Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug - økonomi og kvælstofudvaskning

5 Konklusion og diskussion

I undersøgelsen er der estimeret Hicks-egenpriselasticiteter (dvs. priselasticiteter som udtrykker mulighederne for faktorsubstitution) for kunstgødningsefterspørgslen på landbrugsbedrifter beliggende på hhv. sand- og lerjord, og det overordnede billede er at der ikke er signifikante forskelle på elasticiteterne for de to jordtyper. Der kan peges på svage indikationer af, at elasticiteterne er numerisk større på sandjord end på lerjord for tre af de fire undersøgte driftsformer – dog ikke for plantebedrifter, hvor det modsatte gør sig gældende.

En væsentlig del af faktorsubstitutionseffekten er formentlig udtryk for, at en prisstigning på kunstgødning gør det mere fordelagtigt at anvende ressourcer på at øge udnyttelsen af næringsstofferne i husdyrgødningen. Ensartetheden på tværs af driftsformer er på denne baggrund bemærkelsesværdig, idet sammensætningen af hhv. handels- og husdyrgødning varierer stærkt mellem disse driftsformer. En nogenlunde ensartet procentvis ændring i handelsgødningsindsatsen giver således anledning til en relativt lille effekt på den samlede gødningsindsats på svinebrug, og en relativt stor effekt på plantebrug. Forklaringer herpå kan være dels at effekten af en gødningsprisændring på udnyttelsesgraderne er mindre på svinebrug end på de øvrige driftsformer, dels at udgangsniveauet for udnyttelsesgraden gennemsnitligt har været relativt lav for svinebrugene i den betragtede 22 års periode.

Analyse udgør supplement til aggregeret analyse

Kombineret med eksisterende viden, f.eks. fra studier af forsøgsbaserede udbyttefunktioner, muliggør resultaterne fra analysen mere nuancerede fortolkninger af virkningerne af ændrede prisforhold, f.eks. regionalt eller for forskellige typer af landbrugsbedrifter, og resultaterne kan således være et supplement til aggregerede analyser af landbrugets gødningsforbrug, f.eks. på SJFI's ESMERALDA-model. På baggrund af udbyttefunktionerne er der således mulighed for at beregne skøn for den respons i kvælstofbehovet, som skyldes ændringer i det optimale udbytteniveau ved en ændring i kvælstofprisen, mens resultaterne af nærværende studie giver mulighed for i nogen grad at vurdere effekterne på kvælstofindsatsens sammensætning.

Ikke klare forskelle mellem sand- og lerjord

Som det er tilfældet med de estimerede substitutionspriselasticiteter, synes der heller ikke at være klare forskelle på de gennemsnitlige udbyttebetingede gødningsresponser på hhv. sand- og lerjord. For en given driftsform synes effekten af en gødningsprisændring på gødningsforbruget således ikke at afhænge nævneværdigt at jordbundsforholdene – hverken faktorsammensætningseffekterne eller udbyttetilpasningseffekterne er markant forskellige på de to jordtyper for en given driftsform. Derimod er der forskel mellem de enkelte driftsformer. På sektorniveauet er der derfor forskel på gødningsresponsen på sand- og lerjord, idet især kvægbedrifter overvejende er lokaliseret på sandjord, mens plante- og deltidsbedrifterne er relativt stærkt repræsenteret i de danske lerjordsregioner.

Andre effekter: afgrøde-sammensætning og husdyrtæthed

Oveni de beregnede intensitets- og faktorsammensætningseffekter kan der også forventes andre effekter i forbindelse med gødningsprisstigninger. Gødningsprisen kan således også have betydning for valget af afgrødesammensætning og i nogen udstrækning også for husdyrtætheden, og dette vil også påvirke gødningsefterspørgslen, når den betragtes på bedriftsniveauet, som det er tilfældet her. Effekten må forventes at trække i samme retning som de to ovennævnte effekter – i retning af et lavere gødningsforbrug, hvis gødningsprisen stiger.

Strukturelle effekter

På mere aggregerede niveauer (f.eks. regionalt eller sektorniveau) kan der endvidere forventes strukturelle forskydninger, herunder at tilpasninger i arealanvendelse er forskellige på henholdsvis sand- og lerjord, og dermed en ændret gennemsnitsbonitet for arealer med en given afgrøde. Også disse effekter kan forventes at trække i retning af at forstærke mængderesponsen i gødningsefterspørgslen ved en ændring i gødningsprisen.[11]

De estimerede elasticiteter har betydning i relation til vurdering af forskellige reguleringer af landbrugets kvælstofanvendelse. Umiddelbart kan en priselasticitet fortolkes som mængdeeffekten af en prisændring, men den er også indirekte et udtryk for tilpasningsmulighederne under andre former for reguleringer. De estimerede priselasticiteter repræsenterer således producenternes muligheder for at tilpasse faktorindsatsen til en regulering af gødningsindsatsen – jo større (numerisk) elasticitet, jo større tilpasningspotentiale – også selv om reguleringen har en mere kvantitativ/regelbaseret karakter.

Tilpasningsmulighederne mindst for svinebrug

Resultaterne af analysen tyder i denne sammenhæng på, at de økonomiske muligheder for tilpasninger i faktoranvendelsen er mindst på svinebrugene. Ganske vist er den estimerede priselasticitet for svinebedrifternes kunstgødningsefterspørgsel på niveau med de tilsvarende elasticiteter for andre driftsformer, men for svinebrugene repræsenterer den en mindre andel af det samlede kvælstofbehov end på de øvrige driftsformer. Til gengæld synes jordtypen ikke at have afgørende indflydelse på bedrifternes økonomiske tilpasningsmuligheder.

[11] Den version af ESMERALDA-modellen, som har været anvendt i tidligere analyser i relation til kvælstofindsatsen (f.eks. Schou et al., 1998) giver netop en beskrivelse af effekterne på aggregeret niveau, incl. tilpasninger i produktionsintensitet, arealanvendelse og husdyrhold.