Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1997 IndholdsfortegnelseSammendrag 3 Import- og eksport statistik Miljøstyrelsen har bedt COWI om at foretage en samlet kortlægning af forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer samt forbrug og emissioner af visse industrielt anvendte drivhusgasser i 1997. Opgørelsen er gennemført i forlængelse af tidligere kortlægninger af forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer (/1/, /2/, /3/, /4/, /5/, /6/, /7/, /8/ /10/ og /15/), HFC-er (/5/, /6/, /7/, /8/ /10/ og /15/) samt opgørelsen over forbrug og emissioner af 8 fluorerede og klorerede kulbrinter (/9/). Kortlægningen gennemføres dels for at Danmark kan opfylde sin internationale informationsforpligtigelse dels for at følge, hvorledes forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer og emissionerne af visse industrielt anvendte drivhusgasser udvikler sig. De ozonlagsnedbrydende stoffer nedbryder jordens beskyttende ozonlag, således at nedbrydningen går meget hurtigere end den naturlige dannelse af ny ozon. Den naturlige balance bliver ødelagt, og den farlige ultraviolette stråling forøges. De ozonlagsnedbrydende stoffer har forskellig ozonlagsnedbrydende potentiale, ODP-værdi (ozone depleting potential). De ozonlagsnedbrydende stoffer reguleres af Montreal Protokollen. Drivhusgasserne bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jorden overskudsvarme øges. Temperaturen på jorden stiger - og vi får klimaændringer. Blandt de ozonlagsnedbrydende stoffer er flere stoffer, som også har en kraftig drivhuseffekt. Også ozonlaget har en kraftig drivhuseffekt. Drivhusgasserne har forskellig potentiale som drivhusgasser. Potentialet udtrykkes ved drivhusgassernes GWP-værdi (global warming potential). De såkaldte "rene" drivhusgasser, der ikke har ozonlagsnedbrydende effekt, men som har høj GWP-værdi (HFC-er, SF6 og PFC-er) er reguleret af Kyoto Protokollen under Klimakonventionen. Miljøstyrelsen har udgivet en pjece om ozonlaget og drivhuseffekten /13/, og sammen med de øvrige nordiske lande en anden pjece om beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv /14/. 1.1 Formål Det er opgørelsens formål for 1997 at kortlægge forbruget af nyproducerede ozonlagsnedbrydende stoffer samt forbrug og emissioner af visse industrielt anvendte drivhusgasser. Opgørelsen foretages dels efter de retningslinier, der har været gældende ved tidligere kortlægninger, dels efter de retningslinier, der er beskrevet af IPCC (se reference /12/). I tabel 1.1 er vist de ozonlagsnedbrydende stoffer, som er reguleret af Montreal Protokollen, deres formel og ODP-værdier. I tabel 1.2 er vist de "rene" drivhusgasser, som er omfattet af denne kortlægning, deres kemiske formel og GWP-værdier. Dichlormethan og trichlormethan er ikke omfattet af IPCC´s guidelines for nationale emissionsopgørelser. Tabel .1 Ozonlagsnedbrydende stoffer, deres kemiske formel og ODP-værdier.
(1) ændret fra 0,7 til 0,6 ved 7. Partsmøde i Montreal Protokollen, dec. 1995. 0,6 er brugt i beregningerne for 1996 og 1997. Tabel .2 Rene(1) drivhusgasser, deres kemiske formel og GWP-værdier.
(1) uden ozonlagsnedbrydende effekt. (2) blanding bestående af 52% HFC-143a, 44% HFC-125 og 4% HFC-134a. GWP-værdien er beregnet herudfra. (3) blanding bestående af 53% HCFC-22, 13% HFC-152a og 34% HCFC-124. GWP-værdien er beregnet herudfra. (4) blanding bestående af 38% HCFC-22, 60% HFC-125 og 2% propan. GWP-værdien er beregnet herudfra. 1.2 Afgrænsninger og definitioner Ozonlagsnedbrydende stoffer Denne kortlægning omfatter bruttoforbruget af de ozonlagsnedbry-dende stoffer. Ved bruttoforbruget forstås mængden af de importerede råvarer i bulk eller tromler fratrukket en eventuel reeksport af stofferne som råvarer. Ozonlagsnedbrydende stoffer indeholdt i importerede og eksporterede færdigvarer (produkter) indgår derfor ikke i denne kortlægning. Denne begrænsning er i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinierne. Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som "feed stock", f.eks. methylbromid og tetrachlormethan, d.v.s. stoffer, der indgår som råvarer ved fremstillingen af andre stoffer, og som dermed ikke emitteres til atmosfæren, er ikke omfattet af denne registrering. Oplysningerne om forbruget er modtaget fra blandt andet importører, leverandører og brugervirksomheder (ofte af indkøbsafdelingen) samt hentet fra Danmarks Statistiks Udenrigshandel. Denne dataindsamlingsmetode betyder, at det er oplysninger om de handlede mængder af stofferne, der indsamles. Køb-/salgstal benyttes i denne opgørelse som synonym for forbrugstal. Denne antagelse vurderes at være hensigtsmæssig og tilstrækkelig, fordi erfaringerne fra tidligere projekter viser, at der sker en udjævning med tiden. De solgte/indkøbte stoffer bliver løbende og inden for en kortere tidshorisont forbrugt. Det sker under alle omstændigheder til sidst. For flere brugervirksomheder er der tale om flere leverancer det samme år. Der forekommer ingen produktion af de omfattede stoffer i Danmark. Derimod destrueres ozonlagsnedbrydende stoffer på Kommunekemi. Disse data er indsamlet i kortlægningen, men modregnes som ved alle tidligere kortlægninger ikke i forbruget. Drivhusgasser Kortlægningen af emissionerne af visse drivhusgasser er gennemført i forlængelse af tidligere opgørelser, der løbende er blevet mere præcise i takt med udviklingen af internationalt godkendte retningslinier (IPCC Guidelines) og frembringelsen af stadig mere detaljerede data. Denne kortlægning omfatter en opgørelse af den aktuelle emission af HFC-erne under hensyntagen til den tidsmæssige forskydning mellem forbruget og den reelle emission fra de forskellige anvendelsesområder. For SF6 er den potentielle emission (baseret på det aktuelle års forbrug og oplyste emissionsfaktorer) opgjort, fordi der ikke findes data om den mængde af stoffer, som er installeret i udstyr, apparater, produkter m.v. Der er ikke korrigeret for import og eksport af produkter indeholdende HFC-ere, PFC-ere (perfluorerede kulbrinter) og SF6 i opgørelsen for 1997. Det overvejes, at medtage dette aspekt for 1998 opgørelsen, således at den nyeste og mest præcise opgørelsesmetode blandt valgmulighederne i "IPCC Guidelines" /12/ anvendes. Forbrug Opgørelserne over forbrugene er foretaget ud fra oplysninger fra 4 kilder:
