TitelÅrsberetning Den Grønne Fond 1997IndholdForordDen Grønne Fond 1997
Ansøgninger og bevillinger i 1997 i hovedtalEksempler på støttede projekter
Bilag
ForordDet er med en vis vemod, at jeg for fjerde gang skriver et forord til den årlige
beretning fra Den Grønne Fond. For hermed sætter jeg samtidig punktum for min egen
aktive rolle i fonden, idet jeg efter eget ønske ophørte med formandshvervet med
udgangen af 1997. Elsebeth Gerner Nielsen Den Grønne Fond 1997
BestyrelsesarbejdetBestyrelsen for Den Grønne Fond bestod ved udgangen af 1997 af:Elsebeth Gerner Nielsen (formand) Bestyrelsen udpeges for et år ad gangen af miljø- og energiministeren. Henrik Høegh
erstattede i april 1997 Laue Traberg Smith som bestyrelsesmedlem. De to øvrige
bestyrelsesmedlemmer har siddet i bestyrelsen siden fondens oprettelse i 1994. Elsebeth
Gerner Nielsen meddelte ved udgangen af 1997, at hun ikke ønskede at fortsætte som
fondens formand. Ministeren har derfor udpeget en ny bestyrelse for 1998 med Elise
Pedersen som formand og Lone Loklindt og Ole Albæk som øvrige medlemmer.
Et bæredygtigt design For Den Grønne Fond var 1997 bl.a. præget af design og arkitektur. Fonden afholdt konferencen "Missing Links" om bæredygtig arkitektur og design, og gav derudover en række bevillinger indenfor byøkologi og det man kan kalde "bæredygtigt håndværk".Konferencen blev afholdt d. 25. september på Designskolen i København. Et af de områder, som fonden løbende har prioriteret i sin bevillingspolitik, er projekter, der forholder sig til det æstetiske element i de økologiske løsninger. Det kræver samarbejde mellem miljøfolk og formgivere - arkitekter, designere, grafikere o.a. - et samarbejde, som ofte mangler. Derfor arrangerede fonden konferencen "Missing Links" i et forsøg på at skabe dialog mellem de to parter. Titlen henviser til de manglende forbindelser - uforpligtende såvel som professionelle - mellem de to verdener. Ideen med konferencen var, at den skulle bringe græsrødder og professionelle, formgivere og miljøfolk sammen og at der gennem oplæg og workshops skulle opstå en dialog. Den øgede indsigt i og interesse for hinandens arbejdsområder skulle da gerne føre til samarbejde på tværs. Designer MDD Lesley Anne Osborne arrangerede konferencen på fondens vegne, mens mag.art. Ulla Strømberg fra Danmarks Radio fungerede som ordstyrer på konferencens 2 dage. Konferencen viste mange eksempler på personer og produkter, som har taget stilling til både det bæredygtige og det æstetiske. Der var oplæg - med efterfølgende debat - om bl.a. arkitekturen i byøkologi og bæredygtige lokalsamfund, og om økologi og æstetik i design og produktion. I en række workshops blev der vist konkrete eksempler på bl.a. materialer som træ og boligtekstiler, et analyseredskab for produktdesignere og miljørigtige grafiske materialer og teknikker. Set fra fondens side blev det en vellykket konference, hvor 130 deltagere lyttede til de 8 spændende og meget forskellige oplæg og deltog i 6 workshops. Der var en god og langt fra enig debat om bl.a. funktion kontra æstetik. Konferencen viste, at der er stor interesse for emnet og Elsebeth Gerner Nielsen opfordrede ved afslutningen Danmarks Designcenter til at tage stafetten op. En række af fondens bevillinger i 1997 har mere eller mindre direkte ligget inden for temaet æstetiske miljøløsninger. Foreningen Det Grønne Møbel fik støtte til at "indtage København" - hvilket rent fysisk kunne opleves på Elmedagen i Fælledparken i september og i en udstilling af "de grønne møbler" på Kunstindustrimuseet. Elmedagen skulle markere fældningen af de sidste syge elmetræer i Fælledparken og samtidig gøre opmærksom på, at træerne kan leve videre i f.eks. smukke møbler. Foreningen fik sammen med Københavns Tekniske Skole og Danmarks Designskole etableret et lokalt produktionsnetværk for snedkere og møbeldesignere, der udvikler miljøvenlige møbeltyper, som kan produceres af elmetræet. Et andet klassisk område inden for design og produktion er tøj. Det Grønne Hus i Køge gennemførte en udstilling om miljøvenligt tøj som - udover at informere om miljøbelastningen ved tøjfremstilling, - også bød på et miljørigtigt modeshow. De fleste bevillinger indefor temaet har dog været til bygningsøkologi - et område i stor udvikling. I starten af året støttede fonden oprettelsen af et sekretariat for L.Ø.B - Landsforeningen Økologiske Byggeri - en forening, som arbejder med kriterier for økologisk byggeri og udbredelsen af økologiske byggematerialer. I maj arrangerede Gadkjærgård en lokal konference om økologi i byggeriet, og fonden har også støttet det økologiske kolonihavehus, som Københavns Miljø- og Energikontor og Økologiske Igangsætteres Daghøjskole har bygget på ydersiden af Christianshavns Voldgrav i København. I 1997 blev der også givet bevillinger til en række bøger om byøkologi og økologi i bygninger, bl.a. en bog om formgivning i byøkologisk byggeri, om bæredygtig husbygning og reparation og om økologi i parcelhuse. De to første bøger kan bruges som undervisningsbøger og inspiration på uddannelser inden for byggeri, mens den sidste henvender sig til gør-det-selv folk. Af mere håndværksprægede bevillinger har fonden støttet bevarelse af de gamle håndværk og genbrug af byggematerialer i et projekt i Industrimuseet i Horsens. En grøn guide med base i Håndværkerhuset i Ålborg skal arbejde inden for samme område og skal derudover formidle og vejlede om vedligeholdelse og istandsættelse af bygninger, samt om miljøvenlig materialer generelt. Grønne guider 1997 har været et afgørende år for ordningen med grønne guider - lokale miljøvejledere. Det første hold på 29 grønne guider, som i efteråret 1996 fik 3-årige bevillinger, startede i begyndelsen af året deres praktiske virke. Nu skulle ordningen afprøves i praksis.Status for de 29 igangsatte projekter er: 1 af projekterne måtte opgives, da det ikke kunne finde restfinansiering. I 2 yderligere projekter var der problemer i samarbejdet mellem den grønne guide og den pågældende styregruppe, som førte til udskiftning af guiden. Endelig har 1 guide været plaget af langtidssygdom, men er nu kommet i gang igen. De resterende 25 guider har efter de forventelige begyndervanskeligheder kørt godt og begynder nu at sætte deres spor rundt om i landet. Fonden har truffet aftale om en ekstern evaluering af ordningen med konsulentfirmaet Grethe Korremann i samarbejde med lektor Jeppe Læssøe, DTU. En rapport om forløbet af det første år konkluderer, at ordningen har levet op til formålet, og at det alt i alt er gået godt. Men naturligvis har der været indkøringsproblemer. En spørgeundersøgelse viser bl.a., at det er kommet bag på mange, hvor lang tid det faktisk tager at komme i gang. Der er mange praktiske problemer med at indrette sig, og med at få det nødvendige samarbejde med de lokale aktører etableret. Der har også været usikkerhed omkring rolleforholdet mellem styregrupper og guider - et problem, som har fået fonden til at sikre, at også styregrupperne inddrages i kurser, ad hoc konferencer mv. Fonden har en mere aktiv rolle i grøn guide ordningen, end i de almindelige projektbevillinger. En grøn guide bevilling stiller omfattende betingelser om bevillingsmodtagernes deltagelse i det landsdækkende netværk og i fonden er der afsat ressourcer til vidensnetværk og efteruddannelse, ligesom at sekretariatet følger aktivt med i ordningen. Dette kan betyde usikkerhed hos guiderne, idet de kan opleve at have to arbejdsgivere - et forhold, som fonden er meget bevidst om. Vidensnetværket har siden starten været drevet af Grøn Information. Opgaven blev i efteråret 1997 givet i EU-udbud og i februar 1998 blev det besluttet fortsat at lade Grøn Information stå for opgaven, idet deres tilbud var klart det mest kvalificerede i forhold til prisen. Der blev i 1997 givet 38 nye bevillinger til grønne guider. Der var på forhånd alene planlagt en enkelt bevillingsrunde med ansøgningsfrist 1. maj. Da fonden imidlertid kun modtog kvalificerede ansøgninger nok til 29 nye bevillinger, besluttedes det at lave endnu en ansøgningsrunde 1. november, hvor der blev givet yderligere 9 bevillinger. Det samlede antal bevillinger er hermed oppe på 66. Alle bevillingerne er 3-årige og består af et 70 % løntilskud, dog. max. 200.000 kr. årligt. I to tilfælde er der dog tale om bevillinger på 100.000 kr., i overensstemmelse med fondens praksis for kommunale guider. Det er besluttet i 1998 også at have to ansøgningsrunder. Det oprindelige mål om ved udgangen af 1998 at have 100 grønne guider, forekommer fortsat realistisk. Da Folketinget i efteråret 1995 besluttede at afsætte penge til grønne guider, omfattede beslutningen en ekstrabevilling på 25 mio. kr. Årligt fra 1996 til 1998. Der er således ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske efter 1998. Den nævnte evalueringsrapport vil kunne indgå i Folketingets beslutningsgrundlag. Såfremt Folketinget ikke afsætter yderligere midler i de kommende år til grønne guider, er der tre muligheder for de enkelte grøn guide projekter: De kan forsøge at finde tilskud andre steder, f.eks. hos kommunerne. De kan forsøge at dreje deres virke i en retning, der muliggør indtægtsdækket virksomhed - eller de kan betragte deres egen rolle som begrænset til de 3 år og forsøge at bruge denne periode til at etablere nogle nye strukturer, som kan fungere uden fastansatte medarbejdere. Evalueringsrapporten peget på, at for de to sidstnævnte løsninger er 3 år er en forholdsvis kort periode til at få et vellykket udfald. Bilag 2 indeholder en beskrivelse af de 38 nye grønne guide-projekter, mens bilag 3 er en samlet oversigt over samtlige grønne guider. I overensstemmelse med de politiske tilkendegivelser omkring vedtagelse af Finansloven for 1996 er det i bekendtgørelsen om Den Grønne Fond bestemt, at fonden ved tilrettelæggelse af støtteordningen for de grønne guider skal tilstræbe, at beskæftigelseseffekten af den givne støtte bliver størst mulig. I forlængelse heraf pålægges bestyrelsen at redegøre for, hvorledes den har tilgodeset dette hensyn samt hvilke resultater det har medført. Den primære beskæftigelseseffekt opnås ved, at fonden har gjort bevillingerne betinget af en medfinansiering fra anden side - en medfinansiering der typisk vil være af samme størrelse som bevillingen (30% af lønnen plus driftsmidler), hvoraf effekten fordobles. Det er samtidig tilkendegivet i vejledningen for ansøgere om støtte til grønne guider, at fonden bl.a. lægger vægt på, hvor mange stillinger, der skabes i tilknytning til den grønne guide. I de modtagne ansøgninger har dette forhold da også indgået med en vis vægt i en række tilfælde. I den ovennævnte evalueringsrapport fremgår det, at der i praksis hovedsagelig har været tale om, at der i mange tilfælde har været knyttet en eller flere praktikanter til den grønne guide. Kritik i pressen I foråret 1997 blev der sat kritisk fokus på de grønne tilskudsordninger i almindelighed, og Den Grønne Fond i særdeleshed. Bl.a. bragte Teknologirådets magasin "TeknologiDebat" en større artikel om Den Grønne Fond, og artiklen blev fulgt op af enkelte artikler i dagspressen, herunder en