[Forside] 

Økologisk Råderum - en sammenfatning

-afrapportering af Miljø- og Energiministeriets arbejde

Økologisk Råderum- en sammenfatning

Project Summery: Enviromental Space

Indledning

1 Bæredygtig udvikling og økologisk råderum
1.1 Bæredygtig udvikling
1.2 Økologisk råderum
1.3 Miljø- og Energiministeriets arbejde med økologisk råderum
1.4 Afgrænsninger og forudsætninger
1.4.1 Ressourcedimensionen
1.4.2 Miljøkvalitetsdimensionen
1.4.3 Den tidsmæssige dimension
1.4.4 Den geografiske dimension
1.4.5 Stærk og svag bæredygtig udvikling

2 Økologisk råderum for areal og fødevareproduktion
2.1 Formål
2.2 Afgrænsninger
2.3 Metode og forudsætninger
2.4 Resultater
2.5 Usikkerheder
2.6 Vurdering af resultater

3 Skov og økologisk råderum
3.1 Formål
3.2 Forudsætninger, afgrænsninger og metode32
3.3 Resultater
3.3.1 Miljøeffekter
3.3.2 Udviklingstendenser
3.4 Vurdering af resultaterne

4 Økologisk råderum for ikke-fornybare ressourcer
4.1 Formål
4.2 Metode
4.3 Resultater
4.3.1 Kobber
4.3.2 Kalk
4.3.3 Olie
4.4 Usikkerheder
4.5 Vurdering af resultater

5 Sammenfatning
5.1 Opgørelse af økologisk råderum 48
5.2 Pejlemærker og usikkerhed 50
5.3 Komplekse sammenhænge og bæredygtig udvikling 51
5.4 Konklusion 53
5.5 Det videre perspektiv 54

Litteratur
 

Økologisk Råderum
- en sammenfatning

Baggrund og formål

Miljø- og Energiministeriet har i arbejdet med økologisk råderum igangsat tre metodeudviklingsprojekter, der undersøger økologisk råderum for forskellige ressourcer. Danmarks Miljøundersøgelser har udarbejdet en rapport om økologisk råderum for areal og fødevarer. Som støtte for DMU’s vurdering af det fremtidige areal til fødevareproduktion har Forskningscentret for Skov & Landskab udarbejdet en rapport om Arealanvendelsen i Danmark 1995-2025. Skov og Naturstyrelsen og Forskningscentret for Skov & Landskab har udarbejdet en rapport om økologisk råderum for skov, og Cowi Consult har for Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport om økologisk råderum for de ikke fornybare ressourcer olie, kobber og kalk.

Udgangspunktet har været at belyse de metodiske aspekter ved økologisk råderum. Et af spørgsmålene er, om økologisk råderum kan anvendes til at opstille pejlemærker for ressoruceanvendelsen. Denne rapport sammenfatter Miljø- og Energiministeriets arbejde med økologisk råderum på baggrund af resultaterne og problemstillingerne, som er rejst i disse tre metodeudviklingsprojekter.

Undersøgelsen

Økologisk råderum er defineret som den mængder ressourcer, der kan bruges i dag, uden at fremtidige generationer er hindret adgang til samme mængde og kvalitet. Økologisk råderum er rettet mod at konkretisere den miljømæssige dimension af bæredygtig udvikling.

Økologisk råderum er et ud af flere begreber - som f.eks. økologisk rygsæk og økologisk fodspor, hvor den nuværende ressourceanvendelse sættes ind i et langsigtet og globalt perspektiv. Økologisk råderum er ligeledes et ud af flere begreber som f.eks. reduktionsmålsætningerne faktor 4 og faktor 10, hvor man i højere grad fokuserer på den samlede ressourceanvendelse - fra vugge til grav - og miljøeffekterne i forbindelse hermed. I et historisk perspektiv ligger økologisk råderum således i forlængelse af 1970’ernes debat om grænser for vækst og Brundtlandrapportens anbefalinger vedrørende en bæredygtig vækst.

Projektresultater

Alle tre projekter viser, at det økologiske råderumsperspektiv

peger i retning af, at der er behov for væsentlige reduktioner i ressourceforbruget i de industrialiserede lande, hvis fremtidige generationer skal have adgang til samme mængde og kvalitet som de nuværende generationer. Projekterne viser samtidig, at det er meget vanskeligt at sætte tal på, hvor mange ressourcer vi kan bruge i dag, hvis kommende genrationer skal have adgang til samme mængde og kvalitet.

Projektet om areal og fødevarer viser, at der kun kan produceres fødevarer nok til befolkning på 9,8 mia. på en bæredygtig måde, hvis der realiseres væsentlige produktivitetsstigninger i udviklingslandene, hvis spildet i fødevareforbruget reduceres, eller hvis diætens andel af kød reduceres særligt i de vestlige lande. Projektet undersøger også, hvor mange fødevarer der kan produceres under forudsætning af, at der inddrages mere areal til fødevareproduktion - bl.a. arealer der i dag er reserveret til beskyttede naturområde - og ved produktionsformer med højt input af kunstgødning og pesticider. Projektet peger altså på, at det økologiske råderum for areal og fødevarer vil være bestemt af en afvejning mellem miljøkvalitet og ændringer i produktions- og forbrugsmønstre indenfor dette felt.

Projektet om økologisk råderum for skov fokuserer på produktion og forbrug af træ i en regional sammenhæng, fordi det danske forbrug af træ er baseret på egen produktion og import fra vore nærområder. Projektet peger på, at det danske forbrug af træ ligger væsentligt over det nuværende globale gennemsnitlige forbrug af træ. Projektet bruger økologisk råderum som ramme for at beskrive nogle langsigtede ressource- og miljømæssige udviklingstendenser for produktion af træ i Danmark i forbindelse med bl.a. skovrejsning og øget anvendelse af træ i energiforsyningen, som kan resultere i en stigende konkurrence i arealanvendelsen.

Projektet om ikke fornybare ressourcer - kobber, olie og kalk undersøger forskellige forudsætninger, der kan lægges til grund for økologisk råderum for de ikke fornybare ressourcer. De forskellige forudsætninger udspringer af forskellige opfattelser af en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, f.eks. hvor lang tid ressourcerne skal vare og forudsætninger vedrørende miljøkvalitet. På baggrund af disse forudsætninger udregnes forskellige økologiske råderum. Projektet viser også, at det især er de miljømæssige omkostninger, som er forbundet med udvinding og forbrug snarere end beholdningen, der sætter grænserne for det økologiske råderum.

Metodiske konklusioner

En samlet vurdering af projekterne viser, at de ikke fornybare ressourcer, - olie og kobber, egner sig bedre til en råderums-opgørelse end de fornybare ressourcer. Det skyldes, at de ikke fornybare ressourcer kan opgøres på en mere entydig måde, og at der i højere grad er direkte sammenhæng mellem ressourceudnyttelsen og negative miljøeffekter.

Projektet om ikke fornybare ressourcer viser også, at beregningerne af økologisk råderum for ressourcerne olie og kobber kan anvendes til at angive pejlemærker for ressourceanvendelsen. Beregningerne af økologisk råderum er behæftet med betydelig usikkerhed. Pejlemærkerne kan derfor tages som udtryk for skønsmæssige indikatorer for ressourceanvendelsen.

Projektet om ikke fornybare ressourcer udregner forskellige råderum på baggrund af forskellige kriterier for ressourceanvendelsen, som f.eks. hvor lang tid ressourcen skal vare og en fastlæggelse af miljøkvaliteten. På baggrund af forskellige forudsætninger kan man udregne forskellige råderum og på den baggrund opstille forskellige pejlemærker.

Når perspektivet udvides fra et enkelt råstof til en bredere sektorvurdering - her fornybare ressourcer i form af træproduktion og global fødevareproduktion - vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at opstille pejlemærker. Vanskelighederne ved bestemmelse af råderummet for de fornybare ressourcer er især at fastlægge ressourcens størrelse på baggrund af forudsætninger vedrørende arealanvendelsen, udnyttelsesform, miljøkvalitet mv. Disse forudsætninger vil være et resultat af overordnede samfundsøkonomiske beslutninger, som delvis er bestemt af forhold udenfor den betragtede sektor.

Alternativt bruger man i projekterne om areal og fødevarer og skov økologisk råderum som udgangspunkt for at skitsere nogle langsigtede udviklingstendenser og muligheder for de pågældende ressourcer i stedet for at forsøge at sætte tal på det økologisk råderum.

Projektet om areal og fødevarer har vist, at anvendelsen af scenarier med fordel kan tydeliggøre de valgsituationer angående ressourceudnyttelse og miljøkvalitet, som den fremtidige ressourceanvendelse vil indebære.

Særlig i forbindelse med analysen af økologisk råderum for de fornybare ressourcer peger konklusionen på, at det ressourcemæssige og miljømæssige perspektiv i nogen grad er en for snæver ramme i forhold til økologisk råderum som konkretisering af bæredygtig udvikling.
 

Indledning

De nuværende forbrugs- og produktionsmønstre er ikke bæredygtige. Ressourceforbruget er globalt set meget skævt fordelt. 20% af verdens befolkning forbruger i dag 80 % af ressourcerne. På længere sigt vil der være mange flere mennesker på kloden, som skal dele ressourcerne. Fremtidige generationer vil ikke kunne opnå det forbrugsniveau, som de industrialiserede lande har i dag indenfor rammerne af jordens bæreevne. En bæredygtig udvikling vil derfor indebære store ændringer i forhold til den nuværende ressourceforbrug - i forhold til både mængden og fordelingen af ressourcerne. Begrebet "økologisk råderum" sætter fokus på disse langsigtede og globale udviklingsperspektiver i forhold til en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

Miljø- og Energiministeriet har valgt at fokusere på økologisk råderum for de følgende ressourcer:

Denne rapport sammenfatter Miljø- og Energiministeriets arbejde med økologisk råderum ved at sammenfatte og vurdere problemstillinger fra de tre rapporter.
 