For methylbromid er oplysningerne dog indhentet via lovpligtig indberetning til Miljøstyrelsen af salg af stoffet som bekæmpelsesmiddel. De øvrige oplysninger til kortlægningen er i første omgang indhentet via et udsendt spørgeskema. Spørgeskemasvarene er efter behov suppleret med telefonisk indhentede oplysninger. Resultaterne i dette projekt er overvejende baseret på de oplysninger, der er modtaget fra de adspurgte virksomheder og importører mv. Opgørelsen af forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser kan erfaringsmæssigt ikke bygge alene på import- og eksportdata fra Danmarks Statistiks Udenrigshandel, idet statistikken er baseret på indberetninger fra importører/eksportører, hvor der kan ske en ukorrekt placering inden for varegrupperne. Oplysninger om forsyningen af CFC-er er for 1997 ligeledes indhentet fra Told- og Skattestyrelsens registreringer af indbetalinger af miljøafgifter, d.v.s. importafgift minus eksportrefusion. For CFC-erne anvendes ikke data fra Danmarks Statistik, fordi såvel nye som genbrugte stoffer registreres på positionsnumrene. Det er ikke muligt at skelne imellem nye og genbrugte CFC-er. Ved den sammenfattende opgørelse over forbruget af de enkelte stoffer er oplysninger modtaget fra importører og leverandører sammenholdt med virksomhedsoplysninger. I nogle tilfælde er forbruget skønnet ud fra 2 kilder, fordi langt hovedparten af de forbrugende virksomheder er kendt. For andre stoffer, som f.eks. visse af kølemidlerne, er brugervirksomhederne ikke identificeret. Der kan være uoverensstemmelser mellem oplysninger afgivet af leverandører og "bruger"-virksomheder. Det skyldes dels lagerforskyd-ninger eller manglende sammenfald mellem solgte og forbrugte mængder, dels at der kan være større eller mindre usikkerhed på den anvendte opgørelsesmåde internt i virksomhederne. Det skønnes, at den gennemsnitlige usikkerhed på rapportens forbrugstal (hvad der er solgt og købt), er plus/minus 5-10% og en smule større på data for anvendelsesområderne (for methylbromid haves præcise salgstal). Den relative usikkerhed vil i almindelighed være størst på de meget små forbrug. Emission af drivhusgasser Opgørelsen over emissionerne af drivhusgasserne er foretaget efter 2 forskellige metoder /12/:
De ozonlagsnedbrydende stoffer er ikke medtaget under emissionsopgørelserne af drivhusgasserne, fordi disse stoffer er reguleret af Montreal Protokollen. Den potentielle emission er lig med bruttoforbruget. Det vil sige, at Potentiel emission = import + produktion - eksport - destruktion Denne metode kan udvides med korrektioner for indholdet af stofferne i importerede og eksporterede produkter, hvis data haves. Ved produkter forstås f.eks. køleskabe, frysere, lydisolerende ruder, spraydåser m.v. Den aktuelle emission, der er den mest pålidelige opgørelsesmåde, er den reelle emission i opgørelsesåret under hensyntagen til tidsforskydningen mellem forbruget og emissionen. Denne metode foretrækkes, hvis de nødvendige data haves. Den aktuelle emission kan udregnes enten efter "top down" eller "bottom up" metoden. Ved "bottom up" metoden udregnes eller estimeres forbruget af de enkelte kemikalier ud fra kendskabet til antallet af producerede enheder af f.eks. køleskabe, frysere, lydisolerende ruder m.v. og de dertil anvendte mængder. Disse beregninger anvendes til senere emissionsberegninger. Metoden er ikke anvendt i denne kortlægning. Ved "top down" metoden udregnes emissionen ud fra kendskabet til forbruget i alle anvendelsesår inden for de forskellige anvendelsesområder (forbrugsfordelingen) og målte, beregnede eller skønnede reelle emissioner i anvendelsesområdet (emissionsfaktorer). Denne opgørelsesmåde er anvendt for HFC-erne. For svovlhexafluorid og dichlormethan udregnes emissionen kun for opgørelsesåret ud fra kendte eller skønnede emissionsfaktorer, fordi data om den installerede mængde mangler. De opgjorte aktuelle emissioner for 1997 omfatter ikke korrektioner for import og eksport af produkter indeholdende de omfattede stoffer. For de fluorerede kulbrinter, der anvendes som erstatning for CFC-12, vurderes anvendelsen udelukkende at være sket på danske anlæg, således at hele forbruget fra tidligere års anvendelser kan anvendes i emissionsberegningerne. Usikkerheden på emissionerne er en del større end usikkerheden på forbrugsdata, selv om de bedst egnede emissionsopgørelsesteknikker er anvendt. Projektet har været fulgt af en styregruppe. Styregruppen har påset, at projektet er gennemført som planlagt, og gruppen har kommenteret opgørelsens resultater. Styregruppen bestod af:
2. Sammenfatninger I dette afsnit angives de sammenfattende skøn over forbrug og emis-sioner for de omfattede stoffer under anvendelse af de forskellige datakilder. De statistiske oplysninger beskrives nærmere i afsnit 3, mens oplysninger fra importører og "bruger"-virksomheder beskrives i henholdsvis afsnit 4 og 5. 2.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer Indledningsvis gives i tabel 2.1 en samlet oversigt for 1997 over bruttoforbrug og ODP-vægtet forbrug af de ozonlagsnedbrydende stoffer. Udviklingen i forbruget af enkeltstofferne er vist i tabel 2.2. Senere i afsnittet gennemgås stofferne hver for sig. Mængden af destruerede ozonlagsnedbrydende stoffer har været 20 tons (CFC-er) i 1997. Der er som ved alle tidligere kortlægninger ikke korrigeret for denne mængde i opgørelsen over forbruget for 1997. Udviklingen i det ODP-vægtede forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer fra 1986 til 97 er vist i figur 2.1. Det ODP-vægtede forbrug er i 1997 beregnet til ca. 111 ODP-tons, hvilket stort set er uændret i forhold til de 2 foregående år. Fordelingen af det ODP-vægtede forbrug i 1997 på de enkelte stoffer/stofgrupper er vist i figur 2.2. 90% af forbruget udgøres af HCFC-erne, 5% af CFC-erne, 3% af methylbromid og 2% af tetrachlormethan. Det ODP-vægtede forbrug i Grønland er udregnet til mindre end 1 ODP-tons i 1997. I tabellerne er "mindre end" skrevet som "<", medens "større end" er skrevet som ">". Tabel 2.1 Oversigt over bruttoforbrug og ODP-vægtet forbrug i 1997, tons
