Vurdering af UV-hærdende trykfarver og -lakker i et samlet miljøperspektiv

9 Samlet miljøvurdering

9.1 Introduktion
9.2 En flexibel emballages livscyklus
9.2.1 Ressourcer
9.2.2 Produktion
9.2.3 Arbejdsmiljø
9.2.4 Anvendelse
9.2.5 Bortskaffelse/genanvendelse
9.3 Spørgeskemaundersøgelse
9.3.1 Oversigt
9.3.2 Ydre miljø
9.3.3 Arbejdsmiljø
9.3.4 Tekniske forhold
9.3.5 Konklusion på spørgeskemaundersøgelsen

9.1 Introduktion

Formålet med dette projekt har været at vurdere UV-hærdende trykfarver og -lakker i et samlet miljøperspektiv. I de tidligere kapitler, specielt i kapitel 3 og 4 er de enkelte fordele og ulemper for miljø og arbejdsmiljø nærmere beskrevet. I det følgende afsnit 9.2 foretages en samlet miljøvurdering af en flexibel emballage trykt i flexografi med henholdsvis solvent-baseret farve og UV-hærdende farve, og i afsnit 9.3 præsenteres resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, som viser hvorledes en række personer med nær tilknytning til emneområdet vurderer miljøforholdene.

Det ville naturligvis være ønskeligt at kunne foretage en kvantitativ afvejning af samtlige miljømæssige fordele og ulemper, sådan som det kendes fra livscyklusvurderinger (LCA) og der findes faktisk metoder hertil, f.eks. UMIP-metoden /41/. Men dette vil kræve tilvejebringelse af data for omfanget og farligheden af de forskellige miljøbelastninger og anvendelse af en scoringsmodel, som ikke umiddelbart er tilgængelig for dette specifikke formål, og næppe lader sig konstruere uden at foretage en for voldsom forenkling af problematikken.

I det følgende gives en samlet vurdering af miljø- og arbejdsmiljøforhold på grundlag af de tilgængelige oplysninger. Da UV-hærdende farver og lakker anvendes mange forskellige steder i grafisk industri, og da der endvidere er nye områder, der tiltrækker sig særlig interesse, er der tale om mange, ret forskellige forhold, der vil komplicere vurderingen. Der er derfor - ligesom i det foregående kapitel om økonomiske forhold - foretaget en begrænsning af problemkomplekset, idet vurderingen kun vedrører flexografisk trykning af flexible emballager.

Valget af netop dette område hænger - som tidligere nævnt - sammen med, at det netop repræsenterer den største VOC-emission til miljøet og den potentielt største solventeksponering i arbejdsmiljøet, og at det udgør et brancheområde, hvor man tøver med hensyn til at indføre UV-teknologi (se afsnit 6.3.1). De områder, der er valgt fra, er dem hvor UV-teknologien allerede er indført i større eller mindre grad, og hvor alt tyder på, at teknologien vil få en voksende udbredelse. Det er desuden områder, hvor den samlede belastning af miljø og arbejdsmiljø er mindre end for det valgte brancheområde. I modsætning til forholdene set ud fra et økonomisk synspunkt vurderes det dog som realistisk at drage paraleller mellem miljøpåvirkningerne fra det valgte område og de områder der er fravalgt.

9.2 En flexibel emballages livscyklus

Tabel 9.1. Samlet oversigt over miljø- og arbejdsmiljøbelastninger fra flexible emballager trykt i flexografi med henholdsvis solventfarver, solventfarver med efterbrændning af VOC-dampe, og med UV-hærdende trykfarver.

link til tabel

I hvert af de efterfølgende beskrivende afsnit er det afslutningsvis forsøgt - rent kvalitativt - at sammenligne omfanget af den pågældende belastningstype for de tre situationer. Sammenligningen er altså vertikal i forhold til tabel 9.1, og der er ikke forsøgt nogen horisontal eller samlet sammenligning.

9.2.1. Ressourcer

I alle tre situationer, udgangsituationen, scenarie 1A og 2A, eller scenarie 1B og 2B, benyttes trykfarver, der er produceret ved hjælp af materialer fra den petrokemiske industri. Alle disse materialer er ikke-fornyelige. Det er ikke undersøgt nærmere, og det har heller ikke kunnet oplyses fra leverandører, om nogle af de anvendte råvarer giver anledning til større miljøbelastninger ved fremstillingen end andre.

