[Forside]

Titel

Et år med grønne guider

Indhold

Forord

Sammenfatning og perspektivering

1. Om Grønne Guider - og denne evaluering

2. 4 billeder

3. Det første år

4. De Grønne Guiders aktiviteter

Bilag 1. Beskrivelse af Grøn Guide Projekterne

Bilag 2. Spørgeskema, Juni 1997

Bilag 3. Spørgeskema, November 1997

Forord

Denne evalueringsrapport er den første af to evalueringsrapporter om Grønne Guider. De grønne guider er en 3-årig forsøgsordning under Den Grønne Fond. De grønne guiders opgave er at fungere som lokale miljøvejledere og herigennem medvirke til, at en større del af den danske befolkning vil handle mere miljøvenligt.

Der er to formål med denne del-evalu-ering. For det første at give et billede af situationen som den var med udgangen af 1997, det første år for de grønne guider. For det andet at give et input til videreudvikling af ordningen.

Det er kun første hold grønne guider, altså dem der blev ansat i starten af 1997, der danner basis for denne evaluerin-g. Ordningen vil fortsat blive fulgt og vil i sommeren år 2000 blive fulgt op med en samlet evaluering af, hvordan det er gået med grøn guide ordningens 3 første år (1997-1999).

Det er selve ordningen Grønne Guider, der evalueres, og ikke det enkelte grøn guide projekt.

Evalueringen var ikke blevet til noget, var det ikke for de mange, der tålmodigt har leveret data til os undervejs. Vi vil der for gerne sige tak til de grønne guider, der har gjort en stor indsats med at besvare vore spørgeske-maer. Vi vil rette en særlig tak til de fire projekter, der sagde ja til at lade sig gå nærmere på klingen gennem en række inter-views med styregruppe, samar-bejdspartnere og guider.

Evalueringen er blevet udført af sociolog Grete Korremann, Konsulent-firmaet Grete Korremann, og psykolog Jeppe Læssøe, Institut for Teknologi og Samfund, DTU. Miljøplanlægger Annika Agger har bistået med databear-bejdningen i forbindelse med bearbejdning af logbøger og systemati-sering af de enkelte projekter.

Marts 1998
Grete Korremann & Jeppe Læssøe

Sammenfatning og perspektivering

 

"Og målet? At få stadig flere til at føle: Jeg gør en forskel. Og den bliver større, når vi er flere om den! Vi sætter alle aftryk ved vores levevis og handlinger. Derfor fingeraftrykket på kloden - som logo for den grønne guide"
(Elsebeth Gerner Nielsen i "Støtte til Grønne Guider", 1997)


En kort beskrivelse Ideen om Grønne Guider kom på banen i sommeren 1995, og i foråret 96 kunne ideen lanceres for offentligheden. Der blev udsendt en vejledning om, at der kunne søges løntilskud (70%) til en grøn guide, dog max. 200.000 kr om året i 3 år. Vejledningen blev fulgt op ved, at en medarbejder fra Den Grønne Fond i forsommeren rejste rundt og fortalte om denne ny tilskudsmulighed ved en række arrangementer rundt om i landet. Målet var at få ansat 100 guider over en periode på 3 år med start 1. januar 1997.

Med de grønne guider ønskede Den Grønne Fond at få iværksat en lokal miljørådgivningsindsats, der nåede ud til andre end de allerede motiverede. Det lysegrønne Danmark var målgruppen. Målet var at få en langt større del af den danske befolkning til at handle mere miljøvenligt. Og de parter, der skulle stå bag de grønne guider, skulle være andre end de, der plejede at bevæge sig rundt på miljøområdet: Almindelige foreninger skulle forpligtes på det miljømæssige. Forankringspunktet skulle være det lokale, og den grønne guide skulle ind og fungere som en del af lokalområdet.

Belært af erfaringerne fra andre lignende ordninger, fx beboerrådgivere og naturvejledere, valgte Den Grønne Fond at bygge en fælles organisering op omkring de grønne guider. Der skulle ikke være tale om enkeltstående projekter, hvor hver guide sad alene, men om et netværk af guider hvor viden og erfaringer kunne udveksles. Den fælles hat kom til at bestå af en obligatorisk uddannelse, 5 uger over 2 år, temadage og fællesmøder, op til 10 dage pr. guide pr. år, oprettelse af et edb-baseret konferencesystem på GAIA-nettet til indbyrdes kommunikation, samt ansættelse af en netværkskoordinator hvis opgave er at opbygge og vedligeholde netværket - både det fysiske og det elektroniske - mellem de grønne guider.


Grøn guide projekterne I første ansøgningsrunde blev der bevilget 29 guider. En af bevillingerne blev ikke effektueret, idet det ikke lykkedes for ansøgerne at skaffe restfinansieringen. For når Den Grønne Fond giver 70% af lønnen, skal der lokalt rejses penge til både de sidste 30% af lønnen samt til nødvendig drift og til eventuelle aktiviteter.

De 28 guider er spredt over det meste af landet både i by og på land. For nogle er lokalområdet afgrænset til nogle karreer i en boligbebyggelse, andre har op til flere kommuner som opland. Udover de meget brede målgrupper som "borgere i kommunen" eller "beboere i lokalområdet", som stort set alle projekter nævner, findes der andre mere specifikke målgrupper under de enkelte projekter fx foreninger, handels- og erhvervsliv, børn og unge, institutioner, ejendomsfunktionærer, fremmed-sprogede, arbejdsløse, gør-det-selv-folket.

Ansøgergruppen bag de grønne guider viser også en vis spredning. Der er boligselskaber, grønne centre, selvejende institutioner, netværk af lokale organisationer og institutioner, foreninger, daghøjskole, miljø- og energikontor, Agenda 21-forening mv. Kommunen er involveret i et par af projekterne. Ansøgergruppen i denne første ansøgningsrunde er ikke nået så vidt omkring som håbet af Den Grønne Fond, men det ser ud til at ændre sig med tiden. Det skortede lidt på ansøgninger fra grupper uden tilknytning til miljøområdet - især var ansøgninger fra handels- og håndvær-kerforeninger samt fra ungdoms- og sportsområdet savnet. Ligesom Agenda 21-arbejde kun er repræsenteret i få projekter.

Til hvert projekt er knyttet en styregruppe med repræsentation fra de deltagende parter bag ansøgningen samt eventuelt andre relevante lokale parter. Styregruppen skal ansætte guiden og sikre gennemførelsen af projektet, herunder økonomien.

Projekterne viser en variation fra veteran- til 0-punktprojekter. I storbyens grønne centre er der typisk tale om, at der har været arbejdet med opgaver der ligner grøn guide opgaver i flere år, mens der i de almennyttige bebyggelser oftest er tale om, at guiden begynder som ny og fremmed i området. Mellem disse to yderpunkter findes en stor gruppe nye projekter, der er vokset ud af en eksisterende lokal aktivitet.

Blandt de 28 guider er 11 kvinder og 17 mænd. Der er en aldermæssig spredning, men kun få er under 30 eller over 50 år. To tredjedele har en akademisk uddannelse. De øvrige har enten pædagogisk, journalistisk eller miljøteknisk uddannelse.


Forskelligheden Forskelligheden er iøjnefaldende blandt de første grøn guide projekter. Projekterne er forskellige: de kan handle om gør-det-selv-folket, om børn og unge, om et helt lokalsamfund, om et afgrænset boligområde, om forbrugerpolitik, om foreninger osv. Styregrupperne er forskellige: nogle er dannet til lejligheden, andre var der i forvejen, nogle består af mange forskellige parter, andre har en mere fælles baggrund. Guiderne er forskellige: der er de mere pågående og de mere stilfærdige, akademikeren og praktikeren, den garvede projektmager og den næsten nyuddannede, den meget grønne og den mere moderate.

Det betyder, at selvom de grønne guider i bred forstand har den samme opgave, så rummer den så forskelligartede betingelser og muligheder, at der ikke er én rigtig måde at være grøn guide på. Og i de konkrete projekter vil det samme problem have forskellig betydning, og omvendt vil der også opstå forskellige problemer i de forskellige projekter.

Denne forskellighed bør hele tiden ligge i baghovedet som en ramme for læsningen af det følgende.


Evaluering De grønne guider er et eksperiment, en 3-årig forsøgsordning, der bliver eksternt evalueret. Formålet er at vurdere værdien af ordningen med henblik på en eventuel permanentgørelse. Evalueringen har således fokus på ordningen Grønne Guider, ikke på det enkelte grøn guide projekt. Evalueringen løber over 3_ år. Den foregår sideløbende med realiseringen af forsøgsordningens første 3 år, hvorved der både kan meldes tilbage undervejs med henblik på justeringer og - med udgangen af de første 3 år - gives en vurdering af, hvordan det så er gået.

Evalueringen benytter sig af en bredde af metoder i dataindsamlingen: overværelse af kursusdage, læsning af logbøger (ugedagbøger), spørgeskemaer og interviews, tilbagemelding og diskussion af resultater undervejs. I løbet af 97 er der udsendt spørgeskemaer til de grønne guider i henholdsvis juni og november. Fire projekter er blevet udvalgt til en mere dybtgående beskrivelse, og i løbet af november og december 97 blev der udført interviews med guide, styregruppe og samarbejdspartnere i de fire projekter.

Grønne Guider har været i gang et år, og det er dette første år, der danner basis for denne rapport. Dette første år har været præget af, at de grønne guider har skullet etablere sig og opbygge netværk og kontakter. De udadvendte aktiviteter er også kommet i gang, men vil blive mere dominerende i de kommende år. Det, vi kan belyse i denne del-evaluering, er, om de grønne guider er kommet i gang, og om processen ser ud til at udvikle sig. Og vi kan opsamle og diskutere de grønne guiders hidtidige erfaringer med mulighederne og barriererne for miljøvenlig handling. Dermed kan vi give et bidrag både til guidernes videre refleksion over deres arbejde og til debatten om mål og metoder i arbejdet for et bedre miljø med henblik på den videre udvikling af strategier og politiske initiativer til fremme af en bæredygtig udvikling. Rapporten her skal altså ses som et input til strategiske overvejelser såvel blandt guiderne som politisk.

De grønne guider er en ny aktør i de lokale samfund, og det spændende spørgsmål er, om de vil vise sig at være i stand til at rådgive og vejlede beboere eller brugere i lokalområderne, sådan som det er hensigten med ordningen. Gør de grønne guider en forskel? Kan de fungere som en informerende, inspirerende, handlingsorienteret og koordinerende ressource i lokalområderne?

Et år er ikke tilstrækkeligt til at vise dette. Men der er endnu to år for dette hold guider til at arbejde i. Evalueringen vil følge dem, og først når vi kan se tilbage på hele det 3-årige forløb, vil vi have et tilstrækkeligt solidt materiale til at kunne vurdere nytten af grøn guide ordningen.


Hvad er der sket?

"Jeg er med til at skubbe i den rigtige retning. Men jeg er også klar over, at jeg ikke flytter læsset alene. Men tiden er ved at være god, vi har haft en grøn og økologisk bølge, der er ved at vokse sig større. Med de 100 grønne guider og Agenda 21-medarbejdere, virksomhedernes grønne regnskaber og afgifter, der skal jeg bare være den lokale mand her i området, der skal give et af de 100 puf, folk skal have. Jeg er ikke den eneste, der skal være med til det." (Grøn guide, Vestsjællands amt)


Aktiviteter Guiderne er kommet i gang med mange forskellige aktiviteter. De er fx konsulenter ved indførelse af økologisk kost i daginstitutioner. De er selv aktive i miljøforbedrende projekter som vandsparekampagner. De er ude at demonstrere kompostbeholdere og solfangere. De opsøger butikker og diskuterer varevalg. De står på markeder og torvedage og serverer økologisk kaffe og udleverer informationsmateriale. De tager på ture med nogle af deres arbejdsgrupper for at se gode eksempler, fx naturlegepladser. De laver aktiviteter for børn, fx legetøjsbørs og produktion af genbrugslegetøj. De arrangerer sociale arrangementer som bålaftener og bankospil for at styrke det sociale fællesskab. De deltager i åbne møder fx om Agenda 21. De holder foredrag, skriver artikler, producerer video eller er i lokalradioen. De arrangerer kurser fx "lav din egen maling". De kreerer eller låner udstillinger. Og de udfører skriftlig rådgivning fx i form af en fast rubrik i den lokale ugeavis eller det månedlige foreningsblad.

Gennem deres udadvendte indsats har guiderne haft succes med mange forskellige ting. Det kan være at skabe kontakt mellem en designer af økologiske stoffer og en møbelpolstrer eller mellem en økologisk griseproducent og en slagter til fremme af lokalt salg og produktion. Deklaration af sprøjtefrit område. Etablering af nyttehaver trods et første kommunalt afslag. Naturlegeplads på en weekend i samarbejde mellem beboere og institutioner. Etablering af bytteringe, der bygger på frivillige, der ellers ikke har været interesserede i miljøtanker. Etablering af abonnement på økologisk grøntsagsordning. Bidrag til opstart af et kommunalt Agenda 21 udvekslingsforum.

Dog får aktiviteter ikke altid det håbede udfald. Der var stjernecykelturen, som ingen deltog i. Byttecafeen, der ikke blev til noget. Økologiske torvedage uden kunder. Men dårlige resultater giver nok frustration, men sjældent afmagt. De bliver i stedet afsæt for tanker om, hvorfor gik det galt, hvad vil nok være bedre, er der nogle af de andre, der har prøvet noget lignende, og hvad har deres erfaringer været?

Men er det succes, at de grønne guiders forehavender forløber som tænkt? Ville det ikke være mere rimeligt at se på miljøeffekten? Enten den med aktiviteterne direkte forbundne effekt i form af lavere ressourceforbrug, mindre affald o.l. Eller den indirekte effekt der skabes ved, at guiden lykkes med at vække nye gruppers interesse for og evne til at handle mere miljøbevidst? Eller på guidernes evne til at udnytte deres ressourcer optimalt, dvs der hvor der kommer størst effekt? Måske - men det er for tidligt at sige noget om. Og på længere sigt svært at sige noget om, fordi guidens opgave er at hjælpe andre med at gøre noget, og disse andre er påvirket af mange andre end guiden, hvad der gør det svært at henføre deres handlinger udelukkende til guidens fortjeneste.

Det, vi kan sige noget om, er, om der sker en udvikling i arbejdet, og om de hidtidige erfaringer tyder på, at guiderne vil kunne videreudvikle og styrke deres indsats i de sidste to år. Det første hold grønne guider er i løbet af det første lille år generelt kommet igennem etableringsfasen og er nu igang med de udadvendte aktiviteter. Mange aktiviteter er gået ud på at gøre sig kendt for en bred målgruppe og etablere kontakter, som det fortsatte arbejde kan bygge videre på: Torve- og markedsarrangementer, udstillinger, åbent hus, demonstrationsarrangementer og offentlige møder hører til denne form for aktiviteter. Men erfaringerne fra de projekter, der har været i gang længst, viser, at der nok fremover vil ske en bevægelse fra de åbne arrangementer mod konsulentopgaver, kurser, oplæg og samarbejde om gennemførelse af miljøprojekter. I denne sammenhæng presser der sig en væsentlig udfordring på for de grønne guider: at kunne forvalte tid og kræfter efterhånden som den skabte kontakt medfører flere og flere krav om deres indsats.

Vellykkede aktiviteter har vist, at de grønne guiders indsats kan nytte i den forstand, at den fremmer processer, der vil forbedre miljøet. Mislykkede aktiviteter har omvendt vist, at det ikke er alt hvad de grønne guider rører ved, der lykkes. Men udviklingen for det første hold grønne guider viser, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at de grønne guider kommer til at opfylde den funktion i lokalsamfundene, som de var tiltænkt.


Fremgangsmåder I deres arbejde påtager guiderne sig flere forskellige roller. Nogle gange er de måske tekniske eksperter, andre gange bredt favnende rådgivere. I nogle tilfælde er de måske projektledere, i andre igangsættere eller koordinatorer. Indimellem er de arbejdsledere, andre gange teammedarbejdere.

I en almennyttig bebyggelse er en social-økologisk strategi og katalysatorrolle måske det mest oplagte, mens guiden for en række idræts- og fritidsforeninger måske får mere ud af en teknisk konsulent strategi. Har man handelslivet som målgruppe er en ambassadør-strategi - d.v.s. en strategi der forsøger at gøre dem til miljø-ambassadører overfor forbrugerne - nærliggende, mens en guide, der befinder sig i et broget græsrodsnetværk eller på niveauet mellem borgere og kommune, kan se det som sin opgave at koordinere, fremme dialogen og synergien. Diskussionen og vurderingen af strategier handler altså ikke om finde frem til den eneste rigtige, men opnå erfaring med og viden om de styrker og svagheder, de hver især rummer, for herved bedre at kunne vælge i fremtidige situationer.

Lige så forskellige rollerne kan være, lige så enige er guiderne om, at personlig kontakt er utrolig vigtig. Skriftlig henvendelse dur først rigtig, når den bygger videre på en personlig kontakt. Men billedet er ved at ændre sig fra, at de skal kontakte målgrupperne til, at målgrupperne kontakter dem. Det er dog stadig lige vigtigt at mestre en kommunikation som gør, at kontakten fastholdes og udbygges. En målgruppes manglende interesse for guiden og kulturelle forskelle mellem guide og målgruppe kan være udfordringer, som stiller store krav til guiden. Men når det så lykkes at få beboere med på en aktivitet eller at få en dialog igang med landbruget, så er det til gengæld en bedrift der rykker, hvor der før var stilstand.

Hvem er det så guiderne når ud til? De mørkegrønne, de lysegrønne eller de ikke-grønne? Guiderne prøver i høj grad at rette sig mod de lysegrønne og nogle også mod de ikke-grønne. Og indtrykket er, at de også kommer i kontakt med disse grupper. Men vil udviklingen i retning af mere længerevarende aktiviteter, hvor kravene til deltagelse er større, betyde, at det fremover vil være de mere miljøinteresserede, der fortsætter med at hænge på? Det er en risiko, de grønne guider må være opmærksomme på og indtænke i deres aktiviteter. Indtil nu kan man dog konstatere, at de grønne guiders erfaringer bekræfter tidligere erfaringer om, at aktiviteter og budskaber skal være konkrete, relevante, handleanvisende og give en god oplevelse.

Guiderne må også i planlægningen af det videre forløb arbejde ud fra en viden om, at processen hele tiden udvikler sig, men at deres rolle kan være udspillet, når de næste to år er gået. En meget væsentlig udfordring, der presser sig på, er derfor at sikre økonomi og opbygge strukturer, der kan tage over, når guidens treårige periode er slut, så processen ikke går i stå.

Vil vi se en ændring i guidernes arbejdsområde og funktion over tid? Erfaringerne fra veteranprojekterne kan antyde, hvordan grøn guide projekterne måske kommer til at ændre karakter gennem årene. Fra det opsøgende arbejde og enkeltkontakterne, til integration i de lokale netværk og videre til rollen som part i forhandlinger og planlægning med kommunen og etablerede institutioner: En forskydning fra græsrodsniveauet mod mellemniveauet og ind i det lokalpolitiske niveau, som en slags bindeled mellem græsrødderne og det kommunale system. En sådan udvikling kunne især være et sandsynligt scenarie, hvis Lokal Agenda 21 mere seriøst kommer på dagsordenen rundt omkring. Denne udvikling kan både have en positiv og negativ version. I den negative vil guiden blive opslugt af og inddefineret i det eksisterende system. I den positive kan en guide, der er tæt på græsrødderne og med i udviklingen af de kommunale diskussioner og planer for en samlet Lokal Agenda 21 proces, have en vigtig formidlingsrolle, der kan fremme dialogen og samspillet mellem indsatserne på de to niveauer.


Alenearbejdet og behovet for støtte De grønne guider har mange forskellige opgaver i det daglige, og hverdagen er ikke præget af uforstyrret tid til lange forløb, men af at skulle mange ting på en gang.

Guidernes egne forventninger spiller en rolle for, hvilke problemer de ser i deres arbejde. Har man arbejdet med noget lignende de sidste 10-20 år, ved man, hvad der venter én, og bliver således ikke rigtig overrasket over noget som helst. Har man forventninger om et aktivt, udadvendt arbejde, bliver man nemt frustreret over mængden af administrativt og planlæggende arbejde og skuffet over, hvor lidt tid der er i direkte kontakt med de forskellige målgrupper.

Det at være alene i sit arbejde - samtidig med høje forventninger til resultater - opfatter mange guider som en belastning. Der er arbejde til mange flere timer, end man har til rådighed. Den psykiske belastning er stor: at være alene med ansvaret, altid at skulle være "en drivende kraft", at skulle fostre nye ideer, kreative tanker, at skulle løse problemer, der opstår på grund af modstand, skepsis, magtbrynde, interessemodsætninger, kompetencestridigheder, magtspil osv.

De mange forskellige arbejdsopgaver, tidsklemmen, behovet for "at læne sig tilbage og tænke kreative og visionære tanker", altsammen stiller krav om at kunne prioritere sin tid og sine kræfter. Hvis man ikke kan det, kommer man nemt til at opleve, at tingene kører med én i stedet for, at man selv styrer, eller at man står i den situation, at man tænker: hvad er det jeg laver? Hvorfor er jeg her? Traditionelle lederegenskaber som strategisk overblik og styring bliver vigtige, hvis guiden skal styre processen og ikke omvendt. Ser man på guidernes kvalifikationer, er det nok her, de er svagest funderet. Der er derfor behov for, at kurserne langt mere bevidst tager dette op og kvalificerer guidernes evne til at lede sig selv.

Det er krævende at være grøn guide og for at kunne klare det, skal guiderne kunne hente støtte og energi i omverdenen. For selv om de grønne guider er meget selvstændige og i vidt omfang i stand til at håndtere de store krav arbejdet stiller, vil en oplevelse af at stå alene med det hele hurtigt kunne føre til en frustration, der tapper energi fra det egentlige arbejde - hvad der har vist sig tegn på. Derfor er det vigtigt, at der opbygges en struktur, der ikke bare sikrer, at de grønne guider kvalificeres til at varetage deres job med at motivere borgere, skaffe penge, opbygge netværk mv., men også giver mulighed for at hente støtte, når tingene vokser guiden over hovedet.

Den Grønne Fond bør overveje, hvordan der mere bevidst kan gøres noget for at sikre de grønne guiders arbejdsmiljø og modvirke for store belastninger. En mulighed er - som det er sket i et vist omfang med den nye runde grønne guider - at få flere grønne guider i samme lokalområde. En anden er at skubbe på, at guiden lokalt arbejder for hurtigt at få etableret en støttegruppe, arbejdsgruppe, netværk, ressourcepersoner eller hvad det nu skal være, som kan fungere som en mere nær samarbejdspartner i det daglige end styregruppe og andre grønne guider. Men helst bør der gøres en indsats for at få etableret supervisionsgrupper, hvor de grønne guider i grupper på en fire stykker kan samles og supervisere hinanden. For at dette kan komme til at fungere, skal der ske en egentlig træning i indbyrdes supervision, ligesom der måske skal være tilknyttet en mulighed for ind i mellem at trække på ekstern bistand. Det kan måske ske på første eller andet kursus, men det kan også foregå selvstændigt.


Kurserne Kurserne har haft deres væsentligste funktion ved at give guiderne et forum, hvor de kunne lære hinanden at kende. Dette har været altafgørende for at opbygge et grundlag, hvor guiderne bruger hinanden både til at udveksle erfaringer og til at støtte hinanden i hverdagens små og større problemer. Det er derfor vigtigt, at det første kursus er tilrettelagt sådan, at guiderne lærer hinanden så godt at kende, at de også i hverdagen vil begynde at trække på hinanden. Mindst lige så vigtigt er det, at kurserne ikke ophører efter de første halvandet år, hvor de 5 uger er afviklet.

Et tema som ledelseskompetence er meget væsentligt for guiderne, hvis de skal kunne håndtere de mange krav i hverdagen. Guiderne skal i praksis mestre de samme kompetencer som en god leder, idet de både skal forvalte egen tid og skal fungere som "leder" i forhold til de mange, som guiderne skal have engageret i såvel eget arbejde som afholdelse af aktiviteter. Derfor bør ledelseskompetence stå meget stærkere i uddannelsen, og kurserne bør tage dette tema op i langt større omfang.

Ud over at erfaringsudveksling og ledelseskompetence bør gå som en rød tråd gennem uddannelsen, bør indholdet i kurserne variere med udviklingen i guide projekterne. I startfasen er det fx vigtigt at kunne diskutere, hvad det overhovedet vil sige at være en grøn guide, udformning af informationsmateriale o.l. Senere kommer aktiviteter og borgerdeltagelse til at stå mere centralt, her bliver fx sponsorarbejde, personlig fremtræden væsentlige. Godt i gang med projektet skal guiderne allerede til at tænke på, hvordan der opbygges strukturer, der kan tage over, når de forlader arenaen. Det handler altså i vidt omfang om, at temaet for kurserne bør være "håndtering af hverdagen" fremfor individuel kvalificering.

Dertil kommer, at guiderne ikke er novicer, men derimod en gruppe med mange ressourcer såvel videns-, erfarings- som personlighedsmæssigt. Derfor bør man fortsætte med både at inddrage dem i kursusplanlægningen og anvende dem som undervisere på selve kurserne.


GAIA I forhold til brugen af det elektroniske netværk kunne guidernes motto være: GAIA er godt - men telefonen er bedre. Der er som ovenfor nævnt et stort behov for at være i personlig kontakt. Men der er også stor glæde over GAIA. Ikke mindst når det gælder hurtige spørgsmål og svar samt orientering om hvad hinanden går og laver. Her henter guiderne hurtigt og nemt megen faglig støtte og information til deres arbejde. Men både grøn guide konferencerne på GAIA og guidernes brug af GAIA kunne godt blive bedre. Her bør satses energi - ikke mindst i forbindelse med næste hold grønne guiders introduktion til GAIA. Der bør især satses på indføre daglig brug, at indlægge produkter i form af artikler, beskrivelse af udstillinger mv., samt udvikling af et debatforum.

Struktur og organisering. Organiseringen af de grønne guider har to niveauer. Der er dels opbygningen af den ny fælles struktur, dels strukturen på det enkelte grøn guide projekt. Den fælles struktur rejser nogle spændende spørgsmål om fx Den Grønne Fonds rolle.

Den Grønne Fond: fra passiv til aktiv støtte? Den Grønne Fond har i dette projekt taget en meget aktiv og understøttende rolle. De har fulgt projektet nøje, prioriteret at have en medarbejder med på kurserne for de grønne guider, de yder en meget aktiv rådgivning i forbindelse med ansøgninger, de besvarer spørgsmål fra guider mv. Hvor bevillingsgivere ellers ofte har holdningen: ude af øje ude af sind til der kvitteres med evalueringsrapporten. Det netværk, der er bygget op, er unikt, og giver mulighed for, at Den Grønne Fond undervejs kan høre, hvad guiderne siger, og korrigere eller sætte ind, hvis det viser sig relevant undervejs. Det har de gjort flere gange: fx da evalueringen formidlede et ønske fra guiderne om bedre udnyttelse af fælles PR, og Den Grønne Fond gav en bevilling til, at en gruppe grønne guider sammen med en konsulent kunne sætte sig sammen og udarbejde et oplæg til fælles PR-muligheder. Eller på årsmødet for grønne guider, hvor formanden meldte ud om Den Grønne Fonds holdning til spørgsmål, der havde givet anledning til tvivl og usikkerhed hos guider eller styregruppe, fx for-ventningerne til hurtige resultater, overholdelse af arbejdsprogram mv. Men den har også valgt at slå i bordet, når krav ikke blev opfyldt eller tilbud ikke udnyttet, fx ved manglende udfyldelse af logbøger.

Den Grønne Fond: fra bevillingsgiver til arbejdsgiver Den Grønne Fonds rolle i denne ordning er anderledes end den, den traditionelt har. Den Grønne Fond er normalt bevillingsgiver og stiller i denne forbindelse normalt ikke særlige store krav til den, der får bevillingen. Ånden i denne holdning - at være bevillingsgiver, dvs at det er modtagerens ansvar at føre tingene ud i praksis - er på det teoretiske plan overført til denne ordning: det er de enkelte projekters styregruppe, der har ansvaret for det konkrete projekt. Men det holder ikke vand i virkelighedens verden, fordi ordningen:

  1. er en fælles hat "styret" af Den Grønne Fond
  2. der er store forventninger fra Den Grønne Fond både til det enkelte projekt, men også til ordningen som sådan
  3. Den Grønne Fond er gået meget direkte med i ordningen gennem sin PR for at få projekter med, gennem bistand til projektudformning, gennem betaling af koordinator, ved at give muligheder og stille krav i form af uddannelse, erfaringsudveksling og anvendelse af GAIA.

Konsekvensen er, at Den Grønne Fond om ikke formelt så reelt har en arbejdsgiverrolle her. Det opleves især af de grønne guider, der ind i mellem kan føle, at de har to arbejdsgivere, der ikke altid vil det samme, fx kan lokale interesser hos styregruppen nogle gange få prioritet over det miljømæssige, hvilket kan sætte guiden i en loyalitetskonflikt. Spørgsmålet er om fonden i tilstrækkeligt omfang tager det ansvar på sig.


Den økonomiske model Den Grønne Fond har valgt en medfinansieringsmodel ud fra ønsket om forpligte det lokale på projektet og dermed fremme muligheden for en forankring i det lokale. Det er en logisk model, hvis den lokale forankring er det centrale - at putte penge i noget er i vores samfund et udtryk for, at man mener noget alvorligt. Men den er ikke uproblematisk. Er der nok lokale penge til rådighed, eller vil guiderne komme til at bruge urimeligt meget tid på at skaffe penge til finansiering af aktiviteter? Når der efterhånden kommer flere grønne guider i samme område, vil de så bejle til de samme lokale penge?

Det er uheldigt, hvis den økonomiske model i realiteten bevirker, at guiderne kommer til at ligge i indbyrdes konkurrence i stedet for at samarbejde. Hvis den betyder, at de skal bruge uforholdsmæssig meget tid på at skaffe penge, så miljøarbejdet kommer til at lide under det. Hvis guiderne bliver fund-raisere i stedet for miljøvejledere.

Med grøn guide ordningen er der skabt et initiativ, der i sig selv skaber en øget efterspørgsel efter penge til miljøinitiativer. Det er der ikke taget politisk højde for. Der er ikke åbnet nye kanaler for tilførsel af yderligere økonomi i forbindelse med Grønne Guider. Alle hidtidige erfaringer viser, at hvis det bliver for surt, dvs for besværligt at skaffe penge, hvis det tager for lang tid, så øjeblikket forpasses, så mistes gejsten, skuffelsen og afmagten breder sig, og så er miljøsagen måske endnu dårligere stillet end før. Så derfor er det et kæmpeproblem at skabe en efterspørgsel, hvis den ikke i et eller andet omfang kan imødekommes. Her ligger en meget stor politisk udfordring.


Den lokale styregruppe Ønsket om at forpligte det lokale på det miljømæssige har ført til krav om dannelse af en styregruppe med lokale parter. Det er for så vidt fornuftigt nok, men dog alligevel ikke uden problemer. De formelle krav fra Den Grønne Fond ser ud til i højere grad at have haft til opgave at sikre Den Grønne Fonds interesser i projekterne (økonomisk og driftsmæssigt ansvar), mens guiderne nok er blevet lidt overset i denne sam-menhæng.

Det er måske ikke så heldigt at sammenblande styring og lokal forankring. Brede lokale styregrupper får nemt svært ved at fungere. Gruppen vil ofte blive svag, fordi der er så mange forskellige parter og dermed interesser. En svag styregruppe giver for stort rum for, at den professionelle, i dette tilfælde, guiden kan styre. Mange guider oplever, at deres styregruppe overlader det for meget til dem at lægge linien for projektet. En anden side er, at man ved at sætte de lokale aktører i styregruppen, sætter dem i en arbejdsgiverrolle, de måske hverken er motiverede for eller i en position til at varetage. Det sker når fx ansatte som ejendomsfunktionærer, pædagoger, beboerrådgivere, er med i styregruppen for at sikre kontakt til de mange samarbejdspartnere.

Styregrupperne skal være bestyrelser: holde sig målet for øje, være visionære, diskutere ideer og vejen frem. De skal ikke som en værkfører bestemme det daglige arbejde eller kontrollere tidsforbrug o.l. Den Grønne Fond kan godt gøre noget for at få sat styregrupperne i gang, så de får sporet sig ind på opgaven med den overordnede styring. Den Grønne Fond har allerede taget det første initiativ, idet næste hold starter med en fælles weekend for grønne guider og et medlem fra hver styregruppe. Her kan man formidle ideer til styregruppens arbejdsområde og arbejdsmetode, få afstemt forventninger mellem guide og styregruppe mv. Man skal dog fortsat være opmærksom på, om det er tilstrækkeligt til at dække behovet. Måske er der behov for en form for kontaktmulighed mellem styregruppemedlemmer.

I områder med flere forskellige projekter på én gang, fx beboerrådgivere og grøn guide, er der behov for en koordinering. Det kan gøres på forskellig måde, men det er en styregruppeopgave og ikke noget, der alene skal overlades til de projektansatte. Det er derfor noget, man fx skal være opmærksom på i kvartersløftprojekterne, der jo med bevillingsrunden i 97 også har fået grønne guider. Om koordineringen så skal være gennem fælles styregruppe med projektfølgegruppe under sig eller om andre organiseringer vil vise sig mere hensigtsmæssige må være op til det enkelte område. Det vigtige er, at der bliver gjort noget for at sikre samarbejdet og koordineringen mellem projekterne indbyrdes og de forskellige medarbejdere indbyrdes.

Der er opstået problemer nogle steder mellem guider og styregruppe. Dette er nok uundgåeligt i et eller andet omfang, men spørgsmålet er, hvilken støtte den grønne guide har i en sådan situation. Der er behov for at kunne tackle den slags problemer. Nogle styregrupper vil gerne have hjælp til at varetager arbejdsgiverollen, som de ikke er gearet til eller har erfaring med. De grønne guider føler der er for få krav, retningslinier og hjælp omkring arbejdsforhold. Derfor prøver de nu selv at sætte noget i gang. De har dannet en gruppe, som i den kommende tid vil tage forskellige initiativer i forbindelse med guidernes arbejdsforhold.

Guiderne selv har i vidt omfang syntes, at de har kunnet hente for lidt sparring hos deres styregruppe. Men det er vigtigt, at guiderne gør sig klart, at styregruppernes opgave netop er bestyrelsesopgaven, mens en mere løbende støtte og sparring skal hentes andre steder. Guiden må derfor selv tage initiativ til at opbygge en lokal støttegruppe/netværk/sparringspartner som støtte i det daglige, mens diskussioner omkring arbejdsmiljø og den type problemer nok først og fremmest kan tages op i gruppen af grønne guider.


Afrunding Grønne Guider er et eksperiment, der lægger nye opgaver ud i det lokale netværk. Det er et eksperiment, der samtidig er ramme for flere forskellige eksperimenter: Det lokale eller projektet/eksemplet som omdrejningspunkt. Forskellige rollers styrke og svagheder og funktionsområder: eksperten, katalysatoren, igangsætteren mm. Nye gruppers inddragelse: butikkerne, beboere. Forskellige metoder: social og miljø, teknik og engagement.

På de givne præmisser Som billedet tegner sig i dag, må det konstateres, at det første år med grønne guider tyder på, at ordningen lever op til det formål og de ideer, der har ligget til grund for initiativet fra Den Grønne Fonds side, og der er ikke tegn på, at det kører af sporet. De grønne guider er kommet ind på livet af nogle af de lysegrønne, måske fordi de ikke er på forhånd er båset som "de frelste" eller som kravstillende myndighed. Det er sket gennem en lokal orientering, der gør, at den enkelte borger oftere møder den grønne tanke i hverdagen, hvilket er en gelinde måde at ændre på. Ved at handelslivet er sat i fokus, hvorved der gennem en ambassadørstrategi potentielt er mulighed for at nå en meget stor gruppe, men også ved at der er sat nogle processer i gang, fx er det lykkedes at få kædebutikker til føre lokale økologiske produkter. Måske er det, vi ser her, nogle spæde tegn på en form for organisering af den politiske forbruger?

Man kan nære et håb om, at det måske kan lykkes at få engageret så mange lokalt, at det fører til at der vil blive stillet krav, der igen vil lægge pres på politikerne og dermed skabe grobund for mere dybtgående forandringer. Der er eksempler på, at det faktisk er lykkedes at bringe grønne guider ind steder, hvor der ikke er en generel motivation for det, fx i nogle almennyttige boligområder eller sportsforeninger, men hvor der sidder nogle, der ser et perspektiv i at få ansat en til at gå i kødet på deres egen gruppe. Og lykkes det, ja så er det noget, der vil rykke. Her er eksempler på, at initiativer, der er taget oppefra, også kan få en god start.

Men selv om det er gået godt det første år, er der mange spørgsmål, der er vigtige at overveje i det videre forløb. At noget har fået en god start er ikke ensbetydende med fortsat succes. De temaer, der er væsentlige at fastholde fortsat i evalueringen, hos Den Grønne Fond og i refleksionerne hos de grønne guider både enkeltvis og samlet er:

  • Hvordan vil guidernes roller udvikle sig i det videre forløb? Hvor er den ene eller den anden rolle værdifuld, og hvad er dens begrænsninger? Hvor mange forskellige roller kan en enkelt guide håndtere?
  • Guiderne har allerede mærket et begyndende skift fra at de henvender sig til deres målgrupper, til at de bruger mere til på henvendelser, de får fra målgrupperne. Skal de nu fortsætte med at lave åbne, aktiverende arrangementer, eller skal de koncentrere deres kræfter om samarbejder med dem, der henvender sig til dem? Og hvis de får mange henvendelser - skal alle så betjenes, eller skal der prioriteres, så guiden nøjes med at have nogle få aktiviteter ad gangen? Det bliver et spørgsmål om snæverhed versus bredde, om overflade versus dybde, når man har begrænsede ressourcer.
  • Den øgede efterspørgsel efter den grønne guides tid og ressourcer stiller guiden overfor den udfordring, det er at kunne forvalte tid og kræfter, når kravene bliver flere og flere. Lykkes det?
  • Guiderne er i en tidsbegrænset stilling, og derfor er en væsentlig udfordring i den kommende tid at være med til at sikre en økonomi og en struktur, der gør, at de processer guiden har fået sat i gang kan fortsætte. Vil vi om 3 år kunne se mange nye lokale organiseringer, der arbejder for miljøet?


I et større perspektiv Vi har fastholdt billedet af grøn guide ordningen som et spændende eksperiment. Men effekten af de grønne guiders indsats kan ikke ses isoleret. De grønne guider er blot en lille brik i det store spil, og vurderingen af deres indsats må derfor hele tiden ses i sammenhæng med de udefra givne betingelser. Den afhænger totalt af, hvad der iøvrigt sker i samfundet som helhed, og i de enkelte lokalsamfund. Så selv om grøn guide ordningen ser ud til at opfylde sit formål på de givne præmisser, må det også være et spørgsmål om disse præmisser og idegrundlaget er holdbare set i et større perspektiv. Det kan vi endnu ikke sige noget om endnu. Men vi kan stille nogle kritiske spørgsmål:

  • De grønne guider hylder i vidt omfang "de små skridts" fremgangsmåde: at starte hvor målgruppen er og håber på at kunne bygge videre derfra. Men kan man komme videre fra de lavesthængende frugter, eller indtræder stagnationen, når disse er plukket, og når nyhedsværdien er væk?
  • Vil grønne guider vise, at det faktisk vil være muligt at tage udgangspunkt i en mulighedsstrategi og nå et stykke ad vejen uden at skulle beskæftige sig med barrierestrategien? Kan det lykkes at arbejde med at lave noget sammen, der giver positive resultater, ved at hoppe over barrierne i stedet for at fjerne dem?
  • Vil det lokale som omdrejningspunkt vise sig holdbar i en tid, hvor individualisering og globalisering står på dagsordenen? Hvor de mange lokkende tilbud giver den enkelte mange alternativer til det lokale engagement? Skabes ændrede handlinger hos flertallet gennem involvering af lokale kræfter i netværks- og organisatoriske strukturer? Eller gennem gode eksempler skabt af ildsjæle? Er det et enten-eller, et både-og eller noget helt tredje?
  • Hvem er det, guiderne når ud til? Taler de grønne guider til bestemte segmenter i den danske befolkning? Nås de unge? De velsituerede og travle serviceorienterede mennesker, der vil løse deres problemer gennem service? Eller appellerer de mere til de praktisk orienterede, der løser problemer i hverdagen ved selv at gøre noget ved dem?
  • Gennem det sociale kan man komme ind og røre ved hverdagslivet, ved den måde vi agerer på i dag. Det kan fx være gennem bytteringe, gennem sociale aktiviteter lokalt, hvor deltagelse i disse ikke har fokus på miljø, men derimod på den kvalitet, det kan give i vores hverdagsliv. Ligger der et uudnyttet potentiale i folks optagethed af deres hverdagsliv, der kan give nogle miljøeffekter (bytteringe fremmer mindre forbrug, lokale aktiviteter mindre transport) uden at fokus er på det negative, på afsavn, som ofte er tilfældet, når talen falder på miljø? Eller trækker det tværtimod opmærksomheden væk fra de svære miljøspørgsmål?
  • Vil der med tiden ske en ændring, således at den grønne guide fra at være igangsætter i højere grad går hen og bliver integreret i systemet?
  • Er det fornuftigt at bygge en endnu ny struktur op i stedet for at kaste pengene i halen på allerede eksisterende strukturer? Fx i det almennyttige byggeri med både beboerrådgivere, kvartersløft mv. Bygger det at opbygge parallelindsatser i virkeligheden ikke på en sektortankegang, der jo i andre sammenhænge har vist sig at være en hæmsko? Eller er det at bygge en ny struktur op nødvendigt for at tvinge eksisterende organisationer til at tage nye ting ind, fordi organisationer er ekstremt kreative, når det gælder om at omforme nye ideer, så de passer ind i det eksisterende?
  • Vil guiderne kunne blive en medspiller i det lokale Agenda 21 arbejde? Muligheden er der, men kommunerne har indtil nu ikke vist det den store interesse for de grønne guider. Så det er stadig et åbent spørgsmål, om kommunalpolitikerne vil bakke op, eller bureaukratiet spænde ben? Vil kommunerne gå i dialog eller spænde ben?
  • Er der økonomisk mulighed for at følge op på den øgede efterspørgsel efter penge til grønne initiativer? Det er ret så problematisk at sætte noget i gang, som man ved giver øget efterspørgsel, hvis kravene ikke i et eller andet omfang kan honoreres. Er der ikke penge at hente til de projekter, guiderne får borgerne gjort varme på, risikerer man at skabe forhåbninger, der brister, fordi en mistet tillid til, at det nytter at gøre noget, vil være et tilbageslag for miljøet.
  • Forskellighed og variation over tid i takt med, hvad der sker i omgivelserne, er central for grøn guide projekterne. Vil en permanentgørelse mindske denne fleksibilitet? Måske skal man være varsom med en institutionalisering i en permanent miljøvejlederordning og mere tænke i tidsbegrænsede projekter dog gerne med en lidt længere tidshorisont på fx 5 år. Der er ikke én strategi for alle.