(1) Ved beregningen af det ODP-vægtede forbrug skønnes forbruget fordelt på 2,5 tons CFC-113 og 4 tons CFC-12 eller CFC-11. (2) Anvendt som bekæmpelsesmiddel. Anvendelser til synteseformål er ikke medtaget. Anvendt ODP-værdi på 0,6. (3) ODP-værdien for de enkelte stoffer forudsættes < 0,1. Tabel 2.2 Udviklingen i forbruget af enkeltstofferne fra 1992 til 1997, tons
Figur .1 Udviklingen i det ODP-vægtede forbrug for 1986-1997, ODP-tons. Figur 2.2 Fordelingen af det ODP-vægtede forbrug i 1997, ODP-tons. 2.1.1 CFC-er Forsyningen af CFC-er i 1997 vurderes ud fra de anvendte kilder at ligge i intervallet fra 2 til 11 tons, d.v.s. ca. samme størrelse, som den blev skønnet til for 1996. Fra Told- og Skattestyrelsens registreringer fremgår det, at forsyningen af CFC-er, udregnet ud fra indbetalinger af miljøafgiften på importen minus eksportrefusionen, har været 11 tons i 1997. Indbetalingerne udgjorde Kr. 338.000 i 1997. Det formodes i denne udregning, at der kun er indbetalt miljøafgift for afgiftspligtige (nye) CFC-er og ikke de afgiftsfrie (genbrugte) CFC-er. Told- og Skattestyrelsen oplyser, at der ikke er umiddelbare tegn på fejlpositioneringer, idet indbetalingsmønstret fremtræder forholdsvis ensartet. Indbetalingerne er sket til 6 Told og Skat regioner, hvoraf en region (Hvidovre) tegner sig for 45% af indbetalingerne. Det har ikke været muligt i denne kortlægning at få bekræftet indbetalingerne fra importører eller leverandører. Told og Skat er ikke i stand til at oplyse virksomhedsnavne. Importører og leverandører oplyser, at næsten 2 tons CFC-113 er importeret i 1997. Nogle tidligere importører oplyser, at de ikke længere importerer CFC-er. Data fra Danmarks Statistik om forsyningen af CFC-er kan ikke direkte anvendes, fordi der ikke kan skelnes mellem forsyning af nye og genbrugte CFC-er. Danmarks Statistik har i 1997 registreret en forsyning af CFC-113 på 1,7 tons, mens forsyningerne af såvel CFC-12 som CFC-115 er negative (henholdsvis 7 tons og 0,7 tons). Miljøstyrelsen har i 1997 givet dispensationer til et maksimalt forbrug af CFC-113 på ca. 2 tons til laboratorier. Indsamlede oplysninger viser, at kun ca. 1,2 tons af de i alt ca. 2 tons, som der er givet dispensation for, er anvendt i 1997. Ovenstående oplysninger viser, at der formentlig har været et forbrug på mindst 2 tons. Det kan ikke afvises, at forbruget af CFC-er har været helt op til 11 tons i 1997, men det kan omvendt ikke dokumenteres yderligere i denne kortlægning. 2.1.2 Tetrachlormethan Forbruget af tetrachlormethan har været ca. 2 tons i 1997. Langt det største forbrug sker inden for laboratorieområdet. Det ODP-vægtede forbrug i 1997 svarer til 2,2 ODP-tons 2.1.3 Trichlorethan Oplysningerne fra Danmarks Statistik og importørerne viser samstemmende, at forbruget af 1,1,1-trichlorethan er steget fra 1996 til 1997. Stigningen skyldes formentlig lagerforskydninger. Forbruget er dog stadig meget lavt sammenlignet med forbruget i årene 1992 til 1996. Ca. 1 ton skønnes anvendt på laboratorier. Det ODP-vægtede forbrug i 1997 svarer til 0,1 ODP-tons. 2.1.4 Haloner Der er registreret et forbrug på 0 ton haloner i 1997. Det ODP-vægtede forbrug af haloner er derfor lig med 0 ODP-tons for 1997. 2.1.5 Methylbromid Forbruget af methylbromid er faldet til ca. 5 tons i 1997. Faldet skyldes primært en reduceret anvendelse til bekæmpelse af skadedyr i fabrikker, lagre m.v. Det ODP-vægtede forbrug kan beregnes til 3 ODP-tons. 2.1.6 HCFC-er Det samlede forbrug af HCFC-er er stort set uændret i 1997 i forhold til 1996. Forbruget af HCFC-22 udgjorde 600 tons, mens -141b og -142b fordelte sig med henholdsvis 585 og 17 tons. Anvendelsesområdet for HCFC-22 er udelukkende kølemiddel og for -141b og -142b udelukkende til opskumning. Det ODP-vægtede forbrug i 1997 svarer til 100 ODP-tons eller 90% af det samlede ODP-forbrug. 2.2 Drivhusgasser I tabel 2.3 gives en oversigt over forbrug og emissioner af de såkaldte "rene" drivhusgasser for 1997 beregnet som potentiel og aktuel emission i tons og GWP-vægtet tons. Udviklingen i forbruget af enkeltstofferne er vist i tabel 2.4. Den GWP-vægtede aktuelle emission for de omfattede stoffer er for 1997 beregnet til 560.000 tons CO2-ækvivalenter, hvilket er en stigning på ca. 8% i forhold til året før. Den tilsvarende emission var 520.000 tons CO2-ækvivalenter i 1996. Udviklingen af den samlede potentielle og aktuelle GWP-vægtede emission for de omfattede stoffer fra 1992 til 1997 er givet i tabel 2.5 og grafisk illustreret i fig. 2.3. De aktuelle emissioner blev første gang kortlagt i 1995. Udregningen af de aktuelle emissioner vil variere med beregningsmetoden, som er blevet forbedret med årene. Dette forhold vil ligeledes være tilfældet for kommende opgørelser, hvor beregningsmetoden yderligere vil blive forbedret. Emissionen af de industrielt anvendte drivhusgasser, som er dem, der indgår i denne kortlægning, udgør under 1% af den totale danske GWP-vægtede emission. Fordelingen af den GWP-vægtede emission, der er illustreret i figur 2.4, viser, at 74% af emissionen af de kortlagte drivhusgasser i 1997 udgøres af HFC-er. Emissionen af SF6 udgør 25%, mens emissionen af perfluorerede forbindelser udgør ca. 1 % af den totale emission. Emissionerne af di- og trichlormethan er ubetydelige sammenlignet hermed. Herefter gennemgås stofferne enkeltvis. Tabel 2.3 Oversigt over forbrug samt potentielle og aktuelle emissioner af drivhusgasser i 1997.
