommunens regler og opmærksomme på deres rolle i forhold til virksomhederne, blev der afholdt kurser for samtlige transportører i ordningerne.

Samtidig med gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativet blev der iværksat affaldstilsyn, som havde til formål at vejlede virksomhederne i de nye regler for affaldssortering og -bortskaffelse.

Håndhævelse
Reglerne i erhvervsaffaldsregulativet håndhæves dels gennem tilsyn og stikprøvekontrol og dels ud fra de håndhævelsestiltag, som tilsyn og stikprøvekontrollen afstedkommer.

På virksomheder foretages dels tilsyn, der specifikt retter sig mod håndtering og bortskaffelse af affald, og dels tilsyn, hvori håndhævelse af reglerne på erhvervsaffaldsområdet indgår på linie med tilsyn med virksomhedens øvrige miljømæssige forhold. Ved tilsyn indhentes oplysninger vedrørende opbevaring, sortering, benyttet transportør og modtagere af virksomhedens affald.

Ved mindre forseelser afgives en mundtlig henstilling, og der gives vejledning i fremtidig overholdelse af reglerne.

Mere alvorlige overtrædelser af erhvervsaffaldsregulativet afstedkommer en skriftlig indskærpelse af reglerne. Gentagende overtrædelser vil medføre overdragelse af sagen til Københavns Politi, enten med anmodning om efterforskning, hvis sagen ikke er fuldt ud belyst, eller med anmodning om tiltalerejsning.

Der er i aftalerne med behandlingsanlæg, som foretager forbrænding og deponering af affald, fastsat krav til daglig udtagning af stikprøver på affald modtaget fra virksomheder i Københavns Kommune. Gennem stikprøverne kontrolleres det, om virksomhederne i kommunen lever op til kildesorteringskravene. Samtidig kontrolleres det, om transportørerne lever op til krav om kun at transportere kildesorteret affald. Behandlingsanlæggene er forpligtet til, hvis der konstateres sorteringsfejl i affaldet fra en virksomhed, at udtage det efterfølgende læs fra samme virksomhed til kontrol.

Stikprøverne på forbrændingsanlæggene viser, at det ofte er genanvendeligt pap, papir, plast, PVC-plast samt ikke-brændbart affald, der ikke er sorteret fra. Forbrændingsanlæggene konstaterer dog færre fejlsorteringer i takt med, at systemerne er blevet indkørt.

Stikprøverne på deponeringsanlæg viser, at det primært er reglerne om sortering i brændbart og ikke-brændbart affald, som ikke overholdes. Endvidere er der problemer med udsortering af PVC-plast og imprægneret træ.

Formålet med stikprøvekontrollen er bl.a. at kontrollere, at anlæggene ikke tilføres fraktioner, der rent miljømæssigt ikke er hensigtsmæssige at behandle på det pågældende anlæg, og/eller som er egnede til genanvendelse.

Affaldsbortskaffelsen 1988-1994 Resultater Figur 1.3 viser udviklingen i behandling af erhvervsaffald siden Københavns Kommunes første affaldsplan blev vedtaget. To væsentlige faktorer har haft betydning for denne udvikling, nemlig forhøjelsen af affaldsafgiften pr. 1. januar 1990 samt erhvervsaffaldsregulativets ikrafttræden pr. 1. januar 1992.

Figur 1.3 Affaldsbehandlingen 1988, 1992 og 1994

figuren er ikke inkluderet i denne version.

Kilde: Miljøkontrollen i Københavns Kommune.

Generelt kan det siges, at gennemførelse af de nye regler for bortskaffelse af erhvervsaffald på kort tid har medført meget store ændringer af affaldsbehandlingen. De øgede krav til kildesortering og affaldsbortskaffelse har betydet, at affald er flyttet fra deponering til genanvendelse og forbrænding. Genanvendelsen er således i perioden næsten fordoblet.

Ser man på virksomhedernes opmærksomhed på affaldsbortskaffelsen, er der sket væsentlige ændringer. Virksomhederne har skullet omstille sig til at betragte affaldsproduktionen som en integreret del af driften og har dermed også at skullet afsætte ressourcer til at styre affaldet internt på virksomhederne for at kunne efterkomme kildesorteringskravene.

I 1988 blev erhvervsaffald primært bortskaffet sammenblandet til forbrænding eller deponi. Affald fra erhverv blev kun genanvendt i den udstrækning, affaldet havde en betydelig og erkendt økonomisk værdi. F.eks. bortskaffede den grafiske branche deres papir til genanvendelsesindustrien, fordi de kunne få penge for det.

Den øvrige del af erhvervsaffaldet blev forbrændt eller bortskaffet til lossepladser. Endvidere formodes det, at en del af erhvervsaffaldet blev bortskaffet ulovligt til fyldpladser, da dette var den billigste løsning.

Genanvendelsen inden for erhvervsaffaldsområdet er i perioden fra 1988 til 1994 steget fra 18% til 35% for de samlede mængder affald fra erhverv. I 1988 blev der forbrændt 57% og deponeret 25% ud af en samlet affaldsmængde på ca. 223.000 tons. De tilsvarende tal i 1994 var 58% til forbrænding og 7% til deponering.

Genanvendelsen af erhvervsaffaldet fra 1988 til 1994 er således næsten fordoblet, forbrændingen er stort set uændret, og deponeringen er blevet reduceret med 70%, hvilket viser, at erhvervsaffaldsregulativet fremmer opfyldelsen af såvel den kommunale som den statslige målsætning for affaldsbehandlingen.

Gennemførelsen af erhvervsaffaldsregulativet betyder, at en række virksomheder, som ikke tidligere har været miljøreguleret, er blevet omfattet af Miljøkontrollens miljøtilsyn. Dette drejer sig primært om handels- og kontorvirksomheder, der tidligere kun har været i kontakt med miljømyndighederne i forbindelse med et statistisk udvalgt tilsyn eller et ulempetilsyn. Der har derved ikke tidligere været ført systematisk tilsyn og foretaget en regulering af denne type virksomheder.

Miljømæssige effekter
Implementering af reglerne har betydet, at brændbart affald er flyttet fra deponi til forbrænding og genanvendelse. Fjernelsen af affald fra deponier betyder, at risikoen for forurening af grundvandet er mindsket betydeligt, idet dele af deponeringen har været foretaget på fyldpladser, hvor der ikke er forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af membran og perkolatopsamling. Endvidere har styringen af affaldet væk fra fyld- og lossepladser i regionen betydet, at opfyldningstakten på pladserne er reduceret.

Det øgede kendskab til affaldssammensætningen og styringen af affaldet, således at f.eks. miljøfarligt affald er adskilt fra det øvrige affald, betyder, at risikoen for forurening ved deponering nedsættes, og at der er langt bedre mulighed for at vurdere miljøkonsekvenserne af den fremtidige affaldsdeponering.

Systemmæssig virkning
Ved etablering af et helhedsorienteret affaldssystem, hvor samtlige affaldsstrømme er omfattet, og hvor affaldet er styret, fra det opstår til det behandles, opnås et system, der til en vis grad har en selvjusterende effekt.

En af årsagerne til at virksomhederne omlægger affaldsbortskaffelsen kan være, at det er blevet vanskeligere at bortskaffe affaldet uden om det etablerede system. Dette skyldes bl.a. de forpligtigelser transportørerne er blevet pålagt. For at kunne overholde deres aftale med kommunen, er det nødvendigt, at transportørerne får virksomhederne til at foretage ændringer i affaldssorteringen. Endvidere stiller behandlingsanlæggene krav til transportørerne om, at det affald, der afleveres, skal være kildesorteret. Transportørerne har således vanskeligere ved at aflevere usorteret affald.