temaside i Jyllandsposten Søndag.Der var både ros og ris til fonden, der bl.a. måtte høre for, at man var for ukritisk over for de lønniveauer, som ansøgerne angav, og at miljøet var præget af "Tordenskjolds soldater". Samtidig udtryktes respekt for fondens store åbenhed om sin praksis og beredvillighed til at hjælpe kritiske journalister med oplysninger. Fondens formand har udførligt svaret på kritikken i de medier, hvor den fremkom. Selv om kritik altid giver anledning til selvransagelse, er det fondens opfattelse, at kritikken i hovedsagen savnede sagligt grundlag. Det skal dog ikke skjules, at udskiftningen af et bestyrelsesmedlem i foråret 1997 var forårsaget af et forhold, som bl.a. gennem pressen blev klargjort for fonden. Fonden valgte fuldstændig åbenhed omkring forløbet, som det også fremgik af dagspressen. Især Den Grønne Fonds tilskud og støtte fra andre statslige ordninger til udvikling af grønt undervisningsmateriale i Skolen for Økologisk Afsætning i Århus blev stærkt problematiserede med slet skjulte antydninger af, at skolen malkede statskassen for ublu beløb, der ikke stod i et rimeligt forhold til det udførte arbejde. Det blev antydet, at støtten tilflød andre dele af den HK-koncern, som skolen indirekte er en del af. En ekstern evaluering af skolen - finansieret af en bevilling fra fonden fra 1996 - dementerede imidlertid kritikken og konkluderede, at skolen leverede et godt og solidt arbejde af stor værdi for udviklingen af et grønt islæt i undervisningen. Evalueringen blev suppleret af en revisionsundersøgelse, der også frikendte skolen for antydningerne om en letfærdig omgang med de bevilgede midler. Resultaterne af de to undersøgelser forelå i august 1997. Undersøgelserne pegede imidlertid også på, at den rene projektfinansiering kan være et problem for en institution som SØA, der dermed henvises til at hente midler til ny projektudvikling i overheadet fra støttede projekter. Selv om dette inden for visse grænser er fuldt acceptabelt, har det en række negative følger for økonomisk gennemskuelighed og for driftsstabiliteten. Fonden besluttede på baggrund heraf i efteråret 1997 at yde SØA en to-årig basisbevilling til projektudvikling. Bevillingsadministration Den Grønne Fond bestræber sig på at have en kort sagsbehandlingstid. For almindelige ansøgninger - det vil sige andet end grønne guider - er ansøgningsfristen 3-4 uger før bestyrelsesmøderne. Ansøgerne får normalt svar ca. 1 uge efter møderne. Det betyder, at behandlingstiden højst er 5 uger. Langt størstedelen af ansøgningerne kommer lige omkring fristen og en stor del af ansøgerne får telefonisk besked om udfaldet fra bestyrelsesmødet. Ofte går der således under 5 uger fra ansøgningen er sendt til ansøgeren får svar. Enkelte gange er mødetidspunktet blevet ændret eller en sag har krævet yderligere oplysninger, hvilket har forlænget behandlingstiden. I 1997 har der i gennemsnit været 50 ansøgninger til hvert bestyrelsesmøde.Selve sagsbehandlingen består i, at sagen læses igennem og vurderes. I et stort antal sager kræver vurderingen, at der indkaldes udtalelser fra andre myndigheder eller rådgivning fra sagkyndige. Kontakten kan enten foregå telefonisk eller skriftligt, og er især en værdifuld støtte i vurderingen af ansøgninger med et konkret fagligt sigte. Finansministeriet udsendte i efteråret 1996 rapporten "Administration af tilskudsordninger" som på en række områder strammer op på kravene til de administrative procedurer i ordningerne. Bl.a. som følge heraf bad fonden i foråret 1997 revisionsfirmaet Deloitte & Touche om at gennemgå fondens tilskudsadministration med henblik på at komme med forslag til forbedring af rutinerne. Hertil kom, at fonden ved overflytning af administrationen til Miljøstyrelsen på en række punkter måtte justere sin administration. På baggrund heraf har fonden siden efteråret 1997 præciseret kravene til revision og regnskabsaflæggelse for bevillingerne. Kravene er - i overensstemmelse med Finansministeriets anbefalinger - forskellige alt efter bevillingsstørrelse. Som hidtil kræves revisorpåtegning af regnskaber for bevillinger over 100.000 kr. Desuden er der indført et krav om egentlig forvaltningsrevision ved bevillinger over 500.000 kr. Fonden er efter overflytningen til Miljøstyrelsen gået over til det edb-baserede tilskudsstyringssystem, som anvendes i styrelsen. Dette har i overgangsperioden medført en del problemer - forsinkelser af udbetalinger mv. - men driften er nu normal. Systemet betyder bl.a. lettere adgang til statistiske udtræk og forbedrede muligheder for at krydschecke bevillingsmodtagere med andre tilskudsordninger i Miljøstyrelsen. Endelig har fonden indført den praksis årligt at lave stikprøvekontrol af bevillingsadministrationen hos et par større bevillingsmodtagere. I 1997 gjaldt det Økologiske Igangsættere samt - som nævnt ovenfor - Skolen for Økologisk Afsætning. Ingen af undersøgelserne gav anledning til bemærkninger. Evalueringer Fonden anser det for vigtigt, at der gennemføres evalueringer af støttede projekter. I overensstemmelse hermed har fonden systematisk stillet krav om evaluering af støttede projekter, når støtten har været af en vis størrelse over en længere periode. Indtil nu har fonden givet bevillinger til, at 12 projekter kunne evalueres.Der er nu også igangsat en evaluering af fondens samlede virksomhed. Som det er fremgået af tidligere årsberetninger har bestyrelsen fra starten ønsket, at en sådan skulle iværksættes, når fonden havde fungeret en årrække. I efteråret 1997 kom evalueringsopgaven i offentligt EU-udbud. Der var stor interesse for opgaven, hvilket viste sig gennem 18 meget kvalificerede tilbud på opgaven fra hovedparten af landets større konsulentfirmaer med ekspertise på området. Fonden valgte i februar 1998 at give opgaven til Statens Byggeforskningsinstitut, der løser opgaven i samarbejde med Forskningscentret for Skov og Landskab og analysebureauet A. C. Nielsen AIM. Evalueringen skal dels vurdere effekten af den bevilgede støtte gennem en undersøgelse af en række udvalgte projekter (og på grundlag af de allerede foretagne projektevalueringer) - og dels vurdere fondens bevillingspraksis og politik. Resultatet skal efter planen foreligge i august 1998. I 1997 er der færdiggjort evalueringer af Skolen for Økologiske Afsætning, VesterGror samt de to vinderprojekter af fondens konkurrence i 1995 om lokale byøkologiske centre - Agenda Center Albertslund og Miljøbutikken Den Grønne Tråd i Odense. Foreningen Bæredygtig Design og Økologiske Igangsættere bliver evalueret i begyndelsen af 1998. Evaluatorerne har været indbudt til bestyrelsesmøder, for derved at give bestyrelsen mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedrørende evalueringerne. En række af evalueringerne har peget på, at projekterne ikke har økonomi til at sikre kontinuiteten og udviklingen i arbejdet. Hvis projekterne hovedsageligt er baseret på frivillig arbejdskraft, kræver det frivillige med tid, lyst og en fast base. Hvis medarbejderne er lønnet i form af projektansættelse, er der risiko for, at de gode medarbejdere går til faste stillinger. Udgangspunktet for en langsigtet planlægning er med andre ord dårlig. Hvis miljøaktivister, foreninger og organisationer med visioner for en bæredygtig fremtid skal udvikle en strategi for, hvordan de i samspil med samfundet kan komme videre, kræver det overskud og en vis sikkerhed for dagen i morgen. Fonden yder et 3 årigt løntilskud til de grønne guider. Det sker ud fra en opfattelse af, 3 år er et minimum for at sætte noget nyt i gang. Derudover har en række foreninger og organisationer gennem et par år fået driftstilskud og som noget nyt har fonden i 1997 i 2 tilfælde givet flerårige driftstilskud. Specielt de flerårige driftstilskud skal være med til at sikre kontinuitet og det overskud, der skal til for at udvikle foreningen/organisationen i takt med tiden. Sekretariatet 1997 var et år med to store ændringer i hverdagen i fondens sekretariatet. I sommeren 1997 vedtog Folketinget loven om Den Grønne Jobpulje med henblik på at etablering af nye grønne job. Da grundlaget for begge ordninger er at støtte nye grønne initiativer, besluttede ministeriet, at de to støtteordninger skulle have fælles sekretariat. Det Grønne Sekretariat blev etableret den 1. august 1997 med Den Grønne Fonds hidtidige medarbejder Vagn Jelsøe som sekretariatetsleder. Rent fysisk betyder det, at fondens sekretariat er flyttet fra Højbro Plads til Slotsholmsgade 12. Med et fælles sekretariat sikres, at samspilsmulighederne mellem de to ordninger kan udnyttes optimalt, og at "kundeservicen" kan blive bedst mulig. Ansøgninger kan vurderes i det fælles sekretariat, og de to ordninger har mulighed for at støtte forskellige aspekter i et projekt. F.eks. kan fonden støtte formidling af et generelt emne, mens Den Grønne Jobpulje kan støtte det erhvervsorienterede i projektet.Den Grønne Jobpulje startede i september 1997 og en del af ansøgerne har tidligere modtaget støtte fra Den Grønne Fond. I nogle tilfælde har der været tale om nye erhvervsorienterede initiativer som f.eks. en dele-bil-ordning på initiativ fra Miljøbutikken Den Grønne Tråd i Odense, i andre tilfælde har projekter udviklet og kvalificeret sig til at kunne tilbyde en serviceydelse inden for et område. Det tyder på, at fonden i sin 4 årige levetid har været med til at skabe grobund for nye initiativer, som kan udvikle sig til selvfinansierende varige grønne jobs. Det er fonden godt tilfreds med. Den Grønne Fonds administration er fra august 1997 blevet varetaget af fuldmægtig Christian Daub, hortonom Mette Rasmussen og overassistent Grethe Andersen - samt Vagn Jelsøe som den fælles sekretariatsleder for fonden og Den Grønne Jobpulje, og assistent Sajada P. Hassan og studentermedhjælper Tine Pedersen som også er en del af det fælles sekretariat. Ansøgninger og bevillinger i 1997 i hovedtalI tabel 1-5 vises nogle hovedtal for fondens ansøgninger og bevillinger i 1997. Tabel 1. Ansøgninger og bevillinger 1994-97
Tabel 2. Den Grønne Fonds bevillinger 1997 fordelt på hovedtyper af projekter
Tabel 3. Den Grønne Fonds bevillinger 1995 fordelt på amter
Tabel 4. Fordeling af Den Grønne Fonds bevillinger 1997 på nationale og lokale projekter
Tabel 5. Tilskudenes fordeling efter størrelse, 1997
Eksempler på støttede projekter
I 1997 har fonden i alt støttet 185 projekter. Bilag 1 indeholder korte beskrivelser
af alle projekterne. For at illustrere bredden i og typen af projekter følger nedenfor en
nærmere beskrivelse af 7 større projekter, samt en række mindre arrangementer. De
valgte projekter dækker de områder, som fonden prioriterer højt i sin bevillingspraksis
- byøkologi, netværksdannelse, grønne tiltag inden for undervisning, Agenda 21,
internationalt orienteret miljøarbejde og opfølgning på FNs konference i Rio i
1992 samt ændring af forbrugsvaner. Mange af fondens bevillinger indgår som støtte til
større projekter, eller går til et specifikt projekt i en forenings eller organisations
samlede arbejde. Beskrivelserne omfatter derfor i en række tilfælde andet og mere end
det specifikke fondens støtte er gået til.
