Tilskud til miljøaktiviteter i Østeuropa, Miljøstyrelsen

Tilskud til miljøaktiviteter i Østeuropa

Årsberetning for 1997

Indholdsfortegnelse

3 Den danske miljøbistand til Østeuropa 1994-96
3.1 Indledning
3.2 Projekter i de enkelte samarbejdslande
3.2.1 Estland
3.2.2 Letland
3.2.3 Litauen
3.2.4 Polen
3.2.5 Tjekkiet
3.2.6 Slovakiet
3.2.7 Ungarn
3.2.8 Rumænien
3.2.9 Bulgarien
3.2.10 Hviderusland
3.2.11 Ukraine
3.2.12 Rusland
3.3 Regional indsats, særlige temaer, analyser etc.
3.4 Samlet indsats i årene 1994-96
3.5 Medfinansiering
3.6 Miljøeffekter
3.7 Eksport og Beskæftigelse
3.8 Internationalt samarbejde
3.9 Administrativ tilrettelæggelse af miljøbistand
3.9.1 Lovgrundlaget og den oprindelige tilrettelæggelse af indsatsen
3.9.2 Rigsrevisionens vurdering af de første års administration
3.9.3 Rigsrevisionens vurdering af forvaltningen af miljø- og katastroferammen
3.9.4 Ændringer på basis af det hidtidige programforløb
3.9.5 Udarbejdelse af kogebog
3.10 Afsluttende bemærkninger
3.10.1 Resumé
3.10.2 Vurdering af den hidtidige indsats
3.10.3 Forskellige erfaringer

4 Dansk miljøindsats efter oversvømmelserne i Polen og Tjekkiet
4.1 Konsekvenser af oversvømmelserne
4.2 Dansk miljøbistand

5 Miljøstøtteordningens prioriteringsgrundlag og principper
5.1 Status for prioriteringsgrundlag og -principper for Miljøstøtteordningen til Østeuropa
5.1.1 Strategigrundlag og finansielle rammer for støtten
5.1.2 Vurdering af behovet for justeringer af indsatsen

6 Miljøprojekter i Østeuropa i 1997
6.1 Generelt om bevillingens størrelse
6.2 Miljøprojekter i Bulgarien
6.3 Miljøprojekter i Estland
6.4 Miljøprojekter i Hviderusland
6.5 Miljøprojekter i Letland
6.6 Miljøprojekter i Litauen
6.7 Miljøprojekter i Polen
6.8 Miljøprojekter i Rumænien
6.9 Miljøprojekter i Rusland
6.10 Miljøprojekter i Slovakiet
6.11 Miljøprojekter i Tjekkiet
6.12 Miljøprojekter i Ukraine
6.13 Miljøprojekter i øvrigt

7 Bilag 1
7.1 Medlemmer af den Rådgivende Komité for Miljøbistand til Østeuropa

1 Forord ^{[ 1 ]}

Af miljø- og energiminister Svend Auken

EU's udvidelse mod øst rummer store perspektiver for Europas miljø. Alene opfyldelsen af EU's miljøregler vil give en betydelig miljømæssig stramning i ansøgerlandene. For luft og spildevand bliver der tale om noget nær en halvering af den samlede forurening.

Der forestår en meget betydelig indsats, som landene ikke vil være i stand til at finansiere på egen hånd. Mange andre opgaver er også påtrængende. Der er derfor behov for øgede finansieringsmuligheder - både fra EU, fra de enkelte donorlande og fra de internationale banker. I EU drøfter vi for tiden ændringer af blandt andet strukturfondene, som vil give flere midler til miljøområdet, selv om de ikke bliver øremærkede hertil. Vi kommer til at arbejde med overgangsordninger, men den miljøstandard, vi selv har opnået, må der ikke gives køb på i harmoniseringens navn.

Som led i forarbejdet har Danmark indgået aftaler med Polen, de tre baltiske lande og Bulgarien om et udvidet samarbejde om førtiltrædelse. Endvidere hjælper vi Tjekkiet på vandområdet.

I Danmark har vi forlængst besluttet at yde en miljøbistand rettet mod de mest påtrængende forureningsproblemer i Øst både gennem Miljøstøtteordningen og en sektorintegreret miljøindsats på udvalgte samfundssektorer som energi, landbrug og transport. Beskyttelse af de store naturrigdomme, der ligger i Central- og Østeuropa, er en anden opgave, der prioriteres stadig højere.

Det, der nærmest begyndte som en redningsaktion ved opbruddet i Central- og Østeuropa i 1989, har i løbet af få år udviklet sig til en sammenhængende dansk miljøpolitik overfor Østeuropa, der udkrystalliserer sig omkring to hovedelementer:

Det første element er en generel holdning til, hvad østlandene bør og skal opnå miljøpolitisk: Det gælder dels opfyldelsen af de forpligtelser, de har påtaget sig i de internationale miljøkonventioner, dels de indsatser, der er nødvendige for at sikre en tidssvarende miljø- og sundhedsstandard. Der har efterhånden også udviklet sig en forventning - for ikke at sige et krav - om, at såfremt man i Øst ønsker at fremstå troværdige, skal man også gennemføre en miljøpolitik med et betydeligt ambitionsniveau.

De lande, der har søgt om optagelse i EU, skal leve op til EU's miljøregulering. Og har man ikke været opmærksom på det før, så gør optagelsesforhandlingerne det i hvert fald klart, at det både handler om at bringe en regulering af miljøet på plads med de dertil nødvendige institutioner og om en lang række investeringer i konkrete projekter.

Det andet element er den konkrete miljøbistand, der for Danmarks vedkommende er af ganske betydelig størrelse. De 630 mio. kr., der i 1997 blev afsat på finansloven i forbindelse med Miljø- og Katastroferammen (MIKA), fordeler sig med 430 mio. kr. til Miljøstøtteordningen, 100 mio. kr. til sektorintegreret miljøindsats (energi og nuklear sikkerhed, landbrug og transport) samt 100 mio. kr. til IØ-fondens såkaldte grønne facilitet, som går til køb af aktier i danske virksomheder, der investerer i miljøprojekter i Østeuropa.

Et godt eksempel på et dansk projekt er udredning og planlægning af udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer i en række lande - herunder Rusland: Dansk tilskud på 10 mio. kr. har udløst 700 mio. kr. i gavebistand fra Den Globale Miljøfacilitet til gennemførelse af de konkrete projekter. Miljøeffekten er noget nær total afvikling af fremstillingen af ozonlagsnedbrydende stoffer i Central- og Østeuropa, og den danske eksport af nye danske fjernvarmerør uden disse stoffer lå i forlængelse heraf.

En særlig udfordring i de kommende år bliver at sikre en balance mellem de lande, der står forrest i EU-ansøgerkredsen og de lande, som først vil blive optaget på et senere tidspunkt. Vi skal bistå de lande, der står forrest, med at opfylde deres forpligtelser til tiden, men vi skal samtidig sikre det miljøpolitiske momentum i de lande, som først vil blive optaget på et senere tidspunkt. Det bliver en vanskelig balancegang, som vil kræve stor omhu og opmærksomhed.

I det internationale miljøsamarbejde er Danmark klart én af frontløberne. Men det er nødvendigt, at andre lande følger trop - ikke mindst de østeuropæiske lande selv. Både for landenes egen skyld, men også fordi mange miljøproblemer er grænseoverskridende. Vi har derfor lagt vægt på at hjælpe østlandene til at leve op til kravene i de miljøkonventioner, de har tiltrådt. Det gælder f.eks. Østersøarbejdet, luftforureningen, de ozonlagsnedbrydende stoffer og det farlige affald.

Som et vigtigt led i den internationale forhandlingsproces omkring de europæiske miljøproblemer har Danmark indbudt til den næste pan-europæiske miljøministerkonference i Århus i juni 1998. Det er den hidtil største internationale miljøkonference i Danmark, og hovedspørgsmålet bliver den miljømæssige integration af Østeuropa [2].

Landene i Centraleuropa er ved at blive hægtet på den miljøpolitiske vogn, og hovedparten af den vesteuropæiske interesse har været rettet mod disse lande. Den næste udfordring i den paneuropæiske miljøproces bliver den miljømæssige integration af Rusland, Hviderusland, Ukraine og de øvrige tidligere Sovjet-republikker. Der skal stræbes efter et bedre samarbejde mellem de centraleuropæiske lande og de nye stater længere mod øst, som også skal bringes i stand til at opfylde deres miljøforpligtelser.

Et særligt tema på Århuskonferencen bliver offentlighedens adgang til informationer om miljøforhold og inddragelsen af NGOerne i østlandenes miljøpolitik. Der arbejdes i 1997 på en konvention om adgang til miljøinformation, som forventes færdig til konferencen [3]. Det skal ingen hemmelighed være, at mange af de østeuropæiske lande har været mere end tilbageholdende med at offentliggøre miljøoplysninger.

Den danske bistand har bidraget til, at flere af landene nu afsætter en større del af deres bruttonationalprodukt til miljøformål end mange vesteuropæiske lande - herunder også Danmark! Polen og de baltiske lande er gode eksempler på en sådan kraftanstrengelse. For hver dansk bistandskrone på miljøområdet har østeuropæerne i gennemsnit fundet 3 kroner til at investere i disse danskstøttede miljøprojekter.

Danmark har mange stærke kort på hånden. Især vil jeg fremhæve vandområdet, hvor vi i stort omfang overfører den viden og teknologi, vi har udviklet i forbindelse med den danske vandmiljøplan. På luftområdet opererer flere danske virksomheder, men ikke så mange. Endelig er der energiområdet, hvor Danmark har meget at tilbyde: Energieffektivisering, kraftvarme og vedvarende energi. Alt sammen er en følge af de ambitiøse miljø- og energimål vi selv har sat os, og som har givet et solidt erfaringsgrundlag.

Erfaringerne fra samarbejdet kan sammenfattes i følgende fire tommelfingerregler for succes på de østeuropæiske miljømarkeder:
Viden om landene og samarbejde med de lokale er afgørende.

Man skal evne at give kvalificerede tilbud på danske såvel som internationale udbud.

Der skal være et godt samarbejde mellem danske rådgivere og industrivirksomheder og mellem private og offentlige aktører.

Vi skal fortsat udvikle evnen til at forstå og sammensætte finansieringsmodeller.

Der ligger fortsat mange miljøopgaver i de østeuropæiske lande, og den danske miljøbistand vil fortsat være en katalysator for andre investeringer - både fra internationale finansieringskilder som EU's bistand og de internationale banker og fra landene selv. Perspektiverne for dansk erhvervsliv synes at være virkelig gode, hvis man vil satse på at være med.

Øststøttens primære mål var at komme de nye demokratier til hjælp hurtigst muligt under inddragelse af dansk erhvervsliv og offentlig viden. Det er efter min mening lykkedes. Vi har fået et ganske godt omdømme i mange af landene - ikke mindst i de baltiske lande. Og der er kommet en fælles ånd over samarbejdet med randstaterne, som - med et lidt patetisk udtryk - kan minde om broderfolksforståelse.

Øststøtten er også med til at forbedre sikkerheden i regionen. Udvikling og demokratisering af samfundene vil øge stabiliteten. Det sker ikke gennem militær oprustning. Forbedringer på miljø- og energiområdet er et bidrag til sikkerhedspolitikken. Man kan kalde det en form for blød sikkerhed, som opnås ved støtte til udvikling af landene og integration i et forgrenet samarbejdsnetværk omkring miljø, demokrati og økonomisk udvikling.

1) Forordet er en redigeret udgave af en artikel bragt i Kristeligt Dagblad den 31. januar 1998

2) Århuskonferencen er blevet afholdt, og der henvises til materiale herom. Konferencen omtales mere detaljeret i Årsberetningen for 1998.

3) Det kan oplyses, at konventionen blev færdigforhandlet og underskrevet i Århus og fik navnet "Århuskonventionen", eftersom det er almindeligt i sådanne sammenhænge at opkalde en international miljøaftale efter lokaliteten for beslutningen.

2 Kommentar

Af Erik Hoffmeyer, fhv. nationalbankdirektør, formanden for Den Rådgivende Komité for Miljøbistand til Østeuropa

Omlægningen af de tidligere centralstyrede økonomier i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen har som bekendt været fyldt med langt større problemer end forudset.

Forskellen mellem centralstyring og en markedsøkonomi kræver ikke alene en decentralisering af beslutninger om produktion og afsætning, men også en lang række strukturelle nydannelser, som har været helt fremmed for de gamle systemer.

Der er i det sidste års tid sket to afgørende skridt i retning af en tilpasning til markedsøkonomi.

For det første, ser det ud til, på basis af de beregninger, man kan foretage, at de to områder (Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen) som helhed nu har passeret bunden, således at man kan vente en positiv udvikling i den samlede produktion.

Det gælder ikke alle lande, men det synes at være ti1fældet for det mest dominerende land - Rusland.

For det andet, er det bemærkelsesværdigt, at de østeuropæiske lande som helhed ser ud til at have nået samme samlet produktion som for de politiske omvæltninger i 1989 og de følgende år.

Der er tale om store forskelle mellem landene, men Polen synes at have opnået en produktion, der er noget større end før omvæltningerne og Tjekkiet og Ungarn ligger nogenlunde på niveau med produktionen i 1989.

På den anden side har landene i det tidligere Sovjetunionen ikke kunnet vise samme tilfredsstillende udvikling, her er der tale om en samlet produktion, der skønnes at ligge på halvdelen af niveauet fra 1989.

Dette gælder også det mest tungtvejende land i området, Rusland.

Man taler om, at landene nu skal ind i den anden fase af overgangsperioden, hvor det navnlig er de institutionelle forhold, der skal tilpasses herunder ikke mindst det finansielle system.

I den forbindelse var det dog tilfredsstillende, at den asiatiske krise, der en overgang truede med at svække de finansielle systemer, ikke synes at have fået dybtgående konsekvenser.

Den danske miljøstøtte til østlandene har hidtil været koncentreret mest om de nordlige lande i Østeuropa, der ligger nærmest ved os, men den beskrevne økonomiske udvikling må tendere mod, at man overvejer at lægge en noget større del af støtten over på landene i det tidligere Sovjetunionen, som ikke har formået at gennemføre en så kraftig genopretning af produktionen, som de østeuropæiske.

Hertil kommer, at de sidste lande, som følge af bestræbelserne på at kunne kvalificere sig som medlemmer af den Europæiske Union, har et meget stærkt incitament til selv at bringe miljøstandarden op på et højere niveau.

Dette giver sig i øvrigt udslag i, at de østeuropæiske lande, der modtager dansk støtte, har vist sig langt mere aktive i selv at deltage i prioriteringen af de projekter, der skal nyde fremme.

3 Den danske miljøbistand til Østeuropa 1994-96

3.1 Indledning

Baggrund

I april 1991 blev Lov 223 om tilskud til miljøaktiviteter i Østlandene vedtaget i Folketinget, og den såkaldte Miljøstøtteordning til Østeuropa blev dermed etableret.

MIKA-rammen

For at gennemføre Folketingets beslutning om en særlig miljø- og katastrofeindsats (MIKA-rammen) blev kapitel 6 i Betænkning nr. 1252 (juni 1993) om Danmarks Internationale Indsats, "International miljø- og katastrofeindsats. Handlingsplan" udarbejdet. På baggrund heraf blev "Delstrategi vedrørende Miljøindsatser i Østeuropa" (oktober 1993) udarbejdet som en del af MIKA-rammen og grundlaget for miljøindsatsen i Østeuropa. Fra 1994 udgjorde miljøindsatsen i Østeuropa herefter både Miljøstøtteordningen og tillige miljørelaterede sektorprogrammer, som gennemføres på udvalgte sektorområder såsom energi, nuklear sikkerhed, landbrug etc. Med Lov 223's ophør ved udgangen af 1995 er hjemmelsgrundlaget tilvejebragt ved tekstanmærkning på Finansloven.

I perioden 1994-96 er der bevilget i alt DKK 734,5 mio. i tilskud under Miljøstøtteordningen. Heraf var DKK 53,7 mio. øremærkede til 6 udbudsprojekter i 1996, men der blev først indgået endelig kontrakt i 1997.

Nedenfor er angivet tal for tilsagnsramme samt forbrug heraf for årene 1994-96. Der gøres opmærksom på, at den angivne tilsagnsramme er akkumuleret, dvs. selve årets tilsagnsbevilling med tillæg af eventuelle tillægsbevillinger, renter fra selvstændig likviditet, overførsler af uforbrugte midler m.v. I de enkelte år har hele den til rådighed værende finansielle ramme været disponeret på nær nogle få hundrede tusinde kroner., idet der ses bort fra de DKK 53,7 mio., som først endelig kan siges disponerede i 1997.

Tabel over tilsagnsrammen for årene 1994-96 og forbrug heraf:

ÅR	RAMME	FORBRUG
1994	199,0	198,9
1995	247,0	246,3
1996	289,3	235,7

Formål

Formålet med Miljøstøtteordningen er:
at bidrage til den størst mulige miljø- og naturbeskyttelse i Øst- og Centraleuropa og begrænse såvel regional som global forurening, herunder den i retning af Danmark grænseoverskridende forurening,

at bidrage til, at den politiske og økonomiske udvikling foregår på miljøforsvarlig vis, herunder at en demokratisk og markedsøkonomisk udvikling støttes, men således at denne udvikling sker under størst mulig hensyntagen til miljøet, samt

at fremme overførsel af miljøviden og -teknologi fra Danmark til østlandene både i modtagerlandenes og i dansk interesse.
Ansøgningsmodel og udbudsmodel

Under Miljøstøtteordningen blev der oprindelig anvendt en projektmodel med ansøgning fra en dansk og en østeuropæisk partner, primært initieret af den danske partner. Disse ansøgninger udgjorde grundlaget for drøftelser om prioriteringen af projekterne mellem Danmark og modtagerlandene. I 1995 er denne model blevet suppleret med udbud af opgaver, som Danmark og modtagerlandet har prioriteret i fællesskab [4].

Samarbejdslande

I tilknytning til Miljøstøtteordningen er der indgået en landeaftale mellem Danmark og 12 samarbejdslande. Der er indgået samarbejdsaftaler med Estland, Letland, Litauen, Polen, Rusland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Ukraine og Hviderusland. For hvert land er der endvidere udarbejdet et landeprogram for miljøindsatsen, som typisk opdateres hvert andet år. Indsatsen er primært tilrettelagt landespecifikt, men har også en udpræget regional karakter med gennemførelse af sektorstrategier på tværs af lande, f.eks. en indsats for bevarelsen af ozonlaget, beskyttelse af Østersøen, klimaindsats, biodiversitet, blyfri benzin, havbaseret olieforureningsbekæmpelse, forebyggelse af forsuring etc.

Som eksempel på en strategi, som er blevet formuleret, kan nævnes den "grønne" strategi om biodiversitet og bæredygtig skovbrug i 1997. Formålet er at opprioritere naturindsatsen, eftersom den kun var blevet tildelt relativt få midler tidligere.

Indsatsen er i overvejende grad rettet mod globale eller regionale miljøproblemer og er ofte relateret til de østeuropæiske landes opfyldelse af internationale miljøkonventioner eller anden international relevant indsats såsom EU-førtiltrædelse. Se endvidere nedenfor under afsnittet om administrativ tilrettelæggelse for procedurer etc.

Miljøstyrelsens rolle i den samlede indsats

Den samlede danske miljøindsats under Miljø- og Katastroferammen til Østeuropa udgør ikke alene Miljøstøtteordningen, men hertil også i 1994-96 miljørelaterede sektorprogrammer og IØ-fondens grønne facilitet, som nævnt ovenfor. Fra 1998 vil den miljørelaterede sektorindsats blive benævnt sektorintegreret miljøindsats og er en del af regeringens Østersøinitiativ på miljøområdet. Den samlede danske miljøindsats koordineres af Miljøstyrelsen, i og med at Miljøstyrelsen drøfter sektorprogrammerne med udførende ministerier og styrelser og indstiller til Det internationale Udgiftsudvalg. Miljøstyrelsen er desuden høringspart for miljøaspektet i projekterne under IØ-fondens grønne facilitet, og endelig sidder Miljøstyrelsen i Det Nordiske Miljøfinansieringsselskabs, NEFCOs, bestyrelse. Der er således i udpræget grad tale om en sammenhængende og gensidig supplerende miljøindsats fra en række danske aktører med forskellig ekspertise.

Nedenfor beskrives indsatsen i de 12 samarbejdslande kort, som en introduktion til hvad Danmark og det pågældende land har samarbejdet om i perioden 1994-96.

For en uddybning af en række af de nedenfor omtalte temaer henvises til forskellige publikationer fra Miljøstyrelsen i forbindelse med miljøstøtten til Østeuropa, primært årsberetningerne fra indsatsen.

3.2 Projekter i de enkelte samarbejdslande

Indledning

Tallene som anvendes i landegennemgangen og under regional indsats etc. baserer sig på statistiske opgørelser fra en database over samtlige projekter under Miljøstøtteordningen. Disse tal afviger i mindre grad fra de ovenfor anførte samlede tilsagnstal. De to sæt af tal er ikke direkte sammenlignelige, da databasen korrigeres med regnskabstal ved afsluttede projekter, dvs. en nedskrivning af det oprindeligt givne tilsagn, mens dette i økonomistyringssystemet registreres som tilbageførsel til tilsagnsrammen m.h.p. gendisponering. Hertil kommer periodiserings-differencer for så vidt angår tidspunktet for registrering af tilbageførsler og annullerede beløb. De ovennævnte forhold forklarer forskellen mellem de brugte DKK 735 mio. og de i statistikken p.t. registrerede DKK 741 mio.

Der gøres endvidere opmærksom på, at der ved afrunding af decimaler kan forekomme minimale forskelle i tabellerne i forhold til databasen.

For hvert land vises en tabel, der viser tilskudssum og antal projekter. Projekterne er opdelt i TA-projekter, som er teknisk assistance, og IN-projekter, som er investeringsprojekter. Kategorien "Andet" udgør bl.a. styrkelse af det institutionelle område og det nukleare sikkerhedsområde.

3.2.1 Estland

Indsatsen til Estland blev påbegyndt i 1991, men de første år blev der fortrinsvis gennemført tekniske assistanceprojekter. Estland magtede ikke at finansiere miljøinvesteringer i noget betydeligt omfang disse første år.

Primære sektorer

90 pct. af den danske indsats i årene 1994-96 har været inden for vand og affald. Inden for vand har investeringerne primært drejet sig om vandforsyningsprojekter. Danmark har samarbejdet med EBRD om programmet "Small Municipalities Environmental Programme", der omhandler vandforsyning og spildevand i 13 byer, hvoraf den danske indsats dækker 3 af byerne. Programmets samlede omkostninger er DKK 350 mio.., og det udføres i samarbejde mellem Estland, EBRD, NEFCO, EU-PHARE, Finland, Sverige, Norge, Schweiz og Danmark. Inden for affald samarbejder Estland, Danmark og EU-PHARE om et landsdækkende system til håndtering af farligt affald. Projektets første fase koster DKK 36 mio. og finansieres med en tredjedel fra hver partner. Det andet investeringsprojekt inden for affald er implementering af en affaldsplan i Järva amt, herunder etablering af en kontrolleret losseplads og indsamlingssystem.

I 1996 gennemførtes et udbud om spildevandsrensning i afstrømningsområdet til Matsalu bugten, der er et følsomt naturområde. I 1996 blev der afsat DKK 5,6 mio. hertil, men det endelige beløb er forhøjet til DKK 7 mio. Projektet er en del af et samlet Verdensbankprojekt på DKK 40 mio. Verdensbanken bidrager dog kun med DKK 13 mio. i lån, resten er egenfinansiering og bidrag fra andre donorer.

Samlede miljøinvesteringer

Den danske støtte har gennem samfinansiering med landet selv, andre donorer og EU bidraget til samlede miljøinvesteringer på DKK 76,6 mio. i perioden fra 1994 til 1996. Samfinansieringen af projekter med de internationale banker har været på DKK 390 mio., og her har de danske midler haft en katalyserende effekt. Danmark er i dag den anden største donor til miljøprojekter i Estland, der selv har opgjort den danske andel af al udenlandsk miljøbistand til 18% (1996). Den største enkeltdonor er Finland, der bidrager med 46% (1996).

Tabel 1
Samlet støtte til Estland fordelt på projekttype og støt-tebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft			1,4	1	1,4	1
Vand	4,4	7	23,9	4	28,3	11
Affald			15,0	2	15,0	2
Jord
Naturbeskyttelse
Andet	1,7	2			1,7	2
I alt	6,1	9	40,3	7	46,4	16

3.2.2 Letland

Miljøtilstand

Miljøproblemerne i Letland findes hovedsageligt inden for spildevand, affald og forurenede arealer som følge af fortidens synder. Spildevand har været udledt urenset fra såvel husholdninger som industrier i årevis, og renseanlæg af vestlig standard findes kun i det omfang, de er blevet bygget i forbindelse med donorfinansierede projekter. Med hensyn til affaldsområdet er der en unødig stor affaldsproduktion i industrien, og reguleringen af dagrenovationen er meget mangelfuld. Alle typer affald fra de fleste byer deponeres på lossepladser uden særlige kontrolforanstaltninger, hvilket efterfølgende giver problemer for jord, overfladevand og grundvand. De mange forurenede arealer skyldes bl.a. ukontrolleret forurening fra tidligere militæranlæg af forskellige typer, herunder lufthavne, skibsværfter, kaserner og værksteder. Herudover har landet nedslidte drikkevandsledninger og kloaknet, sporadisk miljøregulering af landbruget, mangel på generel lovgivning på miljøområdet samt en underbemandet og dårligt organiseret miljøadministration.

Dansk indsats primære sektorer

Indsatsen i vandsektoren har været den dominerende aktivitet fra dansk side med over 60 pct. af den samlede støtte. Gruppen andet, der har en andel på ca. 10 pct., dækker over projekter inden for fysisk planlægning og institutionel styrkelse af miljøadministrationen. Danmark har tidligere været den største donor i Letland, men Sverige er nu den største donor, da de inden for det sidste år bl.a. har sat meget store enkeltprojekter i gang inden for spildevandsrensning og vandforsyning.

I 1996 gennemførtes et udbud på DKK 12 mio. til spildevandsrensning i Letlands anden største by Daugavpils. Udbuddet var et fælles dansk-svensk udbud på DKK 30 mio. Projektet i Daugavpils, som også omfatter vandforsyning, har en samlet sum på DKK 290 mio., hvoraf en mindre del udgør et lån fra Verdensbanken.