Kendskabet til regulativet er altså ikke afgørende for, om virksomhederne foretager de nødvendige justeringer af affaldsbortskaffelsen, idet transportørene fungerer som konsulenter for virksomhederne og på denne måde medvirker til information om regulativets krav.

2. Metodebeskrivelse og udvælgelsesprocedure

	Metodefastsættelse
	Interviewundersøgelsen
	Spørgeskemaundersøgelsen

For at give læseren et samlet overblik af hele projektet, foretages der i dette kapitel en kort beskrivelse af projektets indhold og opbygning. Efterfølgende er resultaterne fra metodefastsættelsen og interviewundersøgelsen kort skitseret. Og endelig beskrives metoden for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen.

Ønsker læseren en mere detaljeret beskrivelse af projektets metodefastsættelse og interviewundersøgelse henvises til midtvejsrapporten, som kan rekvireres ved henvendelse hos Rendan A/S.

Projektets indhold
Projektet er opdelt i følgende tre faser:

1. Metodefastsættelse
2. Interviewundersøgelse
3. Spørgeskemaundersøgelse

Metodefastsættelse Indhold
Projektets metodefastsættelse omhandlede følgende:

1. Udarbejdelse af forslag til metode til vurdering af de økonomiske konsekvenser for københavnske virksomheder som følge af erhvervsaffaldsregulativet.
   
2. Udarbejdelse af forslag til udvælgelsesprocedure af virksomheder til interviewundersøgelsen, herunder kategorisering af disse (branchefordeling m.v.).
   

Interviewundersøgelsen Indhold
Projektets interviewundersøgelse omhandlede følgende:

1. At teste den foreslåede metode på 5-8 udvalgte virksomheder (pilotinterviews).
   
2. At justere metoden i henhold til erfaringer fra pilotinterviewene.
   
3. At gennemføre kombinerede telefoninterviews og virksomhedsbesøg på ca. 42 virksomheder på baggrund af den reviderede metode.
   

Resultater af pilotinterview
Resultaterne af de indledende interviews viste, at det generelt er meget vanskeligt og ofte endog umuligt at fremskaffe 1990-oplysninger om virksomhedernes affaldsmængder og udgifter til affaldsbortskaffelse.

Konklusionen på pilotinterview-runden var således, at 1994 var det eneste år for hvilket, der ville kunne forventes oplysninger vedrørende affaldsmængder og bortskaffelsesomkostninger.

Da der således, jf. ovenstående, ikke længere kunne foretages en sammenligning med eksakte data fra et konkret år før erhvervsaffaldsregulativets ikrafttræden og eksakte data fra 1994, blev der i stedet opstillet en ny metode til vurdering af de økonomiske konsekvenser for virksomhederne som følge af erhvervsaffaldsregulativet. Denne metode blev godkendt af styregruppen.

Revideret metode
Princippet i metoden var at opstille et realistisk alternativ til virksomhedernes 1990-situation for herefter at sammenligne dette alternativ med faktiske data fra 1994.

90-situationen
Eksempel: En virksomhed bortskaffede i 1990 alt sit affald til forbrænding, men i 1994 sorterede virksomheden pap fra det øvrige affald. Via prisen på forbrænding i 1994 beregnes virksomhedens omkostninger for bortskaffelse af alt virksomhedens affald i "90-situationen" (alt pap til forbrænding). Data for 1994 registreres, og virksomhedens omkostninger for 1994 opgøres for pap og restaffald.

Den økonomiske konsekvens for virksomheden i forbindelse med indførelse af erhvervsaffaldsregulativet beregnes herefter som forskellen mellem virksomhedens beregnede omkostninger for "90-situationen" og de faktisk registrerede omkostninger i 1994.

Resultater af interviewunder søgelsen
Hovedresultater fra interviewundersøgelsen er følgende:

1. Ca. halvdelen af de adspurgte virksomheder har ændret på sorteringen af affaldet på virksomheden, skiftet transportør og/eller behandlingsanlæg.
   
2. Der er en overvægt af virksomheder inden for detail, fremstilling og bank/finansiering, der har ændret affaldshåndtering på grund af regulativet.
   
   

   Tilsyneladende afhænger affaldsadfærden i højere grad af virksomhedernes størrelse end af deres branchetilhørsforhold.

3. På fraktionsniveau er især glas, pap og papir blevet berørt af kravet om sortering i erhvervsaffaldsregulativet.
   
4. Der er en tendens til, at mindre virksomheder har bibeholdt samme transportør gennem hele perioden, mens 5 ud af 9 virksomheder med over 100 ansatte har ændret transportør.
   
   Transportørerne har en central rolle i forhold til virksomhedernes affaldshåndtering på følgende områder:
   

   	Information til virksomhederne om indholdet af regulativet, herunder hvilke fraktioner der skal kildesorteres. Transportørerne har klart et forretningsmæssigt incitament i at oplyse virksomhederne om kildesorteringkravet, da de tjener ekstra penge for hver fraktion, virksomhederne yderligere skal kildesortere.
   	Transportørerne varetager transporten af affald til de rette behandlingsanlæg uden indblanding fra virksomhederne.

5. Virksomhederne har kun meget begrænset viden om, hvilke behandlingsanlæg de anvender.
   
6. Der er en dominerende opfattelse hos virksomhederne, at ændringerne i affaldshåndteringen ikke har medført væsentlige ændringer i omkostningsniveauet til affaldshåndtering.

   Hvad enten virksomhederne har ændret håndtering som følge af regulativet eller ej, vurderer de ikke, at omkostningerne til affaldshåndtering fra perioden 1990 til 1994 er steget.

   Der har ikke på baggrund af interviewundersøgelse kunnet konstateres nogen egentlig sammenhæng mellem virksomhedernes efterlevelse af erhvervsaffaldsregulativet og deres vurdering af, om omkostningerne er øget. Dette kan skyldes den relativt beskedne stikprøve.

   Dette forhold undersøges nærmere i spørgeskemaundersøgelsen.
   

   Virksomhederne foretager ingen registrering af den arbejdstid, der anvendes til affaldshåndtering, herunder kildesortering. Således er det ikke muligt at indsamle faktiske oplysninger på dette område.

   Erfaringerne fra interviewundersøgelsen viste endvidere, at virksomhederne betragter den interne affaldshåndtering og omkostninger hertil i form af anvendt tid til bl.a. kildesortering som produktionsomkostninger, og derfor opgøres maginalomkostningerne i forbindelse med affaldshåndtering ikke.

7. For små og mindre virksomheder er det ikke muligt at fremskaffe oplysninger om virksomhedernes affaldsmængder og omkostninger til affaldshåndtering og bortskaffelse, idet disse virksomheder typisk afregner omkostninger til affaldsbortskaffelsen over huslejen, ligesom affaldsmængderne tilføres fællescontainere. Disse virksomheder udgør en stor delmængde af det samlede antal københavnske virksomheder.
8. Endelig skal det bemærkes, at resultaterne af en gennemført modelberegning for 3 virksomheder ikke viste sig at være væsentligt forskellige fra de vurderinger, virksomhederne selv angav i interviewundersøgelsen.
   