1 Bæredygtig udvikling og økologisk råderum

1.1 Bæredygtig udvikling

Brundtlandrapporten

Bæredygtig udvikling blev sat på den internationale dagsorden, da Brundtlandkommissionen i 1987 udgav rapporten "Vor Fælles Fremtid"- også kaldet Brundtlandrapporten. Rapporten fastslog, at miljøproblemerne i stigende grad er globale og grænseoverskridende. De kræver derfor internationale løsninger og bredt samarbejde mellem alle aktører. Rapporten satte også fokus på sammenhængen mellem miljø- og udviklingsproblemer. Miljøproblemerne skyldes således ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre - særlig i de industrialiserede lande - og fattigdom og manglende udvikling - særlig i udviklingslandene.

Bæredygtig udvikling

Brundtlandrapporten definerer bæredygtig udvikling på følgende måde:

"Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Begrebet bæredygtig udvikling indebærer visse grænser - ikke absolutte grænser men begrænsninger som den eksisterende teknologiske situation og sociale organisation pålægger miljøressourcerne, og begrænsninger som hænger sammen med biosfærens evne til at absorbere virkningerne af menneskenes handlinger." (1)

Og videre:

"I sidste ende er bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov." (2)

UNCED

Brundtlandkommissionens arbejde blev i 1992 fulgt op af FN’s Konference om Miljø og Udvikling i Rio (UNCED - også kaldet Rio-konferencen). På Rio-konferencen vedtog man bl.a. Rio-deklarationen og Agenda 21, der opregner principperne og programmet for en bæredygtig udvikling. Agenda 21 er fortsat udgangspunktet for arbejdet med at konkretisere og implementere en bæredygtig udvikling.

UNGASS

I 1997 afholdtes "Rio+5" (UNGASS) - en særlig FN-generalforsamling. Formålet var at evaluere arbejdet med at implementere Agenda 21. På UNGASS konkluderede man, at den globale miljøtilstand generelt set var blevet forværret siden Riokonferencen. Behovet for integration af sociale, økonomiske og miljømæssige målsætninger blev fremhævet som et område, hvor man burde styrke arbejdet med implementeringen af Agenda 21.

Der er fortsat bred enighed om følgende hovedprincipper:

Konkretisering af Bæredygtig udvikling

Siden Rio-konferencen har udfordringen på nationalt og internationalt plan været at konkretisere de overordnede principper for en bæredygtig udvikling inden for de forskellige sektorer og organisationer. En særlig problematik er spørgsmålet om, hvordan man udnytter ressourcerne på en bæredygtig måde.

I 1970’erne var ressource- og forureningsproblematikken hovedtemaer i den miljøpolitiske debat i de industrialiserede lande. Romklubbens undersøgelser af, om befolkningstilvæksten og forureningsproblemerne ville resultere i en knaphed på eller udtømning af ressourcerne, satte for alvor gang i debatten. Romklubbens undersøgelser nåede et bredt publikum med udgivelserne: "Grænser for vækst" fra 1972 (3) og "Hvilke Grænser for Vækst" fra 1974 (4). Forfatterne har - 20 år efter udgivelsen af "Grænser for vækst" - opdateret deres undersøgelser i "Hinsides grænser for vækst" fra 1992. Her konkluderer de, at resultaterne fra 1972 stadig er gyldige:

"På tyve år er visse muligheder for bæredygtighed blevet indsnævret, mens der har åbnet sig andre.....Menneskets brug af mange vigtige ressourcer og frembringelse af mange slags forureningsstoffer har allerede overskredet fysisk bæredygtige niveauer. Uden betydelig reduktion i råstof- og energiforbruget vil der i de kommende årtier ske en ukontrollabel nedgang i fødevareproduktion, energiforbrug og industriproduktion pr. individ." (5)

Bæredygtig vækst

Brundtlandkommissionen talte heroverfor om bæredygtig vækst og behovet for fortsat global vækst (6). Brundtlandrapporten fastslår, at skal en global vækst dels fungere som dynamo for økonomisk vækst i udviklingslandene dels skal baseres på teknologisk fornyelse. Den økonomiske vækst bliver på denne måde delvist koblet fra et stigende ressourceforbrug.

Der har været megen debat om Brundtlandkommissionens anbefalinger vedrørende bæredygtig vækst. Der er bl.a. udviklet en række begreber, der på hver deres måde fokuserer på en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og grænser for væksten. Økologisk råderum er et af disse begreber. I det følgende beskrives enkelte af de øvrige begreber.

Bæreevne

Begrebet carrying capacity (bæreevne) er lånt fra biologien. Her bruger man det til at beskrive, hvor mange individer af en given art, der kan trives på et bestemt areal, uden at ressourcebasen forringes, og dermed føre til en nedgang i populationen. Hvis der kommer for mange af en given art dyr eller planter, overskrides bæreevnen. Dermed ændres den aktuelle balance i økosystemet, og de fysiske karakteristika og / eller bestandene af dyr og planter bliver påvirket.

Anvender man begrebet bæreevne i forhold til det menneskelige ressourceforbrug, sætter det fokus på, at der er grænser for, hvor stor belastning de naturlige økosystemer kan understøtte. Det være sig i form af befolkningsantal og forbrugsniveau pr. indbygger. Belastningen inkluderer både ressourceanvendelsen af fornybare og ikke-fornybare ressourcer og forurening.

Ifølge "Værn om jorden - en strategi for en bæredygtig livsstil" (7), som er udgivet i samarbejde mellem IUCN, UNEP og WWF, kan man ved hjælp af teknologi udvide et givet systems bæreevne. Det resulterer som regel i, at miljøet påvirkes f.eks. ved en reduktion i biodiversitet eller lignende. Bæreevnen vil variere fra sted til sted bl.a afhængig af de geografiske og klimatiske forhold. Trykket afhænger desuden af befolkningens størrelse og vækst, forbrugsmønstre, behov mv. I en OECD undersøgelse af begrebet bæreevne siges det:

"The human "population explosion" of the last two centuries, and the concurrent growth in industrial output, has not led to consensus regarding human pressure on the earths carrying capacity: the earth is an undefined habitat and its capacity to support human numbers at a global level is unknown."

Og videre:

"A key lesson .......appears to be that precise knowledge of carrying capacity is less important than the perceived need for action and the ability to agree on goals that can demonstrate progress in the right direction. As scientific understanding and technical possibilities advance, these political agreements on carrying capacity will be contiually redefined." (8)

Begrebet bæreevne bruges altså til at udtrykke, at der er grænser for, hvor stor belastning de naturlige økosystemer kan understøtte. Men som OECD peger på, er det vanskeligt at definere disse grænser nærmere - særligt på globalt plan (9). På trods af den manglende præcision af begrebet bæreevne, er det vigtigt at opnå enighed om miljømæssige målsætninger, der kan justeres, efterhånden som den videnskabelig viden bringer nye indsigter om disse grænser.

Økologiske fodspor

Begrebet økologiske fodspor (ecological footprints) er udviklet særlig af William Rees fra University of British Columbia. Økologisk fodspor udtrykker, hvor meget produktivt landareal der skal til at tilfredstille en given befolknings efterspørgsel efter fødevarer, skovprodukter og fossil energi (10). I princippet kan man udregne "fodsporet" for en persons - , et lands - eller en sektors ressourceanvendelse og miljøbelastning.

Rees vurderer, at på globalt plan er det "tilgængelige" areal pr. indbygger faldet fra 5-6 hektar (ha) omkring århundredeskiftet til 1,5 ha. tilgængeligt land i dag. I den samme periode er levestandarden steget i den vestlige verden med et tilsvarende økologisk fodspor på 4 - 5 ha. pr. indbygger. Det vil således "kræve tre jordkloder", hvis alle indbyggere på jorden skulle kunne beslaglægge samme økologiske fodspor som en gennemsnitlig amerikaner (11).

Økologisk Rygsæk

Begrebet økologisk rygsæk er udviklet af Wuppertal Instituttet i Tyskland. Økologisk rygsæk defineres som den totale materialestrøm, der er involveret i fremstillingen af et givent produkt minus produktet selv. Ligeledes indgår de miljøeffekter, der er forbundet med at fremstille og udvinde de materialer, der er brugt ved fremstillingen af produktet. Den økologiske rygsæk fokuserer på de indirekte ("up stream")og skjulte miljøeffekter. Analyser med udgangspunkt i den økologiske rygsæk viser bl.a., at globaliseringen af økonomien medfører, at de indirekte miljøeffekter af et givent produkt i stigende grad vil være spredt over flere lande. Økologisk rygsæk kan også bruges til at vise, i hvilket omfang forbruget i de industrialiserede lande giver anledning til miljøproblemer i udviklingslandene. I Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) undersøgelse af økologisk råderum, giver Hille følgende eksempel på udregning af en økologisk rygsæk:

"Virgin steel has a smaller relative "rucksack"(...), partly because iron ore grades are typically around 50-60%, so less ore is moved pr. ton of metal. Copper, on the other hand, has a very large "rucksack", because the average ore grade today is only 0.7%. Therefore, 140 tons of rock must be blasted to make one ton of copper". (12)

Wuppertal Instituttet har vist i en undersøgelse af den totale materialestrøm i Tyskland, Holland, USA og Japan, at den økologiske rygsæk er 55-75 % større end det "direkte materiale-input" (13).

