XTitelX
2. Lovgivning
Med "Bekendtgørelse nr. 428 af 19. juni 1987 om kommunernes plan for bortskaffelse af affald" blev det bestemt, at kommunerne hvert fjerde år skulle udarbejde en affaldsplan. Den første generation af affaldsplaner skulle sendes til godkendelse i amtsrådene senest 1. maj 1989 og herefter skulle planerne revideres én gang i løbet af hver valgperiode. I "Bekendtgørelse nr. 131 af 21. marts 1993 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald" blev kravene til affaldsplanernes indhold kraftigt udvidet samtidig med at tidsfristen for udarbejdelsen af anden generation af affaldsplaner blev sat til den 1. januar 1996. Herefter skal der udarbejdes nye affaldsplaner hvert fjerde år, således at den kommende tredje generation af affaldsplaner træder i kraft den 1. januar 2000. I dette kapitel vil den lovgivning, der gælder i forhold til de nuværende og de kommende affaldsplaner blive beskrevet.
Kapitlet er opbygget således, at lovkrav til de nuværende anden generations affaldsplaner først gennemgås (afsnit 2.1). Herefter opridses de ændringer, der er sket siden og derfor gælder i forhold til kommende affaldsplaner (afsnit 2.2). Den beskrevne lovgivning omhandler dels kravene til kommunernes affaldsplaner og dels kravene til kommunernes affaldsregulativer. I kapitlet er der også et afsnit om lovgivning og andre tiltag, der skønnes at have væsentlig betydning for den fremtidige affaldsbortskaffelse (afsnit 2.3). Kapitlet afsluttes med et afsnit, hvor EU-lovgivningen med hensyn til affaldsplanlægning beskrives (afsnit 2.4).
Miljøbeskyttelsesloven
Kommunen skal udstede et eller flere affaldsregulativer, hvori de detaljerede regler for kommunens etablerede indsamlings- og anvisningsordninger er beskrevet.
Affaldsbekendtgørelsen
Bekendtgørelsen ændrer de administrative forhold omkring affaldsplanlægning, idet amtsrådene ikke længere skal godkende affaldsplaner, men blot vurdere, om kommunens plan er i overensstemmelse med regionplanen. Kan amtsrådet og kommunen ikke opnå enighed i en sag, bliver denne afgjort af Miljøministeren.
Bekendtgørelsen indeholder de nærmere bestemmelser for indhold og udformning af affaldsplaner samt tidsfrister. Kommunerne skal hvert fjerde år (første gang 1. januar 1996) udarbejde en 12-årig plan for den kommunale affaldsbortskaffelse, som indeholder:
Den kortsigtede plan skal indeholde:
Den langsigtede plan skal indeholde en overordnet redegørelse for kommunalbestyrelsens planer for affaldsbortskaffelsen. Desuden skal den langsigtede plan redegøre for behovet for etablering af yderligere lossepladser og forbrændingskapacitet på baggrund af de forventede tilførte affaldsmængder sammenholdt med anlæggenes kapacitet og levetid.
Den pligt, som Miljøbeskyttelsesloven fra 1991 indførte med hensyn til kommunens udarbejdelse af regulativer for samtlige typer affald, der frembringes i kommunen, udmøntes i bekendtgørelsen, der således omfatter regler for indsamlingsordninger, anvisningsordninger samt for transportørregulativer. Bekendtgørelsen indeholder de nærmere bestemmelser for indholdet og udformningen af regulativerne.
Der skal udarbejdes regulativer for indsamlingsordningernes omfang og tilrettelæggelse samt bortskaffelsesmuligheder for affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning. Kommunalbestyrelsen har pligt til at iværksætte indsamlingsordninger for dagrenovation fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra virksomheder, institutioner, kantiner og restauranter i bebyggelser med til stadighed eller periodisk mere end 1.000 indbyggere. Desuden pålægges kommunalbestyrelsen en anvisningspligt, dvs. en pligt til at anvise bortskaffelsesmulighed for alt affald, der bliver frembragt i kommunen. Undtaget fra dette er dog homogene biprodukter. Slutteligt er borgere, grundejere og virksomheder forpligtet til at benytte de af kommunalbestyrelsen anviste bortskaffelsesmuligheder.
"Bekendtgørelse nr. 131 om bortskaffelse, planlægning og registrering" er siden 1993 ændret to gange - først ved "Bekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 1996 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald" og senest ved "Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald". Sidstnævnte bekendtgørelse beskrives i afsnit 2.2.
