[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

6. De enkelte affaldskilder og status i forhold til målene år 2000

6.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg.
6.2 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed.
6.3 Husholdninger.
6.3.1 Dagrenovation
6.3.2 Storskrald
6.3.3 Haveaffald
6.3.4 Husholdningsaffald pr. indbygger.
6.4 Affald fra fremstillingsvirksomhed
6.5 Affald fra institutioner, handel og kontor
6.6 Restprodukter fra kulfyrede kraftværker
6.7 Slam fra kommunale rensningsanlæg

6.1 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg.

Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg er ikke medregnet i de hidtil viste opgørelser over den samlede affaldsproduktion, da affaldet i givet fald ville blive talt med 2 gange.

Figur 7 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrænding i 1997 i tons, samt hvilken behandling disse restprodukter har fået.

Kilde: ISAG indberetningerne 1995, 1996 og 1997, samt Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

I tabel 13 er de fraførte mængder af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene yderligere specificeret. Mængden af fraførte restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er naturligvis afhængig af den mængde affald, der bliver forbrændt. Det ses af tabellen, at den fraførte mængde fra affaldsanlæggene er faldet 26.000 tons fra 1996 til 1997. Heraf er 150.000 tons blevet deponeret i 1997, hvilket er 42.000 tons mindre end i 1996. Genanvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene var i 1997 på godt 407.000 tons, hvilket er næsten 24.000 tons mere end i 1996.

Kilde: Beregninger på baggrund af ISAG- indberetningerne for 1995, 1996 og 1997 og registreringer i henhold til EU’s transportforordning.

6.2 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed.

Mængden af affald fra byggeri og anlæg var i 1997 i alt på 3.427.000 tons, hvilket er en stigning på 11% eller 339.000 tons i forhold til mængden i 1996. En stigning af denne størrelse er ikke overraskende i lyset af at aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen har været stigende siden begyndelsen af 1996 og ser ud til foreløbigt at have toppet primo 1998. Det må derfor forventes, at affaldsmængderne fra branchen også vil være betydelige i næste års statistik, om end muligvis ikke så store som i 1997.

Som det ses af figur 8, så genanvendes langt hovedparten af affaldet fra byggeri og anlægsvirksomhed - kun 1% af affaldet bliver forbrændt, mens 8% deponeres. I 1997 var genanvendelsesprocenten således på 92%, hvilket er en stigning på 3% i forhold til 1996. Det ses tilsvarende af figuren, at målsætningerne for behandling år 2000 er mere end opfyldt for bygge- og anlægsaffaldet, uanset om det drejer sig om genanvendelse, forbrænding eller deponering.

Kilde: ISAG- indberetning 1995, 1996 og 1997, samt regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Figur 9 viser bygge- og anlægsaffaldets fordeling på affaldsfraktioner. Mere end halvdelen af affaldet udgøres af beton og asfalt

Kilde: ISAG- indberetning 1997. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

En stor del af bygge- og anlægsaffaldet oparbejdes af mobile nedknusningsanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver. I visse tilfælde indberetter både ejeren af nedknusningsanlægget og rekvirenten til ISAG. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering, og der lægges et stort arbejde i, i samarbejde med indberetterne, at kvalitetssikre data således, at der ikke sker dobbeltregistrering.

6.3 Husholdninger.

Det ses af tabel 1 og 14, at den samlede affaldsproduktion fra husholdningerne i 1997 var på ca. 2.776.000 tons, hvilket stort set er uændret i forhold til 1996.

Husholdningernes affald er hovedsageligt sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen yderligere kan opdeles i enkelte affaldsfraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald, jf. tabel 14, hvor fraktionerne er angivet i det omfang disse har kunnet registreres særskilt.

Kilde: ISAG-indberetningerne 1994, 1995, 1996 og 1997.

Mængden af "diverse ikke-brændbart" fra husholdningerne er faldet for tredje år i træk. Mængden er således faldet med næsten 24% i perioden fra 1994 til 1997. Da denne fraktion typisk bliver deponeret er dette fald et udtryk for at affaldet fra husholdningerne sorteres bedre og bedre og dermed at mindre affald bliver deponeret.

Mængden af separat indsamlet papir og pap fra husholdninger er steget med 14% fra 1996 til 1997, mens mængden af separat indsamlede flasker og glas er steget med ca. 4%.

Der har været en mindre stigning på ca. 3% i mængden af indsamlet madaffald/andet organisk fra husholdningerne fra 1996 til 1997.

Mængden af haveaffald fra husholdningerne stiger stadig. Fra 1996 til 1997 er mængden af haveaffald således steget med 10%. I perioden 1994 til 1997 har været tale om en stigning på lidt over 70%.

I det følgende gennemgås udviklingen i og behandlingen af de enkelte affaldstyper nærmere.