Svarene eller i hvert fald nogle antydninger vil vise sig i løbet af de næste år i grøn guide ordningen. Evalueringen følger de næste 2 år, og vender derfor tilbage sommeren 2000 med en vurdering af nytten af grøn guide ordningen. Omend guidernes indsats kan løbe ind i mure og blive kastebold for mange forskellige vinde, er der på baggrund af opstarten ingen tvivl om, at det bliver spændende at se eksperimentet udfolde sig videre i de kommende år.

1. Om Grønne Guider - og denne evaluering

 

I dette kapitel giver vi en orientering om baggrunden for Grønne Guider og om evalueringens formål og metoder. Desuden beskriver vi det første hold grønne guider, som vi har fulgt i deres første år.


Baggrund

"Målet er det lysegrønne Danmark. Guiderne skal arbejde sammen med de lokale foreninger, som er dem der kan være med eller tage over. Det vigtigste er at være folkelig, at få folk engageret i miljø og indgå i sociale sammenhænge. Det drejer sig om både natur og samfund. Det sociale og det miljømæssige er to sider af samme sag." (Elsebeth Gerner Nielsen på årsmødet for de grønne guider, december 1997)

Ideen om at etablere et netværk af grønne guider - lokale miljøvejledere - opstod i Den Grønne Fond i sommeren 95. Det blev besluttet at etablere en 3-årig forsøgsordning, der skulle bevilge omkring 35 guider pr. år. Som navnet antyder, hentede man en vis inspiration i naturvejlederordningen.("Støtte til Grønne Guider" 1997)

Målet var at få en større del af den danske befolkning til at handle mere miljøvenligt. Grønne guider skulle være en ny mulighed til at få styrket eller igangsat lokal miljørådgivning. Der skulle andre med end de, der plejer at bevæge sig på miljøområdet, og forankringspunktet skulle være det lokale, det sted hvor folk bor og lever. Der står i den første udmelding:

"En grøn guide er en person, der lokalt kan rådgive og vejlede et lokalområdes beboere eller brugere. .. De vigtigste arbejdsopgaver vil være rådgivning og vejledning om:

  • miljømæssige konsekvenser af vores levevis og forbrug
  • miljøvenlige alternativer i hverdagslivet
  • den sidste ny viden på miljøområdet, som har betydning for vores måde at leve og bo på.

Den grønne guide skal tage sit udgangspunkt i lokalområdet, hvor guiden også kan indgå i konkrete handlingsorienterede projekter. Den grønne guide kan også hjælpe med at afdække de vigtigste hindringer for en mere miljøvenlig levevis og komme med løsninger på problemerne. Den grønne guide skal være:

  • informerende
  • inspirerende
  • handlingsorienteret
  • koordinerende" ("Støtte til Grønne Guider" 1996)

Som eksempler på mulige arbejdsområder for de grønne guider nævnes handels-standsforeninger, Agenda 21 arbejdet i kommunen, boligområder, ungdomsorganisationer og sportsforeninger.

Den lokale deltagelse og opbakning bliver fremhævet som et must for et projekt, da det ellers ikke vil være muligt at skabe en tæt dialog mellem borgere/ beboere/medlemmer og den grønne guide. Derfor er det også et krav, at ansøgningen skal komme fra et netværk eller en gruppe, hvor flere forskellige lokale kræfter er repræsenteret.

Den Grønne Fonds støtte til en grøn guide er 70% af lønnen i 3 år, ialt max 600.000 kr. Ansøgerne har altså selv skulle finansiere - eller på anden måde skaffe - de resterende 30%. Derudover er der fra Den Grønne Fonds side lagt vægt på, at ansøgerne skal bestræbe sig på at erhverve yderligere arbejdskraft fra frivillige og personer i jobtilbud. Der er også lagt vægt på, at den grønne guide skal koordinere sit arbejde med andre af lokalområdets aktører, fx naturvejledere og boligrådgivere.

Om den grønne guides kvalifikationer blev det fremhævet, at

"...den grønne guide skal have evner til at formidle, inspirere og igangsætte konkrete projekter og kunne medvirke til ledelsen af en sammensat organisation samt have en basal viden inden for miljø." (ibid.)

Ansøgningsfristen for første udmelding var 1. august 1996, således at guiderne kunne være ansat og parate til at starte op 1. januar 1997. For at sætte gang i ansøgninger tog en medarbejder fra Den Grønne Fond rundt i forsommeren 96 og fortalte om denne nye tilskudsmulighed på en række arrangementer rundt om i landet Der indkom ialt 90 ansøgninger, hvoraf 29 blev bevilget (jf. bilag 1). Man havde forventet at bevilge flere grønne guider, men det viste sig dels, at mange ansøgninger ikke havde den ønskede brede og lokale forankring, dels at kvaliteten af selve ansøgningen i flere tilfælde var for lav. (ibid)

Første bevillingsrunde var ganske givet særlig i den forstand, at en del af de allerede etablerede grønne centre og lokale organiseringer på miljøområdet søgte. En del af dem fik også penge. Men håbet er, at der i de næste runder nås bredere ud, således at der kommer flere ansøgninger fra fx handelsstandsforeninger, ungdomsklubber og sportsforeninger. Og også nogle der tager nye temaer op som fx æstetik i grønt forbrug og kvalitet/godt håndværk i forhold til ressource-problemer. (ibid)

I 1997 har der været to bevillingsrunder, i forbindelse med hvilke Den Grønne Fonds sekretariat er gået mere aktivt ind i vejledningen af ansøgerne. Det har medført bevilling til endnu 38 grøn guide projekter. 19 af dem har fået ansat deres guider, som er igang her pr 1. januar 1998 .


Evalueringen Grønne guider er en stor satsning for Den Grønne Fond, og der er derfor knyttet en ekstern evaluering til. Grønne Guider er vedtaget som en 3-årig forsøgsordning for at kunne vurdere nytten af ordningen med henblik på en eventuel permanentgørelse.

Evalueringen skal evaluere ordningen Grønne Guider - altså ikke det enkelte grøn guide projekt. Det vil sige, at den skal belyse, hvorvidt ordningen lever op til forventningerne, hvilke muligheder den lokale miljøindsats får gennem en ordning som Grønne Guider, hvor der er problemer, hvor der undervejs kan og bør ske forbedringer, og hvilke erfaringer fra det første hold grønne guider som de efterfølgende grøn guide projekter kan drage nytte af.

På nuværende tidspunkt har ordningen kun været i gang i et år, og det er dette første år, der beskrives i denne rapport. Det, vi kan udtale os om, er derfor, hvordan første hold grønne guider er kommet i gang, hvilke aktiviteter der er sat i gang, hvem man samarbejder med o.l. Da en del tid i det første år nødvendigvis må gå med etablering og opbygning af kontakter og netværk, er det klart, at den egentlige effekt af indsatsen ud i det yderste led hos borgerne ikke kan ses endnu. Men evalueringen foregår løbende undervejs, og når de første 3 år er gået, vil den blive afsluttet. På det tidspunkt må det forventes, at der vil have afsat sig spor hos målgrupperne. Fokus i denne del-evaluering er således etablering, opbygning af netværk samt igangsætning af aktiviteter. Det er en status over det første år.


Metoder Evalueringen benytter sig af en bredde af metoder i dataindsamlingen. Vi har i det forløbne år overværet kursusdage, læst logbøger, læst ansøgninger og presseklip, sendt 2 spørgeskemaer ud samt gennemført en række interviews . Det første spørgeskema blev udsendt i juni 97 og fokuserede på de organisatoriske og praktiske forhold samt det daglige arbejde i opstartsfasen. Det andet spørgeskema, som mest omhandlede guidernes foreløbige erfaringer med udadvendte aktiviteter, blev udsendt i november 97. Begge spørgeskemaer var i det væsentligste kvalitative, dvs vi har overvejende benyttet os af åbne spørgsmål. Fire projekter er blevet udvalgt til mere dybtgående beskrivelse, og i november og december 97 blev der udført interview med henholdsvis guide, styregruppe og samarbejdspartnere i disse fire projekter - ialt 22 interviews. Heraf var de 8 gruppeinterview og resten enkeltinterview. De fire projekter blev udvalgt ud fra 2 kriterier. For det første ønskede vi at sikre en bredde i udvalget, hvilket førte til valg af et projekt fra 4 af hovedgrupperne af guideprojekter, nemlig boligselskaber, provinsbyer, landkommuner og særlige projekter. For det andet lagde vi vægt på, at de udvalgte projekter hverken måtte være et af de senest påbegyndte projekter eller et af "veteran-projekterne", dvs. de projekter som i forvejen var etablerede og hvor guiden i forvejen var ansat. Vi vurderede, at de yngste projekter ville have for lidt erfaring, og at veteran-projekterne nok var interessante, men ikke kunne fortælle os om virkeligheden og udfordringerne for de fleste af de nuværende og kommende guide-projekter. Udover disse to kriterier fandt vi frem til 4 projekter, som alle både havde positive og negative erfaringer, og hvor der var ansat to kvindelige guider og to mandlige.

Foruden ovennævnte datamateriale har vi fået evalueringerne af de afholdte kurser stillet til rådighed fra arrangøren - Skolen for Økologisk Afsætning.

Generelt finder vi, at datamaterialet er af høj kvalitet. De grønne guider har i deres besvarelser af vores spørgeskemaer leveret mange grundige og gode beskrivelser af deres arbejde og de problemer og glæder de løber ind i. Materialet omhandler kun det første hold grønne guider, altså ikke de grøn guide projekter, som er bevilget i løbet af 1997. Af de oprindeligt 29 bevilgede projekter i første ansøgningsrunde blev ét ikke opstartet pga. problemer med medfinansieringen. Et andet er undervejs blevet ramt af længerevarende sygdom, hvorfor materiale herfra kun i meget begrænset omfang indgår i undersøgelsen. Undersøgelsen bygger således gennemgående på 27 grøn guide projekter - hvoraf det dog må bemærkes, at 2 af dem er blevet en del forsinket af at have fået ny guide undervejs.

Materialet fra logbøgerne er på den ene side et spændende materiale, men samtidig har kvaliteten her været svingende, fordi der har været problemer med opkoplingen, med reparation af systemet undervejs, og med ustabilitet i rapporteringerne fra guiderne. For to af projekterne er logbogsfunktionen kommet i gang så sent, at de ikke indgår i denne evaluering, som således for logbøgernes vedkommende dækker 25 af projekterne.


Karakteristik af grøn guide projekterne På baggrund af ansøgningerne ser det første hold grønne guiders samlede profil således ud:

Geografi: Med undtagelse af Sønderjylland og Bornholm blev der oprettet grøn guide projekter i alle amter ved indgangen til 1997. Vi har grupperet dem i 5 kategorier, alt efter hvilken form for lokalmiljø de opererer i:

1. Almennyttige boligselskaber: 5 projekter omhandler grønne projekter i boligafdelinger i samarbejde med beboerorganiseringerne her. Nogle guider har mange små, eller mellemstore afdelinger som deres arbejdsområde, mens andre er tilknyttet nogle få afdelinger i store bebyggelser. Selvom disse projekter er beliggende i provinsby- eller storbyområder, har vi udskilt dem som særlig kategori pga. deres kollektive forvaltning af el, varme, vand, affald, udenomsarealer m.v, og fordi de har en helt speciel organisering og beboerdemokratisk struktur.

2. Storby-områder: 8 af guiderne arbejder i storbyområder. Foruden 1 projekt centralt i Odense, drejer det sig om 3 guider i det centrale København og Frederiksberg, samt 4 projekter i Københavns omegn. Det fælles for dem er, at de befinder sig i områder med tæt bebyggelse, hvor borgerne ofte befinder sig udenfor lokalområdet i deres arbejds- og fritid, og hvor der ikke er ét geografisk centrum, men flere centre tæt op ad hinanden.

3. Provinsbyer: Der er 6 grøn guide projekter i større provinsbyer. Til forskel fra storbyerne er de kendetegnet ved at fungere i et bysamfund, som udgør et centrum for et større opland.

4. Landområder: I 7 projekter befinder guiden sig i en mindre provinsby eller landsby. Det fælles og særlige er her både, at det drejer sig om relativt små lokalsamfund, og at miljøaktiviteterne er påvirket af nærheden til landbruget.

5. Særlige projekter: 2 projekter skiller sig ud ved ikke at være rettet mod en lokal målgruppe. I det ene tilfælde er guiden konsulent for en række foreninger i et amt, mens guiden i det andet tilfælde er placeret i et økologisk forsøgsbyggeri, og i den forbindelse har byggeri, byggematerialer, byggemetoder som område og bliver brugt af ikke bare lokale borgere, men også folk fra andre dele af landet, som har brug for viden og erfaringer herom.


Målgrupper: I sin første udmelding om grøn guide ordningen lagde Den Grønne Fond som nævnt vægt på, at de enkelte projekter skulle være rettet mod - og forankret i - det lokale, og at de skal nå bredere ud end de allerede mørkegrønne borgere. Ser man på ansøgningerne fra de projekter, der fik bevilling i første omgang, er enten "borgere i kommunen" eller Abeboere i lokalområdet" da også nævnt i næsten dem alle. Men herudover fokuseres der også på en række mere specifikke målgrupper. Diagrammet herunder viser de målgrupper, der går igen i flere af ansøgningerne:

Diagram 1: Målgrupper i ansøgninger

I enkelte ansøgninger kan man desuden finde målgrupper som: Indvandrere, afdelingsbestyrelser, husejere, kommune, politikere, landmænd, lokale miljø-organisationer, cyklister og gør-det-selv-folket.


Ansøgergrupperne og guidernes fysiske placering Den grønne fond har lagt vægt på, at "den grønne guide i et vist omfang tager afsæt i allerede eksisterende lokale organisationer eller netværk" ("Støtte til Grønne Guider" 1997). Og de potentielle ansøgere til grøn guide puljen beskrives da også som "grupper, foreninger, institutioner m.m." (ibid). Hvilke typer ansøgergrupper har det så været, som har fået bevilget støtte i første omgang - og hvilke fysiske rammer omkring den grønne guides arbejde har det givet anledning til?

I de almennyttige boligområder er billedet entydigt: Ansøgerne er boligselskaber i samarbejde med en eller flere af deres afdelinger. De stiller kontorfaciliteter til rådighed for guiderne ude i bebyggelserne.

Bag storby-projekterne står lokale grønne foreninger, hvoraf de fleste fungerer i en eller anden form for grønt center, hvor guiden også fysisk placeres.

For provinsby- og landområde-projekterne er variationen større. Selvejende institutioner der arbejder med miljøet og/eller lokal, social udvikling er én type ansøgere. Guiderne får her sin base i disse institutioners center eller kontor. En anden type ansøgere udgøres af netværk af lokale organisationer og institutioner, eller af et lokalt fællesråd. Guiderne på disse projekter er fx blevet placeret på en højskole, på et naturcenter, og i en butik på gågaden. Kommuner er involveret i et par af projekterne i samarbejde med lokale foreninger og beboergrupper. I det ene af disse tilfælde er guiden placeret i en centralt beliggende rådgivningsbutik, i det andet tilfælde på et bibliotek ved et stort indkøbscenter. Endelig er der her projekter med en enkelt ansøger bag - en daghøjskole, et miljø- og energikontor, en interesseorganisation og en boligforening. Guiderne her er placeret i disse foreningers eller organisationers lokaler.

Boligselskaber, grønne centre, lokale institutioner og netværk af lokale foreninger m.m. - det har altså i første omgang været dem, der har taget initiativ til grøn guide projekter og er kommet igennem med det. I betragtning af hvem der i de foregående år har vist sig som de mest initiativrige med hensyn til at fremme lokalt miljøarbejde er der ikke noget overraskende i det. Men som vi kommer ind på nedenfor, må der forventes færre "veteraner" blandt de kommende ansøgere.

Hvad angår guidernes fysiske placering er helhedsindtrykket, at ansøgerne lægger vægt på, at guiderne bliver placeret centralt i forhold til deres målgrupper. Det er imidlertid ikke det samme som, at lokale og kontorforholdene i alle tilfælde står klar til guiderne, når de begynder på deres nye job. Det beskriver vi nærmere i 3. kapitel.


Veteraner og 0-punktsprojekter En meget markant forskel mellem projekterne drejer sig om, hvorvidt guiden skal begynde helt fra bunden, eller om aktiviteterne allerede er igang - evt. med guiden ansat for andre midler. I de almennyttige byggerier begynder guiden typisk fra 0-punktet, dvs. der er ikke i forvejen kommet rigtig gang i miljøaktiviteterne, og guiden begynder som ny og fremmed i området. I storby-områdernes grønne foreninger og centre har der derimod flere steder været arbejdet i mange år med opgaver, som på mange måder ligner dem, som den grønne guide ansættes til. Her er bevillingen til en guide altså en saltvandsindsprøjtning til et allerede fungerende initiativ. Som eksempler herpå kan nævnes De Økologiske Igangsættere, Københavns Miljø- og Energikontor, Høje-Taastrup Miljø- og Energicenter, Frederiksberg Økologiske Experi-mentarium og Miljøbutikken "Den grønne tråd" i Odense. På nær sidstnævnte kan man med rette kalde guiderne disse steder for veteraner, idet de allerede har mange års erfaring med det arbejde, de skal udføre som grønne guider.

Bortset fra den udprægede tendens til nye projekter i de almennyttige bebyggelser og gamle projekter i storbyens grønne centre er det ikke sådan, at der er nogen geografisk logik i, hvor der er nye og gamle projekter. 7 af de 27 projekter starter helt fra bunden. Mellem de rene 0-punkt projekter og veteran-projekterne findes stor gruppe af nye projekter, som er vokset ud af en eksisterende lokal aktivitet. Udover at guiden ikke skal begynde helt forfra, er guiden i nogen tilfælde lokal kendt og/eller har prøvet lignende arbejde før, mens der i andre tilfælde ansættes guider udefra med eller uden erfaring med lignende arbejde.

Der kommer mere om guidernes baggrund og kvalifikationer senere i kapitlet.


Styregrupper Det er en betingelse fra Den Grønne Fond, at der til hvert grøn guide projekt nedsættes en styregruppe med repræsentation fra de deltagende parter bag ansøgningen, samt evt. fra andre relevante lokale parter. Styregruppen er en formel enhed, som skal ansætte guiden og sikre gennemførelsen af projektet. Samtidig giver den også mulighed for at sikre en bred, lokal forankring af projektet.

Organisationen er dog typisk mere kompleks. Koblingen styregruppe - grøn guide indgår enten i en større struktur eller er blevet tilført et mellemled. Hvor det fx er en forening eller institution, der står bag ansøgningen, findes der i forvejen en bestyrelse og evt. en daglig ledelse for centeret eller kontoret, hvor guiden er placeret. Guiden her skal både samarbejde med dem og have sin egen bredere sammensatte styregruppe. I andre tilfælde er der indskudt et mellemled mellem styregruppe og guiden. Det er typisk en kontaktperson eller en følgegruppe, som skal sikre den løbende kontakt. Endelig har guiderne i det almennyttige boligbyggeri en struktur, hvor de dels har en relation til boligselskabet og de ansatte, dels en kobling til et tredie led bestående af forskellige boligafdelinger eller arbejdsgrupper under boligafdelingerne.

Grundmodellerne ser altså sådan ud:

Figur 1: Tre modeller for styregruppe-strukturer


Hvem er de grønne guider Blandt de 28 guider er 11 kvinder og 17 mænd. De fleste er aldersmæssigt i 30'erne, flere også i 40'erne, nogle få over og nogle få under. 20 af dem har en akademisk uddannelse, heriblandt 5 biologer, 4 ingeniører, 4 arkitekter , 3 cand. tech.soc'er, to økonomer og en med en kombineret uddannelse i geografi og formidling. De øvrige har enten en pædagogisk, journalistisk, eller miljøteknisk uddannelse.

Nu handler kompetencer som bekendt om mere end uddannelse. Om deres øvrige kvalifikationer har 20 angivet i deres CV, at de har arbejdet med miljø tidligere. De 13 i lønnet job, de 7 som frivillige. 5 har haft lønnet socialt arbejde og 5 deltaget i frivilligt socialt arbejde. 7 har tidligere haft lønarbejde, der handlede om formidling, 2 har erfaringer på det område som frivillige. Endelig har 20 i forvejen erfaring med projektledelse, heraf de 14 på miljøområdet.

Fra vores deltagelse på kurserne for guiderne ved vi imidlertid, at dette formelle billede af guidernes kvalifikationer langt fra er dækkende. Dels fordi talenter kan være så meget andet end, hvad man har læst eller arbejdet med. Fx evner til at underholde, spille og digte. Dels fordi det i forhold til guidernes arbejde, hvor den personlige kommunikation er så væsentlig, i høj grad også handler om menneskelige kvaliteter; mod til at stå frem, udadvendthed, evne til at snakke med forskellige mennesker, evne til at lytte, tålmodighed, robusthed, autoritet, kreativitet, uhøjtidelighed, humor etc. Det er svært at sammenligne og sammenstille sådanne kvaliteter. Det er dog vores generelle indtryk, at det nok så meget er disse personlige kvaliteter, der er guidernes stærke side, som det er de formelle kvalifikationer.


Strukturen omkring de grønne guider Grøn Guide ordningen består af mere end bevilling af guide-projekter til lokalområder. Den Grønne Fond har etableret en struktur til at understøtte koordinering, sikre efteruddannelse og til at kunne følge og korrigere ordningen undervejs:

GAIA - Det elektroniske Netværk: Samtlige guider er via deres computer tilkoblet et elektronisk netværk. Hensigten er i første række at fremme koordineringen og den gensidige støtte guiderne imellem. EDB-konferencesystemet muliggør således, at den enkelte guide kan henvende sig til alle øvrige guider på een gang. De kan udveksle oplysninger og erfaringer. De kan stille spørgsmål og få svar. De kan etablere åbne eller lukkede konferencer om bestemte temaer. Og de kan diskutere ideer, planer m.v.. Netværket bruges også til rapporteringer fra de enkelte guider om deres arbejde - det drejer sig om de allerede omtalte "logbøger". I begyndelsen skulle guiderne skrive i logbøgerne hver uge, men det er siden blevet korrigeret til hver 2. uge. Endelig er de øvrige parter i strukturen omkring de grønne guider også koblet på det elektroniske netværk, således at det også fungerer som kommunikationskanal mellem guiderne og disse parter.

Koordinatoren: Den Grønne Fond har bevilget penge til ansættelse af en koordinator, som har tre funktioner: For det første at være ansvarlig for det elektroniske netværk. For det andet at stå for udarbejdelsen af et nyhedsbrev på baggrund af guidernes indberetninger i logbøgerne. Og for det tredie at fungere som en ressourceperson der er parat at bakke op om fællesinitiativer, som fx ad-hoc kurser for guiderne.

Koordinatoren, Kristine Rasmussen, er ansat og placeret hos Grøn Information i København.

Efteruddannelsen: Det er et krav fra Den Grønne Fond, at guiderne skal deltage i et obligatorisk efteruddannelsesforløb i formidling, miljøkunskaber m.v. på tilsammen 5 uger over 2 år. Desuden skal op til 10 dage årligt af guidernes arbejdstid afsættes til deltagelse i ad-hoc kurser, temadage o.l.

I det første år har guiderne været på et 2 ugers og et 1 uges kursus, arrangeret af Skolen for Økologisk Afsætning. Der har desuden været arrangeret ad-hoc kurser i bl.a. PR og grøn livsstil.

Øvrige parter i strukturen er Den Grønne Fonds sekretariat og evaluatorerne.

Figur 2: Strukturen omkring de grønne guider


Opsamling Denne evaluering handler om det første hold grønne guider, som nu har været igang i et år. Vi har fulgt ordningen ved hjælp af observationer, logbøger, spørgeskemaer samt interviews i tilknytning til 4 udvalgte guide-projekter. På den baggrund giver vi en fremstilling af den samlede ordning og evaluerer de hidtidige erfaringer.

Det mest påfaldende ved det første hold grøn guide projekter er deres forskellighed. Geografisk er de spredt over næsten hele landet, og findes i almennyttige boligselskaber, i storby-områder, i provinsbyer, landkommuner samt - for et par stykkers vedkommende - udenfor disse kategorier. Projekterne retter sig mod mange forskellige målgrupper. Mod borgere og beboere i lokalsamfundet først og fremmest, men herudover også mod handels- og er-hvervslivet, børn og unge, lokale institutioner og foreninger, ejendoms-funktionærer, arbejdsløse, turister m.m. Guiderne har fået til huse i kontorer, centre, butikker og skoler, og har alle fået etableret lokale styregrupper, som opbygningsmæssigt adskiller sig lidt fra hinanden som følge af, om de nu er placeret som del af en eksisterende institution, indgår i de almennyttige boligbyggeriers struktur eller er etableret som et selvstændigt sted. Nogle guider kommer udefra og begynder på 0-punktet, andre er veteraner, som fortsætter deres arbejde på baggrund af grøn guide projektet. De fleste har en akademisk uddannelse, men der er også guider med baggrund i en pædagogisk eller formidlingsmæssig uddannelse. Erhvervsmæssigt har de fleste arbejdet med miljø i forvejen, nogle også med socialt og formidlingsmæssigt arbejde. Deres kompetence er også kendetegnet af, at de fleste har erfaring med projektledelse, samt derudover - som noget nok så væsentligt - af deres personlige kvaliteter i forhold til opgaven som grøn guide.

De enkelte projekter er således forskellige og autonome. Men samtidig er der etableret en struktur, som skal fremme fællesskabet og den gensidige støtte mellem guiderne, sikre opkvalificering af dem, samt muliggøre koordinering og kommunikation indenfor ordningen. Et elektronisk netværk, en koordinator og et obligatorisk efteruddannelsessystem er kernen i denne struktur. Den Grønne Fonds sekretariat og evaluatorerne indgår også i strukturen - for at følge udviklingen i ordningen og kunne give input til korrektioner undervejs.

2. 4 billeder

 

I det næste vil vi præsentere fire forskellige eksempler på grøn guide projekter. De er udvalgt således, at de afspejler en bred variation i formål, placering og målgrupper. Vi har valgt et eksempel fra et boligområde i hovedstadsområdet, en lille by i en landkommune i Himmerland, en provinsby i Midtjylland samt et foreningsprojekt i Vestsjælland. Gennem eksemplerne vil vi gerne give nogle mere sammenhængende og illustrative billeder af, hvordan et grønt guide projekt kan se ud i virkelighedens verden. Samtidig med at vi giver et billede af den store forskellighed, der er projekterne imellem og guiderne imellem. Billederne er ikke tænkt som en evaluering af det enkelte projekt, men netop som et billede, hvor vi forsøger (dog indirekte) at lade de involverede parter og deres synspunkter komme til orde.


Hørgården som bæredygtigt boligområde - et økologisk udviklingsprojekt Hørgården er et socialt boligbyggeri under KSB (Københavns Selvejende Boligselskab) beliggende på Amager og bygget omkring 1970. Det omfatter over 800 lejemål placeret i karreer rundt om 3 gårde. Der bor ca. 2.000. Bebyggelsen har to afdelinger, men en fælles afdelingsbestyrelse. Der ligger et plejehjem, syv daginstitutioner samt et mindre butikscenter med Brugs, pizzeria, lokal TV mv. Omkring 2/3 beboerne er på overførselsindkomster. Byggeriet er på 2 sider afgrænset af meget trafikerede gader, men ligger også tæt på et stort grønt område, Amager Fælled.

Ideen til projektet opstod i "huset", dvs 3B, som er administration for 3 boligselskaber. De blev opmærksomme på muligheden for at få en grøn guide, og tog fat i KSB for at høre, om det ikke var noget for dem. Der blev hyret en konsulent til at skrive ansøgningen. Blandt KSB's afdelinger valgte man at spørge Hørgården, om de ville huse en grøn guide, hvad de gerne ville. Konsulentens vurdering af, hvad det ville være strategisk mest rigtigt at koncentrere sig omkring, var af stor betydning for den konkrete udformning af ansøgningen. Men afdelingsbestyrelsen fandt også, at det var et godt oplæg. Det kunne både supplere andre initiativer, der var i gang omkring miljø, og beboerrådgiverens forskellige initiativer, og dermed støtte den bevidste indsats for at give området en mere positiv profil.

Det overordnede formål med grøn guide projektet er at bidrage til, at bebyggelsen udvikler sig til en bæredygtig almennyttig boligbebyggelse. Den grønne guides opgave er at iværksætte en række aktiviteter, der skal føre i denne retning fx rådgivning og vejledning af beboerne, støtte til iværksættelse af økologiske fællesaktiviteter, uddannelse af grønne gårdmænd, inddragelse af de fremmedsprogede og af børn og unge, samarbejde med lokale forretninger, involvering af de lokale institutioner, føre grønt regnskab samt formidle de indhøstede erfaringer især til andre boligafdelinger og -selskaber. Der lægges stor vægt på den sociale dimension, fx ved at arrangere fester og andre arrangementer i tilknytning til de økologiske aktiviteter. Den sociale dimension anses for at være at stor betydning. Dels for at fremme det sociale fællesskab i bebyggelsen, dels for at gøre det sjovt at gøre de miljørigtige ting, så det kan have større appel over for beboerne, hvor ikke alle er særlig motiverede for at lade miljøet få indflydelse på deres hverdag.

Selv om målgruppen er alle beboere i bebyggelsen, lægges der især vægt på at inddrage fremmedsprogede samt børn og unge i de økologiske aktiviteter samt unge arbejdsledige/ bistandsklienter i uddannelse og beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Forventningerne til grøn guide projektets resultater er flere: At processen med at omdanne Hørgården til et bæredygtigt boligområde baseret på aktiv medvirken fra beboere og personale kommer godt i gang. At det fysiske boligmiljø vil blive forbedret gennem begrønning. At det sociale fællesskab, herunder integration af fremmedsprogede og aktivering af børn og unge, styrkes.

Guiden blev ansat efter en grundig ansættelsesprocedure. Guiden er uddannet biolog og har erfaring fra både miljøarbejde og socialt arbejde (såvel med unge som med flygtninge), og har selv små børn.


Placering Guiden fik kontor i bebyggelsen i de samme lokaler, som afdelingsbestyrelsen holder til i. Det rummer både fordele og ulemper. Fordele fordi det er nemt for guiden at komme i kontakt med afdelingsbestyrelsen. Ulemper fordi det hidtil havde været et lukket sted - et arbejdssted for afdelingsbestyrelsen. Nu skulle det åbnes, persiennerne skulle op, folk skulle inviteres indenfor til den grønne guide. Beboerne var således ikke vant til at komme der, og afdelingsbestyrelsen var ikke vant til at blive forstyrret af folk, der dumpede ind, at deres mødelokaler skulle anvendes af andre osv. Det gav lidt uro i geledderne - især i starten.

Aktiviteter I løbet af det første år er der foregået mange forskellige ting små som store. Blandt de større ting træder især anlæg af naturlegeplads, økologisk kost i daginstitutionerne og påvirkning af de forretningsdrivende i butikscenteret frem. Tre projekter med forskellige formål: en miljømæssig forsvarlig kost til børnene, bedre muligheder for det miljøvenlige forbrug (butikkerne) samt mere naturnære legemuligheder for børn skabt gennem fælles indsats.
Økologisk kost i daginstitutionerne har været et af de mere omfattende projekter. Her er guiden blevet godt hjulpet af 2 specialestuderende fra Suhrs seminarium. Processen startede i maj 97, og med udgangen af 97 ligger der en fælles handlingsplan for overgangen til økologisk kost, og hver institution har fået udarbejdet en individuelt tilpasset kostpolitik. Der er blevet søgt penge til at lønne en økonoma, der kan være 14 dage i hver institution og lære fra sig om den bedst mulige måde at tilrettelægge arbejdet på, samtidig med at hun skal sikre, at processen kommer godt fra start. Forud for dette er gået mange møder og diskussioner i personale- og forældregrupper, planlægning både i den enkelte institution og institutionerne imellem, udar-bejdelse af måleredskaber til at opgøre mængden af økologiske varer, fremskaffelse af leverandører mv. De problemer, man er stødt på undervejs har været af både praktisk og personlig karakter. Både forældre, pædagoger og ikke mindst køk-kenpersonale skal bearbejde deres holdninger og ændre vaner. Og her er guiden ikke gået af vejen for at afløse en køkkenleder en dag og stå for maden, for at køkkenlederen kunne få fri til at undersøge noget om det økologiske. Der skal også findes nye vareleverandører. Der er stor beundring hos styregruppens medlemmer over, at det er lykkes at rykke nogle holdninger så tydeligt i daginstitutionerne i løbet af så kort tid, og at det er lykkedes at få institutionerne selv så aktivt engageret i at udvikle den økologiske kostpolitik.

Der er også foregået en ret stor indsats for at få de lokale forretninger, pizzeriaet og brugsen, til at gå ind for det økologiske. Guiden har haft megen kontakt med såvel uddeler som pizzariaets ejer. I brugsen har det drejet sig om at få en økologisk afdeling i gang. Planerne er nu så langt, at der i starten af 98 bliver etableret en økologisk afdeling med en god placering i butikken. Det er ikke så ligetil som det kan lyde, idet brugsen er en del af lokalbrugskæden, hvor der ikke lægges særlig vægt på det økologiske sortiment, hvilket betyder at der en del økologiske varer som simpelthen ikke kan føres (fx Urtekram). Og som butik fungerer den i virkelighed nærmest som en døgnkiosk, hvor kun 40% af omsætningen er på købmandsvarer, mens de sidste 60% er i forbindelse med salg af øl og cigaretter samt tips. Uddeleren er lidt skeptisk over for projektet og tror egentlig ikke, at beboerne er særlig økologiske i deres varekøb eller vil blive det. Fx havde han prøvet at købe økologisk øl, og ud af 5 kasser måtte de 4 kasseres, fordi datoen blev overskredet. Ikke desto mindre vil han godt forsøge at sætte plads af på et godt sted i butikken til en egentlig økologisk afdeling med basale dagligvarer som mel, mælk, marmelade, flåede tomater o.l., og også give det en rimelig prøveperiode. Men i sidste ende handler det jo om forretning.

Arbejdet i forbindelse med pizzeriaet har dog været noget større. Tanken var at pizzeriaet skulle indføre et nyt produkt: økologisk kaffe og kage. Det er omstændeligt. Der skal købes nyt ind: kageforme, kopper mv. Levnedsmiddelstyrelsen skal på besøg og godkende indretning. Der skal findes opskrifter og øves bagning, så kagerne bliver lækre. Der skal mødes 1_ time før for at nå at få bagt kagerne. Også her var der hjælp at hente hos Suhrs, hvor en tredje praktikant gjorde en meget stor indsats med at udarbejde opskrifter og afprøve dem. Der blev husstandsomdelt et blad om, at der nu var et sted, hvor man kunne få mødes og få sig en kop kaffe og kage. Og alt kom på plads, fløjten lød. Men der kom ikke ret mange gæster, og i løbet af en uge var det lukket ned igen. Tanken var god - og der er mange forskellige forklaringer på, hvorfor det ikke gik. Pizzeriaet vender væk fra bebyggelsen, og er derfor ikke et sted, man falder forbi. Prisen på 20 kr. for en kop kaffe og et stykke kage var for høj. Kagerne var ikke særlig synlige, og der var ikke blevet gjort særlig reklame for det. Nogle beboere var blevet fortørnede, fordi de opfattede det husstandsomdelte blad som reklame for pizzeriaet. Kagebageren var kurder, og i den kurdiske kultur er kagebagning et kvindejob, og det gav derfor anledning til drillerier. Og som pizzeriaejer er man ikke indstillet på at køre med underskud på en aktivitet særlig længe, der er jo tale om forretning.

Naturlegepladsen er nok det mest synlige, selv om det i første omgang kun lykkedes at komme igennem med en del af planerne. Det var et stort brød at slå op. Tanken var, at der skulle laves noget i alle tre gårde: kælkebakke, klatrevæg og svævebane i den tredje, samt et vandhul. Der skulle skaffes 500.000 kr. og der skulle engageres 500 mennesker til i løbet af en weekend at føre det ud i praksis. Mange planlægningsmøder med beboere, voksne og børn, gik forud. Mange ansøgninger om sponsorering og støtte blev skrevet, der blev ringet og løbet på dørene. Der blev skaffet 100.000 i naturalier og penge udefra, og afdelingsbestyrelsen lagde 100.000 oveni. For det beløb kunne man nå at male legeredskaberne i alle gårdene, sætte buske og planter i to gårde, mens den tredje gård fik en kælkebakke med en tunnel igennem samt en pilelabyrint. Fritids- og ungdomsklubben mødte op med et hold på 12, der stod for kaffebrygning og madlavning til ansatte, udlevering af saft og is, gravearbejde, salg af øl og vand. I løbet af weekenden kom der 350 voksne og børn for at hjælpe, og det var ikke bare Tordenskjolds soldater. Der var både sutter og fremmedsprogede, enlige og handicappede og ikke mindst nogle af de negative, der endda dukkede op med kage. Næste år fortsættes med de andre gårde, for også klatrevæggen, svævebanen og vandhullet skal blive til noget.

Ambitionsniveauet var højt - det var lagt af guiden - men var det for højt? Var det en succes, at man nåede det man gjorde? Eller var det en fiasko, at man ikke kunne leve op til det mål, der var sat? De fleste inklusive guiden selv var nok enige om, at hun var skør: det kunne ikke lade sig gøre at skrabe 500.000 kr sammen og få 500 beboere til at dukke op. Men man lod sig fange af ideen og engagementet og afventede, hvad der kom ud af det. Guiden selv mener, at hvis det ikke var slået så stort op, var det aldrig lykkedes at nå så langt, hverken hvad det økonomiske angår eller med hensyn til at få lokket så mange ud ned fra altanerne. Og alle synes, at det, der blev nået, var over al forventning.

Der har også været et hav af mange mindre og helt små aktiviteter. Plejehjemmets beplantning er blevet omlagt. Der har været afholdt økologisk bankospil. Der har været legetøjsproduktion af genbrugsmaterialer. Rådgivning omkring naturlegeplads i en af institutionerne. Juleudsendelser med børn fra området 3 søndage i december. Blokgrillaftener. Svampetur. Kontakt til en gruppe tyrkiske piger. Børnmedhjælpere. Oprydningsdag for de grønne områder. Kontakt med biblioteket uden for området. Forsøg på sammen med andre grønne guider at opbygge en grøn gårdmandsuddannelse. Kaffe hos gårdmændene. Ugentlig frokost med personalet i Hørgården. Børnebog om kompostering. Kvartalsnyhedsbrev. Radiointerviews. Foredrag. Udarbejdelse af affaldstikordsregister.


Samarbejdspartnere Der er to centrale samarbejdspartnere for guiden: ejendomsfunktionærerne og beboerrådgiveren.

At skulle samarbejde med ejendomsfunktionærer er noget, der giver sig selv, hvis man er grøn guide i et boligområde, for ejendomsfunktionærerne er den personalegruppe, der har ansvaret for udearealerne, for renholdelse og affald. Men det kommer ikke bare af sig selv. Med en grøn guide kommer der en helt ny person, der får mulighed for at blande sig eller sætte noget i gang, der kan have store konsekvenser for ejendomsfunktionærernes arbejde, så i den første tid føler man hinanden på tænderne. Guiden skal prøves af - ikke mindst hvis hun er pige - kan hun stå for mosten og tonen? Tror hun, hun er bedre end os? At hun ved bedre? Eller viser hun respekt og forståelse for vores arbejde og arbejdsvilkår? Ejendomsfunktionærerne giver udtryk for, at der jo kan komme både noget godt og dårligt ud af at få en grøn guide til et boligområde, men at de nu synes, at der i Hørgården er kommet noget godt ud af det. Guiden kommer med nye impulser, og der er da i hvert fald dialog. Den grønne linie var lagt på forhånd af boligselskabet, og man var allerede i gang, fx var det blevet besluttet, at man fra og med 97 ikke måtte sprøjte mere. Og her kommer guiden så ind og kan være behjælpelig med at finde ud af, hvordan dette skal tackles, uden at ukrudtet vokser nogen over hovedet - selv om hendes råd om brændenældeudtræk ikke er blevet afprøvet endnu. Omkring affaldssortering kan guiden være med til at gøre det nemmere for ejendomsfunktionærerne, for hvis hun kan skubbe til, at beboerne sorterer, så er der mindre, der vil blive smidt rundt omkring og dermed mindre at rydde op - og de synes, hun er god til at snakke med folk, så det kommer vel nok efterhånden. Omkring de grønne områder har hun også været med til at forbedre vilkårene, for de stikkende buske bliver ryddet væk og erstattet af andet. Hun har fået indført fælles frokost, og det er en god ting, for der kan man få snakket og fremført noget, hvis der er noget, man gerne vil have sagt. De er ret imponerede af, at det lykkedes hende at lokke 350 beboere ud og lave naturlegeplads, og de tror, at der kommer endnu flere til foråret, når de næste to gårde skal laves - det smitter nemlig. Der er ingen tvivl om, at det personlige betyder meget for, at samarbejdet er i en rimelig gænge: "Hun er altså en rigtig lille dejlig krudtugle - det må vi indrømme. Hun går lige i folk med træsko på. Hun er en god pige, og jeg synes, hun kommer godt ud af det med beboerne. .. Hun er god til at huske at snakke med os, når der er noget."