Ressource-effektivisering

Eco-efficiency og faktor 4 og faktor 10 er beslægtede begreber, idet de alle er rettet mod reduktioner i og effektivisering af ressourceanvendelsen indenfor produktion og forbrug. Særlig OECD, World Business Council for Sustainable Development (WBCSD), Wuppertal instituttet og flere europæiske lande har i de senere år videreudviklet begreberne med henblik på at operationalisere indsatsen for bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. Slutdokumentet fra UNGASS i 1997 anbefaler, at faktor 4 - og faktor 10 reduktionermålsætningerne bør undersøges nærmere.

Eco-efficiency

Inden for erhvervskredse betegner eco-efficiency en strategi til at minimere ressourceforbruget og omkostningerne i forbindelse med udvikling af produkter og processer. WBCSD har foreslået følgende definition af eco-efficiency:

"Eco-efficiency is reached by the delivery of competitively priced goods and services that satisfy human needs and bring quality to life, while progressively reducing ecological impact and resourceintensity throughout the life cycle, to a level at least in line with the earths estimated carrying capacity." (14)

Vision for omstilling

Eco-efficiency anvendes også i en bredere betydning - som vision for en gradvis omstilling af produktion og forbrug, hvor den økonomiske udvikling afkobles fra et stigende ressourceforbrug, og hvor service spiller en større rolle i tilfredsstillelsen af behov. OECD har foreslået følgende definition af begrebet eco-efficiency:

"Human pressure on the environment depend both on the volume of consumption and the environmental pressure per unit produced and consumed. Eco-efficiency expresses the efficiency with which ecological resources are used to meet human needs. It can be considered as a ratio of an output divided by in input: the "output" being the value of products and services produced by a firm, a sector or te economy as a whole, and the "input" being the sum of environmental pressure generated by the firm, sector or economy." (15)

Faktor 10 er en generel reduktionsmålsætning fremsat af den såkaldte "Faktor 10-Klub". Faktor 10-Klubben består af en gruppe forskere, erhversfolk m.fl. i tilknytning til Wuppertal Instituttet. Faktor 10-klubben taler i Carnoules Deklarationen (16) for, at det vil være nødvendigt at halvere de globale stofstrømme, hvis der også skal være et økologisk råderum for fremtidige generationer. En halvering af de globale stofstrømme vil betyde, at de industrialiserede lande skal forøge ressourceproduktiviteten med en faktor 10:

"Using current resource productivities as benchmark, the Factor 10 Club has concluded that governments, industries and international and non-governmental organisations should adopt a tenfold increase in energy and resource productivity as a strategic goal for the new millenium in already-industrialized societies, in order to make environmental space available for developing countries while halving the global resource flows. Emerging countries, too will need to strive for development based on higher resource productivity levels in order to compete successfully for the earths ressources and market shares." (17)

Faktor 4

Faktor 4 er ligeledes en generel reduktionsmålsætning, som er fremsat af Faktor 4 Klubben. Faktor 4 klubben har en kortere tidshorisont for reduktionerne af ressourceforbruget, nemlig år 2030. I forhold til Faktor 10- klubben er der forskel i vurderingen af, hvor vidtgående effektiviseringer der anses for mulige og nødvendige.

Henrik Gudmundsen fra Danmarks Miljøundersøgelse har illustreret forbindelsen mellem begreberne bæredygtig udvikling, økologisk råderum og eco-efficiency som vist i Figur 1.

(Figur 1 - 10 Kb)

Figur 1. Indplacering af faktor 4/10 i forhold til andre koncepter for bæredygtig udvikling. Kilde: Henrik Gudmundsen, DMU. Figuren er gengivet med tilladelse fra forfatteren.

Figuren udtrykker, at bæredygtig udvikling udfra en overordnet betragtning indeholder en økonomisk, en miljømæssig og en social dimension. Eco-efficiency er i figuren karakteriseret ved teknologi og udbud, hvilket svarer til eco-efficiency på virksomhedsniveau. Økologisk råderum er placeret mellem den miljømæssige og den sociale dimension. Den sociale dimension indgår, idet økologisk råderum forudsætter, at ressourcerne skal fordeles ligeligt mellem jordens befolkning. Faktor 4 og faktor 10 er her placeret mellem eco-efficiency og økologisk råderum.

De ovenstående begreber - inklusiv økologisk råderum som omtales efterfølgende - udspringer alle af spørgsmålet om en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og spørgsmålet om grænser for vækst. Selvom det er vanskeligt at operationalisere begrebet bæreevne, er det et centralt udgangspunkt, at der er grænser for hvor stor belastning fra ressorceanvendelse og miljøeffekter, som de naturlige økosystemer kan understøtte. Både eco-efficiency-begrebet og faktor 4 og faktor 10 strategierne tager udgangspunkt i bæreevnebegrebet.

Bæredygtig udvikling forudsætter endvidere lighed indenfor generationer og mellem generationer. Økologisk råderum, økologisk rygsæk, økologisk fodspor og faktor-strategierne forsøger på forskellig vis at tydeliggøre skævheden særlig mellem landene i Nord og Syd ved de nuværende produktions- og forbrugsmønstre og de dertil knyttede miljøeffekter. Særligt disse begreber sætter fokus på, at de vestlige landes ressourceforbrug i stigende grad med økonomiens globalisering har ressourcemæssige og miljømæssige konsekvenser i andre dele af verden.

Arbejdet hen imod bæredygtig forbrugs- og produktionsmønstre og en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne fordrer derfor, at den globale dimension tænkes ind i den aktuelle ressource udnyttelse. Der er derfor behov for at udvikle begreber, der kan tydeligøre disse sammenhænge. Økologisk råderum er i tråd med de øvrige begreber - som er blevet præsenteret - netop fokuseret på at tydeliggøre de globale og langsigtede aspekter af en bæredygtig anvendelse af ressourcerne.

I forlængelse heraf skal vi nu se nærmere på begrebet økologisk råderum og Miljø- og Energiministeriets arbejde med økologisk råderum.

1.2 Økologisk råderum

I det følgende anvendes begreberne "miljømæssigt råderum" og "økologisk råderum" på den samme måde, som ophavsmændene angiver, da der er tale om forskellige oversættelser af samme begreb - "environmental space", "environmental utilization space" eller "ecospace".

Særligt i Holland har begrebet økologisk råderum været genstand for politisk interesse bl.a. markeret med rapporten: "Action Plan, Sustainable Netherlands" (18), som er udarbejdet af den hollandske Friends of the Earth afdeling (FoE): Milieu Defensie som oplæg til Rio-konferencen i 1992.

Mod et bæredygtig Europa

"Action Plan Sustainable Netherlands" inspirerede til lignende studier i andre lande. Den vigtigste blandt disse er kampagnen "Mod et bæredygtigt Europa" (19), der blev udført af Wuppertalinstituttet for FoE, Europa.

Miljømæssigt råderum

I kampagnen "Mod et Bæredygtigt Europa" præsenteres de vigtigste elementer af konceptet om det miljømæssige råderum på denne måde:

1. Det miljømæssige råderum kan kvantificeres: Det miljømæssige råderum er den samlede mængde energi, ikke fornyelige ressourcer, landbrugsjord, tømmer og ferskvand, vi kan bruge uden at hindre fremtidige generationer i at få adgang til de samme mængder.
    
2. Lighedsprincippet: Alle mennesker på jorden har samme ret (ikke pligt) til at bruge af jordens ressourcer. Som konsekvens af dette lighedsprincip skal de rige lande reducere deres forbrug af ressourcer drastisk.
    
3. Referenceår 2010: Det miljømæssige råderum kan ikke fordeles ligeligt verden over fra den ene dag til den anden. Det er nødvendigt med en indfasningsperiode. For år 2010 beregnes det miljømæssige råderum ud fra befolkningsprognoser. Når det miljømæssige råderum er fordelt (i år 2010), fastfryses råderummet pr. land. Det betyder, at yderligere befolkningstilvækst vil medføre et mindre økologisk råderum pr. indbygger.
    
4. Mere effektiv udnyttelse af ressourcerne: Det miljømæssige råderum er ikke det samme som størrelsen af forbruget, men derimod den mængde naturressourcer, vi kan bruge. Ressourcerne skal udnyttes mere effektivt, og nye bæredygtige teknologier skal kombineres med ændret livsstil.
    
5. Sociale konsekvenser: Demokrati og solidaritet er hjørnesten i en socialt og miljømæssigt sund markedsøkonomi. Åbenhed og folkelig deltagelse er afgørende for, at et samfund kan fungere bæredygtigt.
    
6. Forsigtighedsprincippet: Uacceptable risici skal undgås.
    
7. Nærhedsprincippet: Transport skal minimeres og miljøproblemer løses ved kilden.

I beregningen af det miljømæssige råderum i "Mod et bæredygtig Europa" betragtes energi og ikke-fornybare ressourcer som globale ressourcer. Ferskvand betragtes som lokal ressource, og landbrugsjord og tømmer som kontinentale ressourcer (20).

Andre tilgange til økologisk råderum lægger tilsvarende principper til grund (22).

1.3 Miljø- og Energiministeriets arbejde med økologisk råderum

Begrebet økologisk råderum blev introduceret i Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995 (22), hvor økologisk råderum blev defineret som:

".. den mængde naturressourcer ( luft, vand, jord, mineraler, energikilder, naturområder, planter og dyr mv.), der kan bruges pr. år, uden at vi forhindrer fremtidige generationer i at få adgang til den samme mængde og kvalitet."

Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995

Begrebet økologisk råderum angiver her et niveau for menneskers påvirkning af natur og miljø i en større global sammenhæng og med et længere tidsperspektiv. Det fremgår af Redegørelsen, at det økologiske råderum kan være udgangspunkt for at bestemme, hvor meget det enkelte menneske og det enkelte land gennemsnitligt kan forbruge og forurene, uden at jordens bæreevne bringes i fare. Samtidig understreger Redegørelsen, at skal udviklingen bringes i overensstemmelse med det økologiske råderum, må alle lande ændre deres forbrugs- og produktionsmønstre men på forskellig måde og i forskelligt omfang. De rigeste industrialiserede lande har her en særlig forpligtelse, da de bruger flest naturressourcer og forurener mest. De mest miljøbevidste industrialiserede lande må derfor gå foran i forhold til at omlægge produktion og forbrug.

