Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug - økonomi og kvælstofudvaskning

Indledning

Integrerede analyser af økonomi og miljø

Som grundlag for prioritering af miljøindsatsen er der behov for integrerede analyser af økonomiske og miljømæssige effekter af reguleringen. I denne rapport præsenteres en række integrerede analyser af indgreb overfor landbrugets kvælstoftab. Udviklingen af integrerede metoder og modeller med henblik på samlet økonomisk og miljømæssig analyse af effekter af styringsmæssige indgreb har været og er genstand for adskillige forskningsprojekter i samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser og Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.

… er et prioriteringsgrundlag

Motivet for at udføre integrerede analyser er det overordnede ønske om at have et prioriteringsgrundlag, hvormed der kan vurderes, hvor vi får "mest miljø og natur for pengene". Dette grundlag kræver kvantificering af betydningen af forskellige reguleringer for både miljø og økonomi med henblik på at udpege omkostningseffektive strategier, hvor miljømålet nås til lavest mulige omkostninger.

Viden om kvælstofreguleringen

Senest medfører vedtagelsen af handlingsplanen "Vandmiljøplan II" behov for løbende opsamlinger af ny viden og indsigter i forbindelse med de planlagte evalueringer af planens effekter i år 2000 og 2003. Vandmiljøplan II, som det blev indgået aftale om den 17. februar 1998 mellem regeringen og V,K og SF, efterfølger en række handlingsplaner for at reducere kvælstoftabet fra landbruget, og indebærer skærpede krav til landbruget som nu er implementeret i en række bekendtgørelser om gødningsanvendelse, plantedække, husdyrhold og udnyttelse af husdyrgødningen mv.

Kræver viden om forskelle mellem regioner og bedriftstyper

Analyser af forskellige reguleringstiltag har typisk de politiske beslutningstagere som målgruppe, og derfor er det vigtigt at resultaterne relateres til den samlede landbrugssektor. Ved analyser af effekterne af kvælstofreguleringen på sektorniveau (landbrugsektoren) er det nødvendigt at inddrage de nødvendige variable af betydning for kvælstoftabet, herunder en regional opsplitning og en afbildning af de typer af gødningsinput, som har betydning for tabet. Dvs. at det er væsentligt at afspejle de forskelle mellem regioner og bedriftstyper, der gør sig gældende på grund af store variationer i de naturbetingelser landbrugsproduktionen er underlagt. Disse regionale variationer indebærer sammen med andre variationer mellem bedriftstyper forskelle der er af stor betydning for miljøbelastningen, bl.a. variation i gødningsforbrug- og udnyttelse. F.eks. kan reguleringstiltag have en god effekt på den samlede udvaskning, men ikke nødvendigvis afhjælpe regionale miljøproblemer, ligesom uforudsete effekter af reguleringen kan opstå for bestemte bedriftstyper.

Denne rapport

I nærværende rapport vurderes effekter af alternative former for regulering af kvælstoftabet fra landbruget, herunder økonomiske styringsinstrumenter. Udvalgte metoder til analyse på hhv. sektor, regions- og bedriftsniveau og resultaterne præsenteres og diskuteres, bl.a. med vægt på diskussion af de forskelle i resultater der fremkommer, når der anlægges forskellige fokus i analyserne. Der lægges vægt på at diskutere sammenfald og konflikter mellem forskellige hensyn knyttet til miljøreguleringen af landbruget.

Landbrugsproduktionen i Danmark er ikke kun af miljømæssig betydning for kvælstofudvaskningen, men er også af stor betydning for fosfortabet til vandmiljøet, pesticidbelastningen af både terrestrisk miljø og vandmiljøet, samt for udviklingen af natur og landskab. Vi har i denne rapport afgrænset os fra at præsentere metoder og forskningsresultater knyttet til disse problemstillinger, idet vi henviser til bl.a. Schou 1998, Hald 1998, Schou og Hald 1998, Hasler 1998, Hasler og Wiborg 1997, Pilegaard og Schou 1997.

Rapportens indhold

Delstudier

Rapporten præsenterer 3 delstudier, der på hver sin måde belyser problemstillinger knyttet til det forskningsmæssige grundlag for reguleringen af gødningsanvendelsen i dansk landbrug. De 3 delprojekter har til formål at indikere økonomiske og miljømæssige effekter af udvalgte indgreb samt at forbedre det metodemæssige grundlag for evalueringer af indgreb overfor kvælstofanvendelsen og -tabet.

Del A: Sektorstudie

Rapportens første del, "Økonomiske og miljømæssige konsekvenser af landbrugs- og miljøpolitiske indgreb - tilpasning af ESMERALDA til miljøanalyseformål", omfatter et studie af jordtypebetingede adfærdsforskelle i landbruget med fokus på gødningsanvendelsen og mulighederne for at substituere kunstgødning med andre indsatsfaktorer. Herigennem bliver der muligt at udføre analyser på sektorniveau af sammenhængene mellem landbrugets økonomi og gødningsanvendelsen, hvor variation mellem regioner repræsenteret ved forskellige jordtyper er integreret i analysen. Analysen foretages via økonometrisk bestemte egenpriselasticiterer på landbrugsbedrifternes gødningsefterspørgsel, dvs. analyse af gødningsefterspørgselens følsomhed overfor ændringer i gødningsprisen. Der præsenteres enkelte beregninger, men hovedsigtet med det præsenterede studie er, at forbedre det modelmæssige grundlag for fremtidige beregninger på sektorniveau.

Del B: Detailstudie

I rapportens anden del, "Empirisk analyse af landbrugets gødninsganvendelse på baggrund af landovervågningsdata" præsenteres og drøftes årsager til variationer i gødningsforbruget mellem bedriftsgrupper og regioner med vægt på en empirisk analyse af betydningen af transportafstande for udbringning af husdyrgødning . Dette studie er baseret på data fra landovervågningen samt statistiske oplysninger fra Landbrugets rådgivningscenter og Danmarks Statistik. Faktorer, herunder økonomiske faktorer, der kan forklare de store variationer i gødningstildeling mellem marker og bedrifter analyseres og diskuteres.

Del C: Studie og reguleringsmodeller samt effekter

Den tredje del af rapporten "Analyser af betydningen på økonomi og miljø af forskellige former for miljøregulering" omhandler præsentation og drøftelse af analyser af skærpelser af reguleringen med hensyn til effekter på økonomi og udvaskning fra rodzonen. Der redegøres for anvendelse af regelstyring og økonomisk styring, og der præsenteres resultater af beregninger med forskellige modeltilgange der er udviklet på SJFI og DMU. Præsentationen omfatter diskussion af årsager til at modellerne giver henholdsvis forskellige og samstemmende resultater. De scenarier, der præsenteres, omfatter krav om efterafgrøder, øget udnyttelse af husdyrgødningen, afgifter og andre økonomiske styringsmidler.