På dette grundlag må det konstateres, at der på dette område ikke umiddelbart er nogen forskel mellem de tre situationer.

Energiforbruget vil her alene omhandle energiforbrug under produktion. Der er således set bort fra energiforbrug til fremstilling af råvarer og transport. Energiforbruget for en enkelt typisk trykmaskine i de tre situationer er skønnet i kapitlet om økonomi til:

Det ses heraf, at man både ved efterbrændning og ved brug af UV-teknologi vil få en stigning i energiforbrug, hvilket dels skyldes energiforbruget til efterbrænding i scenarie 1A og 2A, dels driften af UV-lamper og køling i scenarie 1B og 2B.

Det skal nævnes, at der i sammenligningen ikke er taget hensyn til, at man ved introduktion af den nyeste, og endnu ikke helt gennemprøvede teknologi, nemlig de nyeste, mest energibesparende lamper og etablering af en inert gas atmosfære i hærdezonen, formodentlig vil kunne opnå en besparelse i energiforbrug ved UV-teknologien, så den kommer til at ligge mere favorabelt end scenarie 1A og 2A.

9.2.2. Produktion

Emissionen af VOC fra flexotrykning af flexible emballager udgjorde 485 ton i Danmark i 1990. Emissionen stammer dels fra trykfarvernes indhold af solventer, dels fra den store mængde fortyndingsmidler som blandt andet anvendes til løbende justering af farvernes viskositet under trykningen. Ved etablering af installationer til efterbrænding (scenarie 1A og 2A) på alle flexografiske trykpresser, skønnes det, at emissionen vil kunne nedbringes med 95-99%, og derved vil kunne begrænses til 5-24 t/år. Denne reduktion vil kræve meget omfattende investeringer (kapitel 8, pkt. 8.9). Hertil kommer dog emissionen stammende fra afvask, som groft skønnes til ca. 50 t/år med en stærkt faldende tendens som følge af recirkulation af afvaskningsmiddel og introduktion af solventfri afrensning (f.eks. pulverrens).

Ved introduktion af UV-teknologi (scenarie 1B og 2B) undgås solventbaserede farver og fortyndere helt, men det må formodes, at det stadig i en årrække vil være nødvendigt at anvende organiske opløsningsmidler til rengøring af klicheer og maskindele. Emissionen af VOC skønnes derfor samlet at kunne begrænses til ca. 50 t/år med faldende tendens, hvis alle flexografiske maskiner, der i dag bruger solventbaseret farve går over til UV-teknologi.

De specifikke lugtgener og støjgener fra trykningen af flexibel emballage skyldes for udgangssituationens vedkommende solventdampe og støj fra ventilationsanlægget. Begge dele løses normalt ved optimering af anlæggene, dvs. afkast gennem høj skorsten og bedst mulig støjdæmpning af ventilationen.

Ved indførelse af efterbrændingsanlæg, kan der ske en omlægning af belastningerne fra lugt og støj. Solventdampene erstattes af røggasser, der giver langt mindre lugtgener, men alligevel til tider giver anledning til gener for omkringboende. Efterbrændingsanlægget kan desuden give anledning til stigende støjniveau afhængigt af dets udformning og anbringelse.

For UV-farvers vedkommende kan der forekomme tilfældige lugtgener, der skyldes UV-anlægget eller farverne (se afsnit 3.5). Lugten fra UV-produkter er helt speciel og giver let anledning til klager.

Ingen af de tre situationer udmærker sig ved at være problemfri, hvad angår lugt- eller støjgener, og belastningerne må vurderes som værende af nogenlunde samme størrelsesorden.

Der forekommer almindeligt affald af kasseret trykt folie, farverester, klicheer, klude og brugt afvaskningsmiddel fra flexografi, uanset om man bruger den ene eller den anden teknologi. Ved korrekt håndtering kan belastningen af miljøet minimeres.

I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at UV-teknologien medfører en vis mængde specielt affald, f.eks. kasserede UV-lamper, som indeholder ret meget kviksølv (se afsnit 2.1.2) og eventuelt reaktive farverester, der - som alle andre farver - skal behandles som farligt affald, men som specielt kan give anledning til eksem eller allergi ved hudkontakt (se afsnit 4.2). Begge disse affaldstyper vil ved korrekt behandling og størst mulig grad af genindvinding ikke give anledning til problemer.