9. Det har dog vist sig, at der er en række problemer forbundet med indsamlingen af detaljerede oplysninger fra interviewundersøgelsen, og at eksisterende data er opgjort på et alt for lille datagrundlag til at kunne bruges. Omvendt har det vist sig, at de mere kvalitativt betonede spørgsmål har kunnet besvares af de fleste af de deltagende virksomheder.

Erfaringer
Interviewundersøgelsen viste, at virksomhederne ikke skelner mellem omkostninger, som knytter sig til den interne håndtering af affald på virksomheden, og omkostninger, der knytter sig til transport og behandling af affald. Derfor bør virksomhederne, som indgår i projektets spørgeskemaundersøgelse, alene spørges om det samlede omkostningsniveau.

Interviewundersøgelsen viste endvidere, at det for langt hovedparten af virksomhederne ikke har været muligt at oplyse om affaldsproduktionens størrelse. Derfor bør oplysninger om virksomhedernes affaldsproduktion, herunder udviklingen i denne ikke indgå i spørgeskemaundersøgelsen.

Ligeledes viste interviewundersøgelsen, at virksomhederne som regel kun har en ringe og ofte ingen viden om, hvilke behandlingsanlæg virksomhedens affald tilføres. Således bør der ikke medtages oplysninger om virksomhedernes brug af modtageanlæg eller evt. ændringer i valg af behandlingsanlæg i spørgeskemaundersøgelsen.

Der bør i spørgeskemaundersøgelsen ikke søges oplysninger om virksomhedernes udvikling i proces- og produktionsteknologi. Årsagen hertil er dels, at interviewundersøgelsen viste, at ganske få virksomheder (under 5%) svarede herpå, og dels vurderede kun 2 virksomheder, at dette havde indflydelse på affaldsproduktionen.

Spørgsmål vedrørende udviklingen i virksomhedernes produktionsmængde i perioden medgik ligeledes i interviewundersøgelsen. Resultaterne viste, at en stor del af virksomhederne havde oplevet en stigning i produktionsmængden, men alligevel ikke mente, at dette havde indvirket på sammensætningen og mængden af affald. Derfor bør der ikke søges oplysninger herom i spørgeskemaundersøgelsen.

Resultaterne af interviewundersøgelsen viste således, at der var behov for at revidere metoden i forhold til ovenstående erfaringer for at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af regulativet. Metoden for spørgeskemaundersøgelsen er derfor et resultat af erfaringerne fra interviewundersøgelsen.

Spørgeskemaundersøgelsen Metode
På baggrund af resultaterne fra interviewundersøgelsen besluttede styregruppen at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen under hensyntagen til erfaringerne fra projektets metodefastsættelse og interviewundersøgelse.

På grund af vanskeligheder ved at få faktiske oplysninger vedrørende økonomien, som det fremgår af interviewundersøgelsen, blev det anbefalet, at man i den videre undersøgelse (spørge-skemaundersøgelsen) undersøgte, hvorvidt virksomhederne vurderer, at regulativet har påvirket omkostningerne til affaldshåndtering, herunder også på hvilke områder omkostningerne har været påvirket.

Således fokuserer den anvendte metode på, om der fra 1990 til 1994 er sket en ændring i håndteringen af virksomhedens affald.

Udviklingen i virksomhedens omkostninger til affaldshåndtering og bortskaffelse opgøres som virksomhedernes procentvise angivelser af udviklingen.

Hvis virksomheden ikke siden 1990 og frem til 1994 har ændret håndtering af affaldet, vil de økonomiske konsekvenser af regulativet blive betragtet som en del af den almindelige omkostningsudvikling på området.

Indhold
Spørgeskemaundersøgelsen omhandlede derfor følgende:

1. At afprøve konklusionerne fra interviewundersøgelsen.
   
2. At undersøge, om virksomhederne er bekendt med regulativet.
   
3. At undersøge, om det er transportørerne, der bibringer virksomhederne viden om regulativet, eller om der er andre forklaringer herpå.
   
4. At undersøge, om regulativet i givet fald har betydet ændringer hos virksomhederne.
   
5. At undersøge regulativets økonomiske konsekvenser.
   
6. At undersøge, om virksomhederne af andre årsager end regulativet har haft adfærdsændringer i affaldshåndteringen.
   
7. At undersøge de økonomiske konsekvenser af punkt 6.
   
8. At undersøge, om virksomheden afregner udgifter til affaldshåndtering over huslejen.
   

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen skal danne grundlag for at generere branchenøgletal samt nøgletal på virksomhedsstørrelse

(baseret på antal ansatte) til brug for at vurdere konsekvenserne ved implementering af lignende erhvervsaffaldsregulativer på landsplan.

Stikprøvens størrelse
Ifølge projektbeskrivelsen skulle der til spørgeskemaundersøgelsen udtrækkes 10-20% af de 30.000 erhvervsvirksomheder i Københavns Kommune. For at gennemføre denne del af projektet blev der set på mulighederne for at inddrage et professionelt markedsanalysebureau, som kunne vejlede ved den endelige udformning samt udsendelse og indhentning af spørgeskemaet.

Indledningsvis blev tre bureauer kontaktet, nemlig Gallup, GFK, og Vilstrup.

Ud fra samtaler med disse bureauers konsulenter viste det sig muligt at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen med visse ændringer i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse.

I projektbeskrivelsen er anført at 3.000 til 6.000 virksomheder skal indgå i spørgeskemaundersøgelsen. Analyseinstitutterne mente, at antallet af virksomheder ikke alene var ambitiøst og meget omkostningskrævende — men også unødvendigt høj.

Analyseinstitutterne mente, at en stikprøve på ca. 700 virksomheder var passende for at gennemføre en spørgeskemaundersøgelsen. Endvidere anbefalede analyseinstitutterne at gennemføre undersøgelsen i form af telefoninterview, for at sikre en høj svarprocent.

På baggrund af ovenstående besluttede styregruppen, at det ville være hensigtsmæssigt med en stikprøveundersøgelse hos 700 virksomheder, samt at anvende et analyseinstitut til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen. Endvidere besluttede styregruppen at anvende en ekstern konsulent til at vurdere stilprøvens størrelse og sammensætning.

Styregruppen valgte Hans Kurt Kvist fra Handelshøjskolen i København som ekstern konsulent i forbindelse med stikprøvens størrelse, sammensætning og udtagelse. Hans Kurt Kvist har bekræftet, at en stikprøve på ca. 700 virksomheder vil være repræsentativ.

Gallup blev valgt som analyseinstitut til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen udført som telefoninterview. Desuden blev Gallup inddraget i udarbejdelsen af spørgeskemaet for at undgå systematiske fejl (bias).

Spørgeskema
Erfaringerne fra interviewundersøgelsen viste, at der var en række forhold, som virksomhederne ikke besvarede, bl.a. oplysninger vedrørende faktiske økonomiske data for såvel interne som eksterne forhold, oplysninger om behandlingsanlæg samt oplysninger om affaldsmængder.

Det blev derfor besluttet at gøre spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen mere generelle og kvalitative.

Til indsamling af data i spørgeskemaundersøgelsen er der udarbejdet et spørgeskema. Spørgeskemaet og spørgeguiden er udformet i samråd med Gallup. Spørgeskemaet er gengivet i bilagsrapporten.

Selve spørgeskemaet er begrænset til enkle spørgsmål med et lille antal på forhånd faste svarkategorier, så skemaet nemt har kunnet besvares udelukkende ved afkrydsning.

Enhver form for "hard facts" er undgået, først og fremmest fordi erfaringerne fra interviewundersøgelsen viste, at virksomhederne ikke kan give præcise tal.