6.3.1 Dagrenovation

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker og glas, samt organisk madaffald og restaffald, der indsamles i faste intervaller, normalt hver eller hver anden uge.

Kilde: ISAG- indberetninger 1995, 1996 og 1997, samt regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Det ses af tabel 1, at mængden af dagrenovation fra husholdningerne er faldet fra 1.654.500 tons i 1996 til 1.620.800 tons i 1997, hvilket svarer til et fald på 2%.

Genanvendelsen af dagrenovation udgør fortsat 15% af de samlede mængder, mens 80% blev forbrændt i 1997 mod 77% i 1996. Deponeringen er faldet fra 8% til 5% i 1997, jf. figur 10.

Figur 10 viser også, at der er langt til målsætningen for år 2000 om, at 40-50% af dagrenovationen skal genanvendes. Derimod er vi tæt på at opfylde målsætningen om at deponeringen af dagrenovationen skal være 0% i år 2000. Dagrenovationen bliver i stadig stigende omfang brændt i stedet for deponeret.

6.3.2 Storskrald

I 1997 blev der produceret 587.700 tons storskrald af de danske husholdninger, hvilket er et fald på 8% i forhold til 1996, jf. tabel 1. Mængden af storskrald er fordoblet siden 1985. Dette skyldes dels en reel stigning i storskraldsmængderne, men i væsentlig grad også indførelse af indsamlings- og afleveringsordninger på genbrugspladser.

På figur 11 ses det, at den forholdsmæssige del af storskraldet fra husholdningerne, der går til genanvendelse stort set har været uændret siden 1985.

Kilde: ISAG- indberetninger 1995, 1996 og 1997, samt regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

I 1997 blev 17% af storskraldsaffaldet genanvendt, hvilket faktisk er mindre end året før. Vi er dermed fortsat et stykke vej fra målsætningen om at genanvende 25% i år 2000.

For stor en del af storskraldet deponeres stadig, men den deponerede mængde er dog procentmæssigt reduceret væsentligt fra 73% i 1985 til 42% i 1997.

6.3.3 Haveaffald

Mængden af haveaffald, der blev indsamlet fra husholdningerne i 1997 var 442.700 tons. Dette er en stigning på 10% i forhold til 1996, jf. tabel 1.

Figur 12 viser behandlingen af haveaffaldet. Det fremgår, at 97% af haveaffaldet blev genanvendt i 1997, hvilket er langt mere end forudsat i handlingsplanen 1993-97. Tilsvarende forbrændes kun 2% i forhold til handlingsplanens målsætning om maksimalt 15%, mens kun 1% blev deponeret. I forhold til 1985 er behandlingen af haveaffald flyttet væk fra forbrænding og deponering, sådan at stort set alt haveaffald i dag bliver genanvendt.

Det markante spring fra 1995 til 1996 på 75.000 tons haveaffald fra husholdninger, skyldes ikke alene en reel stigning. Ca. 20.000 tons stammer fra anlæg, der burde have indberettet i 1994 og 1995, men som først har gjort det for 1996. Resten af stigningen må ses som udtryk for en udvidet brug af de kommunale ordninger for haveaffald.

Kilde: ISAG- indberetninger 1995, 1996 og 1997, samt regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

6.3.4 Husholdningsaffald pr. indbygger.

I tabel 15 er angivet produktionen af husholdningsaffald pr. indbygger og pr. husstand. Tabellen inddrager både affaldstype og affaldsfraktion.

Det ses af tabellen, at husholdningernes affaldsproduktion opgjort pr. indbygger og pr. husstand stort set er uændret i forhold til 1996 - der har været tale om en mindre stigning på hhv. 1 og 4 kg.

Kilde: ISAG-indberetningen 1996 og 1997. Der er anvendt befolkningstallet og antallet af husstande pr. 1. januar 1997.

Godt halvdelen af husholdningernes affaldsproduktion indsamles via separate indsamlingsordninger for papir/pap, flasker/glas, madaffald/andet organisk, farligt affald, storskrald og haveaffald. Husholdningerne foretager altså en omfattende sortering af affaldet.

Både pr. indbygger og pr. husstand har der fra 1996 til 1997 været en stigning i den separate indsamling af papir/pap og haveaffald, mens mængden af indsamlet storskrald er faldet.

Når man vurderer husholdningernes affaldsproduktion er det værd at bemærke, at haveaffaldet og storskraldet udgør en væsentlig del af mængderne.

6.4 Affald fra fremstillingsvirksomhed

Fordelingen af affaldet fra fremstillingsvirksomhederne på affaldsfraktioner fremgår af figur 13. Som det ses, så udgør jern og metal, diverse brændbart og diverse ikke-brændbart de største enkeltfraktioner i affaldet fra industrien.