VesterGror VesterGror er en forening, der arbejder for byøkologiske tiltag på Vesterbro i København. Foreningen er stærkt forankret i Vesterbromiljøet og holder til i en informationsbutik i Istedgade. Butikken er åben for beboere som ønsker råd og vejledning til nye tiltag. Gennem VesterGrors samarbejde med andre parter som Byfornyelsescenteret på Vesterbro, karreer og ejerlaug, lokale skoler og andre miljø og byøkologiske organisationer, udgør foreningen et netværk for praktisk og teoretisk byøkologi. Den overordnede målsætning er at udvikle og realisere økologiske foranstaltninger til fremme af socialt og kulturelt holdbare strukturer.Ideen om VesterGror opstod i midten af 80erne sideløbende med, at de første byøkologiske tanker og tiltag begyndte på Vesterbro. I 1988 vandt VesterGror-projektet om en permakulturel karré i en Grøn By-konkurrence, udskrevet af Organisationen for Vedvarende Energi (OVE). Projektet blev aldrig realiseret, men det var med til at starte det netværk, som i 1994 førte til stiftelsen af foreningen VesterGror. Gennem årene har VesterGror været med til at påvirke byfornyelsesprojekter på Vesterbro i en økologisk retning og har specielt i de mindre og folkenære projekter sat sig spor. Foreningen har været hovedkraften eller samarbejdspartner i en række forskellige projekter. F.eks. har foreningen sammen med Københavns Miljø- og Energikontor, Renovationsselskabet af 98 og Københavns Kommune lavet forsøg med lokal kompostering i samarbejde med beboerne i 4 karreer på Vesterbro, samt lavet kompostbeholdere og regnvandsopsamling i samarbejde med Sidegadeprojektet (arbejdsløshedsprojekt for unge på Vesterbro) og Københavns Genbrugskompani, som har en række genbrugsværksteder. Sammen med ByhaveNetværket (en forening, der arbejder for flere byhaver i København) har VesterGror etableret nyttehaver på Enghave Plads - og sammen med Megarosen (et samarbejde om grønne projekter i en række folkeskoler på Vesterbro) er der på 2 lokale folkeskoler etableret drivhuse til elevernes dyrkningsforsøg. Ud over konkrete projekter og vejledning fremstiller foreningen informationsmateriale og afholder seminarer om byøkologiske emner, arrangerer gårdvandringer for at se på økologiske tiltag ligesom der arbejdes for at etablere egentlige økolaug, som skal bestå af repræsentanter for karreer, institutioner, næringsdrivende m.fl. Personer med tilknytning til VesterGror og andre Vesterbro-beboere var i 1996 med til at starte Gule Reer - en forening af Vesterbro-beboere, der i fællesskab dyrker økologiske grøntsager på en landbrugsejendom i Reerslev ved Hedehusene. Foreningen Gule Reer, som har postadresse hos VesterGror, har fået bevillinger fra Den Grønne Fond i 1994,1996 og 1997. I 1997 blev VesterGror evalueret på opfordring af Den Grønne Fond, der årligt har støttet projektet med 200.000 kr. i perioden 1995-97. Evalueringen slog fast, at Vester-Gror har en solid folkelig forankring på Vesterbro, samt at den udfører et imponerende arbejde set i forhold til at aktiviteterne i vid udstrækning bygger på frivillig arbejdskraft. Evalueringen blev udført af lektor Morten Elle fra DTU. Interviews med samarbejdsparter viste, at VesterGror opleves af såvel kommune som Vesterbro Byfornyelsescenter som uundværlige - som en garant for, at de økologiske hensyn bliver medtaget i byfornyelse mv. i bydelen, og som "oversætter" af embedsverdenens planer og initiativer til et mere folkeligt forståeligt sprog. VesterGror er desuden en værdifuld sparringpartner for byfornyelsescentret. Hovedproblemet for VesterGror har været manglende langsigtet finansiering, der betyder, at der ikke var penge til lønning af en fastansat med den kontinuitet, der følger heraf. På baggrund af evalueringen og en arbejdsplan for de kommende år fik VesterGror i 1997 en driftsbevilling på 500.000 kr. årligt i 1998-99. Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis Foreningen med det lange, men også meget beskrivende navn Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis, er måske bedst kendt for Nyhedsbladet Øko-Net. Netværkets formål er at være folkeoplysende og netværksskabende inden for økologi, natur og miljø. Målgruppen er alle undervisere, folkeoplysere, græsrødder, personer ansat i offentlige og private organisationer - eller med andre ord - stort set alle med interessere for miljø og økologi. Ideen til selve Netværket opstod på Den Frie Lærerskole i Ollerup på Fyn. Selve foreningen har eksisteret godt 4 år med Lars Myrthu-Nielsen som vigtigste drivkraft - og siden 1996 ansat som daglig leder.Netværkets hovedaktivitet er Nyhedsbladet Øko-net, som formidler ideer, små og store nyheder inden for miljø og økologi og forsøger at give et letforståeligt overblik over hvilke tiltag, der fortages på området til brug for undervisere og andre. Bladet udkommer 6 gange årligt - både i en trykt udgave og på Internettet. Efterhånden har bladet fået ry for at være et godt sted at annoncere seminarer og andre informationer, fordi det læses af mange ikke bare fra "miljøet", men også i bredere folkeoplysningskredse. Den nye IT-teknologi spiller en stor rolle i Netværkets arbejde. Man var tidligt ude med en Internetudgave af Øko-Net, lige som der satses kraftigt på at bruge det elektroniske medie til udvidelse og udbredelse af Nyhedsbladet og Netværkets virke i fremtiden. Netværket har i mange år haft planer om at etablere et center for praktisk økologi. I 1997 blev der lagt mange kræfter i at etablere "Skov- og Naturcentret" i samarbejde med Kerteminde Husflidsskole og Dansk Husflidsselskab. Centeret skulle ligge i tilknytning til Husflidsskolen og Husflidsselskabet. Samarbejdet kom imidlertid ikke til at fungere, og centret er nu opgivet. Netværkets sekretariat ligger derfor fortsat i Vester Skerninge på Sydfyn, hvor Lars Myrthu-Nielsen bor. Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis afholder også seminarer om økologi i forhold til folkesundhed, informationsteknologi o.lign. og foreningens kombinerede årsmøde og seminar er velbesøgt og danner ramme om perspektiverende oplæg og en god debat. I oktober 1997 stod Netværket - sammen med Det Økologiske Råd - bag et weekendmøde med titlen "Skal tumperne redde verden, når de kloge nu ikke vil?". Det handlede om de demokratiske og økologiske bæredygtigheder, som "de små teknologier" repræsenterer. Årsmødet i 1998 blev afholdt i januar med titlen "Økologi mellem humor og alvor". Mødet bød bl.a. på offentliggørelse af "Kolding Manifestet: Skal tumperne redde verden - når nu de kloge ikke vil?" - om teknologi, demokrati og bæredygtighed. Indbudt var debattøren Ebbe Kløvedal Reich, der præsenterede og causerede over manifestet. Manifestet blev udsendt med Nyhedsbladet Øko-Net nr. 23, februar 1998. Siden 1994 har Netværket i stigende omfang modtaget støtte fra Den Grønne Fond, både til den daglige drift og til konkrete arrangementer. Til drift i 1998 er bevilget 600.000 kr. Skolernes EnergiForum Siden energikrisen i 70erne er der på energiområdet udkommet en lang række bøger og andet undervisningsmateriale. Gennem det sidste årti har meget nyt materiale handlet om samspillet mellem energi og miljø. Dette har medført et stigende behov for at få et overblik over kvaliteten af det eksisterende materiale, men også et overblik over, hvor der er huller.Energiorganisationer og undervisere har derfor taget initiativ til Skolernes EnergiForum, som skal samle trådene og informere om undervisningsmateriale m.m. inden for energi og miljø. Det idémæssige afsæt er dels Energiplan 21, dels undervisningsministeriets "Grønt islæt i undervisningen". På sigt håber initiativtagerne til Skolernes EnergiForum, at det udvikler sig til et organ, som undervisere - lærere i folkeskolen og voksenundervisning - kan kontakte for at få inspiration til undervisningsforløb, materialer m.v. inden for energi og miljø. Den organisatoriske opbygning er delt i 3 niveauer: lokalt, regionalt og nationalt. Det lokale niveau er den enkelte skole og underviser, det regionale - opdelt efter amter - omfatter de regionale formidlingscentre som Energi- og Miljøkontorerne og Amtscentralen, samt lokale myndigheder og elselskaber. Skolernes EnergiForums sekretariat er det nationale niveau. Første skridt til etablering af netværket af lokale, regionale og nationale kontaktpersoner og grupper blev taget på et seminar i september 1997 på Amtscentralen i Århus Amt. Her var inviteret bredt inden for undervisning og emnerne energi og miljø. Seminariet mundede ud i, at der blev valgt kontaktpersoner fra 13 amter samt fra hovedstadsregionen. Skolernes EnergiForums opgave er at skabe overblik over eksisterende undervisningsmateriale, finde de emnemæssige huller, som kræver nyt materiale, samt indsamle gode regionale besøgssteder. Bag Skolernes EnergiForum står initiativtagerne Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Informationssekretariatet for Vedvarende Energi (IVE - under Dansk Teknologisk Institut) og Forum for Energi og Udvikling (FEU) - samt repræsentanter fra Amtscentralerne, Elforsyningsselskaberne (ELFOR), Samvirkende Energi- og Miljøkontorer og Energibevægelsen OOA. Det er et storstilet projekt hvor de indledende skridt blev taget i starten af 1996. Tiden fra miden af 1997 til midten af 1998 skal bruges til at få organiseret netværket i Skolernes EnergiForum, hvorefter arbejdet forventes at give resultater i form af nye undervisningsaktiviteter. Budgettet for de 3 faser ligger på 4-5 mio. kr., hvoraf de godt 2 mio. er skaffet tilveje. Økonomisk er det samlede projekt indtil videre støttet af Undervisningsministeriet med 150.000 kr., Energistyrelsen med godt 1,6 mio. kr. og EUs Altener midler med 80.000 kr. Fonden støttede i 1997 Skolernes EnergiForum med en bevilling på 298.750 kr. til udarbejdelse af en elektronisk præsentations- og formidlingsform via CD-ROM og Internettet. Formidlingsmaterialet skal bruges til undervisning i miljøvenlig energi, på et niveau svarende til folkeskolens 6.-10. klasse, og skal kunne bruges af lærerne som et værktøj til planlægning af undervisningen. Materialet kommer til at indeholde eksempler på forskellige undervisningsforløb, der kan fungere som inspiration og derudover give læreren mulighed for at planlægge et undervisningsforløb, der tager højde for niveau, emneønsker, penge, ekskursionsmuligheder m.m. Materialet skal kunne anvendes både i trykt og elektronisk form, men den elektroniske form prioriteres højt, idet det giver gode muligheder for løbende opdatering. "Det 21. århundredes bæredygtig bosætning" I efteråret 1996 inviterede Landsforeningen for Økosamfund (LØS) og Gaia Trust fem ministerier - Miljø- og Energiministeriet, Boligministeriet, Socialministeriet, Indenrigsministeriet og Kulturministeriet - til et samarbejde om prisopgaven "Det 21. århundredes bæredygtige bosætning". Formålet var at få sat skub i tanker og ideer til fremtidens bosætningsformer med hensyntagen til de økologiske, sociale og kulturelle forhold. Ved FNs miljøkonference i Rio i 1992 forpligtede ca. 180 lande - heriblandt Danmark - sig til politisk at arbejde for en bæredygtig global udvikling. Det er store ord, som har vist sig svære at omsætte til konkrete handlinger. Et af hovedpunkterne i Agenda 21 er, at lokalbefolkningen skal tages med på råd. Prisopgaven om bæredygtig bosætning i det 21. århundrede er en måde at inddrage befolkningens tanker om og visioner for, hvordan man i fremtiden kan bo og indgå i en lokal sammenhæng.Ministerierne støttede ideen og i begyndelsen af 1997 var fundamentet til en prisopgave med en samlet præmiesum på 850.000 kr. tilvejebragt. Prisopgaven bestod af to delopgaver, hvoraf en skulle besvares for at deltage. Besvarelse af opgave 1 krævede en helhedsorienteret beskrivelse af en bæredygtig bosætning - en bydel, en landsby, en forstad eller et nyt økosamfund. Besvarelsen skulle forholde sig til 16 nærmere specificerede dimensioner inden for den sociale struktur, infrastruktur, økologi og kultur, som alle indgår i en global vedtaget definition af et økosamfund. Opgave 2 var en beskrivelse af nye tanker, forslag og visioner for fremtiden, som kan indgå ved etablering af nye bæredygtige bosætninger. Besvarelsen kunne her være forslag til byøkologiske løsninger, forslag til ny overordnet planlægning, ny finansiering, lovændringer, nye tankestrukturer, ny teknologi, nye hustyper eller nye produkter. Dommerkomiteen repræsenterede en bred ekspertise inden for økologisk arkitektur, design, landbrug/gartneri, energianlæg, kultur, social- og personlig udvikling og økosamfund, og den bestod af Ane Bodil Søgaard - Lic. Scient. og formand for komiteen, Anna Galster - arkitekt, Hildur Jackson - jurist og kultursociolog, Ole Michael Jensen - Seniorforsker Phil.dr., Tove Jensen - fuldmægtig (i dag i Det Grønne Sekretariat), Jane Kruse - energikonsulent, samt Karen Zahle - arkitekt og leder af boliglaboratoriet på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Bofællesskabet Munkesøgård vandt 1. præmien på 250.000 kr. Munkesøgård skal opføres i en nær fremtid på en grund nær Trekroner Station i Roskilde. Det sociale bofællesskab skal understøtte en økologisk livsførelse - og omvendt. Fællesspisning, delebiler, børnehus, komposttoiletter, affaldsminimering, tele- og Internetforbindelser og brug af vedvarende energi er eksempler på den teknologi, som fællesskabet ønsker at bygge deres bæredygtige hverdag på. Dele af præmien er øremærket til opførelse af tekniske fællesanlæg i bebyggelsen. I alt kom der lidt over 50 besvarelser, hvoraf 10 - udover Munkesøgård - blev præmieret med 50.000 kr. hver. Præmiesummen er blevet dækket af bidrag fra Gaia og de deltagende ministerier, mens Den Grønne Fond bevilgede 273.000 kr. til drift af sekretariatet for prisopgaven. Århus konferencen I juni 1998 mødes miljøministrene fra hele Europa, landene fra det tidligere Sovjetunionen (NIS), USA, Canada og Japan til en konference i Århus for at diskutere miljøsamarbejdet mellem Øst- og Vesteuropa. På denne 4. konference om miljøet i Europa er hovedtemaet borgernes adgang til miljøinformation, deltagelse i de miljøpolitiske beslutningsprocesser samt adgang til domstolsprøvelser. 