Til gengæld er der lagt mere vægt på virksomhedernes kendskab til og mening om regulativet, samt virksomhedernes vurdering af ændringen i omkostningsniveauet som følge af gennemførelsen af Københavns kommunes erhvervsaffaldsregulativ.

Inden selve hovedundersøgelsen blev der af Gallup gennemført 10 pilotinterview. Disse resulterede ikke i ændringer i forhold til spørgeteknik eller spørgeskemaets opbygning.

Udvalgte virksomheder
Udtrækket af de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, er foretaget af Danmarks Statistik på baggrund af en specifikation afgivet af Gallup. Gallup har stået for udtagelse af stikprøven.

I alt er der udtaget en stikprøve på 1.604 virksomheder ud af 10.673 mulige inden for de 7 brancher, alle med mindst 1 ansat.

Dette betyder, at virksomheder med ingen ansatte, eller virksomheder, der ikke har oplyst om antal ansatte, ikke indgår i populationen og dermed heller ikke i undersøgelsen.

I alt har 843 virksomheder (inkl. frafald) deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

Brancher
Der er anvendt følgende brancheindeling af de 843 virksomheder:

Bank/Finansiering
Detail
Engros
Fremstilling
Hotel/Restauration
Tjenesteydelser
Transport

Virksomhedsstørrelse
Virksomhederne er inddelt i følgende tre størrelsesgrupper:

Gruppe 1: 1-9 ansatte
Gruppe 2: 10-49 ansatte
Gruppe 3: fra 50 ansatte og derover

Tabel 2.1 viser dels Danmarks Statistiks opgørelse af antal ansatte inden for ovennævnte brancher, angivet som population (pop), dels stikprøvens størrelse (stik).

Tabel 2.1 Branche- og størrelsesfordeling af undersøgelsens population samt stikprøvestørrelsen.

Kilde: Gallup

Vægtning af stikprøven
Styregruppen ønskede at vægte stikprøvens udtagelse og undersøgelsens gennemførelse således, at virksomheder med få ansatte blev nedprioriteret. Dette skyldes erfaringer fra Miljøkontrollen om, at hovedparten af små virksomheder ikke er omfattet af kravene i erhvervsaffaldsregulativet, da deres affaldsmængder ligger under bagatelgrænsen.

Det blev aftalt med Gallup at gennemføre undersøgelsen således, at der blev gennemført ca. 100 interview indenfor hver branche. Udvælgelsen af virksomhederne er foretaget således, at samtlige virksomheder indenfor de udvalgte brancher med over 50 ansatte er medtaget i undersøgelsen, 10 virksomheder fra hver branche i gruppen med 1-9 ansatte, og resten i gruppen med 10-49 ansatte.

Som nævnt deltager der i alt 843 virksomheder i undersøgelsen, heraf har der været et frafald på 180 virksomheder, således at antallet af gennemførte interview er 663.
Fordelingen af 663 gennemførte interview på henholdsvis grupper og brancher fremgår af tabel 2.2.

Tabel 2.2 Branche- og størrelsesfordeling af de 663 interviewede virksomheder.

Som det fremgår af tabellen, er der interviewet i størrelsesordenen 100 virksomheder i hver branche. Transport er dog kun repræsenteret med 62 virksomheder.

De 663 virksomheder, hvor der er gennemført interview, repræsenteret 6,2% af samtlige københavnske virksomheder indenfor de 7 udvalgte brancher, hvor der er mindst 1 ansat.

Fordeling af de 663 interviewede virksomheder i forhold til størrelse viser, at virksomheder med 1-9 ansatte udgør 10%, virksomheder med 10 - 49 ansatte udgør 56% og virksomheder med over 50 ansatte udgør 33% af det samlede antal interviewede virksomheder.

Undersøgelsesgrupper
Alle virksomheder i København kommune er omfattet af erhvervsaffaldsregulativet. Undersøgelsen omfatter alle private virksomheder med undtagelse af bygge- og anlægsvirksomheder.

Undersøgelsen burde derfor i princippet være repræsentativ for alle private virksomheder, men er blevet gennemført ud fra antagelsen om, at erhvervsaffaldsregulativets betydning er stigende med stigende virksomhedsstørrelse. Eftersom over 80% af de private virksomheder i Københavns Kommune har mindre end 10 ansatte, blev det af styregruppen besluttet at se bort fra en egentlig repræsentativitet for i stedet at fokusere på de større virksomheder.

Virksomheder, der i 1994 kun er omfattet af dagrenovationsordningen, indgår ikke i afrapporteringen af undersøgelsens resultater.

Virksomheder, der afregner udgifter til håndtering af affald over huslejen, er behandlet særskilt i forbindelse med bortfaldsanalysen, der er gengivet i bilagsrapporten.

Alle oplysninger, der kan relateres til en bestemt erhvervsvirksomhed, er blevet behandlet fortroligt og vil kun være tilgængelige for Rendan A/S’s interne projektorganisation.

Definitioner
I undersøgelsen er anvendt følgende definitioner:

Virksomhedsstørrelse
Virksomhedsstørrelse defineres i forhold til antallet af ansatte.

Affaldshåndtering
Ved affaldshåndtering forstås:

	Den interne håndtering/sortering (kildesortering) af affald på virksomheden
	Valg af transportør

Nøgledata
Der er indsamlet følgende nøgledata fra virksomhederne:

	Ændringer i affaldshåndtering
	Udviklingen i omkostningerne
	Årsager til ændringer
	Hvilke fraktioner, der er omfattet af ændringen
	Virksomhedernes kendskab til erhvervsaffaldsregulativet

Fraktioner kildesorteret til genanvendelse
Følgende affaldsfraktioner indgår i undersøgelsen:

	Have- og parkaffald
	Organisk affald
	Jern og metal
	Glas
	Pap
	Papir
	PE-, PP- og PS-plast
	Bygge- og anlægsaffald
	Øvrige kasserede maskiner, udstyr m.v.
	Genanvendeligt olie- og kemikalieaffald

Fraktioner kildesorteret m.h.p. specialbehandling

	Flydende affald
	PVC-plast
	Olie- og kemikalieaffald

Øvrige fraktioner

	Andet brændbart affald
	Andet ikke-brændbart affald

"Bonus Pater"
Ved behandlingen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blev det forudsat, at alle virksomheder agerer i overensstemmelse med lovgivningen på affaldsområdet, her også Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Dette betyder, at virksomheder, der ikke har gennemført ændringer i håndteringen i undersøgelsesperioden, antages ikke at have været nødsaget hertil.

Det kan enten være, fordi virksomhederne ikke er omfattet af regulativet (eksempelvis p.g.a. de fastsatte bagatelgrænser for kildesortering), fordi virksomhederne i forvejen sorterede, som de skulle, eller fordi virksomhederne i forvejen benyttede sig af transportører, der senere har indgået aftale med Københavns Kommune.

3. Konklusion

	Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen
	Økonomi
	Omkostningsændringer i forhold til brancher
	Størrelsesfordeling
	Størrelsesfordeling og omkostningsændring
	Ændring i affaldshåndtering
	Ændring af transportør og omkostninger forbundet hermed
	Ændring af transportør i forhold til virksomhedsstørrelse
	Kendskab til regulativet
	Årsagen til adfærdsændring
	Omkostningsændringer ved gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativer i andre kommuner

Det overordnede mål med undersøgelsen var at belyse, hvilke økonomiske konsekvenser indførelsen af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ har haft for kommunens virksomheder.