Miljø- og Energiministeriet nedsatte i 1996 en arbejdsgruppe, som har arbejdet videre med begrebet for at undersøge, hvordan det kan anvendes. Der er blevet gennemført tre metodeudviklingsprojekter for ressourcerne: Areal og fødevarer, skov samt ikke-fornybare ressourcer. Det drejer sig om følgende projekter:

De tre metodeudviklingsprojekter har arbejdet udfra følgende forudsætninger.

1.4 Afgrænsninger og forudsætninger

Afgrænsninger

Begrebet økologisk råderum omfatter ikke overvejelser om udviklingsveje frem mod et mere bæredygtigt samfund. I begrebet indgår det som en beregningsmæssig forudsætning, at ressourcerne deles ligeligt mellem jordens befolkning.

Rapporterne medtager ikke økonomiske og sociale aspekter i analyserne af det økologiske råderum.

Det økologiske råderum giver et øjebliksbillede af en fremtidig situation. Udvikling af ny teknologi og opnåelse af ny viden kan både udvide og indskrænke råderummet. I den forstand vil det økologiske råderum ændre sig over tid.

Fire dimensioner af økologisk råderum

Arbejdsgruppen har foreslået, at økologisk råderum undersøges ud fra fire dimensioner, som omtales i de følgende afsnit:

Begreberne "svag og stærk bæredygtig udvikling er i nogen grad inddraget i projekterne. Disse omtales i afsnit 1.4.5.

1.4.1 Ressourcedimensionen

Når man opgør ressourcemængderne, skelner man mellem fornybare og ikke-fornybare (udtømmelige) ressourcer.

Ikke-fornybare ressourcer

For de ikke-fornybare ressourcer - som f.eks. olie og kobber - er der tale om en endelig mængde ressourcer, som mennesket kan tære på. De ikke-fornybare ressourcer er begrænsede. Men der findes endog store ressourcemængder i forhold til den eksisterende udnyttelse, hvis ressourcer af lav lødighed medregnes. Det betyder, at beholdningen af de ikke-fornybare ressourcer afhænger af dels den teknologi, der er knyttet til at udvinde og anvende ressourcen og dels af hvilke natur- og miljøeffekter, vi er villige til at acceptere.

Fornybare ressourcer

For de fornybare ressourcer - som f.eks. træ og fødevarer - spiller både den aktuelle ressourcemængde og ressourcens gendannelsestid en rolle. Da ressourcen kan gendannes i løbet af en kortere periode, kan det økologiske råderum for en fornybar ressource i princippet sættes til at være den mængde ressourcer, der årligt bliver gendannet under forudsætning af en i øvrigt bæredygtig udnyttelse.

Konkurrence

Opgørelse af råderummet for fornybare ressourcer kan vanskeliggøres af, at fornybare ressourcer ofte befinder sig i en konkurrencesituation i forhold til hinanden. Der råder f.eks. konkurrence mellem anvendelse af arealer til skov, landbrug, byudvikling osv. Derfor kan råderummets størrelse for de fornybare ressourcer afhænge af de beslutninger eller forudsætninger, der lægges til grund for arealanvendelsen.

Niveauer for ressourceopgørelsen

Endvidere er det i opgørelsen af råderummet nødvendigt at tage stilling til niveauet for ressourcebegrebet. Jordarealet, skov og træ er eksempler på forskellige niveauer i en ressourceopgørelse. Jordarealet kan betragtes som den grundlæggende ressource for bl.a. naturskov, produktionsskov, fødevareproduktion og energiproduktion. Skov kan betragtes som f.eks. levested for dyr og planter og som basis for træproduktion. Og endelig kan træ betragtes som en ressource, der kan udnyttes til forskellige formål.

Vedvarende udbytte

I den forbindelse peger Goodland (26) på forskellen mellem miljømæssig bæredygtighed (environmental sustainability) og vedvarende udbytte (sustained yield). Miljømæssig bæredygtighed vedrører det aggregerede niveau af økosystemets kvaliteter. Vedvarende udbytte vedrører udnyttelsen af mindre fraktioner af et økosystem som f.eks. træ eller fisk. Et vedvarende udbytte af en ressource indebærer ikke nødvendigvis en miljømæssig bæredygtighed for økosystemet som sådan.

Det er derfor ikke muligt at fastlægge en enkelt metode til at opgøre ressourcedimensionen af det økologiske råderum. Metoden må overvejes i hvert enkelt tilfælde, og niveauet for analysen må afklares under hensyntagen til, hvilke aspekter af råderummet, man ønsker at belyse.

1.4.2 Miljøkvalitetsdimensionen

Miljøkvalitetsdimensionen

Miljøkvaliteten er afgørende for opgørelsen af økologisk råderum, idet fremtidige generationer skal sikres adgang til den samme mængde naturressourcer og samme miljøkvalitet, som vi har adgang til i dag. Den begrænsende faktor for det økologiske råderum for en given ressource kan derfor være det acceptable niveau af miljøkvalitet.

Miljøkvaliteten må specificeres i forhold til globale, regionale og lokale miljøeffekter. Det kan være vanskelig at opgøre miljøkvaliteten for de enkelte ressourcer. Men det er vigtigt, at disse valg tydeliggøres. Et udgangspunkt herfor kan være begrebsudviklingen omkring "meget svag, svag, stærk og meget stærk bæredygtig udvikling", som refereres efterfølgende.

1.4.3 Den tidsmæssige dimension

Den tidsmæssige dimension

Arbejdet med økologisk råderum er indebærer, at man anlægger et længere tidsperspektiv for en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995 foreslår, at man kan definere nogle pejlemærker for samfundsudviklingen og miljøindsatsen på mellem lang sigt. Pejlemærkerne skal bidrage til, at både den generelle udvikling og indsatsen i de forskellige sektorer sker med de langsigtede mål for øje og i et realistisk tempo. En tidsramme kunne være år 2030 med bindende delmålsætninger for f.eks. år 2010 og 2020.

1.4.4 Den geografiske dimension

Den geografiske dimension

En af forudsætningerne i definitionen af økologisk råderum er, at der skal være en ligelig fordeling af adgang til ressourcer og en lige adgang til en vis miljøkvalitet. Både mellem generationerne (inter-generationel lighed) og inden for en generation (intra-generationel lighed).

Lighedsbetragtningen anvendes i analyserne af det økologiske råderum som en beregningsforudsætning. Ressourcemængden sættes i forhold til jordens samlede befolkning i dag og i forhold til forventningerne til befolkningsudviklingen på længere sigt.

Forudsætningen om lige adgang til ressourcer mellem generationer indebærer, at råderummet for ressourcer i princippet skal opgøres globalt. Den øgede betydning af globale miljøproblemer taler ligeledes for, at man baserer råderummet på globale opgørelser. Det vil dog for visse ressource være hensigtsmæssigt at opgøre disse på regionalt eller lokalt plan.

1.4.5 Stærk og svag bæredygtig udvikling

Stærk og svag bæredygtig udvikling

Metodeudviklingsrapporterne bruger i nogen grad begreberne "meget svag, svag, stærk og meget stærk bæredygtig udvikling" som afsæt for at fastlægge niveauet for ressourceudnyttelse og niveauet for miljøkvaliteten.

Fire paradigmer

Inden for den økonomiske teori arbejder man - i følge Gamborg m.fl. (27)- med bl.a. fire paradigmer for bæredygtig udvikling: meget svag - , svag -, stærk - og meget stærk bæredygtig udvikling (28).

Fire kapitaltyper

Opfattelsen af graden af komplementaritet og muligheden for substitution mellem de forskellige kapitaltyper er afgørende for forskellen mellem de fire paradigmer (29) Man skelner mellem de følgende kapitaltyper:

Meget svag bæredygtig udvikling

Meget svag bæredygtig udvikling er forankret i neoklassisk økonomisk teori, og er det mest teknologioptimistiske af paradigmerne. Her accepterer man, at ressourcerne reduceres, hvis andre typer af kapital øges tilsvarende, og substitutions-elasticiteten mellem menneskeskabte produktionsfaktorer og naturressourcer i produktion og forbrug er tilstrækkelig stor på lang sigt.

Svag bæredygtig udvikling

Fortalerne for svag bæredygtig udvikling lægger vægt på, at svag bæredygtighed kræver, at man opretholder af et vist minimum af naturressourcer, - såkaldte nøglearter og - processer. I forlængelse heraf skal man i miljøpolitikken anvende fysiske indikatorer til at overvåge, om udviklingen er bæredygtig.

Stærk bæredygtig udvikling

For stærk bæredygtig udvikling er kravet, at man holder mængden af naturkapital konstant. Gennem cost-effectiveness analyser vurderer man alternative strategier for fastsatte standarder for natur- og miljøressourcer. En vis substitution mellem ikke-fornybare og fornybare ressourcer er tilladt indenfor en stærk tilgang til bæredygtig udvikling.

Meget stærk bæredygtig udvikling

Ved meget stærk bæredygtig udvikling skal de kommende generationer sikres mindst samme mængde af hver enkelt kapitaltype. Fortalerne for denne tilgang afviser, at teknologien kan løse natur- og miljøproblemerne. Meget stærk bæredygtig udvikling forbindes ofte med den såkaldte "dybdeøkologi" (deep ecology). Udgangspunktet for en bæredygtig udvikling er her, at kommende generationer også indbefatter andre arter end mennesket. Det betyder, at menneskets rolle i naturen skal omdefineres.