60 lande forventes at deltage i det officielle arrangement, mens over 100 udenlandske miljø NGOer forventes repræsenteret uofficielt i Århus. I det officielle arrangement er der planlagt en NGO-session med deltagelse af miljøministrene.Den Grønne Fond mener, at det er vigtigt, at NGOerne er repræsenteret ved de store internationale miljømøder, og fonden har derfor givet to bevillinger til NGOernes deltagelse i konferencen - Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) har fået støtte til at koordinere de folkelige aktiviteter parallelt med konferencen og Danmarks Naturfredningsforening (DN) har på vegne af 92-gruppen fået støtte til at sikre en samlet og central indsats fra NGOernes side i forhold til den officielle konference. OVE vil leje Brobergskolen som ligger over for Scandinavian Center i Århus, hvor det lukkede officielle arrangement afholdes. Skolen skal fungere som et åbent folkeligt forum med udstillinger, en cafe, møder og arrangementer parallelt med de officielle møder. I gymnastiksalen skal der være plads til udstillinger, som viser en række danske og udenlandske organisationers forslag til miljøforbedringer. Udstillingerne skal give mulighed for, at den folkelige og nære kontakt kan opstå mellem mennesker med en fælles interesse. Der vil også blive arrangeret debat og temamøder om aktuelle emner, TV transmission på storskærm af dialogmødet mellem de officielt inviterede og NGOerne (NGO-session), cykelture i Århus for at se på trafikmiljø, pressekonferencer m.m. Ugen forventes afsluttet med, at en række europæiske NGOer planlægger egne møder. Lokale miljøorganisationer som NOAH- Århus, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Grøn Livsstils Kampagnen, SFOFs Økologiske Klub og INFONAMI (International Forening for Natur og Miljø) samarbejder med OVE om at gøre projektet til en folkelig begivenhed, mens der internationalt samarbejdes med ECO-Forum - en koalition af over 100 folkelige miljøorganisationer fra hele Europa. OVE har derudover, gennem sit medlemskab af 92-gruppen, et formelt samarbejde med andre store danske miljø og udviklingsorganisationer. Fonden har støttet projektet med en bevilling på 306.000 kr. DN har på vegne af 92-gruppen fået en bevilling til at ansætte en person, som skal koordinere de danske NGOers indsats før, under og efter konferencen. Koordinatoren skal være med til at sikre en central og samlet indsats fra NGOernes side, arrangere workshops, udarbejde officielle udtalelser og bistå de danske NGO-repræsentanters deltagelse i arrangementet. I det officielle arrangement er der som nævnt planlagt en NGO-session. Den endelige dagsorden for konferencen er endnu ikke vedtaget, og det vides derfor ikke, om NGOerne får én eller 4 timer og ej heller hvilke emner, der skal debatteres. NGOerne har taget initiativ til, at følgende emner behandles: folkelig deltagelse, en europæisk energisparestrategi, miljøhandlingsplaner i Østeuropa, Agenda 21, produktions- og forbrugsmønstre og biodiversitet. 92-gruppen er et samarbejde mellem danske miljø- og udviklingsorganisationer, som op til Rio-topmødet i 1992 mødtes for at sikre en fælles indsats og et fælles arbejdsgrundlag. Samarbejdet fortsatte efter Rio, og omfatter i dag 18 organisationer. Fonden har givet 92-gruppen en bevilling på 1 mio. kr. til arbejdet i 1998, hvoraf godt 200.000 kr. skal administreres af DN og anvendes til Århus Konferencen. Grøn pædagogik for småbørn Brøndby kommune vil i 1998 starte et 3 årigt forsøgsprojekt for at indarbejde en miljørigtig og økologisk dagligdag i daginstitutionerne. "Udviklingsbrønden", som er det center i Brøndby Kommune, der tager sig af efteruddannelse- og udviklingsarbejde på daginstitutionsområdet, vil blive hjertet i dette projekt. Ideen bag projektet er, at børnene skal lære og lege sig til gode "grønne" vaner i dagligdagen. Det skal foregå sammen med venner og voksne og gennem konkrete handlinger i dagligdagen. Målgruppen i projektet er institutionernes ansatte, børnene, som er i alderen 0-5 år - og deres forældre.Baggrunden for projektet er en overbevisning om, at mange vaner og holdninger læres allerede inden den første skoledag, og at det derfor er vigtigt med en bæredygtig hverdag for børnene - både socialt og økologisk. Kommunen har 4 konkrete målsætninger for den 3-årige proces. Der skal etableres et Ø-netværk i kommunen, som skal sikre økologiske varer til institutionerne og kvalificere personalet til at skabe en "grøn" hverdag, som børnene kan inddrages i. Der skal udarbejdes informationsmateriale til forældrene, som giver dem mulighed for at følge ideen op derhjemme. Der skal udvikles kursus-på-jobbet (f.eks. køkkenet og madlavning) tilbud for de ansatte. Endelig skal hele processen afstedkomme, at der laves pædagogiske materialer og aktiviteter for børnene, som giver dem mulighed for gennem leg og deltagelse i daglige gøremål at lære begreber, værdier og handlemønstre der er centrale for en bæredygtig udvikling. 6 hovedtemaer - ressourcer (el, vand og varme), affald, rengøring, indkøb, materialer og kost - fra dagligdagen skal bruges til at konkretisere en grøn hverdag. Hele processen er bygget op omkring en struktur af mindre grupper og en central "ledelse". Der nedsættes mindre grupper på tværs af institutionerne indenfor hvert af de 6 områder. Grupperne skal fungere som tovholdere og dynamoer i processen og en person fra hver gruppe skal deltage i kvartårlige fællesmøder med styregruppen. Desuden bliver der oprettet en "Grøn linie", hvor institutionerne en eftermiddag om ugen kan få svar på spørgsmål og henvisninger til anden information. Grøn Linie skal placeres i Udviklingsbrøndens lokaler, så der her opbygges et centralt videnscenter. Der bliver også tilknyttet 2 ernæringsfaglige personer med speciale i økologi. Projektet vil løbende blive formidlet gennem Udviklingsbrønden Nyhedsbrev, samt afslutningsvis gennem 7 samlede publikationer. Kommunens erfaringer vil derudover blive formidlet til andre kommuner gennem en årlig konference. Fonden har støttet projektet med en bevilling på 175.000 kr. til materialer, kurser og andre aktiviteter det første år, mens de øvrige ekstraomkostninger søges dækket gennem kursusgebyrer, tilskud fra institutionerne og vikartimer betalt af kommunen. Økologiprojektet i Stenløse Økologiprojektet er en ekstern institution under Stenløse Kommunes beskæftigelses- og kontanthjælpsafdeling, hvis primære opgave er aktivering inden for miljø- og økologiområdet. Projektet består af en økologisk demonstrationshave, et kantine og et træ- og metalværksted. Havens råvarer bruges i det kombinerede køkken og kantine, som desuden er udgangspunkt for en grøn cateringordning, der leverer mad til kommunale møder og kurser, institutioner og privatpersoner. Køkkenet har netop gennemgået en ombygning for at leve op til kravene om en miljøvenlig indretning. I træ- og metalværkstedet bygges der drivhuse, småhytter og andre mindre bygninger efter økologiske principper. Værkstedet udfører også renoveringsarbejde som f.eks. i 1997, hvor værkstedet har deltaget i renoveringen af en røghus i Jernalderlandsbyen i Lejre.Økologiprojektet har nu i 2 år arrangeret Grønne Markedsdage i Stenløse. Markedsdagene omfatter en markedsplads, boder med økologiske produkter, stande som viser eksempler på forskellige miljøprojekter, workshops om alternativ energi og pesticider i grundvandet, økologisk byggeri, økologisk køkkendrift, en workshop om natur i undervisninge og meget andet. Der er underholdning med musik, gøgl, hestevognskørsel og havevandring samt demonstration af økologisk madlavning, multtoiletter m.m. Projektet har mange samarbejdsparter og bl.a. gennem markedsdagene er der skabt en stor kontaktflade til andre projekter og privatpersoner, som arbejder med miljø og økologi. En del af medarbejdernes tid går med rundvisning, formidling og rådgivning samt med at forberede og afholde kurser og workshop-weekender. Aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere foregår gennem deres aktive deltagelse i projektets mange praktiske arbejdsopgaver samt gennem teoretisk undervisning indenfor miljø og økologi. Økologiprojektet har eksisteret i godt 4 år. Der er 4-6 faste medarbejdere med en mere eller mindre direkte tilknytning til Økologiprojektet. De fungerer som projektledere for hhv. haven, køkkenet og værkstedet, en Agenda 21 koordinator, en grøn jobkonsulent og en naturvejleder. Friluftsrådet støtter projektet med løn til en naturvejleder, Udviklingscenteret for beskæftigelse på særlige vilkår betaler løn til den grønne jobkonsulent, mens projektlederne og Agenda-koordinatoren lønnes af kommunen. Derudover har projektet været støttet af Socialministeriets AKTIV-pulje og EUs socialfond. Den Grønne Fond har støttet markedsdagene samt udarbejdelse af et hæfte om miljøvenlig køkkendrift i mindre professionelle køkkener. I 1997 gav fonden en bevilling til 1998 på 400.000 kr. til at ansætte en projektleder, der kan styrke formidlingsarbejdet, udarbejdelse af undervisningsmateriale og andre udadvendte aktiviteter som kurser og markedsdage. Ved udgangen af 1997 er projektet under omorganisering, idet formidlings- og Agenda 21-arbejdet skilles ud i et selvstændigt Agenda 21-center. Samarbejdet med beskæftigelses- og kontanthjælpsafdelingen omkring udadvendte aktiviteter prioriteres dog stadig højt. 6 arrangementer i Rio2-ugen RIO2-ugen var en dansk markering af fem-året for FNs konference om miljø- og udvikling, som fandt sted i Rio i 1992. Rio2-ugen blev afviklet i den sidste uge af maj 1997. Landet over var der en række arrangementer, som satte fokus på miljø og Lokal Agenda 21. FN markerede fem-året ved at holde en ekstraordinær generalforsamling i New York i juni 1997 - også omtalt som UNGASS.Idéen til kampagnen opstod i 92-gruppen, og Den Grønne Fond gav i 1996 en bevilling til et samlet kampagnesekretariat, der blev placeret i Mellemfolkeligt Samvirke og fungerede i et halvt år. Fonden støttede i forbindelse med Rio2-ugen en række mindre lokale arrangementer, som på forskellig vis forsøgte at få lokalbefolkningen til at debattere miljø og Lokal Agenda21. De 3 følgende arrangementer er eksempler herpå. Amager Kulturpunkt fik en bevilling på 12.000 kr. til at opstille en stand i Amagercentret og arrangementer på det lokale bibliotek. Fra standen blev uddelt forskelligt materiale om miljø. Interessen var specielt stor for materiale der var rettet mod familien og den enkelte som forbruger, samt hæfter om en giftfri have. På biblioteket stod Københavns Miljø- og Energikontors byøkologiske udstilling side om side med en emballage-kampagnesøjle og andet materiale. Endvidere blev der arrangeret et debatmøde og et børnearrangement, hvor en grøn guide lavede genbrugslegetøj. Børnearrangementet var en stor succes. Nørager Kommune arrangerede en række aktiviteter i forbindelse med Rio2-ugen. Som afslutning få ugen arrangerede Væksthus Nørager en Grøn Markedsdag i Mejlby. Markedsgæsterne kunne få information om vand- og energibesparelser, økologiske produkter, et sundt helbred og meget andet ved de 12 forskellige boder, der var opstillet. Dagen bød også på konkurrence og anden underholdning. Ålborg Stiftstidende skrev om arrangementet, at "Miljøet gik op i en højere enhed, da der blev holdt Grøn Markedsdag i Mejlby. Vejret var fremragende til en dag i det fri, og der var dagen igennem godt besøg på markedspladsen". Fonden støttede arrangementet med 4.000 kr. I Ålborg havde Ålborg Miljø- og Energikontor taget initiativ til en Rio2-uge. Der blev inviteret til debatmøder, byøkologisk rundvisning, "kritisk cykeltur" og åbent hus flere steder. Det hele blev afsluttet med en økologisk markedsdag. Dagen blev "åbnet" med et stort økologisk morgenbord serveret på genbrugs service. Der var boder med salg af økologiske råvarer og andre miljørigtige produkter - fra skønhedsmidler til cykeldesign - og der var korsang og mulighed for at få sig en snak med bodernes indehavere. Fonden støttede arrangementet med 8.500 kr. Støttetilsagn fra Den Grønne Fond 1997Projekterne er ordnet efter journalnummer(hvilket i almindelighed betyder
bevillingstidspunkt).