Hvis der tages de nødvendige forholdsregler, vil miljøbelastningen fra affald i de tre sammenlignede situationer være tilnærmelsesvis ens.

9.2.3. Arbejdsmiljø

I udgangssituationen vil man ved effektiv ventilation kunne begrænse koncentrationen af opløsningsmiddeldampe i arbejdsmiljøet mest muligt. Men trykkerne vil dog - afhængigt af produktionsudstyrets art og arbejdsmetoderne - kunne udsættes for varierende eksponering. Denne belastning af arbejdsmiljøet har gennem årtier været anset for at være en afgørende arbejdsmiljøfaktor inden for flexografi, og der er stor opmærksomhed omkring den fra alle sider. I situationer, hvor ventilationen ikke er tilstrækkelig til at begrænse eller forhindre eksponering, anvendes personlige værnemidler. Det drejer sig f.eks. om processerne ved blanding og fortynding af trykfarver samt ved afvask og rengøring af maskindele, m.m. uden for lukkede systemer.

Ved indførelse af efterbrænding, sker der i princippet ikke nogen ændring for arbejdsmiljøet. Men man kan måske forudse, at der til en vis grad må ske en nyetablering af ventilationsanlægget, der medfører en mere effektiv udsugning af solventdampe og dermed en mindre belastning af arbejdsmiljøet.

Ved indførelse af UV-teknologien fjernes de solventbaserede trykfarver helt fra arbejdsmiljøet og hermed eksponeringen for solventdampe. I forbindelse med selve trykningen sker der således en betydelig forbedring af arbejdsmiljøet. Da UV-farver desuden ikke kræver løbende fortynding eller ad hoc afvaskning på trykmaskinen som følge af indtørring, spares der også afvaskningsmidler (opløsningsmidler) hertil.

Rengøring af klicheer og maskindele, vil dog formodentlig stadig i et vist omfang foregå ved brug af opløsningsmidler, og i denne forbindelse vil der ikke kunne forudsiges nogen reduktion i arbejdsmiljøbelastningen.

Tilsammen vil indførelse af UV-teknologi (scenarie 1B og 2B) medføre en ganske betydelig reduktion af solventeksponeringen i arbejdsmiljøet sammenlignet med udgangssituationen og scenarie 1A og 2A.

I udgangssituationen arbejder man med trykfarver, fortyndere og afvaskningsmidler, der indeholder organiske opløsningsmidler, primært ethanol, propanoler, ethylacetat og iso-propylacetat. Hudkontakt med disse skal så vidt muligt undgås, da de affedter huden og således på længere sigt kan give anledning til eksem. Nogle af opløsningsmidlerne kan vandre gennem huden. I scenarie 1A og 2A sker der ingen ændring i arbejdsforholdene på dette område.

Indholdet af monomere og præ-polymere reaktive acrylater i UV-hærdende trykfarver udgør en risiko for irritation ved kontakt med hud og øjne, ligesom en eventuel dannelse af aerosoler fra roterende valser i særlige tilfælde vil kunne udgøre en risiko. En del acrylater er desuden sensibiliserende (allergifremkaldende) i varierende grad (se afsnit 4.2 ). Det vil afhænge af de aktuelle farvers sammensætning, hvor stor denne risiko er.

Når det drejer sig om hudirritation er der således en afgørende forskel i arbejdsmiljøbelastningen i de tre situationer. Der er naturligvis muligheder for at træffe foranstaltninger til at minimere eksponeringen, både for solventfarvers og UV-farvers vedkommende, men i praksis er der altid en risiko for eksponering, som altså må anses for at være langt mere alvorlig for UV-farvers vedkommende. Der er stor opmærksomhed på dette arbejdsmiljømæssige problem, især hvor UV-teknologien er noget nyt, og hvor man endnu ikke har nogen erfaringer i omgang med produkterne og klar opfattelse af omfanget af risikoen og skadernes art.

Inden for trykning af flexible emballager i flexografi er risikoen for dannelse af ozon og forurening af arbejdsmiljøet med denne luftart minimal med nutidige UV-installationer. Ligeledes er risikoen for direkte eller indirekte bestråling med UV-stråler minimal.