Kilde: ISAG- indberetning 1997. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Affaldsproduktionen fra fremstillingsvirksomhederne var i 1997 på 2.736.000 tons, hvilket er 104.000 tons eller 4% mere end i 1996.

Stigningen skyldes først og fremmest en stigning i mængden af diverse brændbart affald og jern og metal på hhv. 60.000 tons og 135.000 tons, men opvejes dog af et fald i mængden af roejord og slam på hhv. 101.000 tons og 85.000 tons.

Faldet i mængden af roejord fra optagningen af sukkerroer, skyldes at vejrforholdene var bedre i 1997 end i 1996, men også branchens indsats for at reducere den mængde jord, der hænger ved roerne ved optagningen.

58% af affaldet fra industrien blev genanvendt i 1997, hvilket svarer til ca. 193.000 tons mere end i 1996, jf. figur 14. Mængden, der blev forbrændt i 1997 var uændret i forhold til 1996, mens 26% blev deponeret, hvilket vil sige at der blev deponeret 115.000 tons mindre end i 1996. Selvom det går den rigtige vej, så er der altså stadig et godt stykke vej endnu før handlingsplanens mål om maksimalt 10% deponering er nået.

Kilde: ISAG- indberetninger 1995, 1996 og 1997, samt regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

6.5 Affald fra institutioner, handel og kontor

Fordelingen af affaldet fra institutioner/handel og kontor på affaldsfraktioner fremgår af figur 15. Det ses at hovedparten af affaldet består af enkeltfraktionerne diverse brændbart, diverse ikke-brændbart og separat indsamlet papir og pap.

I 1997 var mængden af affald fra institutioner/handel og kontor på 861.000 tons, hvilket er en beskeden stigning på 10.000 tons i forhold til 1996.

Bag denne beskedne stigning gemmer sig en stigning i mængden af diverse ikke- brændbart på 47.000 tons, mens der har været et fald i mængden af diverse brændbart affald på 37.000 tons og et fald på 14.000 tons indsamlede flasker og glas. De øvrige fraktioner er stort set uændrede i forhold til 1996.

Kilde: ISAG- indberetning 1997. Signaturforklaringen starter, hvor "urviseren" står på tolv og går med uret.

Stigningen i mængden af diverse ikke-brændbart, som hovedsageligt bliver deponeret, betyder da også, at der i forhold til 1996 har været en stigning på 4 procentpoint i den deponerede mængde affald fra institutioner/handel og kontor. Vi er dermed længere fra at nå handlingsplanens mål om ingen deponering end tidligere, jf. figur 16.

Kilde: ISAG- indberetninger 1995, 1996 og 1997, samt regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

6.6 Restprodukter fra kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker varierer en del fra år til år som følge af variationer i Danmarks eksport af elektricitet til Sverige og Norge. Produktionen af restprodukter var særlig stor i 1996 pga. en stor eksport af el. I 1997 var produktionen af restprodukter faldet igen og udgjorde 1.775.000 tons.

Genanvendelsen af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker var i 1997 på 73% svarende til 1.300.000 tons, mens deponeringen er faldet fra 30% i 1996 til 27% i 1997, jf. figur 17.

Kilde: ISAG- indberetninger 1995, 1996 og 1997, samt regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97.

Tabel 16 viser, hvordan restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker bliver genanvendt.

Kilde: Indberetninger fra Elsam og Elkraft

75% af de genanvendte restprodukter genanvendes som sekundære råstoffer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader.

De resterende 25% af de genanvendte restprodukter nyttiggøres enten i henhold til bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 6. december 1983, eller i form af fyldmateriale, der har krævet en særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Det vil sige at disse restprodukter enten anvendes ved bygge- og anlægsarbejder som fyldmateriale under bygninger, veje og pladser, opfyldning af ledningsgrave, som kerne i støjvolde, eller som fyldmateriale ved landvinding eller havneopfyldning.

6.7 Slam fra kommunale rensningsanlæg

Figur 18 viser behandlingen af slam fra kommunale rensningsanlæg. Opgørelsen vedrører alene slam og ikke sand og ristestof.

Kilde: ISAG- indberetninger 1995, 1996 og 1997, samt regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97. Indberetninger til Miljøstyrelsen om udbringning af slam på landbrugsjord, m.v. Tallene for 1997 bygger på 1996-data.

Mængden af slam er opgjort i vådvægt og var i 1997 på 1.209.000 tons, hvilket er 34.000 tons mere end i 1996.

Genanvendelsen af slammet er faldet fra 78% i 1996 til 72% i 1997, mens mængden til forbrænding er steget med 5 procentpoint til 20% og mængden til deponering er steget med 1 procentpoint til 8%.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]