1. Avisen Samtid Avisen Samtid udkommer normalt 16 gange om året, typisk med temanumre til anvendelse i
folkeskolens ældste klasser. Avisen planlægger at udsende et temanummer om "Grøn
fremtid - hvad kan vi gøre?" med undertemaerne grøn skole, grøn bolig, grønt
lokalsamfund. Temanummeret tænkes udsendt til samtlige 7.-10. klasser sammen med en
aktivitetsvejledning, som lægger op til at eleverne kan arbejde konkret og lokalt med
disse temaer. Fonden støttede i 1996 projektet med 319.000 kr. Denne bevilling gælder
momsudgifter, som fejlagtigt ikke var indregnet i det første budget.
2. Industrimuseet i Horsens Miljøguiden skal forberede og koordinere det grønne aspekt i
"Produktionshøjskolen til bevarelse af de gamle håndværk", samt i
forlængelse heraf stå for planlægningen af et genbrugsprojekt af bevaringsværdige
byggemateriale og sikre, at lokale borgere først og fremmest benytter genbrugslageret i
renoveringsøjemed.
3. VesterGror VesterGror laver byøkologisk rådgivningsarbejde på Vesterbro i København og har
modtaget støtte fra fonden 1994-96. I 1996 gav fonden en bevilling til drift af
VesterGror i 1. halvår af 1997, idet fonden først ville se resultatet af en evaluering,
før der blev taget stilling til videre støtte. Som det fremgår andetsteds i
årsberetningen var evalueringen positiv og der blev derfor givet denne bevilling til at
fortsætte arbejdet resten af 1997. Se i øvrigt j.nr. G 365-0709 vedr. bevilling for
foreningens videre arbejde. 4. Claus Buhl Sørensen I projektet blev mulighederne for at anvende den europæiske træart robinia
pseudoacacia som alternativ til trykimprægneret træ undersøgt. Ved at benytte
alternativer opnås en mindre belastning med miljøfremmede stoffer, energibesparelse ved
tørring (robinia anvendes utørrret) og intet affaldsproblem (trykimprægneret træ er
farligt affald, robinia kan brændes). Projektet bestod af udarbejdelse af en rapport,
herunder litteratursøgning, lokalisering af udbydere, produktbeskrivelse, samt
udvælgelse af produkter til demonstration. Eksempler på produkter, der skønnes at have
en klar miljømæssig fordel i forhold til lignende produkter af trykimprægneret træ, og
som passer ind i en formidlingssammenhæng i Den Økologiske Have ved Odder, hvor
produkterne opstilles. Projektresultaterne blev fremlagt på en temadag i Den Økologiske
Have.
5. Rødkilde Højskole I forlængelse af Rødkilde Højskoles arbejde med grønne regnskaber (tidligere
støttet af fonden) ønsker højskolen at afholde et seminar om indikatorer på
bæredygtig udvikling. I seminaret skulle forskellige personer give deres bud på
væsentlighedskriterier ved valg af data til grønne og etiske regnskaber,
udviklingsbegreber, prioriteringer, m.m., med seminariet blev aflyst, da Rødkilde
Højskole indstillede sin højskolevirksomhed i januar 1998.
6. Naturfolkenes Verden "Visions Abya Yala" - Encounter 96 Copenhagen var en kontinental konference i
København, august 1996 for indianske nationaliteter fra Nord, Syd og Mellemamerika med
foredrag, workshops og performances, der kunne belyse de oprindelige amerikanske folks
situation og visioner. Arrangørerne har nu udgivet en 60 siders rapport med de vigtigste
indlæg fra konferencen, som dækker selvbestemmelse og territorialrettigheder,
biodiversitet og intellektuelle ophavsrettigheder, den indianske kvinde, uddannelse og
kultur, kommunikation, sundhed og traditionel indiansk medicin, international
udviklingsbistand, internationale konventioner og aftaler. Rapporten er trykt i 4 farver
på dansk (2.000), spansk (1.000) og engelsk (1.000). Den dækker de officielle foredrag
om situationen for de forskellige deltagende grupper, de vigtigste workshopindlæg og de
vedtagne resolutioner og slutdeklarationen.
7. Friluftsrådet Århus Amt og DGI-Århus Friluftsrådet og DGI i Århus arrangerede april 1997 3 grønne foreningsmøder, hvor
der inviteredes bredt i de respektive medlemsskarer. Temaerne for de tre møder er: 1.
Grønne haller, hytter og udendørs anlæg. 2. Grøn Livsstil. 3. Fast food/fast føde -
madudbuddet i halkantiner mv. Møderne annonceredes via nyhedsbreve og medlemsblade.
8. Vagn Bindseil Vagn Bindseil, der er tidligere højskolelærer, ville i sommeren 1997 arrangere 3
kurser af en uges varighed for grønne familier, der er kommet skridtet videre end
el-sparepærer. Kurserne var tænkt afholdt på hver sin højskole i hver sin landsdel.
Støtten gik til annoncemateriale og annoncering af de 3 kurser, men kurserne blev aldrig
afholdt grundet for få tilmeldinger.
9. Miljøgruppen på Islands Brygge En miljøgruppe på Islands Brygge i København arbejder med at sætte gang i det
lokale Agenda 21 arbejde. Idéen er en udløber af de Grønne Universiteters arbejde med
at fremme det bydelsbaserede Agenda 21 arbejde i København, som fonden har støttet.
Planerne omfatter en foredrags- og debataften i marts 1997 og et debatmøde i april med
oplæg fra Poul Marcussen, Marijke Zwaan og Bo Rasmussen. Endelig holdes et
fremtidsværksted, hvor det videre Agenda 21 arbejde planlægges. Ud over hvad der måtte
blive nedsat af temagrupper, skal arbejdet følges op med en række åbne inspirationsture
til Albertslund, Vesterbro og Nørrebro samt en økologisk markedsdag i forbindelse med
det årligt tilbagevendende sommerarrangement "Bryggens Virkelighed". Endelig
laves der i samarbejde med det lokale "Bryggebladet" et temanummer om Islands
Brygge og miljøet med et tematillæg på 4 sider om bydelens fysiske og historiske
forudsætninger for et fremtidig miljøarbejde. Til arrangementerne inviteres
beboerforeninger, lokale medlemmer af miljøorganisationer, lokale institutioner og
interesseorganisationer mv. Der annonceres i Bryggebladet.
10. Den Grønne Uge på Langeland En gruppe lokale organisationer og foreninger på Langeland afholdt foråret 1997 et
informationsmøde med den grønne guide fra Den Grønne Tråd i Odense, Mette Marie Lind.
Desuden afholdtes - som i 1996 - , en grøn uge på Langeland september 1997. Bevillingen
blev givet til praktiske udgifter i denne forbindelse.
11. FSC-Arbejdsgruppen, Nepenthes FSC-processen i Danmark (tilknyttet den internationale Forrestry Stewardship Council)
går ud på at fremme en bæredygtig udnyttelse af verdens skove gennem
miljøcertificering af træ og træprodukter. Dette skal sikre, at danske forbrugere får
oplysninger og en reel valgmulighed for at købe bæredygtigt producerede træprodukter,
hvilket skal foregå gennem opbygning af et sekretariat for den danske FSC-arbejdsgruppe.
Sekretariatet skal informere forbrugere, forhandlere og producenter om FSCs
mærkningsordning, koordinere udarbejdelsen af standarder for FSC-certificering af danske
skove, samarbejde og koordinere arbejdet med tilsvarende initiativer i vore nabolande,
specielt de nordiske lande og servicere den danske FSC-arbejdsgruppe, herunder koordinere
aktiviteter, arrangere møder, lave oplæg og referater.
12. Inger Klingenberg og Vibeke Sørensen Formålet var at udarbejde et opslagsværk om økologisk byggepraksis - først og
fremmest økologiske byggematerialer, men også med oplysninger om producenter,
håndværksvirksomheder, projekterende og rådgivere på området.
13. Danmarks Aktive Forbrugere DAF er forbrugerbevægelse stiftet i efteråret 1996, der vil organisere en bredere del
af forbrugerne (især unge under 30) i bestræbelserne på at fremme udbudet af
økologiske kvalitetsfødevarer. En organisering af lokale netværk af forbrugere, der
aktivt påvirker producenter, detailhandel, andre forbrugere og dermed salget af
økologiske varer i butikkerne.
14. SID Brønderslev afd. Miljøudvalget i SiD Brønderslev afd. lavede en aktionsdag 5. april 1997 under
overskriften "Sprøjtegifte ud af Brønderslev kommune". Dagen skulle få
grundejerne til at nedsætte deres brug af sprøjtemidler, få ejerlaug eller kvarterer i
byen til at indgå aftaler om at stoppe brugen af sprøjtegifte og generelt få en
offentlig debat om sikring af grundvandet. Der satsedes på lokal presseomtale og blev
opstillet et telt på en central plads ved Rådhuset, hvor relevante organisationer,
foreninger og firmaer mv. udstillede materiale om grundvandssikring. Desuden uddeltes en
pjece, og der foregik andre opmærksomhedsskabende indslag.
15. Himmerlands Energi- og Miljøkontor HEMK arbejder på at synliggøre grønne tiltag i Himmerland for den økologisk
interesserede turist, dels gennem skilte på udvalgte lokaliteter, dels gennem publicering
af en grøn turguide, der indeholder en oversigt over de skiltede lokaliteter med korte
informative artikler samt turforslag for cykel og bil og en oversigt over amtets
cykelstiruter og Margueriteruten. Skiltene sættes op ved mindst 25 forskellige tiltag -
økologiske landbrug, økologisk byggeri, decentrale kraftvarmeværker, vindmølleparker,
biogasgårdanlæg, rodzoneanlæg, økologisk stalddørssalg mv. Skiltene udformes magen
til de informationsstandere, som sættes op ved oldtidsminder, naturoplevelser mv. og med
mulighed for en mindre annonce fra de involverede i det projekt, det handler om.
Skilteteksten udformes i samarbejde med anlægsejerne og sættes op efter aftale med disse
(og under overholdelse af reglerne for skiltning i det åbne land).
16. Danske Familielandbrugs Familieudvalg DFF har udarbejdet materiale til brug for lokalafdelingernes udstillinger og
arrangementer om, hvordan man kan minimere den enkelte families ressourceforbrug, med
landbofamilier som særlig målgruppe. Hovedvægten er lagt på vand, vask, el, affald og
transport, og materialet tager udgangspunkt i rapporten om miljøbelastningen fra den
enkelte husholdning, udarbejdet af Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen. Der er
udarbejdet en mappe med emnerne hvor der kan hentes inspiration til lokale arrangementer
samt plancher, pjecer og t-shirts. Materialet distribueredes til regionerne sammen med en
aktivitetsplan for en række arrangementer 40 steder i landet i september 1997.
17. Fællesdyrskuet i Roskilde Støtten er gået til formidling - foldere, presseinformation og skolemateriale - i
forbindelse med en vandreudstilling med titlen "Bøf, bil, bolig" om familiens
miljøvalg til brug ved landets 3 store dyrskuer - i Roskilde, Herning og Odense og
dernæst ved interesserede lokale dyrskuer og lign.
18. Praktisk Økologi, Grønne Familier, NOAH og Silkeborg Daghøjskole 23. januar holdtes foredrag på Silkeborg Daghøjskole om gensplejsning af Jesper Toft
(RUC og ØkoAnalyse) - hvilke risici er der, hvad findes i varerne i butikkerne,
mærkningsproblemet, lovgivningen og forbrugernes muligheder.