Det er næppe muligt at sammenligne på den ene side risikoen og graden af mulige nervesystemskader som følge af indånding af dampe fra opløsningsmidlerne i traditionel flexografisk teknik og på den anden side risikoen for og graden af hudskader som følge af hudkontakt med ikke-hærdede farver og lakker. Antallet af anmeldte skader på nervesystemet (herunder hjerneskader) er registreret for den grafiske branche som helhed (319 hjerneskader i perioden 1989-93), og hudskader efter UV-produkt eksponering også som helhed (10 skader i perioden 1984-94) /46//8/. Man skal være varsom med at drage forhastede slutninger ud fra disse tal.

Ved vurdering af risikoen må det i øvrigt tages i betragtning, hvilke forholdsregler der vil kunne begrænse eksponeringerne, og i hvilke grader.

9.2.4. Anvendelse

Der vil ved brug af solventfarver (udgangssituationen og scenarie 1A og 2A) være et ganske lille restindhold af solvent i den tørre farvefilm. Dette lader sig forholdsvis let teste på et laboratorium, hvilket løbende sker på de større emballagetrykkerier. Indholdet af restsolvent vil dels kunne frigøres til omgivelserne, dels kunne vandre (migrere) gennem det tynde emballagemateriale og forurene det emballerede produkt. Især for fødevarers vedkommende vil migreret restsolvent kunne påvirke det emballerede produkts lugt og smag i uheldig retning og gøre varen usælgelig (og måske uspiselig). Da mulighederne for at kontrollere indholdet af restsolvent er gode, stoppes mistænkelige leverancer i tide.

Når det gælder UV-hærdende trykfarver, består risikoen i den mulige migrering af ikke-hærdede monomere acrylater gennem plastmaterialet eller ved kontakt mellem den trykte yderside og den ubetrykte inderside af næste nytrykte emballage. Det er ikke kendt, hvilket omfang og art skaderne af en sådan migrering vil kunne give anledning til, og en løbende produktionskontrol vil være nødvendig. Der skal hertil anvendes analyseudstyr, som er mere bekosteligt end det tradionelle (se afsnit 3.4 og 7.2).

En miljømæssig sammenligning på dette felt vil - ligesom de foregående sammenligninger - omfatte ikke-sammenlignelige størrelser. En eventuel forurening af fødevarer med traditionelle opløsningsmidler fra flexofarver, f.eks. ethanol, ethylacetat og propanoler i de mængder, de måtte forefindes i emballagen, vil givetvis kunne påvirke visse fødevarers lugt og smag i negativ retning, men næppe udgøre nogen større sundhedsrisiko. Derimod vurderes det som mere sandsynligt, at en forurening med reaktive monomere acrylater vil udgøre en mere alvorlig sundhedsmæssig risiko.

Der er eksempler på, at produkter, der er trykt med UV-hærdende farver, har en ubehagelig, usædvanlig lugt. Hvis det forekommer, kan man risikere, at produktet kasseres eller fravælges alene på grund af lugten.

9.2.5. Bortskaffelse / genanvendelse

Selvom det er tanken på et eller andet tidspunkt at kunne foretage en affaldssortering af plastprodukter, er det ikke aktuelt for nærværende. Kasserede plastemballager vil blive sendt til forbrænding, uanset om de er trykt med solventfarver eller med UV-hærdende farver. Ved forbrændingen dannes luftarter, der næppe adskiller sig på afgørende punkter.

I tilfælde af, at emballagerne indsamles og sendes til genbrug, hvilket f.eks. kunne være aktuelt ved kassation af en hel produktion, f.eks. på grund af utilfredsstillende trykkvalitet eller lignende, findes der i dag ingen industrianlæg, som vil kunne fjerne hverken solventfarver eller UV-farver inden en eventuel omsmeltning. Det ville i givet fald være lettere ved udvaskning med solventer at fjerne tør solventbaseret trykfarve end hærdet UV-farve, men situationen er meget hypotetisk.

9.3 Spørgeskemaundersøgelse

I det foregående afsnit er der foretaget en kvalitativ sammenligning og vurdering af miljøforholdene inden for de enkelte belastningsområder. Resultaterne er baseret på vurdering af de oplysninger, som er tilvejebragt i forbindelse med projektarbejdet.