Også guiden synes, at det går godt med samarbejdet om det grønne. Man kan diskutere tingene, komme med forslag, og efterhånden er det sådan, at ejendomsfunktionærerne også selv kommer med ideer. Det kniber lidt mere på det organisatoriske område, med kommandovejene. Der kan gå lidt kludder i, hvem der nu har magt til at bestemme, hvad ejendomsfunktionærerne skal lave. Hvornår skal de rette sig efter guiden, hvornår efter andre? Det er ikke så nemt, når der ind i mellem kommer forskellige meldinger. Hun oplever, at det betyder noget for accepten, at hun viser, at hun også kan håndtere en skovl, og at hun respekterer deres arbejde fx ved at sørge for, at det ikke er dem, der står for oprydningen efter naturlegepladsweekenden.

Med beboerrådgiveren er tingene forløbet anderledes, end alle vist havde forventet. Fra starten var der hos alle forventninger om, at de to skulle indgå i et samarbejde, men det har vist sig vanskeligt at få til at fungere i praksis: Vi er meget bevidste om, at vi ikke samarbejder, som det bliver udtrykt. Der er mange forskellige årsager til dette. Starten var ikke heldig. Konsulenten, der skrev ansøgningen, havde ikke kontakt med beboerrådgiveren om, hvordan et samarbejde kunne skrues sammen, og derfor stemte det, der kom til at stå i ansøgningen ikke overens med beboer-rådgiverens virkelighed og erfaringer. Ligesom beboerrådgiveren ikke oplevede, at hun havde indflydelse på ansættelsen.

Men ellers handler det i høj grad om, at ingen i organisationen tager ansvaret for at sikre et samarbejde mellem beboerrådgiver og grøn guide på sig, hvilket nok burde være sket lige fra den første spæde start. Starter tingene først på en uheldig måde, kan det være meget svært at rette op på. Og der er faktisk en del barrierer af forskellig art. I Hørgården er der flere forskellige projekter med hver sin organisering bag. Beboerrådgiveren og den grønne guide har således hver sin styregruppe, og der sker ikke nogen koordinering og afstemning mellem disse. Det bliver overladt til de to ansatte selv. Der er også noget med den tidsmæssige koordinering. Beboerrådgiveren er startet før og er derfor i andre faser af sit arbejde og har fokus på andre ting end guiden, der kommer og skal bygge sin basis op. Og når guiden har fået bygget netværket op og rigtig skal konsolidere sig, er beboerrådgiveren ved at afvikle sit engagement. De fysiske rammer er heller ikke ideelle. Der er ikke noget mødested/beboerhus i bebyggelsen, så de to er placeret i hver sin lejlighed nogle opgange fra hinanden. Man skal altså gå på besøg for at komme til at snakke sammen. Det har også lidt at gøre med målgrupperne for arbejdet. Hvor beboerrådgiveren har udviklet sit arbejde til især at omfatte nogle sårbare grupper, er den grønne guides målgrupper først og fremmest den såkaldt almindelige beboer.

Den personlige kemi viste sig heller ikke at fungere - selv om der i teorien skulle være alle muligheder for det: en beboerrådgiver, der også var interesset at inddrage miljø, og en grøn guide, der havde erfaringer fra socialt arbejde. Men i virkelighedens verden var deres måde at gribe ting an på så forskellig, at det ikke lykkedes. De har snakket sammen om samarbejdet, men er endt med at konstatere, at det ikke kan lade sig gøre. De synes egentlig hver for sig, at den anden gør et godt stykke arbejde, når man ser på, hvad der er kommet ud af det.

Samarbejde kan ikke dikteres, men er resultat af en proces, men der er mange parter i denne proces. Bedre organisatorisk tilrettelæggelse og koordinering kunne have givet en bedre start og en ramme, hvor det fra starten havde været lagt an til en koordinering de to projekter imellem. Og modsat kunne det have været sådan, at de ansatte var gået så godt i spænd, at de havde fundet ud af at samarbejde på trods af mangler i organiseringen bag. Men som situationen er i dag har begge svært ved at se, hvorfor beboerrådgiveren skal sidde i den grønne guides styregruppe.


Det organisatoriske Styregruppen er sammensat således at både boligselskab, beboere og område er repræsenteret. Der sidder to fra boligadministrationen (der er guidens formelle arbejdsgiver), 3 beboere, heraf 2 fra afdelingsbestyrelsen og en der ikke er i afdelingsbestyrelsen, inspektøren, beboerrådgiveren og en repræsentant for daginstitutionerne. At daginstitutionerne også kom med skyldes Den grønne Fonds ønske om en bredere repræsentation fra området, og det er alle glade for i dag. Formanden for styregruppen er samtidig formand for afdelingsbestyrelsen.

Det tager lidt tid for sådan en ny gruppe at finde ind i en god gænge. For det første er det folk, der er nye for hinanden i netop denne samarbejdsrelation, samtidig med at deres relation til projektet er meget forskellig. Nogle kender det grundigt, de har været med til at udarbejde det. Andre hentes ind og har ikke været med i udarbejdelsen og skal derfor først finde ud af, hvad det her egentlig handler om. For det andet skal man finde ud af, hvad der er styregruppens opgaver, og hvad der er guidens opgaver. Det forløb ikke uden et par kampe i starten. Som styregruppe kan man nemt komme til at fortabe sig i detaljer og dermed diskutere petitesser som: hvordan kan man bedst sige goddag til beboerne? Skal man skrive "ud i det blå" eller "ud i det grønne"? Det hænger dels sammen med, at man ikke kender guiden endnu, og derfor kan være lidt nervøs for, hvad der sker, når hun begynder at bevæge sig rundt i området. Dels at det som bekendt er sværere at diskutere de større og mere abstrakte ting. Men med erfaringer fra det første år i baglommen har styregruppen besluttet sig for at ændre sit arbejde fremover. De vil i højere grad være sparringspartnere, men også gå mere ind i prioritering.

Styregruppens sammensætning er ud fra nogle synsvinkler problematisk. Den er lidt en sammenblanding af en støttegruppe og en egentlig styre-/arbejdsgivergruppe. Man har nok ikke rigtig gjort sig klart, hvilke konsekvenser det har at sætte ansatte, fx beboerrådgiver og pædagog, i en arbejdsgiverrolle over for den grønne guide. Er det overhovedet rimeligt? Fx for beboerrådgiveren, der her indgår på lige fod med afdelingsbestyrelsen, der jo i anden sammenhæng er hendes arbejdsgiver. Hvor frit kan man udtale sig og tage konflikter op, uden at det kommer til at smitte af på hendes eget arbejde og måske skabe nogle uønskede konflikter der?

Økonomien i projektet er på mange måder god. Der er på forhånd sat penge af til møder, rejser, uddannelse mv. Og afdelingen er en stor afdeling, der ud af sit budget er i stand til at sætte penge af til aktiviteter. Men guiden har ikke selv et rådighedsbeløb, og det savner hun. Når der er tale om mindre ting, bliver det uendeligt besværligt og tidskrævende at skulle igennem ansøgningsinstanser. Fx at skulle bruge en halv dag på at få sponsoreret en cd til 200 kr. som præmie på en oprydningsdag. Eller underskudsdækning på bankospil, hvor afdelingsbestyrelsen skal ind. Et beløb på et sted mellem 10.000 og 25.000 på årsbasis ville give et råderum og spare nogle arbejdstimer.

Styregruppen finder, at økonomien er lidt problematisk i forbindelse med store projekter som fx naturlegepladsen, der ikke kan finansieres internt. Der skal søges fonde, og disse fonde har en lang ansøgningsfrist, der ikke rigtig passer til den hastighed hvormed ting skal finde sted: man må smede, mens jernet er varmt. Derfor foreslår de, at Den grønne Fond opretter en aktivitetskonto, der mere smidigt kan anvendes i forbindelse med aktiviteter i grøn guide projekterne.


Fremtiden Alle ser optimistisk på fremtiden. Både guide, ejendomsfunktionærer, styregruppe, daginstitutioner synes, projektet er kommet overordentlig godt i gang. Lige rundt om hjørnet venter naturlegepladsprojektet på at blive færdiggjort (klatrevæg, svævebane og gadekær). Arbejdet med at skaffe sponsorer er allerede i gang. Der skal aflægges besøg i lejlighederne i sammenhæng med den årlige tekniske gennemgang, hvor beboerne vil blive tilbudt rådgivning om miljø- og energibesparelser. En egentlig økologisk afdeling i brugsen er på trapperne. Påsketradition med korsang og påskeægtrilning. Og mange andre ting.

Grøn rådgivning Nørager Nørager er en jysk landkommune med godt 5.500 indbyggere beliggende vest for Hobro. Den største by er Nørager med 1.000 indbyggere. Arbejdsområdet for guiden var oprindelig afgrænset til Nørager by og omegn, hvor der tilsammen bor omkring 3.500. Man begyndte dog ret hurtigt at snakke om Nørager kommunes grønne guide, og i praksis er hele kommunen et muligt arbejdsområde for guiden.

Ideen opstod hos lederen af et nærliggende center, Rørbæk-centeret. Det er en selvejende institution, som i vid udstrækning er afhængig af forskellige støttemidler, og der er derfor stor opmærksomhed på, hvad der opstår af muligheder her. Lederen sidder samtidig som sekretær i den selvejende institution Væksthus-Nørager, der siden 92 har arbejdet for at fremme trivslen for borgerne i Nørager gerne gennem utraditionelle aktiviteter. I den sammenhæng har der været en række forskellige initiativer: motionscenter, mødested, beskæftigelsesprojekt mv. samt et igangværende projekt, hvis formål er at skabe et kultur- og borgerhus i bymidten ved at ombygge en forhenværende forretningsbygning. Man så grøn guide som en mulighed for at få sat noget nyt i gang og noget, der faldt i tråd med ånden i Væksthus-Nørager. Det byggede videre på og udvidede aktivitetsfeltet i forbindelse med Sund by Butikken, og det var lidt provokerende med det grønne i en landkommune. Og det kan være provokerende at tale om økologi i en landkommune. Her føler man, at landbruget udsættes for urimelig kritik, og ordet økologi kan få folk til at se rødt. Man kan godt snakke om miljø og om sprøjtning, men siger man økologi kommer paraderne op. Det er netop forsøget på at inddrage den økologiske dimension i det lokale udviklingsarbejde, der er Den Grønne Fonds motivation for en bevilling til Nørager.

Det overordnede formål med grøn guide projektet er at øge lokalbefolkningens grønne bevidsthed og adfærd. Den grønne guide skal iværksætte aktiviteter, hvorigennem der ydes rådgivning og vejledning om de miljømæssige konsekvenser af levevis og forbrug, anvise miljøvenlige alternativer og formidle ny viden. Målgrupperne er både enkeltpersoner og familier, foreninger, institutioner og erhvervsdrivende. Vægten skal lægges på handlingsorienterede og involverende initiativer. Det handler ikke om at fortælle, men om at give mulighed for dialog og afprøvning. Det kan fx være i form af fremtidsværksteder, demonstrationer, eksperimentopstillinger mv.

En bærende ide er, at guiden skal udøve sit virke gennem integration i eksisterende netværk i stedet for at bygge sine egne nye strukturer op. Børn og unge ses som en meget væsentlig målgruppe, og første års indsats er derfor rettet mod at få kontakt med de forskellige lokale parter, der har med børn og unge at gøre: skoler, daginstitutioner, sundhedsplejerske. Senere vil handelslivet og håndværkerne komme til.

Guiden, der blev ansat, er akademiøkonom af uddannelse og har erfaringer med fund-raising og salg og socialt arbejde. Han har suppleret sin uddannelse med udviklingsstudier og har været i Mellemamerika. Men det betød også noget, at han kom fra landet og dermed kendte kulturen, og at han lovede at flytte til kommunen - selv om han endte med at flytte til nabokommunen i stedet. Ikke helt velset måske, men set fra guidens synspunkt kan det være rart nok ikke at bo i det lokalsamfund, hvor man virker, idet man der hele tiden vil være under observation også som privatperson.


Placering Det første halve år var guiden midlertidigt placeret på Rørbæk-centeret, hvilket var godt af vejen fra det lokalsamfund, han skulle virke i. Det havde som konsekvens, at der ikke i det første halve år blev gjort nogen særlig stor indsats for at fortælle, hvor den grønne guide holdt til. Det måtte vente til det permanente opholdssted stod klar. Guiden skulle nemlig placeres i det, der gerne med tiden skulle blive byens medborgerhus. Men planerne trak ud. Og han flyttede så alligevel derned. Her har han et stort kontorlokale sammen med Sund by koordinatoren og rådgiveren "Unge støtter unge". Det ser han store samarbejdsmuligheder i. I bygningen findes desuden det mødested, hvor en del af de lokale foreninger afholder arrangementer. Det ligger midt i Nørager by. Alle er selvfølgelig velkomne til at kigge ind til guiden, men der er ikke mange, der gør det. Det handler om, at det endnu ikke er et åbent mødested, der er fx ikke cafe eller bibliotek eller andre ting folk har ærinde til med jævne mellemrum, og som derfor kunne give anledning til, at man også lagde et smut ind forbi den grønne guide.

Aktiviteter Gennem det første år har guiden været engageret i en lang række aktiviteter både større og mindre. Torve- og markedsdage forskellige steder, ude at stå i butikker og på biblioteket, kontakt med pressen, aktiviteter for børn i efterårsferien, kontakter med skoler og daginstitutioner, kontakt til forretninger, foredrag i pensionist-foreninger og grundejerforening, foredragsrække, miljørigtig spejderhytte og etablering af en udstilling: Økologi i boligen ovre ved Rørbæk-centret, hvor han også samarbejder med en af de andre guider.

Noget af det første guiden gik i gang med var en forbrugerundersøgelse. Denne blev gennemført i samarbejde med en 9. klasse på byens skole. Undersøgelsen kom til at bestå af et lille spørgeskema med 9 spørgsmål, der blev udleveret til 105 husstande. Spørgsmålene havde til hensigt at give et overblik over miljøbevidsthed og adfærd.

Rio 2-ugen blev brugt til at sætte mange forskellige aktiviteter i gang. Økologisk mad på skolerne, bageren der bagte økologisk brød, marked i et af de andre lokalsamfund med en "stjernecykeltur", hvor man skulle cykle til Mejlby fra de andre byer i kommunen. Det var arrangeret i samarbejde med turistforeningen, og der var ikke én der deltog. Men der deltog mange i selve markedet, omkring 180, hvor der var 12-13 stande, hvor virksomheder udstillede. Der var konkurrencer og aktiviteter for børn. Men de der kom var stort set fra Mejlby og omegn. Der er stor lokal "ubevægelighed", man bevæger sig ikke rigtig over til arrangementer i de andre lokalsamfund. Men guiden har ikke tabt modet. Der bliver også marked til næste år og belært af erfaringerne, skal det være bredere, så der er andet end miljø til at trække folk til. Det kan fx være at få skolen med, for er børnene med, tropper forældrene op.

Det helt store projekt har været foredragsrækken, der blev afholdt efteråret 97. Den bestod af 5 foredrag, der løb af stablen over en periode på 2_ måned. Organisationen bag bestod af Sund By Butik, LOF, Nørager Folkeuniversitet, Væksthus-Nørager, Sortebakkeskolen og med den grønne guide som drivende kraft. Overskriften var Sundhed & Livskvalitet. Temaerne for foredragene var grøn livsstil, varemærkninger, madkvalitet, naturens spisekammer og livskvalitet. Tilløbsstykket var Madkvalitetsforedraget, som Claus Meyer stod for. Det trak folk fra hele omegnen. Men også de andre foredrag kom der mange til. Og det spændende var, at de tiltrak nye grupper, ikke mindst de lidt yngre familier. Et ikke uvæsentligt element heri var nok, at formen også var anderledes end normalt. Man kunne vælge at starte med at være med i fællesspisning, der blev arrangeret inden hvert foredrag af nogle frivillige. Og så var der børnepasning under foredraget. Den blev varetaget af to gymnasiepiger.

En række aktiviteter er udsprunget af et samarbejde, der har udviklet sig med en af daginstitutionerne. Det handler i bund og grund om en daginstitutionsleder, der selv har gået og puslet med mange ting på miljøområdet, men har haft problemer med at få det gennemført. Hun ser muligheden for at få en sparringspartner, der kan støtte hende og også påvirke personalet på en anden måde, end hun kan. Så efter et ledermøde, hvor guiden bliver præsenteret, tager hun straks initiativ til at få ham ud på et personalemøde, og siden er det gået slag i slag. Guiden har fungeret som sparringspartner og givet konkret bistand i forbindelse med en række forskellige aktiviteter. I forbindelse med en grøn emneuge var guiden ude at fortælle børnene om emballage med udgangspunkt i en indkøbsvogn med varer. Han har skaffet informationsmateriale og kontakt med relevante personer.

Han har også fungeret som ressourceperson i forbindelse med et større projekt om anlæggelse af en naturlegeplads. Legepladsen kom i stand som et samarbejdsprojekt mellem skolen og daginstitutionen. Det var institutionens leder, der tog initiativet, men realiseringen hvilede i høj grad på børnene. Det var to 10. klasser, der kom til at stå som undervisere og projektledere. Det handlede om at få nogle alternative legeredskaber, således at børnene gennem deres leg kan lære noget om alternativ energi, genbrug o.l. Et eksempel kunne være vandleg: på en høj er der bygget kanalsystemer ned til en sø, der er blevet lavet. Vandet i søen er opsamlet regnvand. Ved hjælp af en lille vindmølle opfundet af 10. klasserne pumpes vandet tilbage i vandtanken. Og hvis vinden ikke blæser er der koblet en pumpe på, så børnene selv kan pumpe vandet tilbage i regnvandstanken. I den forbindelse har guiden deltaget i møder om projektet, været støtteperson for 10. Klasse-eleverne i den uge, hvor legepladsarbejdet stod på, fx i diskussioner af, hvordan tingene nu skulle gøres. Institutionen vil gerne være en økologisk daginstitution og have det hele omlagt til en stor naturlegeplads, og i den forbindelse står guiden som medansøger til en person finansieret af den grønne jobpulje. Men ressourcerne går ikke kun den ene vej. For en grøn guide giver det energi til arbejdet at møde personer, der selv brænder for det grønne og gerne vil samarbejde med guiden. Og guiden håber, at lederen vil være blandt de personer, der kommer til at indgå i den Agenda 21-gruppe, han prøver at få i gang.

Samarbejdet med den lokale ugeavis er ikke uden problemer, men det gælder nu for alle foreninger i området, ikke kun den grønne guide. Avisen er lille, og der skal en vis mængde annoncer til, at det løber rundt. Annoncemængden afgør derfor mængden af redaktionelt stof, for der er kun 8 sider at gøre godt med. Det er jo ret upraktisk, hvis ens artikel bliver skåret over midt i en sætning. Eller ikke at vide, om det møde, man gerne vil have annonceret, nu også bliver omtalt. Alternativet er at betale for en annonce, men det er der jo ikke råd til i længden.


Samarbejdspartnere Guiden har været i kontakt med mange forskellige samarbejdspartnere. En af dem er SundBykoordinatoren, der sidder samme sted som han selv. Andre er skolerne. Men ligesom foredragsrækken har været den mest omfangsrige aktivitet, har den også været det projekt, der har knyttet flest samarbejdspartnere sammen. Som en af parterne sagde: "vi har snakket om før, at vi burde samarbejde, men det er aldrig blevet til noget." Guiden fik ideen og indkaldte de forskellige til møde. Ideen blev diskuteret, mulige foredragsemner bragt på banen og opgaver fordelt. Guiden skulle tage sig af det med at kontakte foredragsholderne, mens hver af parterne stod for det praktiske arrangement omkring foredraget: kaffebrygning, madlavning, oprydning, opvask mm.

Det er ikke mærkeligt, at oplysningsforbundene går med i et sådant arrangement, det ligger naturligt inden for deres virkefelt. Det er nok mere usædvanligt, at en skole melder sig på banen som arrangør. Om dette samarbejde fører videre står endnu tilbage at vise. Alle opfatter det som en succes, som godt kan gentages. Men det er ikke givet, at det vil føre til etablering af mere varige samarbejdsrelationer. I første omgang er det båret af guiden, og flere ser sig mere som deltagere i/bidragydere til realisering af en god ide end som en mulig part til fremtidige nye samarbejdspartnere. Oplysningsforbundet ser det fx mere som en udløber af sin normale aktivitet og går ikke ind i det af særlig interesse for miljøet. Og det kan være lidt svært at acceptere, når man selv brænder for det grønne.

En anden væsentlig samarbejdspartner er kommunen. Og her tegner det ikke alt for lyst. Der er ikke etableret et formaliseret samarbejde eller samarbejdsprojekter. Fra kommunens side synes man ikke, at relationerne mellem den grønne guides arbejde og kommunen er for gode. Set ud fra teknisk forvaltnings synspunkt er Nørager kommune ikke gearet til en grøn guide. Ideer fra den grønne guide vil ofte have en relation til kommunens aktiviteter, og det kan nemt kaste grus i maskineriet. Det kan handle om, at den grønne guide begynder at snakke om kildesortering, og politikerne har tidligere sagt nej til kildesortering på grund af medlemskabet af Fællesforbrændingen, der ikke kan klare kildesortering. Når guiden så rejser de tanker, bliver forvaltningen bragt i en position, hvor den må lukke af og sige: det kan ikke lade sig gøre. Kompostering har forvaltningen selv forsøgt at få penge til at gå i gang, men politikerne sagde nej, så også der løber guiden panden mod en mur. Når han begynder at snakke om multtoiletter, er det et problem, for rensningsanlæg er ikke gearet til multtoiletter osv. Set ud fra den kommunale forvaltnings side, ville det være rart, hvis guiden stak fingeren i jorden først og fandt ud, hvor realistiske hans forslag var. I modsat fald giver de gode ideer blot forvaltningen en masse unødigt arbejde. Set ud fra forvaltningens synspunkt handler det om for stor afstand mellem en grøn guides store ideer og politikernes velvilje i en lille landkommune. Der er ikke stor politisk opbakning til miljøinitiativer og Agenda 21-arbejde, så derfor opstår der meget nemt problemer. Så selv om forvaltningen gerne vil, kan det efter deres mening ikke lade sig gøre, fordi den politiske prioritering er anderledes.

Guiden kan til gengæld ikke rigtig forstå, at det ikke skulle være muligt at lave en forsøgsordning, hvor Nørager blev hjemsted for et pilotprojekt med kompostering. Han kunne også godt tænke sig at lave nogle fremtidsværksteder rundt i de mindre lokalsamfund for at få borgerne med i Agenda-arbejdet, men der mener han, at kommunen/Agenda 21-medarbejderen skal være med, og det kan ikke lade sig gøre, når der hverken er sat penge eller tid af. Og hvis han laver det alligevel, så vil det jo bare give anledning til nye samarbejdsproblemer. Det er ikke nemt. Det er klart, at det er nødvendigt at finde nogle måder at arbejde sammen på, men der er ikke rigtig nogle ideer på banen. Så fremtiden må vise, hvor det ender.


Det organisatoriske Styregruppen for den grønne guide er identisk med bestyrelsen for Væksthus-Nørager. Den er sammensat af folk, der alle har deres rødder i Nørager by og omegn. Men de repræsenterer til gengæld en bredde i befolkning fra kommunalpolitiker til førtidspensionist. De har deres udgangspunkt i det lokale og er ikke specielt engageret i det grønne som sådan. Guiden er lidt ked af, at styregruppen er snæver i den forstand, at den kun repræsenterer lokalsamfundet Nørager og kun én forening, Væksthus-Nørager. Det havde måske været en fordel, hvis væksthuset var gået sammen med andre foreninger, fx naturfredningsforeningen, landbrugsforeninger, idrætsforeninger og andre lokalsamfund.

Styregruppen ser sin opgave og muligheder i forhold til guiden som forankret i deres lokale tilhørsforhold. De kan skaffe lokale kontakter, stille op med arbejdskraft ved konkrete arrangementer, bakke ideer op, vejlede omkring hvad man kan og ikke kan uden at støde nogen fra sig. Det er for så vidt godt nok, men det betyder, at guiden mangler en sparring på det miljømæssige felt. Det er ham, der skal producere ideerne, og det modspil, han kan få, er ikke på det indholdsmæssige. Han savner derfor en gruppe, der kan give denne støtte. Det har vundet gehør, så der arbejdes på at sammensætte en kreds af ressourcepersoner på miljøområdet, der kan danne en følgegruppe for guiden, hvis formål er at yde indholdsmæssig sparring. Som guide sidder man jo ofte i en alene position, hvor man vil have brug for både lokale kontakter og miljømæssig sparring.

Økonomien er ikke helt uproblematisk, idet Væksthus-Nørager i sig selv ikke har nogen midler. Derfor skal finansieringen skaffes andre steder fra. Kommunen har finansieret den resterende løn det første år. Hvad aktiviteterne angår fremskaffes de nødvendige penge fra gang til gang. Det har ikke været noget større problem, men guiden kunne godt tænke sig at have et rådighedsbeløb, der eventuelt kunne skaffes gennem sponsorering.


Fremtiden Styregruppen synes, at guiden er kommet godt fra start. Han er god til at fange børn og unge. Og på trods af, at han nok er mere "frelst" end de havde troet, synes de, at han forvalter det på en måde, så han ikke støder folk fra sig. De er nok lidt ængstelige for fremtiden, for de har ikke selv mulighed for at træde til, når de 3 år er gået, og så derfor gerne en lidt længere periode end de 3 år, så resultaterne kunne begynde at vise sig, inden en eventuel ny finansiering skal forhandles på plads.

Guiden synes, han har et spændende og selvstændigt job og forventer, at fremtiden bliver endnu bedre, når han nu får sin følgegruppe på plads og dermed kan få gang i diskussionerne om de miljømæssige muligheder. Følgegruppen skal også ses i et længere perspektiv, idet der allerede nu skal tænkes i at opbygge strukturer, der kan tage over efter den 3-årige projektperiode. Andre overvejelser går i retning af, hvordan han kan arbejde, så han bliver mere igangsætter og koordinator end praktisk gris. Her det første år har han brugt mange timer på praktisk arbejde, og det skal helst trappes ned. Fremtidsplanerne er at gå ind på nye områder fx samarbejde med vandværket om giftfri haver, masseovnskursus, abonnementsordning for grønsager, landbruget som ny målgruppe, samarbejde med kommunen - udfordringer er der nok af.


Grøn livsstilsguide til Ikast Kommune Ikast ligger midt i Jylland. Der bor omkring 23.000 mennesker i hele kommunen og 13.000 i selve Ikast by. Kommunen har lang tradition for tekstilvirksomhed, men det er i høj grad også en kommune, hvor landbruget har stor betydning.

Da Den Grønne Fond i 1996 udmeldte projektet Grønne Guider faldt det som en appelsin i turbanen ned i den proces, der lige på det tidspunkt var i gang i Ikast Kommune. Men egentlig blev det første skridt vel taget i 94, da Ikast sammen med Herning, Videbæk og Silkeborg blev udnævnt til Green City Kommuner. Det satte gang i en masse initiativer på det grønne område. Blandt andet vedtog man i 94 i de fire byer, at man skulle afholde en grøn uge. De første par år var det et rent kommunalt initiativ, hvor der foregik en række grønne aktiviteter, som både skoler, institutioner og private var med i. Det gik sådan set meget godt, men noget manglede: borgernes engagement - både i Grøn Uge og i Agenda 21-arbejdet mere generelt. Netop i forbindelse med Agenda 21-arbejdet havde man gennem længere tid gået og snakket om, at man godt ville have et forum, hvor man dels kunne udveksle erfaringer med borgerne, dels få en bedre føling med, hvad borgerne egentlig vil på miljøområdet og dels samle alle de kræfter i kommunen, der arbejdede inden for miljøområdet. Hvad kunne man gøre? Man vidste af erfaring, at når kommunens embedsmænd kommer og siger: Nu skal I ..., så er der mange, der træder tilbage og siger, hvorfor det?

Løsningen var et grønt råd - en organisering af borgere, foreninger og institutioner med interesse for miljøet. Kommunen indkaldte derfor interesserede personer, foreninger og institutioner til et møde i juni 96. Der mødte 23 personer op, og Det grønne Råd i Ikast blev stiftet. Da Den Grønne Fond samtidig indkaldte ansøgninger til den nyetablerede ordning Grønne Guider, så kommunen en mulighed for at give Det Grønne Råd en professionel støtte, der var uafhængig af kommunen. På mødet orienterede kommunen derfor også om muligheden for en grøn guide, og man enedes om, at det var en god ide at søge en sådan til Det Grønne Råd. Kommunen tilbød at lave et udkast til ansøgningen, som så skulle godkendes af Det Grønne Råd. Når Det Grønne Råd ikke kom mere med i selve processen, handlede det om tidsterminer. Ansøgningsfristen var 1. august, og Det Grønne Råd var dårligt nok etableret på det tidspunkt. Kommunens ide med at søge en grøn guide var at støtte den nydannede borgerorganisering, Det Grønne Råd, samt skabe et formidlende led mellem borgerne og kommunen. Og selv om det måske ikke var særlig tilfredsstillende, at det foregik sådan, er det klart, at uden kommunens initiativ ville Det Grønne Råd ikke havde fået en grøn guide på det tidspunkt. Og den grønne guide har haft meget stor betydning for, at Det Grønne Råd er kommet godt i gang.

Interesse alene gør det ikke, og selv for miljøinteresserede er kærlighed og (rent) kildevand en skrap diæt, så kommunen vedtog at skabe et økonomisk fundament ved at overføre nogle af de penge, der tidligere blev brugt til grøn uge, ialt 150.000 kr. årligt til grøn guide projektet. Beløbet skulle dække restlønnen og drift af den grønne guide, og desuden var der et mindre beløb til aktiviteter.

Det overordnede formål med den grønne guide er at få realiseret borgernes miljøprojekter samt støtte en udvikling i retning af grønnere livsstil. Derfor skal den grønne guide fungere som en lokal miljørådgiver og som bindeled mellem borgere og kommune. Og for Den Grønne Fond har en af begrundelserne for at bevilge penge til en grøn guide i Ikast netop været forsøget på at få Agenda 21-arbejdet ud fra rådhuset og over til aktive borgere. For at opnå det overordnede formål blev der udformet en aktivitetsplan med en hovedaktivitet for hvert af de 3 år: Første år en grøn livsstilskampagne, andet år skulle fokus være på byøkologiske projekter og tredje og sidste år på en cykelkampagne suppleret med et endnu ukendt projekt.

I løbet af de 3 år håber man at have opnået, at den grønne livsstil vil blive mere udbredt med de deraf følgende miljømæssige forbedringer for det lokale og globale miljø. Samt at borgerne bliver påvirket til i stigende omfang at vælge miljøvenlige løsninger og ændre daglig adfærd til fordel for miljøet.

Guiden, der blev ansat af Det Grønne Råd, havde været med lige fra starten. Hun var i praktik i kommunen på det tidspunkt, hvor det stiftende møde for Det Grønne Råd fandt sted, og arbejdede netop med Agenda 21. Senere fortsatte hun som vikar som Agenda 21-medarbejder i kommunen i 4 måneder. Her var en af hendes opgaver at fungere som sekretær for Det Grønne Råd, og hun var således allerede i gang med arbejdet, inden hun blev grøn guide. Hun er arkitekt af uddannelse og har deltaget i frivilligt miljøarbejde.


Placering Guiden har fået kontor på biblioteket, men ikke nogen særlig god placering. Kontoret ligger på 1. sal sammen med de administrative funktioner, så det er ikke et sted, hvor borgerne bare lige falder forbi. Det kunne være rart med et sted i bibliotekets publikumsåbne del med et udstillingsvindue, så den grønne guide tilstedeværelse også kunne ses udefra, synes både guiden og andre. Allerbedst ville det dog være med et sted, hvor der var plads til både guiden og Det Grønne Råd: et lille grønt center. Men der er ikke plads på biblioteket sådan som indretningen er nu, og det er jo ikke billigt at bygge om. Så indtil videre er det blevet ved ønskerne. Guiden har dog en permanent udstillingshylde på bibliotekets læsesal, der ligger lige ved foden af den trappe, der fører op til hendes kontor.

Guiden har dog mange fordele ved at sidde på biblioteket: adgang til litteratur og tidsskrifter, adgang til internet, kopimaskine og mødelokaler, så det ikke skal købes over hendes eget budget, samt adgang til en fælles frokoststue, således at der også i det daglige er et fællesskab med andre — det sætter hun stor pris på.


Aktiviteter En grøn livsstilskampagne var ifølge aktivitetsplanen det, der lå for i 97. Og det er da også sket, men virkeligheden er jo mere mangfoldig end tænkte tanker på et stykke papir. Så der er sket meget mere og meget andet, for det viste sig, at borgerne ikke var så flinke til selv at rette henvendelse og spørge. Snævert set har der været aktivitet for at få startet nogle studiegrupper op i grøn livsstil. Men der er foregået mange andre ting, der på et eller andet plan har med livsstil at gøre fx grøn brevkasse og giftfri haver. Og der har været andre projekter som Grøn Uge, grønt efterårsmarked, økologisk kost i vuggestue, havevandring, åben kontortid, holde oplæg i foreninger, miljøundervisning på skoler mv.

Livsstilskampagnen har nok ikke fået så stor pondus som håbet - selv om guiden godt vidste, at det ikke var så nemt endda at få folk til at deltage i studiegrupper i grøn livsstil. Der blev i foråret indkaldt til et møde om grøn livsstil med henblik på at etablere studiekredse, og 11 mennesker dukkede op. Det tegnede til, at der kunne etableres to studiekredse, men da de endelige tilmeldinger kom, var der kun basis for en gruppe med 5 familier. De 5 spændte lige fra en meget miljøbevidst familie til nogle, der stort set slet ikke var startet, og hvor de økonomiske besparelser var en væsentlig motivationsfaktor. Familierne mødes privat og diskuterer så forskellige temaer. Guiden deltager i alle møderne. Der var overvejelser om at forsøge at starte en ny livsstilsgruppe op i efteråret, men der var kommet andre opgaver ind, som blev prioriteret højere. Og vurderingen er, at hvis der fremover skal køre livsstilsgrupper, skal det fungere sådan, at guiden sætter i gang, men ellers skal grupperne køre selvstændigt. Det tager for meget arbejdskraft, hvis guiden skal deltage i alle møderne.

Grøn Uge var et stort arrangement bestående af mange mindre arrangementer. Den løb af stablen i uge 18. Guiden bidrog både i planlægningsfasen og med konkrete arrangementer. Fx undervisning af 5. klasser, opstilling af vandreudstilling om vandmiljø i det gamle vandtårn, emballageworkshop for børnehaver, fisketur for fysisk-/psykisk handicappede, udstilling af miljøvenlige rengøringsmidler, udvælgelse og præmiering af forslag til miljøforbedring. Men det er ikke så ligetil at arrangere noget sådant. Kommunen havde jo hidtil arrangeret det og havde ikke rigtig gjort sig klart, hvor meget ansvar de stadig ville beholde, og hvor meget der skulle lægges ud til grøn guide. Der opstod misforståelser og aftaler kiksede, fx dukkede miljøudvalgsformanden, der skulle overrække præmier, ikke op, og guiden måtte så selv improvisere en tale. Det foregik tidligt på året, så den grønne guide var ret ny i jobbet og så derfor dette som en enestående chance for at vise, hvad en grøn guide kunne og lagde derfor mange kræfter i. Men de mange små ting, der kiksede, gjorde, at hun egentlig syntes, hun var blevet lidt misbrugt. Men man lærer af sine erfaringer, og efter at tingene var blevet diskuteret igennem, enedes man om meget hurtigt at nedsætte en styregruppe for næste års grønne uge. Og den er i gang nu og kører til alles tilfredshed: nu er man sikker på, at der er styr på tingene.

Den grønne brevkasse i Ikast Avis er noget af det, der henter flest roser rundt omkring. Ikast Avis er den centrale lokale husstandsomdelte avis, og det er en avis med meget redaktionelt stof. Brevkassen blev startet i maj og er i avisen hver fjortende dag. Spørgsmål og svar drejer sig om emner af interesse i husholdninger fx fyring i brændeovn, maling, solcreme, biler. Arbejdet med at besvare spørgsmål har været noget mere krævende end oprindelig tænkt, men der er også respons på det. Fx er der en daginstitution, hvor lederen klipper svarene ud og sætter dem op på opslagstavlen, og da rubrikken handlede om naturvenlig maling, kom der forespørgsler til den lokale farvehandel, om de førte dette. Men det satte også tanker i gang hos farvehandleren: mon ikke det er den vej, vi skal gå, og mon vi ikke skal til at have flere af den slags varer i butikken? Arbejdet skaber også kontakt med butikkerne, idet den grønne guide undersøger, hvilke miljøvenlige varer butikkerne har inden for det tema, der omtales i brevkassen, for at kunne give borgerne en kontant forbrugervejledning.


Samarbejdspartnere Det er karakteristisk, at en del projekter foregår i samarbejde med andre. Fx er giftfri haver et Green City projekt. Meget foregår i relation til Det Grønne Råd fx Naturskolen sammen med en interessegruppe med nogle af foreningerne under Det Grønne Råd, og Grøn uge, der er en videreførsel af et Green City projekt, der nu foregår i et samarbejde mellem kommune, Det Grønne Råd og den grønne guide. Guidens væsentligste samarbejdspartnere er således Det Grønne Råd og kommunen. Men der er også andre fx turistforeningen og den lokalhistoriske forening.

Et eksempel på et samarbejdsprojekt kunne være cykelturene, der lokkede mange ud på vejene: 80 mennesker på en af turene. Turene blev arrangeret i et samarbejde mellem guide, turistforening og den lokalhistoriske forening, så alle fik deres tilgodeset. Og det er nok netop kombinationen, der giver den brede interesse: I og med det grønne går i ledtog med nogle andre, får man lavet en sandwich, der så glider ned, som en af samarbejdspartnerne udtrykte sig. Guiden får en mulighed for at sælge sit miljøbudskab i en anden ramme, og omvendt giver guiden legitimitet til, at de miljøinteresserede i fx lokalhistorisk forening kan argumentere for at tage miljøvinkler ind. Som de selv siger, hvis guiden ikke havde været der, havde der ikke været noget grønt indslag på disse ture. Men nu kombinerede man det historiske, det miljømæssige og det turistmæssige.

Det er dog ikke altid, at samarbejdet lykkes så godt. I tilfældet med havevandring i miljøvenlige haver følte en af de lokale haveforeninger sig trådt over tæerne og skrev til Det Grønne Råd, at de ikke mente, at der var nogen grund til, at Det Grønne Råd tog dette op, da de allerede dækkede dette felt. Havekredsene var blevet inviteret med på turene, og i Det Grønne Råd enedes man om at invitere dem til næste møde for at indlede et samarbejde, men de dukkede ikke op. Alligevel vil man næste gang invitere dem med i planlægningsfasen, og så håber man, at det vil kunne ske i et samarbejde.

Opgaven at formidle mellem kommune og borgere kræver selvfølgelig, at der etableres et godt samarbejde med kommunen. Og det er lykkedes til alles tilfredshed. Samarbejdet foregår løbende og om mange forskellige ting - først og fremmest med kommunens miljøkoordinator. Grundlæggende handler det om at skabe synergi mellem det, der sker i Det Grønne Råd, guidens egne initiativer og kommunens initiativer over en bred front. Altså at sikre at alle ved, hvad hinanden laver: både for at forhindre dobbeltkonfekt og for at give mulighed for at man kan hente ideer hos andre. Det gøres på flere måder. Guiden og kommunens miljøkoordinator har jævnlig kontakt og er meget opmærksomme på at lægge initiativerne der, hvor chancen for, at det lykkes er størst, hvad enten det er hos Det Grønne Råd, grøn guide eller kommune. Kommunens miljøkoordinator sidder i bestyrelsen for Det Grønne Råd/styregruppen for grøn guide. Der er etablere et kommunalt fora, der to gange årligt holder møde. Dagsordenen her er gennemgang af alle (planlagte og igangværende) Green City projekter, øvrige kommunale miljøprojekter, lokal agenda 21-projekter, Det Grønne Råd og grøn guide projekter, så alle er orienteret om, hvad der foregår. Materialet sendes rundt til alle topchefer, til Det Grønne Råd og til grøn guide. Kommunen støtter ved at give en hånd med, fx støttes det nyetablerede netværk omkring økologisk kost i daginstitutioner ved at betale oplægsholdere og det grønne efterårsmarked ved at betale annonceringen. Men kommunen støtter også ved at gøre folk opmærksomme på grøn guide, fx i de miljøkontrakter der laves med de kommunale institutioner, hvor der er en kontaktpersonliste, der også indeholder den grønne guides navn. Kommunen ser, at grøn guide har en styrke i forhold til institutioner og handlende, hvor guiden er blevet accepteret og kommet igennem med ting, som kommunen slet ikke ville kunne få i gang på den måde og med det engagement hos institutionerne. Endelig bruger kommunen også grøn guide i forbindelse med Green City projekter, hvor guiden sammen med en medarbejder fra kommunens miljøafdeling sidder med i den gruppe, der står for projektet "Giftfri haver i det grønne bælte", hvor der i hver af Green City kommunerne er udvalgt en giftfri zone med 20 haver med det formål at fremme miljøvenlig havedyrkning.

Men også konstruktionen med Det Grønne Råd, ser ud til at fungere godt. Guiden er sekretær for Det Grønne Råd og skal desuden være en støtte for de personer, institutioner og foreninger, der er med i Det Grønne Råd, fx ved at bistå interesse-grupperne i deres arbejde. Det kan der være stort behov for, da disse jo består af folk, der bruger deres fritid på det og derfor kun har begrænsede ressourcer at sætte ind på opgaven. Et eksempel er naturskole/4H-gård. At få oprettet en naturskole var i virkeligheden det, der fik formanden for Det Grønne Råd til at melde sig under fanerne - det har været hendes drøm gennem mange år. I Det Grønne Råds regi var der nedsat en interessegruppe, der arbejder for at få etableret en naturskole. Naturskolen skulle være et tilbud til børn og voksne, der her fik mulighed for at udforske naturens mangfoldighed. Landbruget har en børne- og ungdomsorganisation, 4H. Den lokale klub rettede henvendelse til guiden, idet de godt kunne tænke sig at få etableret en 4H-gård, hvor børnene gennem praktisk arbejde kan få kendskab til dyr, have/natur, madlavning mv. For guiden var det indlysende, at der var så stor fællesmængde mellem de to projekter, at de burde samarbejdes. Og hun tog så initiativ til at lægge de to projekter sammen under en fælles hat. Man arbejder nu med en model med en fælles ramme (bygninger, mødelokaler mv.) og med selvstændige dele, der tilgodeser hver af de to delprojekters særinteresser. Det skaber sandsynligvis bedre muligheder for at kunne få projektet finansieret og finde egnede bygninger. Den grønne guide bistår her både det enkelte projekt med at få beskrevet deres egen del af projektet og med at udvikle den fælles struktur.