19. ØkoVandspejlet ØkoVandspejlet - videnscenter om grundvand og landbrug - er siden 1. april 1997 blevet
videreført som projekt under Det Økologiske Råd, idet den faglige ramme samtidig
udvidedes til generelt at omfatte grundvand og drikkevand i et dansk "water
watch". Formålet er at være et videnscenter, der arbejder for at beskytte og hindre
forurening af dansk grundvand og drikkevand med en indsats rettet mod de dele af Danmarks
og EUs politikker og -praksis, der har betydning for beskyttelse og bevaring af
grundvands- og drikkevandskvaliteten Dette omfatter såvel landbrugsmæssige som
industrielle, kemiske og miljøfremmede stofbelastninger. Synspunktet er, at der er behov
for at fremme økologiske miljøvenlige principper, metoder og driftsformer i
produktionen, idet sikring af et godt drikkevand skal ske i sammenhæng med en bred
samfundsmæssig regulering, anvendelse og oprensning. 20. Regnskovsgruppen Nepenthes Nepenthes arbejder på at fremstille integrerede undervisningssystemer for folkeskolen
om "Verdens skove og os". Første planlagte modul handler om "Naturen og
menneskene i Amazonas-regnskoven" og skal bestå af en kombination af opgavehæfter,
en håndbog i form af en edb-database, der kan anvendes ved opgavebesvarelse, en
"værktøjskasse" med et eksperimentarium, hvortil skolerne af Nepenthes kan
købe kakaobønner, smørfarvefrugter, vegetabilsk elfenben mv. Andre elementer i kassen
er billedanalyse, regneeksempler, quiz, spil m.v. Endelig vil der være et
lærermateriale. Opgavehæfterne har temaer som "Jaguaren",
"Dødningehovedaben i regnskovens top", "Skovens mennesker",
"Skoven i verden" og "Du og skoven". Håndbogsdatabasen vil indeholde
illustrerede og animerede sider med tekster, videoer og lyde om dyr og planter,
skovlandbrug, tømmer, jord, nybyggere, medicin m.v.
21. Lokal Agenda 21-initiativgruppe Silkeborg arrangerede i 1997 en Grøn Uge, hvor der sættes fokus på økologi og
miljø. I denne uge ønskede initiativgruppen at lave et arrangement, der tog udgangspunkt
i et domebyggeri på torvet i Silkeborg. Domen - på ca. 35 m2 og 10 m høj - blev bygget
på to dage, mens der opstilledes plancher om domebyggeri og informeres om principperne,
bl.a. ved løbende at vise en video om domebyggeri. Den 3. dag lavedes et
heldagsarrangement i domen med økologisk restaurant og oplæg om dyreetik, økologisk
landbrug og havebrug. Som optakt arrangeredes 8. april en debatdag om fødevareproduktion
og sundhed. Dagen afsluttedes med et partipolitisk debatarrangement med de lokale partiers
bud på et økologisk Silkeborg.
22. Møns Madpolitiske Selskab, Grønne Familier i Storstrøms amt samt
Rødkilde Højskole Maj 1997 afholdtes et heldagsarrangement ved Rødkilde Højskole, hvor der gennem
foredrag, stadepladser, udstillingstelte og kunstneriske indslag sættes fokus på
genteknologi, omlægning til økologisk planteavl uden husdyrhold, økologisk husbyggeri,
samt sammenhængen mellem miljø, medicinforbrug og livskvalitet.
23. Dansk Cyklist Forbund Dansk Cyklist Forbund i Holstebro afholdt i maj 1997 en konkurrence om hvilken af byens
arbejdspladser, der har flest og mest cyklende medarbejdere. Præmien var en pokal samt 10
cykler, der skulle stilles til rådighed for medarbejderne. Både starten og afslutningen
af konkurrencemåneden blev markeret med en festlighed, der kunne skabe opmærksomhed om
initiativet. Desuden blev konkurrencen markedsført gennem pressen, plakater og
løbesedler. Kampagnematerialet slog dels på det miljøvenlige, dels på det sunde ved at
cykle.
24. Vestjyllands Energi- og Miljøkontor I forbindelse med offentliggørelse af forslag til revision af regionplan for
Ringkøbing Amt udsendte VEMK en pjece, der samler nogle af de grønne ideer, der er
kommet frem i forbindelse med de arrangementer, som kontoret har holdt igennem det sidste
halve år - arrangementer om Agenda 21, og en bæredygtig politik for trafik, energi,
turisme, erhvervsudvikling og landdistrikter. 25. Lis Ellemann og Anne Dalsgaard Andelssamfundet i Hjortshøj ønsker at etablere et piletræsanlæg til håndtering af
gråt spildevand fra det planlagte nybyggeri på 12 boliger, der forventes opført i 1997
(oven i den eksisterende bebyggelse på i alt 22 boliger). Anlægget fungerer ved, at
piletræerne plantes i et bassin med jord med en membran under. Spildevandet ledes ind i
bassinet 1,5 meter under jordoverfladen, og piletræerne fordamper herefter vandindholdet,
mens næringsindholdet optages. Da boligerne desuden har multtoiletter med urinseparation,
betyder det, at bebyggelsen samlet hverken nedsiver eller udleder spildevand. Et sådant
anlæg findes i dag kun 3 andre steder i Danmark - alle i mindre målestok.
Andelssamfundet vil imidlertid bygge videre på de her indhøstede erfaringer. Da der bor
biologer og VVS-folk i andelssamfundet med stor ekspertice i alternativ
spildevandsrensning, er der godt grundlag for et sådant anlægs etablering og drift. 26. Naturskolen Naturskolen i Roskilde ønsker at opbygge en skoletjeneste for skoler i Roskilde med
aktiviteter knyttet til naturskolens økologiske demonstrationshave. Tilbudene målrettes
bestemte årgange - aktivitet i forbindelse med bistaderne, feltbiologiske undersøgelser,
arbejde en dag som gartner, kontakt med dyrene på stedet osv. Der kan laves workshops i
haven, større elever kan bygge højbede, anlægge rodzoneanlæg, lære at høste pil,
arbejde med materialet, skabe indslag på legepladsen osv. I tilknytning hertil arrangeres
lærerkurser, og skoler kan få egne haver i dele af Naturskolens areal, som naturskolen
kan overvåge og passe i ferierne. Det er tanken at indrette et lokale i tilknytning til
haven, der kan anvendes til skoletjenesten med udstillinger og arbejdsværksted.
27. Økologiprojektet I lighed med i 1996 afholdt Økologiprojektet en grøn festival i august 1997
Økologiprojektets jorde i Stenløse. I arrangementet indgik boder, underholdning og
workshops. Boderne indeholdt en bred vifte af økologiske og byøkologiske producenter og
foreninger. Der var Workshops om økologisk byggeri, vand - spildevand - grundvand,
tekstiler og byggematerialer, forbruger-producent netværk, grønne jobs. Det praktiske
arbejde med projektet gennemførtes af aktive i Økologiprojektet og andre frivillige med
bistand fra Stenløse Kommunes forvaltning.
28. Egmont Højskolen Projektet skulle skabe et overblik over hvor langt danske folkehøjskoler er nået på
miljøområdet, både inden for undervisning og praksis, belyse barrierer og hindringer,
der ligger i vejen for at højskolerne fortsætter og udvider deres aktiviteter på
miljøområdet og give anvisninger på, hvordan man kommer videre. Efter dataindsamling
(spørgeskemaer samt opfølgende telefonisk kontakt) og bearbejdning blev udsendt en
rapport, og højskolerne inviteredes til en konference i september, hvor deltagerne
diskuterede højskolernes engagement på miljøområdet, barrierer og muligheder.
29. Foreningen Oppe i Bjergene Oppe i Bjergene, der er godkendt som lokal oplysningskreds i Stubbekøbing, har afholdt
4 arrangementer om praktisk økologi:
30. Økologiske Igangsættere Støtten er gået til en ekstern evaluering af Økologiske Igangsættere, som CASA
står for. Evalueringen er både kvantitativ og kvalitativ.
31. Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor Støten er gået til en plancheudstilling og 3 foredragsaftener, der satte fokus på
sikring af grundvandet. Oplægholderne kom fra ØkoVandspejlet, Dansk Rodzoaneteknik og
Nordjyllands Amt.
32. Dansk Ornitologisk Forening Med udgangspunkt i 3 forskellige typer af byområder i Storkøbenhavn - Nørrebro,
Hvidovre og Farum - vil DOF forsøge at forene natur- og økologiinteresser i de
bymæssige grønne rum - haver, gårde, parker og pladser. Tanken er, at de 3 områder og
lokale foreninger skal deltage i en plan, der forbedrer livsbetingelserne for fugle og dyr
i områdets bynatur gennem giftfri pleje af de grønne arealer, opsætning af fuglekasser
og beplantninger, der giver optimale betingelser. Som indikator på projektets forløb
måles antallet og diversiteten af vilde fugle løbende. Projektets formål er dels
konkret at pege på, hvordan man kan forbedre bynaturen, dels at engagere en bred kreds af
lokale frivillige deltagere i aktiviteterne og endelig at opnå øget viden om
bybiotopernes rolle som biodiversitetsbaser.
33. Mellemfolkeligt Samvirke MS har udgivet en debatbog af Jørgen Juul Jensen om sammenhængen mellem de globale
miljøproblemer og den enkelte forbrugers handlemuligheder. Bogen er primært rettet mod
den kritiske forbruger, men er tilrettelagt så den kan anvendes i gymnasieundervisningen.
34. Grønt Beboerhus gruppen Et af initiativerne i Agenda 21 arbejdet på Christianshavn (støttet af Den Grønne
Fond) er en "grønt beboerhus gruppe", der arbejder med at fokusere mere på
miljø i Christianshavns beboerhus drift og aktiviteter. Som led heri var april 1997
økologisk temamåned i beboerhuset, hvor alle produkter i cafeen, spisehuset og
rengøringen så vidt muligt er økologiske, uden at priserne blev sat op. I månedens
løb blev vist film om miljø og økologi 2 gange om ugen, der var debataftener om
fødevareproduktion, affald, grønne gårdmiljøer (BO-90 viser lysbilleder) og
livsværdier og miljø (deltagelse fra Det Økologiske Råd) og inspirationsrundture til
Christiania (komposterings-anlæg), Vesterbro (grøn byfornyelse), Amager Genbrugsplads,
og Svanholm/Øllinggård samt diverse udstillinger og en afsluttende festaften.
Arrangementerne blev fyldigt refereret i lokalavisen.
35. Center for Miljø & Økologi, Gadkjærgård Gadkjærgård ved Vejle arrangerede maj 1997 en konference om økologi i byggeri.
Konferencen henvendte sig til fagfolk i byggebranchen, politikere og planlæggere fra
Trekantsområdet. Formålet var at motivere til miljørigtigt byggeri og videreformidle
ekspertise og indsigt til entreprenører og håndværkere, fremme netværksdannelsen i
Trekantsområdet blandt bygningsøkologisk interesserede samt at afdække behovet for
faglige kurser om emnet. Konferencen tilrettelagdes i samarbejde med arkitekt Torben Gade.
Der var indlæg om de overordnede mål (Elsebeth Gerner Nielsen), økologiske hensyn i
byggeriet (Jens Arnfred, Vandkunsten), status for økologisk byggeri i Danmark og
udenlandske erfaringer (Torben Gade), lokale aktiviteter i Trekantområdet (en række
10-minutters indlæg), kulturelle og sociale aspekter af byøkologien (Annette Leleur),
Kvartersløftsprogrammet (Margit Vestbjerg), samt workshops om økologiske
problemstillinger i relation til boliger (Kaj Hansen og Boj Bro), rådgivere (Thorkild
Lindquist og Torben Gade), håndværkere (Aase Gilling og Jørgen Jacobsen), leverandører
og producenter (Hans Dollerup og Svend Havelund), uddannere (Jens Hohwü og Eve Bengta
Lorentzen) og i bygningsdriften (Peter Eising og Anders Wiig Nielsen) samt om økologiske
krav til byggeriet (Søren Nellemann og Ole Due).
36. Korsløkke Ungdomsskole I lighed med tidligere år afholdt kommunerne rundt om Odense Fjord september 1997
"Fjordens dag". Der er tale om en vifte af arrangementer og aktiviteter, der
alle handler om fjorden - natur, miljø, friluftsliv, erhverv og kultur. Der indgår
f.eks. fiskekonkurrence, cykeltur fjorden rundt, tegnekonkurrence om fjordindtryk,
ekskursioner med naturvejledning om miljøets tilstand, virksomhedsbesøg, jagtture,
sportssejlads og kunstudstillinger. Da arrangementet år for år er blevet mere omfattende
- sidste år deltog 30.000 mennesker - blev arbejdet i 1997 varetaget af et lønnet
sekretariat.