Til supplerende vurdering af miljø- og arbejdsmiljøforhold i forbindelse med indførelse og anvendelse af UV-teknologi i den grafiske branche er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt personer med forskellig tilknytning til UV-teknologi i Danmark. Denne undersøgelse giver et billede af de problemer, der er eller har været i forhold til den daglige håndtering af UV-produkterne, ligesom holdninger til og erfaringer med UV-teknologien kommer til udtryk.

Der er formuleret en række spørgsmål ud fra de i afsnit 3 og 4 beskrevne miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger, og et bredt udsnit af de personer, der på forskellig anden måde har tilknytning til UV-teknologien, er blevet bedt om at komme med deres vurdering af fordele og ulemper ved UV-teknologien i forhold til eksisterende teknologi. Svarpersonerne har således alene deres egne erfaringer som referencegrundlag for besvarelse af spørgeskemaet.

Der blev udsendt 40 spørgeskemaer og modtaget 33 besvarelser retur, altså en svarprocent på godt 80.

Spørgsmålene var inddelt i tre områder: Ydre miljø, arbejdsmiljø og trykteknik. Hvert spørgsmål blev indledt med en kort beskrivelse af problemstillingen, hvorefter svarpersonen blev bedt om sin vurdering ud fra den erfaring og det kendskab, vedkommende måtte have til emnet.

Spørgsmålene omhandlede følgende emner inden for de tre områder:

Alle spørgsmål kunne besvares med:

1. Meget stor fordel/ulempe//meget høj grad
2. Stor fordel/ulempe//høj grad
3. Middel/det samme som
4. Lille fordel/ulempe//mindre grad
5. Meget lille fordel/ulempe//slet ikke
6. Ved ikke

Spørgeskemaet blev udsendt til et bredt panel bestående af faglige og offentlige organisationer og instanser (Grafisk Arbejdsgiverforening, Grafisk Forbund, Arbejdstilsynet og Bedriftsundhedstjenesten), virksomheder hvor der arbejdes med UV-produkter samt leverandører af UV-farver, UV-produkter og handsker. Desuden til papirgenbrugsindustrien, der afsværter indsamlet papir til genbrug. Spørgeskemaerne blev så vidt muligt stilet til den person i organisationen, der måtte formodes at have den største erfaring, men det stod i øvrigt vedkommende frit for at overlade besvarelsen til en - om muligt - mere kompetent kollega.

Da ikke alle svarpersoner har svaret på alle spørgsmål i spørgeskemaet, vil svarprocenten ikke være beregnet ud fra helt samme tal hver gang, men variere lidt fra punkt til punkt.

Efterfølgende vil tendensen i spørgeskemaundersøgelsens besvarelser blive kommenteret såvel overordnet som under de relevante emner.

9.3.1. Oversigt

Nedenstående skema giver en samlet vurdering af miljøbelastning af UV farver og -lakker i forhold til traditionel teknologi baseret på svarene fra spørgeskemaundersøgelsen. For at sammenfatte spørgsmålene er der anvendt følgende symboler.

De ulemper, der er en følge af UV-teknologien, vurderes i det store og hele mildt. Her er tale om risiko for hudgener som følge af kontakt med farven eller som følge af UV-bestråling, problemer med de-inking, risiko for migration, lugtgener samt udsættelse for ozon i arbejdsmiljøet.

I det følgende kommenteres de enkelte svar nærmere og relateres om muligt til de enkelte grene inden for branchen.

9.3.2. Ydre miljø

I spørgeskemaundersøgelsen peger næsten 90% af de afgivne svar på, at det i høj grad eller i meget høj grad er en fordel, at der ikke emitteres VOC til det ydre miljø ved anvendelse af UV-farver og lakker (se afsnit 3.1) Det interessante her er ikke, at det nuværende VOC niveau er bekymrende, men at så stor en del af de adspurgte er bevidste om, at VOC udslip til det ydre miljø er et stort problem. De ydre miljøforhold har altså betydning for en meget stor del af de adspurgte.

Bevidstheden omkring dette forhold kan dels skyldes almindelig bekymring for det generelle forureningsniveau, men kan også skyldes, at flere virksomheder forventer at blive pålagt en reduktion af deres VOC udledninger til det ydre miljø.

Spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål om etablering af køling er ikke et egentligt miljøvurderingsspørgsmål, men hører mere hjemme under afsnittet om teknik og økonomi. Køling er dog meget ressourcekrævende og har således relation til påvirkninger af det ydre miljø. Med hensyn til den økonomiske parameter, har det relevans bl.a. i forbindelse med indførelse af BAT (Best Avalable Technique), idet der her opereres med den økonomiske parameter. (Se videre omtale under afsnit 9.3.4).

Kun 14% af svarpersonerne i spørgeskemaundersøgelsen anser problemet med vanskelig de-inking af tryksager trykt med UV for stort eller meget stort (se afsnit 3.3). Det kan skyldes flere ting, bl.a. at kun en beskeden del af UV-teknologiens anvendelsesområde involverer papir, der indsamles til genanvendelse. Det gælder f.eks. UV-lak på tryksager - specielt til omslag af f.eks. kataloger og større magasiner. Sandsynligvis er det kun en mindre del af disse tryksager, der indsamles til genbrug, resten gemmes og kasseres evt. senere med det brændbare affald. Problemet med afsværtning berører ikke de store anvendelsesområder for UV som trykning på fleksible emballager, etikettryk og bliktryk, hvilket sandsynligvis er årsagen til den forholdsvis ringe bekymring.

I følge spørgeskemaundersøgelsen er meningerne delte i spørgsmålet om migration, med en anelse overvægt til den side, der anser problemet for lille. Formentlig er det et udtryk for, at svarpersonerne repræsenterer forskellige dele af branchen, hvor forskellige vilkår gør sig gældende. Problemet er ikke aktuelt for virksomheder, der producerer produkter, der ikke kommer i berøring med fødevarer eller lignende, der kunne skades af evt. migrerende stoffer.

Det er et eksempel på, at en generel vurdering af UV-teknologien kan føre til bagatellisering af et problem, som er alt afgørende for en delbranche. De virksomheder, som producerer flexible emballager til fødevarer, opfatter imidlertid problemet med risiko for migration som meget stort, og de vil næppe gå ind for UV-hærdende farver og lamineringsklæbere, hvis ikke der findes en løsning på problemet (se afsnit 3.4).

Svarenes fordeling i spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun en mindre del af svarpanelet (11-27%) finder, at problemet med affald fra UV-teknologien er stort eller meget stort. Det erkendes, at der er et problem, men godt en tredjedel mener, at dette er lille eller uden betydning. Usikkerhed omkring håndtering af nye affaldsfraktioner kan være en del af forklaringen på den skepsis, der trods alt er at spore med hensyn til affaldshåndtering. Problemet ser ud til at være størst med restfarve, hvilket kan skyldes håndtering af de "beskidte" farvebøtter. Den farve, der kommer til at sidde uden på farvebøtten tørrer jo ikke, som en solventfarve gør, og kan ved håndtering afsættes på hænderne. Hudproblemer kan blive en følge heraf, hvis man ikke tager de rigtige forholdsregler under arbejdet med farverne, også i en affaldssituation.

Vedrørende energiforbrug i forbindelse med UV-teknologi viser spørgeskemaundersøgelsen en pæn spredning af svarene. Spredningen må delvis tilskrives det tidligere omtalte forskellige referencegrundlag hos svarpersonerne, og besvarelserne kan være udtryk for, at det inden for visse områder bedre kan betale sig rent energimæssigt at gå over til UV-teknologi end inden for andre områder. Det harmonerer godt med, som omtalt i afsnittet om økonomi, at f.eks. køleanlæggene kan være meget forskelligt dimensioneret og dermed lægge beslag på en lige så forskellig del af energiforbruget.

9.3.3. Arbejdsmiljø

Godt 70% af besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen giver udtryk for, at et arbejdsmiljø uden VOC dampe er en stor eller meget stor fordel. Sammenligningsgrundlaget spiller igen en rolle her. For virksomheder, der allerede har etableret en effektiv ventilation, er fordelen ved at slippe for opløsningsmidler i arbejdsmiljøet mindre end for de virksomheder, hvor arbejdsmiljøet er meget belastet af opløsningsmidler.

Her spiller forbruget af afvaskningsmidler til renholdelse af maskinerne også en rolle, idet der ved trykning med UV-farver generelt kræves færre afvaskninger end ved tilsvarende trykning med solventfarver.