-1) GWP-værdien er ukendt. Tabel 2.4 Udviklingen i forbruget af enkeltstofferne fra 1992 til 1997, tons.
1) Ikke opgjort for alle enkeltstoffer i 1994, i alt 5 tons af HFC-erne -401a, -402 a og gruppen andre.2) Ikke opgjort for alle enkeltstoffer i 1995, i alt 13 tons af HFC-erne -401a, -402 a og gruppen andre. 3) Ikke opgjort for alle enkeltstoffer i 1996, i alt 20 tons af HFC-erne -401a, -402 a og gruppen andre. 4)Kun perfluorpropan er fundet anvendt i Danmark. Tabel 2.5 Udviklingen i den samlede GWP-vægtede potentielle og aktuelle emission, tons CO2-eq.
* Den aktuelle emission er først kortlagt fra 1995. Figur 2.3 Udviklingen i den GWP-vægtede potentielle og aktuelle emission, 1000 tons CO2-eq. Figur 2.4 Fordelingen af den GWP-vægtede aktuelle emission, 1997 2.2.1 HFC-er Det samlede forbrug af HFC-er er 890 tons i 1997, hvilket stort set er uændret i forhold til 1996. Forbruget af HFC-134a er faldet en smule, mens forbruget af gruppen af andre HFC-er er steget i 1997. Den aktuelle emission af HFC-er er beregnet til 270 tons. Den aktuelle GWP-vægtede emission for 1997 kan beregnes til 410.000 tons CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til næsten 75% af den totale emission af de omfattede stoffer. Der er samtidig en stigning på ca. 8% i forhold til året før. 2.2.2 Svovlhexafluorid Forbruget af svovlhexafluorid er opgjort til 13 tons i 1997, hvoraf ca. 6 tons skønnes emitteret til luften. Hovedparten (næsten 60%) af forbruget sker inden for glasindustrien, mens hovedparten af emissionen i 1997 sker på kraftværkerne. Den aktuelle GWP-vægtede emission af svovlhexafluorid er i 1997 udregnet til 140.000 tons CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til 25% af den totale emission af de omfattede stoffer. 2.2.3 Dichlormethan Forbruget af dichlormethan er faldet til 225 tons i 1997, hvoraf ca. 150 tons skønnes emitteret. Den aktuelle GWP-vægtede emission i 1997 svarer til 1.400 tons CO2-ækvivalenter. Slipmidler udgør stadig det største anvendelsesområde i 1997, men er ikke længere så dominerende. Det resterende forbrug er nogenlunde jævn fordelt på de fleste øvrige anvendelsesområder. 2.2.4 Trichlormethan Forbruget af trichlormethan skønnes til 11 tons i 1997, hvoraf ca. 2 tons skønnes emitteret til luften. Den aktuelle GWP-vægtede emission i 1997 svarer til 10 tons CO2-ækvivalenter. Langt det største og måske eneste forbrug sker inden for laboratorieområdet. 2.2.5 Perfluorerede kulbrinter Den eneste af de perfluorerede kulbrinter, som er fundet anvendt i Danmark, perfluorpropan, anvendtes i et blandingsprodukt til køleformål i en mængde på ca. 8 tons i 1997. Emissionen har været godt 1 ton og den aktuelle GWP-vægtede emission 7.000 tons CO2-ækvivalenter. 3. Import- og eksport statistik Danmarks Statistik foretager på grundlag af oplysninger indhentet fra 11.000 virksomheder opgørelser over import og eksport. Opgørelserne publiceres kvartalsmæssigt i "Udenrigshandelen fordelt på varer og lande"/11/. I Udenrigsstatistikken for 1997 har følgende stoffer særskilt position:
Methylbromid medtages ikke i opgørelsen, fordi anvendelse til synteseformål ikke er medtaget. Anvendelse af methylbromid som bekæmpelsesmiddel hentes fra Miljøstyrelsens miljøstatistik. Svovlhexafluorid har ingen særskilt position. Udenrigsstatistikken indeholder desuden nogle stofgruppepositioner, som kan indeholde oplysninger om de omfattede stoffer. Stofgruppepositionerne er (i.a.n. betyder "ikke andetsteds nævnt"):
I forhold til 1996 er "halogenderivater af acycliske carbonhydrider, med mindst to forskellige halogener, undtagen fluor- og chlorderivater, i.a.n." erstattet af:
Fluorider af acycliske carbonhydrider antages bl. a. at indeholde HFC-erne. Forsyningen af denne gruppe er faldet til mindre end halvdelen fra 1996 til 1997. Danmarks Statistik skelner ikke imellem nye og genbrugte CFC-er. Data for CFC-erne er derfor ikke medtaget i tabel 3.1, hvor data for de øvrige stoffer fra Danmarks Statistik er angivet. Danmarks Statistik oplyser, at forsyningen i 1997 af CFC-113 udgør 1,7 tons, mens forsyningen CFC-12 og CFC-115 er negative (henholdsvis 7 tons og 0,7 tons). Der er ingen forsyning af CFC-11. Via størrelsen af afgiftsindbetalingerne til Told- og Skattestyrelsen kan der fås et overblik over, hvor stor en forsyning af CFC-er, der er tilført Danmark (import - eksport). Tallene for 1997 viser en forsyning af CFC-er svarende til en værdi af 0,4 mio. kr., hvilket i øvrigt er præcis den samme afgift som i 1996. Med afgiften på 30 kr pr. kg CFC kan det beregnes, at forsyningen har været 13 tons i 1997. Told- og Skattestyrelsen oplyser, at dette tal generelt bør tages med forbehold, hvis ikke nærmere verifikation foretages. Det er ikke umiddelbart muligt at analysere disse forhold nærmere, idet Told- og Skattestyrelsen og Danmarks Statistik ikke må videregive navne på registrerede virksomheder. Tabel 3.1 Forsyning (import - eksport) i 1997 ud fra Danmarks Statistik, tons.