Det organisatoriske Styregruppen for den grønne guide er samtidig bestyrelse for Det Grønne Råd. Den består af 5 personer, 3 privatpersoner med interesser for miljø, dog for hver sin side (mad, børn, teknologi, landbrug), 1 foreningsrepræsentant nemlig formanden for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening samt kommunens miljøkoordinator. Den grønne guide er sekretær for Det Grønne Råd og har til opgave både at hjælpe med det administrative og at støtte gennem bistand til interessegrupper, komme med ideer, føre ting ud i livet mm. Der har været stor synergieffekt i det tætte samarbejde. Men selv om der er denne tætte tilknytning, er der alligevel tale om to parter, og den grønne guide har iværksat flere selvstændige aktiviteter, fx livsstilsgruppen.

Samspillet mellem styregruppe og guide er godt. Styregruppen, der samtidig er bestyrelse for Det Grønne Råd, holder møde en gang om måneden. Desuden har der været meget hyppige møder med formanden, i hele den første tid en gang om ugen. Sammensætningen af styregruppen er meget hensigtsmæssig, fordi både den private side, foreningssiden og kommunen er repræsenteret, hvilket giver en stor spændvidde. Styregruppen fungerer godt som sparringspartner til guiden, samtidig med at guiden oplever stor frihed og selvstændighed i arbejdet. Man kan diskutere de problemer, der opstår, prioritere opgaver, og hvad der nu ellers hører sig til. Ligesom det ikke kun er guiden, der bringer nye ideer på banen. Så guiden ville meget nødig undvære styregruppen.

Guiden savner dog flere hænder i det praktiske arbejde. Flere af styregruppens medlemmer leverer også et stort praktisk arbejde, men går man tilbage til ansøgningen kan man se, at det var tænkt, at der til de konkrete projekter skulle trækkes arbejdskraft ind fra baglandet til de, der sidder i Det Grønne Råd. Og det er ikke kommet til at fungere i praksis. Og det betyder reelt, at det store praktiske arbejde der er fx i forbindelse med Grøn Uge, grønt efterårsmarked og lignende ting hviler på ret få personer. Det skal der gøres noget ved. I denne sammenhæng er det selvfølgelig en mangel, at der er så få af styregruppemedlemmerne, der har et foreningsmæssigt bagland.

Økonomien i projektet er vældig god, fordi kommunen har valgt at overføre 150.000 kr. hvert af de tre år fra den kommunale aktivitet omkring Grøn Uge. Beløbet til aktiviteter er dog ikke så stort, og selv om det har været tilstrækkeligt i år, vil det ikke være nok til næste år. Der skal nemlig etableres en naturlegeplads i forbindelse med Grøn Uge, og der bliver det nødvendigt med sponsorstøtte. I den forbindelse nedsættes en sponsorgruppe med den grønne guide, hvor hun nok skal bidrage med at skrive breve og ansøgninger samt finde ud af hvor, men hvor det ikke alene er hende, der skal ud med raslebøssen.

Man kunne måske tro, at der, med de tætte forbindelser til kommunen, næsten var tale om et kommunalt projekt, men det protesterer alle mod. Kommunen ser netop styrken i, at det ikke er kommunalt ansatte, der står for tingene, men derimod nogle borgerne er mere åbne overfor. Både guide og Det Grønne Råd oplever, at deres virke er uafhængigt af kommunen, men at de har en god støtte i kommunen, og at deres arbejde får flere muligheder gennem den kommunale opbakning.


Fremtiden Styregruppen ser både blå himmel og truende skyer i horisonten. Alle synes, at grøn guide projektet er kommet godt fra start, at der foregår en masse spændende ting, og at der er mange gode ting på programmet til næste år. Men alligevel er der noget, der truer. Det er tidsrammen på 3 år. Håbet er, at når de 3 år er gået, vil kommunen have set nytten af guiden, og dermed finansiere den fortsatte eksistens. Men der hersker en vis tvivl om, om det i løbet af 3 år kan fås så markante resultater på banen, at det er indlysende for alle, at det skal fortsætte. Man betragter en projekt periode på 6 år som mere rimelig - for det tager lang tid at få etableret sig og komme i gang. Her har der oven i købet været to initiativer, Det Grønne Råd og grøn guide, der sideløbende og i fællesskab har skullet finde deres egne ben.

Grøn guide til foreningerne i Vestsjællands Amt Det primære geografiske område for den grønne guide i Vestsjællands amt er de 9 sydlige kommuner i Vestsjællands amt. Denne afgrænsning er valgt, fordi den svarer til en af DGI's amtsafdelinger (Sorø amt). Målgruppen er de omkring 1500 lokale foreninger, der findes under Friluftsrådet og DGI (Danske Gymnastik- og Idræts-foreninger) i dette område. I modsætning til de fleste andre grøn guide projekter er der således ikke tale om et mindre lokalområde som basis. I området er der både udpræget bymæssig bebyggelse og landområder.

Initiativet til projektet stammer fra Friluftsrådet. Her ønskede man at sætte gang i Agenda 21 arbejde. Det blev gjort ved, at man på nationalt plan ansatte en Agenda 21-medarbejder. Der opstod et ønske at engagere amtsafdelingerne i arbejdet, og derfor valgte man tre amter ud som forsøgsamter. Et af dem var Vestsjællands amt. Friluftsrådets amtsafdelinger samt miljø- og energikontorerne blev indkaldt til et fællesmøde, hvor ideen blev præsenteret og diskuteret, og hvor man også diskuterede mulighederne i at få en grøn guide. Vel tilbage på Sjælland gik de to parter i gang med at få etableret et grøn guide projekt. Ideen om en grøn guide blev opfattet som så naturlig, at diskussionen ikke handlede om, om man skulle have det eller ej, men om hvordan man fik det stablet på benene, herunder ikke mindst hvordan man fik skaffet den tilstrækkelige økonomi. De to parter indkaldte en række forskellige foreninger bl.a. DGI Sorø amt til et møde. Der var kun en måned til rådighed, så det skulle gå hurtigt for at kunne overholde ansøgningsfristen til Den Grønne Fond. Her viste det sig, at den lokale DGI formand lynhurtigt kunne træffe en beslutning om, at DGI gerne ville være med, mens andre foreninger måske nok syntes, det var en god ide, men ikke ønskede at binde sig økonomisk. Bag grøn guide projektet kom derfor til at stå: DGI Sorø amt, Friluftsrådet Vestsjælland og Vestsjællands Miljø- og energikontor. De to foreninger gav en underskudsdækning, og energikontoret stillede nogle arbejdstimer til rådighed.

Nøgleordene i projektet er miljøstyring og Agenda 21-arbejde, og målgruppen er foreningerne. Formålet er at få foreningerne til at tænke i miljøbaner. En helt grundlæggende tankegang er, at det er foreningerne selv, der skal ville arbejde med miljø. Det vigtige for guiden bliver derfor at motivere foreningerne til at tage miljøtanken op og støtte foreningerne med hensyn til, hvordan det rent konkret kan gøres. Ideen var at få fat i op til 5 foreninger, der kunne fungere som pilotprojekter og dermed som demonstrationseksempler for andre foreninger med hensyn til miljøstyring af såvel lokaler som arealer. Men hvordan det mere præcist skulle gøres, måtte vise sig i praksis, når den grønne guide gik i gang med sit arbejde. Desuden skulle der på lidt længere sigt tages kontakt med kommunernes Agenda 21-medarbejdere med henblik på at tilbyde dem vejledning i at involvere de folkelige foreninger, ligesom guiden skulle inspirere foreningerne til at blande sig i Agenda 21-arbejdet. Den Grønne Fonds begrundelse for at bevilge en grøn guide var, at der er

behov for miljøprojekter på området, samtidig med at foreningslivet er vigtigt i forhold til at påvirke unges holdning til miljø.

Resultaterne af den grønne guides virke forventes at være en mindre miljøbelastning gennem foreningens miljøstyring og dertil knyttede adfærdsændringer hos medlemmerne, men også at denne indsats vil have en afsmittende effekt på medlemmernes adfærd derhjemme. Og forhåbentlig også medføre et større engagement i lokalsamfundets udvikling i bæredygtig retning, det lokale Agenda 21-arbejde. Erfaringerne skal desuden spredes til de lokale afdelinger i resten af landet hos de tre parter.

Guiden, der blev ansat, bor i Vestsjællands amt, men ikke i nogle af de 9 primære kommuner. Guiden er biolog af uddannelse og har erfaring med projektledelse, hvilket var en af de afgørende ting for hans ansættelse. Han er aktiv idrætsudøver og har arbejdet i ungdomsklub.


Placering Guiden sidder på Kongskilde Friluftsgård, der er et natur- og kulturformidlingscenter under Friluftsrådet. Der foregår kurser og konferencer, naturvejlederen har sit sæde der, og der er udstilling og bibliotek. Kroen har netop fået Den grønne nøgle. På den måde er guiden placeret et sted, hvor der findes miljøaktiviteter. Men disse er ikke rettet mod foreninger, og gården ligger i et naturområde, hvilket i praksis betyder, at det ligger langt fra alfarvej, så det er ikke bare et sted man dropper forbi. Der er foregået et civiliseret slagsmål om, hvor guiden skulle sidde, idet det kunne være ligeså naturligt, at guiden var blevet placeret på DGI's amtskontor eller på miljø- og energikontoret.

Aktiviteter Den specifikke målgruppe har haft stor betydning for, hvad guiden har lavet det første år. Det har først og fremmest handlet om at gøre sig kendt hos foreningerne og få lokket et par stykker ind i folden som forsøgskaniner. Men hvordan gør man sig kendt hos 1500 foreninger? I første omgang ved at prøve at få den relevante presse til at skrive noget om én. Men det er nu ikke særlig nemt. Det, der nok har haft størst betydning her, er, at guiden har en månedlig rubrik i DGI's amtsblad. Samt at han har gjort meget ud af at være personlig tilstede på forskellige møder og arrangementer: DGI's amtsmøder, Kongskildemarkedet o.l. Det er gentagelsen, de små dryp, der har betydning, men først og fremmest den personlige kontakt.

At være til stede er dog ikke bare at stille op med sin person. Det handler i høj grad om kunne fange opmærksomhed. Det er fx at have en ordentlig udstilling med ting der fanger opmærksomheden: fx et "banan"ur (to metalplader sættes ned i en banan, og frugtsyren producerer en strøm, der kan drive et lille ur) eller lysende lavenergipærer helst af de pæne modeller, folk ikke kender, vandsparedimser og lignende vareprøver. Der er derfor også et stort forarbejde i at kontakte virksomheder for at få dem til at levere gratis prøver til uddeling. Det kan også være konkurrencer med relevante præmier som solcelledreven transistor o.l. Og så handler det selvfølgelig om at kunne fortælle om sit arbejde på en sådan måde at folk bliver interesserede. Og det er netop på denne måde, at de foreninger, der har henvendt sig, er kommet ind i folden: Det var oplægget på et af amtsmøderne eller snakken med guiden på markedet, der udløste kontakten. Som en siger: Han formåede i sin måde at fremlægge det på at få mig til at fatte interesse for det, og da vi stod overfor at skulle udskifte vores lysanlæg, kunne jeg se, at der var nogle muligheder i at få ham involveret i det.

Det drejer sig også om at have føling med, hvad der sker af ting, man som guide kan hæfte sig på. Et eksempel på det er, at Slagelse kommune udskrev en Agenda 21-konkurrence. Der så guiden en oplagt mulighed for at komme på banen ved at tilbyde sig som hjælp til de foreninger, der gerne ville lave et konkurrenceforslag. Det var på denne måde, at de to første demonstrationsprojekter kom i hus. Et andet eksempel er den sum penge DGI har afsat til Grøn Profil. Det omtaler guiden i sin rubrik i amtsbladet og tilbyder sin hjælp, hvorefter en forening henvender sig: formanden havde jo både set rubrikken i bladene og set guiden flere gange på amtsmøderne, og da der så kom det med Grøn Profil, så skulle det være.

Den helt overvejende tidssluger for guiden her i det første år har været udarbejdelse af miljøstyringsplaner i foreningerne. På nuværende tidspunkt har 13 foreninger meldt sig på banen, noget flere end de 5, der var målet for det første år. Men det er gået langsomt, og halvdelen er først kommet til inden for de sidste måneder. Og selv om man kommer i kontakt, kan det godt tage lang tid at komme i gang, for arbejdet skal jo foregå i folks fritid - foreningsarbejde er frivilligt arbejde.

Succeserne er hentet hjem, der hvor der har været en tidsgrænse, nemlig hos de to foreninger, der ville deltage i Slagelse Kommunes Agenda 21-konkurrence. Her er det lykkedes at få udarbejdet egentlige miljøhandlingsplaner. Og de to foreninger hentede en 1. og en 3. præmie hjem. Og det er også her guidens kræfter er blevet anvendt, og resultatet har vist sig ved, at der hermed er skabt et materiale, som konkret kan vise for andre foreninger, hvad det handler om, og dermed gøre det nærværende og realistisk for dem. Hvad der igen betyder, at de kan se, hvad de går ind til.

Det kan illustreres gennem guidens kontakt til en af foreningerne. Den pågældende klub havde meget tidligt guiden ude at fortælle om, hvordan de kunne bruge ham. Et af klubbens bestyrelsesmedlemmer sad i Friluftsrådet og foreslog derfor, at de inviterede guiden ud for at høre, hvad han var for en, og hvad han kunne. Det syntes den samlede bestyrelse var en god ide. Guiden kom og præsenterede, og syntes egentlig det var gået meget godt, og bestyrelsen syntes da også, at de havde fået noget at vide, men der var ikke rigtig noget, der fangede, det var ligesom for diffust. Og når økonomien så ikke rigtig var til det, ja så kom der ikke noget ud af i den omgang - lidt til guidens forundring. Men et halvt år efter blev der igen holdt et møde på guidens foranledning. I den mellemliggende tid havde han dels fået udarbejdet de to miljøhandlingsplaner, der er nævnt ovenfor, og dels fået nogle ideer til, hvordan de fire klubber, der ligger sammen ved søen kunne gå sammen, når der nu skulle til at males klubhuse. Præsentationen af de to miljøplaner virkede meget overbevisende og professionelt på bestyrelsen: nu var der kød på ideerne. Og selv om de ikke selv kunne bruge lige det, fordi de havde fået et nyt klubhus, hvor de havde brugt rub og stub af deres økonomi, så henviste de til en klub, der skulle i gang. Og de greb fat i ideen med maling af klubhuse og fik arrangeret et møde med de andre klubber. Det udtrykkes på den måde: da han kom til os første gang, var han for tidligt fra start. Nu virker han meget overbevisende, når han kommer og præsenterer sine materialer. Og det er et meget stærkt og overbevisende materiale. Det er nemt at forholde sig til, man kan hurtigt se metoderne, og så er der en masse oplysninger, som man bare får fx på leverandører - det er et opslagsværk. Så selv om det var nogle udefrakommende omstændigheder, økonomi, der gjorde, at de ikke bed på i første omgang, er der ikke tvivl om, at præsentationen i første omgang heller ikke var overbevisende nok.

Hvordan ser miljøhandlingsplanerne så ud, og hvordan bliver de udarbejdet? Det grundlæggende er, at de bygger på folks egne ideer, og at guiden samtidig leverer nogle skub til måske at få lidt mere bygget på. Når guiden kommer ud til det første møde, forventer foreningen, at han stiller op med løsningerne. Men det gør han ikke. I stedet siger han, når I nu har ringet til mig, så har I jo selv allerede tænkt over noget: hvad er det? Det er der, det starter. Strategien på første møde er dels at finde ud af, hvad det er de selv vil, at få set på bygningerne, at få givet et par små provokationer/ideer, der får dem til at tænke lidt videre: økologisk øl, gulerødder ved siden af chokoladen, grønt stævne til næste år o.l., samt at få aftalt nogle ting, foreningen skal sørge for at have på plads til næste møde, fx tallene fra de sidste 5 års vand-, varme- og elforbrug. Det, det hele skal ende med, er en miljøhandlingsplan. I den skal der stå noget om: Hvor er vi nu? Hvor vil vi gerne hen? Hvem gør hvad hvornår? Hvem holder øje med om det virker? Det vigtige er, at der er navne og tidspunkter på. Det indebærer fx at gennemgå vandforbrug: hvor bruges der vand, hvor meget bruges der, hvilket "apparatur" er der. Der opstilles så en miljømålsætning for de enkelte områder: vi vil inden den og den dato installere det og det, vi vil have reduceret med det og det inden den dato, den person er ansvarlig for installationerne, den person aflæser vandmåler en gang om måneden osv. Ud over el, vand og varme, kan det fx i en fodboldklub handle om indkøb (sæbe, vaskemidler, rengøring) og grønne arealer (sprøjtning, vanding/opsamling af badevand), hos spejderne om lejre og også om indkøb. Et væsentligt element er synliggørelse gennem skemaer, hvor tidligere forbrug er indtegnet, og hvor kommende forbrug skal indtegnes, således at alle kan følge med i, hvordan det går.

Arbejdsdelingen har været, at guiden har været skriverkarl og forsynet planen med andre oplysninger såsom grønne kontaktpersoner, adresser og litteratur. Foreningerne har leveret oplysningerne, dvs indsamlet materiale om forbrug. Desuden har der været holdt møder, hvor man er blevet enige om, hvad man konkret vil gøre, altså hvilke mål man vil leve op til fx 10% besparelse på vand i 1998. Det store problem for en forening i at lave en miljøhandlingsplan er at få tid til at få skrevet tingene og at indsamle alle de relevante oplysninger. Begge foreninger, der har fået udarbejdet en handlingsplan er enige om, at uden guidens meget store praktiske hjælp var det aldrig blevet til noget. De ville ikke selv kunne finde den tid. Men det er selvfølgelig også Achilles-hælen: for hvor mange foreninger kan en enkelt guide nå? Derfor må der fremover arbejdes med at udvikle ideer til, hvilke metoder der kan bringes i anvendelse for at få flere med. Så langt er man ikke rigtig nået endnu, men der er nogle tanker omkring det. Fx vil det måske med tiden være sådan, at der udvikles en prototype for de forskellige typer foreninger, således at det konkrete arbejde i forbindelse med den enkelte plan ikke bliver ret stort. En anden mulighed er at udvikle noget i stil med konceptet grøn livsstil, hvor foreninger mødes og sammen over et år arbejder med de forskellige elementer i en miljøhandlingsplan. Her vil guiden kunne fungere som støtteperson og igangsætter, ligesom de foreninger, der har været igennem processen, vil kunne fungere som støtte for andre.


Samarbejdspartnere Guidens samarbejdspartnere er dels de to organisationer, der står bag projektet, dels kommunerne. DGI har et kontor, hvor de udfører forskellige servicefunktioner for de medlemsforeningerne. Denne struktur stilles til rådighed for guiden, idet han kan få udsendt materiale gennem deres kontor, han inviteres til møder og arrangementer og han skriver i bladet. Friluftsrådet har ikke en egentlig organisation i den forstand og kan dermed ikke yde samme støtte til guiden.

Kommunerne og især deres Agenda 21-medarbejdere er også en central samarbejdspartner for guiden. Ifølge projektbeskrivelsen skal guiden støtte kommunernes Agenda 21-arbejde ved at bistå med kontakten til foreningslivet. Men samarbejdet med kommunerne kom til at trænge sig på af helt andre grunde: økonomiske. For der viste sig at være en meget væsentlig barriere for, at foreninger ikke var motiverede for at gå i gang med miljøstyring: de får ikke selv noget ud af det. Som strukturen er for øjeblikket, er det kommunen, der stryger gevinsten, og hvorfor skulle man så? Ser man på de foreninger, der indtil nu er kommet med, er det tydeligt, at det der trækker i gang på idrætsområdet først og fremmest er økonomi. Flere af de, der har meldt sig under fanerne har egne klubhuse, hvor de selv direkte får gavn af en eventuel besparelse. Selv siger de, at det, der får idrætsforeningerne i gang er økonomien, så følger de gode tanker efter i næste omgang.

Derfor har guiden udviklet en fordelingsmodel, hvor den økonomiske gevinst ved en besparelse deles mellem kommune og forening i de første 5 år aftrappet således at ved år 5 får foreningen ikke flere penge. Denne model forsøges nu bragt til politisk beslutning i en kommune ud fra antagelsen om, at hvis den først er kommet igennem et sted, vil andre følge efter.

Guiden har dog også søgt generel kontakt med Agenda 21-medarbejderne i de ni kommuner og er ved at få god gang i samarbejdet i en af kommunerne, hvor der sidder en interesseret Agenda 21-medarbejder. Det er meget tydeligt, at det er kommunens prioritering af Agenda arbejdet, der er afgørende for hvilket samarbejde, der kan etableres. I den pågældende kommune forsøger guide og Agenda 21-medarbejder i et samarbejde at udvikle de muligheder, de har for at bruge hinanden. Det kan fx være, at kommunen tager sig af gennemgangen af bygningerne, men guiden tager sig af synliggørelsen af dette i hallerne, således at alle der kommer, kan se hvad der foregår. De diskuterer også hvilke muligheder der er for besparelser, og hvordan man fx kan lave en kampagne. Det er også i denne kommune, at den økonomiske fordelingsmodel søges vedtaget. Kommunen ser den fordel i samarbejdet med den grønne guide, at han har en direkte kontakt med foreningerne. De oplever, at der ofte kan være en barriere hos foreningerne over for kommunen, derfor har guiden nogle muligheder, de ikke har. En anden styrke ved guiden er, at han kun har det ene område, hvor kommunens medarbejdere også har alle andre i kommune. Det giver ham en bedre mulighed for at finde ud af, hvad behovene er. Guiden og Agenda 21-medarbejderen er i kontakt med hinanden, når der er et eller andet relevant. Og guiden får indkaldelse til og referater af møder i de Agenda 21-strukturer kommunen har opbygget. Og han har også fået mulighed for at præsentere sig og fortælle om sit arbejde på et møde i Agenda-gruppen og i Rio 2-ugen.


Det organisatoriske I styregruppen sidder de tre parter, der økonomisk eller vidensmæssigt bidrager til grøn guide projektet. Det er meget bevidst, at der er så lille en styregruppe, for det er vigtigt, at den kan fungere effektivt. Medlemmerne fungerer uafhængigt af deres bagland forstået på den måde, at de refererer tilbage men ikke er bundet af et mandat. Man er åben overfor at andre organisationer kan komme på banen, hvis projektet udvikler sig i en sådan retning, at der opstår projekter inden for deres område. Men det vil så være i en følgegruppe, ikke i styregruppen.

Styregruppen ser sin egen rolle som at styre, ikke at være praktiske grise, der skal stille op med arbejdskraft. De skal diskutere mål og aktiviteter under projektet, og det er det, de gør. De har en vigtig opgave i at sikre projektets økonomi på længere sigt. Hverken guide eller styregruppe oplever problemer. Guiden oplever at have en meget stor selvstændighed i arbejdet, men han kunne dog godt tænke sig en lidt mere aktiv indsats i forbindelse med det økonomiske samt lidt mere respons både positiv og negativ.

Økonomien i projektet er vældig god set ud fra guidens synspunkt, idet de to organisationer har givet en underskudsgaranti. Men de er netop givet som en underskudsgaranti, fordi man i styregruppen forestillede sig, at pengene skulle skaffes ad anden vej, blandt andet hos kommunerne. Styregruppen udarbejdede derfor meget tidligt - allerede inden guiden var ansat - en model for, hvordan pengene skulle skaffes. Ideen var, at hver af de ni kommuner skulle give 2 kr. pr. indbygger. Man sendte et brev ud til kommunerne med forslaget. Flere kommuner gav direkte afslag, mens andre sagde, at de kun ville give til konkrete projekter, der kom deres egne borgere til gode. Intentionen er, at projektet skal blive selvfinansierende i løbet af de tre år. Derfor undrer det guiden lidt, at der gøres så lidt for at skaffe yderligere finansiering. Mens styregruppen ser det på den måde, at det må komme hen ad vejen, når det er viser sig muligt. Underskudsgarantien betyder jo netop, at der er ro til at arbejde i stedet for at løbe af sted med tungen ud af halsen og måske satse forkert. I styregruppen har man stadig ikke opgivet at få kommunerne på banen. Men man forestiller sig også, at det måske kan lade sig gøre at sælge det koncept omkring miljøhandlingsplanen, som guiden har udarbejdet. Dette er dog ikke helt uproblematisk. Hvis der er mange, der vil købe, kan guiden så overkomme det? Vil prisen afholde nogle?


Fremtiden Både styregruppe og guide synes fremtiden tegner godt. Der vil være henvendelser nok fra foreningerne til at der kommer god gang i arbejdet med miljøhandlingsplaner, og nogle når endda så langt, at der også er tid til at videreudvikle dem. Økonomien trykker ikke på kort sigt, men på langt sigt skal man arbejde på at udvikle nogle finansieringsmodeller, og her er tre år nok for kort tid. Det, der har undret mest, har været kommunernes manglende imødekommenhed og det ringe engagement i Agenda 21-arbejdet. Så hvis kommunerne skal ind som en finansierings- og samarbejdspartner, skal der sættes nogle ressourcer ind på dette.

3. Det første år

 

I dette kapitel vil vi fortælle om, hvordan 1997 er forløbet for det første hold grønne guider. Deres udgangspunkt er (som beskrevet i kapitel 1) forskelligt. Enkelte guider er fortsat på en arbejdsplads, hvor de allerede var, dog med en tilpasning af deres arbejde til en grøn guide funktion. Nogle af guiderne var "gamle rotter" på miljøområdet og har derfor haft en ballast og et netværk at bygge på, da de startede i deres job som grøn guide. Men de fleste guider har skullet bygge et helt nyt job og arbejdsområde op fra bunden af. Og alle uden undtagelse har skullet indgå i et nyt "arbejds"fællesskab, de grønne guider, deltage i den fælles uddannelse og lære at bruge det elektroniske konferencesystem, GAIA, som er en del af det netværk, der bygges op mellem de grønne guider.

Når man starter i et helt nyt job, er der mange praktiske og organisatoriske ting, der skal på plads, inden man kan gå i gang med det, der er de grønne guiders egentlige arbejde: lokal miljøvejledning. Det er vigtigt at huske på, når de grønne guiders indsats det første år vurderes.

De temaer, der vil blive taget op i kapitlet, er:

  • At komme i gang
  • Den organisatoriske struktur og samarbejdet med styregruppen
  • Det daglige arbejde
  • At være del af en helhed: om GAIA, uddannelse og guidernes indbyrdes fællesskab


At komme i gang De grønne guider kunne i princippet starte pr. 1. januar 1997. Men ikke alle styregrupper havde nået at få ansat guiden inden da, og derfor kom en del af guiderne først til i løbet af januar-februar. Den sidst ansatte guide i første kuld startede faktisk først i april 97. I juni sendte vi et spørgeskema ud til alle guiderne for at få et billede af, hvordan det første halve år - etableringsfasen - var gået. Guidernes besvarelser gav et billede af mange opgaver og problemer, store som små, i denne opstartsfase, men der var nogle temaer, der gik på tværs. Vi har på basis af disse oplysninger valgt at se nærmere på fire af de opgaver, der har været dominerende for de grønne guider i denne periode: at etablere sig, at blive et kendt ansigt, at opbygge et lokalt netværk samt at blive grøn guide dvs. en del af ordningen de grønne guider.

Et sted at sidde At etablere sig betyder at bruge tid og kræfter på noget meget praktisk fx male vægge, slibe gulve, købe møbler, potteplanter, gøre det lidt hyggeligt - ikke bare for sin egen skyld, men lige så meget for at skabe nogle omgivelser, der indbyder andre til at smutte indenfor. Faktisk var kontorforholdene kun i orden for omkring 1/4 af guiderne, da de startede, og i de første par måneder gik en del tid med at få dette bragt på plads. Enkelte har måttet bruge flere ugers arbejde på at få lokalet gjort i stand, og mange har været involveret i indkøb eller anskaffelse af møbler og udstyr. Noget af det, der kræver overvejelser i denne forbindelse, er, at en guide jo har en indbygget forpligtelse til at etablere sit kontor miljørigtigt. Frem for at hver enkelt guide - som det skete her - brugte tid på at skaffe sig denne viden, kunne ressourcerne måske have været bedre anvendt ved en fælles indsats.

Enkelte har endog haft det problem, at de er startet i midlertidige lokaler og derfor har måttet gennem kontorindretning to gange. Det koster selvfølgelig tid, men det har også nogle konsekvenser for kontakten med målgrupperne. For det første en vis tilbageholdenhed med at markedsføre sig selv, fordi man ved, at folk senere skal henvende sig et andet sted. For det andet er den midlertidige placering oftest uhensigtsmæssig, fx fordi den ligger for langt væk eller for upraktisk for direkte henvendelser.

Men det handler ikke kun om at indrette sit kontor. Et vigtigt krav fra Den Grønne Fonds side var, at guiderne skulle have teknologi, så de kunne deltage i det elektroniske netværk. Og det har voldt en del problemer - for flere af guiderne gik der en 3-4 måneder før GAIA kunne tages rigtig i brug. Det hang dels sammen med økonomiske problemer, og Den Grønne Fond besluttede derfor tidligt at sætte en ekstrabevilling af, således at der kunne søges et tilskud på 20.000 kr. til PC-udstyr. Dels hang det sammen med tekniske problemer som opkobling, standarder, programmer mv.


At blive et kendt ansigt Etablering handler også om at blive et kendt ansigt: at tage ud og præsentere sig selv på møder, holde oplæg, lave stande, lave foldere og udsende dem, dukke op til receptioner og andre vigtige begivenheder i lokalsamfundet, skrive i lokalpressen mm. Guiderne har benyttet sig af forskellige metoder: at møde op personligt, at prøve at komme i massemedierne og at få produceret informationsmateriale.

Informationsmaterialet har først og fremmest været i form af produktion af foldere, der fortæller om guiderne selv og deres arbejde. I den forbindelse har det knebet med at skaffe penge til at få folderne trykt professionelt, så også her valgte Den Grønne Fond at give mulighed for en ekstrabevilling på 15.000 kr. til hver guide om nødvendigt. Guiderne har siddet rundt omkring og selv udformet PR-materiale, brevpapir o.l. Måske kunne et lay-out kursus have været med til at gøre det nemmere for guiderne.
Massemedierne har først og fremmest været regionsaviser og lokale ugeaviser, hvor guiderne enten selv har skrevet artikler eller er blevet interviewet. I den første tid indeholdt artiklerne en præsentation af den grønne guide, senere blev temaerne først og fremmest forskellige aktiviteter og arrangementer. Enkelte steder har de endog givet anledning til læserbrevsdebat, fx om den lokale finansiering af guiden. Det er vigtigt for guiderne at stå på god fod med den lokale presse, idet det hjælper gevaldigt på synligheden. Det er guiden i Ikast et tydeligt eksempel på: flere af de interviewede fremhævede, at hendes brevkasse hver 14. dag bliver set af mange. Ikke alle guider er dog lige heldige med at komme i pressen, og de har derfor udtrykt ønske om en mere slagkraftig PR-indsats. Det har Den Grønne Fond taget op på den måde, at der nu er blevet afsat midler til, at en gruppe grønne guider sammen med en konsulent kan udarbejde et oplæg til en sådan fælles PR-indsats.

At være til stede med sin person har sin naturlige begrænsning, men kan dog alligevel give anledning til strategiske overvejelser: Hvor mange repræsentative opgaver skal man deltage i? Hvad kommer der ud af at vise flaget? Skulle man ikke hellere bruge tid på aktiviteter? Er der steder, man ikke bør dukke op fx politiske foreninger? Samtidig betyder det at vise sit ansigt, ikke mindst i den første tid, mange opgaver udenfor såkaldt normal arbejdstid, og det kan let blive for meget - samtidig med at det kan være utrolig svært for guiden at sætte grænser, for man vil jo så gerne være til stede allevegne. Så er det rart, hvis man har en styregruppe, der forstår og bakker op om, at selv som grøn guide, har man også en familie derhjemme, der skal passes.

Alle disse anstrengelser for at blive kendt koster mange ressourcer og tager lang tid, hvilket selvfølgelig betyder, at der går længere tid, før guiden kommer i gang med konkrete ting/aktiviteter. Selv om guiderne ved det på forhånd, synes de alligevel, det har været svært at leve med i praksis. Også fordi de oplever et pres for at vise resultater.


At blive en del af et lokalt netværk Det at få opbygget netværk har været et væsentligt element i guidernes første tid. Det har både kostet tid, bekymringer og energi. Det drejer sig om at skabe sin plads og blive accepteret: som grøn guide kommer man som nytilkommer til noget eksisterende. Det kan være stort eller småt, stærkt eller svagt, men et eller andet er der i forvejen fx en boligforening, andre ansatte, nøglepersoner, erhvervsliv, foreninger, institutioner, foruden alle de andre lokale organiseringer, der kan være af interesse i en miljøsammenhæng - det er her guiden skal ind og skabe sin platform. Kun de færreste guider havde disse netværk på plads inden start. I første omgang har indsatsen været koncentreret om nøglepersoner, sociale institutioner, skoler, foreninger og erhvervsliv, mens kulturområdet har haltet bagefter. Der var dog en del guider, der allerede på forhånd havde kontakt med nøglepersoner fra lokalområdet.

At blive grøn guide Grønne Guider er ikke alene en bevilling til lønnen til en grøn guide lokalt. Det er også etablering af en ny organisering i det lokale miljøarbejde. Den Grønne Fond har valgt at opbygge en fælles organisering for de grønne guider på tværs af ansættelsessted og funktion for at øge gennemslagskraften. Det er gjort gennem forskellige initiativer, som vi vil se nærmere på i næste afsnit. Her handler det om, hvad denne struktur har betydet for guiderne.

Den fælles organisering er både et krav og et tilbud. Den rummer krav om aktivt at deltage i erfarings- og informationsudveksling på GAIA og om at deltage i fælles uddannelse. Men disse krav er jo samtidig et tilbud, idet de giver guiderne mulighed for at mødes, at få kolleger og at få input til deres arbejde. Desuden har den ansatte netværkskoordinator til opgave at være den praktiske og organiserende kraft, der skaber grundlaget for guidernes indbyrdes netværk i form af nyhedsbrev, brug af GAIA, fælles uddannelsesdage mv. (jf. s.78 ff.)

Især i etableringsfasen har guiderne nok oplevet, at kravene ind i mellem kunne overskygge gevinsten fra tilbudene. Mange guider oplevede det som en stor ekstra belastning i starten, at de også skulle lære at anvende GAIA, at de skulle forholde sig til andre grønne guider der ligesom de selv knap var kommet i gang, og at de skulle være væk på et 2-ugers kursus lige midt i arbejdet med at få sig selv etableret i deres eget job. Specielt GAIA, og ikke mindst det at skulle skrive logbøger, var der nogen surhed over i starten. Det er første gang os bekendt, at der opbygges et elektronisk konferencesystem i forbindelse med en statslig forsøgsordning af denne karakter, og derfor havde Den Grønne Fond besluttet, at guiderne skulle skrive en ugentlig logbog, for på den måde at tvinge dem til at logge sig ind på GAIA i hvert fald en gang om ugen. Logbogen skulle dog først og fremmest tjene som informationsinstrument: til koordinatoren, til evaluatorerne og til Den Grønne Fond, men når det blev til, at logbogen skulle føres ugentligt, hang det sammen med at fremme en tilvænning til at bruge systemet. Dette er dog senere blevet ændret til, at guiderne nu skriver logbog hver 14. dag.

Der var også modstand hos enkelte grønne guider over at blive underlagt denne fælles hat. Det gjaldt især de "gamle rotter". De oplevede ikke behov for denne ny organisering og følte faktisk, at den i stedet skabte unødvendige problemer for dem. For dem var det at være grøn guide egentlig blot en forlængelse af noget, de allerede var i gang med, og så var det bare besværligt at skulle forholde sig til en ordning, der prøvede at indordne dem i en vis fælles form. De havde deres eget projekt med en bestemt opgave og med egne kolleger.

På den anden side oplevede mange guider også, at denne fælles statslige hat gav flere fordele. Der er simpelthen mere power i at være del af Grønne Guider end være grøn rådgiver i Nørager: Man har staten i ryggen, man er ikke alene, og større initiativer giver mere medieinteresse - og mange ville jo slet ikke have været i jobbet, hvis det ikke var for Den Grønne Fonds løntilskud. Og selv om det måske var en belastning at skulle være af sted på kursus, gav disse uger frem for alt et tilskud til det daglige arbejde. For slet ikke at tale om alle de fordele, det giver at være del af et netværk med andre i samme situtation som én selv - altså det at der er kolleger og at der faktisk kommer en form for arbejdsmiljø omkring jobbet. Her peger guiderne især på erfaringsudveksling (personligt og via nettet), sparringspartnere, at kunne få hjælp og hente viden, inspiration og nye ideer.

Et motto for etableringsfasen kunne være: Ting Tager Tid. I startperioden oplevede guiderne, at der skulle bruges megen tid på "uproduktive" ting. Ikke mindst for projekter startet fra bunden er der gået meget tid på at etablere kontoret: både klargøring af lokale, køb af møbler, faciliteter osv. - og eventuelt endda flytte fra midlertidige til faste lokaler. Der er også gået en del tid med at få etableret rutiner for det administrative arbejde, der skal udføres. Og endelig har det at få informationsteknologien, ikke mindst GAIA, til at fungere, taget en del tid.

Guiderne peger på, at de har et vist behov for hjælp og rådgivning i forbindelse med administration (især regnskab), edb og faglig viden. De fleste oplever også at kunne få denne hjælp - især på det faglige område er det ikke noget problem. Nogle savner dog også en mere personlig støtte i forbindelse med forskellige problemer, de bliver stillet over for i arbejdet som grøn guide. Det kan være magtspil i styregruppen, at finde sin egen rolle, at tackle modstand hos samarbejdspartnere o.l. Denne hjælp har ikke været helt så nem at få, men guiderne har i et vist omfang trukket på hinanden.

Ting Tager Tid henfører også til, at ting tager tid at trække i gang. Der går l-a-n-g tid før fundamentet i form af kontakter og netværk er lagt for kommende aktiviteter - det går langsommere end håbet/ventet, og derfor er der ikke så meget konkret på banen efter det første halve år. Det opleves frustrerende både af hensyn til at leve op til ydre forventninger/succeskrav og ikke mindst i forhold til det aktive og udadvendte arbejde, som var forventningen til jobbet hos de fleste grønne guider.


Den organisatoriske struktur og samarbejdet med styregruppen Organiseringen af Grøn Guide ordningen har to niveauer. Et centralt der drejer sig om opbygningen af en fælles organisering af de grønne guider, og en lokal der drejer sig om organiseringen af det enkelte grøn guide projekt.


Den fælles organisering Den fælles ramme, der fra Den Grønne Fonds side er lagt ned over Grøn Guide ordningen består af en formel struktur med uddannelse af og netværk mellem de grønne guider, men den består også af en uformel struktur dannet gennem de personlige relationer, der opbygges mellem de grønne guider, og den kontakt der er etableret mellem en medarbejder fra Den Grønne Fond og de grønne guider. En kontakt der sikrer, at fonden hele tiden kan holde sig ajour og dermed sikre, at der til stadighed skabes de bedst mulige vilkår for, at initiativet lykkes. Her vil vi se nærmere på Den Grønne Fonds rolle.

Den Grønne Fond har i Grøn Guide ordningen taget en meget aktiv og understøttende rolle - selv om den ikke går af vejen for at svinge pisken om nødvendigt. Den Grønne Fond har i løbet af det første år taget en lang række initiativer undervejs. Men i virkeligheden starter indsatsen allerede før ansættelse af guiderne, idet Den Grønne Fond i forbindelse med ansøgningsrunderne yder en udstrakt rådgivning til ansøgerne. I forbindelse med bevillingsrunderne har de stået for en fælles PR-indsats gennem udsendelse af pressemeddelelser og afholdelse af pressemøde om de bevilgede grøn guide projekter, hvilket også har sat sig spor i de regionale og lokale aviser. De har udviklet et fælles logo til brug for de grønne guider i officielle sammenhænge. De har som flere gange nævnt ansat koordinator og igangsat uddannelse.

De har gennem hele forløbet vist stor opmærksomhed over for nye muligheder og forslag, der kan fremme og støtte de grønne guiders gennemslagskraft. Det sker dels ved at være til stede, når de grønne guider samles på uddannelsesugerne, dels ved at være åben over for og opmærksom på ting, der dukker op undervejs, således at de kan sætte ind med en støttende eller korrigerende indsats. Vi har tidligere nævnt ekstra bevillinger til PC-udstyr og PR-materiale. Et andet eksempel er, at da evalueringen formidlede et ønske fra guiderne om bedre udnyttelse af fælles PR, gav Den Grønne Fond en bevilling til, at en gruppe grønne guider sammen med en konsulent kunne sætte sig sammen og udarbejde et oplæg til fælles PR-muligheder. Et tredje eksempel er, at formanden for Den Grønne Fond på årsmødet for grønne guider meldte ud om Den Grønne Fonds holdning til spørgsmål, der havde givet anledning til tvivl og usikkerhed hos guider eller styregruppe, fx forventningerne til hurtige resultater, overholdelse af arbejdsprogram mv. Og her formidlede en positiv holdning til at vise imødekommenhed overfor ændringer i projektet foranlediget af, at virkelighedens verden ikke altid svarer til, hvad man på forhånd kunne udtænke og fælde ned på et stykke papir. Men man har også fra fondens side valgt at slå i bordet, når udviklingen ikke helt var i overensstemmelse med de krav og retningslinier, der blev stillet op fra start, fx i forbindelse med det første halve år, hvor guiderne ikke altid var lige flinke til at føre logbøger.