Vejledning til affaldsbekendtgørelsen
Genanvendelige materialer fra husstande
Genanvendelige materialer fra erhverv
Madaffald
Papir fra institutioner
Olie- og kemikalieaffald
Olie- og kemikalieaffald fra erhverv
Vejledning om olie- og kemikalieaffald
Miljøbeskyttelsesloven
Affaldsbekendtgørelsen
Med hensyn til kommunernes affaldsplanlægning og udarbejdelse af affaldsregulativer, er der i bekendtgørelsen sket nogle få ændringer i forhold til de to foregående bekendtgørelser.
Tidligere skulle kommunalbestyrelsen kun indsende dele af den samlede affaldsplan til de berørte amtsråd, mens det for fremtiden er hele den samlede plan, der skal indsendes.
Den kortsigtede plan skal som hidtil indeholde en detaljeret plan for håndteringen af affald, mens tilføjelsen "genanvendelige materialer" er blevet fjernet i den nye bekendtgørelse. I "bekendtgørelse nr. 581 om bortskaffelse, planlægning og registrering af affald" fra 1996 blev der foretaget en tilføjelse til indholdet af den kortsigtede plan, der nu også skal omfatte en redegørelse for initiativer til forebyggelse og genanvendelse af emballageaffald. Denne tilføjelse videreføres med denne bekendtgørelse.
"Bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989 om olie- og kemikalieaffald", "cirkulære nr. 116 af 20. juli 1987 om indsamling af papiraffald fra offentlige institutioner og kontorer", "bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter fra private husstande" samt "bekendtgørelse nr. 882 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder" er indskrevet i den nye bekendtgørelse. "Bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener" er således som den eneste af de tre "genanvendelsesbekendtgørelser" opretholdt selvstændigt.
Ifølge "bekendtgørelse nr. 581" skulle kommunalbestyrelsen iværksætte indsamling af papir, karton, papmaterialer og produkter heraf samt transportemballage fra erhvervsvirksomheder. Denne pligt er ophævet med den nye bekendtgørelse, hvorefter kommunalbestyrelsen kan vælge, om der skal iværksættes en indsamlingsordning for dette affald - samt fraktionerne ståltromler og transportemballage af plast - eller om fraktionerne skal anvises til genanvendelse. Både indsamlings- og anvisningsordninger skal tilrettelægges med det sigte, at væsentlige dele af det genanvendelige affald udnyttes til genanvendelse. Der er i bekendtgørelsen indført en undtagelsesbestemmelse om, at erhvervsvirksomheder samt offentlige og private institutioner er fritaget fra at benytte kommunalt fastsatte anvisningsordninger, når det drejer sig om affald i form af dokumenter med fortrolige oplysninger.
I bekendtgørelsen præciseres det, at homogene biprodukter er undtaget fra kommunens anvisning, med mindre der er tale om farligt affald.
Stop for deponering af brændbart affald
På baggrund af aftalen blev "Cirkulære nr. 93 af 21. juni 1995 om kommunale regulativer om forbrændingsegnet affald" udstedt. Heraf fremgår det bl.a., at kommunerne inden 1. januar 1996 skulle udarbejde og vedtage regulativer om sortering og forbrænding af forbrændingsegnet affald. Desuden fastslår cirkulæret, at kommunerne kan anvise forbrændingsegnet affald (undtaget let fordærveligt affald som fx dagrenovation) til midlertidig oplagring i højest et år. Regulativerne skulle træde i kraft senest 1. januar 1997.
Af "Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald" fremgår det, at Miljøstyrelsen kan dispensere fra den 1-årige frist ved midlertidig oplagring af affald, hvis der opstår midlertidige kapacitetsproblemer på forbrændingsanlæggene.
Bygge- og anlægsaffald
Bestemmelserne skulle fastsættes senest 1. januar 1996 med ikrafttrædelse senest 1. januar 1997.
NiCd-batterier
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at have modtagefaciliteter (kommunale modtagepladser) for lukkede nikkel-cadmium-batterier.
Blyakkumulatorer
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at have modtagefaciliteter (kommunale modtagepladser) for blyakkumulatorer.
Kølemøbler
Transportemballage
Kommunernes Landsforening har udarbejdet et standardregulativ som bistand til de enkelte kommuners udarbejdelse af et regulativ for erhvervsaffald. Dansk Industri har udarbejdet beskrivelser af specifikationer for de genanvendelige materialer, der kan danne baggrund for affaldsregulativer om fraktioneret indsamling. Dansk Industri støtter således i samarbejde med Kommunernes Landsforening indførelsen af affaldsregulativer, der pålægger erhvervsvirksomhederne at foretage kildesortering.
Aftalen trådte i kraft 16. august 1994.