37. Foreningen Det Grønne Møbel I forlængelse af aktiviteterne i foreningen Det Grønne Møbel i Århus - herunder
Elmedagen på Ingerslev Boulevard i 1994 - gennemførte foreningen i samarbejde med
Københavns Parkafdeling og en gruppe københavnske snedkere et lignende forløb i
København. 38. Det Stevnske 1. maj udvalg I forbindelse med det traditionelle 1. maj arrangement på Stevns arrangeredes et
stærkt grønt islæt med bl.a. følgende elementer: En mobil miljøudstilling fra
Københavns Miljø- og Energikontor, der handler om byøkologi - anvendelse af regnvand og
gråt spildevand, energibesparelser og vedvarende energi, kildesortering og genbrug,
miljøvenlige byggematerialer, pleje af grønne områder og den grønne forbruger.
39. Green City Denmark A/S Green City Denmark har gennemføre en kampagne i de 4 kommuner (Herning, Ikast,
Silkeborg og Videbæk) for at få familierne til at anvende færre giftmidler mod
insekter, svamp, lus i roserne, mos i plænen osv. Der er blevet lavet et mærkat med
"giftfrit område", organiseret en indsamling af giftrester i spraydåser og
beholdere med en opsamlingsbus, og afholdt informationsmøder og satses på omfattende
lokal medieomtale.
40. Danmarks Naturfredningsforening FDB og DN gennemførte i april 1997 en kampagne, der skulle minimere miljøbelastningen
fra emballage på dagligvarer. Kampagnen tog form af en række plancher og pjecer i
FDBs butikker, en spørgeundersøgelse af forbrugerne og andre
oplysningsaktiviteter.
41. Økologisk forbruger-producentværk på Nørrebro En forening på Nørrebro i København har i foråret 1997 etableret den økologiske
indkøbsforening Spidsroden, der har som målsætning at etablere et økologisk
forbruger-producent-netværk på Nørrebro. Det skal skabe forbindelse mellem udvalgte
økologiske landmænd, forarbejdningsvirksomheder og forbrugere på Nørrebro. I
foreningens arbejde indgår en bestræbelse på at fastholde en mangfoldighed af mindre,
økologiske brug, at påvirke lokalbefolkningens kostvaner i retning af i højere grad at
bruge danske sæsonbestemte grøntsager og endelig på længere sigt at organisere
marginaliserede unge, så de kan indgå aktivt dyrkning og salg af økologiske produkter.
42. Københavns Aktions- og Trafikgruppe På den internationale klimaaktionsdag den 15. maj 1997 arrangerede KAOT - et løst
netværk af unge i København - en cyklistdemonstration, der på et helhedsorienteret
grundlag slog et slag for mindre forurening fra bilerne og for bedre kollektiv transport
og sætter fokus på bilismens sammenhæng med vækstøkonomi, social udstødning, global
ulighed og overforbrug.
43. Nordsjællands Miljø- og Energikontor Nordsjællands Miljø- og Energikontor, der i 1996 flyttede ind i lokaler i centret ved
Økologisk Landsbysamfund ved Torup i Hundested Kommune, har lavet en folder, der kan
gøre opmærksom på kontoret. Folderen skal ligge fremme på biblioteker, hos
VVSere, trælasthandlere mv.
44. Østerbros trafik- og miljøråd Der planlægges en konference, hvor en række københavnske organisationer, der
arbejder med trafik og miljø kan præsentere deres syn på realiserede og planlagte
trafiktiltag i København - udvidelse af Helsingørmotorvejen, tilgangsveje til
Øresundsbroen, minimetroen, havnetunnelen og diskutere alternative forslag til
trafikplanlægning for hovedstaden, herunder inddrage erfaringer fra andre storbyer. Til
konferencen inviteres bl.a. medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og de nye
bydelsråd. I tilslutning til mødet planlægges en mindre plancheudstilling om
alternative trafikløsninger.
45. Økologiske Igangsættere Den Økologiske Cafe under Økologiske Igangsættere har i 1996 og 1997 i samarbejde
med Hotel og Restaurantskolen lavet et-årige kurser under overskriften "Økologisk
Kogemand og -kone". Uddannelsen omfatter undervisning i økologisk madlavning, hele
arbejdsprocessen og køkkenindretningen anskuet ud fra en miljø- og ressourcebevidst
vinkel. De to parter ønsker nu at videreudvikle uddannelsen, så den kan indarbejdes i
det etablerede uddannelsessystem, men på et grundlag, der er mere helheds- og
praktikorienteret end typiske uddannelser, og med appel også til grupper, der har svært
ved at komme/være på arbejdsmarkedet.
46. Den Kulturøkologiske Højskole i Albertslund m.fl. Projektet gik ud på at indsamle og formidle eksisterende dansk og udenlandsk viden om
næringsstoffers kredsløb mellem land og by (organisk affald fra haver og husholdninger,
urin og fækalier). Stud. hort. Simon Wrisberg, der har arbejdet meget med problemerne,
blev ansat i 3 måneder til at forestå dataindsamling og materialeudformning. Konkret
resulterede arbejdet i en plancheudstilling og en minikonference på de Grønne
Markedsdage, som Økologiprojektet arrangerer i Stenløse.
47. Sydjysk universitetscenter, Udviklingsafdelingen PEARL står for Pilerensningsanlæg - Energi - Arbejde og Ressourcer i
Landdistrikterne. PEARL er et demonstrationsanlæg med pileskov til spildevandsrensning i
et landdistriktområde i oplandet til Ravnholt Bæk i Vejen Kommune. Pilerensning har ikke
været brugt meget herhjemme, men der er en del udenlandske erfaringer. Princippet er
udnyttelse af pilens meget store fordampningsevne, der betyder, at spildevandet stort set
reduceres til næringsstofferne, der så optages af pileskoven. Denne kan dernæst
anvendes til biomasse i energiproduktion.
48. Danmarks Aktive Forbrugere DAF-Hvidovre gennemførte april/maj 1997 en kampagne, der gjorde opmærksom på
kiwi-frugters store indhold af sprøjterester. Sprøjtede kiwier blev uddelt af personer i
beskyttelsesdragt, mens økologiske kiwistykker blev uddelt ved siden af sammen med en
lille folder om emnet, der med afsæt i kiwierne opfordrer generelt til at købe
økologisk.
49. Københavns Miljø- og Energikontor KMEK har siden juni 1996 i samarbejde med Økologiske Igangsætteres Daghøjskole og
Danmarks Kolonihaveforbund bygget på et økologisk demonstrationshus i et
kolonihaveområde på ydersiden af Christianshavns Voldgrav. Huset bygges som et
uddannelsesforløb i daghøjskolen og med instruktører fra KMEK. Det bygges af 90%
genbrugsmaterialer og indeholder solvarme, solceller, vindmølle, brændeovn,
papirisolering, udestue med solvæg, komposttoilet, rodzoneanlæg, nul-energi-svaleskab og
græstag og der er anvendt økologiske malinger og træbehandlingsmidler.
50. Marianne Rasmussen Marianne Rasmussen har produceret 4 videofilm om bæredygtige byggematerialer. Der er
en overordnet video på 25 minutter med emnet "Hvad kan man - ud fra et bæredygtigt
perspektiv - gøre ved egen bolig". De øvrige 3 videoer på hver ca. 12 minutter
omhandler information om hhv. malervarer/fugematerialer, træ/træbeskyttelse og
isolering. Videoerne tager udgangspunkt i en ældre villa i Vrads, der er renoveret af
gør-det-selv folk efter økologiske principper. Villaen har desuden masseovn, solfanger,
regnvands-opsamling og multtoilet mv.
51. Gruppen "Køb Grønne Varer i Køge" En uformel gruppe med tilknytning til Det Grønne Hus i Køge (et lokalt agendacenter,
stiftet efter kommunalt initiativ) arrangerede maj 1997 en udstilling om miljøvenligt
tøj. Udstillingen indeholdt information om miljøbelastningen ved tøjfremstilling, om
miljøvenlige alternativer og en visuel/sensuel del, hvor tøj og metervarer udstilles
sammen med en forhandlerliste. I tilknytning til udstillingen arrangeredes et modeshow i
Teaterbygningen i Køge med tilhørende underholdning - musik, gættekonkurrencer om
deltagernes tøj - mængde, alder, beskaffenhed mv.
52. Københavns Miljø- og Energikontor KMEK arrangerede en studietur til Tyskland og Holland, for at besøge en lang række
økologiske projekter. Der var ca. 40 deltagere, der kørte i lejet bus og overnattede
billigt i sovesale mv. Programmet omfattede bl.a. Økocenter Prinzhöfte ved Bremen,
Økologiske byhaver i Arnhem, et økologisk kursuscenter i Nijmegen, økocenter De Twaalf
Ambachten og De Kleine Aarde samt byggeudstilling VIBA-Expo i Boxtel ved
sHertogenbosch, nationalparken De Biobosch i Rhindeltaet, projekthuset Het Groene
Dak i Utrecht, økologisk forsøgsbyggeri De Romelenpolder i Haarlem og et endnu ikke
detailplanlagt program i Amsterdam sidste dag.
53. Agenda 21 gruppen i Svinninge I forbindelse med den årlige sommerfest i Svinninge arrangerede en lokal Agenda 21
gruppe en lille miljøudstilling, dels med Københavns Miljø- og Energikontors mobile
udstilling, dels med en kompostfestival - en konkurrence om, hvem der har den bedste
kompost, ledsaget af præmiering, udstilling og foredrag.
54. Design Skolen Som et led i den 1-årige uddannelse til industriel designer på Designskolen i
Albertslund har skolen gennemføre et 5 ugers forløb, hvor eleverne skal arbejde med
økologisk tøj. De skal designe en øko-kombikollektion ud fra de materialer, der er til
rådighed. Projektet er en gentagelse af et tilsvarende projekt fra 1996, som blev
støttet af Den Grønne Fond.
55. Friluftsrådet Young Reporters for the Environment er et europæisk netværk af gymnaiseskoler (i
Danmark deltager 8). Eleverne undersøger og formidler lokalt miljøstof, f.eks. besøg
på virksomheder, offentlige institutioner, laboratorier, forbrugerorganisationer osv. De
udveksler erfaringer og resultater gennem internettet. Gennem samarbejde med den lokale
presse formidles undersøgelser og resultater til offentligheden.
56. Århus Universitet, Miljølære Miljølærere ved Århus Universitet afholder hvert år en temadag om en aktuelt emne.
I 1997 var emnet "Den politiske forbruger". Blandt oplægsholderne var Johs.
Andersen (AUC), Sten Svendsen (Inst. for fremtidsforskning), Nis P. Nissen (Grøn
Information), Hans Chr. Schmidt (Venstre), Mogens Werge (FDB), Astrid Gade Nielsen (MD
Foods) og Allan Pedersen (Danmarks Aktive Forbrugere). Der har de seneste år været
150-450 deltagere.
57. Kvægbrug Nordvest - Kvægbrugskontoret Lemvig Kvægbrugskontoret i Lemvig, der yder konsulentbistand til kvægbrugere, herunder vedr.
økologisk kvægbrugsdrift, har lavet en informationskampagne over for lokalbefolkningen
om økologisk produktion. Det omfattede en informationsstand på det lokale dyrskue i
1997, tilbud til skoleklasser, foreninger mv. om bedriftsbesøg hos økologiske landmænd,
foredragsvirksomhed og udarbejdelse af informationsmateriale.
58. FOF Høje-Taastrup og Albertslund FOF Albertslund udbyder kurser for børnefamilier i økologisk madlavning og køkken,
herunder også principper for affaldssortering, kompostering og rengøring. I efteråret
1997 planlagdes 3 hold med hver 20 lektioner afviklet over 5 undervisningsgange. Læreren
er ernærings- og husholdningsøkonom Gitte Elise Klausen. Erfaringerne fra kurset vil
blive videreformidlet i FOFs landsblad KulturNU.
59. Danmarks Sportsfiskerforbund De nordiske landes sportsfiskerforbund og den europæiske sportsfiskersammenslutning er
gået sammen om en europæisk informationskampagne om syreregn. Hovedelementet er
produktion af en video, der forventes vist på adskillige europæiske tv-stationer,
herunder i DK. Videoen fokuserer på syreregnens væsentligste problemer og især den
dødelige effekt på fiskebestandene og andet liv i vådområder. Den vil blive fulgt op
af en presse- og informationstur i Norge og Sverige, hvor udvalgte europæiske politikere
og journalister vil få forevist den negative effekt af syreregn på fiskebestandene og de
store kalkningsprojekter i norske og svenske søer vil blive demonstreret. Norske og
svenske regeringsrepræsentanter og eksperter deltager. Dansk Sportsfiskerforbund vil på
baggrund heraf følge sagen op over for danske politikere, presse og offentlighed.