Konsekvensen er, at Den Grønne Fond om ikke formelt så reelt har en arbejdsgiverrolle. Det betød — især i starten - at nogle grønne guider følte, at der blev hevet i dem fra to sider. Ligesom de også følte, at der kunne opstå en loyalitetskonflikt i situationer, hvor en styregruppe ville prioritere lokale interesser over de miljømæs-sige. I sådanne situationer kan det være svært for guiden at reagere, for styregruppen er jo deres reelle arbejdsgiver, samtidig med at deres egen sympati måske mere ligger hos den sekundære arbejdsgiver, Den Grønne Fond, som kan holde miljøfanen højt.
Den Grønne Fond har valgt en medfinansieringsmodel ud fra ønsket om forpligte det lokale på projektet og dermed fremme muligheden for en fremtidig forankring af projektet. Modellen kan have mange fortrin, først og fremmest fordi medfinansieringen skaber en anden form for ansvarlighed over for projektet, men den er heller ikke uden problemer. For det handler jo lidt om, hvor stor en pose penge der er til rådighed for grønne projekter. Fra centralt hold er der ikke sat ekstra penge af til at finansiere de aktiviteter, der udspringer af, at et lokalt område får en grøn guide. Og spørgsmålet er, om der er nok lokale penge til rådighed, og om de er tilstrækkelig lette at få fat i? Eller om guiderne vil komme til at bruge urimeligt meget tid på at skaffe penge til finansiering af aktiviteter? Er det fx rimeligt at bruge en halv dag på at få sponsoreret en cd til 200 kr.? Og hvordan ser det ud på længere sigt, når der kommer flere grønne guider i regionen?

Med grøn guide ordningen er der skabt et initiativ, der i sig selv skaber en øget efterspørgsel efter penge til miljøinitiativer. Aktiviteterne er ønskede, de er jo netop formålet med de grønne guider, men alle hidtidige erfaringer viser, at hvis det bliver for surt og for besværligt at skaffe penge, så mistes gejsten, skuffelsen og afmagten breder sig, og så er miljøsagen måske endnu dårligere stillet end før. Det er et reelt problem, hvis man gennem de grønne guider opbygger et behov for finansiering, der ikke kan imødekommes i rimeligt omfang.


Den lokale organisering Den Grønne Fond har lagt stor vægt på, at der omkring den grønne guide bliver etableret en styregruppe med en bred repræsentation fra lokalområdet. Dels for at have en part, der er ansvarlig for projektet både økonomisk og indholdsmæssig, og dels for at sikre at grøn guide projektet bliver knyttet til de lokale strukturer og de lokale samarbejdspartnere, det kan være relevante for guiden at samarbejde med.

Afsnittet her vil se nærmere på, hvordan styregrupperne løser deres opgave og hvordan samarbejdet er mellem guide og styregruppe. Datamaterialet består dels af spørgeskemabesvarelser fra guiderne, dels af interview med udvalgte styregrupper og guider.

Styregrupperne skal være bestyrelser: holde sig målet for øje, være visionære, diskutere ideer og vejen frem, samtidig med at de skal være garant for at projektet holdes på skinner. De skal ikke som en værkfører bestemme det daglige arbejde eller kontrollere tidsforbrug o.l. Den styring, det er vigtigt, at styregrupperne udøver er en overordnet styring, hvor man netop diskuterer de langsigtede mål, hvor man vil hen og hvordan man kommer der. Og dermed støtter guiderne i at få sat tid af til at tænke langsigtet og ikke blive fanget af kortsigtede aktiviteter, der måske nok er synlige, men mere er som en sæbeboble, der ikke bliver spor tilbage af bagefter. Behovet er jo at få sat ting i gang, der kan bære videre, når guiden ikke er der længere.

Blandt de styregrupper, der er blevet interviewet, kan man se, at deres opfattelse af, hvad deres opgave er, varierer. Nogle lægger vægten på det visionære og det strategiske og vil i hvert fald ikke ud at spille fransk klovn for at skaffe penge eller være praktisk gris, for det har de ikke tid til. Andre ser netop deres opgave som det mere nære med at være forbindelsesled til det lokale, hjælpe når der er hjælp behov, også som praktisk gris hvis det er nødvendigt. Som styregruppemedlem kan man dog godt være lidt i tvivl om, hvad Den Grønne Fond egentlig forventer af styregrupperne:

"Det står egentlig ikke klart for mig, hvad en styregruppe skal være. Skal den sikre den lokale forankring, så er vores god. Hvis den skal sikre ideer, så nej... For det er sådan, at det er den grønne guide, der kommer med ideerne. Der kan der mangle noget, og det vil vi gøre noget ved at danne en støttegruppe for den grønne guide." (Styregruppemedlem i Nørager)

En anden ting kan være, at man som styregruppe samles som en helt ny gruppe med mange forskellige, der ikke kender hinanden, og hvor nogle måske ikke har prøvet den slags før. Der kunne man godt bruge noget hjælp, synes de. Det kan fx være vejledning om overenskomster og andre praktiske forhold ved at være arbejdsgiver. Eller det kan være noget, der retter styregruppernes opmærksomhed mod, hvordan de kan varetage deres styregruppeopgave, så de ikke ender i den traditionelle kommunalpolitikersituation: at diskutere cykelskurets placering fordi det er meget nemmere end at diskutere målene for den kommunale socialpolitik.

Her ligger nogle opgaver for Den Grønne Fond, og den har allerede taget det første initiativ, idet næste hold grøn guide projekter allerede et par måneder inde i forløbet har en fælles weekend for grønne guider og styregruppemedlemmer. Her kan man formidle ideer til styregruppens arbejdsområde og arbejdsmetode, få afstemt forventninger mellem guide og styregruppe mv. Man skal dog fortsat være opmærksom på, om det er tilstrækkeligt til at dække behovet. Måske er der behov for en form for kontaktmulighed mellem styregruppemedlemmer.

En styregruppe består af travle mennesker, folk der er engagerede i alt muligt andet også. Det er klart, at det må være en begrænset støtte, de kan give den grønne guide, men det er tydeligt, at de grønne guider selv har nogle forventninger til styregrupperne, som de ikke helt synes, at de får opfyldt. Guiderne kunne godt tænke sig, at deres styregruppe var lidt mere engageret, kom med lidt flere ideer og ikke bare reagerede på, hvad guiden kom med. Nogle guider synes også, at deres styregruppe kunne være lidt bedre til at skaffe frivillig arbejdskraft i forbindelse med de forskellige opgaver. Guiderne er mere tilfredse, når det gælder styregruppernes indsats med at skabe lokale kontakter, være vejviser til den lokale kultur og befolkning og forsyne dem med personkendskab til relevante personer.
Rundt regnet en tredjedel af guiderne er skuffede over styregruppemedlemmernes manglende engagement, og lige så mange synes, at deres styregruppe er præget af interessemodsætninger. En styregruppe er jo en blandet landhandel sammensat til lejligheden, og ligesåvel som dette kan give liv og dynamik, kan det skabe grobund for interessemodsætninger, kompetencestridigheder og samarbejdsproblemer. Og i den sammenhæng kan en grøn guide nemt komme i klemme. Det har været overraskende for flere guider, at der har vist sig en del problemer i projektbaglandet/styregrupperne i form af modsætninger, lavt engagement samt krav om magt og indflydelse uden at yde en indsats for grøn guide projektet.

Der er ikke markante problemer mellem guiderne og deres styregrupper, men enkelte guider har haft store problemer. Der hvor modsætningerne mellem guide og styregruppe især kan opstå er omkring fleksibilitet. Der er lagt et arbejdsprogram for guiden (udarbejdet af guiden), men det er jo vanskeligt at forudsige, om dette program nu også er det mest hensigtmæssige, efterhånden som projektet udvikler sig. En grøn guides arbejde må nødvendigvis indeholde en stor grad af fleksibilitet. Det nytter ikke noget, hvis der ringer en daginstitution og siger: nu har vi snakket i personalegruppen og vi har også snakket med forældrene, så nu er vi parat til at gå igang med økologisk mad, kan du hjælpe os? - at guiden så siger: jeg skal lige spørge om jeg må, for det står først i vores arbejdsprogram om 3/4 år. En grøn guide skal kunne gribe de chancer, der viser sig, og sådan er det da heldigvis også i de fleste tilfælde.

Langt de fleste guider oplever at have stor selvstændighed i arbejdet, og det er de godt tilfredse med. Det afspejler sig også i, hvad guiderne opfatter som en god organisatorisk struktur: den skal være enkel, klar og overskuelig, bygge på tillid til guiden og give guiden rimelig frihed i arbejdet. Omvendt opstår problemerne der, hvor én part/person i realiteten har magt til at blokere for beslutninger, hvor der er forskellige forventninger mellem guide og ledende styregruppemedlemmer, og hvor styregruppemedlemmerne udviser for lidt aktivitet eller giver for lidt støtte til guiden.

Der hvor styregrupperne især kommer til kort efter guidernes mening er i sparringspartnerfunktionen. Guiderne synes, at styregrupperne er for dårlige til at give feed-back, de synes, de får for lidt kritisk modspil. Styregrupperne er også for dårlige til selv at komme med ideer, de forventer, at det er guidens opgave. Når det er sådan, hænger det sikkert sammen med, at styregrupperne ikke nødvendigvis består af folk, der har nogen særlig viden om det grønne. De er måske snarere mennesker, der så en anledning til at gøre noget for deres lokalområde, når der nu bliver udbudt en pose penge. At det så er om det grønne, er et vilkår de må forholde sig til og lade afspejle i projektet, men det har ikke nødvendigvis noget med dem selv og deres egne interesser at gøre. Det er klart, at i en sådan situation bliver det guiden, der må levere det miljømæssige input, mens styregruppen må holde sig til det, den kan - hvad enten det er at skaffe lokale kontakter, give hints om personer, der er gode at trække på mv.

Guiderne sidder for det meste alene og de har derfor brug for et bagland, hvor de kan hente arbejdskraft, ros og kritik, nogen at diskutere med i det daglige, en ledelse der kan bistå med styringen, nogle der tager vare på økonomien og endelig en administrativ bistand, så guiderne ikke drukner i regnskab o.l. Det er i høj grad en sparringspartner funktion guiderne har behov for, og som de søger hos deres styregruppe i større eller mindre omfang. Men spørgsmålet er, om de ikke forventer for meget af styregrupperne? Det er vigtigt, at guiderne gør sig klart, at styregruppernes opgave netop er bestyrelsesopgaven, mens en mere løbende støtte og sparring skal hentes andre steder. Guiden må derfor selv tage initiativ til at opbygge en lokal støttegruppe/netværk/sparringspartner som støtte i det daglige, mens diskussioner omkring arbejdsmiljø og den type problemer nok først og fremmest kan tages op i gruppen af grønne guider.

Der er opstået problemer nogle steder mellem guider og styregruppe. Dette er nok uundgåeligt i et eller andet omfang, men spørgsmålet er, hvilken støtte den grønne guide har i en sådan situation. Den sikring Den Grønne Fond har skabt sig har været med henblik på at sikre projektet og Den Grønne Fond og ikke guiden, så opstår der problemer mellem guide og styregruppe, kan guiden nemt komme i en vanskelig situation. Nogle guider har stillet forslag om, at det måske kunne være hensigtsmæssigt, at der var visse minimumskrav til styregruppens opgaver, en realistisk beskrivelse af forventninger og succeskrav, krav til kompetencestruktur, samt vejledende retningslinier for udformning af arbejdsprogrammer. Men spørgsmålet er, om det ikke vil være mere hensigtsmæssig med en aktiv vejledning som den der fx kan ydes på den fælles weekend for guider og styregruppemedlemmer som bliver det første fælles møde for næste hold grønne guider. Det er netop tænkt sådan.

Ønsket om at forpligte det lokale på det miljømæssige har ført til krav om dannelse af en styregruppe med lokale parter. Det kan være en mulig ulempe, at kravet om forankring af de grønne guider i de lokale netværk, kan forpligte guider til at indgå i samarbejde med tunge bureaukratiske institutioner, som kan hæmme guidens indsats på græsrodsniveau. Men mere generelt kan der være noget uheldigt i at sammenblande styring og lokal forankring og kontakt. Brede lokale styregrupper får nemt svært ved at fungere. Gruppen vil ofte blive svag, fordi der er så mange forskellige parter og dermed interesser. En svag styregruppe giver for stort rum for, at den professionelle, i dette tilfælde, guiden kan styre. Mange guider oplever, at deres styregruppe overlader det for meget til dem at lægge linien for projektet. En anden side er, at man ved at sætte de lokale aktører i styregruppen, sætter dem i en arbejdsgiverrolle, de måske hverken er motiverede for eller i en position til at varetage. Det sker når fx ansatte som ejendomsfunktionærer, pædagoger, beboer-rådgivere, er med i styregruppen for at sikre kontakt til hver deres bagland.

I nogle områder kan man stå med flere forskellige sideløbende initiativer på én gang. Det er især tilfældet i boligområder, hvor der kan være både beboerrådgiver og grøn guide, men vil også være tilfældet i flere af de nye projekter, der er placeret i kvarterløftsområder. Her vil der være behov for en koordinering. Det kan gøres på forskellig måde, men det er en styregruppeopgave og ikke noget, der skal overlades alene til de projektansatte. Om koordineringen så skal være gennem fælles styregruppe med projektfølgegruppe under sig eller om andre organiseringer vil vise sig mere hensigtsmæssige må være op til det enkelte område. Det vigtige er, at der bliver gjort noget for at sikre samarbejdet og koordineringen mellem projekterne indbyrdes og de forskellige medarbejdere indbyrdes.

Styregruppen har også en økonomisk funktion. For det første skal den skaffe restfinansieringen på de 30% af lønnen, for det andet skal den medvirke til finansieringen af de konkrete aktiviteter. Det finder styregrupperne meget naturligt: når man får noget, må man give noget til gengæld. Det er også slående, at både guider og styregruppe udviser en ansvarlig økonomisk holdning. Ingen ønsker eller forventer, at få alt finansieret udefra. Men de synes dog, at tre år er for lidt, og så gerne en længere horisont, 5-6 år, hvis de skal have en chance for at gøre projektet selvfinansierende. For før man kan få andre til at finansiere, skal man kunne fremvise nogle resultater eller have skabt en efterspørgsel, så potentielle pengestærke mænd og kvinder ikke kan sige nej. Et andet økonomisk problem styregrupperne er stødt på, er, at det kan være ganske svært at afvente ansøgningsfrister i forskellige fonde, hvis man er i gang med fx et beboerprojekt, hvor der skal smedes, mens jernet er varmt. En styregruppe foreslår derfor, at Den Grønne Fond sætter en pulje af til grøn guide projekter, således at større aktiviteter hurtigere eller nemmere vil kunne få et tilskud.

Flere guider synes dog, at deres eget økonomiske ansvar er for stort og tidskrævende. Og at den økonomiske struktur ikke er hensigtsmæssig. Guiderne ønsker ikke selv at sidde med regnskabet, og er glade, når der er en administration, der kan tage sig af den side af sagen. En anden utilfredshed med det økonomiske ser ud til at være, at der sjældent er en rådighedskonto for guiden. Det betyder, at selv de mindste økonomiske beløb skal der indhentes tilladelse til. Det er både tidskrævende og nogle gange bremsende for aktiviteter.

Samarbejdet mellem styregruppe og guider er almindeligvis godt, men styregrupperne er ikke den støtte og inspiration for guiderne, som de nok oprindelig havde forestillet sig. Her er det vigtigt at få afklaret de gensidige forventninger fra start, samt få givet guiderne et realistisk billede af, hvad man kan forvente af en styregruppe: hvilken støtte kan den give, og hvilken støtte skal hentes andre steder? Det har først og fremmest været lokaltilknytningen og bredden som krævet af Den Grønne Fond, der har motiveret til den konkrete sammensætning af styregruppen, hvorfor den miljømæssige ballast kan være ret lille. Der er en risiko for at sådanne bredt sammensatte styregrupper uden egentlig ekspertise kan have svært ved at udøve en styrende rolle. Endelig kan det være vanskeligt for styregrupper uden en administration bag sig at kunne varetage sin arbejdsgiverforpligtelse, idet de ikke har viden om overenskomster, arbejdsforhold mv. Derfor er de grønne guiders ansættelsesforhold noget af et kludetæppe.


Det daglige arbejde Det daglige arbejde for en grøn guide har mange facetter. Umiddelbart kunne man forledes til at tro, at det først og fremmest handler om at lave miljøaktiviteter, men så enkelt er det ikke. En side af guidens arbejde handler om arbejdsopgavernes karakter, en anden side om tidsforbrug og prioritering og en tredje om arbejdssituationen. Selve aktiviteterne og jobudøvelsen vil blive beskrevet nærmere i kapitel 4.

De forskellige opgaver Som grøn guide skal man kunne mange forskellige ting, for arbejdet rummer et utal af forskellige opgaver. Der er

de praktiske: der handler om at gøre rent, vaske op, gøre parat til møder: lave kaffe og købe brød, købe ind: fx papir, frimærker osv. Og især i starten tog det tid for guiderne at finde ud af, hvor man kunne få økologiske og miljøvenlige varer.

de administrative: som at indkalde til møder, finde datoer, lave dagsordener, skrive referater, sørge for at tilmeldingsfrister til arrangementer overholdes, føre kassekladde mv. Det betød, at ud over de faglige kvalifikationer som guiderne har med i bagagen, skal de i løbet af den første tid tilegne sig nogle administrative og regnskabsmæssige samt edb-kvali-fikationer - hvis de ikke har dem på forhånd. Det tager tid, samtidig med at det måske ikke lige netop var det, guiderne havde forestillet sig at de skulle bruge deres tid på.

fortsætte med at gøre sig kendt: altså fastholde opmærksomheden og kendskabet til den grønne guide ved fx at gå til andre arrangementer, vise flaget, hive fat i pressen, stå på markeder, dele foldere ud, holde oplæg, huske andre på at nævne en, når man hjælper dem med noget osv. Her har nogle guider haft en mere heldig hånd end andre med at få lokalpressen til at skrive om de forskellige aktiviteter, de har i gang.

skaffe penge: de fleste grønne guider har ikke noget egentligt driftsbudget og skal derfor skaffe finansiering til en del af deres aktiviteter, så de er dybt involveret i at skaffe sponsorering og penge fra fonde - ikke mindst Den grønne Fond, som jo med alle de nye guider, der efterhånden kommer til, må få behov for at få en større pengekasse at dele ud af! Lokalt håber man at kunne skaffe penge fra kommune, boligselskaber, erhvervsliv, foreninger osv. Men er alt det sponsorarbejde en meningsfuld aktivitet forstået på den måde, at den i sig selv giver mulighed for at fremme miljøbudskabet, eller er det først og fremmest en "uproduktiv" opgave, der tager tid fra det "egentlige"? Set ud fra sponsorernes synspunkt handler det først og fremmest om, at de får reklame, ikke at de ad denne vej påvirkes miljømæssigt - hvis man skal tage dem vi har snakket med på ordet.

lave aktiviteter hvor den grønne guide er drivkraft: det må nok siges at være denne type aktiviteter, der har været mest dominerende indtil nu. Det er selvfølgelig meget naturligt i en startfase, men da der jo er et temmelig begrænset timetal til rådighed, skal der jo helst skaffes andre, der kan fungere som drivkræfter hen ad vejen. Disse aktiviteter er mangeartede: det kan være grønne markeder, torvedage o.l. Noget som kræver en utrolig masse planlægning, men så sandelig også praktisk arbejde: skaffe boder, stille dem op og hive dem ned igen, lave konkurrencer, skaffe udstillings- og uddelingsmaterialer som vandsparedimser, få fat i frivillige hjælpere og organisere dette osv. osv. Så der skal virkelig lægges mange kræfter i. Eller det kan være at lave miljøplaner for foreninger, hvor det meget kontant handler om, at den grønne guide skal være skriverkarl, for de frivillige i foreningerne magter ikke selv at få dette gjort, og hvis guiden ikke gør det, ja så bliver det bare ikke til noget. Eller det kan være at arrangere en foredragsrække, hvor lokalsamfundets forskellige parter, der aldrig før har kunnet lave noget i fællesskab, bringes sammen og tager hver deres del - men det bliver også kun til noget, når den grønne guide går ind med megen konkret arbejdskraft. Eller det kan være at lave en indkøbsfolder eller læserbrevkasse, hvor det fortælles hvor forskellige miljøvarer kan fås i lokalsamfundet. Der skal man som grøn guide rundt i butikkerne for at se de varer, de har, og vurdere, om de er miljøvenlige nok. Især dette sidste kan være lidt som at balancere på en knivsæg: Hvornår mister man fx sin goodwill hos en forretningsdrivende, når man altid omtaler både hans og konkurrentens miljøvenlige varer? Er det reklame at gøre opmærksom på, at pizzamanden nu sælger økologisk kaffe og kage, som man selv har været med til at få ham i gang med? Det synes nogle, og så brokker de sig, og hvordan skal man så tackle det?

aktiviteter der støtter andre i deres arbejde, og hvor disse andre selv er drivkraften eller hvor det måske sker i et ligeværdigt samarbejde: sådanne aktiviteter findes bestemt, men de bliver forhåbentlig flere hen ad vejen - hvordan vil guiderne ellers bære sig ad med at overleve, når nu efterspørgslen efter dem stiger? Eksempler på sådanne aktiviteter kan være havefolk eller grønne organisationer, der kan få hjælp af den grønne guide til at skaffe oplysninger eller finde oplægsholdere. Det kan være en daginstitution, der har nogle ideer om at ville gå over til økologisk mad eller vil lave en naturlegeplads og behøver noget hjælp i denne proces.

tænke langsigtet: altså stille sig selv spørgsmålene: Hvor vil vi hen? Hvad skal der til for at nå dertil? Hvilke aktiviteter er det relevant at lave? Hvilke skal prioriteres ned? Hvem vil være gode samarbejdspartnere? Er der nogle, som det er uheldigt at alliere sig med? Hvad er gået godt, og hvad er gået skidt i det hidtidige arbejde? Netop det er svært at nå i en travl hverdag - men det er helt nødvendigt, hvis det ikke skal ende med, at en grøn guide bare var en, der lavede noget sjovt i de 3 år, det varede. Her kan styregrupperne bidrage ved at tage sådanne diskussioner op på styregruppemøderne.


Tidsforbrug og prioritering Ser vi lidt på, hvordan de grønne guider brugte tiden i en ualmindelig uge (for ingen uger er almindelige i den forstand, at de ligner hinanden) i juni 97, er det gennemgående træk, at guiden må sprede sin arbejdsindsats på mange forskellige arbejdsopgaver. Hvilket også betyder, at arbejdsugen er svær at holde nede på de 37 timer om ugen. Typisk brugte guiderne under 10% af tiden på én bestemt type aktivitet. Den mest tidskrævende aktivitet viste sig at være "planlægning alene", idet 2/3 af guiderne brugte mere end 20% af tiden på dette. Mindst tid blev anvendt til: møder med styregruppe, telefonkontakt med borgere og specifikke målgrupper, aktiviteter for specifikke målgrupper, planlægning sammen med andre.

Der er nogle typer af arbejdsopgaver, som næsten alle guider bruger tid på i løbet af en uge. Det er:

  • alenearbejde med planlægning af aktiviteter
  • administrativt arbejde
  • møder med specifikke målgrupper.

Andre hyppigt forekommende arbejdsopgaver er:

  • telefonkontakt med specifikke målgrupper
  • planlægning sammen med andre
  • møder med borgere
  • telefonkontakt med borgere
  • aktiviteter med borgere
  • møder med styregruppe.

Kun lidt over halvdelen af guiderne syntes, at de på dette tidspunkt anvendte deres tid rigtigt - først og fremmest fordi de gerne vil bruge mere tid sammen med målgrupperne. Det hænger sammen med, at kontakten med målgrupperne er meget central for de grønne guider. Det er lige præcis her, at de grønne guider henter en stor del af deres arbejdstilfredshed: at folk henvender sig, er tilfredse med hjælpen, er så imødekommende mv. De grønne guider ville derfor godt have endnu mere tid til denne del af arbejdet, og de kan ind i mellem få en fornemmelse af, at andre opgaver tager deres tid fra dette. Det er blevet lidt bedre siden, idet guiderne efter etableringsfasen, hvor blandt andet rutiner for administrativt arbejde er kommet på plads, har fået mere tid frigjort til dette.

Allerede på dette tidlige tidspunkt var guiderne begyndt at opleve prioriteringsproblemer i deres arbejde. Først og fremmest ved at måtte udskyde eller nedprioritere opgaver, men også ved at have for lidt tid til det, de gerne vil nå.


Arbejdssituationen At være grøn guide er på mange måder et krævende job. Derfor er det vigtigt at få skabt en balance, hvor kravene er så store, at de virker inspirerende og udfordrende, men ikke så store at de giver frustrationer og dermed blokerer for at guiden kan anvende sin energi i selve arbejdet. Netop fordi guiderne sidder alene med en primær arbejdsgiver (styregruppe) og en sekundær arbejdsgiver (Den Grønne Fond), er det vigtigt at der bliver skabt nogle arbejdsbetingelser for den enkelte guide, der giver lyst og energi til arbejdet.

Arbejdet som grøn guide stiller store krav både fagligt, projektmæssigt og personligt. De handler om: faglige diskussioner, idégenerering, profilering, erfaringsudveksling, indhente faglig viden, at kunne holde sig fagligt ajour, projektstyring, at kunne tackle at stå alene med opgaver og ansvar, at kunne tackle magtspil, at kunne navigere mellem forskellige parter med egen integritet i behold, at kunne tackle hvis der sker en forkert udvikling af projektet på grund af pres udefra, at kunne overbevise og engagere, at være fleksible og kunne ændre planer o.m.a. Derfor er der behov for forskellige former for støtte og sparring i det daglige arbejde. Men der ikke kun tale om en arbejdssituation, som andre skal hjælpe de grønne guider med. Det handler nok så meget om at kvalificere de grønne guider selv til at kunne klare at stå i en sådan situation. Og det drejer det sig især om ledelsesmæssige kompetencer.

Flere peger på, at de er blevet noget overraskede over, hvor lang tid det rent faktisk tager, og hvor stor en indsats der skal til for at nå målgrupperne. Det har virket lidt forskrækkende på flere, at jobbet er så altomfattende, at det sluger én, så det bliver svært at sige fra og få tid til familien. For det er ikke bare et spørgsmål om arbejdstimer, men også de tanker man bruger på jobbet, når man er hjemme. Flere peger også på, at har virket "forskrækkende" så alene, man egentlig er i det daglige - ikke mindst med ansvaret.

Der ligger også en mulig stressfaktor i de grønne guiders forståelse af, hvad der "rigtigt" arbejde - nok især i den første tid. Der kan være en tendens til, at guiderne opfatter arbejde som at være i kontakt med målgrupperne, mens andet er en eller anden form for spildtid. Det kan være affødt af forventninger om, at omverdenen kun regner det, den kan se, som rigtigt arbejde, og at alt det, der skal til, før noget bliver synligt "da ikke kan tage så lang tid". Men måske også om at de som personer selv synes, at det er det der er spændende, mens det at være i baggrunden som en grå eminence ikke appellerer helt så stærkt til dem? Er det praktiske arbejdsbier eller katalysatorer, der er blevet grønne guider? For ikke at komme i den situation, at dette giver for store frustrationer, kunne man forestille sig, at der på det første kursus blev brugt noget tid på at få snakket sammen om, hvilke arbejdsopgaver og arbejdsfunktioner, der ligger i at være grøn guide.

En grøn guide arbejder meget alene, hvilket stiller store krav til egne evner om at styre tid og prioritere opgaver, men også til at kunne klare sig uden daglig ledelse og daglige klap på skulderen. Men denne selvstændighed og høje krav til egen udfyldelse af jobfunktionen er på den anden side også noget de grønne guider sætter stor pris på. Så det er mere et spørgsmål om balancen mellem at være alene og have frihed. Og det ser ud til, ikke mindst i den første tid, at der for en del guider har været en skævhed i retning af, at alenefølelsen har været mere dominerende end godt er, idet mange efter det første halve år gav udtryk for, at de følte det var en belastning at være så alene i jobbet. En form for belastning skabes af de høje forventninger om resultater. En anden af at der jo er arbejde til mange flere timer, end man har til rådighed. Og så er der ikke mindst den psykiske belastning: at være alene med ansvaret, altid at skulle være "en drivende kraft", at skulle fostre nye ideer, kreative tanker, at skulle løse problemer, der opstår på grund af modstand, skepsis, magtbrynde, interessemodsætninger, kompetencestridigheder, magtspil osv.

En af de ting, der ser ud til at være særlig svær, er at skaffe sig tid til "at læne sig tilbage og tænke kreative og visionære tanker". Samtidig med at der klart opleves et behov for dette. Det er nødvendigt at finde tid til, ellers kommer guiden nemt til at opleve, at tingene kører med dem i stedet for, at de selv styrer, så de ender i den situation, at de tænker: hvad er det jeg laver? Hvorfor er jeg her?

De grønne guider har mange forskellige opgaver i det daglige, og hverdagen er ikke præget af uforstyrret tid til lange forløb, men af at skulle mange ting på en gang. Det er et krævende arbejde og for at kunne klare det, skal de kunne hente støtte og energi i omverdenen. For selv om de grønne guider er meget selvstændige og i vidt omfang i stand til at håndtere de store krav arbejdet stiller, vil en oplevelse af at stå alene med det hele hurtigt kunne føre til en frustration, der tapper energi fra det egentlige arbejde. Derfor er det vigtigt, at der opbygges en struktur, der ikke bare sikrer, at de grønne guider kvalificeres til at varetage deres job med at motivere borgere, skaffe penge, opbygge netværk, have overblik, lede og fordele arbejde mv. gennem at lægge vægt på ledelseskompetence i uddannelsen. Der skal også være mulighed for at hente støtte, når tingene vokser guiden over hovedet. Der er flere niveauer i dette, og derfor også forskellige måder, hvorpå problemet med støtte eller dele af det kan afhjælpes.

En mulighed er - som det er sket i et vist omfang med den nye runde grønne guider - at få flere grønne guider i samme lokalområde. Der vil dog være en vis risiko for, at dette mere kommer til at fungere som et ide- og diskussionsforum, fremfor et forum hvor der kan gås i dybden med problemerne. Men der er da også behov for et sådan diskussionsforum. En anden mulighed er at skubbe på, så guiden lokalt gør en indsats for ret tidligt i projektet at få etableret en gruppe, der kan fungere som støtte, netværk og ressource for den grønne guide i det daglige. Heller ikke en sådan gruppe vil i al almindelighed kunne bruges til at diskutere problemer, der fx vedrører guidens måde at gribe tingene an på eller konflikter med lokale personer, fx i styregruppen, men den vil til gengæld kunne tjene som et godt forum for lokal forankring og udvikling. Hvad der også er behov for. Men ingen af disse løsninger er særlige hensigtsmæssige til at løse de problemer, der skabes af, at guiden kun er et menneske der står med en række krævende arbejdsopgaver og derfor ofte kan være i tvivl om, hvordan noget skal gøres, en konflikt skal gribes an, et problem tackles. Disse problemer skal nok først og fremmest behandles internt i gruppen af grønne guider. Men det er ikke ligetil at komme tæt så tæt på hinanden, at man kan give hinanden gode råd eller fungere som en kritisk ven. Her ligger der en uddannelsesopgave - guiderne kan ikke blive kompetente til at supervisere hinanden uden en egentlig træning i supervision.


At være del af en helhed: om GAIA, uddannelse og guidernes indbyrdes fællesskab Som nævnt tidligere er der omkring de grønne guider opbygget en struktur med en fælles organisering, der danner en fælles hat over alle de grønne guider og et muligt identifikationspunkt. Dette har ganske enkelt betydet, at de grønne guider på trods af, at de stort set sidder alene rundt omkring, har fået opbygget et kollegafællesskab, hvor de kan hente støtte og inspiration hos hinanden. For langt de fleste guider har det haft stor betydning og givet energi til det til tider ensomme og svære arbejde. Der er tre elementer i denne fælles struktur:

  • elektroniske netværk, GAIA
  • kurserne på Kolding Højskole og ad.hoc.-dagene
  • guidernes indbyrdes kontakt.

Selv om vi i det følgende vil se på disse hver for sig, er det reelt sådan, at de udgør et sammenhængende hele, hvor de enkelte elementer yder hver deres væsentlige del til, at der bliver en helhed, der kan kaldes Grønne Guider. I dette afsnit vil vi i høj grad lade de grønne guider selv komme til orde for mere levende at kunne illustrere den rolle, de enkelte dele spiller for dem.


GAIA - det elektroniske netværk Når fonden fra start af besluttede sig for at lade et elektronisk konferencesystem indgå som en del af netværk mellem de grønne guider var det ud fra en forestilling om, at guiderne på denne måde ville få et medie, hvor de hurtigt ville kunne udveksle erfaring og oplysninger samt støtte hinanden i deres daglige arbejde, selv om de sad spredt rundt om i landet. For at sikre at guiderne rent faktisk også lærte at bruge netværket, blev det besluttet, at de skulle skrive en ugentlig logbog. Denne skulle så lægges på nettet, så alle kunne se, hvad der var i gang hos den enkelte grønne guide. Samtidig skulle netværkskoordinatoren sørge for, at konferencen blev systematiseret på en sådan måde, at den kom til at fungere så formålstjenligt som muligt.

Netværket består af en personlig postkasse samt to konferencer på GAIA: en åben og en lukket konference. På den åbne konference ligger alt det, som har med almindelig information og viden at gøre: spørgsmål og svar, adresseliste, nyhedsbrev, litteratur og temakonferencer. Her kan andre end guiderne følge med i, hvad der sker og give deres bidrag. På samme måde har guiderne adgang til andre åbne konferencer på GAIA. I den lukkede konference ligger det interne, det kun guiderne, Den Grønne Fond, evaluatorerne og netværkskoordinatoren har adgang til. Det er logbøgerne, information om uddannelsen, interne meddelelser og lukket debat.

Det var en svær start. Holdningen til GAIA var meget blandet. Nogle guider syntes det var en god ide, andre var mere forbeholdne og nogle var ganske negative. Generelt var der dog en vis tilbøjelighed i starten til at betragte GAIA som en belastning. Man brød sig ikke om den tvang og ensliggørelse, der lå i det. Men det handlede også om en vis usikkerhed over for hvad det nu var for noget, om det først og fremmest var en kontrol til glæde for bevillingsgiver og evaluatorer eller om guiderne reelt også selv kunne drage nytte af det? Og så var der i høj grad en modvilje mod at skulle presses ind i en kontaktform, der ikke var baseret på en person-til-person kontakt gennem enten stemme (telefon) eller tilstedeværelse (møder). Og de tekniske startproblemer satte mange guiders tålmodighed på prøve. I dag er holdningen til GAIA langt mere positiv og nuanceret. Guiderne er ved at finde nettets stærke og svage sider og bruge det derefter. Der mangler dog stadig en del i at få udnyttet de muligheder, der rent faktisk ligger i nettet. Men der arbejdes til stadighed på det.

Langt de fleste guider bruger GAIA i dag:

"Jeg bruger det til at få svar på spørgsmål og se, hvad de andre går og laver. Mest ved at følge med i debatten, ikke ved at læse logbøger. Jeg får også mange ideer ved at læse om de andres arbejde, men det er svært i hverdagen at prioritere at have tid til at følge med i debatten. Måske kunne vi gøre det obligatorisk at bruge GAIAnettet en time hver uge - det skal være mit nytårsforsæt. Jeg synes allerede, vi har meget glæde af nettet, men der er heller ikke tvivl om, at vi kunne udnytte det bedre. Jeg tror meget, det er et spørgsmål om at vænne sig til det og så kende hinanden."

"Jeg bruger GAIA næsten dagligt, når jeg ellers er koblet på. jeg læser Nyhedsbrevet, nogle enkelte logbøger, spørgsmål/svar, litteraturanbefalinger mm. Jeg har altså mest læst det, de andre har skrevet, og ikke selv været så aktiv i forhold til at bidrage til debatten. Det har jeg dog i sinde at gøre. Jeg synes, det er meget inspirerende at læse om de andres arbejde, og jeg kan bruge nettet til at holde mig ajour med de andres arbejde. Jeg bruger telefonen, hvis jeg gerne vil vide mere. Jeg synes, det er langt mere dynamisk at tale i telefon. .. Jeg mener, at en forudsætning for, at nettet kan fungere optimalt, er, at de grønne guider mødes jævnligt, så den personlige kontakt holdes ved lige."

"Jeg bruger GAIA meget. Jeg "suser" lige hen over de andres logbøger hver uge og tager en kopi fra de bøger, hvor jeg kan bruge noget nu eller senere. Det bruger jeg ca. 20-30 minutter på hver uge."

"Jeg er også altid lige inde i "spørgsmål og gode ideer". Jeg læser mere, end jeg selv skriver spørgsmål. Jeg kan bedre lide at ringe og snakke med den enkelte person."

"Jeg tror, jeg bruger GAIA næsten hver dag. Jeg bruger det til at se, om der er noget nyt, om der er nogle beskeder, samt indimellem til at læse de logbøger fra grønne guider, der arbejder med nogenlunde det samme som mig."

Men enkelte bryder sig stadig ikke om det:

"Jeg kan lige så godt sige det, som det er, jeg bruger det ikke til noget udover det at skrive logbøger på. Min dagligdag er fyldt af mennesker og informationer, så jeg har ikke fundet behov for dette."

"Jeg bruger lige nu kun GAIA-nettet til at skrive logbog og til at læse Kristines Nyhedsbrev. Jeg mener, at "skærmen" er en dårlig måde at kommunikere på, når de grønne guider skal i dialog med hinanden. Jeg tager altid telefonen eller kommer på besøg. - Har lige være på GAIA-net kursus, der har givet mig lyst til at bruge det en smule mere. Min hverdag er meget travl, og jeg er yderst resultatorienteret. Så mit arbejde vil altid være ude i felten og i kontakt med "rigtige" mennesker - ikke "skærmtrolde"."

GAIA er et af de redskaber, der står til rådighed for den grønne guide, og som kan være med til at lette dagligdagen ved at give let adgang til viden og hurtig kommunikation:

"GAIA er godt til at hente oplysninger hurtigt og godt til i en fart at få en besked af sted. GAIA sparer mange arbejdstimer og tid med at poste/faxe. GAIA mener jeg også er godt til at skabe/holde kontakten til de andre grønne guider. Selvom man ikke taler sammen på GAIA, så har man alligevel en følelse af at have kontakt med sine kollegaer."

"Jeg har brugt nettet til at hente oplysninger fra Grøn Information og Miljøbutikken."

"Jeg synes, GAIA er godt som hurtigt kommunikationsmiddel og løbende gensidig information."

Men for at kunne fungere sådan kræver det, at alle bruger nettet til daglig:

"Det elektroniske netværk er for mig at se et uundværligt redskab i samarbejdet mellem de grønne guider. Når vi sidder så geografisk spredt, som vi gør, synes jeg, det er en god metode til hurtig kommunikation. Dog kræver dette, at man bruger GAIA. For mig at se, er det nødvendigt at logge på minimum én gang om dagen og gerne to, hvis den hurtige kommunikation skal have en mening. Jeg tror, mange af os ofte er i en situation, hvor vi skal have hjælp/oplysninger så hurtigt som overhovedet muligt. Så vil nogen nok sige, at man bare kan ringe - OK, men til hvem, og kan man komme igennem de ofte travle telefonlinier. Ofte sker det, at jeg forgæves har prøvet at få fat i en person gennem en hel dag uden resultat. Derfor er alle guiders aktive tilstedeværelse på GAIA så vigtig for vores samarbejde, erfaringsudvekslinger, gode råd, spørgsmål, fru-strationer, solstrålehistorier etc."

GAIA kan også være en hjælp i guidens eget arbejde:

"Selv om det ofte føles som en belastning at skrive logbog, ser jeg alligevel mange positive gevinster herved. For det første er det aldrig til skade at stoppe op og tænke over, hvad man har fået fra hånden i den forløbne periode. For det andet tvinger logbogen mig samtidigt til at sætte ord på nogle af de oplevelser, jeg får gennem arbejdet som grøn guide - positive som negative følelser. At Kristine gennemlæser alle logbøger og laver et resume i nyhedsbrevet ser jeg som en yderst brugbar aktivitet. Det er vigtigt, at vi alle får kendskab til hinandens projekter og erfaringer. Endvidere kan man hurtigt finde den "rigtige" at spørge til råds. Faktisk ser jeg frem til det ugentlige nyhedsbrev."

"Jeg betragter GAIA som ét værktøj blandt mange. Det er godt til at hente viden og information. Det er godt til at få en fornemmelse af, hvad de andre grønne guider har gang i. Det inspirerer mig i mit arbejde. Logbogsarbejdet er en god måde at få samlet op på, og det er en god form for dokumentation af arbejdet at have. GAIA er ikke godt til mere personlige samtaler, større redegørelser og opklarende spørgsmål. Jeg har ind i mellem brug for at kunne stille spørgsmål og få svar med det samme - altså noget der mere ligner en debat, som jeg ikke ønsker andre skal tage del i."

GAIA kan godt forbedres:

"Logbogsdelen kan blive mere anvendt, når vi får det ugentlige sammendrag af, hvad de forskellige arbejder med lige for tiden. Så vil man kunne dykke direkte ned i de relevante logbøger og læse videre - evt. tage telefonen og snakke videre."

"Jeg bruger og ser GAIA som en ressourcebank. GAIA er god til spørgsmål/svar, komme med korte indlæg, elektronisk post, holde sig ajour med hvad de øvrige GG laver (når koordinator præsenterer - ellers for tidskrævende! - Eventuelt kunne denne præsentation deles op i land, provins, by, boligforening ... når vi nu bliver flere og flere GG'er)
... Gode ideer: Lukket konference med titlen "Vidste du at..." - information om aktuelle projekter, materialer, bøger, gode foredragsholdere, ideer osv.
Lukket database som under parolen "hvorfor opfinde den dybe tallerken om og om igen" skal omhandle: 1) artikler skrevet af GG'er som skal stå til rådighed for alle GG'er, og 2) udstillingsdatabase over GG-udstillinger som skulle stå til rådighed for udlån og brug af alle GG'er."

"Jeg ser frem til det nye tiltag i nyhedsbrevene, hvor Kristine vil referere til nye projekter hos guiderne. Godt initiativ, da man ikke kan nå at læse alle logbøger, men på den måde vil være godt orienteret. Så ved man altid, hvem man kan udveksle erfaringer med."

"Hvis GAIA skal blive mere anvendeligt, skal Nyhedsbrevfunktionen udvikles, så de udvalgte citater fra logbøgerne erstattes/suppleres med links til de nye emner, som de enkelte guider tager op i logbøgerne. - Når man ikke kan nå at læse det hele, vil det være anvendeligt bare med en henvisning til, at nu er den og den begyndt at arbejde med det og det. Så kan man selv gå videre, hvis det har ens interesse."