3.2Grønland Grønlands Statistiske Kontor (GSK) og Danmarks Statistik registrerer henholdsvis importen til Grønland og eksporten fra Danmark til Grønland. Idet de to opgørelsesmåder og data er identiske, er oplysningerne fra Danmarks Statistik anvendt for 1997. Der er anvendt de samme antagelser, som er anvendt ved tidligere års opgørelser af den grønlandske forsyning af de ozonlagsnedbrydende stoffer. Udviklingen i forsyningen i årene fra 1990 til 1997 er vist i tabel 3.2. Tabel 3.2 Udviklingen i forsyningen på Grønland ud fra DS, tons.
Det har ikke været muligt ud fra statistikken at opgøre forbruget af andre stoffer end de, der fremgår af tabellen. CFC-113 og CFC-114 har ikke været importeret siden 1992. Det fremgår af de statistiske data, at det totale CFC-forbrug er faldet markant. Forsyningen af CFC-11 og CFC-12 er stoppet. Forsyningen af CFC-115 er steget fra 0 til 0,2 tons i 1997. Forsyningen af HCFC-22 er steget, hvorimod forsyningen af HFC-er er faldet markant siden 1996 og ligger på niveau med 1995. Det er ikke muligt med de foreliggende data at forklare denne ændring. Det totale ODP-vægtede forbrug er ud fra disse data faldet kraftigt i 1997 til under 1 ODP-ton. HFC-erne indregnes principielt endnu ikke i Danmarks drivhusgas emission, da Grønland endnu ikke har taget stilling til eventuel ratificering af Kyoto Protokollen. 4. Importøroplysninger En samlet oversigt over udviklingen i bruttoforbruget af alle stofferne: CFC-er, haloner, HCFC-er, HFC-er, dichlormethan, trichlormethan, tetrachlormethan, 1,1,1-trichlorethan og svovlhexafluorid baseret på importøroplysninger er samlet i tabel 4.1 for årene 1987, 1989, 1992, 1994, 1995, 1996 og 1997 (1986-data haves ikke). 4.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer 4.1.1 CFC-er 3 importører oplyser at have importeret 1,8 tons CFC-113 især til anvendelse i laboratorier i 1997. Der findes ikke oplysninger om import af andre CFC-er. Tidligere importører oplyser, at de ikke længere importerer CFC-er. 4.1.2 Tetrachlormethan 2 importører oplyser at have importeret og solgt i alt 2 tons tetrachlormethan i 1997. Stoffet oplyses anvendt til laboratorieformål. 4.1.3 Trichlorethan 2 importører oplyser, at de i alt har importeret og solgt 0,9 ton 1,1,1-trichlorethan i Danmark i 1997. Stoffet er formentlig anvendt til laboratorieformål. 4.1.4 Haloner Der er ikke modtaget oplysninger om import af haloner. 4.1.5 Methylbromid Oplysninger om forbruget af methylbromid er hentet fra Miljøstyrelsens Miljøstatistik over salget af bekæmpelsesmidler i Danmark. Salget var ca. 5 tons i 1997. 4.1.6 HCFC-er HCFC-er er ifølge spørgeskemasvar importeret og solgt af 4 importører i 1997. Bruttoforbruget af såvel HCFC-22 som summen af andre HCFC-er er i 1997 stort set uændrede. HCFC-22 udgør 600 tons. Forbruget af -141b er steget til 585 tons, mens forbruget af -142b ifølge importørerne er faldet til 17 tons i 1997. Andre HCFC-er udgør 21 tons. 4.2 Drivhusgasser 4.2.1 HFC-er HFC-er er importeret, solgt og/eller brugt af 8 virksomheder i 1997. Bruttoforbruget af -134a og -152a er faldet i forhold til året før. Forbruget af -404a er uændret, og forbruget af andre HFC-er er steget ifølge importørerne. Det samlede bruttoforbrug er ifølge importørerne faldet fra 902 tons i 1996 til 890 tons i 1997. 4.2.2 Svovlhexafluroid 3 importører oplyser at have importeret og solgt 13 tons svovlhexafluorid i 1997. Anvendelsesområderne er primært glasindustrien og beslægtede områder samt metalværker, kraftværker og laboratorier. 4.2.3 Dichlormethan 4 importører oplyser, at de har importeret ca. 227 tons dichlormethan i 1997. Slipmidler er i følge importørerne fortsat det største anvendelsesområde. 4.2.4 Trichlormethan Der er fundet 3 importører af trichlormethan. De oplyser, at importen eller salget var 11 tons i 1997. Stoffet anvendes næsten udelukkende på laboratorier. 4.2.5 Perfluorerede kulbrinter 2 importører oplyser at have importeret blandingsprodukter indeholdende en perfluorforbindelse. Det drejer sig om perfluorpropan, C3F8, til køleformål. Forbruget af stoffet har været ca. 8 tons i 1997. Tabel 4.1 Udviklingen i bruttoforbrugene ud fra importøroplysninger, tons.