Den samlede danske støtte har gennem samfinansiering med landet selv og andre donorer bidraget til samlede miljøomkostninger på DKK 100 mio. Heraf er der et blødt lån fra Den danske Eksportkreditfond på DKK 18 mio. Deltagelse i international bankfinansiering beløber sig til yderligere DKK 450 mio.

Tabel 2
Samlet støtte til Letland fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft			3,5	1	3,5	1
Vand	17,5	8	21,0	4	38,5	12
Affald	5,3	4			5,3	4
Jord			3,9	1	3,9	1
Naturbeskyttelse	4,1	3			4,1	3
Andet	4,6	2			4,6	2
I alt	31,5	17	28,4	6	59,9	23

3.2.3 Litauen

Miljøproblemer

De væsentligste miljøproblemer i Litauen er manglende spildevandsrensning, forurening med farligt affald og husholdningsaffald, forurenede arealer såsom lossepladser, gamle industriarealer og tidligere militære arealer. Luftforurening vurderes kun at være et problem i særlige områder, hvilket skyldes at hovedparten af landets elforsyning kommer fra atomkraftværket i Ignalina, som så til gengæld udgør en meget alvorlig risiko. Dertil kommer vanskeligheder med at beskytte bevaringsværdige naturområder samt vanskeligheder med at opbygge en effektiv miljøadministration.

Dansk indsats

Den danske indsats var i starten målrettet mod at belyse faktuelle forhold omkring miljøproblemernes karakter og omfang som grundlag for en målrettet prioritering af dels den danske indsats, dels landets egen indsats.

Primære sektorer

De primære sektorer vand, luft og affald har tegnet sig for mere end 80% af den samlede indsats med spildevandsrensning som det dominerende indsatsområde, som vist i tabel 3. De danske investeringsmidler har gennem samfinansiering med kilder i landet selv og/eller andre donorer eller internationale finansieringsinstitutioner bidraget til samlede miljøomkostninger på DKK 535 mio. i perioden 1994-1996. I dette beløb er inkluderet et Verdensbankprojekt. Hertil kommer endnu et Verdensbankprojekt til i alt DKK 155 mio., hvor den danske støtte har været DKK 6 mio., men ikke kan siges at have været udløsende for projektet. I denne forbindelse har bløde lån fra Eksportkreditfonden finansieret rentefrie lån i 10 år til 12 spildevandsrenseanlæg, hvoraf Vilnius renseanlæg er det største. Danmark er i dag den største enkeltdonor til miljøprojekter i Litauen, og Litauen har opgjort den danske indsats til 43 pct. af al udenlandsk miljøbistand.

Tabel 3
Samlet støtte til Litauen fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft	2,8	2	23,9	5	26,7	7
Vand	14,6	8	43,7	11	58,3	19
Affald	4,2	2	4,6	2	8,8	4
Jord
Naturbeskyttelse	3,4	4	8,2	3	11,6	7
Andet	16,5	8	4,1	1	20,6	9
I alt	41,5	24	84,5	22	126,0	46

Kategorien andet dækker primært styrkelse af det institutionelle område, primært tilnærmelse til EU-lovgivning, og indsats i forbindelse med Ignalina-atomkraftværket.

EU-tilnærmelse

Litauen er det østeuropæiske land, hvor en dansk støtte til tilnærmelse til EU er påbegyndt først. I 1996 er der bevilget støtte til to EU-tilnærmelsesprojekter til et beløb på i alt DKK 12,5 mio.

3.2.4 Polen

Dansk indsats

Polens størrelse og geografiske placering tæt på Danmark samt forløbet af den relativt hurtige politiske og økonomiske omstillingsproces har betydet, at Polen har modtaget støtte til et stort antal projekter. Følgende indsatsområder er prioriteret: Spildevandsbehandling, vandforsyning, luftforurening, naturbeskyttelse og renere teknologi.

I støtteperioden er der gennemført 46 projekter med en samlet støtte på DKK 153,5 mio., jf. tabel 4. 86 pct. af støtten er givet til investeringsprojekter. Sammenlagt har der været DKK 1.580 mio. i medfinansiering via fonde, banker, internationale finansieringsinstitutioner samt egenfinansiering.

Primære sektorer

Projekter inden for vand- og luftsektoren har modtaget 86 pct. af den samlede støtte. Den resterende del af støtten er fordelt mellem projekter inden for sektorerne affald, jordbrugsforurening og naturbeskyttelse.

To tredjedele af alle projekter har tilknytning til vandsektoren og primært spildevandsbehandling. Selvom hele Polen er afstrømningsområde til Østersøen har indsatsen primært været koncentreret i udvalgte regionale afstrømningsområder.

Tabel 4
Samlet støtte til Polen fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-1996.

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft	3,5	3	25,6	5	29,1	8
Vand	7,2	7	96,0	23	103,2	30
Affald			3,2	2	3,2	2
Jord	5,0	1			5,0	1
Naturbeskyttelse	5,1	2	7,2	1	12,3	3
Andet	0,7	2			0,7	2
I alt	21,5	15	132,0	31	153,5	46

3.2.5 Tjekkiet

Miljøproblemer primære sektorer

Miljøproblemerne i Tjekkiet vedrører især luftforurening fra energi-, industri- og transportsektoren. Man har fra tjekkisk side prioriteret: 1) reduktion af luftforureningen, 2) forbedring af vandkvaliteten, herunder etablering af rensningsanlæg samt 3) reduktion af affald og farlige affaldsmængder. Den danske støtte i årene 1994-96 fordeler sig stort set ligeligt mellem teknisk assistance og investeringer.

Dansk indsats

I det nuværende samarbejde har det ikke været muligt at finansiere projekter med internationale finansieringsinstitutter, idet tjekkerne ikke ønsker at optage internationale lån til miljøprojekter. Derimod har der i investeringsprojekterne fundet en samfinansiering sted med State Environmental Fund (støtter projekter i form af gavebistand og bløde lån inden for områderne: vandforsyning, spildevandsrensning og reduktion af luftemissioner) og National Property Fund (oprydning på tidligere statsvirksomheder). Samlet set har det danske støttebeløb til Tjekkiet i perioden udløst finansiering på DKK 210 mio.

Tabel 5
Samlet støtte til Tjekkiet fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft	1,9	3	7,6	2	9,5	5
Vand	5,1	3	4,4	2	9,5	5
Affald	2,6	1			2,6	1
Jord	0,6	1			0,6	1
Naturbeskyttelse	1,3	1			1,3	1
Andet	2,6	2			2,6	2
I alt	14,1	11	12,0	4	26,1	15

3.2.6 Slovakiet

I den tidlige fase af den danske miljøbistand til Tjekkoslovakiet blev den danske bistand kun anvendt for ca. 10 procents vedkommende til projekter i den slovakiske del af Føderationen. Umiddelbart efter landedelingen i 1993 blev der kun igangsat meget få projekter i Slovakiet. Dette har dog ændret sig gennem de senere år, hvor der har været betydeligt større fokus på Slovakiet.

Primære sektorer

I Slovakiet samarbejdes der inden for hovedområderne luft, vand, affald og det institutionelle område. Over 75% af projekterne, opgjort i kroner, er investeringsprojekter.

Finansiering

Den danske støtte til miljøprojekter i Slovakiet har givet anledning til en samlet finansiering på DKK 160 mio. Det er kun lykkedes at lave forarbejdet for ét Verdensbanklån til Slovakiet med samlede omkostninger på DKK 650 mio. Lånet er ikke optaget endnu.

Tabel 6
Samlet støtte til Slovakiet fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft	3,5	1	15,3	4	18,8	5
Vand	0,3	1	16,4	3	16,7	4
Affald
Jord
Naturbeskyttelse
Andet	3,4	2			3,4	2
I alt	7,2	4	31,7	7	38,9	11

3.2.7 Ungarn

Dansk indsats

Den danske indsats i Ungarn i perioden 1994-96 har været faldende i forhold til de første samarbejdsår 1991-93, hvilket primært skyldes organisatoriske ændringer i det ungarske miljøministerium.

Den danske støtte har gennem samfinansiering med andre kilder, primært ungarske, bidraget til samlede miljøinvesteringer på DKK 21 mio.

Tabel 7
Samlet støtte til Ungarn fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-1996

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft			3,3	1	3,3	1
Vand
Affald	0,3	1	3,5	1	3,8	2
Jord
Naturbeskyttelse			3,7	1	3,7	1
Andet			0,2	1	0,2	1
I alt	0,3	1	10,7	4	11	5

3.2.8 Rumænien

Dansk indsats

Samarbejdet med Rumænien startede i 1993 med et projekt til begrænsning af ozonlagsnedbrydende stoffer. I april 1995 blev det andet projekt iværksat i form af en støtte til udvikling af en national miljøhandlingsplan for Rumænien. Denne indsats var en del af en international indsats til Østeuropa, hvor hvert enkelt land påtog sig at udarbejde en sådan national handlingsplan. I 1996 er der sket en betydelig øgning i indsatsen med 8 projekter til DKK 27,5 mio. Der er i alt i perioden igangsat 11 projekter med et beløb på DKK 38.9 mio. til Rumænien. Kun få projekter er endnu afsluttede i Rumænien. De samlede projektomkostninger i forbindelse med den danske støtte udgør i alt DKK 63,4 mio.

Et projekt er blevet udbudt i 1996 til renovering af spildevandsrenseanlægget i Arad. Den danske bevilling er på DKK 9,5 mio. med et udstyrselement på ca. DKK 8 mio.

Tabel 8
Samlet støtte til Rumænien fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft	6,7	2	7,1	1	13,8	3
Vand	2,7	3	17,0	2	19,7	5
Affald	2,6	1			2,6	1
Jord
Naturbeskyttelse
Andet	2,8	2			2,8	2
I alt	14,8	8	24,1	3	38,9	11

3.2.9 Bulgarien

Dansk indsats

Først i 1996 er indsatsen i Bulgarien øget kraftigt med DKK 16 mio. til 6 projekter. Samlet er der bevilget DKK 22,3 mio. i perioden til 9 projekter. Heraf er næsten 20 mio. gået til investeringer. De samlede projektomkostninger er på knap DKK 30 mio.

Tabel 9
Samlet støtte til Bulgarien fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft			6,3	3	6,3	3
Vand	0,7	2	13,5	2	14,2	4
Affald	0,8	1			0,8	1
Jord
Naturbeskyttelse
Andet	1	1			1	1
I alt	2,5	4	19,8	5	22,3	9

3.2.10 Hviderusland

Den danske indsats

Forhandlingerne om miljøsamarbejdet med Hviderusland blev indledt i 1992, hvor det første projekt under Miljøstøtteordningen blev igangsat. Samarbejdet kom dog først rigtigt i gang i 1995 efter indgåelsen i 1994 af en aftale mellem Danmark og Hviderusland om samarbejde om miljøbeskyttelse.

Projektfordeling

I perioden 1994-96 har 7 projekter modtaget støtte for et samlet beløb på DKK 13 mio., jvf. tabel 10. Den samlede medfinansiering fra anden side har udgjort godt DKK 50 mio., hvoraf godt DKK 40 mio. kommer fra et projekt om udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer. En del af Hviderusland er afstrømningsområde for Østersøen, og indsatsen har været koncentreret om vand- og luftområderne, men også naturområdet har fra starten været prioriteret i Hviderusland.

I relation til samfinansiering med de internationale finansieringsinstitutter er DKK 300 mio. i projektomkostninger opstartet med danske bidrag, medens beløb på ydermere DKK 285 mio. ikke er kommet til udmøntning endnu.

Tabel 10
Samlet støtte til Hviderusland fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft	3,6	2	1,0	1	4,6	3
Vand	5,8	1			5,8	1
Affald
Jord
Naturbeskyttelse			2,4	2	2,4	2
Andet	0,2	1	0	0	0,2	1
I alt	9,6	4	3,4	3	13,0	7

3.2.11 Ukraine

Den danske indsats

Forhandlingerne med Ukraine om miljøsamarbejdet blev indledt i 1992, i 1993 blev det første miljøprojekt igangsat og i juni 1994 blev samarbejdet formaliseret ved underskrivelsen af en miljøsamarbejdsaftale.

Primære sektorer

I Ukraine er indsatsen koncentreret om luftforurening, sikring af a-kraftværker, samt støtte til spildevandsanlæg. Forureningen af Sortehavet har fået en særlig opprioritering.

Det danske bidrag til afhjælpning af følgerne af Tjernobyl ulykken og lukningen af værket gives multilateralt gennem bidraget til Nuclear Safety Account (under EBRD) og EU's støtteordninger.

Det tekniske potentiale for meget væsentlige miljøprojekter i Ukraine vurderes at være stort, idet hele den offentlige miljøsektor (vandforsyning, spildevand og affald) er stærkt misrøgtet, ligesom den meget store industri teknisk er tilrettelagt uden videre hensyn til ressourcebesparelse (råvarer og energi) med stort spild til følge.

Projektfordeling

Organisatorisk og økonomisk har gennemførelsen af selv indlysende nødvendige projekter (f.eks. vandforsyning i områder med kolera og hepatitis) meget vanskelige vilkår på grund af statens og virksomhedernes dårlige økonomi og uhensigtsmæssig lovgivning og organisering. Disse forhold har medført, at 4 projekter til en samlet værdi af ca. DKK 22 mio. enten aldrig er kommet i gang, kun er gennemført i stærkt begrænset omfang, eller afventer nødvendige lovændringer. De potentielt store miljømæssige forbedringer, der er knyttet til disse projekter har imidlertid fået Miljøstyrelsen til fortsat at reservere midlerne hertil. Den danske miljøstøtte til Ukraine har i årene 1994 til 1996 været med til at øremærke i alt DKK 319 mio., hvoraf Danmark har finansieret DKK 45 mio.

Tabel 11
Samlet støtte til Ukraine fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft	2,7	3	13	2	15,7	5
Vand	13,3	5	9,5	2	22,8	7
Affald	0,5	1			0,5	1
Jord	0,3	1	5,2	1	5,5	2
Naturbeskyttelse
Andet	0,5	1			0,5	1
I alt	17,3	11	27,7	5	45	16

I 1996 er der gennemført to udbud på vandprojekter i Ukraine til et samlet tilskudsbeløb på DKK 14 mio., og det ene af disse projekter kombineret med et tidligere startet forprojekt vil føre to samlede Verdensbankprojekter med sig til i alt DKK 375 mio.

3.2.12 Rusland

Den danske indsats

Samarbejdet med Rusland kom som følge af den politiske situation i Rusland først rigtigt i gang i 1992 og i januar 1993 blev en dansk-russisk miljøaftale underskrevet.

Projektfordeling

Indsatsen har været koncentreret omkring det russiske afstrømningsområde til Østersøen og Moskva-regionen. I perioden 1994-96 har 26 projekter modtaget støtte for et samlet beløb på DKK 109 mio., jf. tabel 12. Den samlede medfinansiering fra anden side har udgjort ca. DKK 265 mio.

Ca. halvdelen af dette beløb er givet til projekter indenfor vandsektoren i det russiske afstrømningsområde til Østersøen. Vandprojekterne har også den største andel af investeringsprojekter, som totalt har udgjort mere end 80% af den samlede støtte.

Primære sektorer

Miljøstøtteordningen har støttet renovering og udbygning af flere af de store spildevandsrenseanlæg i dette område som f.eks. i byerne Pskov, Novgorod og Kaliningrad. I de to største byer, Skt. Petersborg og Moskva, har Miljøstøtteordningen henholdsvis støttet et større vandinvesteringsprogram under EBRD og renoveringen af Kuryanovo spildevandsrenseanlæg, som med en kapacitet på mere end 3 mio. m3 pr. dag. er verdens største anlæg. I Kaliningrad og Skt. Petersborg forventes der etableret samlede projekter med banklån fra de internationale banker til en samlet værdi af ca. DKK 1.500 mio.

Et andet væsentligt indsatsområde er begrænsning af luftforureningen, hvor projekter hidtil har udgjort knap 20 pct. af den samlede støtte. Andre prioriterede indsatsområder er bortskaffelse af såvel husholdnings- som farligt affald, naturbeskyttelse og landbrugets miljøproblemer.

Tabel 12
Samlet støtte til Rusland fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft			21,2	3	21,2	3
Vand	7,3	5	54,7	11	62	16
Affald	6,0	2	6,9	1	12,9	3
Jord	0,1	1			0,1	1
Naturbeskyttelse			4,2	1	4,2	1
Andet	9,0	2			9,0	2
I alt	22,4	10	87	16	109,4	26

3.3 Regional indsats, særlige temaer, analyser etc.

Ud over en landerettet indsats gennemføres også projekter, som ikke har et landespecifikt formål. Det kan være projekter, som dækker flere lande eller som har et decideret regionalt formål. Som en del heraf eller selvstændigt er gennemført en række analyser, som forudsætning for gennemførelsen af hele indsatsen. Der er tale om en række aktiviteter, som rubriceres under en "Diverse" eller "Andet" kategori.

"Hot spots"

Der er gennemført analyser af de alvorligste miljø "hot spots" til belastning af Østersøen og modtagefaciliteter for skibsaffald m.v. i de østeuropæiske østersøhavne. Der er som en regional indsats udarbejdet operationsmanualer til brug i tilfælde af olieforurening. Til disse Østersøaktiviteter er der givet tilskud på DKK 8,1 mio. til 4 projekter.

Til fjernelse af nukleare batterier på søfyr, der udgør en betydelig strålingsrisiko i Østersøen, er der gennemført ét projekt til DKK 3,5 mio.

Skovbrug og biodiversitet

Til bæredygtig skovbrug og biodiversitet er der gennemført i alt fire projekter som overordnede analyser og hjælp til Letland og Litauen til fremme af bæredygtigt skovbrug. Til dette område er der bevilget i alt DKK 3,8 mio.

NEFCO

Danmark har i hvert af årene 1994-96 overført DKK 11,8 mio., som bidrag til Det Nordiske Miljøfinansieringsselskab, NEFCO. Det er dog kun i 1997, at beløbet til NEFCO er gået fra Miljøstøtteordningen. NEFCO anvender midlerne til at investere eller udlåne til miljøinvesteringer i Østeuropa, fortrinsvis med engagement af nordiske firmaer.

Miljø- og sundhedsplaner

I samarbejde med WHO er der gennemført Miljø- og Sundhedsplaner i Letland og Ungarn for et tilskud på DKK 2,3 mio. Til dette projekt var der en medfinansiering på DKK 2,5 mio.

Institutionel styrkelse

En gruppe på 13 projekter kan kaldes generel institutionel styrkelse, herunder analyser og overordnet indsats. Det drejer sig om strategiplaner for regionens udfasning af bly i benzin, og belysning af landenes opgaver på miljøområdet i forbindelse med optagelse i Den europæiske Union, om arbejde for blødgøring af miljøfinansiering, analyse til belysning af udvalgte landes miljøinvesteringer, og om samarbejde for en regional indsats for udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer. En gennemgang af luftforurening i udvalgte regioner som led i en projektpipeline, kan også nævnes. Endelig kan omtales et samarbejde med OECD bl.a. om gennemgang af flere landes indsats på miljøområdet, de såkaldte Country Environmental Performance Reviews. I alt har der til de 13 projekter været ydet DKK 16,0 mio.

Der har endvidere været ydet tilskud til konferencer og rejser for østeuropæere for DKK 0,8 mio., og der har været anvendt DKK 0,6 mio. på samling af data i forbindelse med den forestående evaluering.

Endelig blev der ydet et tilskud på DKK 3,8 mio. til forarbejdet til et større vand- og spildevandsprojekt i Moldovas hovedstad Chisenau. EBRD har aftalt med Moldova, at et større miljølån skal ydes til projektet, og de samlede omkostninger er vurderet til ca. DKK 400 mio.

Samlet er der anvendt DKK 50,6 mio. til 28 større og mindre projekter, der ikke kan rubriceres som landespecifikke. Medfinansieringen i disse projekter har været minimal, kun knap DKK 5 mio., hvilket skyldes projekternes særlige karakter. Kun ét af projekterne er kategoriseret som et investeringsprojekt.

3.4 Samlet indsats i årene 1994-96

På baggrund af ovenstående gennemgang kan der opstilles samlede fordelinger af indsatsen i årene 1994-96. Fordelingen på indsatsområder og lande vises, hvorved der skabes et samlet overblik over indsatsen.

Tabel 13
Den danske miljøbistand fordelt på projekttype og samlet støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-1996.

	TA		IN	I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Luft	30,2	19	129,2	29	159,4	48
Vand	88,4	56	300,1	64	388,5	120
Affald	22,3	13	33,2	8	55,5	21
Naturbeskyttelse	17,4	14	25,7	8	43,1	22
Jord	6,0	4	9,1	2	15,1	6
Andet	71,6	39	7,8	3	79,4	42
I alt	235,9	145	505,1	114	741	259

Vandindsats

Vandindsatsen, som primært vedrører området med afstrømning til Østersøen, står for lidt over halvdelen af indsatsen. Dette skyldes de mange spildevandsrenseanlæg, som dels østeuropæerne ønsker renoveret eller bygget og dels skal ses i lyset af den danske ressourcebases styrke på dette felt. Der er kun gennemført vandforsyningsprojekter i mindre omfang. Endvidere er de fleste af de internationale finansieringsinstitutters deciderede miljøprojekter på dette område.

Luftindsats

Luftindsatsen omfatter ca. 22 pct. af indsatsen og dækker rensning af luft fra energisektoren, vedvarende energiprojekter, luftforurening fra industrianlæg og ozonlagsnedbrydning. Området dækker over en række meget store investeringer. Endvidere må området ses i sammenhæng med Energistyrelsens miljørelaterede energisektorprogrammer i perioden, i og med at Energistyrelsens indsats også er luftrelateret ved at gennemføre f.eks. energieffektivisering. For delingen mellem Miljøstøtteordningen og de miljørelaterede energisektorprogrammer henvises til oven for omtalte vejledning i projektudformning for Miljøstøtteordningen i note 1.

Jord

Med hensyn til kategorien "Jord" blev det internationalt besluttet i 1993, at man skulle forsøge at prioritere afværgning af jordforurening lavest, medmindre der var direkte forureningsrisiko af drikkevand. Af denne årsag er der ikke iværksat mange projekter på dette område.

Affald

For så vidt angår affaldsområdet kunne man have forventet en større indsats, men dette hænger sammen med, at østeuropæerne ikke selv prioriterer affaldsområdet synderligt højt og derfor ikke har været interesserede i at styrke området. Der er ændringer på vej på affaldsområdet, ikke mindst i de lande, der søger optagelse i EU.

Andet

Kategorien "Andet" dækker primært institutionel opbygning med en række hjælpeforanstaltninger til institutionel opbygning af miljøsektoren i Østeuropa. Dette område dækker knap 75 pct. af "Andet"-kategorien. Det nukleare område dækker ca. DKK 8 mio. af de knap DKK 80 mio., medens en restkategori med bl.a. et DKK 12 mio. bidrag til NEFCO dækker resten.

Tabel 14
Den danske miljøbistand fordelt på lande og samlet støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-1996.

	TA		IN		I alt
	beløb	antal	beløb	antal	beløb	antal
Bulgarien	2,5	4	19,8	5	22,3	9
Estland	6,1	9	40,3	7	46,4	16
Hviderusland	9,6	4	3,4	3	13,0	7
Letland	31,5	17	28,4	6	59,9	23
Litauen	41,5	24	84,5	22	126,0	46
Polen	21,5	15	132,0	31	153,5	46
Rumænien	14,8	8	24,1	3	38,9	11
Rusland	22,4	10	87,0	16	109,4	26
Slovakiet	7,2	4	31,7	7	38,9	11
Tjekkiet	14,1	11	12,0	4	26,1	15
Ukraine	17,3	11	27,7	5	45,0	16
Ungarn	0,3	1	10,7	4	11,0	5
Andet	47,1	27	3,5	1	50,6	28
I alt	235,9	145	505,1	114	741	259

Polen er det land der har fået mest, DKK 153,5 mio., som udgør omkring 20 pct. af indsatsen. Litauen har fået næstmest med DKK 126 mio., medens Rusland, primært de russiske nærområder, kommer på tredjepladsen med DKK 109,4 mio. De baltiske lande har fået langt den største del pr. indbygger, dog med mindre til Letland end til de to øvrige. Hviderusland og Ungarn er de lande, som har fået mindst i perioden, henholdsvis DKK 13 og DKK 11 mio.

Indsatsen må siges at være i overensstemmelse med den danske østpolitik på miljøområdet: at prioritere de østersønære områder mest. Omkring 75 pct. af støtten er givet til Østersøområdet, der i miljømæssig forstand geografisk er lidt bredere end normalt forstået, eftersom der er kilder til Østersøens forurening i Hviderusland og Ukraine.

3.5 Medfinansiering

Miljøstøtteordningen til Østeuropa har siden sin begyndelse lagt vægt på medfinansiering ud fra den betragtning, at uden medfinansiering tages de dansk støttede projekter mindre alvorligt, end såfremt modtagerne af projekterne selv skal bidrage betydeligt.

Der er en klar tendens til, at medfinansiering fra landene selv bedst opnås i investeringsprojekter. For teknisk assistance projekter kan der ikke i samme grad opnås medfinansiering fra landene selv, ud over at stille mandskab og lokaler til rådighed. Medfinansiering må betragtes som udtryk for en høj prioritering af miljøområdet.

Finansiel gearing 1:4

Miljøstøtteordningen har i 1994-96 ydet tilskud på DKK 735 mio. til samlede miljøomkostninger på DKK 3,75 mia., hvoraf hovedparten er miljøinvesteringer. Det vil sige, at der for hver krone fra Miljøstøtteordningen er tilvejebragt yderligere 4 kroner i form af medfinansiering på DKK 3 mia. Dette er en finansiel gearing på 1:4, hvilket må betragtes som et tilfredsstillende resultat.

Bløde lån

Medfinansieringen kommer primært fra modtagerne selv med lokale eller nationale miljøfondsmidler, primært i Polen og Tjekkiet, der har meget stærke miljøfonde. Der er også samfinansiering med bløde lån fra Den danske Eksportkreditfond til de baltiske lande, som var en midlertidig ordning. Ydelsen af bløde lån er for langt den overvejende del sket til Litauen, der har ønsket at udnytte ordningen fuldt ud, medens Letland kun har optaget ét blødt lån til ét større projekt.