"Udveksling af filer er nu og da lidt tungt at have med at gøre. Og så har der været alt for mange problemer med det tekniske. En hel del af dem har været selvforskyldte (jeg er ikke datalog), men mange har skyldtes nedbrud, flytning af server, problemer med e-mail og internet osv. For mange. Lars Eriksen har været en stor hjælp hele vejen, det er ikke dér, det kniber."

Men alt i alt er personlig kontakt nu bedre, selv om GAIA også har en ikke særlig erkendt betydning for den personlige kontakt:

"Jeg bruger GAIA til: Kristines nyhedsbrev, skriver min logbog, læser en sjælden gang andres logbog og bruger spørgsmål og svar. Det synes jeg fungerer OK. Men når jeg ved, hvem jeg skal bruge, så er telefonen altså uovertruffen (her og nu dialog) og en hel del hyggeligere."

"Dog kan GAIA på ingen måde erstatte det fysiske samvær. Man lærer ikke hinanden at kende på GAIA men i stedet på ad.hoc-kurserne og efteruddannelseskurserne på Kolding Højskole. De knyttede venskaber kan derimod holdes ved lige på GAIA."

"Man undervurderer måske den indirekte betydning af GAIA. Læser jeg et sted om et interessant projekt, vil jeg ofte kontakte vedkommende via e-mail, fax eller telefon. Den form for kontakt er affødt af information på GAIA, men er ikke en del af nettet. Men den kunne ikke foregå uden GAIA."

Det er dog svært at få GAIA til at fungere til mere debatbetonede ting:

"Jeg har forsøgt med de mere fagligt betonede konferencer som "affald", som af en eller anden grund ikke giver mig så stort udbytte. Måske er det en form for konservatisme, som gør, at jeg hellere bruger telefonen."

"Jeg synes ikke, at konferencerne fungerer! Der mangler dynamik og derfor bliver kommunikationen meget formel og omstændelig! Ideelt skulle en konference forløbe i atmosfæren af spørgsmål/svar."

"Jeg er redaktør på temakonferencen om .., men det har stået stille igennem længere tid. Gad vide hvorfor? Det er svært at sætte ord på, men det er som om, at virkeligheden presser sig så meget, på, at det er svært at prioritere efterbearbejdning og erfaringsudveksling. Måske en form for stress, der også kommer via egne og andres krav om resultater."

Og GAIA har også nogle mangler:

"Det, jeg mangler ved GAIA, er, at man kan invitere en gruppe grønne guider til at diskutere et specifikt emne samtidigt, hvor ingen andre kan deltage/blande sig i diskussionen. ... Slet og ret mangler jeg et fagligt og hurtigt debatforum, hvor emner kan vendes med ligestillede kollegaer.
Specielt på GAIA har jeg brug for diskussion af arbejdsforhold og -miljø med de andre grønne guider, uden at Grøn Information, Den Grønne fond og evaluatorerne kan kigge med. Et sted, hvor det kun er de grønne guider, der kan være med.
Vi har nogle arbejdsforhold, der er meget ulig andre, og vi arbejder meget alene, hvorfor problemer på arbejdspladsen hurtigt kan escalere og evt. ende i fyringer. Andre arbejdsmiljømæssige problemer (styregruppekrav, problemer, arbejstidsproblemer osv.) kommer vi alle ud for, og så vil det være godt med et sted at vende sine problemer med andre ligestillede. Det mangler jeg meget."

"GAIA egner sig ikke til sikker kommunikation, da der ikke er etableret sikkerhed for, at modtager læser sin post regelmæssigt."

GAIA er således blevet et redskab, de fleste guider benytter sig af i hverdagen. Men det første år har ikke været uden problemer. For det første skaber det problemer, at guiderne har forskellige programpakker og forskellige standarder, men det skulle jo være et problem, der var til at løse for det næste hold. Der er blevet skiftet server undervejs, hvilket gav vanskeligheder og afbrud i kontakten for nogle af guiderne. Hvis en guide oplever problemer med forbindelse flere gange, vil vedkommende ofte opgive for en periode, for de har ikke tid til noget, der ikke fungerer. Den ny server er samtidig server for skolerne, og det betyder, at når man bruger GAIA i dagtimerne bliver man ofte afbrudt af indbydelse til "chat", hvilket kan virke ret forstyrrende. Gennemgående må man sige, at det er vigtigt, at der ikke sker for mange ændringer, og at systemet fungerer stabilt. Men er det elektroniske på plads udvikler nettet sig til et sted for indbyrdes kommunikation. Der er dog et stykke vej endnu, før det også fungerer som et egentlig debat- og sparringsforum.


Kurserne Der er indlagt 5 ugers obligatorisk efteruddannelse for de grønne guider i løbet af de første to år, suppleret med mulighed for op til 10 dage om året til korterevarende temadage o.l. I starten var der tvivl hos nogle om det fornuftige i især det obligatoriske efteruddannelsesforløb, for guiderne var meget forskellige, så hvad kunne et sådant kursus overhovedet bruges til? Det første kursusforløb var til en vis grad med til at bekræfte de dårlige anelser, for guiderne var ret utilfredse med kursusindholdet. Til gengæld så de hurtigt nytten af at lære hinanden at kende. Deres reaktion var derfor at danne et kursusudvalg til støtte for kursusledelsen for at få de fremtidige kurser til i højere grad at imødekomme deres behov. Og det er også lykkedes:

"Formen på det første kursus var i vid udstrækning ikke tilfredsstillende. Vi fik nedsat et uddannelseudvalg, der fik sat sit præg på det næste kursusforløb, der var langt bedre. .. Kontakten på disse kurser er uundværlig, hvis kursusindholdet er planlagt rigtigt. Det var det som sagt sidst, så alle fik noget med hjem. Ikke mindst tiden til udveksling af ideer og beskrivelse af guidernes hverdag, det lægger jeg vægt på, så jeg ved, hvad jeg kan få hjælp med, og hvad jeg selv må klare i det daglige."

Det centrale i kurserne er muligheden for at udveksle erfaringer og lære hinanden at kende:

"På kurserne i Kolding har jeg tanket op mht. energi, ideer og inspiration. I det daglige er det tappende at være ene mand med det store overblik og de vilde visioner. I Kolding er der rum for at køre ud af forskellige tangenter, og det virker meget inspirerende på mig.
Når så kurserne er forbi, efterlader de et stort hul, som måske kunne udfyldes via dagkurser i mindre grupper - endagsseminarer - uden for mange input udefra! Ja, det lyder utroligt, men i virkeligheden er det mest anvendelige ved vores kurser det, vi selv kan generere i form af viden og inspiration."

"(Jeg savner) At vi mødes noget oftere. jeg oplever, at vi er gode til at smide energi og ideer efter hinandens projekter, når vi mødes. Oftere møder kan både være indenfor vores arbejdsområder og hele grøn guide gruppen. Møderne behøver ikke være på en uge som hidtil, men der skal være plads til erfaringsudveksling og uformel snak, det er der mit udbytte er størst."

"Det er en kolossal styrke at vide, at de andre er der også. Det er berigende hver gang at have været sammen med kollegaer - nye ideer, opmuntring, trøst."

"Som tidligere nævnt giver det fysiske samvær på kurserne grobund for samarbejde mellem guiderne. Jeg oplever, at telefonkontakten med de andre guider stiger umiddelbart efter, at vi har været "fysisk" sammen. Denne øgede aktivitet aftager dog forholdsvis hurtigt igen, hvilket blot understreger vigtigheden af, at vi mødes med jævne mellemrum.
.. Specielt ugekurserne på Kolding Højskole er givtige. Det intense samvær gør, at vi lærer en del om hinandens styrker og svagheder, finder ud af hvem vi kommunikerer godt med, hvem der tænker i samme typer af projekter, hvem vi kan etablere et tættere samarbejde med."

Derfor oplever guiderne også et stort behov for, at sådanne muligheder for at mødes fastholdes i de sidste 1_ år:

"Vi har snart afviklet 4 af de 5 ugers planlagte efteruddannelse, men har kun været ansat ca. et år. Her opstår et muligt problem for det fysiske samvær, da minimum et ugekursus pr. halvår kunne være ønskeligt. Specielt efter den sidste uges kursus, hvor vi virkelig fik meget ud af erfaringsudvekslingerne, har jeg svært ved at forstille mig, at vi kun skal møde en uge mere i de sidste to år af vores ansættelse. Godt nok har vi mulighed for at mødes til enkeltdagsarrangementer og ad.hoc-kurser, men det vil aldrig give de samme muligheder for erfaringsudveksling og uforpligtende samvær med dem vi vel kalder vores "nærmeste" kollegaer."

"Guidenetværket skal meget gerne fortsætte. Gerne med yderligere et par ugekurser fordelt over de resterende 2 år - i stigende grad med guiderne som indledere.
Guide-netværket bør også have en øget faglig dimension ved fx kurser i relevante emner, som ikke nødvendigvis interesserer alle (fx vand, forbrug, alternativ økonomi)."

"Når vi skal klare os uden kurserne, vil det være fint med nogle ophold af weekendlængde sammen. Nul emner - bare samvær og erfaringsudveksling."

"Jeg synes, det er vigtigt, at vi også det sidste 1_ år får mulighed for at komme på kursus sammen. Jeg har meget brug for denne form for kontakt med de andre (samtidig med at jeg får "fyldt på")."

Det centrale i uddannelsesugerne har således vist sig ikke at være et indhold, der skal fyldes på guiderne, men de muligheder dette "obligatoriske" samvær har vist sig at give i form af kendskab til hinanden, udveksling af erfaringer, nye ideer, refugium for opladning, tid til at tænke andre tanker mv.

Helt centralt er det, at der på kurserne skal være tid til at "tegne og fortælle", for det er en forudsætning for, at guiderne lærer hinanden at kende så godt, at de også i hverdagen vil begynde at trække på hinanden. Set i det perspektiv har det første kursus ét væsentligt formål: at ryste guiderne godt sammen. Ud over dette må indholdet i kurserne variere med udviklingen i guide projekterne. I startfasen er det fx vigtigt at kunne diskutere, hvad det overhovedet vil sige at være en grøn guide, hvad det er for et job, man er på vej ind i, og der kan fx være noget om opbygning af supervions-/netværksgrupper, udformning af informationsmateriale, hvordan kommer man i pressen, samarbejde med styregruppe, arbejdsforhold: løn, overtid, ferie o.l. Senere kommer aktiviteter og borgerdeltagelse til at stå mere centralt, her bliver fx sponsorarbejde, personlig fremtræden, erfaringsudveksling mm væsentlige. Godt i gang med projektet skal guiderne allerede til at tænke på, hvordan der opbygges strukturer, der kan tage over, når de forlader arenaen. Det handler altså i vidt omfang om, at temaet for kurserne bør være "håndtering af hverdagen" fremfor individuel kvalificering.

Formen kan også variere over tid, men centralt er det, at de grønne guider selv er med. Netop fordi der er indbygget et forløb i uddannelsen kunne man forestille sig, at man i højere grad tænkte i sammenhæng fra det ene kursus til det andet. Fx at egne erfaringer fra ens hverdag/den grønne guides praksis gennem en ekstern workshopleder og andre grønne guider blev bearbejdet og beslutning truffet om, noget der skulle prøves af derhjemme, hvorefter man så på næste kursus tog op, hvordan det var gået.

Underviserne på kurserne kan derfor i høj grad også være de grønne guider selv. De udgør en gruppe med mange ressourcer såvel videns-, erfarings- og personlighedsmæssigt. Men man skal selvfølgelig også passe på, at det ikke bliver en selvtilstrækkelighed. Der er også brug for input udefra, fra nogle der se kritisk på deres jobfunktion, på måder at gøre ting på og som kan stille de frække spørgsmål.

Til slut måske bare lige den lille tilføjelse, at selv om der har været utilfredshed med indholdet på det første kursus, har der været stor tilfredshed med kursusledelsen, som varetages af Skolen for Økologisk Afsætning - ikke mindst med at de tager kritik til sig og går ind i et konstruktivt samarbejde om det videre forløb.


Guidernes indbyrdes netværk Da første hold grønne guider startede i januar-februar 97, var det en flok enkeltpersoner, der sad rundt omkring i det danske land med hver deres lille projekt. Kun de færreste kendte hinanden og havde mulighed for at samarbejde. De samledes første gang på et kursus i april, og det syntes de fleste var alt for sent. Det kunne have været rart allerede fra start at have kendt nogle af de andre. På kurset i Kolding blev der som ovenfor beskrevet skabt et fællesskab, der gav mulighed for, at guiderne kunne begynde at bruge hinanden. De flest guider har brugt dette fællesskab til at hente viden, diskutere og udveksle erfaringer:

"Jeg bruger de andre guider til konkret viden, erfaringsudveksling om fx PR, snak om arbejdssituation og -betingelser. Telefonen er midlet.
Ja og så har vi jo de mere målrettede grupper, der samarbejder om fx fælles PR."

"De grønne guider skulle gerne alle være en flok af ildsjæle, så vi må rundt og besøge hinanden, finde sammen i interessegrupper osv., så vi virkelig bliver en uundværlig faktor i det økologiske planlægningsarbejde fremover. .. Jeg mener, at vi skal ofre tid og ressourcer på at besøge hinandens projekter i mellemstore hold "Sjælland for sjællændere" i første omgang. Der skal være tid til grundig information om den enkelte guides arbejde - så vil vi efterhånden stå som en fasttømret og dynamisk gruppe som "Danmark ikke kan være foruden", og det ville jo være dejligt."

Men mange oplever også et stort behov for egentlige sparringspartnere, hvor det er muligt at diskutere ting mere i dybden:

"Jeg synes, vi har et godt forhold guiderne imellem, men det er også helt nødvendigt, at vi ses jævnligt, for det er også volleyball-kampene på Kolding Højskole og det øvrige sociale samvær, der lægger grundlaget for, at vi kan bruge hinanden også over nettet.
..Her i Århus bruger vi hinanden på den måde, at vi ses ca. en gang om måneden og får afløb for vores frustrationer over, at det ikke altid lykkedes, og at vi er meget alene i det daglige arbejde. Mere konkret har jeg i denne uge samarbejdet med .. om et aftenskolekursus, som jeg gerne ville have her i mit lokalområde. Vi har en aftale om at mødes her i december, de 3 gamle og 2 af de 3 kommende guider i Århus Kommune."

"De store fysiske afstande mellem guiderne sætter desværre sine begrænsninger for, at man kan mødes særlig ofte med de guider, man evt. har flere ting til fælles med. Det ville være rart en gang imellem at kunne stikke hovederne sammen om et eller andet projekt og bruge hinanden som sparringspartnere og måske lave fælles projekter. Det vil aldrig være det samme at vejlede hinanden telefonisk. Kurserne er derfor vigtige forudveksling af erfaringer mm. Vi burde nok være bedre til at besøge hinanden og få lavet nogle netværksgrupper eller finde en fast sparringspartner."

"Jeg har mest brugt guiden fra x-købing. Det er virkelig godt. Efter vi var sammen til et arrangement, hvor vi holdt oplæg om grønne guider - har vi talt mere og mere sammen. Vi er også enige om, at når de 3 nye guider bliver ansat, skal vi byde dem velkommen med et møde, hvor vi vil tale om, hvordan vi kan bruge hinanden - måske vil vi holde nogle fredagsmøder, hvor vi kan udveksle erfaringer om stort og småt.
Jeg savner meget en sparringspartner. En man kan vende projekter/processen med en gang imellem. Det er svært at snakke med de andre guider om, fordi de ikke kender personerne her fra ... Dette kunne afhjælpes, hvis vi samarbejder mere på tværs, dvs lavede fælles arrangementer, hvor vi mødte hinandens styregrupper og samarbejdspartnere. "

Men nogle få oplever ikke behov for kontakt med de andre guider:

".. har jeg ikke brugt de andre guider særlig meget...Jeg savner ikke umiddelbart mere kontakt. Jeg kunne let få den, hvis jeg havde brug for den, bl.a. fordi vi jo nu kender hinanden temmelig godt pga. de lange kursusforløb. - Men jeg har så stort et netværk omkring mig, at jeg ikke har følt behovet indtil videre."

Som det kan ses, tjener netværket mellem de grønne guider flere formål. Det giver mulighed at besøge hinanden og se med egne øjne, hvad hinanden laver og forskellige måder at gøre ting på - men denne mulighed er ikke blevet udnyttet endnu i noget videre omfang. Det giver mulighed for regionalt at skabe mindre grupper, der kan mødes og diskutere løst og fast, men det kræver, at afstanden mellem guiderne er mindre end den typisk har været for dette første hold, og derfor er der kun dannet sådanne grupper omkring Århus og København. Og det er ikke lykkedes at få denne frivillige organisering til at fungere i en tæt sparringspartnerfunktion. Mange guider giver udtryk for, at der er en række problemer i deres arbejde, som de har behov for at få diskuteret grundigt. Derfor bør man nok overveje, hvordan man kan bistå næste hold guider med at udvikle en sådan struktur. Det kan fx være i form af at det første kursus giver en god start for dette, eller at det tages op separat i løbet af det første halve år. Vigtigt er det, at denne indføring giver øvelse, således at det bliver muligt at nå fra teori til virkelighed i at blive gode supervisere for hinanden.

Guiderne er en helt ny gruppe, der bliver bragt sammen. De sidder alene og har for de flestes vedkommende behov for kolleger, at have nogle at diskutere med både fagligt og kollegialt. Belastningen på den enkelte guide kan være stor, men for at kunne bruge hinanden kræves kendskab og tillid til hinanden. Det skal skabes i den første tid, og her har kurserne fungeret utroligt godt - det er ikke mindst vigtigt, at det første kursus får rystet guiderne godt sammen. Men det kunne gøres endnu bedre ved at skabe mindre regionale netværk, ved at tage mere på besøg hos hinanden og ved at opbygge egentlige supervisionsgrupper.

I forhold til brugen af det elektroniske netværk kunne guidernes motto kunne være: GAIA er godt - men telefonen er bedre. Der er som ovenfor nævnt et stort behov for at være i personlig kontakt. Men der er også stor glæde over GAIA. Ikke mindst når det gælder hurtige spørgsmål og svar samt orientering om hvad hinanden går og laver - dog først og fremmest gennem Nyhedsbrevet, idet de færreste giver udtryk for, at de selv skimmer logbøgerne. Og denne viden er reelt grundlaget for, at de grønne guider ved, hvem der laver hvad hvornår, og dermed hvem det kan være relevant at kontakte. Men skal GAIA fungere effektivt, skal guiderne "lære" at prioritere at åbne GAIA hver dag. Det vil også være en stor fordel, hvis alle anvender samme programpakke. GAIA vil kunne blive endnu bedre, fx kan det styrke en effektiv ressourceudnyttelse ved, at det mere systematisk bliver brugt til at lægge de grønne guiders "produkter" ind: artikler, leverandørlister, udstillingsbeskrivelser mv. Anvendeligheden vil også blive bedre, hvis konferencerne kan bringes til at fungere, og hvis det kan blive brugt som et egentlig debatforum. Hos de fleste er der en barriere, der skal overvindes, før man sender ufærdig tekst og synspunkter til hinanden. Det kunne måske bedres for næste hold guider ved i en periode at aftale at bruge "chat" (eller noget parallelt), der øvede guiderne i at skrive til hinanden i talesprog. At guiderne bedre kan lide at snakke sammen er meget forståeligt, for langt de fleste vil det være sådan, at det at sidde overfor hinanden og udveksle tanker sætter mere gang i processen, og det ping-pong, der opstår, er "vildere", end når det først skal skrives ned. Men man kan med lidt øvelse nå et stykke ad vejen også på GAIA. Det er vigtigt at prøve at udnytte erfaringerne fra første hold til at sikre næste hold en bedre start på GAIA.

Modtagelsen af det første kursus gjorde hurtigt klart, at guiderne kun kan undervises i noget, de selv ser som et behov. De er en flok, der i udpræget grad er i besiddelse af selvstyreressourcer. Kurserne bør følge en progression i forløbet af grøn guide projektet. Et billede på dette kunne være beskrivelsen: fra igangsætter over supervisor til netværk, der tager over. Kursusindholdet skal følge guidernes behov og afspejle, hvor de er i processen.

Kurserne skal tilgodese behovet for praktisk erfaringsudveksling. Dels fordi det er forudsætningen for, at guiderne kan trække på hinanden. Dels fordi det er en klar succes, at de kan lære af hinanden, og guiderne bør nok i endnu højere grad selv organisere deres uddannelse. Man skal dog sikre sig, at indholdet ikke bare bliver bekræftende, men også vækker til kritisk selvrefleksion. Der er dog også behov for, at der på kurserne kommer mere fokus på ledelseskompetenceudvikling: strategi, planlægning, selvforvaltning, samarbejde, coaching mv., for at guiderne kan blive bedre til at håndtere de problemer, de har med at håndtere en alenesituation, at styre opgavemængde, at lukke/afslutte opgaver, få tid til at tænke kreative, strategiske tanker mv.

Netop fordi kurserne har en væsentlig funktion i guidernes indbyrdes samarbejde, er det vigtigt, at det at mødes og udveksle erfaringer ikke slutter, når de 5 kursusuger er løbet af stablen.

En sidste kommentar skal være, at man skal passe på, at dette første kursusforløb ikke får lov til at danne en for fast skabelon for, hvad et kursusindhold skal være (altså bureaukratisering), fordi guideprojekterne og guiderne selv er så forskellige - og det vil også skulle afspejle sig i kursusindholdet.


Opsamling At starte i en jobfunktion, der er helt ny og uprøvet, giver en lang og besværlig etableringsfase. Der er mange ting, der skal på plads. Det kan være rent praktiske som klargøring af lokale og installering af teknologi. Fodarbejde med henblik på at blive en kendt person gennem at møde op til arrangementer, skrive til ugeavisen, uddele foldere oma. Kontakter skal bygges op fra bunden. Og man skal lære en masse nye kolleger at kende. Alt dette betød, at det var vanskeligt rigtig at få sat gang i aktiviteterne det første halve år, og det virkede ret frustrerende på mange.

Til hvert grøn guide projekt er der knyttet en styregruppe med lokal repræsentation. Samarbejdet mellem guiderne og styregrupperne fungerer almindeligvis godt, men en del guider havde forestillet sig, at de i langt højere grad end tilfældet er kunne bruge deres styregruppe som sparringspartner. Her er de blevet skuffede. Guidernes forventninger skal ses i relation til deres arbejdssituation. De sidder alene og søger derfor et bagland, hvor de kan hente støtte, og ser naturligvis styregruppen som en mulighed her. Men styregruppernes funktion bør ikke primært være at være støtte for guiden. Styregruppen skal derimod fungere som en bestyrelse for projektet, dvs. holde sig målet for øje, være visionære, diskutere ideer og retning. Det er en udfordring for styregruppen, der ikke altid lykkes lige godt.

Den daglige støtte i arbejdet må guiden hente hos de andre guider og i lokale netværk. Derfor er det vigtigt for guiderne, at de så hurtigt som muligt får nogle alliancepartnere lokalt som de kan diskutere projektet på et mere jordnært plan. Arbejdsmiljøproblemer kan dog nok bedre diskuteres med andre grønne guider. Strukturen i dag tager ikke højde for guidens behov for støtte i arbejde. Der bør derfor gøres en indsats for at kvalificere guiderne til at give hinanden indbyrdes supervision, således at deres mulighed for at mestre arbejdet forbedres. Ligesom Den Grønne Fond bør tage sit arbejdsgiveransvar mere alvorligt.

De grønne guider har mange forskellige opgaver i løbet af en uge, ja sågar i løbet af en dag. Hverdagen er ikke præget af lange uforstyrrede forløb, men af at skulle mange ting på én gang. Guiden indgår også i mange forskellige samarbejdsrelationer med borgere og andre ansatte. De mange forskellige arbejdsopgaver, tidsklemmen, behovet for at kunne læne sig tilbage og tænke kreative tanker, samarbejdet med andre stiller alt sammen krav om, at guiden er i stand til at prioritere og styre sin egen tid. Det skulle jo helst være sådan, at det er guiden der styrer tingene og ikke omvendt. At mestre dette handler i høj grad om lederkompetencer: strategisk overblik, planlægningsevne, selvforvaltningskompetence, coaching mv. Guiderne har mange kvalifikationer, men det er nok her, de er svagest funderet. Der er derfor behov for, at uddannelsen langt mere bevidst tager dette aspekt op.

Det har vist sig, at kursernes vigtigste funktion kom til at bestå i, at de gennem det ugelange samvær har givet guiderne et indbyrdes kendskab til hinanden, der skaber det grundlag, der gør, at de kan bruge hinanden: til at udveksle erfaringer, få ideer, diskutere problemer med. Det er vigtigt at fastholde denne funktion. Derfor bør der også være mulighed for at mødes, når guidernes 5 kursusuger er afsluttet.

Det er vigtigt, at kurserne tilgodeser guidernes behov for erfaringsudveksling. Det har været en klar succes, at de har kunnet lære af hinanden. Guiderne er en gruppe med store ressourcer både viden-, erfaringsmæssigt og personligt. Det er vigtigt at fortsætte med at bruge disse ressourcer i den videre planlægning af uddannelsen og også i undervisningen. Skal undervisningen fungere i forhold til guiderne, skal det nemlig være noget de selv synes de har behov for.

Det elektroniske netværk på GAIA bliver først og fremmest brugt til hurtige svar og spørgsmål samt til orientering om, hvad hinanden går og laver. Dette sidste sker dog mest gennem den information fra logbøgerne som netværkskoordinatoren kanaliserer videre gennem det ugentlige nyhedsbrev. Så selv om der var problemer og nogen utilfredshed med at skulle bruge nettet i starten, synes langt de fleste guider i dag, at de har stor nytte af det i deres daglige arbejde. Guiderne kunne dog godt blive bedre til at udnytte nettet i det indbyrdes samarbejde, især ved at få temakonferencerne til at fungere som egentlige debatfora, hvad de ikke gør i dag.

Guidernes første år har været præget af store udfordringer og for de flestes vedkommende også nogle op- og nedture. Men de synes, at de har et spændende arbejde, der giver dem mulighed for både at arbejde selvstændigt og prøve mange tanker og ideer af. I det næste kapitel vil vi fortælle mere om, hvordan guiderne har arbejdet og hvilke overvejelser de har gjort sig i deres arbejde for at fremme den grønne tanke hos det lysegrønne Danmark.

4. De Grønne Guiders aktiviteter

 

Dette kapitel handler om, hvordan det er gået med de grønne guiders udadvendte aktiviteter i ordningens første år.

Grøn guide ordningen er et eksperiment. De grønne guider er en ny aktør i de lokale samfund, og det spændende spørgsmål er, om de vil vise sig at være i stand til at "rådgive og vejlede beboere eller brugere i lokalområderne", sådan det er hensigten med ordningen? Gør de grønne guider en forskel? Kan de fungere som en "informerende, inspirerende, handlingsorienteret og koordinerende" ressource i lokalområderne?

Ét år er ikke tilstrækkeligt til at bevise det i. Det er en generel erfaring, at fremme af borgerdeltagelse og social-kulturel udvikling i øvrigt tager længere tid, end man umiddelbart forestiller sig; at selv tre år til at etablere og realisere sådanne processer er meget kort tid. Det første hold grønne guider har - som beskrevet i foregående kapitel - måtte bruge en del tid og energi på at etablere sig rent praktisk, på at gøre sig kendte og på at opbygge samarbejdsrelationer m.v. De udadvendte aktiviteter er kommet igang, men der er endnu to år for dette hold guider til at udfolde og udvikle deres indsats. Evalueringen vil følge dem, og først når vi kan behandle hele det treårige forløb, vil vi have et tilstrækkeligt solidt materiale til at kunne vurdere nytten af grøn guide ordningen. På nuværende tidspunkt - i denne del-evaluering - kan vi trods det belyse, hvorvidt der er kommet gang i de udadvendte aktiviteter. Vi kan se på og sige noget om, hvorvidt det på nuværende tidspunkt ser ud til, at de grønne guider kan gøre nytte og vil komme til at fungere i overensstemmelse med hensigterne. I den forstand konkluderer vi ikke endeligt om værdien af de grønne guiders udadvendte arbejde, men giver en begrundet vurdering af den hidtidige proces og af hvordan det på nuværende tidspunkt ser ud til at ville gå.

Kapitlet er dog tænkt som mere end en status og vurdering. Hensigten er også at opsamle og diskutere de grønne guiders hidtidige erfaringer fra deres udadvendte aktiviteter for herigennem at bidrage til vidensudviklingen - og derved potentielt også til kvalificeringen af de kommende års indsats.

Vi har valgt at inddele fremstillingen i 4:

  • Vi begynder med at give en oversigt over og et indblik i de grønne guiders hidtidige udadvendte aktiviteter. Her kan man læse om aktiviteternes antal, om hvilke typer af aktiviteter der har været mest udbredte, og om hvilke målgrupper aktiviteterne har haft
  • Herefter ser vi nærmere på, hvordan det er gået med aktiviteterne. Hvad har vist sig muligt og er lykkedes? Hvilke skuffelser og problemer har de grønne guider haft i forbindelse med deres udadvendte aktiviteter? Vi giver en række eksempler og en samlet vurdering.
  • I det tredie del-kapitel går vi dybere ind i erfaringerne ved at fremstille dem i form af en række problemstillinger som ud fra de grønne guiders tilbagemeldinger til os har vist sig væsentlige. Her kommer vi ind på de grønne guiders roller, på deres metoder til etablering af kontakt og samarbejde med borgere, på forløbet i aktiviteterne og udviklingen i det udadvendte arbejde, samt på de grønne guiders strategiske overvejelser i forlængelse af deres hidtidige erfaringer.
  • Endelig rummer kapitlets fjerde del vores sammenfatning af, hvordan det indtil videre er gået samt en diskussion af, hvilke perspektiver erfaringerne fra det første års udadvendte aktiviteter har for det videre arbejde.

Kapitlet er primært baseret på materialet fra evalueringens 2. spørgeskema-undersøgelse (jf. bilag 3) , men også materiale fra logbog-analysen og de kvali-tative interviews er inddraget.


De hidtidige udadvendte aktiviteter Som det er fremgået af kapitel 3 har de grønne guider med nogle enkelte undtagelser brugt en del af 1997 til at etablere deres arbejdsplads og til at blive kendt og få kontakter til borgere og institutioner i lokalområdet. Når vi i det følgende behandler det første års aktiviteter, skal man med andre ord dels være opmærksom på, at guiderne reelt ikke har haft et helt år til udadvendte aktiviteter, dels på at det samlede billede af aktiviteterne er præget af situationen i den forstand, at en del af dem har haft det som et vigtigt mål at gøre sig kendte og at etablere kontakter.

Ud fra de grønne guiders logbøger har vi frem til december 1997 registreret over 300 udadvendte aktiviteter. Hertil kommer guidernes daglige kontakter og rådgivning via deres placering i centre, butikker, ejendomskontorer, biblioteker m.v. - og via telefoniske henvendelser. Tallet i sig selv dokumenterer således ikke andet end, at de grønne guider er i gang. På grund af de forskellige starttidspunkter, og fordi tallet dækker over såvel store projekter som små arrangementer, langvarige forløb såvel som kortvarige, giver det ingen mening at vurdere det. Men det kan være indgangen til at se nærmere på, hvilke typer af aktiviteter der har været de fremherskende.

Figur 3

Vi har konstrueret 13 kategorier til karakteristik af de grønne guiders udadvendte aktiviteter. Figuren på denne side giver et overblik over dem samt et indtryk af vægtningen mellem dem. Mht. vægtningen afspejler den dog ikke andet end forholdet mellem antallet af aktiviteter og siger således ikke noget om hverken tidsforbrug eller effekt. Hvad de enkelte kategorier nærmere dækker over kommer her:

1. Konsulentopgaver: De grønne guider hjælper i en del tilfælde borgere eller lokale institutioner med deres miljøprojekter. Indførsel af økologisk mad i daginstitioner er fx et område, hvor flere af guiderne har været aktive konsulenter. Et andet område er rådgivning af lokale handlende om at fremme grønne indkøb.

2. Miljøprojekter: I denne ret udbredte type aktivitet er den grønne guide selv med til at lave et miljøforbedrende projekt. Det er især en markant aktivitet hos de grønne guider, der er ansat i boligområder. De laver fx kampagner for vandbesparelser og udarbejder planer for giftfri forvaltning af udenomsarealerne. En del af de grønne guider har også deltaget i etableringen af naturlegepladser. Endelig findes der en række mere utraditionelle miljøprojekter fx etableringen af en grøn sleep in.

3. Opsøgende arbejde og registreringer: Nogle af de grønne guider har aktivt forsøgt at komme i kontakt med det lokale erhvervsliv. Det sker bl.a. ved at besøge butikker og tale med dem om muligheder for samarbejde, kampagner og udvidelse/ændring af varesortimentet. Flere af guiderne har også arbejdet med at opgøre muligheder for miljøvenlige indkøb og offentliggøre miljøvejvisere, hvor forbrugerne lokalt kan finde miljøvenlige produkter.

4. Demonstrations-arrangementer: De grønne guider gør meget ud af at gøre deres ideer og råd anskuelige. De demonstrerer fx kompostering, solfangere og - ikke mindst - økologisk havedyrkning.

5. Torve- og markedsdage: På torve- og markedsdage er det nemt at blive set og komme i kontakt med mange mennesker. Det har mange af de grønne guider benyttet sig af ved at få et stade, hvor de fx har haft noget informationsmateriale, samtidig med at de har solgt eller demonstreret noget.

6. Ture/Ekskursioner: En måde at forsøge at inspirere borgere til at gøre noget for miljøet er at tage dem med på et tur til et sted, hvor andre borgere har lavet et godt eksempel fx et økologisk byggeri eller en naturlegeplads. Ture handler i nogle tilfælde om at vise andre - fx turister - rundt i lokalområdet og fortælle noget om miljøindsatsen her. En tredie type handler om at give deltagerne en naturoplevelse og -bevidsthed.

7. Særlige pædagogiske arrangementer: Som vi kommer tilbage til senere er børn og unge en målgruppe, som en del af de udadvendte aktiviteter er rettet mod. Mange af disse aktiviteter ligger inden for de øvrige kategorier, mens vi med kategorien her har villet markere, at flere af de grønne guider har arbejdet med anderledes aktiverings- og formidlingsformer rettet mod børnene og de unge. Nogle eksempler er brug af eventyr, legetøjsværksted, legetøjsbørs og en emballageworkshop, hvor man byggede et sørøverskib af papkasser.

8. Sociale arrangementer: En anden særlig - og ikke særlig stor - kategori handler om arrangementer, hvor den grønne guide primært søger at styrke det sociale fællesskab i lokalområdet, samtidig med at hun eller han herigennem får bedre kontakt med nogle af de lokale borgere. Det kan være en bålaften, en street-basket turnering for børn og unge eller en fællesspisning. Miljøet kan være helt fraværende i selve aktiviteten, mens aktiveringen på lidt længere sigt kan være til gavn for miljøindsatsen.

9. Offentlige møder og debat-arrangementer: De grønne guider har dels selv arrangeret, dels selv deltaget i, åbne møder og debat-arrangementer. De har fx drejet sig som lokal Agenda 21 planlægning, om debat om miljøet mellem de politiske partier op til kommunalvalget og om grøn plejeplan for et område.

10. Foredrag og oplæg: Foreninger, beboerorganiseringer og forskellige lokale institutioner har henvendt sig til de grønne guider og enten fået dem til at holde et foredrag om et bestemt miljøemne eller til at komme med et oplæg med inspiration til, hvad de kan gøre for at forbedre deres miljøforhold. Der er desuden guider, der selv har stået for en hel foredragsrække - fx om grøn pædagogik og sundhed & livsstil.

11. Kurser: Flere af guiderne har arrangeret deciderede kurser, uddannelser eller workshops. De fleste har drejet sig om efteruddannelse af gårdmænd og ejendomsinspektører . I fire andre tilfælde har emnet været grøn livsstil, hvor de grønne guider har benyttet Kaj Hansens kampagne-materiale herom. Nogle af guiderne har en særlig faglig viden, som de har gjort brug af i kurser. Der har fx været afholdt kurser i halmballebyggeri og "lav selv din egen maling".

12. Udstillinger og anden informationsformidling: Denne kategori handler om den informationsformidling som ikke er ren skriftlig eller som hører ind under en af de andre aktivitetsformer. Det er en af de mest udbredte aktivitetsformer hvilket især skyldes, at de fleste guider har benyttet udstillinger som formidlingsform. Kategorien dækker dog også over brug af en række andre formidlingsformer: TV-indslag, videoproduktion, modeshow, teater og åbent hus.

13. Skriftlig rådgivning: Den skriftlige formidling er måske ikke overraskende den mest udbredte form for udadvendt aktivitet. Flere af de grønne guider har fået en fast rubrik eller brevkasse i lokalavisen. Dem der arbejder i boligområder skriver i beboerbladet. Nogle har udarbejdet skriftligt instruktionsmateriale - fx om hvordan man gennemfører miljøstyring i en institution.

Det fremgår indirekte af denne beskrivelse, at de grønne guider har rettet deres indsats mod flere forskellige målgrupper. Da det imidlertid er vigtigt i forbindelse med evalueringen at få afdækket, hvilke målgrupper de grønne guider når ud til, vil vi se lidt nærmere på, hvem det er, guiderne har henvendt sig til i det første år. Figuren herunder giver et overblik og viser den relative vægt forstået som antallet af aktiviteter for den enkelte målgruppe set i forhold til det samlede antal aktiviteter :

Figur 4

Dette billede af målgrupperne afføder umiddelbart to kommentarer:

  • For det første at de fleste af de grønne guider har brugt en del af det første år til at gøre sig kendte hvilket sandsynligvis har indflydelse på det store antal aktiviteter med "åben målgruppe". På den ene side har flere af guiderne erfaret, at det har meget stor betydning for deres muligheder for at få henvendelser og sat aktiviteter i gang, at folk først har truffet dem i en eller anden uforpligtende sammenhæng som fx på et marked. Det at gøre sig synlig og give muligheder for sådanne lette kontakter vil næppe blive overflødigt i det videre forløb. På den anden side er det sandsynligt, at der kommer til at ske en forskydning fra de åbne arrangementer mod de målgruppe-definerede opgaver. Det er en udvikling som flere af guiderne har bemærket.
  • For det andet at aktiviteterne selvfølgelig har en nær sammenhæng med de grønne guiders organisatoriske rammer og arbejdsbeskrivelser. Som det fremgik af kapitel 1 er en del af guiderne ansat i tilknytning til almennyttige boligselskaber, hvorfor det ikke er overraskende, at aktiviteter rettet mod beboere og ansatte i boligselskaberne har så relativt stor vægt.

Figuren viser også, at guiderne samarbejder en del med skoler og daginstitutioner og desuden, at de laver en del aktiviteter for børn og unge. Det lyder måske umiddelbart som det samme. Men "skoler og daginstitutioner" dækker aktiviteter rettet mod personalet, og for skolernes vedkommende også skoler for voksne som fx daghøjskoler. Aktiviteter for børn og unge foregår ikke kun i skoler og daginstitutioner, men også fx i boligområder og foreninger. Tilsammen fylder disse målgrupper relativt meget i guidernes aktivitetsprofil, hvilket på den ene side kan forstås som et udtryk for, at guiderne prioriterer denne målgruppe - måske for gennem skoler og daginstitutioner, samt gennem engagementet af børnene og de unge, at komme i kontakt med den voksne del af befolkningen. På den anden side kan det også afspejle, at guiderne generelt set her har fundet nogle lettilgængelige og interesserede samarbejdspartnere.

I forhold til de tidligere års indsats for grøn folkeoplysning er det mere utraditionelt at foreninger og handels- og erhvervslivet er repræsenterede som målgrupper. Som det fremgik af kapitel 1 har mange af projekterne til hensigt at rette en del af deres arbejde mod denne målgruppe. Det ser ud til at holde stik. Dog er det sådan, at enkelte af projekterne decideret er rettet mod foreninger eller handelslivet, hvilket selvfølgelig vejer tungt i denne opgørelse. Men der er også eksempler på, at andre af de grønne guider har lavet aktiviteter rettet mod butikker, mod folk i byggebranchen og mod landmændene.

Ud over disse kategorier dækker rest-kategorien "diverse" over en lang række andre målgrupper: Forsyningsselskaber, plejehjem, arbejdsløse, folk fra private vandværker, et skovdistrikt, turister, psykisk udviklingshæmmede, pensionister og amter.

Hovedvægten ligger altså klart på aktiviteter med åben målgruppe, på boligområderne og på de pædagogiske institutioner og aktiviteter, men samtidig er der også lavet aktiviteter for flere andre målgrupper. Profilen af målgrupperne for de grønne guider viser, hvem de forsøger at nå. For aktiviteterne med åben målgruppe er det ikke nødvendigvis det samme som, hvem der reelt tager imod og benytter dem. Er det fx de allerede grønne, eller er det også de ikke-grønne, der nås? Og er det nu bedst at gå gennem de interesserede grønne eller skal der gøres mere for direkte at nå de ikke-grønne? De spørgsmål vender vi tilbage til senere i dette kapitel.

Samlet kan vi sige, at det første hold grønne guider i løbet af det første lille år generelt er kommet igennem etableringsfasen og nu er igang med de udadvendte aktiviteter. Disse aktiviteter har for en stor dels vedkommende gået ud på at gøre sig kendt for en bred målgruppe og etablere kontakter, som det fortsatte arbejde kan bygge videre på. Torve- og markedsarrangementer, udstillinger, åbent hus, demonstrations-arrangementer og offentlige møder hører til den form for aktiviteter. I det videre forløb vil vi ganske sikkert se flere af disse aktiviteter, men på baggrund af erfaringerne fra de grønne guider der ikke startede på nulpunktet, samt fra nogle af de først etablerede af de nye projekter, forventer vi, at der i det videre forløb vil ske en forskydning mod de mere snævert målgruppe-rettede opgaver. Altså en bevægelse fra de åbne arrangementer mod konsulent-opgaver, kurser, oplæg og samarbejder om gennemførelse af miljøprojekter. Som det er fremgået, er denne form for aktiviteter også kommet igang, men idet den kan ses som en naturlig forlængelse af de kontaktskabende aktiviteter, forventer vi, at guiderne i deres andet år vil komme til at bruge mere tid på den form for aktiviteter.