Formålet med projektet var:

1. Repræsentativt at kortlægge og sammenligne Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativs samlede omkostninger til affaldsbortskaffelsen før og efter implementeringen af regulativet.
   
2. At udpege grupper af erhvervsvirksomheder med fælles træk i udviklingen af omkostninger til affaldsbortskaffelse samt inden for disse grupper at vurdere årsagerne hertil.
   
3. At vurdere omkostningsniveauet for øvrige kommuner på landsplan ved indførelse af lignende erhvervsaffaldsordninger.
   

Resultaterne i forhold til projektets formål 1 og 2 er beskrevet i det efterfølgende. En vurdering af omkostningsniveauet for øvrige kommuner ved indførelse af lignende erhvervsaffaldsordninger er beskrevet i et afsluttende afsnit.

Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen Hovedresultater
Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen:

	Hovedparten af de københavnske virksomheder er ikke blevet økonomisk påvirket ved gennemførelse af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Kun 20% af de interviewede virksomheder har oplevet en omkostningsforøgelse til affaldsbortskaffelse.
	Vægtes undersøgelsens resultater i forhold til erhvervsstrukturen i Københavns Kommune, vil 93% af virksomhederne i Københavns Kommune ikke være blevet påvirket negativt af gennemførelsen af erhvervsaffaldsregulativet. Kun 7% vil opleve øgede omkostninger til sortering og bortskaffelse af affald.
	Der er ingen brancher, som skiller sig væsentligt ud fra det generelle billede af den økonomiske påvirkning af regulativet.
	Det er primært de store og mellemstore virksomheder, som er blevet påvirket økonomisk ved gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativet.
	For de virksomheder, som har oplyst om stigende omkostninger til sortering af affald, har 50% oplevet omkostningsstigninger på under 15%.
	For de virksomheder, der har oplyst om faldende omkostninger til sortering af affald, har 50% haft faldende omkostninger på under 15%.
	Halvdelen af virksomhederne har foretaget en ændring i affaldshåndteringen enten i form af en kildesorteringsændring, en ændring af transportøren eller begge dele.
	Ca. 40% af de interviewede virksomheder har ændret på sorteringen af affald.
	15% af virksomhederne i undersøgelsen har ændret transportør.
	Alle brancher er i overvejende grad omfattet af kravet om at sortere pap og papir fra til genanvendelse.
	Indgående kendskab til erhvervsaffaldsregulativet er ikke afgørende for, om virksomhederne handler efter reglerne.
	Den primære årsag til virksomhedernes adfærdsændring er direkte eller indirekte regulativet samt miljøhensyn.

Nedenstående afsnit giver en uddybning af de anførte hovedresultater.

Økonomi Uændrede omkostninger
Undersøgelsen viser, at der ud af det samlede antal undersøgte virksomheder er 80%, som enten ikke er blevet økonomisk påvirket, eller som har haft faldende omkostninger ved gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativet.

Stigende omkostninger
Der er således kun 20%, der har oplevet øgede omkostninger til affaldsbortskaffelsen efter erhvervsaffaldsregulativets gennemførelse. Figur 3.1 viser fordelingen af virksomheder, der har haft henholdsvis faldende, uændrede og stigende omkostninger.

Figur 3.1 Omkostningsudvikling forbundet med ændring i affaldshåndtering

Vægtning af virksomheder
Ved udvælgelsen af virksomheder til undersøgelsen blev det besluttet at vægte større virksomheder højere end små virksomheder.

Undersøgelsens resultater er søgt omsat i forhold til den faktiske størrelsesfordeling af virksomheder i Københavns kommune. Såfremt de undersøgte virksomheder var udvalgt repræsentativt i forhold til størrelsesfordelingen af Københavns Kommunes virksomheder må det forventes, at mindre end 10% er påvirket økonomisk negativt som følge af gennemførelsen af erhvervsaffaldsregulativet.

Vægtningen af virksomhederne er foretaget ud fra resultaterne i undersøgelsen fordelt på brancher og i forhold til virksomhedsstørrelse. Der er således foretaget en opskalering af undersøgelsens resultater. Det skal bemærkes, at andelen af små virksomheder i Københavns Kommune er relativ stor.

Ved indførelse af erhvervsaffaldsregulativet har man i Københavns Kommune skønsmæssigt opnået en fordobling af genbruget af affald fra virksomheder, samtidig med at under 10% af virksomhederne har haft stigende omkostninger til affaldsbortskaffelsen.

Det overordnede billede af den økonomiske påvirkning af virksomhederne ved implementering af regulativet underbygger således resultaterne fra interviewundersøgelsen. Her blev det konkluderet, at virksomhedernes ændring i affaldshåndteringen ikke har medført væsentlige ændringer i omkostningsniveauet til affaldshåndtering.

Inden for dette overordnede billede af omkostningsudviklingen ved gennemførelse af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ viser undersøgelsen en lang række detaljerede oplysninger, som knytter sig til omkostninger fordelt på branche, størrelse, affaldsfraktioner m.v.. En mere detaljeret gennemgang af resultaterne er foretaget i de efterfølgende afsnit.

Omkostningsændringer i forhold til brancher Brancher
Figur 3.2 viser omkostningsændringen fordelt på branche.

Figur 3.2 Omkostningsudviklingen til affaldshåndtering fordelt på brancher

Generelt tyder det på, at 70-80% i hver branche enten har haft uændrede eller faldende omkostninger til affaldsbortskaffelse, mens ca. 20% har haft stigende omkostninger.

Hotel- og restaurationsbranchen skiller sig en smule ud fra det generelle billede, da branchen er den branche, hvor flest virksomhederne har oplevet stigninger i udgifterne. Her har ca. 30% haft stigende udgifter. En del af denne stigning kan skyldes, at der inden for hotel- og restaurationsbranchen er iværksat en obligatorisk ordning for indsamling af madaffald fra storkøkkener, der siden etableringen har været kritiseret for at være relativ omkostningstung.

Den væsentligste årsag til at ordningen er så dyr, skyldes at madaffaldet skal afhentes relativt ofte for at kunne leve op til et friskhedskriterie, som er nødvendigt, for at madaffaldet kan oparbejdes til grisefoder.

Madaffaldsordningen er ikke specifikt medtaget i dette projekt, men som det ses af virksomhedernes besvarelse af spørgeskemaet, har 40 ud af 94 virksomheder inden for hotel- og restaurationsbranchen svaret, at de har foretaget en sortering af organisk affald i undersøgelsesprioden. Det må derfor antages, at det er indsamling af madaffald, der refereres til.

Størrelsesfordeling Omkostninger i.f.t virksomhedsstørrelse
Ser man på størrelsesfordelingen af virksomhederne i forhold til den økonomiske påvirkning fra erhvervsaffaldsregulativet, fremgår det, at hovedparten af de små virksomheder ikke har oplevet en ændring i omkostningerne til affaldsbortskaffelse (93%).

Figur 3.3 Ændring i omkostninger til affaldshåndtering i.f.t. virksomhedsstørrelse

Undersøgelsen viser, at erhvervsaffaldsregulativet primært påvirker store og mellemstore virksomheder inden for hver branche og der er derved kun ca. 20% af Københavns Kommunes samlede antal virksomheder, som er blevet påvirket økonomisk af erhvervsaffaldsregulativet i form af stigende eller faldende omkostninger.