1) Oplysninger fra Miljøstyrelsens Miljøstatistik.i.o. = ikke oplyst 5. Oplysninger fra bruger-virksomheder 5.1.1CFC-er Der er ikke identificeret bruger-virksomheder af nye CFC-er i 1997. Oplysningerne om forbrug af CFC-113 stammer fra importører og leverandører. CFC-113 anvendes på dispensation fra Miljøstyrelsen i laboratorier. 5.1.2 Tetrachlormethan Der er ikke modtaget oplysninger fra bruger-virksomheder om anvendelse af stoffet. Tetrachlormethan anvendes ifølge leverandøroplysninger udelukkende til laboratoriearbejde. 5.1.3 Trichlorethan Der er ikke modtaget oplysninger fra bruger-virksomheder i 1997. Bruttoforbruget af 1,1,1-trichlorethan var i 1997 ca. 1 ton. Stoffet er formentlig anvendt til laboratorieformål. 5.1.4 Haloner Der er ikke modtaget oplysninger om brug af haloner i 1997. 5.1.5 Methylbromid Der er 2 leverandørvirksomheder af methylbromidholdige produkter. Det samlede salg har været ca. 5 tons i 1997. Udviklingen i forbruget og fordelingen på anvendelsesområder er opgjort ud fra oplysninger fra leverandører og Miljøstyrelsens Miljøstatistik. Opgørelsen er vist i tabel 5.1. Tabel .1 Udviklingen i forbruget af methylbromid fordelt på anvendelser, tons pr. år.
* Fordelt som gennemsnit for 2 år (I alt i 1991: 36 tons og i 1992: 31 tons). 5.1.6 HCFC-er Baseret på oplysninger fra især grossister, importører og få bruger-virksomheder fremgår det, at HCFC-22 udelukkende anvendes som kølemiddel i 1997, mens-141b og -142b udelukkende anvendes som opskumningsmidler. En oversigt over fordelingen af forbruget på anvendelsesområder ud fra oplysninger fra ovennævnte kilder er vist i tabel 5.2. Tabel .2 HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i 1997, tons.
5.2 Drivhusgasser 5.2.1 HFC-er Forbrug HFC-152a anvendes udelukkende som opskumningsmiddel i blødt skum og fugeskum, mens de øvrige HFC-er (især -404a) udelukkende anvendes som kølemidler. HFC-erne -401a, -407c og -402a anvendes som kølemidler inden for andre områder end køleskabe, frysere m.v. Til gruppen af andre HFC-er hører bl.a. HFC-507 og -408a, som har samme anvendelsesområde. Oversigten over fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder ud fra oplysninger primært fra bruger-virksomheder er vist i tabel 5.3. I tabel 5.4 vises udviklingen i forbruget af de enkelte stoffer fordelt på anvendelsesområder. Tabel .3 Fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder i 1997, tons
Tabel .4 Udviklingen af HFC-forbruget fra 1992 til 1997 fordelt anvendelsesområder.
Emissionsberegninger Isoleringsskum Den samlede emission af HFC-134a fra isoleringsskum i køleskabe og frysere m.v. var 56 tons i 1997 (se tabel 5.5). Emission af HFC-134a er beregnet ud fra emissionen i 1997 plus den tidsforskudte emission fra forbruget i årene 1996, 1995, 1994 og 1993. Emissionen var i 1997 ved fremstillingen 26 tons (10% af 264 tons) plus 11 tons fra 1996-forbruget plus 9 tons fra 1995 forbruget plus 3 tons fra 1994-forbruget plus 7 tons fra 1993-forbruget. Fugeskum/blødt skum Kølemiddel
Ved opgørelsen af emissionen fra køleudstyr skelnes imellem 3 forskellige apparattyper:
Det årlige tab af HFC-er ved samling og påfyldning af køleudstyr vil typisk variere fra 2 til 5% af den påfyldte mængde afhængigt af apparattyper. Fra husholdningsapparater tabes kun 2%, fra andre stationære anlæg 2-5% og fra mobile anlæg 4-5% /12/. For de 2 sidstnævnte tilfælde udregnes det gennemsnitlige tab, som herefter er anvendt i beregningerne. Under driften af køleskabe m.v. vil kun en meget lille del af den samlede mængde kølemiddel tabes (1% pr. år), mens tabet er meget større for andre stationære (17% pr. år) og mobile køleanlæg (30% pr. år) /12/. Nedtagning af udstyr med HFC-er som kølemiddel antages endnu ikke at være aktuelt, idet der regnes med gennemsnitlige levetider på 12-15 år for ovennævnte typer køleudstyr. Til brug for udregning af emissionen af kølemidler fra andre områder end køleskabe og frysere, d.v.s. andre stationære og mobile køleanlæg, er der i 1997 indhentet supplerende oplysninger fra KMO Kølebranchens Miljøordning i Roskilde, som modtager indberetninger fra bl.a. kølemontører. Ud fra disse indberetninger og et generelt kendskab til udviklingen i forbrugsmønstrene er det muligt at skønne fordelingen af forbruget mere specifikt på anvendelsesområderne. Denne fordeling af forbrugene mellem andre stationære køleanlæg og luftkonditioneringsanlæg samt mobile luftkonditioneringsanlæg anvendt i bl.a. biler, lastbiler og busser er i 1997 skønnet for årene 1992-1997 og brugt i udregningerne af emissionerne fra disse 2 kilder. En oversigt over de beregnede aktuelle emissioner af HFC-er fordelt på anvendelsesområder for 1997 er vist i tabel 5.5. Emission af HFC-134a anvendt som kølemiddel i husholdningsapparater er f.eks. beregnet til i alt 15 tons. Emissionen udgøres af 6 tons (2% af 298 tons), som emitteres ved fremstillingen i 1997 samt emissionen fra driftsfasen på i alt 9 tons. Den er udregnet som 1% af forbruget i årene 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996. Emission af HFC-134a anvendt som opskumningsmiddel er udregnet til 56 tons i 1997. Emissionen udgøres af 26 tons fra opskumningen i 1997 samt i gennemsnit 4,5% af tidligere års oprindelige forbrug, d.v.s. fra årene 1993-96. Den tidsforskudte emission udregnes til 30 tons. Der er ikke korrigeret for eksport og import af produkter indeholdende HFC-134a og -152a, fordi data mangler. Tabel 5.5 Aktuelle emissioner af HFC-er fordelt på anvendelsesområder i 1997, tons