PHARE

Endvidere er der samfinansiering med andre donorer, fortrinsvis Sverige og Finland, medens der ydermere er ganske stor samfinansiering med EU's PHARE indsats. Samfinansieringen med PHARE går ikke over Bruxelles, eftersom EU-kommissionen ikke samarbejder direkte med bilaterale medlemslandemidler, der primært er bundet til donorlandet. Denne bestemmes derimod i modtagerlandet, der foretager samstillingen af samfinansieringen med Bruxelles.

Verdensbanken og EBRD

Et særligt område udgør samfinansiering med de internationale finansieringsinstitutter, primært Verdensbanken og EBRD. Hele 11 projekter med samlede omkostninger på lidt over DKK 3 mia. har Miljøstøtteordningen været med til at iværksætte. Heraf regnes kun 2 projekter til DKK 216 mio. med i Miljøstøtteordningens medfinansieringsopgørelse, eftersom Miljøstøtteordningen skønnes at have været hovedårsag til udløsningen af disse to lån, medens Miljøstøtteordningen for de øvrige projekters vedkommende deltager med et væsentligt, om end ikke afgørende bidrag.

Internationale finansieringsinstitutter

Ydermere har Miljøstøtteordningen opstartet 7 projekter med de internationale finansieringsinstitutter til lidt over DKK 3,1 mia. For disse projekter er man ikke på indeværende tidspunkt begyndt at bruge af lånemidlerne, hvorfor de må kategoriseres som endnu ikke under implementering. Alligevel må det skønnes, at der blot er tale om tid, eftersom en meget betydelig del af forarbejderne som regel allerede er gennemførte. Af disse projekter er der kun medregnet ét projekt i Miljøstøtteordningens medfinansieringsopgørelse, eftersom dette projekt allerede har implementeret for DKK 75 mio., dog uden at lånet endnu anvendes. For projekter i regi af de internationale finansieringsinstitutter henvises til materiale fra den nedenfor omtalte Project Preparation Committee (PPC).

GEF og NEFCO

Hertil kommer samfinansiering fra en række andre kilder, såsom Global Environmental Facility (GEF, der bidrager med internationale gavemidler til global miljøindsats), og nordiske kilder som NEFCO. I samarbejde med NEFCO er der gennemført op mod 10 projekter. Ligeledes eksisterer der en relation til den danske IØ-fonds miljøprojekter og den ordinære danske eksportkredit.

Fokus på miljø-investeringer

Generelt må det siges, at Miljøstøtteordningen i udpræget grad har fokuseret på finansiering af miljøinvesteringer allerede fra 1993, hvor man drøftede finansiering af Østersøplanen med de internationale finansieringsinstitutter på et ministermøde i Gdansk. Herefter har Danmark afholdt en international konference om blødgøring af lån til miljøinvesteringer i juni 1994, og der er udarbejdet materiale om finansiering af miljøprojekter med de internationale finansieringsinstitutter.

Styrkelse af miljøfonde

Det kan også nævnes, at Miljøstøtteordningen har samarbejdet med modtagerlandene om at styrke miljøfonde i Østeuropa, ikke mindst i Rusland, hvor et stort dansk-russisk samarbejde er blevet gennemført for at styrke de russiske miljøfonde. Det er gang på gang i den internationale debat om finansiering af miljøprojekter blevet fremhævet, at østeuropæerne selv må tilvejebringe hovedparten af midler ved hjemlige kilder.

Danmark har formået at få temaet om finansiering af miljøinvesteringer til at blive centralt i samarbejdet mellem Øst og Vest i den miljømæssige genopbygning af Østeuropa.

3.6 Miljøeffekter

Opgørelse af miljø-effekter

Oplysninger om den miljømæssige effekt af enkeltprojekter er et vigtigt bidrag til en samlet oversigt over Miljøstøtteordningens betydning.

Anvendelse af miljøindikatorer

For at kunne beskrive miljøeffekterne af de gennemførte TA- og investeringsprojekter anvendes miljøindikatorer. Miljøeffekterne søges opgjort kvantitativt, hvor dette er muligt. Nogle miljøeffekter kan dog kun beskrives kvalitativt. I forbindelse med godkendelsen af projekter gives der et skøn over den miljøeffekt, som opnås, når projektet vil være gennemført baseret på specifikke miljøindikatorer.

Af hensyn til databehandlingen har Miljøstyrelsen udvalgt miljøindikatorer for de enkelte aktivitetsområder. Der er valgt 50 miljøindikatorer fordelt på aktivitetsområderne: Luftforurening, vandforurening, affald, institutionel opbygning, naturbeskyttelse, jordbrugsforurening og nukleare forhold. Herudover er der mulighed for at beskrive projektspecifikke miljøeffekter. Kvantitative miljøindikatorer omfatter f.eks. reduktioner i udledte stofmængder (f.eks. tons kvælstof pr. år) eller etableret behandlingskapacitet (f.eks. tons affald pr. år).

Miljøeffekter der er skønnet ved igangsætningen af et projekt, vurderes ved afslutningen af projektet. I mange tilfælde er det muligt på baggrund af målinger at verificere miljøeffekten. Dette er typisk gældende for investeringsprojekter, hvori der indgår konstruktion, drift og udstyrsleverancer.

Faktiske og skønnede miljøeffekter

Miljøeffekterne opgøres i "faktiske" eller "skønnede" effekter. "Faktiske" miljøeffekter er de faktisk opnåede eller beregnede effekter ved det pågældende projekt. "Skønnede" miljøeffekter er de effekter, der endnu ikke er opnået ved det pågældende projekt, men hvor der er en indikation af, at de vil blive realiseret som følge af projektet.

Miljøeffekter

I forbindelse med behandlingen af de konkrete projekter vurderes miljøeffekterne. Det kan være meget vanskeligt, at vurdere om de udmeldte miljøeffekter er realistiske og dækkende for den indsats der gennemføres.

Selvom der systematisk indsamles og behandles miljøeffekt-data er det Miljøstyrelsens opfattelse, at de opgjorte miljøeffekter er forbundet med betydelig usikkerheden afhængig af indsatsområdet. Det er derfor Miljøstyrelsens hensigt fortsat at udvikle anvendelsen af miljøindikatorer og opgørelsen af miljøeffekter.

Der gøres i øvrigt opmærksom på, at miljøeffekterne fra langt de overvejende del af de projekter, som gennemføres i regi af de internationale finansieringsinstitutter ikke optræder i statistikken, da Miljøstøtteordningen "kun" leverer teknisk assistance til opstarten af projekterne. Blev denne del medtaget ville tallene være betydeligt højere, men dette kan kun gøres over en længere tidshorisont, og med en række forbehold overfor hvem, der kan tillægges en afgørende rolle i projekterne.

Til illustration af hvorledes miljøeffekterne er opgjort, er der i det følgende præsenteret resultater for investeringsprojekter til begrænsning af luftforurening og spildevandsforurening i perioden 1994-1996 baseret på udvalgte miljøindikatorer. I opgørelsen er medtaget afsluttede og uafsluttede projekter.

Emission af forurenet luft til atmosfæren fra Østeuropa samt udledning af helt eller delvist urenset spildevand i Østersøens afstrømningsområde giver betydelige grænseoverskridende forureningseffekter i Østersøregionen. Herudover giver forureningen betydelige lokale effekter.

Luftforurening

Luftforureningen i Østeuropa medvirker til primært nedbrydning af ozonlaget, øgning af drivhuseffekten samt af forsuringen og øgning af eutrofiering af vandmiljøet. Af lokal påvirkning kan fortrinsvis nævnes sundhedsskadelige effekter på dyr og mennesker.

Tabel 15 viser reduktionen i luftforureningen fordelt på emissionen af kuldioxid (CO₂), kvælstofilter (NO_x), svovldioxid (SO₂) og partikler. Det samlede støttebeløb til de 31 luftprojekter gennemført i perioden 1994-96 er DKK 132 mio. Der er opnået en særlig markant reduktion af SO₂. Den forventede effekt vil svare til 90% af den samlede danske udledning (1995: Ca. 150.000 tons SO₂). Det skal dog nævnes, at et projekt, som først fik tildelt et tilskud i 1997 er medregnet i dette svovlregnskab. Sagsbehandlingen af projektet blev påbegyndt i 1993. Reduktionen er primært opnået ved etablering af afsvovlingsanlæg på kraftværker i Polen og sekundært ved luftrensning i industri.

Tabel 15
Summen af faktiske og skønnede miljøeffekter af investeringsprojekter for begrænsning af luftforurening i perioden 1994-1996.

	Tons/år				antal projekter
	CO₂	NO_x	SO₂	Partikler	antal projekter
I alt	392.300	6.600	140.300	15.600	31

For NO_x-emissionen svarer reduktionen til 2,6% af den samlede danske udledning i 1995. Etablering af et røgrensningssystem på et russisk kraftværk giver en forventet NO_x-reduktion på 4.000 tons pr. år. For CO₂-emissionen svarer reduktionen til 0,7% af den danske udledning i 1996. Et projekt i Polen, hvor der udnyttes geotermisk varme, giver anledning til omtrent halvdelen af reduktionen i CO₂-emissionen.

På reduktion af nedbrydningen af ozonlaget kan nævnes et meget spændende eksempel som ikke er opgjort i denne forbindelse. For ca. DKK 10 mio. har der været ydet tilskud til gennemførelse af landestrategier for udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer for 8 samarbejdslande. Medfinansiering er blevet opgjort til DKK 680 mio. fra Global Environmental Facility (GEF) til gennemførelse af investeringer. Reduktionsmålene er p.t. ikke opgjort endnu i Miljøstyrelsen.

Spildevandsforurening

Spildevandsforureningen medvirker til eutrofiering og deraf følgende iltsvind. Østersøen modtager i dag store mængder urenset eller kun delvist renset spildevand fra de Østeuropæiske lande.

Gennemførelsen af investeringsprojekter i forbindelse med spildevandsrensning har givet markante miljøeffekter, jf. tabel 16. De 39 spildevandsprojekter der vedrører etablering af kloak- og renseanlæg, har samlet modtaget DKK 179 mio. i tilskud i perioden 1994-96. Den samlede rensekapacitet svarer til rensning af spildevand fra ca. 1,8 millioner personækvivalenter (PE: Personækvivalenter) baseret på en opgørelse for organisk stof (BOD). Baseret på kvælstof (N) og fosfor (P) svarer rensekapaciteten til henholdsvis ca. 2,5 og 0,8 millioner personækvivalenter. Til sammenligning kan nævnes at den samlede danske spildevandsmængde svarer til forureningen fra ca. 9 millioner personækvivalenter.

Tabel 16
Summen af faktiske og skønnede miljøeffekter af investeringsprojekter for begrænsning af spildevands-forurening (byspildevand) i perioden 1994-1996.

	Tons/år			antal projekter
	BOD	N	P	antal projekter
I alt	39.300	10.900	1.200	39
Mio. PE	1,8	2,5	0,8

Note: 21,6 kg BOD/PE/år; 4,4 kg N/PE/år; 1,5 kg P/PE/år

At de opnåede miljøeffekter i forbindelse med udbygningen af de østeuropæiske renseanlæg i perioden 1994-96 er markante kan endvidere illustreres ved en sammenligning med den samlede danske byspildevandsudledning i 1996 på henholdsvis 5.000 tons BOD, 6.400 tons N og 900 tons P.

3.7 Eksport og Beskæftigelse

Eksport

Miljøstøtteordningens eksport og beskæftigelseseffekter er opgjort for de første 65 afsluttede investeringsprojekter under Miljøstøtteordningen. Det samlede tilskud til disse 65 projekter har været DKK 145,9 mio., og de samlede projektomkostninger har været DKK 650 mio. Der gøres opmærksom på, at projekterne som hovedregel er påbegyndt forud for den analyserede periode 1994-96. Alligevel giver projekterne sandsynligvis et ganske godt billede også af eksport- og beskæftigelseseffekten for de efterkommende investeringsprojekter, dvs. hovedparten af perioden 1994-96.

De direkte eksport- og beskæftigelseseffekterne er vist i tabel 17 fordelt på indsatsområder. Det fremgår, at der samlet er leveret udstyr for DKK 223 mio. direkte som en del af de dansk støttede projekter. Heraf er godt 70% fremstillet i Danmark og leveret enten af den danske projekthaver eller en dansk underleverandør, medens resten er reeksport af udstyr importeret til Danmark.

Tabel 17
Eksport og beskæftigelse som følge af de første 65 afsluttede investeringsprojekter under Miljøstøtteordningen.

	Eks- port DKK mio.	Re -eksport DKK mio.	DK eksport DKK mio.	Beskæf -tigelse timer	Samlet DK støttebeløb til afsluttede IN-projekter DKK mio.	Antal pro- jekter
Luft	149,2	48,8	100,4		55,1	28
Vand	47,8	13,3	34,5		54,9	23
Affald	2,3	0,3	2,0		8,4	4
Jord						0
Naturbe- skyttelse	10,0	1,1	8,9		11,7	5
Andet	14,2	0,8	13,4		15,8	5
I alt	223,5	64,3	159,2	225.000	145,9	65

Beskæftigelse

Herudover er der medgået ca. 225.000 rådgivningstimer til disse 65 afsluttede investeringsprojekter. Ved en gennemsnitlig timerate på DKK 600 svarer disse timer til et beløb på DKK 135 mio. til honorering af danske projekthavere. Der er ikke på indeværende tidspunkt søgt opgjort en samlet beskæftigelseseffekt af støtten. Således omfatter de 225.000 timer ikke den beskæftigelse, der ligger i fremstilling af det danske udstyr, der leveres til projekterne. Et nøjere branchekendskab er påkrævet for at kunne gennemføre en mere detaljeret analyse heraf ved hjælp af input/output modeller.

Returprocent

Sammenholdes den danske eksport af udstyr og rådgivningstimer (i alt ca. DKK 300 mio.) med det samlede støttebeløb til disse 65 investeringsprojekter (DKK 145,9 mio.), fremgår det, at hver støttekrone givet ud kommer mere end igen i form af eksport af danske vare- og tjenesteydelser. Således kan Danmark for hver dansk bistandskrone givet ud til investeringsprojekter på miljøområdet forvente en eksport på 2 kroner i form af udstyr og tjenesteydelser, hvilket hænger sammen med, at der ofte er en betydelig medfinansiering fra modtagerlandet selv og/eller andre donorer og internationale finansieringsinstitutter. Hertil kommer også en betydelig reeksport af udstyr fra Danmark.

Afledt eksporteffekt

Man kan endvidere forsøge at regne på den indirekte afledte eksport, som følge af, at danske virksomheder får nye ordrer i kølvandet på et miljøstøtteprojekt. Miljøstøtten gives typisk til et demonstrationsprojekt, der så kan virke som reference for senere projekter. Jo bedre og mere konkurrencedygtig den danske løsning på problemet er, jo større vil chancerne være for at et demonstrationsprojekt gentages uden støtte.

Der findes ikke sikre tal for denne afledte eksporteffekt, men sammenlægges projekthavernes forventninger ved afslutningen af et projekt under Miljøstøtteordningen kan den fremtidige eksport opgøres til DKK 250-500 mio. som konsekvens af de til dato 65 afsluttede investeringsprojekter. Det vil med andre ord sige, at for hver dansk bistandskrone givet ud til investeringsprojekter på miljøområdet, kan Danmark forvente at sælge for 2-4 kroner udstyr til Østeuropa. Disse tal må dog formodes at være behæftet med stor usikkerhed, da de tildels bygger på forventninger på opgørelsestidspunktet. Endelig må man også bemærke, at årsagen til efterfølgende ordrer ikke nødvendigvis kun har udspring i det første anlæg.

Eksempler på projekter, der har givet en meget stor eksporteffekt er to geotermiprojekter i Polen, som med tilskud på knap DKK 20 mio. har givet ordrer til danske virksomheder på 80 mio. til dato, og der forventes yderligere ordrer på 100 mio. inden for det ene uafsluttede projekt. Af andre eksempler kan nævnes opførelse af naturgasfyrede kraftvarmeværker med tilhørende fjernvarmesystemer, kloakrenoveringsopgaver i bl.a. Rusland, levering af luftrensningsanlæg, mv. Det skal dog bemærkes, at der er meget stor variation mellem projekternes eksporteffekt og projekthavernes forventninger til fremtidige afsætningsmuligheder. I enkelte tilfælde er der etableret joint ventures mellem danske og østeuropæiske firmaer som en konsekvens af støtten, og i andre tilfælde forventer danske firmaer at kunne deltage i internationale licitationer for EBRD, PHARE eller TACIS.

Det kan også nævnes, at det er velkendt, at danske konsulentfirmaer f.eks. fra PHARE og TACIS får en meget større andel i ordrer end de 2 pct., som Danmark bidrager med til Unionens budget. Der er en sammenhæng mellem den bilaterale bistand og muligheder på EU-området eller fra andre internationale aktører. De danske virksomheder udnytter således også internationale ordninger, selvom der er en forholdsvis stærk dansk ordning. En synergieffekt ses snarere, om end der ikke er tilstrækkelig viden om dette på indeværende tidspunkt.

I enkelte tilfælde har firmaer etableret lokale kontorer i Østeuropa, hvilket atter øger deres chancer for at vinde internationale miljøopgaver uden hjælp fra den danske miljøstøtteordning. Der er viden om, at danske entreprenørvirksomheder vinder internationale udbud fra de internationale banker, især hvor forarbejdet er udformet af danske konsulenter. Der foreligger dog heller ikke på dette område nogen systematisk viden. Fremover bør en sådan viden om disse sammenhænge søges tilvejebragt.

3.8 Internationalt samarbejde

Det internationale miljøsamarbejde mellem Østeuropa og de vestlige lande, som ønsker at hjælpe, har udviklet sig siden starten på systemændringer i Østeuropa. Det samlende punkt for samarbejdet har været jævnlige miljøministerkonferencer, der har tilrettelagt samarbejdets form. I 1991 blev den første konference afholdt på det daværende Tjekkoslovakiets foranledning i Dobris uden for Prag. I april 1993 blev den anden pan-europæiske miljøministerkonference afholdt i Luzern i Schweiz.

I Luzern blev det besluttet at nedlægge den almindelige G 24 koordinering af bistanden, eftersom denne blev vurderet som en fiasko. Det blev besluttet, at koordineringen af bistanden skulle ske fra modtagerlandenes side.

Task Force og PPC

Der blev oprettet en Task Force under OECDs ledelse til at være samarbejdsorgan om handlingsplaner på miljøområdet i Østeuropa. Task Forcen skulle især rette sin indsats mod politik formulering og institutionel styrkelse af miljøindsatsen. Som et supplement til dette organ blev der endvidere oprettet en forberedelsesgruppe til projekter, kaldet Project Preparation Committee, PPC, der skulle foretage koordinering af større projekter, hvor der var flere involverede donorer eller internationale finansieringsinstitutter. PPC fungerer som forum for samfinansiering mellem banker og donorer. I denne forbindelse har Miljøstøtteordningen finansieret en dansk såkaldt PPC-officer i EBRD til at fremme samarbejdet med donorerne, primært Danmark.

Dette samarbejdssystem har fungeret meget tilfredsstillende og er blevet bekræftet under Sofia-konferencen i oktober 1995, hvor det blev videreført. Nu skal det genvurderes på den kommende miljøministerkonference i Århus i juni 1998. Samarbejdssystemet vil fremover blive mere fokuseret mod de russisk talende lande, hvor miljøproblemer for indeværende får alt for lidt opmærksomhed.

NEFCO og EU

Parallelt med denne indsats har Miljøstyrelsen deltaget meget aktivt i det fælles nordiske samarbejde i NEFCO og den uformelle nordiske koordineringsgruppe for østarbejde på miljøområdet. Hertil har der også jævnligt været afholdt koordineringsmøder i regi af Den Europæiske Union med EU-kommissionen for bordenden.

Samlet set har dette meget tætte samarbejde på miljøområdet udgjort en væsentlig forskel fra, hvad man ellers kunne have forventet at opnå af miljøresultater i Østeuropa. Der gennemføres en betydelig koordinering af den vestlige indsats, men på østeuropæernes præmisser. Koordineringen må anses for at være tilstrækkelig til at udføre de nødvendige opgaver. Der har dog været en vis grad af overkoordinering, hvor enkelte donorer med en relativ lav indsats søger at styre andres indsats.

3.9 Administrativ tilrettelæggelse af miljøbistand

3.9.1 Lovgrundlaget og den oprindelige tilrettelæggelse af indsatsen

Den oprindelige lov om tilskud til miljøaktiviteter i østlandene (nr. 223 af 10. april 1991) er en bredt formuleret rammelov; i loven og dens bemærkninger er der fastsat overordnede rammer om tilskudsrammen, formål og modtagerlande samt den rådgivende komites sammensætning. Loven fastlægger således grundlaget for administrationen, og overlader den nærmere udformning af loven samt prioritering af faglige og geografiske indsatsområder til Miljøstyrelsen og Den Rådgivende Komite. Til uddybning af lovens bestemmelser blev udstedt en bekendtgørelse (nr. 225 af 10. april 1991), som fastlægger regler for udformning af ansøgninger, ydelse af tilskud, krav til projektgennemførelse og andre betingelser i forbindelse med de enkelte projekter. Desuden udarbejdedes en vejledning om ansøgning om tilskud. En ny vejledning er udsendt med Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 14/1995. Vejledningen informerer ansøgerne om tilskudsbetingelser og procedure, og indeholder desuden som bilag en disposition for udformning af projektforslag.

Den Rådgivende Komité

Den Rådgivende Komite er sammensat af repræsentanter fra erhvervsorganisationer, faglige organisationer, miljø- og naturorganisationer samt Udenrigsministeriet og Miljø- og Energiministeriet. I lovbemærkningerne er komiteens opgaver belyst som værende at bistå Miljøstyrelsen med hensyn til udformning af tilskudsordningens formål, retningslinier for administrationen, faglig prioritering af modtagerlande og indsatsområder samt deltagelse i en vurdering af den gennemførte indsats.

Kontoret for Miljøbistand til Østeuropa

Til administration af loven oprettedes under Miljøstyrelsen en mindre enhed, Østeuropasekretariatet, det nuværende Kontor for Miljøbistand til Østeuropa, som fra starten blev bemandet med en chef og fire akademiske medarbejdere. I perioden 1991-1994 blev tilskud alene ydet på baggrund af indkomne ansøgninger, baseret på information om ordningen.

Miljøstyrelsens administration af miljøstøttemidlerne til Østeuropa har fra starten i 1991 været genstand for vurderinger fra Rigsrevisionen og Økonomistyrelsen. Disse gennemgange refereres kort nedenfor.

3.9.2 Rigsrevisionens vurdering af de første års administration

I januar 1995 afgav Rigsrevisionen til statsrevisorerne en beretning om øststøtten, herunder miljøstøtten, i perioden 1990-93. I beretningen kritiseres miljøstøtten bl.a. for afsættelse af for få ressourcer til administrationen, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse medførte en "uformel forretningsgang", kendetegnet ved bl.a. manglende sagsdokumentation.

Ordningen blev herudover kritiseret for:

utilstrækkelig koordinering med samarbejdslandenes centrale koordineringsenheder og ambassaderne,

utilstrækkelig besigtigelse af/tilsyn med projekter,

summarisk gennemgang og revision af projektregnskaber,

begrænset effekt af ordningen.

Rigsrevisionen vedkendte dog, at det var for tidligt at sige noget endeligt om det sidstnævnte punkt, ordningens effekt, da de fleste projekter er flerårige, og en effekt derfor kun var vanskeligt målbar med udgangen af 1993, også set i lyset af det åbenlyse behov for forprojekter i begyndelsesfasen. De fandt det imidlertid hæmmende for effekten, at projekterne i al væsentlighed var startet på initiativ af tilskudsansøgerne. For så vidt angår de tre førstnævnte kritikpunkter erklærede Miljøstyrelsen sig enig i den anførte kritik, og meddelte, at man ville tage initiativer til forbedring af indsatsen på områderne. For så vidt angår regnskab og revision har Finansministeriet herudover taget initiativ til at undersøge muligheden af at udarbejde en samlet revisionsinstruks for øststøtten, et arbejde, som endnu ikke er afsluttet.

3.9.3 Rigsrevisionens vurdering af forvaltningen af miljø- og katastroferammen

I marts 1997 afleverede Rigsrevisionen et notat til statsrevisorerne om forvaltningen af miljø- og katastroferammen, herunder også miljøbistanden til Østeuropa. Notatet var resultat af en henvendelse fra Rigsrevisionen til Miljøstyrelsen i juni 1996, med spørgsmål til styrelsens administration af midlerne til miljøindsatser i Østeuropa. I notatet vises tilbage til den ovenfor omtalte beretning.

Rigsrevisionen henviser i notatet til en række initiativer, som er gennemført for at forbedre administrationen:

der er sket en betydelig ressourcemæssig styrkelse, hvor ordningen på tidspunktet for afgivelse af notatet forvaltedes af et kontor med 19-20 ansatte,

der er udarbejdet landeprogrammer for de enkelte lande, som beskriver områderne for miljøindsatsen,

der er indført et ensartet system for udarbejdelse af ansøgninger, jf. ovennævnte Orientering nr. 14 fra 1995, og et scoresystem til vurdering af de indkomne ansøgninger,

der er udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser med retningslinier for bl.a. budgetter og tilskudsrammer,

ansøgningsmodellen er fra 1996 suppleret med udbud af projekter, baseret på ovennævnte landeprogrammering, og udbudsprojekterne vurderes at ville udgøre en stadig større del af projektporteføljen.

3.9.4 Ændringer på basis af det hidtidige programforløb

Ressourceforøgelse

Som nævnt er der sket en betragtelig ressourceforøgelse til administration af miljøstøttemidlerne, som dog ganske vist samtidig er steget, fra i de første år at udgøre DKK 100 mio. pr. år, til i 1996 at udgøre DKK 295 mio., og i 1997 DKK 420 mio. At der samtidig er indført en lang række standardiserede rutiner og arbejdsgange betyder dog, at der reelt er tale om en markant ressourceforøgelse.

Lokale projektkoordinatorer

Parallelt med ressourceforøgelsen i Miljøstyrelsen er der fra 1995 ydet institutionel støtte til tilknytning af lokale projektkoordinatorer i miljøministerierne i seks af modtagerlandene, og modellen tænkes anvendt i flere lande. Med deres lokalkendskab, herunder sprogkendskab, er disse projektkoordinatorer både medvirkende til styrkelse af kompetencen hos modtagerlandets miljømyndigheder, og til løbende at holde Miljøstyrelsen opdateret på den miljømæssige udvikling i landet mere generelt, og specifikt udviklingen inden for igangværende projekter. Som følge af deres geografiske placering i modtagerlandet vil de også kunne medvirke til at øge frekvensen af tilsyn og besigtigelse.