Det er et meget overordnet billede af udviklingen i de udadvendte aktiviteter, vi her har optegnet. Én ting er imidlertid, hvad de grønne guider har lavet, noget andet er, hvordan det er gået. Det vil vi nu sætte fokus på.


Succeser og fiaskoer I evalueringens anden spørgeskemaundersøgelse bad vi de grønne guider give os nogle eksempler på succeser og fiaskoer i de udadvendte aktiviteter. Hvad var lykkedes, og hvad var mislykkedes for dem? Når vi i det følgende gengiver nogle af disse eksempler, skal man selvfølgelig være bevidst om, at de afspejler de grønne guiders egne vurderinger af, hvad der er gået godt og skidt. Vi må gå ud fra, at de - som alle andre mennesker- helst vil fremstille deres egne aktiviteter positivt. Også selvom vi har lagt vægt på at fortælle dem, at evalueringen ikke er en evaluering af de enkelte grøn guide projekter, men af den samlede ordning. Når det er sagt, må vi på den anden side fremhæve, at besvarelserne som et helt gennemgående træk, vidner om, at guiderne evner at reflektere over deres praksis, og at de herigennem også aktivt bearbejder de problemer, de støder ind i. Desuden skal man også være opmærksom på, at guiderne ikke bare kan have en bias i retning af det for lidt kritiske, men modsat også kan komme til at undervurdere effekten af deres egen indsats. Det kan være tilfældet, hvor guiderne kun bemærker de mere direkte effekter og responser på deres arbejde, mens de indirekte effekter måske ikke kan erfares umiddelbart. Guiderne arbejder med at fremme processer - og ofte kan de være ligeså svære at registrere som minut-viserens bevægelse på et ur. Først efter et vist tidsrum ses resultaterne, som let kan vise sig at være andre, end dem man havde forventet. Guiden på Møn har et eksempel:

"Møns turistforening havde inden jeg begyndte som grøn guide fået miljøcertificeret et antal sommerhuse. Jeg fulgte ideen op og henvendte mig til en campingplads. Ejeren var interesseret i sortering af affald på pladsen, udskiftning af rengøringsmidler til nogle mere miljøvenlige og få flere økologiske varer på hylderne i butikken. Det har han gennemført i denne sæson. Hans erfaringer var udgangspunktet for et møde mellem repræsentanter for forskellige former for overnat-ningssteder der tilbydes turisterne. Alle skulle gå i tænkeboks til næste møde, hvor vi så prøver at stille forskellige kriterier op for de enkelte typer af overnatninger. Kriterier der selvfølgelig går i retning af "grøn turisme"."

Den grønne guides henvendelse til ejeren af campingpladsen førte altså ikke bare til en ændret miljøpraksis på campingpladsen, men havde også en ring-spredningseffekt, så processen fortsætter og måske senere fører til andre kontante resultater.

Uanset at de grønne guider måske vil fremhæve noget og overse andet, så refererer de til nogle faktiske forløb. Deres eksempler er således ikke fri fantasi, men erfaringer om, hvad der kan komme ud af det, når man arbejder som grøn guide - både i form af resultater og problemer. Spørgeskemabesvarelserne gav mange eksempler - her følger et udpluk:

Eksempler på vellykkede aktiviteter:
Siden slutningen af 80'erne, hvor byøkologi og borgerdeltagelse rigtigt begyndte at komme på banen, har lokalt miljøarbejde hovedsageligt været forbundet med kommunale projekter, borgerprojekter og noget derimellem. Det lokale handels- og erhvervsliv har måske nok gjort noget, men generelt ikke som led i en lokal proces. Ved at gøre en offensiv indsats her, har flere af de grønne guider fået nogle pæne succeser:

  • I Skæring-Egå har guiden formidlet kontakten og dermed skabt et samarbejde mellem en designer af økologisk bomulds- og uld-stoffer til møbler og en lokal møbelpolstrer. Han har også sørget for at en økologisk landmand nu er begyndt at opdrætte grise, som de lokale kan købe.
  • På Møn har guiden på lignende vis fungeret som bindeled mellem den lokale slagter og en økologisk griseproducent. Slagteren laver pølser og skinker af griseproducentens kød. Hun har på lignende vis formidlet kontakter der betyder, at SuperBrugsen nu sælger lokalt produceret økologisk brød, grøntsager, æg og kød.
  • Guiden i Kolding laver opsøgende arbejde i forhold til byens handelsliv. Det har medført en række møder med Cityforeningen og Koldings Handelsråd, som har taget positivt mod ideerne. I forbindelse med Handelsrådets planer om profilering af Kolding som handelsby nr. 1 i Trekantsområdet er det besluttet, at det skal ske gennem at markere Kolding som grøn handelsby.
  • I Odense har guiden, og den miljøbutik hun er tilknyttet, to gange afholdt økologiske modeshows. Første år var der 50-100 tilskuere og fem modeller. I 1997 var der ti modeller og 200-300 tilskuere. Arran-gementerne har medført mange henvendelser vedrørende, hvor man kan købe miljøvenligt/økologisk tøj. Og modellerne, der går på Håndarbejds-seminariet, er blevet inspireret til at arbejde med økologisk tøj/genbrugstøj i deres projekter.
  • På Frederiksberg har guiden hentet en idé om bygning af halmballehuse hjem fra USA og har fortalt om dem i skoledirektoratet, der har styret nogle gårdrumsrenoveringer. Ideen fængede, og i dag er to halmballehuse allerede opført, og man er igang med at se på mulighederne for at opføre en SkoleFritidsOrdning som halmballebyggeri.

De grønne guider, som er ansat i tilknytning til almennyttige boligbyggerier, står typisk i en situation, hvor hverken ejendomsfunktionærere eller beboere i forvejen har det store engagement i miljøet. Det sociale element i arbejdet har her meget stor betydning (jf. vores beskrivelse af den grønne guides arbejde i Hørgården på Amager). Det at få processen igang med projekter, der miljømæssigt set er nok så små og ubetydelige, kan i det videre perspektiv være en første vigtig succes, som åbner for samarbejder der kan føre til mere kontante resultater. I Hørgården har guiden registreret, hvordan hendes tilstedeværelse og snak med beboere og afdelingsbestyrelse langsomt fører til ganske små forskydninger i deres måder at tænke og handle på:

"Der har været snakket en del om de grønne områder i Hørgården imellem beboerne, og efterhånden går snakken ikke på, om vi skal have en mangfoldig vegetation, men på hvornår der sker noget i bedene (i forhold til grøn pleje og i forhold til fuglene). Holdningerne rykker sig, men det sker utroligt langsomt, og man opdager det egentlig ikke"

"...et eksempel på en holdningsændring er, at afdelingsbestyrelsen i deres årsevaluering af den grønne guide har talt om, at de ønsker, at jeg udarbejder en beplantningsplan (10 årig) for Hørgården som tager hensyn til det visuelle, samtidig med at beplantningen skal sammensættes af oprindelige danske arter og tiltrække insekter og fugle. Jeg tror ikke, at denne diskussion ville være opstået, hvis jeg ikke havde været i Hørgården."

Citatet tydeliggør en succesfuld proces som hen ad vejen ser ud til at ville føre til resultater. De følgende eksempler viser nogle af de resultater, som de grønne guider foreløbig har opnået i almennyttige boligbyggerier:

  • Guiden i Nykøbing Mors fik et beboermøde med på at deklarere "sprøjtefrit område" ovenpå deres eget vandværks indvindingsområde/i deres egne haver og fik efterfølgende til opgave at tilvejebringe en konkret form, hvorunder en sådan deklaration kan få en rimelig virkning.
  • I Esbjerg er det lykkedes guiden at engagere beboerne i en boligafdeling ved hjælp af en affaldskampagne. Der er blevet nedsat grupper, der vil arbejde med kompostering, og som vil passe containergården, og man har siden været på en vellykket ekskursion og set et velfungerende kom-posteringssystem i funktion.
  • Den grønne guide i boligområdet Torstorp i Høje-Taastrup hjalp en nytte-havegruppe blandt beboerne, så de - efter først at have fået afslag fra kommunens tekniske forvaltning - alligevel fik deres ansøgning igennem. Det krævede hendes kompetence til at udarbejde et alternativt lokalplanforslag i tekst og tegning og betyder, at projektet nu er igang.
  • Det allerede omtalte naturlegeplads-projekt i Hørgården (jf. kap. 2) hører også med i denne liste. Her lykkedes det at skaffe 100.000 kr. udefra til et projekt, hvor 350 beboere deltog i realiseringen af 1. fase.

Grønne guider forsøger også at få de lokale borgere til at forbruge mere miljørigtigt. Danskerne er i mange år blevet informeret herom, samtidig med at det er blevet klart, at miljøviden ikke nødvendigvis fører til miljøvenlige handlinger. Kan grønne guider gøre noget her, som kan støtte de mange, som egentlig er positivt indstillet overfor tanken om at leve mere miljøvenligt? De følgende succeser handler om, at hjælp stadig kan være information i form af svar på konkrete spørgsmål om, hvad der er bedst at gøre, men også at det handler om at gøre det lettere at handle miljørigtigt:

  • I Ikast har guiden fået en grøn brevkasse i den husstandsomdelte lokalavis, hvor hun hver 14. dag giver konkrete forbrugerinformationer om varer, hun har checket op på. Reaktioner har vist, at mange læser og diskuterer det, hun skriver. Nogle klipper det ud og gemmer det, nogle har bedt om lov til at genoptrykke svar i deres foreningsblad, og en omtale af linoliemaling har ført til flere henvendelser hos de lokale farvehandlere.
  • I Svinninge har guiden især oplevet at kunne rykke ved holdningerne, når hun er blevet inviteret ud og fortælle om grønt forbrug på daghøjskoler, i skoler og daginstitutioner. Mest vellykket bliver det, når der har været holdt formøde, så foredraget tager udgangspunkt i målgruppens konkrete forventninger.
  • I Egebjerg i Ballerup har guiden haft stor succes med at etablere bytteringe (LETS-systemet). Mange af beboerne har taget mod ideen med begejstring, og udover at fungere har det skabt kontakt til en stor gruppe frivillige, som ellers ikke havde reageret på guidens aktiviteter.
  • Guiden i Beder/Malling/Ajstrup har også erfaret, at det er muligt at få forbrugerne med på en ny idé, hvis den er lettilgængelig. I dette tilfælde handler det om at tegne abonnement på økologiske grøntsager. Med guidens mellemkomst blev den lokale Købmandsgård formidler af ordningen, hvor man som forbruger får en indkøbspose med årstidens grøntsager hver uge, hvis man tegner abonnement. Udover at få købmanden med på ideen, fik guiden gjort Århus Stifttidende så interesseret, at historien kom på forsiden. Ja, avisen viste sig så interesseret, at den har lavet flere opfølgende artikler om ordningens udvikling. Guidens skub, købmandens handlekraft og avisens interesse har tilsammen skaffet 140 abonnenter, hvilket er bedst i landet. Derfor blev det også valgt som eksempel, da TV-forbrugerprogrammet "Rene ord for pengene", lavede et indslag om abonnement-systemet.
  • Arrangementer på bytorvet har i flere tilfælde også været succeser. I Roskilde annonceres de grundigt op og der skrives om emnet på den grønne side i lokalavisen. Selve arrangementet er her et demonstrations-arrangement. På Nørrebro i København har den grønne guide stået for en del af arbejdet med etableringen af "Økologiske torvedage", som under stor medieomtale og god handel er blevet afholdt 8 lørdage.

Som et afsluttende eksempel på vellykkede udadvendte aktiviteter vil vi nævne et initiativ til fremme af det kommunale Agenda21 arbejde:

  • Guiden på Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor kontaktede alle 15 kommuner i Vendsyssel, og stillede deres Agenda 21 kontaktperson 8 forskellige spørgsmål om deres indsats. Det førte til en efterspørgsel fra den tekniske chef i Skagen efter erfaringsudveksling mellem kommunerne nordenfjords. Han var træt af at høre om, hvor fortræffelige de var ovre i Albertslund, fordi vilkårene på alle mulige måder er forskellige dér og i hans kommune. Guiden tog tråden op og fik positive reaktioner fra mange, hvilket betyder, at guiden nu har arrangeret det første møde.

Eksempler på mislykkede aktiviteter:
Der er flere eksempler på, at de grønne guiders aktiviteter ikke fik det udfald, de havde forventet:

Som et første område vil vi tage boligområderne, hvor vi tidligere har været inde på, at der generelt stilles store krav til de grønne guider med hensyn til at skabe kontakt med - og engagement hos - beboerne:

  • Den grønne guide i Skæring-Egå løb panden mod en mur, da han på en generalforsamling for fællesrådet af grundejerforeninger skulle forsøge at strikke en idé-bank sammen i samarbejde med deltagerne. Guidens rolle, som den der skal komme med forslag til forandringer, stødte sammen med en konservativ holdning hos mange af medlemmerne fra grund-ejerforeningerne.
  • I Hørgården på Amager har guiden en lidt lignende erfaring som oven-stående. Hun ville gerne snakke om flere kolonihaver og om miljøhensyn med haveklubben i bebyggelsen. De ville imidlertid hellere passe sig selv og havde ingen ønsker om forandringer.
  • I boligområdet Torstorp i Høje-Taastrup har guiden - sammen med en arbejdsgruppe under SSP - forsøgt at kombinere det sociale og det miljø-relevante i et "projekt byttecafé". Men trods annoncering i beboerbladet og de lokale daginstitutioner kom kun arrangørerne selv.

Blandt succeserne var der et par eksempler på torve- og markedsarrangementer. Men der er også eksempler på, at sådanne aktiviteter kan være skønne spildte kræfter:

  • I Odense har guiden arrangeret to økologiske torvedage. Hun har gjort et stort arbejde med at skaffe boder, men der var ringe interesse for det blandt sælgere, ligesom der kun kom få besøgende. Guiden vurderer selv, at der simpelthen ikke er behov for det, fordi Odense allerede har et grønttorv, hvor der også sælges økologiske varer.
  • En "stjernecykeltur", der skulle få borgere fra andre byer til at komme til marked i Mejlby, blev en klar fiasko for guiden i Nørager og turistforeningen. Der kom ikke én (jf. billedet fra Nørager i kapitel 2). Lokale borgere sørgede heldigvis for, at markedet i sig selv blev vellykket.

Til sidst to eksempler på aktiviteter, hvor det heller ikke entydigt kan siges, at ideen er dødfødt, men hvor guiden har erfaret, at der var problemer med formen:

  • I Egebjerg i Ballerup arrangerede guiden en foredragsrække om natursyn. Den blev annonceret gennem AOF og burde således være nået ud til alle husstande i kommunen. Guiden havde sikret sig 4 af de krævede 12 tilmeldinger, men der kom kun tre til. Andre guider har haft bedre erfaringer med foredragsarrangementer, og guiden i Egebjerg vurderer selv, at den manglende interesse skyldes et for abstrakt emne.
  • I Svendborg ville guiden sælge miljøoplevelser til turisterne. Han fik lavet en flot plakat, som stod flere centrale steder - bl.a. på de to turistkontorer - og han fik tilbudet om ture med besøg omtalt i en månedsbrochure for turister. Turisterne skulle blot kontakte ham eller turistkontoret og lave en aftale. Men der kom kun nogle enkelte henvendelser, og der blev aldrig arrangeret nogle besøg. Guiden vurderer, at tilbudene - se en masseovn, passiv solvarme, giftfrit plankeværk, mere natur i haven og miljøvenlig maling - var noget som folk ikke lige kendte i hverdagen, men måske forbandt med noget, de burde gøre - og som derfor ikke appellerede til folk, som holder ferie.

Med eksemplerne på de vellykkede aktiviteter har vi vist, at de grønne guiders indsats kan nytte i den forstand, at den fremmer processer, der vil forbedre miljøet. Med de mislykkede aktiviteter har vi omvendt vist, at det ikke er sådan at alt, som de grønne guider rører ved, lykkes. De grønne guider på det første hold er endnu ikke halvvejs i deres 3-årige forløb, og som tidligere understreget er det for tidligt at forsøge at konkludere noget om, hvorvidt grøn guide ordningen som helhed er en succes eller en fiasko. Vi kan ud fra den hidtidige beskrivelse af udviklingen hos de første 26 grønne guider sige, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at de grønne guider kommer til at opfylde den funktion i lokalsamfundene, som de var tiltænkt.

Succes har i vores behandling været ensbetydende med, at de grønne guider lykkes med deres forehavender. Kriteriet for succes kunne imidlertid også mere kontant være hvilken miljøeffekt, som det første lille års arbejde af guiderne har medført. Eller vurderingen af aktiviteterne kunne omvendt betone, at guidernes oplysnings-opgave gør det vigtigere at se på de indirekte effekter; ikke på hvad guiden selv opnår af resultater, men på om det over et tidsrum lykkes at fremme andre borgeres miljøbevidsthed og handlekompetence, så deres miljøindsats styrkes og derved fører til kontante miljøforbedringer. Foruden "miljøeffekt kriteriet" og "proces-katalysator kriteriet" kan succes og fiasko også anskues som et spørgsmål om guidernes kompetence til at udnytte deres ressourcer optimalt. Det kunne fx tænkes, at et velbesøgt og velfungerende torvearrangement ud fra en helhedsvurdering kunne siges at have taget al for mange kræfter og ikke at have sat noget igang.

I forhold til disse succeskriterier er vores synspunkt, at det ville være urimeligt tidligt at vurdere grøn guide ordningen på dens miljøeffekter, og at det på længere sigt vil være meget svært at opgøre det, fordi der netop er tale om en guide-ordning, som betyder, at opgaven er at hjælpe andre med at gøre noget, hvilket - når disse andre så gør noget eller ikke gør noget - er problematisk alene at henføre til guidens indsats. Vi har derfor lagt vægt på at undersøge, om der sker en udvikling i arbejdet, og om de hidtidige erfaringer tyder på, at guiderne vil kunne videreudvikle og styrke deres indsats i de sidste to år. Foreløbig har vi svaret, at det ser ud til at guiderne kommer til at få den funktion i lokalsamfundene, som de var tiltænkt. Hertil kan vi så tilføje, at fiasko-eksemplerne ingen steder i guidernes spørgeskema-besvarelser fremstår som afmagtsskabende nederlag, men altid som erfaringer hvortil der er knyttet refleksioner om, hvorfor det nok gik galt, eller hvad der har vist sig bedre at gøre. Guiderne lærer af deres succeser og fiaskoer. Og fra uddannel-sessamlingerne ved vi, at netop dette at udveksle ideer og diskutere erfaringer er det, som guiderne værdsætter højest i uddannelsen. Et citat som det følgende fra guiden i Svinninge er typisk for den måde fiasko-erfaringerne bearbejdes og fører til nye ideer (som kunne stamme for de andre guiders erfaringer):

"Lokale handlende i de 3 kommuner var inviteret med pr. brev til et åbent hus arrangement den 2. maj, desværre så vi ingen. Jeg skulle nok nærmere have foreslået én besøgsrunde ud til dem. Nu vi skal igang med at udarbejde en grøn indkøbsnøgle, vil jeg foreslå, at jeg kommer og besøger dem."

Hvad angår det tredie af succes-kriterierne - guidernes kompetence - finder vi det derfor mere meningsfuldt at give et nærmere indblik i hvilke erfaringer og overvejelser, som aktiviteterne har givet anledning til hos guiderne, end at forsøge at konkludere på, om guiderne nu har været kompetente nok i det første år. De har i udgangspunktet mange forskellige kvalifikationer (jf. kap. 1), men da opgaven som grøn guide er meget sammensat og krævende, er mangler og fejl noget man må forvente. Det væsentlige er derfor snarere, hvor gode guiderne er til at bearbejde de problemstillinger, de står overfor, og finde ud af, hvordan de kan kvalificere deres videre forløb.


De grønne guiders erfaringer og overvejelser De grønne guider kommer ikke bare med forskellige kvalifikationer til stillinger med forskellige arbejdsbetingelser og -opgaver. De har også i udgangspunktet forskellige holdninger til, hvordan man bedst opfylder funktionen som grøn guide - noget som selvfølgelig også hænger sammen med, at de indgår i meget forskellige lokale situationer, som nødvendigvis må føre til forskellige strategier og metoder. Når vi i det følgende fremstiller deres erfaringer og overvejelser er det vigtigt at have sig denne forskellighed for øje. Selvom de i bred forstand har den samme opgave, så rummer den så forskelligartede betingelser og muligheder, at der ikke er een rigtig måde at være grøn guide på. Og selvom de støder ind i de samme problemstillinger og ofte vil opleve nogenlunde det samme, så vil deres forskelle i holdninger og tænkemåder betyde, at de ikke nødvendigvis drager de samme erfaringer ud af det.

Dette gør det ikke nytteløst at anskue erfaringerne og overvejelserne mere generelt. Vi kan give et overblik over forskellighederne og tydeliggøre begrundelserne for de forskellige handlemåder og opfattelser. Vi kan vise, hvorledes de grønne guider aktivt gør sig tanker om deres opgave og dermed, hvad det er for en vidensudvikling, som de hver især og sammen er igang med. Vi ser det som en vigtig del af evalueringsopgaven at klargøre, fastholde og formidle denne vidensudvikling. Ikke kun fordi det kan bidrage til den videre refleksion blandt de grønne guider (ikke mindst blandt de kommende guider), men også fordi de grønne guider ude i lokalsamfundene samler en viden om mulighederne og barriererne for miljøvenlig handlen, som er vigtig i forhold til den videre udvikling af strategier og politiske initiativer til fremme af en bæredygtig udvikling. Som sådan vil der altså ikke blive konkluderet, men derimod tematiseret og belyst som input til strategiske overvejelser såvel blandt guiderne som politisk.

Vi har inddelt guidernes erfaringer og overvejelser i fire hovedtemaer:

  1. Roller
  2. Kontaktformer
  3. Fremgangsmåder og procesrefleksioner
  4. Andre strategiske temaer

Disse temaer overlapper hinanden. Men de giver et forskelligt fokus og perspektiv på guidernes udadvendte aktiviteter, som vi mener kan være nyttigt.


De grønne guiders roller Hvad vil det sige at være grøn guide? Hvordan gør man det bedst? Hvilken type opgaver hører til det at være guide? Hvilken relation skal man som guide forsøge at opbygge i forhold til sine målgrupper? Disse spørgsmål vedrørende den grønne guides rolle findes der forskellige - formulerede eller ikke-formulerede - svar på i grøn guide projekterne. Det er altså ofte allerede indarbejdet i selve projektbeskrivelsen og stillingsopslaget. Men derudover er det også noget den grønne guide selv har en holdning til og gør erfaringer med. Blandt det første hold grønne guider har vi identificeret 7 forskellige roller, man kan have som grøn guide. Den enkelte guide har typisk flere roller:

Rollen som bredt favnende rådgiver: "Jeg opfatter mig ikke som eksperten. Jeg ved lidt om det hele og meget om, hvor man kan få mere at vide". Sådan beskriver guiden i Høje-Taastrup Miljø- og Energicenter en af sine roller. I boligområdet Egebjerg skriver guiden også om bredde i rådgivningen, men her med vægt på bredden i målgrupperne: "Jeg står til rådighed som rådgiver i mangfoldige sammenhænge. For boligforeningerne, for de enkelte beboere, for børne- og daginstitutioner, for skolen, for de lokale foreninger osv."

Rollen som teknisk ekspert: Et par af guiderne har - foruden deres bredere miljøkendskab - også en særlig teknisk ekspertise. Guiden på Frederiksberg har en stor ekspertise i økologisk teknologi, hvilket gør ham i stand til selv at projektere udviklingsprojekter og til at hjælpe andre med at finde ud af, om et projekt ved nærmere eftersyn er acceptabelt ud fra et miljøsynspunkt. Tilsvarende har guiden i Hjortshøj også en særlig teknisk ekspertise om bl.a. miljøvenlig maling, som gør, at han får en del henvendelser herom - ikke bare lokalt, men fra hele landet.

Rollen som projektleder: Guiden på Frederiksberg er også et godt eksempel på, at guiden selv er primus motor i gennemførelsen af miljøprojekter. Som leder af Frederiksbergs økologiske eksperimentarium indgår han som miljøekspertisen i samarbejdet med kommune og boligselskaber om karrésaneringer, hvilket betyder, at han i høj grad er den, der formulerer og står for gennemførelsen af de miljøforbedrende projekter i forbindelse med saneringerne.

Rollen som igangsætter og katalysator: At igangsætte og katalysere er begreber, som de fleste af guiderne benytter i beskrivelsen af deres roller. Det centrale ved denne kategori er dog på den ene side, at man ikke kun er rådgiver (besvarer henvendelser), og på den anden side ikke - som projektlederen - er nøglepersonen i formuleringen og udførelsen af en miljøprojekt. Som "igangsætter" kontakter guiden selv sin målgruppe og forsøger at inspirere dem til selv at gå i gang med et miljøprojekt. Guiden i Roskilde gør det fx ved at skrive ud til alle daginstitutioner og dagplejere i kommunen.Og guiden i Ikast benytter besøg for at gøre handelslivet interesseret i en større miljøindsats. Som "katalysator" forsøger guiden aktivt at understøtte en aktivitet eller et projekt, som nogle lokale aktører selv leder og er ansvarlige for. På Nørrebro i København har guiderne ofte denne rolle ift. græsrodsinitiativer. Fx hjælper den ene af dem økologiske igangsætter-projekter om byhaver, om en økologisk andelsbutik og om en Sleep in Green. Folkeoplysning og praktisk miljøhandling kan opfattes som to sider af samme sag. Men vægtningen af dem kan være forskellig. I rollerne som rådgiver og teknisk ekspert er vægten lagt på de praktiske miljøhandlinger, som guiden kan informere andre om svarene og løsningerne på. Som igangsætter og katalysator kan dette også være et vigtigt led, men vægten lægges i høj grad på aktiveringen af borgerne eller brugerne. Her kan det være vigtigere at lytte, spørge og skabe gejst og debat end at formidle færdige svar. I de almennyttige boligområder handler guidernes opgave typisk om at forsøge at motivere beboerne til selv at gøre noget for miljøet i deres husholdninger og i deres lokale område. Som guiden i Hørgården skriver, har hendes vigtigste rolle i aktiviteterne været "at tænde gejsten hos mine samarbejdspartnere, at få dem til at tro på en realisering af projekter og på deres egen værdi for gennemførslen af projekterne". De sociale og kulturelle vilkår og perspektiver bliver i katalysator-rollen tænkt sammen med de miljømæssige. Guiden prioriterer måske at forsøge at inspirere beboerne med nogle aktiviteter, der egentlig ikke vil give de store miljøeffekter, men som trods alt skaber opmærksomhed om miljøet, samtidig med at det fremmer en aktiv kultur i området, som kan være en nødvendig forudsætning for senere hen at kunne få beboerne til at gå igang med mere betydningsfulde miljøprojekter.

Rollen som koordinator: Mange af de grønne guider har en koordinerende funktion. Løsninger af miljøopgaver kan involvere mange parter. I et boligområde kan den grønne guide, som guiden i Avedøre Stationsby formulerer det, "med en lokal base være bindeleddet mellem lokale visioner og holdninger på den ene side, og de økonomiske, administrative og tekniske systemer på den anden". Guiden i Ikast er direkte placeret som et sådant bindeled mellem kommune og borgere:

"Jeg tror, jeg har været et aktiv for Ikast kommune både som sparringspartner, men også som bindeled til borgerne. Borgernes generelle mistillid til kommunen kan være en barriere for, at kommunen kan nå ordentligt ud til borgerne uden at virke som en kontrollør. Jeg er til gengæld til for borgerne - på deres side af skrivebordet."

På Nørrebro i København er der tale om en stor, tætbebygget bydel, hvor de to guider bruger meget af deres tid på at organisere samarbejder mellem de mange aktører. Som den ene skriver:

"Jeg føler mig som en edderkop der sidder i midten, hvor min opgave er at have et overblik over, hvad der ellers er igang, så jeg kan sikre en koordinering og hermed styrkelse af de enkelte projekter".

Guiden på Gadkjærgård ved Vejle har ikke en hel bydel at holde styr på, men indgår som koordinator for at understøtte konkrete projekter. Som han skriver " mangler der ofte én, der samler trådene og holder gryden i kog". I forbindelse med et projekt om indførsel af økologiske varer i daginstitutioner kan der være brug for en guide, der både taler med forældrene, med personalet og med leverandørerne for at finde ud af, hvordan barriererne for indførslen bedst kan overvindes. Den koordinerende rolle kan endelig også gå ud på at mægle i en sag, hvor miljøet er kommet i klemme mellem to parter. Guiden for en række foreninger i vestsjælland er fx gået ind og har udarbejdet et løsningsforslag i en sag, hvor diskussionen mellem en idrætsforening og en kommune om reno-veringen af et gammelt udendørs lysanlæg var gået i hårknude.

Rollen som arbejdsleder: Mange af guiderne har praktikanter af forskellig art. Det kan styrke deres udadvendte indsats, som fx når guiden i Hørgården på Amager får hjælp af nogle praktikanter fra en husholdningsskole til at lave research og udarbejde planer til daginstitutioner, der ønsker at gå over til økologiske fødevarer. Det har været en stor hjælp, og hun har derfor søgt om 6 praktikanter til næste år til at lave en miljøstyringsplan for/i institutioner. Husholdningsseminaret har meldt tilbage med en forespørgsel, om hun vil have en hel klasse på 18 elever i praktik! Guiden i Høje-Taastrup Miljø- og Energicenter har fungeret i flere år og har et helt hold af medhjælpere. 5 faste frivillige der skiftes til at tage en tørn hver af ugens hverdage, samt 5 andre frivillige der hjælper med ved særlige lejligheder. I Svendborg har guiden også et par hjælpere, som han indimellem laver noget miljøundervisning med, så deres rådgiver-kompetence styrkes. Såvel arbejdslederens mobilisering af arbejdskraft som kvalificeringen af den kan være vigtige måder til at modvirke det potentielle problem, der ligger i den grønne guides tidsbegrænsede stilling.

Rollen som team-arbejder: Nogle grønne guider indgår i tæt team-arbejde med andre aktører. I Avedøre stationsby har guiden kontor i ejendomskontoret og samarbejder så tæt med de andre ansatte og miljø- og sikkerhedsgruppen, at "det kan være vanskeligt at afgøre, hvem der hjælper hvem". Her kommer guiden ind i en gruppe og styrker dens arbejde ved at tilføre viden og ressourcer. Placeringen af den grønne guide i "centre" eller "butikker" giver en anden mulighed for team-arbejde, hvis der også er tilknyttet andre lokale igangsættere til stedet. Det giver mulighed for at koble ressourcerne og opnå synergi-effekter. Guiden i Væksthus-Nørager sidder eksempelvis sammen med en sundhedsarbejder, som han planlægger at ansætte og dele en sekretær med og således drage fordel af fællesskabet og styrke den samlede indsats.

Med disse forskellige roller er grøn guide ordningen ikke ét eksperiment, men flere eksperimenter. Hvordan vil deres roller udvikle sig i det videre forløb? Hvor er den ene eller den anden rolle værdifuld, og hvad er dens begrænsninger? Hvor mange forskellige roller kan en enkelt guide håndtere? Der er ikke tale om en uforenelighed mellem de forskellige roller, men - som vi allerede har set - om forskellige kombinationer og vægtninger. I den videre evaluering vil vi være opmærksom på de kvalitative forskelle som ovenstående rollegalleri rummer: Mellem bredde i rådgivning - og dybde i ekspertise. Mellem at informere om færdige svar og oplyse ved at spørge og aktivere. Mellem selv at udføre projekter og at fungere som koordinator. Mellem at være arbejdsleder og at indgå som del af et team.


Kontaktformer Hvordan kan man bedst opnå kontakt med sin målgruppe og etablere samarbejder om aktiviteter? Skal man kontakte dem direkte eller gå gennem medierne? Hvordan håndterer man modvillighed? Hvad betyder den grønne guides egen kulturelle baggrund, holdninger og evne til at kunne kommunikere? Disse spørgsmål har naturligt nok været centrale for guiderne i det første år, og vi vil belyse nogle af de problematikker, de rummer, ved hjælp af nogle af deres overvejelser.

En væsentlig erfaring på tværs af de mange forskellige guide-projekter er, at den personlige kontakt er vigtig, mens annonceringer og andre former for skriftlige henvendelser ikke er en god kontaktform, hvis modtagerne ikke i forvejen kender en. Der er flere elementer i den pointe:

Guiden i Esbjerg skriver:

"Det nytter ikke med skriftlige henvendelser. Det er vigtigt at kunne vise noget håndgribeligt frem. Store arrangementer som rammer børnene og via dem de voksne - det er nok også vigtigt at gøre sig klart, at der skal appelleres til følelser mere end til intellekt".

Her handler det om, at kontakten ikke må virke for abstrakt, fremmed, uved-kommende på modtageren. Vis noget synligt og gå gennem børnene, fordi det så bliver vedkommende på en anden måde for de voksne.

I Birkerød har den grønne guide oplevet, at en henvendelse til byens handels- og erhvervsliv om en grøn indkøbsfolder kun gav ringe respons. Hun reflekterer det sådan:

"Jeg har prøvet at kontakte en gruppe (industri og detailhandel) uden at de har kendt mig, uden jeg overhovedet ved om de er interesserede i denne type folder og iøvrigt med en invitation, der afspejlede helt tydeligt, at der var et problem med, at folderen både skal rumme miljøstyring i industrien, grønne produkter i detailhandelen, miljøadfærd i øvrigt, samt henvende sig til både industri, detailhandel og forbrugere"

Problemet er her, at den skriftlige kontakt er énvejskommunikation. Den direkte kontakt giver mulighed for en dialog, hvor guiden kan lytte sig ind på sin målgruppe, og de omvendt kan lære guiden at kende som person. Og så er det mere befordrende og forpligtigende end et stykke papir, hvilket disse udtalelser fra nogle af de interviewede samarbejdspartnere bevidner:

"Hvor vi kommer i plenum, fx møder i amtet, møder i DIF, der hvor vi kommer, der skal han dukke op."

"På kredsmøder eller divisionsmøder. Det virker bedre end en pjece, vi får så meget papir." (Foreninger der samarbejder med guiden i Vestsjælland)

"Jeg kom på ideen med at bruge Christian, da jeg var på Kongskilde-markedet, hvor han stod. Jeg havde godt set stillingsopslaget, men ikke tænkt nærmere over det, at vi faktisk er medlem af DGI, og alle efterskoler faktisk er medlem af Friluftsrådet, og vi er faktisk meget økologisk orienteret." (Efterskole i Vestsjællands amt)

"Mit første møde med Jørgen var på et ledermøde på kommunen, hvor han var nede at fortælle lidt om, hvem han var, og hvad han arbejdede med, og hvordan han kunne tænke sig, at vi kunne få fornøjelse af hinanden. Jeg tror, det var samme dag, at jeg inviterede ham til vores personalemøde. Fordi vi har før eksperimenteret lidt, men uden at have sådan en som Jørgen at trække på." (Daginstitutionsleder i Nørager)

Dybest set drejer det sig om, at det at kontakte andre mennesker handler om at udvikle personlige relationer, der erstatter facaden og forsvarsparaderne med tryghed og nysgerrighed. Guiden i Hørgården skriver at,

"...jeg opnår den største kontakt og accept hos beboerne i Hørgården, når jeg har den personlige kontakt, når jeg har grint lidt med folk og har spurgt lidt til børnebørnene, det dårlige ben eller lign. Når jeg har vist beboerne interessen for deres liv, så begynder de fleste at åbne op og blive interesseret i, hvad det egentlig er, jeg foretager mig og i mulighederne for deres deltagelse i mine projekter".

Hun skriver også, at hun ofte i begyndelsen er nødt til at camouflere sine miljø-budskaber for at opnå en kontakt med dem, der ikke allerede er grønne. Det kan opfattes som et taktisk-manipulerende trick, men er det ikke, hvis det sker i respekt for den eller de personer, man står overfor. Det betyder, at man ikke - som en anden sælger eller TV-reklame - med alle kneb forsøger at lokke sin målgruppe i baghold, men at man lægger vægt på at være troværdig og indlevende i sin kontakt. Guiden i Kolding har overvejet dette i forbindelse med hans kontakt med byens erhvervsliv:

"Omkring etablering af kontakter til erhvervslivet kan jeg konkludere, at min fremgangsmåde med små forsigtige henvendelser har båret frugt. Jeg kan selvfølgelig ikke sige, at det var gået i vasken, hvis jeg havde været mere kontant i min fremtoning. Dog tror jeg, at vi som "grønne" skal passe meget på med, hvordan vi introducerer vores projekter for folk, der "lever og tænker" på en helt anden måde. Når jeg har mødtes med målgruppen, det være sig butiksindehavere, Citychefen osv., har jeg gjort meget ud af at fremstå som en seriøs person, der ikke kommer og trækker mine grønne budskaber ned over hovedet på dem. Jeg har ofte fornemmet en øget vilje til samarbejde, når jeg prøver at sætte mig ind i deres situation og ligesom give dem mulighed for langsomt at indarbejde grønne initiativer i deres tænkemåde."

Kvaliteterne ved direkte, personlig kontakt betyder ikke, at det er den eneste rigtige metode til at kontakte folk på. Nærheden og den langsomme opbygning af relationer komplementeres af den hurtige udbredelse af kendskabet til den grønne guide gennem massemedierne. I del-kapitlet om succeser og fiaskoer var en af succeserne den grønne guides brevkasse i lokalavisen i Ikast. Flere af guiderne har på samme måde benyttet sig af muligheden for at komme bredt ud gennem lokalavisen. Som kontaktform ligger der imidlertid et problem i, at ikke alle lokalaviser er lige motiverede overfor at samarbejde med guiderne. Det giver bl.a. guiden i Nørager store problemer:

"Så har der også været noget andet, hvis jeg endelig skal være lidt, nu jeg er ovre i det negative ikke, avisen det har været et kæmpeproblem for mig, og det er så fordi den er så lille. ... Men det betyder så, at han satser meget på annoncer, det er det, den løber rundt på. Og det betyder, at jeg kan ikke altid få mine ting i, og jeg ved ikke, hvornår jeg får dem i. .. Kl. 16 skal han aflevere den mandag. Og det er først dér i absolut sidste øjeblik, jeg ved, om jeg kan få den i, fordi han laver alle annoncerne, og så fylder han på med tekst til sidst. Det er dybt, dybt utilfredsstillende, for jeg kan aldrig nogen sinde planlægge noget, med mindre jeg selvfølgelig går ind og laver en annonce, men det har jeg jo ikke penge til."

Et andet hovedtema i de grønne guiders erfaringer med kontaktformer handler om mødet med modvillige, skeptiske målgrupper. Under succeser og fiaskoer omtalte vi, hvorledes guiden i Skæring-Egå havde oplevet en modvillighed mod forandringer hos grundejerforeningerne og tilsvarende, hvordan guiden i Hørgården mødte manglende interesse hos kolonihavefolket, som er tilfredse med, sådan som det er. I begge tilfælde drejer det sig om enkelt-aktiviteter, hvor guiden ikke har fået stukket fingeren grundigt nok i jorden og fået fornemmelse for, hvordan målgruppen ser på tingene, inden forsøget på at inspirere dem til aktiviteter er blevet sat i værk. Der er imidlertid også tilfælde, hvor mod-villigheden ikke kun er enkeltstående, men derimod udgør en barriere, som er knyttet til selve den måde guide-ordningen er kommet i stand på. Problemet har især vist sig hos flere af guiderne, der er tilknyttet almennyttige boligbyggerier. Det består i, at guiderne her har til opgave at lave miljøforbedrende aktiviteter for og med beboerne, uden at de er blevet taget i ed. Guide-stillingen er blevet etableret ovenfra af boligselskabet og én eller flere afdelingsbestyrelser, hvilket ikke er det samme som, at den menige beboer har nogen som helst motivation for at deltage i grønne aktiviteter. Eksempelvis oplevede den grønne guide i Torstorp i Høje-Taastrup følgende reaktion på et introduktionsmøde for afdelings-bestyrelserne i hendes område:

"Min først mistanke om at projektet ikke var forankret i baglandet vaktes på dette møde, idet der efter oplægget var en debat, og afdelingsbestyrelserne blev bedt om at udtale sig om projektet. De sagde alle, at de syntes det lød spændende og ønskede mig held og lykke med det, men på en måde der gav udtryk for, at det ikke var noget de regnede med at skulle deltage i"

Det er et svært udgangspunkt at skabe kontakter og aktiviteter på. Men dermed ikke sagt, at det behøver at gå dårligt. Nogle steder, hvor guide-projektet er etableret ovenfra, har det allerede vist sig, at barrieren ikke er uovervindelig, og at man kan få gang i processen også her, hvor målgruppen ikke i forvejen er grøn og motiveret. Andre steder i samme situation er det endnu for tidligt at sige noget om mulighederne. Der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring, guiderne i disse situationer stilles overfor, men kommer de igang, er det omvendt en succes, der er til at tage og føle på.

Et nært beslægtet og meget vigtigt tema handler om guidens kulturelle baggrund og dermed forudsætninger for skabe en god kontakt til målgruppen. Det handler om en balancegang mellem det at kunne den kulturelle kode og så samtidig at være den grønne guide, der udefra pludselig er kommet dumpende ned i bomiljøet. Har man ikke et indgående kendskab til det lokale miljø, kan guidens forestillinger om, hvordan arbejdet skal gribes an, hurtigt komme i krise. I Nivå havde guiden en sådan erfaring, da hun kom og troede hun kunne involvere beboerne via afdelingsbestyrelserne, som jo selv er beboere og derfor også kender de øvrige beboere godt. Det at brede planlægningen og beslut-ningsprocessen ud til også at omfatte de menige beboere hørte imidlertid slet ikke til kulturen i dette område:

"F.eks. I forbindelse med indretningen af et stort græsareal bag sportshallen: Her er det to repræsentanter fra de to afdelingsbestyrelser der sammen med mig skal finde ud af, hvad der skal være på arealet. Jeg foreslog på vores første møde, at vi skulle fremlægge de ideer, vi havde på et stormøde, og så få flere ideer frem fra beboerne. MEN NEJ det gik ikke, og gruppen var desuden lukket for, at beboere kunne komme og være med i arbejdsgruppen."