Dæk
Aftalen er gældende indtil 31. december 1999.
I forlængelse af aftalen udstedte Miljøstyrelsen "Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til bortskaffelse af dæk", som senest blev ændret 4. september 1996. Miljøstyrelsen forbereder en ændring af bekendtgørelsen, således at alle former for dæk til motorkøretøjer vil være omfattet af denne.
Affaldsafgift
Slam og kompost
Biomasseaffald
Affaldsdeponering
Vejledningen indeholder generelle anvisninger på anlæggelse, drift og efterbehandling af et deponeringsanlæg. Desuden defineres en ny strategi for drift af deponeringsanlæg, herunder overgangen fra aktiv til passiv miljøbeskyttelse, accept af affald til deponering samt introduktion af tre typer deponeringsenheder.
Det bemærkes i vejledningens forord, at der ved redaktionens afslutning pågår et arbejde med at udarbejde et fælles EU-direktiv for affaldsdeponering. Selvom vejledningen lægger sig tæt op af principperne i forslaget til direktivet (fra 5. marts 1997), må det forventes, at der sker ændringer/tilføjelser til vejledningen, når det endelige direktiv foreligger.
Elektriske og elektroniske produkter
Bekendtgørelsen er p.t. (april 1998) stadig under udarbejdelse.
Erhvervsaffald
Transportemballageplast
Klinisk risikoaffald
Forurenet jord
Vedtages lovforslaget om forurenet jord vil det få den betydning for kommunerne, at de ligesom i dag skal bistå amtskommunerne med forureningskortlægningen. Kommunerne skal i højere grad end tidligere bistå i forhold til at udpege arealer med følsom arealanvendelse. Desuden kan kommunerne overtage amternes rådgivning af beboere. Kommunerne skal også behandle anmeldelser om flytning af jord fra kortlagte områder og tage stilling til, hvad der skal ske med forurenet jord, som skal bortskaffes. Der forventes en mindre stigning i antallet af påbud til forurenere.
Af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende miljøbeskyttelsesloven fremgår det, at kommunerne ikke får nye opgaver i forlængelse af de ændringer, der foreslås i udkastet til loven.
Affald 21
Affald
Ifølge direktivets art. 7 skal medlemsstaterne udarbejde en eller flere planer for håndtering af affald. Disse skal omfatte:
Derudover kan i planerne fx anføres:
Medlemsstaterne kan desuden træffe foranstaltninger, der hindrer transport af affald, der ikke er i overensstemmelse med deres vedtagne planer for affaldshåndtering.
Medlemsstaterne skal hvert tredie år (første gang 1. april 1995, dækkende årene 1995-1997) fremsende en rapport om gennemførelsen af bestemmelserne i direktivet til Kommissionen. Disse rapporter danner grundlaget for en sammenfattende rapport, som Kommissionen udarbejder.
Batterier og akkumulatorer
Medlemsstaterne skal udarbejde programmer med henblik på bl.a. gradvist at nedbringe mængden af brugte batterier og akkumulatorer i husholdningsaffald. De første programmer skulle være udarbejdet 18. marts 1993 og være gældende i en periode på fire år.
Farligt affald
De kompetente myndigheder skal, enten separat eller som en del af deres almindelige planer for affaldshåndtering, udarbejde og offentliggøre planer for håndtering af farligt affald.
Transportforordningen
Miljøstyrelsen har med "Bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport af affald" suppleret bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93. Heraf fremgår det bl.a., at Miljøstyrelsen er den danske kompetente myndighed i forhold til forordningen.
Emballage og emballageaffald
Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til, at der indføres systemer til sikring af tilbagetagning og/eller indsamling af brugt emballage og/eller emballageaffald. Dette skal ske med henblik på, at den brugte emballage eller emballageaffaldet håndteres på den mest hensigtsmæssige måde. Dvs. at emballagen genbruges eller genanvendes, herunder genvinding af indsamlet emballage og/eller emballageaffald.
Medlemsstaterne skal i deres affaldsplaner redegøre for håndtering af emballage og emballageaffald.
Direktiv om deponering af affald
[2] Hovedstadsrådet blev nedlagt med udgangen af 1989. [Tilbage i tekst] [3] Begrebet "genanvendelse" dækker i denne sammenhæng over både genanvendelse og energiudnyttelse. Hvis direktivet skulle være oversat i dag havde man i stedet for genanvendelse anvendt begrebet "nyttiggørelse". [Tilbage i tekst] [4] I stedet for begrebet "genvinding" anvendes i dag begrebet "materialegenvinding". [Tilbage i tekst] |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||