Inddragelse af fagkontorer i Miljøstyrelsen

Et andet forhold, som har bidraget til ressourcemæssig styrkelse af indsatsen, er en stadig større inddragelse af ekspertisen i Miljøstyrelsens fagkontorer ved tilrettelæggelse og gennemførelse af indsatsen.

Styrkelse af dokumentationsgrundlaget

Som det fremgår af ovenstående er der sket en styrkelse af dokumentationsgrundlaget, og en harmonisering af behandlingen af indkomne ansøgninger. Indstillinger blev tidligere drøftet på sagsbehandlermøder, med deltagelse af alle kontorets sagsbehandlere. Efterhånden som kontoret er vokset, er denne arbejdsform fundet uhensigtsmæssig, og i stedet er der indført et system med kvalitetssikring af de enkelte indstillinger inden godkendelse af kontorets chef og direktionen.

Landeprogrammer

Der er også sket en øget systematisering af samarbejdet med modtagerlandene, gennem udarbejdelse af landeprogrammer som grundlag for drøftelsen af indsatsen. Forholdet til relevante myndigheder varetages af landekoordinatoren i det enkelte samarbejdsland. Retningslinier for dette samarbejde vil blive yderligere systematiseret i forbindelse med udarbejdelse af kogebog for kontorets arbejde, jf. nærmere nedenfor.

Udbudsmodel

Ansøgningsmodellen er fra 1996 suppleret med en udbudsmodel. Efterhånden som indsatsen er gennemført, samarbejdet med modtagerlandene er udbygget og viden om miljøsituationen i modtagerlandene er øget, er forudsætningerne for en mere aktiv prioritering af miljøopgaverne også øget betragteligt. Som led i den overordnede landeprogrammering forventes udbudsprojekternes andel af den samlede projektportefølje at stige, og dermed muligheden for at gennemføre prioriterede, sammenhængende indsatser sektorvist og geografisk. Den fælles identifikation af projekter med modtagerlandene vil også i de fleste tilfælde øge disses engagement i arbejdet. Hertil kommer, at landeprogrammeringen giver mulighed for bedre planlægning, og derfor er ressourcebesparende.

Miljøstyrelsens styringsmuligheder øges ved udbudsprojekter. Ansøgningsmodellen vil dog også fremover være en del af indsatsen, da ikke alle projekter er egnet til udbud, og der fra dansk erhvervslivs side identificeres en række spændende projekter.

Ved udbudsprojekterne anvendes de samme retningslinier som er gældende for projekter i Danida- og Danced-regi. Hvor der ved ansøgningsprojekter som nævnt er formuleret et score-system til vurdering af projekterne, fastsættes evalueringskriterierne ved udbudsprojekterne i forbindelse med det enkelte projekt.

Det skal også nævnes, at udbudsprojekterne er bedre egnet til samarbejde med andre finansieringskilder, primært de internationale banker, og en større del af de danske miljøstøttemidler kan dermed virke som katalysator for større, lånefinansierede investeringsprojekter, hvorved miljøeffekten af indsatsen kan højnes betragteligt.

Sagsbehandlingsregler

Som tidligere nævnt har Økonomistyrelsen, med udgangspunkt i Finansministeriets rapport om forvaltning af tilskud fra maj 1996, givet en række anbefalinger for forvaltningen af Miljøstøtteordningen, i forbindelse med et pilotprojekt gennemført i samarbejde med Miljøstyrelsen. En af de væsentlige anbefalinger er at supplere konceptet for indstillingsnotatet med skriftlige sagsbehandlingsregler. Herved formaliseres sagsgange, og der sker en yderligere sikring af ensartet sagsbehandling af projekterne. Sagsbehandlingsreglerne vil også være et godt værktøj for nye medarbejdere, og dermed udgøre et godt supplement til den føl-ordning, som er etableret i kontoret, hvorefter en ny medarbejder i en opstartsfase følger en mere erfaren.

Regnskabsbestemmelser

Økonomistyrelsen anbefaler endvidere, at der udarbejdes regnskabsbestemmelser, som kan anvendes for alle øststøtteordninger, jf. ovenfor vedrørende Finansministeriets igangsættelse af arbejdet med udarbejdelse af sådanne regler. Sådanne regnskabsbestemmelser skal erstatte/supplere den interne regnskabsinstruks, som er gældende for Miljøstøtteordningen.

For så vidt angår revision henviser Økonomistyrelsen til, at Miljøstyrelsen har taget initiativ til at søge revisionsbestemmelserne udbygget, og anfører i den forbindelse en række relevante mindstekrav til revisionen, som kan indgå i arbejdet.

Besigtigelse af projekter

For så vidt angår tilsyn og besigtigelse er det Miljøstyrelsens mål, at alle investeringsprojekter skal besigtiges mindst én gang. Ved den nærmere fastsættelse af besigtigelsesfrekvensen vil det være relevant at vurdere bl.a. projektets økonomiske og faglige væsentlighed, risici ved midlernes anvendelse m.v. Økonomistyrelsen anbefaler i den forbindelse udarbejdelse af en plan for gennemførelse af tilsyn, og formulering af standardbetingelser for besigtigelsesbesøgenes indhold, og afrapportering fra disse besøg.

3.9.5 Udarbejdelse af kogebog

Med henblik på at samle materiale vedrørende den række af tiltag der allerede er taget for at forbedre administrationen, samt nyt materiale der udspringer af implementeringen af bl.a. Økonomistyrelsens anbefalinger, er Miljøstyrelsen ved at udarbejde en decideret "kogebog". Kogebogen skal både foreligge som ringbind hos hver enkelt sagsbehandler, og elektronisk. Kogebogen vurderes at kunne udgøre et væsentligt bidrag til systematisering af arbejdet i et kontor med stigende ressourcer og opgavemængde.

3.10 Afsluttende bemærkninger

3.10.1 Resumé

Miljøstøtten til Østeuropa har i årene 1994-96 anvendt DKK 735 mio. på 259 projekter.

Polen har modtaget 20 pct. af indsatsen, medens Litauen har fået 17 pct., og Rusland, primært de russiske nærområder til Danmark, har fået knap 15 pct.

Indsatsen må siges at være i overensstemmelse med de politiske prioriteringer for indsatsen, eftersom over 75 pct. af indsatsen er gennemført i Østersøregionen.

Målopfyldelse

Som en indikator på målopfyldelse kan man nævne graden af investeringer i indsatsen opgjort efter anvendt tilskudssum på DKK 505 mio. eller næsten 70 pct. af indsatsen. En del af den tekniske assistance er anvendt til at forberede denne investeringsindsats.

Vandindsatsen, som for ca. 90 procents vedkommende vedrører området med afstrømning til Østersøen, står for lidt over halvdelen af indsatsen. Luftindsatsen omfatter ca. 22 pct.

I forhold til de prioriterede indsatsområder må det siges, at den gennemførte indsats passer meget godt i forhold til de udpegede prioriteringer.

Miljøeffekter

Miljøeffekterne fra gennemførte projekter og projekter under gennemførelse giver en række positive resultater. Der kan imidlertid være enkelte projekter, som ikke formår at nå de lovede resultater. Det kan kun en efterfølgende vurdering af de faktiske miljøeffekter vise. Til en vis grad kan man yderligere tilføje resultaterne fra de projekter, som Verdensbanken og EBRD gennemfører, og som Miljøstøtteordningen har deltaget i. Dette er dog kun gjort for tre låneprojekters vedkommende.

Indsatsen er tilrettelagt med henblik på at opnå en betydelig effekt på de østeuropæiske landes opfyldelse af internationale miljøkonventioner og andet internationalt samarbejde såsom EU-førtiltrædelse. Fra indsatsen kan nævnes Østersørelateret indsats, ozonlagsbeskyttende indsats, begrænsning af forsuring, begrænsning af klimaeffekt etc.

Samfinansiering

Samfinansiering som en indikator på de østeuropæiske landes seriøsitet på miljøområdet viser sig ved, at de DKK 735 mio. i tilskud har medført en yderligere finansiering på DKK 3,75 mia., hvoraf hovedparten er miljøinvesteringer.

Ydermere deltager Miljøstøtteordningen i finansiering af 18 projekter med lån fra de internationale finansieringsinstitutter på ca. DKK 6 mia. Der forekommer et mindre overlap til de ovennævnte DKK 3,75 mia., eftersom tre projekter til DKK 800 mio. er medtaget under ovennævnte tal, da Miljøstøtteordningen må anses for at være afgørende, som udløser for projekterne.

Rigsrevisionens vurdering af Øststøtten

Miljøstøtteordningen har været vurderet af Rigsrevisionen to gange, dels sammen med den øvrige øststøtte i 1994, dels i marts 1997. Miljøstyrelsen har forsøgt, at imødekomme de kritikpunkter, som Rigsrevisionen har peget på.

3.10.2 Vurdering af den hidtidige indsats

I forhold til disposition for evalueringen stilles en række spørgsmål om vurdering af programmets, dvs. Miljøstøtteordningens, forventede målopfyldelse. Nedenfor forsøges givet en status herpå, som er intern og altså ikke ekstern evalueret.

Indsatsen må vurderes at opfylde dansk politik, målsætninger og strategier, som det overordnet har været formuleret og mere specifikt i bemærkningerne til loven om miljøstøtte til Østeuropa og strategien for miljøindsats til Østeuropa under Miljø- og Katastroferammen. Til hvilken grad dette har været tilfældet, bør den eksterne evaluering senere give svar på.

Aktiviteterne må siges at opfylde modtagerlandets ønsker i form af de behov og prioriteringer, som har været drøftet løbende mellem Danmark og det pågældende modtagerland på miljøområdet. Detaljerne kan først afdækkes med afslutningen af den eksterne evaluering.

I forhold til målopfyldelse er der redegjort for en række kvantitative oplysninger fra de 259 projekter. Beskrivelsen tegner et billede af en rimelig succes, men kun den eksterne evaluering kan på detaljeniveau give et mere nuanceret billede. Der er enkelte projekter, måske i størrelsen op til 20, som har fået et tilsagn, men som aldrig kom fra start, fordi en eller flere af forudsætningerne, typisk medfinansiering, ikke blev tilvejebragt. Til disse projekter har der ikke været anvendt midler, og de afsatte midler er blevet tilbageført. Vanskeligere er det at vurdere ét enkelt projekts succesrate, og dette besvarer den foreliggende interne evaluering ikke. Der eksisterer projekter, som ikke når en tilfredsstillende succesrate. Dette kan skyldes aktører i modtagerlandet, de danske projektholderes manglende kompetence eller andre faktorer i projekterne. Generelt er det dog Miljøstyrelsens opfattelse, at der er tale om et mindre antal af projekter, som ikke når en forventet rimelig succesrate.

Langtidseffekter

Langtidseffekterne af aktiviteterne skulle have en ganske god mulighed for at være tilstede, eftersom der satses på investeringsprojekter, som er særdeles konkrete. Også efter afslutningen af den danske bistand er der dermed en høj grad af forventning om, at i det mindste investeringsprojekterne drives videre. Miljøstyrelsen bekendt er der ikke investeret i "hvide elefanter". Dertil er indsatsen fra dansk side for minimal og kun hjælp til selvhjælp.

Hvorvidt investerings- og driftsomkostningerne, der er en følge af den danske indsats, har været berettiget, må man nok svare bekræftende på. Der kan være tale om, at den danske miljøbistand satser på bedre og dermed dyrere løsninger end modtagerlandet umiddelbart ville satse på med fuld egenfinansiering. Imidlertid ønsker 9 af samarbejdslandene at blive optaget i Den Europæiske Union og skal derfor fremover opfylde EU-direktiverne på miljøområdet. Dette giver i sig selv en berettigelse for investeringer, der er bedre og af den grund ofte dyrere, men samtidig opfylder direktiverne. Der kan dog være tale om, at samme resultater i enkelte projekter kunne være nået med færre midler. Den eksterne evaluering vil give et bedre overblik herover.

Programtilrettelæggelse

Hvorvidt programtilrettelæggelsen har været tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde, er det for tidligt at sige noget endeligt om. Det må dog i denne forbindelse erindres, at målet er miljøindsats i Østeuropa, primært i forhold til internationale aftaler, men under inddragelse af den danske ressourcebase, hvorfor danske løsninger ofte foretrækkes.

Overførsel af dansk teknologi og viden

Det må vurderes, at den overførte danske teknologi og viden i vidt omfang vil blive udnyttet også efter afslutningen af de enkelte projekter. En endelig vurdering heraf vil blive tilvejebragt i forbindelse med den eksterne evaluering.

Spredningseffekt

Der kan ikke siges så meget om indsatsens spredningseffekt på indeværende tidspunkt. Ved etablering af investeringer tager disse ofte så lang tid, at spredningseffekten først kan vurderes over en længere årrække.

Som indikatorer for målopfyldelsen er nævnt en række kvantitative miljøeffekter og medfinansieringstal. Disse må være udtryk for at programmet når sit mål i et vist omfang. Graden heraf må den eksterne evaluering give mere detaljerede oplysninger om.

3.10.3 Forskellige erfaringer

Selvsagt er der igennem flere år indhøstet en række erfaringer om hvad der typisk går galt i projekterne, og også hvordan man løser sådanne problemer bedst muligt.

Svage miljøministerier

Miljøministerierne i Østeuropa er generelt meget svage, både for så vidt angår personale og hvad angår øvrige ressourcer. Der er stadig mange medarbejdere fra tiden før omvæltningerne. Flest i de lande som har gennemført færrest reformer, som f.eks. Rumænien, Bulgarien og Ukraine. Unge dygtige medarbejdere med sprogkundskaber forlader ministerierne for at få en højere løn andetsteds.

Samarbejdets styrke og projektvurderingen er meget afhængig af kontinuitet hos modtagerlandets samarbejdspartner. Ved udskiftninger i personalet tabes megen viden, eftersom det meste materiale bortkommer. Ved ministeriedelinger eller landedelinger som f.eks. ved Tjekkoslovakiets opdeling i Det Tjekkiske Republik og Slovakiet forsvandt alt materiale stort set, da det føderale miljøministerium blev nedlagt.

Forskel på lande

Generelt kan det også siges, at der er meget store forskelle på, hvorledes det er at arbejde i de forskellige lande. I de centraleuropæiske lande som Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn går det nogenlunde, eftersom landene er rimeligt velorganiserede. I de baltiske lande var det i de første år meget vanskeligt at arbejde på grund af landenes organisatoriske opbygning som republikker i Sovjetunionen rettet mod Moskva uden betydelig centraladministration. I det baltiske lande lykkedes det kun langsom at få gang i investeringer. Dette gælder tildels også Hviderusland og Ukraine.

Medfinansiering

Medfinansiering er typisk lettere at opnå i lande, der har økonomisk vækst, og som har styrke til at kombinere forskellige finansieringsformer. De økonomisk bedre stillede lande vælger ofte ikke at optage mange internationale banklån, medens økonomisk svagere lande kun kan gennemføre større projekter med involvering af de internationale finansieringsinstitutter. Af denne grund har Miljøstøtteordningen også valgt et større samarbejde med de internationale finansieringsinstitutter i svagere lande.

Der forekommer en række tilbagevendende problemer i mange projekter. Toldproblemer i forbindelse med udstyr er en meget alvorlig barriere. Især i Rusland og Ukraine er der store problemer hermed. Modtagerne af projekterne, herunder f.eks. folk lønnet af modtagerne, har ofte vanskeligt ved at levere de aftalte ydelser, eftersom de ikke kan overholde indgåede finansielle aftaler.

Sprogproblemer gør det vanskeligt at arbejde i de russisk talende områder, fordi sprogkundskaber er meget sjældne. Tolkning kan volde betydelige problemer, fordi tolkene sjældent kender tekniske betegnelser.

Danske firmaerfaringer

De bedste projekter må siges at være projekter, hvor danskere samarbejder med meget kvalificerede folk i modtagerlandet, enten eksperter eller lokale entreprenører. Danske firmaer opnår generelt bedre resultater, når de hyrer lokale folk, eller når de har etableret sig fast i landene. Kun få danske firmaer er i stand til at arbejde i de russisk talende områder. Der er tale om de store rådgiverfirmaer og et lille antal store industrivirksomheder. Der er over tid sket en betydelig forbedring af den danske ressourcebase. Når et dansk firma har haft en succes, kan denne succes forholdsvis let kopieres. Et antal danske firmaer er også faldet fra på grund af manglende styrke.

1) For en uddybning af de prioriterede indsatsområder henvises til Miljøstyrelsens Vejledning nr. 14, 1995 "Projektforslag til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa", samt Miljøstyrelsens Årsberetning fra 1995

4 Dansk miljøindsats efter oversvømmelserne i Polen og Tjekkiet

4.1 Konsekvenser af oversvømmelserne

Polen har været udsat for adskillige oversvømmelser i tidens løb, især langs floderne Odra og Vistula. Oversvømmelserne, som ramte Polen i juli 1997, var særligt alvorlige langs floden Odra, hvor vandet stod i mere end 4 meters højde i gaderne. Mere end 140.000 mennesker blev evakueret, da 86 byer og 845 landsbyer blev oversvømmede. De heraf forvoldte skader er anslået til ca. DKK 20 mia.

Oversvømmelserne ramte samtidigt Tjekkiet langs floderne Elben, Odra og Morava, hvor ca. 50 mennesker mistede livet. De tjekkiske myndigheder har oplyst, at mere end 50% af landet var ramt af oversvømmelserne. Ødelæggelserne på huse, broer m.v. er anslået til DKK 10 - 20 mia.

4.2 Dansk miljøbistand

Miljøstyrelsen bevilgede d. 25. juli 1997 570.000 kr. til leje, transport og drift af et mobilt vandværk til den polske by Wroclaw efter en anmodning fra den lokale vandforsyning. Anlægget var i første omgang bestemt til at skaffe rent drikkevand til hospitaler i byen, men det blev senere besluttet at forsyne 10.000 husstande i en bydel helt uden vandforsyning.

Finansudvalget tiltrådte den 29. oktober 1997 aktstykket om miljøbistand til områder ramt af oversvømmelserne i Polen (25 mio. kr.) og Tjekkiet (5 mio. kr.).

Indsatsen er i samarbejde med landene fordelt på følgende områder:

Der er givet dansk støtte til et projekt i både Polen og Tjekkiet, der medvirker til etablering af et moderne varslingssystem for oversvømmelser samt grundlag for bæredygtig flodkontrol. Projektet er beskrevet nedenfor.
Udover denne indsats gennemføres der aktiviteter til rehabilitering af infrastruktur indenfor primært vandsektoren. Hele indsatsen er koncentreret i Opole-regionen i Polen (ved Odra floden), og gennemføres af COWI, Krüger og Rambøll. Projekterne er beskrevet nedenfor.

Varslingssystem for oversvømmelser i Polen og Tjekkiet

Miljøstyrelsen besluttede - efter forespørgsel fra det polske miljøministerium - at bevilge støtte til overførsel af dansk teknologi og viden om varsling og kontrol af oversvømmelser til Polen. Udgifterne til overførsel af programmer, træning og viden beløber sig til i alt DKK 6,4 mio. Projektet vil strække sig over 2½ år.

Det blev besluttet samtidigt at bevilge 4,3 mio. kr. i støtte til et tilsvarende projekt i Tjekkiet.

Med denne indsats i de to lande er det muligt at opnå følgende: Dels at overføre ajourført teknologi og viden om oversvømmelser og flodkontrol til de to landes myndigheder, dels at sikre en koordination af aktiviteter til forebyggelse af oversvømmelser i de to lande, idet floden Odra løber igennem begge lande.

Der er indgået kontrakt med Dansk Hydraulisk Institut (DHI) om levering af teknologi og viden om oversvømmelser i form af softwareprogrammer, rådgivning samt træning. Det rådgivende firma Geomor deltager som DHI´s lokale konsulent i det polske projekt. I det tjekkiske projekt deltager tilsvarende det rådgivende firma Hydroinform..

Softwareprogrammet, som Dansk Hydraulisk Institut (DHI) har udviklet, er et avanceret matematisk modelsystem, benævnt computermodellen MIKE11, der kan anvendes til simulation af vandmængder og vandstandsniveauer i et flodsystem.

Computermodellen kan beregne oversvømmelsesvarsler på basis af meteorologiske varsler om nedbør samt informationer om de aktuelle forhold i flodlejer.

Computermodellen giver endvidere mulighed for at fastlægge en mere langsigtet strategi for flodkontrol, idet modellen kan benyttes til at beregne hvilke områder, som på forhånd skal udlægges til kontrollerede oversvømmelser. Herved kan oversvømmelser på længere sigt undgås eller begrænses i andre områder, hvor skaden ellers ville blive langt alvorligere.

Projektet vil fokusere på at styrke de polske og tjekkiske myndigheders teknologi og viden om oversvømmelser ved at benytte MIKE11. Træningsprogrammer, workshops og træning-på-jobbet er en del af projektet. Programpakken - som indeholder et operationelt varslingssystem for den øverste og mellemste del af flodsystemet Odra og øverste del af flodsystemet Vistula, samt for flodsystemet Morava - vil blive installeret hos de lokale myndigheders institutioner.

Projektet indeholder følgende hovedaktiviteter:

Styrkelse af mulighederne for at modellere oversvømmelser. Dette vil blive opnået igennem træningskurser i modellering af flodsystemer på DHI, workshops samt på-jobbet-træning i de lokale institutioner.

Implementering af et nyt varslings- og kontrolsystem for oversvømmelser for den øvre del af Vistula floden (Polen).

Udvikling af et varslings- og kontrolsystem for oversvømmelser for den øvre og mellemste del af Odra floden samt Morava floden (Polen/Tjekkiet).
Rehabilitering af infrastruktur

Oversvømmelserne i Polen beskadigede bl.a. vandforsynings- og spildevandsrensningsanlæg i mange byområder. Miljøstyrelsen besluttede at hjælpe de polske myndigheder med at genopbygge disse anlæg, og dermed beskytte miljøet og folkesundheden.

Miljøstyrelsen har haft tre missioner i de oversvømmede områder i Opole-regionen, hvor der blev identificeret en række rehabiliteringsprojekter, omfattende vand- og spildevandsanlæg, kedelsystemer samt et recipient moniteringssystem, der blev beskadiget under oversvømmelserne. Miljøstyrelsen bevilgede i alt 0,6 mio. kr. til disse missioner, som blev koordineret med det polske miljøministerium samt de lokale miljømyndigheder i Opole-området.

Der er på baggrund af de identificerede projekter indgået kontrakt med Krüger International Consult om assistance til følgende projekter (samlet bevilling 3,61 mio. kr.):

Recipient moniteringssystem i Glucholazy. Projektets omfatter retablering af recipient moniteringssystemet opstrøms for råvandsindtaget på Biala Glucholaska floden, samt installation af nyt moniteringsudstyr.

Spildevandsrensningsanlæg i Metalchem, Opole. Projektet omfatter etablering af en pumpestation på det gamle rensningsanlæg ved Metalchem, installation af pumper og kontroludstyr, reparation af bygninger og underjordiske dele af pumpestationer, samt etablering af nye kloakledninger.

Spildevandsrensningsanlæg i Brzeg. Projektet omfatter genopbygning af spildevandsledning over Odra floden i forbindelse med rensningsanlægget, samt installation af slam/kalk-mixer på rensningsanlægget.

Der er desuden indgået kontrakt med COWI om assistance til følgende projekter (samlet bevilling 6,58 mio. kr.):

Vandforsyning i Glucholazy. Retablering af vandforsyningssystemet i Glucholazy (Jarnoltowek området).

Varmeforsyning på skoler. Udskiftning af kedler på syv skoler i byerne Glucholazy, Popielow og Lewin Breski.

Vandforsyning i Kedzierzyn-Kozle. Retablering af vandbehandlingsanlæg og vandboringer i Kedzierzyn-Kozle.

Herudover er der indgået kontrakt med Rambøll om assistance til følgende projekt (samlet bevilling 6,91 mio. kr.):

Rensningsanlæg i Kedzierzyn-Kozle. Rehabilitering/udvidelse af et stort renseanlæg, der blev fuldstændigt oversvømmet. Indsatsen vedrører primært udstyrsleverancer til den biologiske spildevandsbehandling.

Hovedparten af midlerne går til udstyrleverancer, og de indgåede kontrakter indeholder denne komponent.

5 Miljøstøtteordningens prioriteringsgrundlag og principper

5.1 Status for prioriteringsgrundlag og -principper for Miljøstøtteordningen til Østeuropa

Indledning

Foreliggende notat fra december 1997, justeret i april 1997, er blevet drøftet i den Rådgivede Komité for Miljøstøtteordningen og har til formål at opsummere prioriteringsgrundlag og -principper for Miljøstøtteordningen på en kort og overskuelig måde.

5.1.1 Strategigrundlag og finansielle rammer for støtten

Lov 223 om tilskud til miljøaktiviteter i Østlandene samt bekendtgørelse om samme Lov udgjorde grundlaget for Miljøstøtteordningen til Østeuropa fra april 1991 til udgangen af 1995.

I oktober 1993 blev "Strategi vedrørende miljøindsatser i Øst- og Centraleuropa" tiltrådt af regering og Folketing, som gennemførelsen af Østeuropandelen af miljøområdet under Miljø- og Katastroferammen (MIKA). Herefter fik miljømidlerne til Østeuropa et supplerende grundlag i beslutningen om MIKA-rammen og strategien var operationaliseringen heraf. De miljørelaterede sektorprogrammer blev en realitet fra 1994 og har fungeret i perioden 1994-97. Hertil blev også IØ-fondens grønne facilitet en del af MIKA-østmidlerne.

Med Lov 223's ophør ved udgangen af 1995 er hjemmelsgrundlaget tilvejebragt ved tekstanmærkning på Finansloven med henvisning til fortsættelse af grundlaget for indsatsen som under den tidligere lov.

Indsatsen skal i følge ovenstående grundlag gennemføres således:

at den bidrager til den størst mulige miljø- og naturbeskyttelse i Øst- og Centraleuropa og begrænser såvel regional som global forurening, herunder den i retning til Danmark grænseoverskridende forurening,

at den bidrager til, at den politiske og økonomiske udvikling foregår på miljøforsvarlig vis, herunder at en demokratisk og markedsøkonomisk udvikling støttes, men således at denne udvikling sker under størst mulig hensyntagen til miljøet,

at den fremmer overførsel af miljøviden og -teknologi fra Danmark til østlandene både i modtagerlandenes og i dansk interesse.