Årsagen til, at mindre virksomheder med under 10 ansatte ikke oplever en ændring i omkostningerne til affaldsbortskaffelsen, er som nævnt, at små virksomheder for det meste ikke har affaldsmængder i en sådan størrelse, at de er forpligtet til at sortere affaldet.

Faldende omkostninger
Ved undersøgelsen blev virksomhederne bl.a. bedt om at vurdere størrelsen af omkostningsændringen. Undersøgelsen viser, at 50% af de virksomheder, som havde faldende omkostninger, har oplevet op til 15% fald i omkostningerne.

Fordelingen er illustreret i figur 3.4.

Figur 3.4 Virksomheder med faldende omkostninger til affaldsbortskaffelse

Stigende omkostninger
Endvidere viser undersøgelsen, at 50% af de virksomheder, som har oplevet en stigning i omkostningerne, har haft en samlet omkostningsstigning på under 15%.

Fordelingen er illustreret i figur 3.5.

Figur 3.5 Virksomheder med stigende omkostninger til affaldsbortskaffelse

Generel prisudvikling
Der har i perioden 1990 - 1994 været en generel prisudvikling inden for affaldsbortskaffelsen, dels i forhold til behandlingspriser og dels i forhold til transportomkostninger.

I ovenstående periode er der sket en stigning i statsafgifterne på affald til forbrænding fra kr. 130 pr. tons til kr. 160 pr. tons. Tilsvarende er der sket en stigning i statsafgiften for affald til deponering fra kr. 130 pr. tons til kr. 195 pr. tons. Dette betyder en stigning i statsafgiften for de to behandlingsformer på henholdsvis 23% og 50%.

Prisen for behandling af affald til forbrænding og deponering inkl. statsafgifterne er steget med 15-20% i perioden 1990 til 1994.

Generelt er omkostningerne til transport af affald steget med ca. 10% som følge af øgede afgifter og øgede lønomkostninger.

Det samlede omkostningsbillede er således, at prisstigningerne på transport, behandling samt affaldsafgifter har ført til, at virksomheder, der i perioden 1990 - 1994 ikke har foretaget en ændring i affaldshåndteringen og derfor får bortskaffet alt affald til f.eks. forbrænding, må forventes at have haft en generel prisstigning på ca. 15% i perioden uafhængigt af den kommunale regulering på området.

Priserne for afsætning af genanvendelige materialer har været stagnerende eller for nedadgående i perioden fra 1990 til 1994. For pap og papir er der dog i slutningen af 1994 sket en positiv udvikling i afsætningspriserne.

Virksomheder med mindre mængder af genanvendelige materialer vil i perioder, hvor afsætningspriserne på disse materialer er meget lave, kommer til at opleve øgede udgifter til affaldsbortskaffelsen. Dette skyldes at leje af materiel til opsamling af de genanvendelige materialer og afhentningsafgiften ikke kan modsvares af den sparede statsafgift ved genanvendelse. Omkostningsstigningerne vil for disse virksomheder typisk ligge omkring 15% som et udtryk for den almindelige prisudvikling.

Derimod kan virksomheder med store mængder genanvendelige materialer under samme betingelser opleve en økonomisk fordel ved at udsortere genanvendelige materialer, idet der opnås en besparelse i kraft af mindre affald til forbrænding og deponering, for hvilket der jo betales statsafgifter.

For at underbygge betydningen af den almindelige prisudvikling til affaldsbortskaffelsen i undersøgelsesperioden er der foretaget en sammenligning af de virksomheder, der oplevelser en omkostningsudvikling, og som har foretaget en ændring af kildesorteringen, med virksomheder, som ikke har foretaget en ændring i kildesorteringen.

Det viser sig, at 1/4 af de virksomheder, der ikke har foretaget en ændring ved sortering af affald, alligevel har oplevet stigende omkostninger til affaldsbortskaffelsen.

Foretages der en sammenligning på brancher, viser det sig, at der inden for engros-, transport- samt hotel- og restaurationsbranchen er næsten lige stor andel af virksomheder med stigende omkostninger i gruppen af virksomheder, som har ændret på kildesorteringen samt i gruppen af virksomheder, der ikke har ændret på kildesorteringen.

Det må derfor antages, at det for en del af virksomhederne gælder, at det er den almindelige omkostningsudvikling, der refereres til, når udvikling i omkostningerne til affaldsbortskaffelsen er blevet vurderet.

Mængden af genanvendelige materialer samt priserne på afsætning af disse har stor indflydelse på virksomhedernes omkostninger til affaldsbortskaffelsen.

De affaldsfraktioner, som hovedparten af virksomhederne har frasorteret, er pap og papir. For disse materialer har der stort set i hele undersøgelsesperioden været faldende afsætningspriser. Det betyder, at virksomhederne kan have oplevet øgede omkostninger ved bortskaffelse af disse materialer.

Størrelsesfordeling og omkostningsændring Omkostningsstørrelse i.f.t. virksomhedsstørrelse
Sammenlignes ændringen i omkostningsstørrelse ved affaldssorteringen med virksomhedsstørrelsen, ses det, at det stort set kun er virksomheder med mere end 10 ansatte, som oplever en stigning i omkostninger til affaldsbortskaffelsen. Årsagen til, at det primært er de store og mellemstore virksomheder, der oplever prisfald eller prisstigninger, er, at affaldsreguleringen på grund af de fastsatte bagatelgrænser primært omfatter de store virksomheder, som beskrevet i det tidligere afsnit om størrelsesfordeling.

Et tilsvarende billede viser sig, hvis man ser på, hvilke virksomheder, der har oplevet et fald i omkostningerne til affaldsbortskaffelsen.

For at foretage en nærmere vurdering af omkostningsændringen på brancheniveau er det nødvendigt at sammenholde udviklingen i omkostningerne med virksomhedernes ændringer i affaldshåndteringen.

Ændring i affaldshåndtering Affaldshåndtering
Undersøgelsens resultater viser, at samtlige brancher er berørt af kildesorteringen. Det er ca. halvdelen af de undersøgte virksomheder, som har foretaget en ændring i affaldshåndteringen. Dette underbygger resultaterne fra interviewundersøgelsen, hvor det tilsvarende var halvdelen af de undersøgte virksomheder, der havde foretaget en ændring i affaldshåndteringen.

Figur 3.6 viser en oversigt over, hvilke fraktioner virksomhederne sorterer i fordelt på antallet af virksomheder, der sorterer den pågældende fraktion. Det fremgår af figuren, at stort set alle virksomheder er berørt af sortering af pap og papir.

Resultaterne fra interviewundersøgelsen viste ligeledes, at hovedparten af virksomhederne inden for næsten alle brancher blev berørt af sortering i fraktionerne pap og papir. Interviewundersøgelsen viste tillige, at glas også var en affaldsfraktion, som hovedparten af virksomhederne sorterede fra til genanvendelse. I spørgeskemaundersøgelsen er resultatet ikke så entydigt, da der ikke registreres en tilsvarende stor andel af virksomheder, der sorterer glas. Det ses imidlertid, at sortering af glas hovedsagelig foretages inden for hotel- og restaurationsbranchen.

Sammenlignes omkostningsstigningen med de ændringer i affaldshåndteringen, som virksomhederne har foretaget i undersøgelsesperioden, fremgår det, at det for hotel- og restaurationsbranchen gælder, at der bl.a. er foretaget en sortering af organisk affald. Omkostningsstigningen er ydermere mest markant inden for hotel- og restaurationsbranchen, hvor en reletivt stor andel af virksomheder har svaret, at de har haft forøgede omkostninger på over 30%.