Den bevidstgørelse, der inden for de senere år er sket blandt medarbejdere og virksomheder om forskellige stoffers indvirkning på sundheden og ikke mindst en øget accept af at sige fra over for farlige stoffer i arbejdsmiljøet, er nok også en medvirkende årsag til, at værdien af et renere arbejdsklima vurderes så højt, som spørgeskemaundersøgelsen indikerer.

77% af spørgeskemaundersøgelsens svarpersoner vurderer det som en stor eller meget stor fordel, at der ikke er umiddelbar eksplosions- eller brandfare ved anvendelse eller oplagring af UV-produkter.

Denne tilkendegivelse kan være udtryk for opnåelse af en større tryghed i arbejdsmiljøet, når de store mængder opløsningsmidler ikke længere er til stede. Det kan også være udtryk for en rent økonomisk gevinst, nemlig en nedsat præmie på brandforsikringen.

53% af svarpersonerne anser risikoen for hudirritation og sensibilisering for at være stor eller meget stor, mens 30% anser det for at være et lille problem. Det fremgår af svarene, at vurderingen af problemerne holder sig i midterfelterne, og problemet vurderes altså ikke til at være meget stort (på nær et svar) ej heller uden betydning.

Problemer med hudsensibilisering hænger i meget høj grad sammen med den måde, UV-produkterne håndteres på i virksomheden, samt hvilke forholdsregler, der er taget for at imødekomme denne risiko.

Mellem 70 og 80% af svarpersonerne vurderer, at hudsensibiliseringen kan afhjælpes i høj eller meget høj grad ved foranstaltninger som brug af handsker, håndvask og afskærmning mod aerosoler. Det kunne være et udtryk for, at man erkender, der er et problem, men at fornuftige forholdsregler kan eliminere en væsentlig del af dette problem.

Det synes ud fra besvarelserne som om, at de personer, der arbejder direkte med UV-produkterne, er mindre skeptiske end dem, der beskæftiger sig med tingene på et mere teoretisk plan.

Kun 7 % af de personer, der har taget stilling til dette spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, har vurderet, at ozondannelsen udgør et stort eller et meget stort problem i forbindelse med UV-hærdning. At angive, at problemet er stort eller meget stort, kan være udtryk for en naturlig respekt for ozon i arbejdsmiljøet eller muligvis en afspejling af, at de lampetyper, der arbejdes med, ikke er de nyeste på markedet og derfor eventuelt mere ozondannende.

Taget i betragtning, at de fleste lampesystemer i dag konstrueres, så der næsten ikke er udveksling af luften mellem lampehuset og omgivelserne, og at flere virksomheder har etableret udsugning ved trykmaskinen, der også fjerner ozonen, kan svarene tages som udtryk for en generel afklaret holdning til ozondannelsen.

23 % af svarpersonerne i spørgeskemaundersøgelsen vurderer risikoen for UV-strålingen til meget stor, stor eller middel, mens resten anser denne risiko for at være et lille problem eller være helt uden betydning. At en så stor del af svarene vurderer UV-strålingsrisikoen så lavt, kan have flere årsager, bl.a. kan det være udtryk for, at der er taget vare på problemet gennem passende afskærmning af lamperne. Det kan også være udtryk for, at i forhold til andre problemer er dette en bagatel, der rangerer meget lavt på risikoskalaen.

23% svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at UV-produkternes lugt i arbejdsmiljøet er en stor eller en meget stor gene. Det kan være, men er ikke nødvendigvis, et udtryk for, at man er utryg ved UV-produkterne - altså at man forbinder lugten med giftighed - blot at UV-produkterne lugter anderledes end de farver, man er vant til at arbejde med, og derfor registrerer denne lugt særligt kraftigt. Denne sidste antagelse - at det er den anderledes lugt man registrerer - stemmer godt overens med erfaringerne fra de besøgte virksomheder.

9.3.4. Tekniske forhold

De sidste spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen har med fordele og ulemper rent trykteknisk at gøre, og er derfor ikke direkte relevante i forbindelse med en miljøvurdering på den måde, de her er formuleret. Alligevel udgør disse spørgsmål vægtige argumenter i diskussionen.