I maj 1997 har regeringens beslutning om Østersøinitiativet, og herunder en øget støtte til en miljømæssig bæredygtig udvikling i Østersøregionen, fået Folketingets opbakning. Grundlaget herfor var "Rapport fra Arbejdsgruppen vedr. øststøttens fremtid om regeringens overordnede strategi for øststøtten med særlig vægt på Østersøen", maj 1997. Østersøinitiativet udgør på miljøområdet den østersørelaterede del af MIKA-rammens miljømidler til Østeuropa.

Østersøinitiativet styrker fokuseringen på Østersøregionen og gentager det ovenfor nævnte strategigrundlag for Miljøstøtteordningen. Som noget nyt målrettes indsatsen i sektorerne som sektorintegreret miljøindsats til fremme af en miljømæssige bæredygtig udvikling i væsentlige samfundssektorer. Endelig etableres en miljøkreditordning (MKØ) i regi af erhvervskreditten under Erhvervsfremmestyrelsen til at give bløde "ubundne" lån til miljøinvesteringer, typisk med et subsidieelement på 25 pct.

På finansloven for 1998 er der under Miljøstøtteordningen afsat DKK 411 mio., medens sektorintegreret miljøindsats har fået tildelt DKK 141 mio., IØ-fondens grønne facilitet (MIØ) DKK 70 mio., og et subsidieelement på DKK 45 mio. er afsat til miljølån fra Eksportkreditfonden.

Den samlede indsats koordineres af Miljøstyrelsen. Der er sammenhæng mellem Miljøstøtteordningens aktiviteter til sektorerne under sektorintegreret miljøindsats, f.eks. nuklear sikkerhed, energi-, industri-, og landbrugssektorerne. Der er etableret en god supplerende finansieringsform med MIØ og det samme vil blive tilstræbt i udmøntningen af MKØ. Den samlede danske miljøstøtte kan dermed siges at være et sæt af gensidigt supplerende finansieringsformer.

Geografisk Prioritering

Indsatsen under Miljøstøtteordningen rettes mod de baltiske lande og de russiske nærområder til Østersøen, primært af hensyn til miljøtilstanden i Østersøen og de øvrige nærområder. Det er fortsættelsen af den hidtidige prioritering, og samtidig gennemførelsen af regeringens Østersøinitiativ.

Herudover gennemføres en miljøindsats i de centraleuropæiske lande, i Rumænien og Bulgarien, Ukraine og Hviderusland. For så vidt angår Hviderusland er indsatsen underlagt EU-rådets konklusioner og erklæring af den 15. september 1997 om reservation over for indsatsen til landet. Dette betyder, at nye projekter ikke gennemføres medmindre der er tale om begrænsning af Hvideruslands miljømæssige påvirkning af nabolande eller humanitær/demokratisk bistand.

Der er 12 samarbejdslande, hvor indsatsomfanget i det enkelte land i overvejende grad hænger sammen med landets placering enten i Østersøregionen eller udenfor. Enkelte regionale projekter eller initiativer gennemføres, som eksempel indførelsen af blyfri benzin, og enkelte projekter gennemføres i lande uden for samarbejdskredsen, for at udføre forarbejdet til større miljølån fra ét af de internationale finansieringsinstitutter.

Generelt tilstræbes, at der i de enkelte lande foretages en geografisk koncentrering af indsatsen for herved at skabe bedre gennemslagskraft og synlighed i indsatsen.

Modtagerlandenes ønsker og behov

De centrale miljømyndigheders prioriteringer i modtagerlandene er afgørende for, hvilke projekter der bliver fremmet. Der gennemføres jævnlige drøftelser om prioriteringer mellem Danmark og modtagerlandene. Resultaterne af disse drøftelser er nedfældet i landeprogrammerne og undertiden i beslutningsreferater til gennemførelse af landeprogrammerne.

Det bemærkes, at der kan være forskel på de projekter, som modtagerlandet og Danmark hver især prioriterer højest. Således har eksempelvis global og grænseoverskridende forurening ofte ikke samme høje prioritering fra modtagerlandenes side som fra dansk side.

Prioriterede indsatsområder

Følgende indsatsområder er prioriteret (rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritering sektorerne imellem):

Luftforurening

Vandforurening

Affaldsområdet

Det grønne område (biodiversitet og bæredygtig skovbrug)

Styrkelse af det institutionelle område

Indsatsområderne tilrettelægges således, at modtagerlandenes opfyldelse af internationale miljøkonventioner eller andet internationalt arbejde prioriteres.

Indsatsen er i første omgang tilrettelagt landespecifikt, men der er udviklet en tværgående indsats på sektorer eller udvalgte emner, som eksempler kan nævnes vandproblemer i Østersøområdet, olieforureningsberedskab, ozonlagsbeskyttelse, grænseoverskridende luftforurening, klimaindsats, det grønne område, etc.

Som en overordnet indsats gennemføres en EU-førtiltrædelsesindsats af betydeligt omfang med 6 lande: de tre baltiske lande, samt Polen, Tjekkiet og Bulgarien. Denne indsats er rettet mod implementering af investeringstunge miljødirektiver, men vil også omfatte støtte til korttidsrådgivning. For de 9 samarbejdslande, som har ansøgt om EU-medlemsskab, vil EU-tilnærmelse i lovgivningen og til styrkelse af institutionerne udgøre en stadig stigende portefølje af projekterne. Undervisning i EU-direktiver og overførsel til landenes lovgivning af EU-direktiver prioriteres højt. Dette gælder også opfyldelse af EU-direktivernes miljøstandarder i de konkrete investeringsprojekter. EU-tilnærmelse vil fremover være grundlaget for aktiviteterne i de 9 samarbejdslande, både på lovgivningsområdet og for så vidt angår investeringer. Koblingen til EU-kommissionens aktiviteter og støtteprogrammer vil ligeledes blive stadig stærkere, dels for at opnå en større synergieffekt, nu hvor der ikke eksisterer tvivl om målet: fuld gennemførsel af EU-reguleringsniveau, dels for at landene kan modtage mest mulig af EU's investeringsstøtte.

Graden af nedsat forurening/naturbeskyttelse

I vurderingen af den konkrete indsats vil der blive lagt vægt på, hvor stor en begrænsning i miljøbelastningen, der kan opnås både i mængde og farlighed, samt på størst mulig grad af naturbeskyttelse. Målbare data i form af reduktion af forurening eller mere kvalitative data i form af naturforbedringer er en vigtig faktor i vurderingen af en konkret indsats.

Prioritering af projekternes karakter

På forureningsområdet er forebyggelse samt renere teknologi kombineret med genanvendelse stadig i princippet højt prioriteret, men det er også i gennemførelsen af indsatsen blevet erkendt, at påbegyndte projekter på dette område er vanskeligere at realisere eftersom f.eks. industrivirksomhederne er i en økonomisk overgangssituation. Langt lettere har det vist sig at fremme større infrastrukturprojekter på miljøområdet såsom luftrensning og vandrensning. Det er fortsat nødvendigt at opretholde denne fokus på renseområdet eftersom landene har så stort et behov på området.

Begrænsning af nuværende og fremtidige forureninger prioriteres frem for "fortidens synder" i form af f.eks. jordrensning.

På det grønne område gennemføres indsatsen indenfor naturbeskyttelse og bæredygtig skovbrug. Beskyttelse af biodiversitet, bæredygtigt skovbrug, udvikling af økoturisme og miljøundervisning mv. er udvalgt som områder.

Aktiviteter der fremmer offentlighedens deltagelse vil fremover blive prioriteret højere. Med en fremtidig vedtagelse af Konventionen om offentlighedens adgang til information, deltagelse og domstolsprøvelse på miljøområdet vil grundlaget være tilstede for en mere aktiv tilgang til området, og der er et stort behov for at fremme folkelig deltagelse. Dette vil også være et bidrag til en styrkelse af demokratiet i modtagerlandene.

Indsatsen vil endvidere blive integreret i den løbende økonomiske omstruktureringsproces for derved at opnå størst mulig effekt. Projekter, der fører frem til endelig afslutning og dermed kan vise synlige resultater, vil blive prioriteret frem for opgaver af indledende eller forberedende karakter.

Økonomisk prioritering

I ønsket om at opnå den størst mulige effekt af de danske midler er samfinansiering prioriteret højt, eftersom det må tages som udtryk for høj miljø- og naturprioritet i modtagerlandet, for så vidt angår de direkte modtagere af miljøstøtten eller de nationale miljøfonde i modtagerlandene. Samfinansiering med andre danske og internationale finansieringskilder, herunder de internationale finansieringsinstitutter, vurderes tilsvarende højt især i modtagerlande, som har meget vanskeligt ved at tilvejebringe samfinansiering. Fokus på EU's PHARE og TACIS midler er i denne sammenhæng særdeles vigtig, eftersom midlerne under især PHARE-indsatsen skønnes at blive øget væsentligt som følge af ansøgerlandenes ansøgninger til EU om optagelse og EU's ønske om at styrke forberedelsen heraf.

Mulighederne for samfinansiering varierer meget i forhold til de enkelte landes makroøkonomiske styrke. De baltiske lande, samt Polen og Tjekkiet har f.eks. vist sig at være relativt gode til at samfinansiere større projekter, medens Rusland og Ukraine kun vanskeligt kan finde midler til samfinansiering.

Realisering af prioriteringsgrundlaget

For en række relevante informationer, herunder kvantitative oplysninger, henvises til Miljøstyrelsen beskrivelse af "Den danske miljøbistand 1994-96" fra 19. december 1997.

5.1.2 Vurdering af behovet for justeringer af indsatsen

Landeindsatsen

For indsatsen i 1998 skønnes der ikke at være behov for ændringer af landeprioriteringerne. Regeringens Østersøinitiativ lægger vægten på Østersøregionen, og en indsats i de øvrige lande skal også gennemføres.

Det er stadig for tidligt at drøfte et ophør af støtten til enkelte lande. EU-førtiltrædelse i de enkelte lande vil for alvor ændre indsatsens karakter, og EU-optagelse kan meget vel føre til standsning af den bilaterale indsats, såfremt der er politisk ønske herom.

Argumentet om, at de lande som har størst økonomisk vækst skulle bære indsatsen selv, modvejes af disse landes evne til samfinansiering, der er særlig stor og dermed særlig perspektivrig i miljømæssig henseende. For lidt miljøindsats nås, når der primært skal arbejdes for Miljøstøtteordningens midler alene.

Samarbejdet med de enkelte lande om udvælgelse af støtteværdige og perspektivrige projekter skal intensiveres for bl.a. også at udforme projektforslag, som også kan anvendes til at modtagerlandene kan fremlægge mere kvalificerede projekter til finansiering for andre kilder, f.eks. EU.

En styrkelse i indsatsen i modtagerlandene har været placeringen i miljøministerierne af en lokal programkoordinator, som virker som institutionel styrkelse af samarbejdspartnerne. Ved udgangen af 1997 er der lokale projektkoordinatorer i 6 modtagerlande. Dette er en billig og perspektivrig måde at styrke samarbejdet på.

Fremover er det vigtigt, at arbejdet i EU-ansøgerlandene udbygges gennem konsultationer om prioriterede indsatser i landene i forhold til EU-førtiltrædelsen. De nationale koordineringsenheder og andre ministerier må inddrages heri. De danske ambassader kan yde god hjælp på dette område. For NIS-landene er processen på ingen måde så fremskreden i beslutningsstyrke, og indsatsen for at øge investeringer på miljøområdet må fortsættes som hidtil.

Vægtningen i indsatsen

I det seneste års tid har den grønne indsats fået en mere fyldig plads i indsatsen baseret på den udarbejdede strategi for biodiversitet og bæredygtig skovbrug.

Det samme gælder EU-førtiltrædelsesarbejdet, som nu gennemføres på baggrund af den i 1996 fremlagte strategi. Hermed har det institutionelle område fået en større plads i indsatsen end hidtil.

Generelt bør fokus på investeringsdelen fastholdes med udgangspunkt i en god balance mellem forundersøgelser og investeringer.

Inddragelse af offentligheden eller NGO-aktiviteter vil blive vægtet højere.

Finansielle forhold

Det perspektivrige samarbejde, der er udviklet med andre finansieringskilder, herunder samarbejdet med andre donorer, fortsætter og bør fortsat styrkes. Det må stadig vurderes, at mulighederne for samfinansiering anvendes godt og tilmed kan intensiveres. Især arbejdet med nationale økofonde, som nu synes at udvikle sig hurtigere og stærkere i andre lande end hidtil (Polen og Tjekkiet) kan udbygges.

Ansøgningsmodel og udbudsmodel

Forholdet mellem ansøgningsmodel og udbudsmodel i tildelingen af midler nærmere sig 1:1. Ansøgermodellen giver en række perspektivrige projekter, som dansk erhvervsliv selv har identificeret, medens udbudsprojekterne kan målrettes i langt højere grad en ansøgninger. Tidsmæssigt kan en ansøgning behandles langt hurtigere end et udbud, men kræver erfaringsmæssigt større styring i projektforløbet.

Forholdet 1:1 mellem ansøgning og udbud vil være en målestok fremover.

Der henvises til "Projektforslag til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa" og landeprogrammerne mv. i "Co-operation Development 1991-1996 and Programme Priority Areas".

Samarbejdet i Danmark mellem aktørerne

Der er etableret et ad hoc udvalg som i fællesskab drøfter tilrettelæggelsen af den sektorintegrerede miljøindsats. De udførende aktører i centraladministrationen deltager i arbejdet. Herved gøres indsatsen fra område til område mere ensartet i sin form og mere sammenhængende generelt, og den får derved en større styrke.

Miljøstyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med IØ-fonden om at vurdere miljøaspekterne i projekterne under IØ-fondens grønne facilitet.

Miljøstyrelsen har indgået en lignende samarbejdsaftale med Erhvervsfremmestyrelsen om den nye Miljøkreditordning, som er etableret med finansloven for 1998.

Det internationale samarbejde

I det nordiske samarbejde sker koordineringen af de nordiske landes bilaterale miljøindsatser i den såkaldt uformelle nordiske samarbejdsgruppe herom. Samtidig deltager Miljøstyrelsen i NEFCO's bestyrelse sammen med de andre nordiske lande. Dette arbejde fortsætter som hidtil, dog vil en styrkelse i relation til det konkrete projektarbejde med NEFCO og NIB blive tilstræbt.

OECD's Task Force til gennemførelse af drøftelser og initiativer vedrørende det institutionelle område fortsætter efter Århuskonferencen og vil fremover blive intensiveret for så vidt angår de russisk talende områder.

Project Preparation Committee (PPC) vil ligeledes fortsætte efter Århuskonferencen med øget fokus på NIS-landene.

Samarbejdsrelationen i forhold til PHARE og TACIS bør om muligt styrkes, gerne ved Udenrigsministeriets hjælp. PHARE er inde i strukturændringer som følge af den forestående udvidelse, men TACIS burde have en større miljøprofil.

6 Miljøprojekter i Østeuropa i 1997

6.1 Generelt om bevillingens størrelse

1997 bevillingen har omfattet DKK 390 mio. til rådighed fra årets tilsagnsramme. Fra 1996 var overført reserverede midler på DKK 53,7 mio. til 6 udbudsprojekter, hvor forarbejdet var gennemført i 1996, og hvor der først blev indgået endelig kontrakt i 1997. På denne baggrund var der DKK 443,7 mio. til rådighed i 1997. Hertil regnes tilbageførte midler fra tidligere projekter, som er blevet afsluttet.

Der blev disponeret DKK 412,3 mio. i årets løb, medens 5 udbudsprojekter ikke har kunnet endelig kontraktes i 1997 på grund af udbudsforretningens tidshorisont, hvorefter der er overført DKK 34,1 mio. til finansåret 1998.

På denne baggrund er der beskrevet projekter for DKK 412,3 mio. i Årsberetning for 1997, medens udbudsprojekterne først bliver beskrevet i Årsberetning for 1998.

Tabel 18 beskriver fordelingen af Miljøstøtteordningens tilskud i 1997 i DKK mio. på modtagerland, opdelt på antal tilskud til teknisk assistance og til investeringsaktiviteter. I forhold til 1996 er Polen igen det største land, omend kun ganske lidt større end Rusland, som har fået et ganske betragteligt beløb. Det kan ligeledes bemærkes, at indsatsen i Bulgarien og Rumænien er kommet langt bedre med end i forhold til tidligere år. Der har ikke været tilskud til Ungarn i 1997. Et større tilskud blev givet til forureningsbegrænsning fra et kraftværk, men projektet kom aldrig i gang på grund af manglende medfinansiering fra ungarsk side. Midlerne er tilbageført til rammen.

Tabel 18
Fordeling af Miljøstøtteordningens tilskud i 1997 i DKK mio. på modtagerland, opdelt på antal tilskud til teknisk assistance og til investeringsaktiviteter.

	TA		IN		I alt
	Beløb	Antal	Beløb	Antal	Beløb	Antal
Bulgarien	4,6	4	22,0	2	26,6	6
Estland	11,3	12	9,0	3	20,3	15
Hviderusland	3,2	5	8,7	2	11,9	7
Letland	17,4	16	4,0	2	21,4	18
Litauen	33,1	13	8,5	3	41,6	16
Polen	15,2	12	62,9	10	78,1	22
Rumænien	2,8	5	26,8	4	29,6	9
Rusland	31,4	12	43,4	5	74,8	17
Slovakiet	0,7	2	3,7	1	4,4	3
Tjekkiet	9,2	4	5,5	1	14,7	5
Ukraine	10,4	4	16,7	2	27,1	6
Andet	41,9	19	19,9	2	61,8	21
I alt	181,0	108	231,1	37	412,3	145

Tabel 19 viser Fordelingen af Miljøstøtteordningens tilskud i 1997 i DKK mio. på modtagerland og indsatsområder.

Tabel 19
Fordelingen af Miljøstøtteordningens tilskud i 1997 i DKK mio. på modtagerland og indsatsområder.

Indsats- område	Luft	Vand	Affald	Natur	Institu- tioner	Andet	I alt
Land:	Luft	Vand	Affald	Natur	Institu- tioner	Andet	I alt
Bulgarien	0,6	9,6	16,2		0,2		26,6
Estland	0,2	10,8	0,3	2,9	6,1		20,3
Hviderusland	1,9		7,3	1,9	0,8		11,9
Letland	0,9	7,7	1,6	10,4	0,4	0,4	21,4
Litauen	0,3	7,5	10,2	9,6	14,0		41,6
Polen	28,5	30,6	6,6	8,9	2,2	1,3	78,1
Rumænien	7,3	16,1	0,1	5,2	0,9		29,6
Rusland	22,6	20,1	11,8	2,8	6,0	11,5	74,8
Slovakiet	3,7	0,4				0,3	4,4
Tjekkiet	5,7				9,0		14,7
Ukraine	1,5	24,7	0,9				27,1
Andet	15,5	0,6		2,5	5,5	37,7	61,8
I alt	88,7	128,1	55,0	44,2	45,1	51,2	412,3

DKK 618.180

Projekttitel

Establishment of a New Sanitary Landfill for Domestic Waste and Improvement of the Waste Handling in the Wratza-Mezdra Region

Journalnr.

127-0052

Projektmodtager

Vratza-Mezdra kommune

Projektansvarlig

Samfundsteknik/Carl Bro

Projektbeskrivelse

Der skal foretages supplerende undersøgelser i det eksisterende og kommende lossepladsområde. Der bliver udarbejdet projektdokument for etableringen af den nye losseplads og retablering af den eksisterende losseplads. Der udarbejdes projektdokument for den fremtidige håndtering af husholdningsaffaldet i Vratza og Mezdra. der udarbejdes forslag til informationskampagne. Potentialet for udnyttelse af biogas vurderes.

Miljøeffekt

Forarbejde for den første vestligt designede losseplads i Bulgarien.

Beløb

DKK 528.800

Projekttitel

Udbudsevaluering i forb. med projektet "Approximation of Environmental Legislation in Bulgaria with EU industrial Pollution Control Requirements."

Journalnr.

129-0050

Projektmodtager

Miljøministeriet i Bulgarien

Projektansvarlig

Nordic Consulting Group

Projektbeskrivelse

Evaluering af tilbud i forbindelse med det ovenstående projekt.

Miljøeffekt

Forarbejde for et større lovgivningsprojekt.

Beløb

DKK 159.888

6.3 Miljøprojekter i Estland

Projekttitel

Projektformuleringsmission vedr. projekterne "Protection of the Biodiversity of the Soomaa National Park" og "National Inventories of Internationally Important Species and Habitats in Estonia in Relation to International Conventions and EU Directives

Journalnr.

124/009-0001

Projektmodtager

Miljøministeriet i Estland

Projektansvarlig

Carl Bro A/S

Projektbeskrivelse

Missionens formål er at udarbejde udkast til to projektdokumenter vedr. dels udarbejdelse af managementplan for Soomaa National Park dels udarbejdelse af national opgørelse over internationale vigtige arter og levesteder i relation til internationale konventioner og direktiver.

Miljøeffekt

Forarbejde for to større projekter.

Beløb

DKK 367.223

Projekttitel

Desk Appraisal af projektdokumenterne "Protection of the Biodiversity of the Soomaa National Park" og "National Inventories of Internationally Important Species and Habitats in Estonia in Relation to International Conventions and EU Directives

Journalnr.

124/009-0019

Projektmodtager

Miljøministeriet i Estland

Projektansvarlig

Ornis Consult

Projektbeskrivelse

Desk appraisal af ovennævnte to projektdokumenter

Miljøeffekt

Forarbejde for to større projekter.

Beløb

DKK 44.794

Projekttitel

Udbudsevaluering af projektet "National Inventories of Internationally Important Species and Habitats in Relation to International Conventions and Directives"

Journalnr.

129-0048

Projektmodtager

Miljøministeriet i Estland

Projektansvarlig

Hoffman Andersen & Partners K/S

Projektbeskrivelse

Evaluering af tilbud i forbindelse med ovennævnte projekt

Miljøeffekt

Forarbejde til et større projekt.

Beløb

DKK 151.640,40

Projekttitel

Udbudsevaluering af projektet "Protection of the Biodiversity of the Soomaa National Park"

Journalnr.

129-0049

Projektmodtager

Miljøministeriet i Estland.

Projektansvarlig

Hoffman Andersen & Partners K/S

Projektbeskrivelse

Evaluering af tilbud i forbindelse med ovennævnte projekt

Miljøeffekt

Forarbejde til et større projekt.

Beløb

DKK 164.306

Projekttitel

Desk Appraisal of Pre-design Study for Emergency Water Supply Project and Water Supply and Wastewater Coverage Project in Tapa and Aruküla in Estonia

Journalnr.

124/009-0037

Projektmodtager

De estiske byer Tapa og Aruküla

Projektansvarlig

Water & Power Planners

Projektbeskrivelse

Projektet indeholder en teknisk og økonomisk vurdering af de indledende studier og udkast til projekt dokumenter udarbejdet af Hoffman Andersen & Partners vedrørende forbedring af vandforsyningen i de estiske byer Tapa og Aruküla. I projektet indgår en færdiggørelse af projektdokumenterne samt forslag til udbudsmodel for projekterne.

Miljøeffekt

Tilvejebringelse af udbudsmateriale for indsats i de to byer.

Beløb

DKK 125.814

Projekttitel

Identification of Water Improvement Programme

Journalnr.

124/009-0034

Projektmodtager

Miljøministeriet i Estland

Projektansvarlig

Rambøll

Projektbeskrivelse

Projektet udgør identifikationsfasen af et dansk initieret vandforsynings- og spildevandsprogram, der har til formål at forbedre vandforsyningen og spildevandsforholdene i de mindre bysamfund i Estland.

Der vil blive opstillet en behovsprioriteret liste over bysamfundene med en tilhørende aktivitetsplan for hver enkelt prioriteret bysamfund. Det er således planen, at den tilhørende rapport for identifikationsfasen incl. de omtalte aktivitetsplaner skal bruges af det estiske miljøministerium til at søge finansieringsmuligheder hos donorerne.

Miljøeffekt

Forarbejde for et større program.

Beløb

DKK 1.497.797

Projekttitel

Forberedelse af vandprojekter i Tapa og Aruküla

Journalnr.

124/009-0005, 124/009-0012

Projektmodtager

De estiske byer Tapa og Aruküla

Projektansvarlig

Hedeselskabet og Hoffman Andersen & Partner

Projektbeskrivelse

Der er tale om en tillægsbevilling til forberedelse af to projekter med henblik på at forbedre vandforsyning i de to estiske byer. Projekterne er nærmere beskrevet i årsberetningen for 1996 under samme journal nr.

Miljøeffekt

Forbedring af vandforsyningen i de to estiske byer.

Beløb

DKK 187.983

Projekttitel

Sillamäe vandforsyning

Journalnr.

124/009-0015

Projektmodtager

Sillamäe by

Projektansvarlig

Krüger International Consult A/S

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler sikring af byen Sillamäes vandforsyning fra grundvandsressourcen. Et feasibility studie har vist, at ved en fornuftig administration af grundvandet kan byen forsynes tilstrækkeligt med vand herfra frem til mindst år 2005. Herved kan et bekosteligt vandindtag fra floden Narva overflødiggøres.

Miljøeffekt

Vandbesparelse samt sikring af en tilstrækkelig grundvandsforsyning for Sillamäe bys 20.000 indbyggere frem til mindst år 2005.

Beløb

DKK 1.565.000

Projekttitel

Implementation of the Point Source Pollution Control of the Matsalu Catchment Area Project, Estonia

Journalnr.

124/009-0006

Projektmodtager

8 estiske landsbyer beliggende ved Matsalu bugten

Projektansvarlig

Rambøll

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler renovation af vandforsyningssystemer og kloakledninger samt etablering af spildevandsrensning i 8 landsbyer ved Matsalu bugt, der er et prioriteret hotspot i Østersø-investeringsprogrammet.

Miljøeffekt

Forbedring af vandforsyningen og en reduceret udledning af kvælstof og fosfor til bugten i mindre skala.

Beløb

DKK 6.995.485

Projekttitel

Projektidentifikationsmission vedr. affald i Estland

Journalnr.