Disposition for de tre følgende kapitler

I det ovenstående er gennemgået de forudsætninger og afgrænsninger, som ministeriets arbejdsgruppe har lagt til grund for igangsættelse af de tre metodeudviklingsprojekter. I de tre følgende kapitler to, tre og fire vil de tre projekter om areal og fødevarer, skov og ikke-fornybare ressourcer blive gennemgået hver for sig. Resultaterne af de enkelte projekter omtales i de pågældende kapitler. I det sammenfattende kapitel 5 er vægten lagt på projekternes metodiske konklusioner.
 

2 Økologisk råderum for areal og fødevareproduktion

2.1 Formål

Rapporten om økologisk råderum for areal og fødevareproduktion er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelse (DMU). Som støtte for DMU’s vurderinger af det fremtidige areal til fødevareproduktion har Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) udarbejdet en undersøgelse af Arealanvendelse i Danmark 1995-2025. Denne undersøgelse er udgivet som en særskilt rapport af FSL (1998).

Det påpeges i projektet, at fokus i projektet er drejet hen imod at se den fremtidige udvikling som et valg mellem alternative muligheder for den miljømæssige, økonomiske og sociale udvikling. Det økologiske råderum opfattes som et resultatet af denne afvejning.

Formålet med projektet har været:

2.2 Afgrænsninger

De landbrugsproduktionssystemer, som behandles i projektet, belyses ikke i forhold til afledte miljøpåvirkninger. Det begrundes med, at miljøpåvirkningerne fra forskellige typer af landbrugsproduktioner varierer stærkt alt efter klimazone, jordtype og landbrugsform mv. Det vil derfor ikke være muligt at sammenknytte dyrkningsform og miljøpåvirkninger til et generelt globalt niveau. Det medfører, at det ikke er muligt at vurdere størrelsen af det økologiske råderum ved hjælp af en generel bestemmelse af miljøkvaliteten.

Projektet belyser udelukkende fødevarer fra landbrugsproduktion. Landbrugsprodukter udgør langt den største del af det globale fødevareudbud. Fisk og andre produkter fra havet udgør mindre end 1 procent af det totale globale fødevareudbud.

2.3 Metode og forudsætninger

Der er belyst følgende til beregningerne af det økologiske råderum for areal og fødevarer:

Anvendte undersøgelser til belysning af det globale økologiske råderum

Det globale økologiske råderum belyses på baggrund af data fra hovedsageligt tre undersøgelser. Undersøgelserne er udarbejdet af henholdsvis FAO, IFPRI og det hollandske landbrugsinstitut AB-DLO. AB-DLO’s undersøgelser er anvendt af bl.a. J. C. Luyten, 1995, som benyttes som kilde i projektet. FAO’s og IFPRI’s undersøgelser belyser, hvorledes den fremtidige udvikling af fødevareproduktion og -forbrug kan forventes at blive på baggrund af hidtidige erfaringer. Luyten belyser den potentielt teknisk mulige udvikling. Det forudsættes her, at der overalt benyttes bedst mulige teknologi, og at alle har mulighed for samme diæt. Luyten har baseret sin vurdering af de fremtidige udbytter på teoretiske og overordnede vurderinger af jordkvalitet, lysindfald, regnmængder mv. De beregnede udbytter er ikke sammenlignet med de konkrete udbytter lokalt.

Økologisk råderum for landbrugsareal som dyrket i 1993, globalt

Da det økologiske råderum for landbrugsproduktionen er stærkt afhængig af det hertil anvendte areal, er der indledningsvist udarbejdet beregninger af det økologiske råderum for landbrugsareal. Landbrugsarealet er opgjort globalt pr. person i 2040. Der er opstillet to alternative scenarier for inddragelse af areal til landbrug. I det ene scenarie forudsættes det, at der ikke inddrages yderligere areal end det nuværende, svarende til det dyrkede areal i 1993.

Økologisk råderum for det reducerede landbrugsareal, globalt

Det andet scenarie bygger på, at det nuværende areal er reduceret med erosionstruet areal. Til gengæld er arealet udvidet med al mulig dyrkbar areal, der ikke på nuværende tidspunkt er beslaglagt til by, infrastruktur, skov eller beskyttede naturområder. Det hidtidige areal og FAO’s forventning om areal inddragelse til landbrug i udviklingslandene er vist for at kunne vurdere de opstillede scenarier.

Den forventede fremtidige landbrugsproduktion

Til belysning af den forventede fremtidige landbrugsproduktion benyttes FAO’s vurdering for 2010 suppleret med IFPRI’s vurderinger for 2020. Undersøgelserne bygger på en vurdering af det forventede fødevareforbrug og -produktion og er udarbejdet på baggrund af bl.a. forventninger til den økonomiske vækst, befolkningsudvikling, indkomstfordelinger og muligheder for udvikling i landbrugsproduktionen. FAO understreger, at prognosen ikke er udtryk for en ønskværdig udvikling. Derimod er prognosen et skøn over hvordan fødevareproduktion og -forbrug kan forventes at udvikle sig i de næste 20 år.

Økologisk råderum for den potentielle tekniske mulige landbrugsproduktion i 2040, globalt

Størrelsen af det økologiske råderum for fødevarer bestemmes ved at tage udgangspunkt i, hvor stor en global fødevareproduktion, der er teknisk mulig under nogle givne miljømæssige restriktioner. Den maksimale landbrugsproduktion i 2040 vurderes for henholdsvis et intensivt og et økologisk landbrugssystem. Der er således defineret to alternative landbrug, som benævnes henholdsvis HEI (High External Input Agriculture) og LEI (Low External Input Agriculture). HEI-systemet bygger på anvendelse af et stort eksternt input af kunstgødning, pesticider og vand, mens der i LEI-systemet anvendes vand men ikke kunstgødning og pesticider. Fødevareressourcens størrelse bestemmes ved hjælp af skøn over de to systemers teknisk mulige fødevareproduktion.

Det danske landbrugsareal

I vurderingen af det danske økologiske råderum er der inddraget en analyse af den nuværende arealanvendelse og de forventninger, som man kan uddrage af vedtagne politikker for skovrejsning, beskyttelse af vandmiljøet og miljøfølsomme landbrugsarealer mv. Analysen, der er foretaget af Forskningscentret for Skov og Landskab (1998), viser, at landbrugsarealer i omdrift frem til år 2025 kan blive reduceret med op til 15%. En mindre del heraf skyldes byvækst, medens hovedparten skyldes, at landbrugsarealer omlægges til eng eller omdannes til skov. Undersøgelsen viser også, at mellem 30% og 60% af landbrugsarealerne berøres af andre arealanvendelsesinteresser som f.eks. miljøforanstaltninger, naturpleje og grundvandsinteresser. På disse arealer kan landbruget eventuelt blive mødt med forskellige krav om miljøtilpasset drift. Intensiteten af dette interessesammenfald ser ud til at være størst i de mest urbaniserede regioner.

Ikke kun arealets størrelse - også markedsforhold, landbrugsteknologi og støtteordninger er afgørende for fødevareproduktionen

Undersøgelsen belyser kun størrelsen af det areal, der er til rådighed for fødevareproduktionen. Den belyser således ikke, i hvilket omfang ny landbrugsteknologi, udviklingen af ejerformer, udviklingen i markedet for fødevarer, nye miljøreguleringer, støtteordninger og skjult urbanisering mv. vil påvirke landbrugets produktivitet. Men det påpeges, at det for en vurdering af fremtidige fødevareproduktion er nødvendigt ikke kun at se på udviklingen i landbrugsarealet men også tage hensyn til de landbrugsøkonomiske og den landbrugsteknologiske udvikling.

Den globale efterspørgsel af fødevarer

Til vurdering af det globale fødevarebehov er efterspørgslen for fødevarer beregnet i mio. tons. kornækvivalenter. Der er opstillet tre forskellige diæter, som repræsenterer forskellige forbrugsniveauer og præferencer. Diæterne består af henholdsvis en animalsk diæt, en diæt med lidt kød og en vegetabilsk diæt. Diæterne er baseret på fødevareindtaget og ikke på fødevareforbruget. Der er derfor ikke taget højde for det aktuelle spild.

Miljøkvalitet dimension

Landbrugsproduktionens størrelse vil være afhængig af den ønskede miljøkvalitet. Ideelt set burde den ønskede miljøkvalitet derfor opstilles. Derved ville det miljømæssige rum kunne identificeres, som udgangspunkt for at bestemme det ressourcemæssige rum (arealet og fødevaremængde). Sammenhængen mellem miljø og ressourcer er imidlertid ikke så enkel.

For det første afhænger miljøpåvirkningerne af bl.a. dyrkningsform, landmandskab og udbytte. For det andet medfører forskellige vilkår for landbrugsproduktion i forskellige regioner, at det ikke er muligt at sammenknytte miljøpåvirkning og dyrkningsform på et generelt niveau. Dertil kommer, at der ikke er foretaget en afvejning af, hvilke miljøpåvirkninger der kan accepteres globalt.

I projektet er det derfor valgt at vurdere det økologiske råderum globalt ved at opstille scenarier for forskellige produktionstyper og miljøpåvirkninger. Miljøeffekter som nitratudvaskning, effekter af pesticidforbruget (i HEI-systemet), konsekvenser af vandforbrug til kunstvanding og inddragelse af areal til landbrug behandles i undersøgelsen. Der er således kun taget hensyn til de direkte miljøpåvirkninger.

