Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug - økonomi og kvælstofudvaskning

3 Konklusioner

I delstudiet er der foretaget en empirisk undersøgelse af gødningsanvendelsen ved nogle udvalgte landbrugsbedrifter. Denne empiriske undersøgelse, foretaget på data fra Landovervågsningsoplandene indikerer, at der ikke, som tidligere antaget, kun overgødes på nogle få ejendomme, men at det finder overgødskning sted på enkeltmarker på over halvdelen af de bedrifter der indgår i undersøgelsen. Overgødskning er defineret som gødningsniveauer der ligger over 20% over normgødskningen.

Der er en tendens til at husdyrbedrifterne overgøder på flere marker end plantebedrifterne. Det er i undersøgelsen fundet at blandt de bedrifter der indgår i datamaterialet, overgøder henholdsvis 60% af kvægbrugene og 84% af svinebrugene, mens knap halvdelen af plantebrugene og de blandede brug overgøder deres marker. Der er en generel tendens at jo større husdyrtæthed på ejendommene desto flere antal ejendomme overgøder og at det hovedsagelig er kornafgrøder der overgødes.

Markbalancer og undersøgelse af gødningsadfærden på enkeltmarker er et supplement til analyse af kvælstofbalancer på bedrifts- og regionalt niveau. Anskuer man en kvælstofbalance for en hel bedrift, kommer denne overgødskning ikke til udtryk, fordi det også undergødes på en del af arealet. Miljømæssigt er det dog af betydning at vurdere gødskningen på enkeltmarker, idet udvaskningsprocessen ikke er knyttet til kvælstofhusholdningen på bedriftsniveauet men til rodzonen; altså til den enkelte mark.

Der er også foretaget en undersøgelse af de økonomiske konsekvenser af dels at anvende forskellige former for spredeteknologi og af at transportere husdyrgødningen over forskellige afstande. Denne undersøgelse indikerer, at det er noget misvisende at kalde husdyrgødningen for "guld", som det er forsøgt i kampagner for at få landmændene til at udnytte husdyrgødningen bedre. Men undersøgelsen viser, at det udemærket kan begrundes økonomisk, at det er blevet mere udbredt at anvende slæbeslanger i 90'erne på bekostning af konventionel bredspredning. Slæbeslangerne giver en bedre udnyttelse af husdyrgødningen, bl.a. fordi den kan udbringes i voksende afgrøder og spredes mere jævnt og variationen i gødningseffekten reduceres betydeligt. Undersøgelsen indikerer, at det især for svinebedrifterne kan være en økonomisk fordel ved at anvende slæbeslanger, hvis gødningseffekten skal udnyttes bedst muligt.

Undersøgelsen af transportomkostningerne indikerer dog, at transportomkostningerne stiger signifikant med stigende transportlængde, og at dette kan være en af de væsentligste forklaringer på den observerede overgødskning.