124/009-0007

Projektmodtager

Det estiske miljøministerium

Projektansvarlig

PlanMiljø

Projektbeskrivelse

Formålet med missionen er at identificere projekter indenfor almindeligt affald. Missionsrapporten med projektkatalog skal danne basis for drøftelser mellem det estiske miljøministerium og Miljøstyrelsen om prioritering indenfor affaldsområdet med henblik på at tilvejebringe finansiering og efterfølgende implementering.

Miljøeffekt

Forprojekt for affaldsprojekter.

Beløb

DKK 309.472

Projekttitel

Udbud af projektet "Keila Sewage Treatment Plant"

Journalnr.

129-0064

Projektmodtager

Keila by

Projektansvarlig

Water & Power Planners

Projektbeskrivelse

Aktiviteterne omfatter udarbejdelse af udbudsdokumenter, indkaldelse af tilbud og assistance i forbindelse med evaluering af indkomne tilbud.

Miljøeffekt

Tilvejebringelse af udbudsmateriale.

Beløb

DKK 172.120

Projekttitel

Short-time Assistance to Estonia in the Process of Approximation with EU Waste Legislation

Journalnr.

124/009-0003

Projektmodtager

Miljøministeriet i Estland

Projektansvarlig

COWI

Projektbeskrivelse

Projektet skal bistå det estiske miljøministerium i at udarbejde en strategi og et arbejdsprogram for tilnærmelsesarbejdet på hele affaldsområdet, samt identificere en liste over behov for assistance på affaldsområdet m.h.t. tilnærmelse til EU lovgivning på affaldsområdet.

Miljøeffekt

Bidrag til Estlands arbejde på området.

Beløb

DKK 241.156

Projekttitel

Project to Assist Estonia in Approximation of European Union Laws concerning Industrial Pollution Prevention and Control (IPPC) and Environmental Management of Industry

Journalnr.

124/009-0031

Projektmodtager

Det estiske miljøministerium

Projektansvarlig

Carl Bro A/S

Projektbeskrivelse

Projektet skal etablere basis for det estiske miljøministeriums implementering af EU reguleringen på industriområdet, primært IPPC direktivet (96/61EØF), og fremme udviklingen af et fleksibelt og resultatorienteret system for integrerede miljøgodkendelser for virksomheder

Miljøeffekt

Ingen direkte miljøeffekt, men projektet sigter mod en hurtig gennemførelse af IPPC direktivet og de deraf afledte miljøforbedringer på industriområdet

Beløb

DKK 5.641.227

Projekttitel

Udarbejdelse af udbudsmateriale for EU-approximeringsprojektet M 124/009-0031

Journalnr.

124/009-0039

Projektmodtager

Miljøministeriet i Estland

Projektansvarlig

Nordic Consulting Group

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler udarbejdelse af udbudsmateriale samt efterfølgende vurdering af indkomne tilbud vedrørende gennemførelse af EU-lovgivning inden for EU regulering på industriområdet.

Miljøeffekt

Tilvejebringelse af udbudsmateriale til efterfølgende projekt.

Beløb

DKK 200.000

Projekttitel

A Sustainable Management Strategy for Estonian Forested Wetlands

Journalnr.

124/009-0016

Projektmodtager

Estonian Forestry Development Programme

Estonian Forest Survey Centre

Estonian Agricultural University

Estonian Fund for Nature

Projektansvarlig

Holsteinsborg Consult

Projektbeskrivelse

Hovedformålet er at udvikle en strategi for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af de skovtyper i Estland, der vokser på våd bund sumpskove, skove på mosebund o.l.). Disse områder, der omfatter ca. 1/3 af skovarealet, er særligt værdifulde m.h.t. plante- og dyrelivet. På den anden side er den økonomiske rentabilitet af skovdrift her ofte tvivlsom. Projektet skaber et prioriteringsredskab, der kan sikre biodiversitet og bæredygtig skovdrift i den forestående intensivering af skovbruget.

Miljøeffekt

Den udarbejdede strategiplan vil komme til at gælde for 25-30% af de estiske statsskove eller 275.000 - 385.000 ha. Feltregistreringer i projektet vil omfatte ét amt.

Beløb

DKK 2.164.500

Projekttitel

Project Preparation Mission to Estonia regarding Cleaner Technology

Journalnr.

124/009-0036

Projektmodtager

Miljøministeriet i Estland

Projektansvarlig

Planmiljø A/S

Projektbeskrivelse

Der gennemføres en 2-ugers mission til Estland med det formål at assistere det estiske miljøministerium i at udarbejde rammerne for en renere teknologi strategi for Estland samt udarbejde 1 projektdokument og 3 detaljerede projektideer for relevante renere teknologi projekter.

Miljøeffekt

Forarbejde til større projekter.

Beløb

DKK 276.990

Projekttitel

Refurbishing of Genvind 150 kW Wind Turbine at Takuma, Estonia

Journalnr.

129-0056

Projektmodtager

Hiiuma Centre for the West Estonian Archipelago Biosphere Reserve og miljøministeriet i Estland

Projektansvarlig

Danservice Viby Sj. ApS. og Darup Associates

Projektbeskrivelse

Projektet har som mål at færdiggøre en vindmølle i Estland, efter at dels Genvind A/S og dels Genvind Production har forfejlet at rejse og installere møllen. Projektarbejdet består i gennemgang af hele møllen, montering af evt. manglende komponenter, udførelse af evt. mindre reparationer, tilslutning til elnettet, check af computer kontrolsystem samt overdragelse af den fungerende mølle til den estiske part.

Miljøeffekt

Strømproduktionen af møllen erstatter strøm produceret ved traditionelle olie- eller kulfyrede værker.

Beløb

DKK 181.104

6.4 Miljøprojekter i Hviderusland

Projekttitel

Projektformuleringsmission vedr. projektet "Forested Wetlands -Implementering af Recommendations for Sustainable Use and Protection of Forested Wetlands

Journalnr.

124/015-0016

Projektmodtager

Miljøministeriet i Hviderusland

Projektansvarlig

Holsteinborg Consult

Projektbeskrivelse

Missionens formål er at udarbejde udkast til et projektdokument med plan for fremtidig forvaltning, beskyttelse og overvågning af de hviderussiske skovarealer med vådbundskarakter, hvoraf i alt c. 1/4 mio. ha er drænet ofte med store negative konsekvenser for natur og miljø samtidig med, at det økonomiske udbytte ofte er ringe. Projektet skal udvikle redskaber, der kan gøre den hviderussiske skovforvaltning i stand til at prioritere de naturmæssige og økonomiske værdier og udvikle et net af beskyttede/udrænede skove.

Miljøeffekt

Forarbejde for et større projekt.

Beløb

DKK 214.290

Projekttitel

Projektformuleringsmission vedr. projektet "Forest Health and Sustainable Management in Belarus

Journalnr.

124/015-0019

Projektmodtager

Miljøministeriet i Hviderusland

Projektansvarlig

Forskningscentret for Skov & Landskab

Projektbeskrivelse

Missionens formål er at udarbejde udkast til et projektdokument med plan for fremtidig bæredygtig forvaltning af de hviderussiske skove, der på grund af hidtidig utilstrækkelig og ensidig skovforvaltning i dag er ramt af en række skovsundhedsmæssige problemer (tørke, sygdomme, skovbrande m.v.), der økologisk og økonomisk har en række negative virkninger. Der søges introduceret integrerede skovforvaltningsprincipper, der tilgodeser biodiversitet, hydrologiske kredsløb, rekreation og en langsigtet bæredygtig skovdrift.

Miljøeffekt

Forarbejde for et større projekt.

Beløb

DKK 293.324

Projekttitel

Biodiversity Conservation in Belarus: Bird Ringing Centre and Publication of Bird Book and Posters

Journalnr.

124/015-0020

Projektmodtager

Det hviderussiske miljøministerium, skovministeriet, Institute of Zoology under National Academy of Sciences og West-Belarussian Society for Bird Preservation i byen Grodno.

Projektansvarlig

Ornis Consult A/S

Projektbeskrivelse

Projektet omfatter etablering af en national ringmærkningscentral, oversættelse og udgivelse af en polsk fuglehåndbog samt trykning og udsendelse af tre fugleplakater til alle skoler i Hviderusland. Projektet understøtter bestræbelser fra Bonn Konventionens sekretariat på at udbrede kendskabet til vilde fugle og på sigt fremme deres beskyttelse i landet.

Miljøeffekt

Øget interesse for samt kendskab til og miljøbevidsthed omkring de hviderussiske fugles udbredelse og status. På sigt en mere forsvarlig jagtlig udnyttelse af især trækfuglebestandene og opfyldelse af internationale forpligtelser gennem ratifikation af Bonn-Konventionen.

Beløb

DKK 1.429.434

Projekttitel

Power Production from Radioactive Contaminated Biomass and Forest Litter in Belarus

Journalnr.

124/015-0003

Projektmodtager

De hviderussiske myndigheder omfattende statskomiteen for energibesparelser, ministeriet for katastrofeberedskab, miljøministeriet og skovministeriet.

Projektansvarlig

ELSAMPROJEKT i samarbejde med Risø og Forskningscenter for Skov og Landbrug.

Projektbeskrivelse

Projektet omfatter afhjælpning af den radioaktive forurening fra Tjernobyl af store skovarealer i Hviderusland. Formålet er at indsamle radioaktiv biomasse fra skovbunden samt træfældning med henblik på en kontrolleret forbrænding til fremstilling af el og varme. Der er givet tilsagn til en fase 1, der fokuserer på de miljømæssige aspekter herunder deponering af aske samt sikring af biodiversiteten og ny skovrejsning. Projektet samfinansieres med Energistyrelsen, US State Department of Energy, en amerikansk investor samt den hviderussiske regering.

Miljøeffekt

Ingen som følge af forprojektet alene, men de projektansvarlige forventer, at et projekt i fuld skala vil kunne reducere den radioaktive forurening fra skovene med en faktor 3.

Beløb

DKK 1.928.450

Projekttitel

Survey, Management and Disposal of Accumulated Obsolete Pesticides in Belarus

Journalnr.

124/015-0005

Projektmodtager

Miljøministeriet i Hviderusland

Projektansvarlig

Dansk Teknologisk Institut i samarbejde med COWI og DANCEM

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at eliminere lagre af gamle pesticider i Hviderusland til fare for grundvand og vandløb. Metoder til klassificering, afbrænding og forsvarlig deponering vil blive demonstreret, og der udarbejdes en prioriteret oprydningsplan. Projektet har haft højeste prioritet i det hviderussiske miljøministerium.

Miljøeffekt

Konkret fjernelse af "flere" tons gamle pesticider, samt overførsel af knowhow og udstyr, så hviderusserne selv efterfølgende kan rydde op i op mod 10.000 tons gamle pesticider, der er uforsvarligt deponeret rundt omkring i landet.

Beløb

DKK 7.273.600

Projekttitel

Local Programme Co-ordinator in Belarus

Journalnr.

124/015-0015

Projektmodtager

Miljøministeriet i Hviderusland

Projektansvarlig

Local Programme Co-ordinator, Mr. Alexander Levchenco.

Projektbeskrivelse

Formålet med ansættelse af en lokal program koordinator i Hviderusland er at styrke det hviderussiske miljøministerium, specielt med hensyn til projektidentifikation, kommunikation og projektopfølgning i det dansk-hviderussiske miljøsamarbejde.

Miljøeffekt

Ikke relevant

Beløb

DKK 170.000

Projekttitel

Regulation of Pesticides in Belarus - Project Formulation Mission

Journalnr.

124/015-0018

Projektmodtager

Miljøministeriet i Hviderusland

Projektansvarlig

Carl Bro International A/S.

Projektbeskrivelse

Formålet med missionen er at analysere de hviderussiske myndigheders kapacitet til implementering af et pesticidregulerings og -godkendelsessystem efter EU standard samt at udarbejde et projektdokument for et dansk støttet pesticidreguleringsprojekt. Formålet med projektet er at styrke det hviderussiske miljøministeriums kapacitet til effektivt at regulere anvendelsen af pesticider.

Miljøeffekt

Forarbejde for et større projekt.

Beløb

DKK 548.422

6.5 Miljøprojekter i Letland

Projekttitel

Vandforsyning og spildevandsteknik i Madona, Letland

Journalnr.

124/023-0005

Projektmodtager

Madona Kommune

Projektansvarlig

Bioplan A/S

Projektbeskrivelse

Projektet skal levere et spildevandsanlæg som turn-key anlæg til byens ca. 10.000 indbyggere i samarbejde med et projekt, der også omfatter etablering af forbedret drikkevandsforsyning for byens indbyggere. Hele projektet samfinansieres med NEFCO, EU-PHARE og Finland.

Miljøeffekt

BI5 reduktion på 18 t pr. år.

Beløb

DKK 1.525.000

Projekttitel

Daugavpils Water and Waste Water Projekt, detailprojektering og implementering af renovering af 2 pumpestationer m.v.

Journalnr.

124/023-0007B

Projektmodtager

Daugavpils by

Projektansvarlig

COWI A/S

Projektbeskrivelse

Som led i et projekt under Verdensbanken til renovering og nyetablering af spildevands- og drikkevandsforsyning til Letlands næststørste by, Daugavpils (130.000 indb.) er der bevilget 12 mio. DKK til renovering af kloak og pumpestationer for spildevand. Spildevandsprojektet gennemføres i samarbejde med det svenske SIDA. I øvrigt deltager NEFCO, EU-Phare og Finland i gennemførelsen af det samlede projekt. Danmark finansierer ca. 30 % af investeringen i kloak og spildevandsanlæg.

Miljøeffekt

Kloak og spildevandsprojektet medfører følgende årlige forureningsreduktioner: BI5: 1881 tons; P-total: 55 tons; N-total: 148 tons; SS: 286 tons.

Beløb

DKK 2.517.274

Projekttitel

Appraisal af tidligere projekt vedrørende "Elimination of SR.90 Batteries as a Source of Power in Lighthouses in Latvia and Estonia

Journalnr.

124/023-0023

Projektmodtager

Miljøministerierne i Letland og Litauen

Projektansvarlig

Farvandsvæsenet.

Projektbeskrivelse

Det er projektets formål at evaluere det gennemførte nævnte projekt, der havde til formål at opstille moderne lavenergi udstyr på 5 estiske og lettiske fyr, der tidligere havde fået strøm fra et antal Sr.90 generatorer af sovjetisk oprindelse. Evalueringen skal tjene som grundlag for vurdering af en ansøgning om gennemførelsen af et lignende projekt på 75 fyrtårne i St. Petersborg og Kaliningrad regionerne.

Miljøeffekt

Vurdering af et større projekt.

Beløb

DKK 254.740

Projekttitel

Technical-Administrative Training Programme, Madona Water, Madona, Latvia.

Journalnr.

124/023-0043

Projektmodtager

Madona Kommune

Projektansvarlig

Voborg Kommune

Projektbeskrivelse

Projektets formål er, gennem et twinning arrangement mellem Viborg Kommune og Madona Kommune i Letland, at sætte kommunen i stand til at gennemføre et internationalt støttet projekt om modernisering af vandforsyning og spildevandsrensning for byens ca. 10.000 indbyggere.

Miljøeffekt

Træningsprojekt i relation til et investeringsprojekt nævnt ovenfor.

Beløb

DKK 2.002.000

Projekttitel

Provision of Reception Facilities for Ship Generated Waste in Riga, Latvia

Journalnr.

124/023-0060

Projektmodtager

Riga Harbour.

Projektansvarlig

Carl Bro International A/S

Projektbeskrivelse

Projektets formål er at gennemføre et feasibilitystudie for etablering af modtagefaciliteter i overensstemmelse med MARPOL konventionens krav, etablere den nødvendige finansiering, samt udarbejde design for faciliteterne. Projektet skal derudover opstille og indføre en Port Waste Management Plan, der skal sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af skibsaffald i havnen. Det er hensigten med projektet at undgå ulovlige olieforureninger af Østersøen gennem etablering af muligheder for lovlig bortskaffelse af affaldet i Riga havn. Projektet skal ses i sammenhæng med tilsvarende planlagte projekter for en række øvrige Østersøhavne.

Miljøeffekt

Forprojekt til et større projekt.

Beløb

DKK 1.591.552

Projekttitel

Projektforberedelse for 2 vand- og spildevandsprojekter i Letland

Journalnr.

124/023-0061

Projektmodtager

Miljøministeriet i Letland

Projektansvarlig

Water and Power Planners

Projektbeskrivelse

På baggrund af to af Miljøstøtteordningen finansierede feasibility studier skal projektet udarbejde appraisal rapport, foretage spildevandsanalyser til konsolidering af beslutningsgrundlaget for investeringen, samt udarbejde projektdokumenter med henblik på afholdelse af udbud i Danmark.

Miljøeffekt

Forarbejde til to større projekter.

Beløb

DKK 1.152.783

Projekttitel

Ventspils Port, Hydrocarbon Vapour Emission Project

Journalnr.

124/023-0062

Projektmodtager

Ventspils Nafta

Projektansvarlig

PAG-Service

Projektbeskrivelse

Ventspils i Letland er en af Europas største olieudskibninghavne for råolie, der kommer fra Rusland gennem pipeline til havnen. De årlige eksporterede mængder ligge på ca. 30 mio. tons råolie, der omlades uden nogen form for begrænsning af luftforureningen. Projektet skal etablere beslutningsgrundlag for terminalens beslutning om etablering af et system til dampretur. De årlige mængder råoliedampe (kulbrinter), der undslipper ved aktiviteterne i havnen anslås til ca. 23.000 tons dampe. Over 98 % heraf forventes at kunne genindvindes ved etablering af dampreturanlæg med en tilbagebetalingstid på under tre år.

Miljøeffekt

Forarbejde for et større projekt.

Beløb

DKK 777.000

Projekttitel

Inspection of Genvind 150 kW Wind Turbine in Liepaja, Latvia

Journalnr.

129-0057

Projektmodtager

Fiskeriindustriien Kursa og miljøministeriet i Letland

Projektansvarlig

Danservice Viby Sj. og Darup Associates

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at inspicere vindmølle på fiskeriindustrien Kursa i Liepaja og beskrive hvad der skal til for at få den i funktion, herunder reservedele, service og mandetimer.

Miljøeffekt

Forarbejde til opstilling af vindmøller.

Beløb

DKK 78.346

Projekttitel

Refurbishing of Genvind 150 kW Wind Turbine at Liepaja, Latvia - Service and Training in Estonia and Latvia

Journalnr.

124/000-0051

Projektmodtager

Fiskeriindustrien "Kursa" i Liepaja, Letland

Projektansvarlig

Dan-Service Viby Sj. ApS.

Projektbeskrivelse

Firmaet skal bringe en vindmølle i funktion i Liepaja i Letland, efter at dels Genvind A/S og dels Genvind Production har forfejlet at rejse og installere møllen. Projektets output vil være en funktionsdygtig mølle i Letland, herunder træning af personel på fabrikken. Derudover skal der også være træning af personel i Estland til en mølle, som også har været en del af et tidligere Genvind projekt.

Miljøeffekt

Møllen vil producere strøm til en del af driften af fabrikken, som erstatter energi produceret af olie- eller kulfyr.

Beløb

DKK 270.711

Projekttitel

Project Identification Mission to Liepaja, Latvia

Journalnr.

124/023-0045

Projektmodtager

Miljøministeriet i Letland og bystyret i Liepaja

Projektansvarlig

Carl Bro International

Projektbeskrivelse

Formålet med missionen er at identificere mulige projekter indenfor renere teknologi og miljøområdet generelt med henblik på at initiere en regional indsats i Liepaja. Der skal identificeres 3 projekter indenfor renere teknologi og 3 indenfor miljøområdet generelt.

Miljøeffekt

Forarbejde for flere større projekter.

Beløb

DKK 194.870

Projekttitel

Fact Finding Mission concerning Jelgava Hazardous Waste Landfill

Journalnr.

124/023-0048

Projektmodtager

Miljøministeriet i Letland og Jelgavas regionale miljømyndigheder.

Projektansvarlig

VKI

Projektbeskrivelse

En mission til Letland blev gennemført i august/september måned. Formålet med missionen var at besigtige kemikalieaffaldsdepotet i Jelgava, danne sig et indtryk af forureningens omfang og at udarbejde et skitseprojekt for en oprydning. Skitseprojektet skal senere danne baggrund for et udbud. Kemikalieaffaldsdepotet blev besøgt af den rådgivende komité i maj måned, og det er senere besluttet, at man fra dansk side vil gå i gang med et oprydningsprojekt, som afværger faren for forurening af grundvand og overfladevand.

Miljøeffekt

Forarbejde til et større projekt.

Beløb

DKK 245.980

Projekttitel

Baltic Sea Conference on Family Forestry

Journalnr.

124/000-0008 (samlesag)

Projektmodtager

Bredt deltagerantal

Projektansvarlig

Dansk Skovforening

Projektbeskrivelse

De 4 nordiske privatskovejerorganisationer i DK, N, SF og S ønsker at assistere de nye østersønære lande gennem afholdelse af en fælles 3 dages konference med fokus på privatskovbrug/familieskovbrug. Konferensen skal bidrage til at fremme et bæredygtigt (socioøkonomisk og biologisk) familieskovbrug i de nye lande.

Tilskuddet udgør kun en del af det samlede budget.

Miljøeffekt

Ingen kvantitativ effekt.

Beløb

DKK 100.000

Projekttitel

Projektformuleringsmission vedr. projektet "Inventories of Species and Habitats, Development of Management Plans and Capacity Building in Relation to Approximation of EU Birds and Habitat Directives

Journalnr.

124/023-0024

Projektmodtager

Miljøministeriet i Letland

Projektansvarlig

Carl Bro A/S

Projektbeskrivelse

Missionens formål er at udarbejde udkast til projektdokument vedrørende Letlands tilpasning til EU's habitat- og fugledirektiver samt implementeringen af relaterede internationale naturbeskyttelseskonventioner med berøringsflader til direktiverne.

Projektet vil også rette sig mod at udvikle kapaciteten i de relevante lettiske myndigheder og institutioner for at udføre den nødvendige tilpasning og implementering.

Miljøeffekt

Forarbejde for et større projekt.

Beløb

DKK 218.897

Projekttitel

Desk Appraisal af projektdokumentet "Inventories of Species and Habitats, Development of Management Plans and Capacity Building in Relation to Appriximation of EU Birds and Habitats Directives

Journalnr.

124/023-0058

Projektmodtager

Miljøministeriet i Letland

Projektansvarlig

Ornis Consult A/S

Projektbeskrivelse

Desk Appraisal of ovennævnte projektdokument

Miljøeffekt

Forarbejde til et større projekt.

Beløb

DKK 58.232

Projekttitel

Udbudsevaluering i forbindelse med projektet "Project to Assist Latvia in Approximation to European Union Law concerning Industrial Pollution Prevention and Control (IPPC) and Environmental Management og Industry"

Journalnr.

129-0055

Projektmodtager

Miljøministeriet i Letland

Projektansvarlig

Water and Power Planners A/S

Projektbeskrivelse

Vurdering af tilbud i forbindelse med den ovennævnte projekt.

Miljøeffekt

Forarbejde til et større projekt.

Beløb

DKK 60.270

Projekttitel

Udbudsevaluering i forbindelse med projektet "Assistence to the Latvian Ministry of Environmental Protection and Regional

Development for Approximation of Legislation and Regulation in the Water Sector

Journalnr.

129-0040

Projektmodtager

Miljøministeriet i Letland

Projektansvarlig

Water and Power Planners A/S

Projektbeskrivelse

Vurdering af tilbud i forbindelse med det ovennævnte projekt.

Miljøeffekt

Forarbejde til et større projekt.

Beløb

DKK 186.360

Projekttitel

Biodiversity Management in Latvian Farmland - a Decision Support System

Journalnr.

124/023-0020

Projektmodtager

Latvian Fund for Nature

Det lettiske landbrugsministerium og det lettiske miljøministerium

Projektansvarlig

Ornis Consult A/S

Projektbeskrivelse

Projektets formål er at bidrage til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten i det lettiske agerland. Dette søges opnået ved hjælp af udvikling af et prioriteringsredskab (Decision Support System) for involverede ministerier og deres regionale strukturer. Systemet består af 5 komponenter: Udvikling af naturforvaltnings-guidelines, udvikling af integrerede forvaltningsplaner for landmænd, forbedret arealanvendelses-statistik, forbedret naturmonitering og "awareness raising" vedr. naturforhold i landbrugssektoren.

Miljøeffekt

Beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten i lettisk agerland.

Beløb

DKK 3.966.860

Projekttitel

Revision of Latvian Forest Conservation System and Management Plan for Gauja National Park

Journalnr.

124/023-0056

Projektmodtager

Latvian State Forest Service

Gauja National Park

Latvian State Land Service

Latvian State Institute for Forest Inventory

Projektansvarlig

Holsteinsborg Consult

Projektbeskrivelse

Projektets overordnede mål er to-sidigt:

At udvikle reviderede retningslinjer og regulationer for beskyttede statsskovområder og at styrke skovadministrationen.
At producere en integreret forvaltningsplan for Gauja National Park med særlig vægt på naturbeskyttelse og at styrke parkmyndighederne selv og i deres samarbejde med alle involverede parter.

Miljøeffekt

Planlægningsdelen omhandler 8-900.000 ha og Gauja National Park 92.000 ha.

Beløb

DKK 5.999.200

6.6 Miljøprojekter i Litauen

Projekttitel

State Park Institutional Develolopment Project

Journalnr.

124/025-0079

Projektmodtager

Lithuanian Ministry of Environmental Protection, Land and Biodiversity Management Department, Nemuno Kilpos and Meteliai Regional Parks

Projektansvarlig

Hedeselskabet

Projektbeskrivelse

Projektets formål er at styrke statsparkadministrationen i Litauen ved kapacitetsopbygning (træning, rådgivning, bevidstgørelse, offentlig inddragelse) gennem koordineret og sammenknyttet indsats i tre områder: 1) Centraladministrationen i Vilnius, 2) udarbejdelse af managementplan for Meteliai Regional Park og 3) implementering af managementplan for Nemuno Kilpos Regional Park

Miljøeffekt

Kan ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Beløb

DKK 9.325.000

Projekttitel

Udbudsevaluering af projektet "State Park Institutional Development Project"

Journalnr.

129-0028

Projektmodtager

Miljøministeriet i Litauen

Projektansvarlig

Water and Power Planners A/S

Projektbeskrivelse

Evaluering af indkomne tilbud i forbindelse med ovennævnte projekt

Miljøeffekt

Forarbejde på ovennævnte projekt.