5.2.2 Svovlhexafluorid Forbrug Der findes ca. 30 producenter af støjdæmpende termoruder i Danmark. Det har været vanskeligt at få præcise oplysninger om forbruget inden for glasindustrien. Nogle virksomheder ønsker ikke at bidrage til undersøgelsen. Meget lettere går det, når leverandørerne spørges. Leverandørerne kan derimod ikke opgive salgstal vedrørende deres kunder, men de oplyser om deres samlede salg fordelt på anvendelsesområderne. En stor del af produktionen af støjdæmpende ruder eksporteres bl.a. til Tyskland. Metalværker anvender en mindre del af forbruget som beskyttelsesgas ved magnesiumsmeltning. Svovlhexafluorid anvendes desuden som elektrisk isolator på kraftværker, som sporgas på laboratorier, ved apparat afprøvning og på forskningsinstitutioner. Forbruget på kraftværkerne er i 1997 fundet meget større end i tidligere opgørelser. Fordelingen af forbruget er opgjort på anvendelsesområder for 1997 primært ud fra leverandøroplysninger og til dels oplysninger fra bruger-virksomheder. Resultatet er vist i tabel 5.6. Tabel 5.6 Forbrug og emission af svovlhexafluorid fordelt på anvendelsesområder (delvist baseret på virksomhedsoplysninger) for 1997, tons.
Emission I glasindustrien vil tabet af stoffet ske ved fyldning af nye ruder, ved destruktion af punkterede ruder samt ved det diffuse tab over årene. Tabet ved fyldningen vil ifølge flere glasproducenter variere afhængigt af anvendt udstyr og procedurer. Leverandører vurderet, at det gennemsnitlige tab i dag udgør 10-20%. Ved beregningerne af emissionerne anvendes i 1997 et gennemsnitstab på 15%, hvilket er lavere end de tab, der tidligere er skønnet fra denne produktion. Fyldningsrutinerne er bl.a. på grund af stigende priser på stoffet blevet bedre. Den samlede emission ved fyldningen af ruderne kan beregnes til 1 ton i 1997. Flere producenter skønner, at det gennemsnitlige tab fra ruderne efter isætning er ca. 1% om året i rudernes levetid. Der findes ingen tilgængelig viden om antallet af skrottede støjisolerende ruder og dermed tabet af stoffet fra denne kilde. Det tilsvarende forhold er gældende for størrelsen af eksporten og importen af vinduer indeholdende SF6.Der er derfor ikke er korrigeret herfor i denne opgørelse. Den årlige emission på kraftværker vil bl.a. stamme fra påfyldningen af stoffet i eksisterende udstyr i forbindelse med driftsforstyrrelser, service m.v. Bidraget herfra udgør 1% pr. år af den samlede installerede mængde i udstyret /12/. 70% af den påfyldte mængde SF6 formodes at være tilbage, når udstyret nedtages /12/, og kan dermed blive emitteret, hvis ikke genanvendelsesmuligheder forefindes. En del af forbruget kan henregnes til uheld og etablering af nyt udstyr ved udvidelser. På grund af manglende data om bl.a. den totalt installerede mængde af stoffet samt størrelsen af nedtaget og nyt opsat udstyr er det ikke muligt at beregne emissionen af SF6 i denne kortlægning. Det antages derfor indtil videre, at emissionen af SF6 på kraftværkerne i gennemsnit svarer til det årlige forbrug (der er lig med den potentielle emission). For anvendelser inden for metalindustrien er forbruget lig med emission til luften /12/, og for forskningsinstitutter og apparatafprøvninger skønnes langt hovedparten af forbruget at være emitteret. 5.2.3 Dichlormethan Fordelingen af forbruget af dichlormethan er foretaget dels ud fra leverandøroplysninger og et generelt branchekendskab, dels ud fra oplysninger fra bruger-virksomheder. Ved opgørelserne af de skønnede emissioner for de enkelte anvendelsesområder er der anvendt nogle forudsætninger, som er formuleret på baggrund af informationer fra repræsentanter for typiske bruger-virksomheder:
En samlet oversigt over de skønnede forbrug og emissioner fordelt på anvendelsesområderne i 1997 er vist i tabel 5.7. Emissionsberegningerne er foretaget på baggrund af ovenstående forudsætninger, og der er ikke korrigeret for eksport og import af produkter indeholdende stoffet, fordi data mangler. Tabel 5.7 Oversigt over skønnede forbrug og aktuelle emissioner af dichlormethan i 1997, tons
5.2.4 Trichlormethan Trichlormethan (chloroform) anvendes næsten udelukkende i laboratorier, især til ekstraktionsformål (bl.a. foderstofanalyser). Forbruget var 11 tons i 1997. Emissionen til luften ved laboratorieanvendelse er vanskelig at opgøre præcist, idet det vil afhænge af laboratoriernes håndtering af stoffet. De særlige arbejdsmiljøkrav til anvendelsen af trichlormethan (stoffet er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende) må formodes at betyde, at fordampningen begrænses mest muligt. Ved inddampning af trichlormethan vil der normalt være genvinding af dampene. Det skønnes ud fra oplysninger fra laboratorier, at mindre end 25% af forbruget af trichlormethan emitteres til luften ved laboratorieanvendelse, og at mere end 75% opsamles i affaldsfraktionen. Den aktuelle emission af trichlormethan til luften skønnes i 1997 at være ca. 2 tons. 5.2.5 Perfluorerede kulbrinter Den eneste perfluorerede forbindelse, der er registreret anvendt i 1997, er perfluorpropan, C3F8. Stoffet anvendes i blandingsprodukter til køleformål i detailhandelen og i industrien. Produkterne er blevet anvendt til erstatning for CFC-12. Forbruget af perfluorpropan var i 1997 ca. 8 tons. Den aktuelle emission af stoffet udgøres af et bidrag fra tab ved påfyldningen af køleapparater (2-5%) samt bidrag fra emissionstab (17%) fra installeret mængde i 1995 og 1996 /12/. Den samlede emission i 1997 kan beregnes at udgøre godt 1 ton. Der haves ingen oplysninger om andre emissionskilder eller anvendelser af blandinger indeholdende andre perfluorerede kulbrinter i 1997. 