2.4 Resultater

Økologisk råderum for det potentielle landbrugsareal, globalt

I projektet skønnes det økologiske råderum for arealer i omdrift at være omkring 0,16 og 0,31 ha. pr. person i 2040 globalt afhængigt af, hvor meget jord der inddrages. Hvis bæredygtig udvikling opfattes som, at arealet til landbrug ikke skal udvides, er arealet, der kan anvendes i 2040 på 0,16 ha pr. person. Danskerne bruger i øjeblikket et areal til dansk fødevareforbrug svarende til 0,22 ha. pr. person. Det aktuelle areal i omdrift svarer til 0,52 ha pr. person.

Hvis der kun må anvendes 0,16 ha. pr. person, svarer det til, at danskerne til eget forbrug (inkl. import) kun må anvende 30 pct. af det nuværende danske areal i omdrift. Hvis der må bruges 0,31 ha pr. person, svarer det til en udnyttelse på 60 pct. af det nuværende udnyttede danske areal. Der er her tale om areal af gennemsnitlig produktivitet globalt og ikke areal af dansk produktivitet.

Hvis der lægges stor vægt på at beskytte uopdyrkede naturområder og erosionstruede arealer, vil det tilgængelige areal være 0,16 ha pr. person.

Økologisk råderum i forhold til landbrugsareal, opgjort i forhold til Europa

I det europæiske økologiske råderum kan europæerne anvende landbrugsareal svarende til 0,24 ha. pr. person. Danskerne vil her kunne anvende et areal, som svarer til det areal, som anvendes til fødevareforbrug i dag. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle udvidelser af areal til f.eks. skov, biobrændsler, naturområder eller andet.

Økologisk råderum for den potentielle landbrugsproduktion og forbrug globalt

I undersøgelsen er der udarbejdet tal for den potentielle, teknisk mulige landbrugsproduktion opgjort mio. tons kornækvivalenter globalt og europæisk i forhold til et areal svarende til henholdsvis 0,31 ha pr. person og 0,16 ha pr. person. Tilsvarende er der udarbejdet tal for fødevareefterspørgslen i mio. tons kornækvivalenter for tre opstillede diæter.

Undersøgelsen viser, at der i HEI - og LEI-systemet ikke vil kunne produceres fødevarer nok til en animalsk diæt, med mindre det nuværende areal udvides. Den animalske diæt er fastsat til 2749 kalorier pr. person pr. dag. Det reelle forbrug i Danmark var i 1992 ca. 33 % højere.

Projektet konkluderer også, at opfyldelse af det økologiske råderum vil kræve væsentlige produktivitetsstigninger især i udviklingslandene. Hvis man ønsker en mere miljøvenlig produktionsform kræver det, at man reducerer spildet i fødevareforbruget, og at de vestlige lande mindsker deres kødforbrug. Det påpeges, at usikkerhederne i en analyse som denne vurderes at være betydelige.

Overordnede resultater

Det konkluderes endvidere i projektet, at det er vanskeligt kun at fokusere på den miljømæssige udvikling, på ressourcer og fordeling af råderummet ved bestemmelse af det økologiske råderum, da der ofte er modsætninger mellem de miljømæssige og øvrige samfundsmæssige mål.

Ressourcemængden

Undersøgelsen klargører, at ressourcemængden for fornybare ressourcer afhænger af det anvendte areals størrelse, den anvendte dyrkningsmetode, mængden af hjælpestoffer og dermed også af den acceptable miljøpåvirkning.

Økologisk råderum afhængig af afvejning

I en afvejningsproces bestemmes ideelt set miljøkvaliteten og den mængde ressourcer, der kan anvendes, og som er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling. Miljøkvaliteten og mængden af ressourcer udspænder det samfundsmæssigt valgte økologiske råderum. Projektet viser, at der kan defineres mange forskellige råderum afhængigt af forskellige konkrete afvejninger. Hvis det økologiske råderum skal konkretiseres yderligere, kræver det, at man fastlægger at de principper for det økologiske råderum, som ønskes overholdt.

Projektet konkluderer, at det ikke er muligt at konkretisere det økologiske råderum videnskabeligt, fordi opgørelsen af det økologiske råderum er forbundet med overordentlig mange subjektive og politiske valg.

2.5 Usikkerheder

Rapporten påpeger, at de statistiske vilkår for indsamling af data er meget varierende i forskellige lande, og at statistikken er derfor behæftet med betydelige usikkerheder. Usikkerhederne af FAO’s opgørelser af de dyrkede arealer er væsentlige. FAO har derfor suppleret med estimater og specialundersøgelser af forskellige temaer.

Ligeledes er Luytens undersøgelse behæftet med meget store usikkerheder. De anvendte forudsætninger har maksimeret produktionen og minimeret efterspørgslen på en sådan måde, at undersøgelsen giver et meget optimistisk billede af de fremtidige muligheder og af den teknologiske udvikling. Som følge heraf er der i projektet anført et regneeksempel, hvor produktiviteten af HEI-systemet svarer til det halve af Luytens forudsatte resultat. Tilsvarende er der for LEI-systemet anført et resultat, som svarer til Ÿ af Luytens.

2.6 Vurdering af resultater

Sammenfattende kan det konkluderes, at beregningerne af det økologiske råderum for areal og fødevarer er forbundet med betydelige usikkerheder, hvorfor talmaterialet må betragtes som overordnede skøn. Det fremgår desuden af beregningerne i projektet, at resultatet af det økologiske råderum er stærkt afhængig af, hvilken miljøkvalitet der forudsættes.

Anvendelsen af scenarier i rapporten lægger op til, at den fremtidige efterspørgsel efter fødevarer ikke vil kunne tilfredsstilles på en bæredygtig måde indenfor rammerne af LEI-systemet. Den fremtidige fødevareproduktion skal derfor afvejes i forhold til miljøkvaliteten, som i rapporten er illustreret ved LEI-systemet og HEI-systemet.

Begrænsning af det danske forbrug indenfor LEI-systemet

I relation til det nuværende danske forbrug af fødevarer vil en indførsel af LEI-systemet betyde, at vi i Danmark skal begrænse forbruget af fødevarer. Omvendt viser resultaterne, at vi rent faktisk befinder os indenfor HEI-systemet.

Det teknisk mulige råderum

Anvendelse af HEI-systemet bygger på stort input af gødning, pesticider og vand. Det er tvivlsomt, om HEI-systemet vil sikre de fremtidige generationer samme miljøkvalitet og -mængder, som den nuværende. HEI-systemet kan derfor opfattes som det teknisk mulige råderum for areal og fødevareproduktion.

Arealmæssige forudsætninger

Det kan diskuteres, hvorvidt forudsætningerne for arealanvendelse lever op til råderumsdefinitionens krav om samme miljøkvalitet og mængder til de fremtidige generationer. Til beregningerne af arealanvendelse er der anvendt to opgørelsesmetoder, som bygger på;

1. at der bibeholdes samme areal som det nuværende og
2. at der inddrages et større areal end det nuværende til fødevareproduktionen.

Den sidstnævnte beregningsmetode forudsætter, at der inddrages arealer, som nu henligger som naturområder mm. Udfra denne forudsætning vil fremtidige generationer derfor ikke have mulighed for samme miljøkvalitet og mængde som den nuværende.

Det er i projektet er blevet belyst, at det er kompliceret at udregne det økologiske råderum. Det skyldes primært, at beregningerne indebærer særdeles mange valg og fravalg, som man ikke kan foretage objektivt. Projektet har bidraget til vise de metodemæssige problemer forbundet med at anvende begrebet det økologiske råderum som indgangsvinkel til problemfeltet miljø og fødevareproduktion i et globalt perspektiv.

Scenarier

Erfaringerne med beregning af det økologiske råderum for areal og fødevarer peger på, at opstilling af scenarier med fordel kan anvendes som udgangspunkt for at belyse de fremtidige valgsituationer mellem fødevareproduktion og miljøkvalitet, som en bæredygtig udvikling vil indbære.
 

3 Skov og økologisk råderum

3.1 Formål

Projektrapporten "Skov og Økologisk Råderum" er udarbejdet af Skov og Naturstyrelsen i samarbejde med Forskningscentret for Skov & Landskab.

Rapporten giver et første bud på begrebet økologisk råderum for skovområdet. Rapporten fokuserer på skovens primære produkt træ og giver en oversigtlig sammenstilling af eksisterende oplysninger om skovressourcer samt produktion og forbrug af træ og træprodukter på globalt og regionalt plan.

3.2 Forudsætninger, afgrænsninger og metode

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en opfattelse af økologisk råderum som en ramme for hvor stort et forbrug af træ vi kan tillade os, uden at produktionen får uacceptable konsekvenser for miljøet, og under en forudsætning om en ligelig fordeling af forbrugsmulighederne mellem verdens indbyggere.

Ressourcens størrelse / forbrugsmuligheder

Det maksimale forbrug af træ kan enten være bestemt af træressourcens størrelse og tilvækst eller af de negative miljøeffekter, der er knyttet til træproduktionen og forbruget af træ. Mulighederne for forbrug kan ikke bestemmes udfra nogle objektive mål på ressource- eller miljøsiden. Men må blandt andet baseres på en vurdering af, hvad en acceptabel miljøpåvirkning er. Denne afvejning vil også blive foretaget på baggrund af økonomiske og samfundsmæssige hensyn. Man kan derfor ikke udelukkende at betragte ressource- eller miljøsiden, når man fastlægger de maksimale forbrugsmuligheder.

Den globale dimension

Projektet er afgrænset til at behandle træproduktion og til at undersøge de miljømæssige konsekvenser af produktion og forbrug af træ. Den globale dimension bliver kun belyst via ressourcedimensionen. De negative miljøeffekter, som er et resultat af omfattende skovrydninger i udviklingslandene, er ikke behandlet i rapporten. Det skyldes delvist, at disse rydninger er et resultat af en arealkonkurrence med landbrug og således ikke direkte afspejler det globale forbrug af træprodukter. Ligeledes har man valgt at lægge vægten på den regionale dimension på grund af mangel på data vedrørende globale forhold.