Beløb

DKK 202.883

Projekttitel

Institutionel Strenghtening through Information Technology, Lithuania

Journalnr.

124/025-0006

Projektmodtager

Miljøministeriet i Litauen.

Projektansvarlig

COWI A/S

Projektbeskrivelse

Projektets formål er at analysere, designe og implementere et sammenhængende, administrativt og teknologisk infrastruktur med henblik på at forbedre informationsflowet internt i Miljøministeriet og mellem Miljøministeriet og relevante afdelinger/institutioner. En forbedret informationsstrøm vil være et vigtigt planlægnings- og beslutningsredskab for Ministeriet.

Miljøeffekt

Institutionel styrkelse.

Beløb

DKK 1.564.800

Projekttitel

Environmental Management with respect to Protection of Water Resources

Journalnr.

124/025-0020

Projektmodtager

Miljøministeriet og Forsvarsministeriet i Litauen

Projektansvarlig

Krüger A/S

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at introducere beskyttelse af vandressourcer fra forurenede grunde i relevante kontorer og afdelinger i miljøministeriet og i Forsvarsministeriet i Litauen. Derudover er det hensigten at bruge viden og erfaringer fra tidligere og nuværende projekter, som er relevante i beskyttelsen af vandressourcer, og at introducere undersøgelses- og oprydningsforanstaltninger med henblik på at sætte sådanne projekter i licitation. Endelig er det hensigten at udvælge en case til demonstration af vurdering, undersøgelse og oprydning på en forurenet tidligere militærbase.

Miljøeffekt

I demonstrationsdelen vil der blive oprenset en ukendt mængde m3 olie.

Beløb

DKK 5.474.000

Projekttitel

Implementering af renere teknologi i litauiske slagterier

Journalnr.

124/025-0025a

Projektmodtager

Miljøministeriet i Litauen

Projektansvarlig

Nordic Consulting Group

Projektbeskrivelse

Projektets formål har været at vurdere og revidere et projektforslag fra Slagteriernes Forskningsinstitut. Dette indebar et besøg til relevante slagterier og udarbejdelse af en projektbeskrivelse. Et projekt på baggrund af den reviderede beskrivelse forventes igangsat i 1998.

Miljøeffekt

Ingen miljøeffekter af mission og revision af forslag.

Beløb

DKK 234.361

Projekttitel

Project Identification Mission for a Cleaner Technology Programme for Lithuania

Journalnr.

124/025-0033

Projektmodtager

Miljøministeriet i Litauen

Projektansvarlig

Planmiljø A/S

Projektbeskrivelse

Formålet med missionen er at udarbejde et sammenhængende renere teknologiprogram samt udarbejde et projektdokument og 3 detaljerede projektideer. Missionen skal endvidere definere generelle mål og opgaver for en organisering af renere teknologi initiativer i Litauen.

Miljøeffekt

Forarbejde til senere projekter.

Beløb

DKK 348.312

Projekttitel

Tender Evaluation of "Project to Strengthen the Framework of Lithuania´s Laws"

Journalnr.

129-0022

Projektmodtager

Miljøministeriet i Litauen

Projektansvarlig

Nordic Consulting Group

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler udarbejdelse af udbudsmateriale samt efterfølgende evaluering af indkomne tilbud i forbindelse med implementering af EU- lovgivningen inden for affaldsområdet.

Miljøeffekt

Forarbejde for større projekt

Beløb

DKK 179.220

Projekttitel

Project to Strengthen the Framework and Administration of Lithuanias Laws on Waste Management and on Environmental Management of Industry

Journalnr.

124/025-0074

Projektmodtager

Miljøministeriet i Litauen

Projektansvarlig

COWI

Projektbeskrivelse

Formålet med projektets affaldsdel er at bistå det litauiske miljøministerium i implementeringen af EU affaldslovgivningen - herunder støtte til etableringen af en sammenhængende affaldssektor samt udviklingen af en affektiv administration på affaldsområdet.

Projektets industridel skal etablere basis for implementeringen af EU reguleringen på industriområdet, primært IPPC direktivet (96/61/EØF), fremme udviklingen af et fleksibelt og resultatorienteret system for integrerede miljøgodkendelser til virksomheder samt fremme implementeringen af et renere teknologiprogram.

Miljøeffekt

Ingen direkte, men projektet vil sætte det litauiske miljøministerium i stand til hurtigere at gennemføre EU reglerne på affalds- og industriområdet og opnå de dermed forbundne miljøforbedringer.

Beløb

DKK 12.263.451

Projekttitel

Rådgivningsassistance til Klaipeda geotermiprojekt

Journalnr.

124/025-0024

Projektmodtager

Geotermiselskabet i Klaipeda

Projektansvarlig

Nordic Consulting Group

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler ansættelse af en ekstern konsulent, som skal give sagkyndig bistand i forbindelse med projektopfølgningen på etableringen af Klaipeda geotermianlæg, Litauen, der er i færd med at blive etableret i samarbejde med Verdensbanken. Projektbistanden løber over 3 år med en beløbsramme på ca. DKK 100,000 pr. år

Miljøeffekt

Forarbejde for et større projekt.

Beløb

DKK 300.000

Projekttitel

Upgrading Vilnius Wastewater Treatment Plant for Nitrogen and Phosphorous Removal

Journalnr.

124/025-0067

Projektmodtager

Vilnius by

Projektansvarlig

Krüger A/S

Projektbeskrivelse

Målet med denne sidste udbygning er primært, at anlægget vil kunne overholde HELCOM kriterierne for N og P udløbskoncentrationer. 4 af de 6 nuværende beluftningstanke i aktiv-slam delen vil blive ombygget til forbedret biologisk kvælstof- og fosforfjernelse med nyt mekanisk udstyr. Der kommer et forbedret slamafvandingsanlæg inkl. en ny opbevaringstank, nye processtyringssystemer (SCADA og STAR) og diverse bygningsarbejder. Projektet forventes afsluttet 31. dec. 1999.

Miljøeffekt

Reduktioner:

BOD₅ 500 T/år

Total-kvælstof (N) 2000 T/år

Total-fosfor (P) 155 T/år

Energi 15 %

Beløb

DKK 4.015.000

Projekttitel

Rotor demonstrationsprojekt i Litauen

Journalnr.

124/025-0051

Projektmodtager

Renseanlægget i Birstonas

Projektansvarlig

I. Krüger

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler installering af beluftningsudstyr på et mindre renseanlæg i Litauen. Herved er det muligt at forøge omsætningshastigheden samt forøge rensningsgraden.

Miljøeffekt

Øget biologisk rensning af spildevandet

Beløb

DKK 175.000

Projekttitel

Forureningsundersøgelse af et forurenet område ved en tidligere svelleimprægneringsanstalt i Kaunas

Journalnr.

124/025-0059

Projektmodtager

De litauiske jernbaner

Projektansvarlig

COWI

Projektbeskrivelse

Projektet er en forureningsundersøgelse af et område, der tidligere har været anvendt i tilknytning til en svelle-imprægneringsanstalt. Området er stærkt forurenet med olie og tungmetaller. På basis af undersøgelsen vil der blive udarbejdet anbefalinger til hvilke tiltag, der bør iværksættes for at hindre forureningen i at sprede sig.

Miljøeffekt

Forundersøgelse til et efterfølgende projekt.

Beløb

DKK 1.169.000

Projekttitel

Udnyttelse af lossepladsgas

Journalnr.

124/025-0060

Projektmodtager

Vilnius kommune

Projektansvarlig

Krüger Consult

Projektbeskrivelse

Projektet skal assistere litauerne i at afhjælpe miljøproblemer opstået i forbindelse med gas- og perkolatforurening fra overdækkede opfyldningsområder. Der vil blive udarbejdet forslag til gas- og grundvandsmoniteringsprogrammer samt en risikovurdering for gasudsivning til de omkringliggende boliger. Der vil blive etableret et pilot-anlæg til anvendelse af gassen til energiformål.

Miljøeffekt

Den første del af projektet er et feasibility studie vedrørende udnyttelse af gassen. Den forventede gasproduktion fra lossepladsen vil senere være ca. 4 mio. kubikmeter gas pr. år og ca. 2,5 mio. kubikmeter gas efter 10 år. Der findes i Litauen ca. 30 lossepladser af samme størrelsesorden.

Beløb

DKK 8.245.000

Projekttitel

Modtagestation for farligt affald i Litauen

Journalnr.

Journalnr.

125/031-0011

Projektmodtager

"Korab" Fishing Processing and Trading Enterprise

Projektansvarlig

Strøm & Pedersen A/S

Projektbeskrivelse

Projektet vedrører færdiggørelse af et rense-/genindvindingsanlæg, som Miljøstøtteordningen tidligere har støttet på fiskeindustrien Korab i Ustka, Polen. Aminodan-projektet er aldrig blevet færdiggjort, hvorfor der bevilges midler til at anlægget færdiggøres, således at Korab kan overholde miljøkravene.

Miljøeffekt

Reduktioner:

BOD: 50.000 - 70.000 kg/år

COD: 170.000 - 210.000 kg/år

SS: 65.000 - 112.000 kg/år

Fedt/olie: 11.000 - 28.000 kg/år

Beløb

DKK 1.424.129

Projekttitel

Drikkevandsbehandling i Wroclaw, Polen

Journalnr.

124/031-0109

Projektmodtager

Vandværket i Wroclaw samt bystyret

Projektansvarlig

Krüger Consult

Projektbeskrivelse

Projektet havde til formål at stille et anlæg til vandrensning til rådighed i en af de oversvømmelsesramte områder i Polen. Anlægget blev lejet med mandskab af Krüger Consult og fragtet til Polen, hvor det blev sat ind i en bydel uden vandforsyning.

Miljøeffekt

Resultatet af projektet var rent drikkevand til en bydel med 4-5000 indbyggere i Wroclaw i 2 uger.

Beløb

DKK 570.800

Projekttitel

Assessment of Emergency Assistance in the Environmental Area

Journalnr.

124/031-0110

Projektmodtager

Miljøministeriet i Polen og lokale miljømyndigheder

Projektansvarlig

Krüger Consult

Projektbeskrivelse

Formålet med missionen er at besøge den vest- og sydvestlige del af Polen, hvor der har været omfattende skader som følge af oversvømmelser og at identificere mulige projekter, der kan afhjælpe akutte problemer indenfor miljøområdet, primært indenfor vandforsyningsområdet, og i særlige tilfælde på spildevandsanlæg.

Miljøeffekt

Forarbejde til efterfølgende projekter.

Beløb

DKK 263.518

Projekttitel

Implementation of Environmental Management Systems based on ISO14001 Standard and EMAS in Poland

Journalnr.

124/031-0030

Projektmodtager

Det polske Miljøministerium (EMS-enheden)

Projektansvarlig

VKI

Projektbeskrivelse

Projektet skal styrke enheden under det polske miljøministerium, der fremover skal varetage/fremme implementering af miljøledelsessystemer i Polen i små og mellemstore virksomheder. Projektet indeholder sideløbende start-implementering af et miljøledelsessystem på en udvalgt industrivirksomhed.

Miljøeffekt

Der fremkommer ikke umiddelbar målelig nedsættelse af forurening,

ressourcebesparelser eller øget naturbeskyttelse.

Beløb

DKK 1.688.000

Projekttitel

Poland, Geothermal and Environmental Project, Podhale

Journalnr.

124/031-0015

Projektmodtager

Podhalegegionen i det sydlige Polen

Projektansvarlig

Houe & Olsen

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler rådgivningsbistand i forbindelse med design og implementering af geotermi projektets fase 2, 3 og 4, herunder etablering af spidslastcentral, nedlægning af fjernvarmerør, tilslutning af storforbrugere og enkeltkunder. Desuden etablering af selve geotermianlægget.

Det samlede projekt vil resultere i etablering af et anlæg til varmeforsyning af 100.000 indbyggere, hvor hovedenergikilden er udnyttelse af 90 grader varmt vand fra 3000 meters dybde.

Miljøeffekt

50.000 tons CO₂/år, 294 tons SO₂/år, 45 tons NO_x/år, 100 tons støv/år og 138 tons CO/år.

Beløb

DKK 7.165.000

Projekttitel

Sanitary Landfill Project, Mosza, Poland

Journalnr.

124/031-0020

Projektmodtager

Briwinow kommune

Projektansvarlig

RAMBØLL

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler design, udbud og etablering af en kontrolleret losseplads ved landsbyen Mozna i Brwinow kommune. Lossepladsen skal tjene som deponi for 7 kommuner i området. I projektet er indeholdt uddannelse af personale, således at der efterfølgende kan foregå en forsvarlig drift af anlægget.

Miljøeffekt

Bortskaffelse af 120.000 tons affald årligt på forsvarlig vis.

Beløb

DKK 6.464.120

Projekttitel

Pyrzyce Geothermal Plant. Investigations and Recommendations for Geothermal Water Loop in Pyrzyce in conjunction with

Operation problems, primarily Injection Problems

Journalnr.

124/031-0117

Projektmodtager

Pyrzyce geotermi anlæg

Projektansvarlig

Dansk Olie & Naturgas A/S

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler rådgivning og hjælp ved den praktiske gennemførelse af renovering af injektionsboringerne ved Pyrzyce geotermianlæg. Problemerne er opstået i forbindelse med styring af boringerne, hvor det polske boreselskab ikke har udført disse korrekt. Herudover er der problemer med tilstopning af boringerne, muligvis p.g.a. iltning af det reinjecerede vand

Miljøeffekt

Vedligeholdelse af investeringsprojekt med miljøeffekt opgjort tidligere.

Beløb

DKK 739.000

Projekttitel

Polish-Danish Seminar on EU-approximation in the Water Sector

Journalnr.

124/031-0006

Projektmodtager

Miljøministeriet i Polen

Projektansvarlig

VKI

Projektbeskrivelse

Seminarets formål var, at polske og danske eksperter i vandadministration mødtes for at udveksle erfaringer og identificere projekter inden for vandområdet, hvor den danske erfaring på området kan bruges til at bistå det polske miljøministerium i tilnærmelse til EU lovgivning på dette område.

Miljøeffekt

Ingen egentlig miljøeffekt, men projektet bidrager til en hurtigere gennemførelse af EU lovgivning i Polen.

Beløb

DKK 308.736

Projekttitel

EU integrationsseminar i Polen

Journalnr.

124/031-0107

Projektmodtager

Miljøministeriet i Polen

Projektansvarlig

Det Danske Europa Institut

Projektbeskrivelse

Seminaret drejede sig om at give de deltagende polske embedsmænd fra det polske miljøministerium et indtryk af, hvorledes den daglige håndtering af EU samarbejdet på miljøområdet finder sted på basis af danske erfaringer.

Miljøeffekt

Ingen egentlig miljøeffekt, men seminaret bidrager til, at lette den polske integrationsproces i forhold til EU.

Beløb

DKK 187.090

Projekttitel

Introducing Multiple-use Principles into Forest Management in the Superintendency Kliniska

Journalnr.

124/031-0004

Projektmodtager

Det Polske Statsskovvæsen

Det Regionale Statsskovvæsen i Szczecin

Forest Promotional Complex Kliniska

Projektansvarlig

Danagro Adviser A/S

Projektbeskrivelse

Der udarbejdes en moderne flersidig driftsplan for Kliniska skovdistrikt, der administrerer 23.000 ha. I fase 3 udmøntes udvalgte dele af planen. Flersidigheds-begrebet introduceres, biodiversitets- og friluftsværdier registreres og integreres i driftsplanen i samarbejde mellem myndigheder, eksperter, NGO´er og de danske konsulenter. Digital kortbehandling anvendes.

Miljøeffekt

Større hensyn til biodiversitet og rekreation. Arealet omfatter 23.328 ha.

Beløb

DKK 5.000.000

Projekttitel

Sustainable Afforestation on the Marginally Productive Lands of the Baltic Coastal Lowlands of Poland

Journalnr.

124/031-0032

Projektmodtager

Det Polske Statsskovvæsen

Skovskolen i Warcino

Projektansvarlig

Hedeselskabet

Projektbeskrivelse

På to lokaliteter i det nordlige Polen praktiseres to parallelle skovrejsningskoncepter: det traditionelle polske og det danske, der bygger på dybdepløjning og ingen pesticidanvendelse. De to metoder sammenlignes systematisk, dokumenteres og formidles med henblik på, at det danske koncept udbredes til en større kreds af praktiske beslutningstagere om skovrejsning i Polen.

Miljøeffekt

12 ha med skovrejsning, som medvirker til nedsat næringsstofbelastning.

Beløb

DKK 2.631.800

Projekttitel

Vurdering og minimering af miljøpåvirkningen på Wielowies Klasztorna reservoiret

Journalnr.

124/031-0001

Projektmodtager

Kalisz-regionen

Projektansvarlig

Dansk Hydraulisk Institut ATV

Ecological Modelling Centre

Projektbeskrivelse

Det er planlagt at etablere et reservoir på ca. 50 mio. m3 i forbindelse med Prosnafloden til drikkevands- og vandingsformål, afstrømningskontrol samt rekreative formål. Projektet vil udmunde i et design for Klasztorna reservoiret, hvori man har tager overordnede miljøhensyn, herunder udarbejdelse af EIA-analyse samt generelle retningslinier for design samt efterfølgende drift af dette.

Projektet er en implementering af det i 1996 igangsatte projekt, hvor projektforudsætningerne nu er opfyldt.

Miljøeffekt

Der er tale om en forebyggende effekt, hvor projektet skal være med til at sikre, at design og drift af reservoiret skar med et minimum af miljønegative effekter, såsom iltsvind og eutrofiering samt at reservoiret kan bidrage med størst mulig næringssaltfjernelse.

Beløb

DKK 2.053.423

6.8 Miljøprojekter i Rumænien

Projekttitel

Romania Cement Industry

Journalnr.

124/033-0008

Projektmodtager

De største cementfabrikker

Projektansvarlig

DAMCEM

Projektbeskrivelse

Der skal foretages en opgradering og modernisering af 5 cementfabrikker især med henblik på at nedsætte luftforureningen. I projektet skal der senere opsættes filtre på såvel ovne som kølere. Endvidere vil cementmøllerne blive ombygget. Projektet indeholder også en uddannelses- og arrangementkomponent, såvel indenfor det tekniske som det finansielle område.

Miljøeffekt

Forarbejde for investeringsprojektet.

Beløb

DKK 5.973.300

Projekttitel

The Ecological Reconstruction of the Ceahlau National Park

Journalnr.

127-0066

Projektmodtager

Neamt Amt

Projektansvarlig

Danagro

Projektbeskrivelse

De lokale myndigheder har fremsendt flere forslag til naturprojekt omkring bjergmassivet, Ceahlau. Der skal udarbejdes et projektdokument, der skal vurdere muligheder for etablering af et fornuftigt naturprojekt i regionen. Elementerne i projektet er bl.a. at vurdere etableringen af en afgrænsning af området, kontrolleret turisme mm, retablering af området, oplysningsvirksomhed f.eks. på skoler.

Miljøeffekt

Forarbejde til et større projekt.

Beløb

DKK 398.286

Projekttitel

Appraisal af projektdokumentet "Conservation of the Biological Diversity and Ecological Reconstruction of the Ceahlau National Park

Journalnr.

124/033-0005

Projektmodtager

Neamt Amt

Projektansvarlig

NORDECO

Projektbeskrivelse

Der foretages en vurdering af projektdokumentet Ceahlau naturprojekt.

Miljøeffekt

Vurdering af projektdokument.

Beløb

DKK 23.780

Projekttitel

Sustainable Management and Biological Conservation of the Ceahlau Nature Reserve

Journalnr.

129-0041

Projektmodtager

Neamt Amt

Projektansvarlig

Danagro

Projektbeskrivelse

Der gennemføres naturprojekt omkring Ceahlau massivet. Elementerne i implementeringsprojektet er at få afgrænset og beskyttet de vigtigste dele af området, kontrolleret turisme, retablering af dele af området og oplysningsvirksomhed på skoler og ved opbygning af visitorcenter.

Miljøeffekt

Øget naturbeskyttelse og biodiversitet.

Beløb

DKK 4.785.863

Projekttitel

Local Project Manager, Romania

Journalnr.

124/033-0010

Projektmodtager

Miljøministeriet i Rumænien

Projektansvarlig

Den lokale projektmanager

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler ansættelse af en lokal projektkoordinator for perioden 1. maj 1997 til 31. december 1999. Hovedarbejdsopgaverne vil være at bidrage til en styrkelse af miljøministeriet, opfølgning af igangværende projekter, være drivkraften i at beskrive nye projekter for det rumænske miljøministerium og planlægning af besøg for de dansk støttede projekter.

Miljøeffekt

Styrkelse af det rumænske miljøministerium.

Beløb

DKK 896.000

Projekttitel

Solid Waste Disposal in a Controlled Landfill

Journalnr.

129-0037

Projektmodtager

Odorheiu-Secuiesc

Projektansvarlig

COWIconsult

Projektbeskrivelse

På nuværende tidspunkt foretager Odorheiu-Secuiesc kommune deponering af deres husholdningsaffald i en fordybning ved floden uden nogen form for membran eller lignende. Projektet omhandler derfor udarbejdelse af projektdokument for etableringen af en losseplads i/ved Odorheiu-Secuiesc.

Miljøeffekt

Forarbejde for et efterfølgende projekt.

Beløb

DKK 128.800

Projekttitel

Development of the Waste Water Treatment Plant and Sewerage System for Arad

Journalnr.

127-1034

Projektmodtager

Arad

Projektansvarlig

Nellemann, Nielsen & Rauschenberger

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler gennemførelsen af en nødvendig forbedring af et ikke spildevandsanlæg, således at den nuværende forurening af floden Mures bliver begrænset væsentligt.

Miljøeffekt

Reduktion BOD 1540 t/år, reduktion N 370 t/år

Beløb

DKK 9.526.000

Projekttitel

Sludge Treatment and Sludge Depositing at the Waste Water Treatment Plant in Brasov - Project Implementation

Journalnr.

124/033-0020

Projektmodtager

Brasov

Projektansvarlig

Grue & Hornstrup

Projektbeskrivelse

På nuværende tidspunkt er spildevandsanlægget i en meget dårlig forfatning og slammet ledes p.t. blot ud i en lagune. Nærværende projekt indeholder etablering af en losseplads til slammet med tilhørende afvandingssystem samt en nødvendig modernisering af spildevandsanlægget.

Miljøeffekt

Reduktioner: 19.035 kg NH₄/år, 55.450 kg COD/år, 13 kg Pb/år og 79 kg Zn/år.

Beløb

DKK 6.552.769

Projekttitel

S.C. Fibrex, Romania "Improvement of the Environmental Conditions"

Journalnr.

124/033-0018

Projektmodtager

S.C. Fibrex

Projektansvarlig

Rambøll

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler en miljømæssig gennemgang af den syntetisk produkt fremstillende virksomhed, Fibrex. På virksomheden vil der være en miljømæssig gennemgang af de teknologiske linier, luftforureningen, spildevandsanlægget og affaldshåndteringen og bortskaffelsen af denne og såfremt der konstateres yderligere miljømæssige problemer vil det blive beskrevet, herunder også arbejdsmiljø.

Miljøeffekt

Forarbejde for et investeringsprojekt.

Beløb

DKK 700.000

Projekttitel

Romania District Heating and Geothernal Project

Journalnr.

Journalnr.

125/034-0023

Projektmodtager

Pskovsky farm, Pskov oblast

Projektansvarlig

COWI

Projektbeskrivelse

Projektet er en videreførelse af projektet Slurry Utilization in Pskov Region. I denne fase opføres endnu to gylletanke samt demonstration af spredning af gyllen på markerne. Endvidere introduceres vandbesparende foranstaltninger i et antal stalde, ligesom der vil blive produceret video samt andet informationsmateriale om projektet. Projektet samfinansieres med Fødevareministeriet.

Miljøeffekt

Opgjorte reduktioner i projektforslaget:

Kvælstof: 50 t/år

Fosfor: 4 t/år

BOD: 120 t/år

SS: 900 t/år

Reduceret brændstofforbrug: 10.000 l/år

Reduceret vandforbrug: 50.000 m³/år

Beløb

DKK 5.247.472

Projekttitel

Kaliningrad Water and Wastewater Services Feasibility Study

Journalnr.

124/034-0029

Projektmodtager

Miljømyndigheder i Kaliningrad

Projektansvarlig

Krüger International Consult

Projektbeskrivelse

Projektets formål er at udarbejde et feasibility study vedr. vandforsyning og spildevandsrensning, som lever op til EBRDs projektbeskrivelsesstandard, således at det efterfølgende kan danne grundlag for en lånefinansiering fra bankens side.

Miljøeffekt

Forarbejde for investeringsprojektet.

Beløb

DKK 1.907.000

Projekttitel

Modernization and Elaboration of the Understanding of the Environment and of Nature in Kaliningrad

Journalnr.

124/034-0044

Projektmodtager

The Environmental School, Kaliningrad

Projektansvarlig

Esrum Møllegård, Center for Environment and Nature

Projektbeskrivelse

Projektet sigter overordnet på at styrke og udbrede miljømæssig bevidsthed blandt børn og unge i Kaliningrad-regionen, Rusland ved introduktion af moderne miljøundervisningsmetoder. For at øge centrets kapacitet vil en mobil enhed (miljøbus) endvidere blive leveret og udstyret med undervisningsmateriale og -udstyr til aktiv og praktisk miljøundervisning.

Miljøeffekt

Mere end 4.000 børn deltager på årsbasis i skolens aktiviteter

Beløb

DKK 1.500.000

Projekttitel

Sr.90 St. Petersborg and Kaliningrad Region

Journalnr.

124/034-0002

Projektmodtager

Det russiske Farvandsvæsen i St. Petersborg og Kaliningrad

Projektansvarlig

Wilco Marine ApS

Projektbeskrivelse

Projektets formål er fjernelsen af 93 stk. termonukleide generatorer, der er installerede på 75 fyrtårne i St. Petersborg regionen og i Kaliningrad regionen, hvor de udgør strømkilden til drift af de 75 fyrtårne. De radioaktive batterier erstattes af opstillede solpaneler og lavenergioptik.

Miljøeffekt

Bortskaffelse af 93 radioaktive generatorer fra 75 positioner i den Finske Bugt og indsejlingen til Kaliningrad.

Beløb

DKK 11.449.445

Projekttitel

Solid Waste Management Improvements in Novgorod, Russia

Journalnr.