Her betød kulturforskellen mellem guiden og de lokale et forskelligt syn på beboerdeltagelse. I andre tilfælde kan barrieren ligge i forskellen mellem by- og landkultur og i forskellige holdninger til miljøet: Fx at "økologi" er et begreb, som kan blokere enhver videre snak i landområder, mens det går bedre, hvis man snakker om miljø og grønne projekter. Det har man oplevet i Ikast og Nørager:

"Mere personligt der synes jeg .. man skal behandle ordet økologi lidt anderledes, det bliver nævnt for tit. .. Der er nogle, der går i baglås, når de hører ordet, og så har du jo låst kontakten." (Styregruppe i Ikast)

"Hver eneste gang vi kommer ud i en forsamling, og vi begynder at snakke om vores grønne guide - altså jeg har rendt ind i det tit, når vi sidder et eller andet sted og siger, vi har en grøn guide og sådan og sådan. "Han skulle i hvert fald lige prøve at leve af landbruget".
Ja den er der med det samme.. det er når vi snakker økologi.
For ellers ville landmændene jo godt med - mange af dem er jo grønne på mange, mange områder...
Og de er meget bevidste omkring energiforbrug, for det koster penge." (Styregruppe i Nørager)

"Jamen jeg tror balancen egentlig har været god nok, fordi man kan også være for udfarende, så man støder nogen.
..Det er alligevel noget nyt at komme ud sådan et sted. Og så er det jo også en landkommune. Man skal nok heller ikke sådan lige fare helt vildt, det tror jeg ikke man skal, fordi så rykker folk jo baglæns i stedet.
..Hans baggrund det er jo også en bette kommune.
..Han er fra landet.
..Ja,ja, men altså det arbejdsområde han har..
..Jeg tror det var værre, hvis vi havde fået en inde fra København eller sådan noget." (Styregruppe Nørager)

Guiden på Møn konstaterer, at "det opfattes stadig trods alt som at være anderledes, når man køber økologisk, og hvad siger naboen?". Men hun konstaterer også, at det let kan gå hen og være egne fordomme som blokerer kontakten:

"Det er næsten umuligt på forhånd at vide, hvor der vil være grobund for et udviklingsforløb. Jeg blev f.eks. meget overrasket, da jeg henvendte mig til landboforeningen. Formanden sagde imidlertid straks ja til at få Henrik Norholt til en offentlig debataften. Efterfølgende skal jeg på foreningens kommende møde i dec. komme med et ideoplæg til det fremtidige arbejde."

Guiden kan få en vigtig rolle, fordi der her, hvor processen ellers har været helt blokeret, nu er ved at være grøde. Hun registrerer, at nye muligheder åbner sig:

"Ved et af de store valgmøder rejste formanden for landbo-foreningen sig op - der blev talt om forurenende landbrug - at nu var landmændene da også begyndt at diskutere økologi. Det ville ikke have fundet sted for bare 2 år siden. I denne fase af arbejdet er det vigtigt, at alle tør give deres mening til kende og diskutere. Der er så et stykke fra de positive holdninger til så at handle derefter."

Vi indledte behandlingen af kontaktformer med at se på guidens etablering af kontakter - på den nære, personlige kontakt og den brede formidling af guidens tilstedeværelse gennem massemedierne. Efterhånden som guiden kommer igang ændrer billedet sig som nævnt fra selv at kontakte målgruppen til at folk kontakter guiden. Hermed er emnet imidlertid ikke blevet uaktuelt. Der vil stadig blive stillet krav til guidens evner til at kommunikere. Som vi har vist, kan mål-gruppens manglende interesse for guiden og kulturelle forskelle mellem guide og målgruppe være udfordringer, som stiller store krav til guiden. Men når det så lykkes at få beboerne med på en aktivitet eller at få en dialog igang med landbruget, så er det til gengæld en bedrift der rykker, hvor der før var stilstand.


Fremgangsmåder og procesrefleksioner Når de grønne guider har etableret en kontakt, hvad lægger de så vægt på for at engagere disse mennesker og for at få en proces igang? Og når de har fået gang i en række aktiviteter, hvilke forestillinger har de så om det videre forløb?

På spørgsmålet om hvad der fanger og engagerer folk, bekræfter de grønne guider den holdning, som har præget folkeoplysningen om miljø siden slutningen af 80'erne, nemlig at aktiviteterne og budskaberne skal være konkrete, relevante og handleanvisende samt give målgruppen en positiv oplevelse. Med guiden i Østvendsyssels ord:

"Jeg synes, det fanger min målgruppes opmærksomhed, når vi snakker om miljø i en konkret situation. Ikke det globale eller de store miljøspørgsmål. Men nede på deres eget julebord, under træet, drikkevand eller ukrudt i deres egen have. Det er indtil nu den form, jeg har bedst erfaring med. Det kan næsten ikke blive konkret og lokalt nok. .....Jeg fornemmer, at jeg endelig ikke må virke fanatisk, men gerne bruge mit eget hverdagsliv som reference. Jeg giver lidt og de åbner lidt."

I den anden ende af landet formulerer guiden på Møn det i forbindelse med en beskrivelse af hendes rubrik i lokalavisen:

"Her koncentrerer jeg mig om at formulere mig kort, anvise enkle handlinger, der vedrører de flestes dagligdag. Det er da også ved sådanne anvisninger folk vågner op ved et foredrag. Overordnede teorier og analyser fanger de få, men regulære og praktiske eksempler tager folk til sig. Her spørger de ind, og det er her dialogen - diskussionen kommer igang. Hvad er det vi skal gøre? Hvad er det vi kan gøre?"

Men bliver det nu ikke for lokalt og uden proportion i forhold til de virkelig vigtige globale miljøproblemer - altså "Tænk lokalt og handl lokalt"? Guiden i Skæring-Egå har tænkt over det i forbindelse med et arrangement, hvor han stod og serverede Hokkaido-suppe ud for Føtex og udvekslede et par ord med folk. Umiddelbart fik det ham til at tænke, at det er "for tyndt", men ved nærmere eftertanke fandt han det vigtigt, fordi det handler om at komme bredere ud:

"Mange af de såkaldte lyse-grønne gider ikke at høre på lange forklaringer om økologi og den politiske forbruger. De vil have det serveret som letfattelige budskaber, der skal være et venligt ansigt koblet på og det skal være håndterligt i en hurtig vending. Hvis vi som grønne guider vil nå andre end nogen der ligner os selv, nemlig: græsrødderne, akademikerne og andre langt-talende, så må vi spare på ordene og skabe billederne på andre måder, f.eks. ved smagsprøver og opskrifter......Små hverdagsoplevelser der er tilpas nye og ikke for besværlige. Indbydende og lystbetonede og i en sammenhæng der får det til at blive husket."

Det med at bruge hverdagsoplevelser og gøre budskabet levende for folk er også noget guiden fra Gadkjærgård i Vejle fremhæver. Konkrete miljøråd alene virker ikke. Mange mennesker kender dem, men de mangler en oplevelse af nytten:

"Oplevelser og aktiviteter er med til at formidle budskaberne og overvinde genertheden. Når jeg skal fortælle om miljø kender folk rådene, men ser ikke rigtigt nytten af dem. Hvis jeg kan aktualisere det gennem en oplevelse overvindes både den blufærdighed, der gør at folk ikke vil konfronteres, samt den modstand folk har mod "miljøråd" og lignende prædiken. De fleste er et eller andet sted temmelig grønne, hvis de kan se nytten af det. Det gælder om at finde det sted folk har nogle interesser i miljøsagen. Det er ofte deres børn, for eksempel børnenes sunde kost."

I Egebjerg i Ballerup har guiden også erfaret, at "jo højere abstraktions- og ambitionsniveau et projekt har desto større risiko for fiasko. Jo mere umiddelbart tilgængeligt og anvendeligt et projekt er, desto større chance for succes." Men tilgængeligheden er i hans udgave ikke så meget noget med at anskueliggøre miljønytten som at anskueliggøre lette og attraktive ændringer af hverdagslivet:

"Jeg tror min erfaring fra bytteringsprojektet har stor almen værdi. Enkeltheden i systemet, dets tilgængelighed og muligheden for hurtig succes bunder i denne sammenhæng i, at der ikke fokuseres direkte på problemer (miljøproblemer) for at finde den korteste vej til problemløsning, men at der skues bagved problemerne, på de faktorer der skaber dem. Manglende tid og nærvær i lokalsamfundet, manglende incitament til genbrug og selvforsyning osv. et bytteringssystem tilbyder faktisk løsninger på disse bagvedliggende problemstillinger."

De fleste guider tager således udgangspunktet i målgruppens motivation, bevidsthed og hverdagsrealitet. Strategisk betyder det en "de små skridts" fremgangsmåde: Man starter hvor målgruppen er og håber gennem små, lette råd og projekter at få dem engageret, så de bliver mere forpligtede overfor miljøopgaverne og derfor også motiverede til at tage endnu et skridt, som så inspirerer andre i en form for snebolds- og ringspredningseffekt. Guiden på Frederiksberg mener, man skal passe på "at det hele ikke ender i økologiske torvedage og høns i baghaven". I hans rolle som projektleder og teknisk ekspert arbejder han ikke med små skridt, men med nogle få store sager om holistiske løsninger i bysaneringen, noget som kræver mange kræfter at få op at stå, men som til gengæld også udgør synlige skridt fremad. Det er forskellige fremgangsmåder, som mere eller mindre allerede er fastlagt i beskrivelsen af de enkelte guideprojekter. Men spørgsmålet om at hjælpe mange med små skridt eller få med store sager kan alligevel blive et tema, som guiderne kommer til at overveje i de kommende år.

Som beskrevet har guiderne allerede mærket et begyndende skift fra at de henvender sig til deres målgrupper, til at de bruger mere til på henvendelser, de får fra målgrupperne. De begynder så at sige at få nogle af de "bolde", de har sendt af sted, tilbage. Skal de nu fortsætte med at lave åbne, aktiverende arrangementer, eller skal de koncentrere deres kræfter om samarbejder med dem, der henvender sig til dem. Og hvis de får mange henvendelser - skal alle så betjenes, eller skal der prioriteres, så guiden nøjes med at have nogle få aktiviteter ad gangen? Det er både et spørgsmål om hvor bredt eller snævert, man når ud, og hvor overfladisk eller dyb den enkelte proces bliver. Idealet er vel krydsvalget, hvor man både får bredde og dybde i arbejdet. Men i realiteten kan det være svært, fordi det foregår med begrænsede ressourcer. Med bredden kan man måske sikre, at mange små skridt bliver taget rundt om i lokalsamfundet, og at aktiviteterne ikke begrænser sig til en snæver deltagerkreds. Herigennem kan man håbe på at få udvidet feltet og på den måde få flere ressourcer til at arbejde for miljøet. Men man kan også risikere at aktiviteterne bliver for overfladiske - som "sæbebobler" der blæses op for blot at forsvinde uden at efterlade sig spor. Omvendt kan valget af få, større projekter måske give nogle bedre forløb og sikre en bedre forankring af opgaven i lokalsamfundet, men denne dybde i processen kan også betyde at andre henvendelser må afvises, selvom de også kunne være relevante og spændende at gøre noget ved. Det er nogle valg, guiderne kommer til at reflektere i deres planlægning.

Guiden i Nykøbing Mors har gjort det og ser bredden som rigtig i hans tilfælde. Han beretter, at han føler en vis træghed hos hans samarbejdspartnere, og at han desuden er bundet hårdt op i butikstider og planer for aktiviteter og finansiering. "Men min holdning er dog, at de gode initiativer skal støttes alle og ét uanset (eller netop pga årsagerne til) trægheden.". Hensynet til bredden kan også handle om at ville skabe en bevægelse i lokalsamfundet gennem, at borgerne møder den grønne tanke i alle mulige forskellige sammenhænge. Som guiden i Beder/Malling/Ajstrup formulerer det:

"De Grønne Guider er der i mange forskellige sammenhænge i hverdagen. Ideelt set så bliver den almindelige borger mindet om "grøn tanke" når de kommer i institutionen, går ud og handler, går ud og spiser på kroen, går til møde i vandværksforeningen eller til sports- og fritidsaktiviteter, jo flere steder vi ikke kan komme udenom "den grønne tanke", jo mere tror jeg vi accepterer den. Den skal sniges ind i små portioner."

Valget behøver ikke nødvendigvis være et enten/eller. Det kan være mellemløsninger, hvor man på den ene side forsøger at nå nogenlunde bredt ud, men på den anden side sikrer en grundighed i aktiviteterne, der gør at de ikke blot bliver "sæbebobler". Som guiden fra Gadkjærgård i Vejle formulerer det i følgende overvejelse:

"Måske ligger der en oplagt "fare" for en grøn guide i at beskæftige sig med mange forskellige ting. Små udadvendte aktioner på torvet giver en god snak, men bliver "grøn" information ikke sat i sammenhæng med aktiviteter folk selv ser et behov for, tror jeg de forsvinder, på samme måde som man glemmer musikken man stod og lyttede til hos gademusikanten."

Der rejser sig også et andet vigtigt strategisk spørgsmål vedrørende de grønne guiders fremgangsmåde. Det handler om "de lavest hængende frugter" - dvs. de umiddelbart let gennemførlige miljøforbedringer, som ikke alene sikrer miljøet, men som kan give nogle succes-oplevelser og sætte processen igang. De grønne guider satser som nævnt netop på de lettilgængelige muligheder. Det er nøglen til at komme igang. Som guiden for en række foreninger i Vestsjælland skriver:

"For foreningerne er det de lavthængende frugter, der fanger opmærksomheden. Hvis der ikke er penge at spare, er viljen til at komme igang ikke stor.... Der er dog en tendens til, at holdninger og adfærd kan påvirkes i retning af større miljøhensyn, når først arbejdet er påbegyndt. Det, at foreningerne i første omgang plukker de lavthængende frugter, er ikke ensbetydende med, at de ikke kommer videre. Derimod er det tvivlsomt, om de overhovedet kommer igang, hvis der ikke er en økonomisk gevinst i udsigt, som noget af det første."

Når de første aktiviteter er vel gennemført, skal den grønne guide så anvise nye muligheder - nye frugter der kan plukkes:

"Grønne guider skal initiere bevægelsen i den nye retning og skal så stå klar til at følge op med nye indsatsområder. Ikke modeller til at acceptere afsavn, men ideer til at skabe nye værdinormer, der værdsætter ændringen. Fokus på muligheder ikke på barrierer" (guiden i Skæring-Egå)

Der er gode grunde til denne fremgangsmåde, ja, det er svært at se andre veje. Men det rejser et spørgsmål, som det bliver spændende at finde svaret på i den videre proces: Hvad sker der, når de lavest hængende frugter er plukket? Kan det så lykkes at få borgerne videre op til de næste frugter? Eller fremskynder de grønne guider blot tidspunktet for en stagnation - det tidspunkt hvor de strukturelle forhold i samfundet og borgernes grundholdninger og skabte behov først skal ændres for at komme videre? Ingen kan sige, hvad der vil ske. Meget vil afhænge af, hvad der sker med miljøet, med miljøpolitikken og i samfundet iøvrigt. Miljøet er i medvind for tiden. Der arbejdes på snart sagt alle fronter - og ideologisk står miljøsagen fri af politiske grupperinger; man kappes om at vise miljøvenlighed - hvilket giver en konsensusånd over hele feltet. Denne ideologiske konsensus er aktuelt en god betingelse for de grønne guider. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den ikke stikker dybere end, at der lige bag overfladen skjuler sig mere modsætningsfyldte følelser og tanker hos de fleste aktører i samfundet. Hvis miljøpresset bliver for stærkt kan det få stemningen til at skifte - vi kan risikere at få en antimiljø-bevægelse, som det ses bl.a. i USA. I Danmark er risikoen imidlertid nok større for, at modsætningsfuldheden fører til, at den ideologisk positive holdning til miljøet fastholdes vha. de mulige, let-tilgængelige miljøforbedringer, mens der ikke gøres noget for at bearbejde de barrierer, som forhindrer mere gennemgribende forbedringer af hensyn til miljøet. Mens der tages små skridt til forbedring af miljøet, tages der også små skridt til fortsat belastning af miljøet - fx gennem noget så populært som øget forbrug. Hvordan det nu går, må fremtiden vise.

Men det bør være et vigtigt tema i guidernes videre refleksioner og den videre evaluering, hvorvidt mulighedsstrategien kan sikre en overvindelse af barriererne, eller om guiderne også har en rolle i synliggørelsen og sikringen af en fornuftig bearbejdning af forhindringerne for en bæredygtig udvikling i lokalsamfundene.

Risikoen for stagnation er et tema, som både kan handle om forløbet af det enkelte projekt og om den grønne guides indsats i lokalområdet som helhed. I Esbjerg, hvor guiden arbejder for to boligforeninger med tilsammen 42 afdelinger, ligger hurdlen ikke i at gøre beboerne i afdelingsbestyrelserne interesserede, men i "at få fat i de beboere der skal til for at arbejdet skal blive til noget". En positiv holdning udløser som bekendt ikke nødvendigvis en konkret handling. Med rådgivningen om lettilgængelige og stimulerende handlinger kan denne træghed måske overvindes. For et helt lokalsamfund kan stagnationen så risikere at indfinde sig, når nyhedsværdien og den første gejst er ovre. I Høje-Taastrup Miljø- og Energicenter har den grønne guide allerede fungeret som grøn guide i nogle år, inden han blev ansat med støtte fra Den Grønne Fond. Aktivitetsniveauet er højt, men samtidig konstaterer guiden:

"Der har ikke været en udvikling i retning af flere gæster i perioden. Tværtimod har jeg oplevet en svag nedadgående kurve. Det samme gælder torvehandelen."

Denne stagnationserfaring kunne have noget at gøre med, at det nu er "blevet hverdag" for det lokale miljøcenter her efter de første års initiativrige opbygning af arbejdet. Men det kan også afspejle en ændring i centret og guidens funktion. Således skriver guiden også:

"Gennem perioden oplever jeg at centret bruges mere og mere. Ikke så meget af enkeltborgere, men mere i forskellige sammenhænge såsom daghøjskoler, boligafdelinger, beboer-grupper, institutioner, studerende, kommune, amt, folkeskoler."

Guiden og centret er altså blevet mere integreret og involveret i de lokale netværk og institutioner. På Nørrebro i København, hvor de to guider også har været i gang flere år, før de blev grønne guider, ses yderligere en forskydning af guidernes funktion fra at fungere som igangsætter, rådgiver og katalysator i græsrodsnetværkene mod i stigende grad at have en politisk planlæggende og koordinerende rolle:

"Man kan sige, at ambitionsniveauet har flyttet sig fra at være forbundet meget med en masse mindre initiativer, der langsomt formerer sig nedefra som ringe i vandet, til at gå ind i Bydelsrådets ønsker om at udvikle mere samlede planer og initiativer fra oven i bydelen. Med andre ord en politisering og til en vis grad bureaukratisering af mit arbejde, på bekostning af kontakten med mit eget netværk og de lokale aktører, der i praksis får nye aktiviteter igang."

De rutinerede guiders erfaringer kan antyde, hvordan grøn guide projekterne måske kommer til at ændre karakter gennem årene. Fra det opsøgende arbejde og enkelt-kontakterne, til integrationen i de lokale netværk og videre til rollen som part i forhandlinger og planlægning med kommunen og etablerede institutioner. Hvis Lokal Agenda 21 mere seriøst kommer på dagsordenen rundt omkring, kunne en sådan forskydning fra græsrodsniveauet mod mellemniveauet og ind i det lokalpolitiske niveau, som en slags bindeled mellem græsrødderne og det kommunale system, være sandsynlig. Der er selvfølgelig ikke tale om en uundgåelig proces. Specielt ikke hvis den reflekteres og forhandles undervejs af styregrupperne og de grønne guider. På Nørrebro er guiden, som det ses ovenfor, kritisk overfor denne udvikling. Erfaringen af at blive inddefineret i systemet kan føre til en modreaktion. På den anden side er denne negative version ikke den eneste mulige. En guide der er tæt på græsrødderne og med i udviklingen af de kommunale diskussioner og planer for en samlet Lokal Agenda 21 proces kunne have en vigtig formidlingsrolle, der kunne fremme dialogen og samspillet mellem indsatserne på de to niveauer. Jf. billedet af guidens arbejde i Ikast i kapitel 2.


Nogle andre strategiske temaer I de tre foregående del-kapitler har vi allerede behandlet en række strategiske spørgsmål. I de enkelte grøn guide projekter er der altid en i forvejen givet organisatorisk ramme og en mere eller mindre klart defineret målgruppe som guidens rolle og strategi må ses i relation til. I en almennyttig bebyggelse er en "social-økologisk" strategi og katalysator-rolle måske det mest oplagte, mens guiden for en række idræts- og fritidsforeninger måske får mere ud af en teknisk konsulent strategi. Har man handelslivet som målgruppe er en "ambassadør-strategi" - d.v.s. en strategi der forsøger at gøre dem til miljøambassadører overfor forbrugerne - nærliggende, mens en guide der befinder sig i et broget græsrodsnetværk eller på niveauet mellem borgere og kommune kan se det som sin mission at koordinere, fremme dialogen og synergien. Diskussionen og vurderingen af strategier handler altså ikke om finde frem til den eneste ene rigtige, men derimod om at opsamle og reflektere de styrker og svagheder, de hver især rummer, for herved at kunne kvalificere det videre forløb.

Der findes dog et par overordnede strategiske temaer, som de grønne guider støder på, uanset hvordan deres konkrete projekt er defineret, og som er væsentlige at få med i forbindelse med den samlede evaluering af grøn guide ordningen. Det handler om koblingen af det lokale og det globale, om økonomien og økologien, om støtte til de allerede grønne i forhold til at prioritere de endnu-ikke-grønne, samt om guidens proces fra at væve sig ind i det lokale, til at sikre en forankring af miljøarbejdet, så hun eller han kan trække sig ud igen uden at det spolerer den videre proces.

Vi vil ikke diskutere disse temaer nærmere her, men introducere dem som problemstillinger, som vi finder det oplagt at være opmærksomme på i forbindelse med grøn guide ordningens videre udvikling:

Det lokale overfor det globale er jo en kendt problematik. Det lyder så nemt med at skulle tænke globalt og handle lokalt. Men når guiderne tager udgangspunktet i det der opleves som relevant af de lokale borgere og som er lettilgængeligt at se nytten af, så kan de globale overvejelser let blive fraværende. Den grønne guide i Roskilde har - som flere af de andre - oplevet, at det der fænger er det, der handler om folks egen hverdag:

"Min oplevelse er, at når jeg kommer ud til en boligforening for eksempel, og de selv har inviteret mig, synes de det er dejligt, at de kan få gratis hjælp til at finde ud af, hvad de skal gøre med de grønne områder, ofte har de gået og puslet med noget i lang tid, uden det er blevet til noget, fordi de ikke rigtigt ved, hvor de skal tage fat. Så er det meget taknemmeligt at skubbe nogle konkrete aktiviteter igang."

Det er taknemmeligt at hjælpe konkret, men der er også en risiko for at perspektivet bliver for snævert lokalt. Som samme guide skriver:

"Der er en fare for, at det kommer til at dreje sig om at handle lokalt i højere grad end at tænke globalt, og at det gælder om at løse egne problemer frem for miljøproblemer. Nogle gange er problemerne jo sammenfaldende, men hvis det skal rykke, skulle vi jo gerne nå længere end til et ønske om at så vilde blomster i blomsterkrukken udenfor døren."

Økonomien og økologien: I billedet af den grønne guides arbejde med en række foreninger i Vestsjællands amt i kapitel 2 var vi inde på det forhold, at disse foreninger ikke var til at få i tale med miljøargumenter. Først når der var økonomiske besparelser i sigte kom interessen, som åbnede for også at høre på miljøsynspunkterne. Det samme vilkår kan findes mange andre steder - fx hos erhvervslivet og i de almennyttige boligafdelinger. I det opsøgende arbejde, hvor man når bredere ud end til de idealistiske grønne, er der ingen tvivl om, at det er nødvendigt at være meget sensitiv overfor dette vilkår. Men samtidig er vilkåret jo også udtryk for en vigtig barriere for den videre proces i retning af en lokal bæredygtig udvikling. Selvfølgelig kunne staten hjælpe til med en politik der belønner dem, der handler miljørigtigt, og ikke som nu straffer dem økonomisk. Det fjerner dog ikke problemet med den enkelte borgers holdninger til prioriteringen af økonomiske ressourcer. Dels fordi det nok så meget er dem, der påvirker politikerne. Dels fordi de sparede penge ved rentable miljøprojekter meget nemt omsættes i nyt forbrug, som - alt efter dets karakter - kan være mere eller mindre miljøbelastende. Det taktiske hensyn til den ømtålelige økonomi kan være nok så nødvendig, men i længden bliver det et dilemma, hvis den helliggøres; fejes ind under gulvtæppet i stedet for at blive bearbejdet i forbindelse med konkrete problemstillinger, der kan give anledning til jordnære overvejelser om, hvordan vi lever, hvilke kvaliteter og værdier vi prioriterer, forholdet mellem fælles goder og individuelle, hvilke alternativer der er hertil osv. Dilemmaet mellem økonomi og økologi er generelt, og det er et godt spørgsmål om, og i givet fald hvordan - de grønne guider kan tackle det.

De mørkegrønne, de lysegrønne og de ikke-grønne: Hvem er det, de grønne guider reelt får kontakt med og rykker gennem deres aktiviteter? Skal man begynde med dem, der allerede er grønne og motiverede, skal man satse på "de lysegrønne", dvs. dem der ikke tænker og lever for miljøet, men som alligevel oplever det som relevant, eller skal man gå igang i den modsatte ende af skalaen og forsøge at motivere dem, der er ligeglade eller ligefrem modvillige? Ser vi på guidernes første år, er der to ting, vi vil fremhæve:

  • For det første gav vores besøg hos de 4 guide-projekter, som er beskrevet i kapitel 2 et klart indtryk af, at guiderne ikke arbejder for de mørkegrønne, men altovervejende med de lysegrønne.
  • For det andet er der flere eksempler på at guidernes arbejde retter sig mod de ikke-grønne. Vi refererede guiden i Skæring-Egå, som står og serverer suppe udenfor Føtex og snakker med folk for at nå andre end græsrødderne og akademikerne. Vi har også omtalt guiden i Kolding, der satser på det lokale handelsliv, som ikke er specielt grønt forvejen, men som er åbne og som potentielt kan nå langt flere af de endnu-ikke grønne, end guiden alene kan nå. Guiderne i de almennyttige boligbyggerier har som beskrevet også en stor udfordring med overhovedet at introducere de grønne tanker overfor en generelt ikke motiveret målgruppe.

Når guiderne reflekterer over det, kunne man ellers godt få indtryk af, at det var de allerede grønne, der "bed på". Der er nemlig flere, der skriver som guiden på Møn:

"Jeg lægger mine kræfter der, hvor jeg oplever at folk er åbne, interesserede og selv går med ind i opgaven/arbejdet"

Når de alligevel når bredere ud, kunne det have noget at gøre med, at den åbenhed og interesse guiderne finder, ikke entydigt handler om miljøet, men mere eller mindre skyldes, at de som guider kommer så tæt på, at de kan koble det med andre sider af folks hverdagsliv. Guiden kan motivere de lysegrønne ved at tilpasse rådene til deres behov og liv iøvrigt. Guiden i Birkerød skriver det således:

"Jeg er ikke sikker på, hvad der rykker - andet end at finde de ting, folk alligevel gør - og så få dem vist, at den miljøvenlige adfærd ikke altid er så uoverkommelig. Det er nok også der, jeg lægger mine primære indsatser - en analyse af, hvor folk er i deres liv lige nu og her, og så finde de rigtige miljøråd frem. Jeg synes også, det er her de grønne guider har deres potentiale - vi kan gøre det folk gerne vil være med til."

Eller som guiden i Nørager spidsformulerer det:

"Det, der rykker noget, er, når man lykkes med at møde folk, der hver de befinder sig med noget, der interesserer dem. Det er kunsten!"

Dette er i god overensstemmelse med Grøn Guide ordningens målsætning om at nå bredt ud. I det videre forløb bliver det imidlertid stadig et interessant spørgsmål, hvem guiderne kommer til at arbejde med. Vil en udvikling fra de åbne arrangementer mod flere længerevarende projekter, der kræver tid og kræfter af deltagerne, betyde at det kun er de mest miljøinteresserede, der hænger på? Hvad sker der, når guiderne efterhånden har markeret sig flere gange i deres lokalsamfund: Bliver de "sat i bås med etikette på", så de afgrænses til en mere eller mindre grøn målgruppe? Hvad der sker, handler selvfølgelig meget af, hvordan guiderne selv forsøger at placere sig.

Guidens integration og frigørelse: I del-kapitlet om fremgangsmåder var vi inde på, at guiderne må planlægge ud fra en bevidsthed om processen hele tiden udvikler sig. Guiden er imidlertid kun ansat i tre år, hvorfor det, som i alt projektarbejde, er vigtigt at foregribe afslutningen: Hvordan skal processen kunne fortsætte uden økonomisk støtte til en guide? Selvom guiderne er i opbygnings-fasen kan det være vigtigt at være opmærksom på den senere afvik-ling, for at kunne tilrettelægge sit arbejde herefter. Guiden i Nørager skriver herom:

"Der hvor jeg lægger mine kræfter, og der hvor jeg tror, at jeg som GG kan bidrage med henblik på opnåelsen af miljøresultater, er ved at få etableret nogle institutioner, der kan overleve GG-projektet."

Også guiden i Egebjerg i Ballerup arbejder allerede på at forberede og indarbejde, at han formodentligt ophører med arbejdet om to år:

"Processen skulle altså gerne gå fra igangsætter og PR-tænkning i begyndelsen, til rådgiver og vejleder for projektgrupper i slutningen. Dermed skulle der gerne stå en lang række ressourcepersoner, når projektet er udløbet, som primært anvender den grønne guides arbejde til søgning af information og penge m.m. Opgaver som er lette for det frivillige arbejde at overtage efter 31. december 1999."

Problematikken omkring igangsætning og afvikling hænger nært sammen med en anden problematik, som vi behandlede tidligere i dette kapitel, nemlig prioriteringen af bredden versus dybden i guidens arbejde. Bredde i arbejdet kan betyde, at man får aktiveret allerede eksisterende ressourcer i lokalsamfundet, det være sig ildsjæle og institutioner på forskellige områder, som fortsat vil være der, og derfor kan fortsætte, når guidens 3 år er slut. Dybden handler om kvalifice-ringen af disse lokale aktører. Altså om at guiden bruger tilstrækkelig tid sammen med dem, så de ved slutningen af guideperioden selv evner at tage over.

Opsamling
Grøn guide ordningen må betragtes som et eksperiment, som i sig rummer flere eksperimenter. Det er et eksperiment, fordi det handler om en ny type aktør i de lokale samfund, som skal prøve at engagere og rådgive befolkningen her i miljøvenlig handlen. Det er flere eksperimenter, fordi ordningen giver anledning til forskellige slags grøn guide projekter. I dette kapitel har vi bl.a. anskueliggjort denne forskellighed ved at vise bredden i aktivitetstyper og målgrupper, samt i de roller som guiderne har i aktiviteterne. Grøn guide ordningen er med andre ord ikke et færdigt koncept, men må snarere ses som en ramme og nogle overordnede hensigter, som kan udfyldes og udfries på forskellige måder, alt efter de lokale forskelle, forskellene i de konkrete opgaver og ikke mindst forskellene i guidernes faglige og personlige kvaliteter.

I løbet af det første år er det første hold grønne guider kommet godt igang med de udadvendte aktiviteter. For en stor dels vedkommende har aktiviteterne ikke rettet sig mod en afgrænset målgruppe, fordi formålet med de første aktiviteter i høj grad har været at gøre sig kendt i lokalsamfundet og etablere kontakter, som det fortsatte arbejde kan bygge videre på. Torve- og markedsarrangementer, udstillinger, demonstrations-arrangementer og offentlige møder er de mest udbredte eksempler på denne form for aktiviteter. Denne type af aktiviteter har sandsynligvis haft den tilsigtede effekt, for efterhånden oplever guiderne, at det ikke er dem, der skal kontakte deres målgrupper, men målgrupperne der i stigende grad begynder at kontakte dem. Fra de åbne arrangementer forskyder deres udadvendte indsats sig derfor mod konsulent-opgaver, oplæg, samarbejder om projekter, kurser o.lign. Blandt de mange aktiviteter er der herudover nogle bemærkelsesværdige tendenser, bl.a.:

  • At guiderne samarbejder en del med personalet i skoler og daginstitutioner (i særdeleshed om indførsel af økologisk mad), og iøvrigt laver en del aktiviteter for børn og unge.
  • At foreninger samt handels- og erhvervslivet reelt er blevet en vigtig målgruppe for flere af projekterne, og at der er flere gode eksempler på, at det nytter at arbejde på denne front.
  • At etablering af naturlegepladser, udarbejdelse af miljøvejvisere, demonstration af økologiske havedyrkning og en fast rubrik eller brevkasse i lokalavisen er aktiviteter, som går igen i mange af projekterne.

Det er for tidligt her allerede efter et lille år, at forsøge at registrere effekter af guidernes aktiviteter på målgruppernes holdninger og på miljøet. Vi har derimod vist, at der er mange eksempler på vellykkede aktiviteter, som - i og med at de er lykkedes - har været nyttige ved at fremme processer, der vil forbedre miljøet. Sagt med andre ord ser detpå baggrund af det første års aktiviteter ud til, at det kan nytte med grønne guider til at fremme miljøindsatsen i lokalområder. Vi har også vist at det ikke altid nytter. At guiderne også møder modgang i form af aktiviteter som mislykkes.
Modgang har dog ingen steder skabt modløshed. Det er karakteristisk, at guiderne bearbejder deres erfaringer, og - bl.a. gennem kontakten med de andre guider - finder ud af, hvordan de kan gøre tingene bedre i det videre forløb. Denne individuelle og fælles læreproces er noget de værdsætter og som betyder, at ordningen i løbet af de næste år kan forventes at generere ny viden om strategier og metoder til fremme af den lokale miljøindsats.

Tidligere i dette kapitel præsenterede vi en del af de erfaringer og overvejelser, som guiderne foreløbig har gjort vedrørende deres roller, kontaktformer, forvaltning af processer, og strategiske spørgsmål. Hvad angår metoderne til at opnå kontakt med målgrupperne fortæller deres erfaringer, at det er godt at komme bredt ud, fx gennem en fast brevkasse i lokalavisen, men at det iøvrigt snarere end skriftlig kontakt, handler om det direkte personlige møde. Buser guiden for hurtigt frem, kan det føre til afvisning. Især guiderne i de almennyttige bebyggelser står her ofte i meget følsomme situationer, fordi beboere oplever, at guiden er blevet placeret hos dem ovenfra. Balancen i den direkte kontakt handler også om både at være den, der har forslagene til de grønne forandringer, og samtidig at kunne solidarisere sig med de mennesker og den kultur, han eller hun står overfor. Uden sympati og fornemmelse for de folk man møder er den direkte kontakt svær. Sympati og fornemmelse kan åbne dørene, også hos dem som ikke er motiveret for det grønne i forvejen.

Fremgangsmåden er et andet vigtigt erfaringstema. Guiderne bekræfter her den holdning, som har præget folkeoplysningen om miljø i de sidste små 10 år. Nemlig at aktiviteterne og budskaberne skal være konkrete, relevante, lettilgængelige og handleanvisende, samt give folk en positiv oplevelse. Sådan ser det i det mindste ud nu, hvor det er de første kontaktskabende og igangsættende aktiviteter, guiderne er igang med. Men fremgangsmåderne i guidernes udadvendte aktiviteter hænger også sammen med, hvor i processen de befinder sig. Trods guide-projekternes forskellighed er der nogle fælles problemstillinger vedrørende den måde projekterne udvikler sig på:

  • For det første må man være opmærksom på, at guide-projektet gradvist vil bevæge sig fra de åbne, brede, kontaktskabende, til i stigende omfang at bruge tid på at modtage og besvare henvendelser samt til at støtte og evt. medvirke til større miljøprojekter, til en integreret og ofte koordinerende rolle i det lokale netværk, og i sidste fase til stor opmærksomhed på forankringen og videreførslen af miljøindsatsen i lokalområdet. Faserne kan måske i det enkelte tilfælde se anderledes ud, og der vil givet være overlap. Men det er vigtigt at se guidernes aktiviteter som bundet sammen i et helt langt forløb, og ikke som en række enkeltstående handlinger. Integrationen i lokalområdet har været hovedtemaet i det første år, men gradvis vil opbygningen af de ressourcer og netværk, der skal tage over efter guiden blive et mere centralt tema.
  • For det andet kan guide-projektet etablere sig og integreres på forskellige måder i lokalsamfundet. Som led i udviklingen kan guiden, sådan som vi har set ansatser til blandt veteran-projekterne, gradvist få en stadig mere overordnet rolle. Bevæge sig fra enkeltkontakterne og projektsamarbejdet på græsrodsniveau, til en "mellemniveau" funktion som sparringspartner og koordinator mellem de lokale netværk, og mellem borgerne og det kommunale system, - og videre til i stigende grad at blive part i overordnet planlægning og politik-formulering med kommunen og andre etablerede institutioner. Det er en mulig udvikling, men der er også andre mulig-heder. Guide-projektet kan stræbe mod at forankre sig i lokalsamfundet som en institution på linie med naturvejlederne, som har en relativ klart defineret opgave og en fast organisation, som ikke ændrer sig gennem årene. En anden mulighed vil være at fastholde det igangsættende: Dvs. med mellemrum revidere arbejdsopgaven og organisationen, så guiden ikke etableres og går i stå. Fx skifte fra at arbejde med handelslivet til at arbejde med parcelhus-kvartererne, hvis der bliver mere behov for at sætte noget igang dér. Endelig er mellemniveauet også en mulighed: Er der aktiviteter i gang mange steder i lokalområdet, kan det vise sig, at guiden vil gøre mest gavn som den der fremmer samarbejde og dialog mellem borgere og kommune, mellem handel og forbrugere, eller mellem alle aktører i et bestemt byområde.
  • For det tredie er noget af det spændende i den videre proces, om den videre integration af guiderne i lokalsamfundet og deres større rutine, får aktivitetsniveauet til at stige yderligere, eller om den gode opstart også skyldes nyhedsværdien, således at der risikerer at komme en afmatning, når det bliver hverdag for projekterne.

Guiderne har allerede i det første år oplevet at have travlt. Men det at målgrupperne nu i stigende grad selv henvender sig, og at guiden kommer i nærmere samarbejde om forskellige projekter, vil i endnu højere grad stille krav til guiden om at prioritere sin tid og kræfter. Traditionelle leder-egenskaber som strategisk overblik og styring bliver vigtige, hvis guiden skal styre processen og ikke omvendt. De strategiske overvejelser, om hvordan man bedst fremmer en lokal bæredygtig udvikling i det konkrete tilfælde, og praktiske overvejelser om hvordan egne kræfter udnyttes bedst muligt, kommer til at hænge tæt sammen. Vi har berørt en række problemstillinger, som de grønne guider allerede gør sig en del tanker om, men som ikke bliver mindre væsentlige i det videre forløb. Med hensyn til strategien handler det om at placere sig i feltet mellem:

  • de mange små skridt og de store projekter
  • bredde i aktiviteter og dybde/grundighed i den enkelte aktivitet
  • tage fat hvor der er interesse og muligheder og gøre noget der, hvor der er modstand og forhindringer
  • lokale behov og globale perspektiver
  • socialøkologi og miljøteknik

Guidernes valg af profil får betydning for hans eller hendes rolle som guide. Og omvendt vil den rolle guiden har som udgangspunkt også have betydning for de strategiske valg. At være guide er ikke een bestemt rolle. Hver især har deres egen rolle-sammensætning, som både har noget med projektets karakter at gøre og guidens kvalifikationer. De placerer sig med forskellige kombinationer og vægtninger mellem:

  • den bredtfavnende rådgivning og den specialiserede ekspertvejledning
  • at informere færdige, tekniske svar og at oplyse ved at spørge og aktivere
  • at være den udførende kraft og fungere som katalysator og koordinator i baggrunden
  • at være arbejdsleder og fungere som del af et team.

Aktiviteterne er kommet igang - en eller rettere mange processer er igang - hvad vil det så føre til videre frem over? På den ene side er der god grund til at være tilfreds med forløbet af det første år. På den anden side skal man være forsigtig med mekanisk at fremskrive tendensen. Vi har nævnt "de lavthængende frugters problematik"; at det kan være nemmere at plukke de første frugter end de næste, fordi man fornuftigvis begynder, hvor det er lettest. Det gør de grønne guider også. Det mest negative scenarie kan derfor være, at de nyder godt af den generelle medvind for miljøsagen i samfundet, fordi de fremmer nogle resultater dér, hvor det er let og uproblematisk. Men kan de blive ved med at skubbe på uden at støde ind i barriererne; dér hvor det bliver for besværligt, dyrt, tidskrævende osv.? Måske kan de. Måske kan de mobilisere en kraft, gejst og kreativitet som får en snebold til at rulle, så flere gør mere, og værdier og strukturer, der står i vejen, gradvist opløses. Måske kan mange grønne guiders aktiviteter mange forskellige steder - sammen med alt det andet, der foregår på miljøområdet - få så mange danskere engageret i det små, at det genererer et "kvalitativt spring"; dvs. som får det der før virkede som tårnhøje barrierer til pludseligt at falde i grus, som vi så Berlin-muren pludselig gjorde det. Måske kan de grønne guider være med til at ændre miljøsagens negative skær af angst, afsavn og affald til noget positivt, der har med kreativ udvikling af vores levemåder, opfattelser og kulturelle værdier at gøre.

Vi har fastholdt billedet af grøn guide ordningen som et spændende eksperiment. Men som ovenstående perspektivering antyder, så er effekten af de grønne guiders indsats jo ikke en isolerbar størrelse. De grønne guider er blot en lille brik i det store spil, og vurderingen af deres indsats må derfor hele tiden ses i sammenhæng med de udefra givne betingelser. Den afhænger totalt af, hvad der i øvrigt sker i samfundet som helhed, og i de enkelte lokalsamfund. Er der nogle penge at hente til de projekter, guiderne får borgerne gjort varme på? Vil kommunalpolitikerne bakke op eller vil bureaukratiet spænde ben? Vil regeringen lægge pres på kommunernes arbejde med lokal Agenda 21?

Omend guidernes indsats kan løbe ind i mure og blive kastebold for mange forskellige vinde, er der på baggrund af opstarten ingen tvivl om, at det bliver spændende at se eksperimentet videre udfolde sig i de kommende år.

[Forside] [Top]