6. Referenceliste /1/ Miljøprojekt nr. 92: CFC - forbrugsmønster i Danmark, Miljøstyrelsen, 1988. /2/ Miljøprojekt nr. 106: Haloner - forbrugsmønster i Danmark, Mil jøstyrelsen, 1989. /3/ Miljøprojekt nr. 170: Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1987-89, Miljøstyrelsen, 1991. /4/ Miljøprojekt nr. 190: Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1990, Miljøstyrelsen, 1992. /5/ Miljøprojekt nr. 201: Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1991, Miljøstyrelsen, 1992. /6/ Miljøprojekt nr. 246: Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1992, Miljøstyrelsen, 1993. /7/ Miljøprojekt nr. 261: Ozonlagsnedbrydende stoffer - forbrug i 1993, Miljøstyrelsen, 1994. /8/ Miljøprojekt nr. 302: Ozonlagsnedbrydende stoffer og HFC - forbrug i 1994, Miljøstyrelsen, 1995. /9/ Arbejdsrapport nr. 20. Forbrug og emissioner af 8 fluorerede og klorerede kulbrinter, Miljøstyrelsen, 1996. /10/ Miljøprojekt nr. 342. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1995, Miljøstyrelsen, 1997. /11/ Udenrigshandelen fordelt på varer og land. Januar-december 1989, 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996. Danmarks Statistik. /12/ Reference Manual and Workbook of the IPCC 1996 Revised Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, IPCC Switzerland September 1996. /13/ Ozonlaget og drivhuseffekten. Miljøstyrelsen, april 1996. /14/ Beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv. Nordisk Ministerråd, okt. 1997. /15/ Arbejdsrapport nr. 98. Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1996. Forbrug og emissioner, 1997 English SummaryIn this section, summarising estimations are given of Danish consumption figures of ozone depleting substances and consumption figures and emission data of industrial greenhouse gases for 1997. The comprised substances of this inventory are the ozone depleting substances: CFCs, tetrachloromethane, 1,1,1-trichloroethane, halons, methyl bromide, HCFCs, and the "pure" greenhouse gases: HFCs, sulphur hexafluoride, dichloromethane, trichloromethane and perfluorinated hydrocarbons. Ozone depleting substances An overview of consumption and ODP-weighted consumption of ozone depleting substances for 1997 are given in table 7.1. The ODP-weighted consumption has been 111 ODP-tons, which is at the same level as in 1995 and 1996. The development of the ODP-weighted consumption of ozone depleting substances from 1986 to 1997 is shown in figure 7.1 and distribution of ODP-weighted consumption on substances is illustrated in figure 7.2. The development of the consumption of the single substances or group of substances of ozone depleting substances is shown in table 7.2. The HCFCs comprise 90% and CFCs 5% of the Danish ODP-weighted consumption in 1997. 2-11 tons of CFCs and 1,225 tons of HCFCs are consumed in 1997 (600 tons HCFC-22 as refrigerant). 20 tons of CFCs have been incinerated in 1997. The consumption of ozone depleting substances in Greenland has been < 1 ODP-tons in 1997. Table .1 Overview of consumption and ODP-weighted consumption in 1997, tons
(1) The distribution of an average consumed amount of 6,5 tons of CFCs is assumed to be 2.5 CFC-113 and 4 tons CFC-12/CFC-11. (2) Consumed as pesticide. Consumption as feed stock for chemical production is not included. (3) The ODP value for individual substances is assumed to be < 0.1 Figure .1 The development of ODP-weighted consumption, ODP-tons. Figure .2 Distribution of ODP-weighted consumption in 1997, ODP-tons. Table .2 The development of consumption of substances, tons.
Greenhouse gases An overview of consumption figures as well as potential and actual emission data of industrial greenhouse gases are shown in table 7.3. The consumption of HFCs, dichloromethane and sulphur hexafluoride were 890, 225 and 13 tons in 1997, respectively. The development of consumption of individual substances is given in table 7.4. The GWP-weighted actual emission of the industrially used so-called "pure" greenhouse gases has increased from 520,000 tons CO2-equivalents in 1996 to 560,000 tons CO2-equivalents in 1997 (an increase of approximately 8%). The development of annual GWP-weighted potential and actual emissions is shown in table 7.5 and figure 7.3. Distribution of GWP-weighted actual emissions on substances in 1997 is shown in figure 7.4. This emission is less than 1% of the total Danish GWP-weighted emission of greenhouse gases. The consumption and emissions of perfluorinated hydrocarbons are insignificant. Only perfluoropropane is consumed. Formation of perfluorinated hydrocarbons does not occur in the Danish industry according to the received information. Table 7.3 Overview of potential and actual consumption and emissions in 1997
-1) GWP value unknown. Table 7.4 The development of consumption on substances, tons.
1) Not specified on all substances in 1994, total of HFCs 401a, 402a and others is 5 tons2) Not specified on all substances in 1995, total of HFCs 401a, 402a and others is 13 tons3) Not specified on all substances in 1996, total of HFCs 401a, 402a and others is 20 tons Table 7.5 The development of annual GWP-weighted potential and actual emissions, tons CO2-eq.
* The actual emissions are not investigated before 1995. Figure 7.3 The development of annual GWP-weighted potential and actual emissions, 1000 tons CO2-eq. Figure 7.4 Distribution of GWP-weighted actual emission in 1997 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||