Kun 18% af svarene i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at det i høj eller meget høj grad er etableringen af køleanlæg, der i givet fald ville afholde virksomheden fra at anvende UV-teknologien. Køleproblematikken er kritisk inden for flexotrykningen, hvor en central modtrykscylinder skal holde en konstant, lav temperatur under stor produktionshastighed. I andre trykmetoder er der ikke tilsvarende forhold, hvilket betyder, at køleproblematikken her er mindre betydende eller helt uden betydning. Det forklarer også, hvorfor en svarperson har erklæret sig uenig i spørgsmålets indledende tekst.

For nogle virksomheder står valget muligvis i sidste ende mellem to økonomiske onder, nemlig etablering af efterbrænder til solventfarverne eller overgang til UV-farver med de udgifter til køleanlæg, lamper m.m., der er forbundet hermed. Dette faktum kunne være grunden til, at så relativt få giver udtryk for, at udgifterne til etablering af et køleanlæg er en hindring for overgang til UV-farver.

Svarene antyder meget kraftigt, at UV-teknologien byder på nogle klare fordele rent trykteknisk. Disse fordele har naturligvis indflydelse på både den økonomiske og den miljømæssige side af sagen. Rent økonomisk betyder det færre omkostninger i form af sparet tid, mindre farveforbrug, færre afvaskninger, færre omtrykninger pga. afsmitning, hurtigere ekspeditionstid pr. ordre, hurtigere videreforarbejdning, mindre tidsforbrug til indstilling og løbende justeringer af maskinen under trykning. Miljømæssigt betyder det mindre spild af papir, mindre forbrug af farve og afvaskningsmidler.

Visse færdigtrykte UV-produkter har en gennemtrængende lugt, hvilket er meget uheldigt, især hvis produktet skal anvendes til fødevareemballage.

Spørgeskemaundersøgelsen afslører en meget stor spredning i holdningen til lugt af produkterne. Forklaringen på dette er nok igen den forskellige anvendelse af UV-produkter fra de forskellige virksomheder samt det faktum, at ikke alle UV-farver lugter. En virksomhed, der trykker emballager til fødevarer, vil naturligvis være meget sårbar, hvis de trykte emballager afgiver en ubehagelig lugt, eller kommer i forbindelse med stoffer fra det emballerede. Mindre sårbare er de virksomheder, der producerer plakater eller lignende til opsætning i det fri.

9.3.5. Konklusion på spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsens force ligger i, at den giver et aktuelt billede af, hvordan virksomheder og andre, der arbejder med UV-teknologien, vurderer denne. Sammenligningsgrundlaget i denne undersøgelse er forskelligt fra svarperson til svarperson, idet nogle svarpersoner arbejder med UV-produkterne på et mere teoretisk plan end andre. For de enkelte virksomheder er det forskellige tryktekniker, der ligger til grund for hver enkelts vurdering, tryktekniker der ikke miljømæssigt er indbyrdes sammenlignelige, idet påvirkningerne til både det ydre miljø og arbejdsmiljøet kan være meget forskellige.

Ud fra de svar, der er fremkommet i spørgeskemaundersøgelsen, kan det konkluderes, at bevidstheden om, at det ydre miljø vil blive sparet for en væsentlig udledning af VOC, er til stede, endog til stede i overbevisende grad. Anvendelse af UV-teknologi er således her vurderet som en klar gevinst for det ydre miljø.

Hvad arbejdsmiljøet angår, vil reduktion af VOC-eksponeringen ifølge undersøgelsen udgøre en lige så stor fordel, idet anvendelsen af UV-produkter vil betyde en væsentlig nedgang i solventdampe i arbejdsmiljøet, evt. en total fjernelse af solvent-problemet for de virksomheder der helt overgår til UV-teknologi og samtidig anvender ikke-flygtige afvaskningsmidler.

Arbejdsmiljøet vil dog blive belastet af andre problemer, og her er hudgener forårsaget af acrylater i UV-produkterne den risiko, der i spørgeskemaundersøgelsen vægtes højst. Undersøgelsen viser dog, at der hersker en udbredt tillid til, at risikoen for at pådrage sig hudgener ved arbejde med UV-produkter kan forebygges tilpas effektivt ved fornuftig og ansvarlig håndtering af UV-produkterne.

De tryktekniske fordele er flere og vægtes af svarpanelet i undersøgelsen relativt højt. Her er det interessant at notere sig, at der i kølvandet på de tryktekniske fordele følger er række miljøfordele som bl.a. mindre forbrug af farve og afvaskningsmidler samt reduceret papirspild.