Figur 3.6 Andel af virksomhederne med ændret håndtering af de enkelte fraktioner

Der er ingen brancher ud over hotel- og restaurationsbranchen, som skiller sig særligt ud i forhold til den økonomiske påvirkning ved gennemførelsen af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Det må formodes, at hotel- og restaurationsbranchens omkostningsstigning i overvejende grad er knyttet til udgifterne til bortskaffelse af madaffald.

Ændring af transportør og omkostninger forbundet hermed Ændring af transportør
Ca. 4% af de interviewede virksomheder oplyser, at de har skiftet transportør. 12% af virksomheder har ud over en ændring i kildesorteringen også har skiftet transportør.

Det er således i alt 15% ud af det samlede antal virksomheder i undersøgelsen, der har skiftet transportør. Dette betyder, at langt hovedparten af virksomhederne har fastholdt deres transportør også efter gennemførelsen af erhvervsaffaldsregulativet.

Nedenstående figur 3.7 viser omkostningsændringen forbundet med udskiftning af transportør fordelt på brancher.

Figur 3.7 Udviklingen i omkostninger ved udskiftning af transportør

Undersøgelsen viser, at de virksomheder, der alene har foretaget udskiftning af transportøren, i overvejede grad har haft et fald i omkostningerne til affaldsbortskaffelse.

Brancherne bank/finansiering og fremstilling har imidlertid oplevet stigende omkostninger forbundet med udskiftning af transportøren.

Ses der på udviklingen i omkostningerne hos de virksomheder, som alene har foretaget en udskiftning af transportøren og på udviklingen i omkostningerne hos de virksomheder, der både har ændret på kildesortering og udskiftet deres transportør, viser resultatet, at det i overvejende grad er de virksomheder, der alene har udskiftet tranportør, der oplever faldende omkostninger.

Det er vanskeligt at fastslå årsagen til dette forhold, men det spiller utvivlsomt ind, at virksomhederne har vanskeligt ved at skelne mellem udgifter til transport og udgifter til kildesortering. Interviewundersøgelsen viste, at virksomheder ofte afregner affaldsbortskaffelsen med transportøren. Dette betyder, at det er vanskeligt for virksomhederne at skelne mellem omkostninger forbundet med kildesortering og omkostninger forbundet med transporten. Det antages derfor, at omkostningerne forbunden i vid udstrækning knytter sig til omkostninger til kildesorteringen.

Derfor vurderes det, til trods for det relative lille antal af virksomheder, at de virksomheder som kun har skiftet transportør giver et mere korrekt billede af omkostningsændringen som knytter sig til transport af affald ved gennemførelse af Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ.

Konklusionen er, at virksomheder i det store og hele ikke er påvirket af kravet om anvendelse af transportør med kommunal aftale. Ændringer i valget af transportør skyldes hovedsageligt servicefordele og pris, eller mixet af disse to parametre.

Ændring af transportør i forhold til virksomhedsstørrelse Ændring af transportører i.f.t virksomhedsstørrelse
Det er primært de mellemstore og store virksomheder, som har foretaget en ændring af transportøren.

I forhold til resultaterne fra interviewundersøgelsen som viste, at det primært er de store virksomheder, der har foretaget en ændring af transportøren, viser spørgeskemaundersøgelsen, at det i lige så stor udstrækning er mellemstore virksomheder, der har skiftet deres transportør.

Som det fremgår af figur 3.8 nedenfor, har virksomhedsstørrelsen ikke betydning for den gruppe af virksomheder, der har oplevet faldende udgifter i forbindelse med udskiftninger i transportører. Derimod er det bemærkelsesværdigt, at 30-35% af de mellemstore og store virksomheder oplyser om stigninger i omkostningerne som følge af skift i brug af transportør, mens ingen små virksomheder har haft stigninger.

fordelt på virksomhedsstørrelse

Kendskab til regulativet Regulativet
Ved etablering af et helhedsorienteret affaldssystem, hvor samtlige affaldsstrømme er omfattet, og hvor affaldet er styret, fra det opstår til det behandles, opnås et system, der til en vis grad har en selvjusterende effekt.

Undersøgelsen viser bl.a., at 40% af de virksomheder, der har foretaget en ændringer i affaldsbortskaffelsen i undersøgelsesperioden, oplyser, at de ikke har kendt til Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Kendskabet til regulativet er således ikke afgørende for, om virksomhederne foretager de ifølge regulativet nødvendige justeringer af affaldsbortskaffelsen.

Det er således af mindre betydning, om virksomhederne umiddelbart har kendskab til regulativets indhold, men det er vigtigt at hæfte sig ved, at virksomhederne handler efter reglerne.

Årsagen til adfærdsændring Adfærdsændring
Figur 3.9 viser virksomhedernes angivelse af årsagen til, at der er foretaget en ændring af kildesorteringen, dels når virksomhederne er bekendt med regulativet, og dels når virksomhederne ikke er bekendt med regulativet.

Samlet set fremgår det, at det er regulativet, der er hovedårsagen til, at virksomhederne har foretaget ændringer af affaldshåndteringen. Samtidig ses det, at 43% af virksomhederne har ændret affaldshåndtering ud fra miljøhensyn.

For fremstillingsbranchen betyder regulativet mindre, mens miljøhensynet og grønt image er hovedårsagerne til ændring af affaldshåndteringen. En af årsagerne til, at miljøhensyn og grønt image vægter tungere end regulativet, kan være, at der fra forbrugernes side i dag ligger et generelt pres på industrien om en mere grøn profil. Et grønt image indgår derfor i dag som en konkurrenceparameter.

Transport- og engrosbranchen markerer sig ved at være de brancher, hvor regulativet er den væsentligste årsag til, at der er foretaget ændring i affaldshåndteringen.

Figur 3.9 Årsager til at virksomhederne har ændret affaldshåndtering

For virksomheder, der ikke har haft kendskab til regulativet, er miljøhensyn den mest hyppige årsag til ændring af affaldshåndteringen.

Systemmæssig virkning
Imidlertid svarer 21% alligevel, at årsagen til ændringen i affaldshåndteringen er regulativet, selvom de samtidig har svaret, at de ikke er bekendt med regulativet. Dette underbygger antagelsen om, at der er en systemmæssig virkning, hvor virksomhederne uden at kende regulativet i detaljer alligevel er bekendt med dets krav.

Transportørernes rolle
Som det fremgår af figur 3.9, tillægger virksomhederne ikke transportørerne den store rolle i forbindelse med årsagen til ændringen af affaldshåndteringen.

Årsagen kan skyldes en række forhold som nærværende undersøgelse ikke kan afgøre. Dog kan en forsigtig antagelse være, at virksomhederne ikke ønsker at fremstå som passivt handlende, hvilket det må siges at være, når de alene foretager ændringen på transportørens foranledning, i modsætning til den mere aktive handling at have en holdning til miljøet og således lægge dette til grund for besvarelsen.

Når denne antagelse fremsættes, skal det ses i lyset af, at de personlige interviews som dannede grundlaget for resultaterne i interviewundersøgelsen, klart indikerede, at transportørene spiller en væsentlig rolle i forbindelse med virksomhedens affaldshåndtering. Det kan således tilskrives den anvendte interviewform i forbindelse med indsamlingen af oplysninger i denne rapport, at transportørenes rolle ikke er så fremtrædende, som resultaterne af interviewundersøgelsen viste.