Regional problemstilling

Miljødimensionen er i rapporten afgrænset til at behandle regionale problemstillinger, da 90% af Danmarks forbrug af træ er regionalt baseret. Man kan derfor i højere grad kan analysere sammenhængen mellem forbrug, ressourcer, areal og miljø på regionalt plan. Det gælder dog ikke for CO₂- problematikken, hvor rydning af f.eks. de tropiske skove og dermed reduktion af skovenes CO₂-dræn også har betydning for Danmark.

De nuværende skov- og træressourcer

Projektet har taget udgangspunkt i de nuværende skov- og træressourcer og den nuværende udnyttelse af skov og træprodukter i Danmark. Men der er gennemført en vurdering af mulige udviklinger i størrelsen og sammensætningen af de nationale skov- og træressourcer og udnyttelsen heraf.

3.3 Resultater

Råderummets størrelse

Verdens skovressource udgør 27 % af landarealet og 0,6 ha pr. indbygger. Det globale forbrug ligger på 0,6 M³ råtræ-ækvivalenter pr. indbygger pr. år. Der foreligger ifølge rapporten ikke oplysninger om den årlige tilvækst i vedmassen på globalt plan. Det er derfor ikke muligt at fastlægge en øvre grænse for for det globale forbrug udtrykt ved gendannelsestakten. Det vurderes at være overordentligt svært at afgøre, hvor stor en del af tilvæksten, der vil kunne udnyttes uden at støde på miljømæssige begrænsninger f.eks. i forhold til biodiversitet og erosionsbeskyttelse.

Ligeledes konkluderes det i rapporten for så vidt angår langsigtede prognoser for skovressourcens størrelse og dermed en beregning af råderummet, at denne i et stort omfang vil være bestemt af en afvejning af en lang række faktorer uden for skoven. Det gælder især i forhold til arealkonkurrence i forhold til landbrug og krav af miljømæssig og social art som f.eks. krav om erosionsdæmpning, fredning mv.

Forbrug og produktion i Europa

På europæiske plan forbruges 0,7 M³ træ pr. indbygger pr. år. Den samlede europæiske skovressource udgør 146 mio. ha. svarende til 31 % af landarealet og 0,3 ha pr. indbygger. På europæisk plan sker der i øjeblikket en nettoopsparing af vedmasse, som afspejler den nuværende forøgelse af skovarealet og den resulterende skæve aldersklassefordeling.

Forbrug og produktion i Danmark

Det danske forbrug af træ og træbaserede produkter svarer til 1,5 M³ pr. indbygger pr. år. Den danske skovressource udgør 455.000 ha svarende til 11% af landarealet og 0,09 ha pr. indbygger. I lighed med situationen i Europa som helhed er tilvæksten i de danske skove større end hugsten. Der sker således en nettoopsparing af vedmasse i de danske skove.

Danmark har en skovressource pr. indbygger, som ligger under det europæiske og det globalt gennemsnit. Men et forbrug, der er over dobbelt så stort som det europæiske og det globale gennemsnitlige forbrug af træ og træbaserede produkter. Danmark har en selvforsyningsgrad på 20%. En ligelig global fordeling af forbrug af træ og træbaserede produkter vil i princippet indebære, at Danmark skal reducere sit forbrug af træ med 60%.

Danmarks forbrug af træ er således umiddelbart for stort i forhold til, hvad der ud fra en simpel lighedsbetragtning er til rådighed pr. indbygger i hele verden. Det kan ifølge rapporten diskuteres, om Danmarks forbrug af træ bør nedsættes

Balancen mellem produktion og forbrug

I princippet er der fire måder, hvorpå man kan udligne ubalancen mellem vores produktion og forbrug af træ:

1. Reel nedsættelse af forbruget
2. Øget produktion lokalt eller globalt
3. Effektivisering af udnyttelsen
4. Substitution af træ med andre materialer

Selvforsyning

En del af Danmarks "overforbrug" kan dækkes ind ved, at skovarealet udvides i overensstemmelse med regeringens skovrejsningsplan. Hvis Danmark skal være selvforsynende med træ, vil det kræve et areal på knap 1,9 mio. ha. skov svarende til ca. 44 % af Danmarks samlede areal.

Det danske råtræforbrugs afledte arealkrav

Endvidere har man i rapporten opgjort det danske råtræforbrugs afledte arealkrav anslået udfra de forbrugte råtræmængder og gennemsnitstal for hugsten pr. arealenhed i de regioner, det danske råtræforbrug stammer fra. Det skovareal, som Danmarks forbrug af træ således svarer til, beregnes til at være 3,3 mio. ha.. Det vil sige 8 gange så stort som det nuværende danske skovareal, som udgør 11 % af det danske landareal. Dette meget høje tal afspejler til dels, at Danmarks råtræforbrug stammer fra skove med en lav produktion pr. arealenhed. En beregning pr. indbygger viser, at råtræforbruget i Danmark lægger beslag på 0,64 hektar skov pr. indbygger. Til sammenligning er Danmarks nuværende skovareal til 0,09 hektar pr indbygger.

3.3.1 Miljøeffekter

Miljøeffekter

Udnyttelsen af den træressource, som vi har til rådighed, kan begrænses af produktionens negative miljøeffekter. I princippet kan man udnytte den årlige tilvækst af træ, hvis man er sikker på, at der ikke er alvorlige miljøproblemer forbundet med produktionen.

For at sikre fremtidige generationer samme muligheder for tilgang til træ skal det tilstræbes, at produktionen ikke påvirker miljøet mere, end de fysiske og biologiske kredsløb selv kan genoprette. Det betyder bl.a., at næringsstofpuljen og dyrkningsgrundlaget i skovene skal opretholdes. Hvis man udvider denne snævre produktionsmæssige betragtning til også at omfatte skovens miljøbeskyttende og naturbevarende funktioner, betyder det desuden bl.a., at biodiversiteten skal bevares, og at grundvandets kvalitet ikke må forringes.

Næringsstofpuljen

Det skal sikres, at næringsstofferne ikke forsvinder ud af skovøkosystemet f.eks. ved udvaskning eller ved fjernelse af biomasse i forbindelse med træhugst. Et sådan tab kan forringe dyrkningsgrundlaget og dermed mindske de produktive muligheder. I dag er der observeret ubalancer i visse skovøkosystemers næringsstofforsyning i Danmark og i Danmarks nabolande. Årsagen er ofte, at lokaliteterne er næringsfattige, og at de tilføres ganske store mængder forsurende svovl- og kvælstofforbindelser fra atmosfæren. Luftforureningen i kombination med et uhensigtsmæssigt træartsvalg og biomasseudnyttelse udgør en risiko for, at produktionen vil mindskes på lang sigt, og at det økologiske råderum for træ dermed vil indskrænkes. På disse lokaliteter kan træproduktionen altså ikke opretholdes over en længere tidshorisont, med mindre man hjælper opretholdelsen af næringsstofressourcen ved erstatningsgødskning, tilbageføring af aske eller formindskelse af tilførslen fra atmosfæren.

Grundvand

Skovdriften har indflydelse på både mængden og kvaliteten af grundvandet. Generelt er nitratudvaskningen til grundvandet under skov mindre end under landbrugsjord. Til gengæld er grundvandsdannelsen under skoven langt mindre end under landbrugsjord.

CO₂ dræn

Skovene spiller en vigtig global rolle ved at fungere som dræn for atmosfærens CO₂. Det atmosfæriske CO₂ optages af skovene og lagres i vedmassen og i jordens organiske dele. Tilplantning af skov på landbrugsjord bevirker i princippet en permanent lagring af CO₂. Omvendt frigives CO₂ til atmosfæren ved varige skovrydninger. Når verdens skovareal mindskes, har det en negativ indflydelse på størrelsen af verdens samlede lagring af CO₂.

Biodiversitet

Der er mange positive miljøeffekter knyttet til skovene i det danske kulturlandskab - bl.a. som levested for en lang række dyr og planter. Dynamikken blandt dyr og planter i skovøkosystemet ændrer sig som reaktion på de valg, der træffes i skovbruget. En lang række dyr og plantearter er knyttet til specielle biotoper. Skovens biodiversitet er derfor afhængig af dyrkningsformen. Den traditionelle højskovsdrift med ensaldrende renbestande i kombination med dræning, som ses i Danmark og vores nabolande, giver kun livsbetingelser for relativt få veltilpassede dyr og planter og må suppleres med andre driftsformer for at bevare og styrke den biologiske mangfoldighed. En måde at skabe overblik over skovdriftens indflydelse på biodiversiteten er ved at rangordne forskellige skovtilstande og driftsmetoder.

Alternative miljøeffekter

Skovdriftens miljøpåvirkninger er i rapporten sammenlignet med miljøeffekter fra konkurrerende arealanvendelse. Det vises her, at for flere miljøparametre er påvirkninger fra arealanvendelse - her landbrug - større end påvirkningen fra forskellige tiltag i skovdriften.

3.3.2 Udviklingstendenser

Udviklingstendenser

Endvidere skitseres der i rapporten forskellige ressourcemæssige- og miljømæssige effekter som følge af forskellige aktuelle udviklingstendenser i det danske skovbrug.