124/034-0027

Projektmodtager

Novgorod City

Projektansvarlig

Cowi

Projektbeskrivelse

Plan for forbedring og udvidelse af eksisterende losseplads. Etablering af affaldsregistreringssystem. Levering af kompaktor. Etablering af specialsektion med membran til modtagelse af farligt affald. Implementering af separation/kildesortering af husholdningsaffald i pilotområde. Implementering af renere teknologier på min. 3 industrivirksomheder m.h.p. affaldsminimering og genanvendelse. Evaluering af muligheden for etablering af omlastestation/genbrugsplads.

Miljøeffekt

Forbedret håndtering og opbevaring af farligt affald på specialsektion m. Membran for farligt affald. Forbedret affaldsregistrering. Reduktion af affaldsmængder tilført lossepladsen. Udnyttelse af genanvendelige materialer. Mindre affaldsmængder på min. 3 industrivirksomheder.

Beløb

DKK 6.440.000

Projekttitel

Central Treatment of Galvanic Waste in Kaliningrad

Journalnr.

124/034-0019

Projektmodtager

Miljømyndighederne i Kaliningrad

Projektansvarlig

MILJØ-KEMI

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at etablere en modtagestation til behandling af affald fra galvaniske virksomheder. Endvidere skal der etableres et indsamlingssystem med gebyrer, lovgivning m. v. Alle typer galvanisk affald, herunder affald indeholdende metalhydroxider, skal kunne håndteres på centralen. Desuden laves der en oversigt over de samlede mængder galvanoaffald i regionen.

Miljøeffekt

Projektet indebærer, at galvanoaffald i fremtiden ikke deponeres på almindelige lossepladser, men indsamles og oparbejdes på centralen. Mængderne af slam er tentativt sat til 100 tons, heraf ca. 5 tons tungmetaller.

Beløb

DKK 1.831.420

Projekttitel

Implementation of Sludge Project, Pskov Sewage Treatment Plant, Russia

Journalnr.

124/034-0035

Projektmodtager

Pskov kommune

Projektansvarlig

COWI A/S

Projektbeskrivelse

Pskov renseanlæg har i mange år ledt spildevandsslam ud i en 10 ha lagune, hvor der nu er ophobet 200.000 m³ slam . Undersøgelser har vist, at en betragtelig del af de store mængder tungmetaller, der er ophobet i lagunen, siver ud i floden Velikaja.

Projektet består i at etablere et slamhåndteringssystem på renseanlægget inkl. afvanding, stabilisering og deponering (mulighed for spredning på landbrugsjord skal undersøges). Ydermere skal der udarbejdes en strategi for oprensning af slam fra lagunen og retablering af lagunen evt. som en sø eller et kontrolleret deponi.

Miljøeffekt

Projektet er både forebyggende og afværgende: Et pumpestop til lagunen vil betyde at vandstanden hurtigt vil nå under det kritiske niveau på 38 m over Østersøen. Ved 1-1,5 m over dette niveau er udslippet undersøgt estimeret til: 10 tons ammoniak. 2 kg fenol, 4 kg kresol, 1 kg bly, 15 kg kadmium, 34 kg krom, 6 kg nikkel, 40 kg zink og 100 kg kobber årligt. Under 38 m grænsen er udslippet meget lavt (undersøgt og estimeret) og giver derfor ikke anledning til bekymring.

Om ca. 10 år, når lagunen er fuldt oprenset, er der ingen risiko for en miljøkatastrofe, og udslippet vil være ubetydeligt.

Beløb

DKK 12.766.000

Projekttitel

NIS Focal Point "Environment for Europe"

Journalnr.

124/034-0062

Projektmodtager

ECO-ACCORD samt diverse grønne organisationer i det tidligere Sovjetunionen

Projektansvarlig

ECO-ACCORD

Projektbeskrivelse

Hovedformålet er at skaffe informationer til støtte for udvikling af aktiv deltagelse af miljøorganisationer fra NIS og andre større grupper i fortsættelse af arbejdet inden for "Environment for Europe" processen. Styrkelse af miljøoffentligheden i Rusland og andre tidligere Sovjetstater er af stor betydning for denne proces.

Miljøeffekt

Ingen umiddelbart, men projektet vil sikre et øget samarbejde mellem miljøorganisationer i Øst og Vest

Beløb

DKK 814.776

6.10 Miljøprojekter i Slovakiet

Projekttitel

Etablering af støvfiltre på tre slovakiske møbelfabrikker

Journalnr.

124/037-0005

Projektmodtager

Tre møbelfabrikker beliggende i det centrale Slovakiet

Projektansvarlig

Moldow A/S

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler installering af støvfiltre på møbelfabrikkerne Pravence, Prievidza og Uhrovec, alle beliggende i det centrale Slovakiet. Foruden udnyttelse af spildvarmen via krydsvarmevekslere til recirkulering af den rene varme luft anvendes det opsamlede støv til forbrænding i de installerede kedler. Foruden reduktion af emissionsudledningen opnås et stærkt forbedret arbejdsmiljø.

Miljøeffekt

Samlet energibesparelse på 30.000 GJ/år.

Reduktion af 4.500 tons CO₂/år, 56 tons SO₂/år, 5 tons NO_x/år og 377 tons støv/år

Beløb

DKK 3.712.450

Projekttitel

Overordnet gennemgang af omfanget af forurenet jord og grundvand i Slovakiet.

Journalnr.

124/037-0023

Projektmodtager

Miljøministeriet i Slovakiet

Projektansvarlig

Nellemann, Nielsen & Rauschenberger

Projektbeskrivelse

Projektet består i gennemførelse af en overordnet gennemgang af omfanget af forurenet jord og grundvand i Slovakiet. Foruden gennemgangen af tilgængeligt materiale skal der udarbejdes terms of reference for 3 typer afværgeprojekter på udvalgte lokaliteter

Miljøeffekt

Overordnet strategi.

Beløb

DKK 450.000

Projekttitel

Ansættelse af lokal projekt koordinator i det slovakiske miljøministerium

Journalnr.

124/037-0025

Projektmodtager

Miljøministeriet i Slovakiet

Projektansvarlig

Den lokale projektkoordinator

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler ansættelse af en lokal projektkoordinator i det slovakiske miljøministerium. Personen skal føre tilsyn med igangværende projekter og bistå med at udbygge og konsolidere det bilaterale samarbejde inden for rammen af Miljøstøtteordningen

Miljøeffekt

Styrkelse af det slovakiske miljøministerium.

Beløb

DKK 280.000

6.11 Miljøprojekter i Tjekkiet

Projekttitel

Implementering af et 14 MW kraftvarmeværk i Zelenica distriktet i Decin, Tjekkiet

Journalnr.

124/043-0003

Projektmodtager

Decin by, Decin fjernvarmeselskab

Projektansvarlig

Bruun & Sørensen

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler gennemførelse af en miljøvurdering af de hidtil gennemførte aktiviteter i Decin. I vurderingen skal der tages hensyn til reduktion af drivhuseffekt, nedbrydning af ozonlaget, skovdød, befolkningens helbredstilstand, spædbørnsdødelighed m.m.

I projektet indgår tillige opstilling af en miljøhandlingsplan for implementering af fremtidige projekter i byen, med henblik på at kunne foretage en prioritering af disse, set ud fra såvel et miljø- som økonomisk synspunkt.

Projektet omhandler tillige etablering af en naturgasfyret kraftvarmeværk samt etablering af et nyt distributionssystem. Desuden skal Bruun & Sørensen varetage udbudsbetingelser, evaluering af tilbud, deltage i kontraktforhandlinger samt kvalitetssikring.

Miljøeffekt

Efter endt implementering af projektet vil der opnås en reduktion af emissionsudledningen på 90 tons SO₂ pr. år, 58 tons NO_x pr. år, 184 tons partikler pr. år, 25.000 tons CO₂ pr. år samt 1700 tons slagge/aske pr. år.

Beløb

DKK 5.510.959

Projekttitel

Evaluering af 4 projekter for biomassefyrede fjernvarmeværker i det sydøstlige Tjekkiet

Journalnr.

124/043-0040

Projektmodtager

Miljøministeriet i Prag

Projektansvarlig

Danske Fjernvarmeværkers Forening

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler evaluering af 4 projekter hvor man påtænker at etablere 4 biomassefyrede fjernvarmeværker, Det Østrigske miljøministerium har betalt udarbejdelse af feasibility studier for de 4 projekter. Disse studier er dog behæftet med et antal fejl og mangler, at det var påkrævet med en evaluering, der blev foretaget på et ensartet grundlag.

Ved en eventuel implementering bliver projekterne finansieret i samarbejde med det østrigske miljøministerium såvel som den tjekkiske miljøfond.

Miljøeffekt

Forarbejde for investeringsprojekt.

Beløb

DKK 195.000

Projekttitel

Udarbejdelse af udbudsmateriale for EU-approximerings-projektet 124/043-0039

Journalnr.

129-0030

Projektmodtager

Miljøministeriet i Tjekkiet

Projektansvarlig

Water and Power Planners

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler udarbejdelse af udbudsmateriale samt efterfølgende vurdering af indkomne tilbud vedrørende gennemførelse af EU lovgivning inden for vandområdet

Miljøeffekt

Forarbejde til lovgivningsprojekt.

Beløb

DKK 136.239

Projekttitel

Pre-accesion Planning to Meet the Requirements of EU Legislation in the Water Sector in the Czech Republic

Journalnr.

124/043-0039

Projektmodtager

Miljøministeriet i Tjekkiet

Projektansvarlig

Carl Bro A/S

Projektbeskrivelse

Projektet, der er et samarbejde mellem Verdensbanken, Miljøstyrelsen samt yderligere to mindre bilaterale donorer, har til formål at estimere omkostningerne for Tjekkiet i forbindelse med tilnærmelse til EU lovgivning på vandområdet. I projektet indgår en juridisk analyse af de nuværende uoverensstemmelser i forhold til EU lovgivningen, en omkostningsanalyse for tilnærmelsen til EU lovgivningen samt en tids- og arbejdsplan for opnåelse af overensstemmelse med den relevante lovgivning.

Miljøeffekt

Ingen direkte miljøeffekt, men projektet vil bidrage til, at det tjekkiske miljøministerium hurtigere og mere effektivt kan foretage en faktisk gennemførelse af EU lovgivningen.

Beløb

DKK 5.765.745

Projekttitel

Support to Bank Environmental Programme

Journalnr.

124/043-0036

Projektmodtager

Miljøministeriet i Tjekkiet, herunder Bank Environmental Programme (BEP)

Projektansvarlig

Carl Bro Environment

Projektbeskrivelse

Udvikling af værktøjer/guidelines til forbedring af miljømanagement i Bank Environmental Programme - herunder cost-benefit analyseværktøjer til vurdering/prioritering af miljøprojekter - samt introduktion af EMAS i små og mellemstore virksomheder.

Miljøeffekt

Styrkelse af rådgivningen af virksomheder.

Beløb

DKK 3.100.000

6.12 Miljøprojekter i Ukraine

Projekttitel

Supply of Equipment for the Repair and Maintenance of Water Mains and Sewers, Yalta and Sevastopol, Ukraine

Journalnr.

124/046-0001

Projektmodtager

Vodokanalerne i Yalta og Sevastopol

Projektansvarlig

Per Aarsleff A/S

Projektbeskrivelse

Både vandforsynings- og kloaknettet er i stærkt forfald og antallet af ledningsbrud overstiger forvaltningernes kapacitet til at reparere disse. Levering af nyt entreprenørmateriel af hovedsagelig dansk oprindelse sætter, sammen med den udførte undervisning, vodokanalerne bedre i stand til at udføre reparations og vedligeholdelsesarbejder.

Miljøeffekt

I området (på Krim) er der jævnlige udbrud af vandbårne sygdomme som hepatitis og kolera m.v.. Udstyrsleverancen skal nedbringe risikoen for sygdomsudbrud, hvor kloakvandet flyder i gaderne eller siver fra kloakledninger til drikkevandsledninger, og nedbringe forurening af hav og strande ved direkte udledninger, hvor der er ledningsbrud.

Beløb

DKK 8.449.122

Projekttitel

Feasibility Study for Water Supply and Waste Water Treatment in Crimea and Sevastopol

Journalnr.

124/046-0002a

Projektmodtager

Vodokanalerne på Krim

Projektansvarlig

COWI A/S

Projektbeskrivelse

Projektet skal gennemføre et feasibilitystudie for et Verdensbanklån til vodokanalerne i Yalta og Sevastopol med henblik på rehabilitering af vandforsyning, kloak og spildevandsrensning. Projektet skal derudover gennemgå vodokanalernes administration m.h.p. indførelse af internationalt anerkendte og mere tidssvarende administrationsformer. Endelig skal projektet analysere Krims vandressourcer og mulighederne for at forbedre vandforsyningen, der i dag ofte kun er på to timer morgen og aften.

Miljøeffekt

Forarbejde for et større miljølån.

Beløb

DKK 8.000.000

Projekttitel

Second Mission on Hazardous Waste Mangement in Ukraine

Journalnr.

124/046-0003

Projektmodtager

Miljøministeriet i Ukraine

Projektansvarlig

Fenviron

Projektbeskrivelse

Projektet skal, på baggrund af resultaterne af en indledende mission, gennemføre en mission til Kyiv og 2 ukrainske amter med henblik på, i samarbejde med det ukrainske miljøministerium, at gennemføre en prioritering af de tidligere fundne mulige projektemner indenfor området håndtering af farligt affald, herunder fremskaffe de nødvendige oplysninger m.v. for udarbejdelse af udbudsmateriale for de projekter, der opnås enighed om.

Miljøeffekt

Forarbejde for senere projekter.

Beløb

DKK 521.170

Projekttitel

Cleaner Technology in the Machine Building Industry in Ukraine.

Journalnr.

124/046-0018

Projektmodtager

Det ukrainske maskinbygningsministerium og det ukrainske miljøministerium.

Projektansvarlig

Dansk Teknologisk Institut

Projektbeskrivelse

Projektet skal gennem 20 renere teknologi audits i maskinindustrien, 5-10 demonstrationsprojekter, støtte til politikformulering og oplæring af lokale eksperter i renere teknologi, bidrage til at moderniseringen af den ukrainske maskinindustri sker på det bedst mulige miljømæssige grundlag.

Miljøeffekt

Der forventes en række besparelser på vand, kemikalier og energi på demonstrationsvirksomheder.

Beløb

DKK 8.264.475

Projekttitel

Udarbejdelse af projektdokument og gennemførelse af udbud vedrørende pesticidaffald i Ukraine.

Journalnr.

124/046-0020

Projektmodtager

Det ukrainske Miljøministerium

Projektansvarlig

Water and Power Planners

Projektbeskrivelse

En tidligere gennemført mission om projektbehovet indenfor farligt affald pegede på de anslåede 20.000 tons pesticidaffald i Ukraine som et af de større nationale problemer. Projektet skal opstille udbudsdokumenter og gennemføre udbud for et feasibility studie, der skal anvise praktiske løsningsmodeller for en miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse af affaldet.

Miljøeffekt

Forarbejde for et senere projekt.

Beløb

DKK 381.820

Projekttitel

Country Programme for the Phaseout of Lead in Gasoline, Ukraine

Journalnr.

124/046-0009

Projektmodtager

Miljøministeriet i Ukraine

Projektansvarlig

COWI

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er dels at støtte den ukrainske regering i dens bestræbelser på at regulere produktionen og forbruget af blyholdig benzin, dels at skabe det nødvendige commitment for en total udfasning af bly i benzin. Landeprogrammet vil desuden danne model for tilsvarende programmer og handlingsplaner i andre Østeuropæiske lande.

Miljøeffekt

Landeprogrammet vil skabe de nødvendige forudsætninger for at eliminere blyholdig benzin i Ukraine.

Beløb

DKK 1.496.000

6.13 Miljøprojekter i øvrigt

Projekttitel

HELCOM PITF MLW Demonstration Project "Management Plans for Coastal Lagoons and Wetlands", Phase 1b

Journalnr.

124/000-0050

Projektmodtager

HELCOM PITF Working Group on Management of Lagoons and Wetlands

Projektansvarlig

Verdensnaturfonden (WWF) - Danmark

Projektbeskrivelse

Formålet er som led i HELCOM-samarbejdet at operationalisere foreløbige forvaltningsplaner for 6 store lagune/kystzoneområder i Estland, Letland, Litauen, Kaliningrad og Polen. Planerne klargøres som endeligt grundlag for implementering af en række naturbevarende projekter. I denne fase styrkes offentlighedens inddragelse og administrativ kapacitetsopbygning.

Miljøeffekt

Forarbejde for efterfølgende projekter, der skønnes at medføre en reduktion på gns. 400 kg N/ha/år pr. lagune.

Beløb

DKK 2.541.000

Projekttitel

Bosnien/Hercegovina Sarajevo District Heating Reconstruction Project

Journalnr.

124/007-0001; 124/007-0001B; 129-0046

Projektmodtager

Sarajevo District Heating Company

Projektansvarlig

Carl Bro. Udstyrsleverancer fra Starpipe A/S og Danfoss A/S

Projektbeskrivelse

På baggrund af et finsk feasibility studie for genopbygningen af Sarajevos fjernvarmenet efter borgerkrigen har Miljøstøtteordningen i samarbejde med Udenrigsministeriets fond for genopbygning af Bosnien-Hercegovina finansieret en leverance af fjernvarmerør og lokalstationer for fjernvarmenettet. Leverancen er givet i forbindelse med gennemførelsen af et større projekt, der finansieres af lån fra Verdensbanken for rekonstruktion af hele Sarajevos fjernvarmenet.

Miljøeffekt

Miljøeffekten består i at tilslutningen til fjernvarmenettet overflødiggør ulovlige interimistiske småfyr, samt etableringen af 6 km fjernvarmerør.

Beløb

DKK 4.911.385

Projekttitel

Technical Support to the Danish Environmental Protection Agency on Identification & Preparation of Approximation-related Projects in Central and Eastern European Countries

Journalnr.

124/000-0020

Projektmodtager

Flere lande

Projektansvarlig

Milieu Ldt.

Projektbeskrivelse

Milieu Ldt. skal udføre identificering, beskrivelse og forberedelse af projekter, der har til formål at bistå øst- og centraleuropæiske lande i forbindelse med tilnærmelse af disse landes miljølovgivning til EU lovgivning.

Miljøeffekt

Projektforarbejde.

Beløb

DKK 880.500

Projekttitel

Indskud i Nordisk Miljøfinansieringsselskab (NEFCO)

Journalnr.

124/000-0033

Projektmodtager

Østeuropa bredt

Projektansvarlig

Nordisk Miljøfinansieringsselskab

Projektbeskrivelse

Der er tale om Danmarks bidrag til NEFCO, som gennemfører "joint ventures" mellem nordiske og østeuropæiske virksomheder på miljøområdet. Kapitalplaceringer i firmakonstellationer eller lån til projekter er finansieringsformer. Bidraget til grundkapitalen udgør ca. DKK 12 mio., mens der herudover bidrages med ca. DKK 6 mio. til en særlig blødgøringsfacilitet under NEFCO.

Miljøeffekt

Kan ikke kvantificeres

Beløb

DKK 18.027.552

Projekttitel

PPC-officer til EBRD

Journalnr.

124/000-0046

Projektmodtager

EBRD mv.

Projektansvarlig

EBRD

Projektbeskrivelse

I forbindelse med det internationale arbejde i EBRD er der ansat en person, finansieret af Miljøstøtteordningen. Personen er tilknyttet Komitéen til Projektforberedelser i Øst- og Centraleuropa (PPC) jf. Aktstykke 120 af 2 /2 1994.

Miljøeffekt

Projektforberedende effekt.

Beløb

DKK 1.938.000

Projekttitel

Chisinau Water Services Rehabilitation Project - Implementation Support and Industrial Effluent Monitoring

Journalnr.

129-0054

Projektmodtager

Chisinau vandmyndigheder

Projektansvarlig

Water and Power Planners

Projektbeskrivelse

Projektet består af bistand til de moldaviske myndigheder i forbindelse med udbud, evaluering og kontraktindgåelse vedr. det samlede rehabiliteringsprojekt. Projektet skal ses i sammenhæng med det overordnede projekt på 59,2 mio. USD.

Miljøeffekt

Ikke kvantificerbart.

Beløb

DKK 196.960

Projekttitel

Phase-out of Lead in Petrol

Journalnr.

124/000-0006

Projektmodtager

Diverse lande.

Projektansvarlig

COWI Rådgivende Ingeniører A/S.

Projektbeskrivelse

Projektudvidelsen vil støtte det danske blyudfasningsinitiativ fra august 1997 og frem til foråret 1998. Udvidelsen vil omfatte yderlig indsamling og bearbejdning af spørgeskemaer vedr. bly i benzin, assistance ved udarbejdelse af en samlet strategi for udfasning af bly i benzin i Europa, gennemarbejdning og færdigredigering af rapport med særlig vægt på Østeuropa.

Miljøeffekt

Forarbejde for en samlet europæisk strategi med særlig vægt på Østeuropa.

Beløb

DKK 987.000

Projekttitel

2. Task Force møde om udfasning af bly i benzin

Journalnr.

124/000-0014

Projektmodtager

Diverse lande.

Projektansvarlig

International Conference Services

Projektbeskrivelse

Bevillingen finansierer mødedeltagelse for østeuropæerne i det 2. Task Force møde om udfasning af bly i benzin.

Miljøeffekt

Ikke relevant

Beløb

DKK 170.518

Projektmodtager

Journal nr. 124/000-0008

Journalnr.

Diverse Østeuropæiske deltagere

Projektansvarlig

Stockholm Environmental Institute, Convention of the Conservation of Migratory Species of Wild Animals, UNEP, Dansk Teknologisk Institut og Skov- og Naturstyrelsen.

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler tilskud til Østeuropæers deltagelse i følgende konferencer:

UNCED Progress Assessment in Central and Eastern Europe

Opfølgning på Riokonferencen

Konference vedr. naturlige kølemidler i Århus

Baltic Sea Conference on Famely Forestry

Miljøeffekt

Indirekte effekt ved afholdelse af konferencer.

Beløb

DKK 343.957

Projekttitel

Det Radikale Venstre: Konference om miljø og demokrati i Øst og Vest

Projektmodtager

124/000-0027

Journalnr.

Deltagere fra de baltiske lande, Polen, Rusland, Tjekkiet og Slovakiet

Projektansvarlig

Det Radikale Venstres Miljø- og Energiudvalg

Projektbeskrivelse

Konference den 1.-6. Juni 1997, hvor hovedformålet er at øge de østeuropæiske landes kendskab til demokrati og miljø i teori og praksis. Blandt emnerne er miljø, demokrati, forbruger- og borgerindflydelse.

Miljøeffekt

Indirekte effekt fra en konference.

Beløb

DKK 245.306

Projekttitel

Østeuropæeres rejse og ophold

Projektmodtager

124/000-0041

Journalnr.

Diverse Østeuropæiske samarbejdspartnere i modtagerlandene

Projektansvarlig

Ingen

Projektbeskrivelse

Samlesag til afholdelse af omkostningerne i forbindelse med inviterede Østeuropæeres rejse- og opholdsomkostninger, primært i Danmark. Østeuropæerne, primært de centrale myndigheder, har for de fleste landes vedkommende ikke midler til at rejse for skal samarbejde gennemføres forsvarligt, bliver Miljøstøtteordningen nødt til at betale omkostningerne hertil.

Miljøeffekt

Ikke relevant

Beløb

DKK 300.000

Projekttitel

Teknisk assistance i forbindelse med implementering af et investeringsprojekt vedrørende forbedring af vandforsyning og spildevand i 5 kroatiske byer.

Projektmodtager

124/022-0001

Journalnr.

5 kroatiske byer

Projektansvarlig

Water & Power Planners

Projektbeskrivelse

Projektet indeholder udarbejdelse af tilbudsmateriale til teknisk assistance til et implementeringsprojekt indenfor vandforsyning og spildevand i 5 byer i Kroatien. Den danske konsulent skal udarbejde feasibility studies for yderligere to byer, Omis og Sibenik samt bistå de lokale myndigheder med at implementere projektet, herunder indkøb, udbud, organisationsopbygning m.v. Implementeringsprojektet vil omhandle alle 7 byer.

Miljøeffekt

Forarbejde for efterfølgende projekt.

Beløb

DKK 393.920

Projekttitel

EBRD, Den Nukleare Sikkerhedsfond

Projektmodtager

124/000-0040

Journalnr.

I. Østeuropæiske lande med sikkerhedsproblemer på de nukleare anlæg

Projektansvarlig

EBRD

Projektbeskrivelse

Projektet skal sikre en fortsat indsats over for de usikre atomkraftværker i Østeuropa. Det er den danske holdning, at usikre atomkraftværker skal søges lukket, først og fremmest på grund af alvorlige risici forbundet med driften. I det omfang lukning ikke er mulig - for eksempel fordi alternative energikilder ikke er tilgængelige af bl.a. økonomiske grunde - bør det sikres, at der i videst muligt omfang anvendes vestlig mere sikker atomkraftteknologi.

I 1993 blev der oprettet en international gavefacilitet under EBRD, Den Nukleare Sikkerhedsfond, der varetager dette arbejde. Der har været forelagt et aktstykke på sagen.

Miljøeffekt

Sikring af usikre atomkraftværker er en forebyggende foranstaltning.

Beløb

DKK 15.000.000

7 Bilag 1

7.1 Medlemmer af den Rådgivende Komité for Miljøbistand til Østeuropa

Formand
Fhv. nationalbankdirektør
Erik Hoffmeyer

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Økonom Frans Clemmesen

Danmarks Miljøundersøgelser
Biolog, Ph.D. Jens Chr. Pedersen

Danmarks Naturfredningsforening
Direktør Lone Johnsen

Dansk Industri
Cand. polit. Hans Peter Slente

Energistyrelsen
Kontorchef Flemming Secher

Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Direktør John Cederberg

Friluftsrådet, næstformand
Jane Lund Henriksen

Handelskammeret
Cand. pharm. Mette Herget

Udenrigsministeriet
Konsulent Henrik Skouenborg

Miljøstyrelsen
Underdirektør Leo Larsen

Sekretariatsbetjening af Komiteen:

Miljøstyrelsen
Kontorchef Karsten Skov

[Forside] [Top]

	Luftforurening
	Vandforurening
	Affaldsområdet
	Det grønne område (biodiversitet og bæredygtig skovbrug)
	Styrkelse af det institutionelle område