I hovedresultaterne fra interviewundersøgelsen blev det anført, at transportørerne har en central rolle. Som information til virksomhederne om indholdet i regulativet, herunder hvilke fraktioner der skal kildesorteres.

Ovenstående resultat fra interviewundersøgelsen kan ikke bekræftes i den endelige undersøgelse. Det må derimod siges, at virksomhederne ikke tillægger transportørerne den store betydning i forhold til virksomhedernes ændringen i affaldshåndteringen.

Omkostningsændringer ved gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativer i andre kommuner Øvrige kommuner
Projektet har tillige til formål at vurdere omkostningsniveauet for øvrige kommuner og på landsplan ved indførelse af lignende erhvervsaffaldsordninger.

Undersøgelsens resultater kan bruges til at udpege nogle generelle forhold i tilknytning til forventningerne til den økonomiske påvirkning af virksomheder i andre kommuner ved gennemførelse af en erhvervsaffaldsregulering svarende til den, der er gennemført i Københavns Kommune.

Erhvervsstrukturen i Københavns Kommune er imidlertid præget af mange mindre virksomheder inden for brancherne detail, bank/finansiering og tjenesteydelser i forhold til erhvervsstrukturen på landsplan. Det er derfor vigtigt, at der ved anvendelse af undersøgelsens resultater altid tages hensyn til de lokale forhold, såsom erhvervssammensætning, -placering m.v..

Økonomi
Generelt kan det forventes, at der vil være en overvejende del (75%) af erhvervslivet, der ikke vil blive økonomisk påvirket af gennemførelse af erhvervsaffaldsregulativer svarende til Københavns kommunes.

En mindre del af erhvervslivet kan forventes at få faldende omkostninger (ca. 5%), mens ca. 20 % kan forventes at få stigende omkostninger. Omkostningsændringen afhænger dog af virksomhedsstørrelse og branchesammensætning.

Virksomhedsstørrelse
Det må forventes, at virksomheder med under 10 ansatte stort set ikke vil opleve en omkostningsændring som følge af gennemførelse af et erhvervsaffaldsregulativ. Omkostningsændringen vil primært være at finde hos virksomheder med mere end 50 ansatte. Gruppen af virksomheder mellem 10 og 50 ansatte vil i mindre omfang blive påvirket.

Omkostnings ændringen
Størrelsen af omkostningsstigningen må forventes at være på under 15% for ca. halvdelen af de virksomheder, der er påvirket.

Dette gælder for både mellemstore virksomheder og store virksomheder. Den øvrige del af virksomhederne i nævnte grupper må forventes at få omkostningsstigninger på over 15% som følge af gennemførelse af et erhvervsaffaldsregulativ i lighed med Københavns Kommunes.

Det har ikke været muligt at opsætte en fordelingsnøgle for reduktionen i omkostningerne sammenholdt med virksomhedsstørrelsen, idet kun 13 virksomheder i undersøgelsen har kunnet sætte størrelse på reduktionen af udgifterne til affaldsbortskaffelsen, hvilket er et for lille tal at generalisere ud fra.

Sorteringskrav
Det kan forventes, at samtlige brancher i større eller mindre grad bliver omfattet af én eller flere fraktioner, som skal sorteres fra til genanvendelse eller specialbehandling. Et generelt træk er, at alle brancher bliver påvirket af kravene om udsortering af pap og papir.

Tabel 3.1 viser, hvilke affaldsfraktioner som er dominerende inden for hver branche.

Tabel 3.1 Opgørelse over affaldsfraktioner som primært påvirker den enkelte branche.

Transportører
Undersøgelsen viser, at der ikke er væsentlige udslag i omkostningsniveauet for virksomheder til affaldsbortskaffelsen som følge af, at transport af affald er reguleret gennem aftaler mellem transportørerne og kommunen.

Generelt kan det siges, at det primært er omkostninger forbundet med en øget kildesortering, som kan give udslag i virksomhedernes omkostninger til affaldsbortskaffelsen.

Behandlingsanlæg
Erfaringen fra interviewundersøgelsen viser, at virksomhederne kun i begrænset omfang har viden om, hvilke behandlingsanlæg, der benyttes. Det er derfor transportøren, som er afgørende for, hvilke behandlingsanlæg der benyttes.

Informationsindsats
Generelt må det antages, at det i forbindelse med indførelse af erhvervsaffaldsregulativer er vigtigt at sikre, at virksomhederne overordnet bliver bekendt med, at der er nye regler på området. Endvidere bør der foretages en målrettet informationsindsats, således at det sikres, at virksomheder, som påvirkes af regulativets bestemmelser, bliver informeret om, hvilke krav der stilles til affaldshåndtering og -bortskaffelse.

Endvidere kan der af tabel 3.1 uddrages nogle generelle erfaringer om, hvilke affaldsfraktioner, der er de primære inden for brancherne.

Det er samtidig væsentligt, at de transportører, som indgår i den kommunale ordning for transport af affald, er godt informeret om reglerne og deres rolle i forhold til virksomhederne. Som interviewundersøgelsen viste, har virksomhederne ikke kendskab til, hvilke behandlingsanlæg deres affald bortskaffes til. Det er alene transportøren, som afgør, hvor affaldet skal behandles. Derfor er det vigtigt, at der laves en informationsindsats over for transportørerne, dels så de ved, hvordan affaldet skal være sorteret, for at det er lovligt at foretage transporten, og så de ved, hvilke affaldsbehandlingsanlæg, der må benyttes.

Håndhævelse
Reglerne i et erhvervsaffaldsregulativ kan håndhæves dels gennem tilsyn og stikprøvekontrol og dels ud fra de håndhævelsesskridt som tilsyn og stikprøvekontrollen kan afstedkomme.

Undersøgelsen indikerer, at tilsynsmyndighederne kan forvente, at der for virksomheder med mere en 10 ansatte vil være behov for affaldssortering og derved behov for at kontrollere, om reglerne overholdes. For virksomheder med mindre end 10 ansatte er billedet ikke helt lige så entydigt. I denne gruppe vil der naturligt findes virksomheder, som er omfattet af kildesorteringskravene, og virksomheder, som ikke påvirkes af kravene om kildesortering.

Undersøgelsens resultater giver ingen signaler om, hvilke typer af virksomheder med under 10 ansatte, der vil være omfattet af kildesorteringskravet, og hvilke typer, der ikke vil være det. Dog vil der være mere affald hos en detailvirksomhed med 9 ansatte end hos en detailvirksomhed med 2 ansatte.

Stikprøver
Et andet element til brug for målretning af tilsynsindsatsen er, at der i aftaler med behandlingsanlæg for forbrænding og deponering af affald er fastsat krav til daglig udtagning af stikprøver af affald modtaget fra virksomheder. Gennem stikprøverne kontrolleres det, om virksomhederne i kommunen lever op til kildesorteringskravene. Samtidig kontrolleres det, om transportørerne lever op til krav om kun at transportere kildesorteret affald. Kommunen kan derved reagere over for både virksomhed og transportør.

Ovenstående mulighed for at reagere over for en virksomhed forudsætter naturligvis, at kommunen er sikker på, at det pågældende affald stammer fra lige præcis denne virksomhed.

Ved stikprøvekontrollen opnås en kontrol med, at anlæggene ikke tilføres fraktioner, som er miljømæssigt uhensigtsmæssige at behandle på det pågældende anlæg. Endvidere forbedres mulighederne for en udpegning af problemområder, hvorved man kan målrette kommunens tilsynsindsats yderligere.

[Forside] [Top]