Energi 21 og biomasseaftalen

Som følge af biomasseaftalen fra 1993 skal en større del af energiforsyningen baseres på biomasse, hvor bl.a. elværkerne skal forøge anvendelse af biomasse i form af halm og træflis. Det fremgår af regeringens energihandlingsplan Energi 21, at vedvarende energikilder skal udgøre omkring 35 % af den fremtidige energiforsyning. Træflis vil være en væsentlig del heraf. Opfyldelse af biomasseaftalen og energihandlingsplanen vil betyde, at udnyttelsen af biomassen i de danske skove intensiveres. En mere intensiv udnyttelse af biomassetilvæksten på udsatte lokaliteter vil medføre øget pres på næringsstofressourcen og dermed en større risiko for forsuring og reduktion af dyrkningsgrundlaget, såfremt der ikke kompensationsgødskes eller tilførslen af forsurende stoffer fra atmosfæren mindskes.

Træartsvalg og driftsformer

Man fokuserede tidligere overvejende på produktionsmæssige hensyn i skovbruget, hvor plantagedrift med ensaldrende renbestande har udgjort hovedvægten i dansk skovbrug. Strategien for et bæredygtigt skovbrug samt Skov- og Naturstyrelsens udkast til en ændret træartspolitik for statsskovbruget indebærer, at andelen af løvtræer i statsskovene skal forøges.

Forøget andel af løvtræer

En forøget andel af løvtræer vil medføre større grundvandsdannelse og mindre forsuring af både skovøkosystem og grundvand. Ligeledes vil en større andel af løvtræer medføre forbedring af næringsstofpuljen og dyrkningsgrundlaget. En mere naturnær skovdrift og ændrede dyrkningssystemer, som øget anvendelse af blandingskulturer og selvforyngelse, vil bidrage til, at skovens biodiversitet fremmes. Men samtidig vil tilvækst, kvalitet og produktion måske blive lavere.

Skovrejsning

Danmark har en målsætning om, at det danske skovareal skal fordobles i løbet af ca. 80-100 år fra ca. 11% til 22%. Det prioriteres, at skov skal dække omkring en fjerdedel af Danmarks areal i år 2100. Skovrejsningen vil have en positiv effekt på de føromtalte miljøparametre, og i særlig grad ved sammenligning med miljøeffekterne ved alternativ arealanvendelse i form af landbrug.

3.4 Vurdering af resultaterne

Man har i arbejdet med økologisk råderum for skov valgt at afgrænse problematikken til en opgørelse af det økologiske råderum for ressourcen træ. Opgørelsen af det økologiske råderum for træ er ikke baseret på en given miljøkvalitet men på det aktuelle forbrug i Danmark og produktionen i vores nærområder. Det vurderes dog, at Danmarks og vore nabolandes skovbrug kan siges at være inde i en bæredygtig udvikling. Ideelt set, vurderes det i projektrapporten, burde en beskrivelse af økologisk råderum indeholde en opgørelse af, hvor meget af det forbrugte træ, som stammede fra bæredygtigt skovbrug.

Størrelsen af det økologiske råderum

På baggrund af erfaringerne med arbejdet med økologisk råderum for træ konkluderes det, at det ikke umiddelbart er muligt at bestemme, hvornår det økologiske råderum for træressourcen er udnyttet, eller hvor stort råderummet er.

Det nuværende globale forbrug

Opgørelsen af det økologiske råderum for træ afspejler derfor, hvor meget man i Danmark skal reducere træforbruget for at bringe sig på niveau med det nuværende globale gennemsnitlige forbrug pr. indbygger.

Langsigtede globale skøn over ressourcens størrelse

Langsigtede opgørelser over ressourcens størrelse på globalt plan vanskeliggøres i følge rapporten dels af manglende statistik i forhold til tilvæksten, dels af det forhold at skovressourcens størrelse især på lang sigt vil være en bestemt af en lang række afvejninger især i forhold til alternative arealanvendelser.

Miljøkvalitet

Udnyttelsen af skovressourcen kan være begrænset af produktionens miljømæssige effekter. Det vises i rapporten, hvordan forskellige miljøeffekter er en funktion af produktionsformen, valg af træart, eksterne påvirkninger mv. Dermed bliver miljøkvaliteten som begrænsende faktor for det økologiske råderum også bestemt af en lang række afvejninger og eksterne forhold, der ikke kan danne udgangspunkt for fastlæggelsen af absolutte grænser for forbruget.

Langsigtede udviklingstendenser

Der peges i rapporten på vanskelighederne ved at kvantificere råderummet for træ over en lang tidshorisont. Man har alternativt valgt at fremstille en række langsigtede udviklingsmuligheder for det danske skovbrug med udgangspunkt i de nuværende nationale politiske rammer. Disse tiltag vil resultere i skovrejsning, der øger selvforsyningsgraden med træ. Dog vil presset på træressourcerne øges, hvis anvendelsen af træ / flis i energiforsyningen skal stige. Arbejdet med økologisk råderum har således anskueliggjort en fremtidig arealkonflikt vedrørende produktion og forbrug af træ i Danmark.

Det vurderes i rapporten om arbejdet med beregning af økologisk råderum for træ:

" Begrebet er ikke videnskabeligt, men det er en brugbar ramme for specifikke statistiske oplysninger, som giver et statisk billede af verdens og i dette tilfælde Danmarks forbrug af træ. Som en simpel beregningsøvelse gennem opstilling af udviklingstendenser kan begrebet økologisk råderum have sin berettigelse og bidrage til at skabe overblik over de mange faktorer, der påvirker skovressourcen og udnyttelsen af den." (30)

Skal Danmark begrænse sit træforbrug?

Rapporten lægger op til en diskussion af, om Danmark skal reducere sit forbrug af træ med 60 % med henvisning til en given udlægning af økologisk råderum baseret på det nuværende globale gennemsnit pr. indbygger.

Substitution

Træ er en fornybar ressource, der i høj grad kan substitueres med andre materialer og energikilder. Det vises i rapporten, hvordan der til træproduktion i skoven er knyttet en lang række positive miljøeffekter i forhold til grundvand, biodiversitet osv. Samtidig vises det, hvordan træ repræsenterer en stor nytteværdi i diverse produkttyper fra møbler til energitræ osv.

Ved blot at anskue forbruget af træ isoleret, tager man ikke højde for, at en nedsættelse af træforbruget kan betyde, at man substituerer anvendelse af træ med andre materialer, som byggematerialer eller energikilder, som igen kan have andre og mere alvorlige miljøeffekter, og som eventuelt ikke er fornybare. Det kan således diskuteres, hvorvidt forbruget af træ bør reduceres i lyset af økologisk råderum -analysen.
 

4 Økologisk råderum for ikke-fornybare ressourcer

4.1Formål

Delprojektet om økologisk råderum for ikke-fornybare ressourcer er udarbejdet af Cowi Consult og er udgivet af Miljøstyrelsen med titlen "Økologisk råderum for brug af ikke-fornybare ressourcer - Metodeudvikling".

Formålet med projektet har været at afklare, hvordan det økologiske råderum kan beregnes for ikke-fornybare ressourcer og herunder at klarlægge, hvordan det overhovedet er muligt at opgøre de ikke-fornybare ressourcer, ressourcernes størrelsesorden, det geografiske niveau, jordens bæreevne samt miljøpåvirkningerne knyttet til ressourcerne.

4.2 Metode

Undersøgelsen er gennemført i tre faser.

Første fase

I den første fase er der gennemgået tidligere anvendelser af begrebet økologisk råderum for at afklare hvilke forhold, der er relevante at inddrage ved beregning af råderummet. På den baggrund er der opstillet fire metoder til beregning af ressourceopgørelsen, som ligger til grund for beregningen af det økologiske råderum.

Anden fase

I anden fase undersøger man, hvorledes ressourcerne kan opgøres, og hvordan miljøpåvirkninger og energiforbrug, som er forbundet med ressourceforbruget, kan benyttes til bestemmelse af det økologiske råderum.

Tredje fase

I den tredje fase er de opstillede beregningsmetoder afprøvet for forbruget af råstofferne kobber, olie og kalk. Der er således udregnet 4 forskellige råderum for råstofferne, dog ikke for olie, hvortil der kun er benyttet tre af de fire beregningsmetoder. De tre råstoffer repræsenterer henholdsvis metaller, energiråstoffer og industrielle råstoffer.

De fire beregningsmetoder for bestemmelse af det økologiske råderum er følgende;

Geologisk gendannelse

1. Økologiske råderum på grundlag af den geologiske gendannelse af ressourcer
   I forhold til belysning af de ressourcemæssige begrænsninger er der i projektet valgt to tilgange til bestemmelsen af økologisk råderum. Beregningsmetoden, som er den mest radikale tilgang, bygger på meget stærk bæredygtighed i relation til anvendelse af ressourcerne. Det økologiske råderum defineres her som, det forbrug der kan opretholdes, hvis der skal være samme mængde og kvalitet af ressourcer til rådighed for vore efterkommere. Råderummet vil her være bestemt af den rate, hvormed ressourcerne gendannes ved geologiske processer. Tilgangen illustrerer således rammerne for ressourceforbruget i et meget langsigtet tidsperspektiv.

Tidshorisont for anvendelsen

1. Økologiske råderum på grundlag af generelle mål for, hvor længe de ressourcerne skal række
   Den anden og mere pragmatiske beregningsmetode af det økologiske råderum bygger på stærk bæredygtighed. Metoden tager udgangspunkt i, at ressourcerne ikke må udnyttes hurtigere, end der kan skaffes alternativer. Det vil være bestemt af den teknologiske udvikling. Der anvendes et langsigtet tidsperspektiv til bestemmelse af økologisk råderum. Samtidig er det kun er muligt at sige noget fornuftigt om en forventet teknologisk udvikling få årtier frem. Man har derfor valgt i rapporten ikke at lave komplicerede fremskrivninger for de enkelte råstoffer. Derimod har man valgt at benytte generelle mål for, hvor længe ressourcerne skal række. De generelle mål sættes til at være 100 år for genanvendelige materialer og 300 år for ikke genanvendelige materialer.

Miljøets evne til at indoptage og fjerne affaldsstoffer