60. Preben Christensen Preben Christensen har produceret en 25 minutters TV-udsendelse om
miljømærkningsordninger - Ø-mærket, Svanemærket, EUs miljømærke, Die Grüne Punkt,
Max Havelaar og andre "koncept-mærker" - ikke officielle/selvbestaltede
mærker. Produktionen blev vist i Danmarks Erhvervsradio (lokal tv-station i
Københavnsområdet med 75.000 seere i følge Gallup).
61. Landsforeningen for Økosamfund LØS udgiver bladet LØSNET, der hidtil er udkommet med 4 årlige numre à ca. 48 sider
i et oplag på 650 eks., hvoraf de 400 sendes til medlemmer og andre abonnenter. Indholdet
er en blanding af internt foreningsstof og baggrunds- og debatartikler om økosamfund og
bæredygtig bosætning, med foreningens egne medlemmer som hovedmålgruppe. De to
elementer er blevet skilt af, således, at LØS fremover årligt vil udsende 2 mindre
medlemsudgivelser og 2 større temaudgivelser.
62. David Moodie David Moodie fik en bevilling til at gennemføre en sejlende oplysningskampagne hen
over sommersæsonen i det sydfynske ø-hav, hvor han ville afprøve og demonstrere et
brugervenligt koblingssystem til chartersejlskibe og kommercielle lystfiskerfartøjer,
hvor de kan pumpe kloakspildevand ind i de landbaserede kloaksystemer.
63. Foreningen Bæredygtig Teknologi Foreningen Bæredygtig Teknologi består af 15 unge 18-20 årige, som arrangerede en
forbrugermesse om bæredygtig livsstil i Århus Ridehal september 1997. Messen omfattede
stande fra forskellige lokale virksomheder med bæredygtige produkter. Der var bl.a. et
high-tech vandsparebadeværelse, en garage med en solenergibil, et værelse, hvor der
males med miljøsikker maling, informationssøgning om miljø og bæredygtighed på
internettet, en bæredygtig dagligvarebutik, økologisk café, en grøn bank, øko-is mv.
Forhåbningen er, at det kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed
64. Frivillighedsformidlingen Lysthuset Som led i Rio2 ugen i slutningen af maj 1997 arrangeredes en informationsdag i Rønne
lørdag den 31. maj, hvor 7 bornholmske miljøforeninger havde informationsstande med
materialeuddeling og diverse aktiviteter: udstillinger om Økologisk have, kompostering
mv.
65. Hjembækskolen Daghøjskolen Hjembækskolen i Svinninge planlagde i 1997 et dobbelt kursusforløb i
butiksøkologi, hvor der skulle startes med opkvalifikationskurser for ledige, der
dernæst kan afløse butiksansatte, der til efteråret 1997 skulle tilbydes 8 ugers kursus
i butiksøkologi - produktion og afsætning af økologiske varer. I kurset for de ledige
indgår desuden almene færdigheder i butiksfag. Denne form for rotationskursus kræver et
større planlægnings- og udviklingsarbejde, herunder opsøgende arbejde i forhold til
andre skoler med parallelle projekter samt opsøgende arbejde med brancherepræsentanter
og butikker. Bevilolingen blevgivet for at muliggøre, at kursets indhold blev
færdigudviklet.
66. Landsforeningen for Økosamfund LØS tog i foråret 1997 sammen med Gaia Trust initiativ til at formulere en prisopgave
om "En bæredygtig bosætning for det 21. århundrede - et eksempel på Agenda 21 i
praksis". Opgaveformuleringen og dommerkomiteens sammensætning blev fastlagt i
samarbejde med en række ministerier.
67. Amager Kulturpunkt I forbindelse med Rio2 ugen i slutningen af maj 1997 blev lavet en stand i
Amagercentret, plancheudstillinger på biblioteket - i uge 20 om den grønne forbruger og
i uge 22 om lokal Agenda 21. I begge uger arrangeredes debatmøder med oplægholdere.
Støtten gik til leje af Københavns Miljø- og Energikontors miljøbus, annoncering i
Amagerbladet og honorering af oplægholdere.
68. Halkær KroŽs Musikvenner I lighed med tidligere år arrangerede Halkær Kro i forsommeren 1997 en festival, der
især handlede om folkemusik, men også indeholdt en række økologiske aktiviteter -
markvandring, udstilling, foredrag (Steen Møller, øko-selvbygger fra Sdr. Felding) og
paneldebat med bl.a. Steen Gade.
69. Familier og Samfund, Lemvigegnen I oktober 1997 arrangeredes en debataften om fødevarekvalitet - "Fup eller fakta
- hvem bestemmer, hvad vi spiser?" med deltagelse af journalist Poul Guldborg, Fl.
Hornum (Dansk supermarked), Kirsten Nielsen (formand for Forbrugerrådet) og Martin
Merrild (Formand for Landboforeningerne, Ringkøbing Amt).
70. Grønne Familiers Landssekretariat De Grønne Familier ønskede at afholde tre sommerkurser á en uge på hhv. Kolding
Højskole, Nørregårds Højskole ved Bjerringbro og Sydsjællands Landbrugsskole ved
Vordingborg. I kurserne skulle indgå oplæg fra 15 forskellige oplægholdere, der taler
om forskellige aspekter af grønt forbrug og livsstil - transport, naturprodukter, etisk
handel, grønne guider, bioteknologi, genmanipulation, naturvejledere, økologisk mad.
Fonden støttede også annonceringen af kurserne (se G 365-0396), men kurserne blev aldrig
afholdt grundet for få tilmeldinger.
71. UdviklingsCenter Haderslev En arbejdsgruppe har udarbejdet en beskrivelse af mulige turismetiltag i Haderslev
Vojens Tunneldal - tilgængelighed og formidling, overnatning og servicering og konkrete
turisttilbud inden for natur(historie) og kultur(historie). Til opfølgning heraf har
Forskningscentret for Skov og Landskab foreslået udarbejdet en mere konkret rapport, der
kan operationalisere ideerne. Først skal der etableres fælles principper for bæredygtig
turisme, og de foreslåede intiativer skal vurderes herudfra. Tunneldalens naturområders
sårbarhed skal kortlægges. Der skal opstilles nogle overvågningsprincipper for den
turismemæssige udvikling i forhold til natur og miljø, attraktioner, bebeore og
turisterne. De lokale beboeres og turisternes brugsmønster, behov og interesser skal
undersøges. Det hele skal sammenfattes i en rapport med en række anbefalinger om tiltag,
overvågningsprogram, turismeindikatorer og et oplæg til strategi for en fremtidig
bæredygtig turismeudvikling.
72. Den Sønderjyske Lokalgruppe I forbindelse med det årlige dyrskue i Åbenrå har ansøgeren ligesom de sidste to
år lavet en økologisk stand i et telt med smagsprøver og foldere om økologisk landbrug
mv.
73. RIO2-arbejdsgruppen i Aalborg, Aalborg Miljø- og Energikontor I forbindelse med Rio2 ugen 26. maj til 1. juni afholdt ÅMEK en række aktiviteter i
Ålborg - byøkologisk rundvisning, åbent hus med Økologisk mad på Lindholm 21,
økologisk torv, åbent hus i økologisk byggeri, foredrag om bæredygtig udvikling kontra
vækst mv.
74. Væksthus Nørager I forbindelse med Rio2 ugen i slutningen af maj 1997 afvikledes en række aktiviteter i
Nørager Kommune, herunder en grøn markedsdag på Mejlby Efterskole, bl.a. med stande fra
lokale virksomheder inden for vand- og energispare, økologiske produkter mv. samt lokale
grønne foreninger og kontorer. Der var også mere underholdende aktiviteter for børn og
voksne. Støtten gik til annoncering, aktivitetsfolder og en plakat.
75. Grønne Familiers Landssekretariat De Grønne Familiers edb-udstyr måtte sommeren 1997 må udskiftes pga alderdom.
Støtten gik til anskaffelse af 2 pc i netværk plus en laserprinter.
76. Kulturcentret Tuskær I uge 26 (juni) og 31 (juli/aug) 1997 afholdtes kurser om kvalitetesfødevare,
skadevirkningen af sminkede fødevarer og gensplejsede produkter, naturens eget apotek,
tilberedening af økologisk/biodynamiske fødevarer om allergifølger af f.eks.
"light" produkter. I forlængelse af kurserne blev der oktober 1997 holdt åbent
hus med stande med rene produkter og oplysning om gensplejsning på Tuskær og nabogården
Sønderby samt prøvesmagningsbord med lokalt fremstillede lækre retter til billige
penge.
77. Landsforeningen Levende Hav Støtten har muliggjort, at Levende Hav har kunnet ansætte en sekretær, der kan
sørge for en opfølgning af de igangsatte initiativer i foreningen: Støtte til
arbejdsgruppe om økologisk fiskeri, der deltager i Fiskeridirektoratets udarbejdelse af
en aktionsplan for et økologisk fiskeri. Udarbejdelse af en aktionsplan for "Blå
Turisme" og gennemførelse af et havpolitisk forum i foråret 1998 om dette emne.
Deltagelse i samarbejdsprojekt med fiskere ved Aralsøen. Udvikling af
undervisningsmaterialer om maritime fødevarer og en kampagne rettet mod de professionelle
aftagere af fisk (restauratører, kantiner mv) for at få dem til at stille større krav
til fiskenes kvalitet gastronomisk og miljømæsssigt. Og endelig mere generelt
servicering af medier, organisationer og enkeltpersoner.
78. Gentofte Svømmeklubs Venner Gentofte Svømmeklub har arrangeret en debataften for ca.150 børn og forældre, hvor
en ernæringsekspert kan holde foredrag om sammenhæng mellem sundhed, økologisk kost og
motion, og give prøver på økologisk kost. Støtten dækker honorar til
foredragsholderne.
79. Vejle kommune, teknisk forvaltning Som led i Vejle Kommunes forsøg på at engagere borgerne i en Agenda 21 debat er
fremstillet et brætspil, der baserer sig på den lokale geografi, hvor spillerne bevæger
deres cykel rundt på brættet med terningekast og undervejs på enkelte felter besvarer
spørgsmål, der handler om lokale miljøforhold, relateret til det sted i kommunen, som
feltet repræsenterer. Undervejs samler spillerne penge ved at svare rigtigt og skal til
sidst ind i midtbyen, hvor der - lige som i Trivial Pursuit - skal svares rigtigt på
spørgsmål inden for 4-6 kategorier. Og (også lige som I Trivial Pursuit) er det tanken
årligt at lave nye spørgsmålspakker, så spørgsmålene fortsat kan være aktuelle.
Målgruppen er dels den spillende ungdom og dels studiekredse og lignende, hvor spillet
kan indgå i oplæg til en mere seriøs diskussion af miljøspørgsmål.
80. Landsbyen Himmerland En søndag i september 1997 gennemførtes en "Fjordens Dag" i Himmerland med
en bred vifte af aktiviteter langs alle kystområder i Himmerland, der kan øge
befolkningens opmærksomhed om de muligheder for friluftsliv og naturoplevelser, som
Limfjorden, Mariager Fjord og Kattegatskyst-områderne kan byde på samt øge bevidstheden
om de miljømæssige aspekter, der knytter sig til disse vandområder. Der vil blive
udvalgt et passende antal besøgs- og aktivitetssteder, hvor de lokale foreninger kan stå
for aktiviteter på dagen. Der tryktes desuden et samlet program for dagen.
81. Vestsjællands Miljø- og Energikontor I forbindelse med Rio2 ugen (sidste uge i maj 1997) afvikledes en vifte af
arrangementer i Slagelse om bæredygtig forbrug og produktion, som i sidste ende blev for
omfattende til at kunne selvfinansieres, hvorfor der søges om supplerende støtte.
Programmet omfattede udstillinger, foredrag, skoleprojekter, genbrugsmarked, cykelløb,
opstart af øko-indkøbsguide for Slagelse, erhvervskonference og fremtidsværksted. I
arrangementerne deltog foreninger, myndigheder og virksomheder.
82. Havredal gamle Skole I forbindelse med Rio2 ugen - sidste uge i maj 1997 - fik Havredal gamle Skole sydfor
Viborg fluxus-kunstneren Mogens Otto Nielsen til at udstille sine værker på skolen og
deltage i "en aften med Rio2 ugen". Eleverne på skolen skulle i samarbejde med
Mogens Otto Nielsen opbygge en udstilling af indsamlet affald og genbrugsmaterialer, der
hængtes op i loftet som dekoration i et rum, hvor der var opbygget modeller af
miljørigtige huse med vedvarende energiformer. Rio2 aftenen skulle desuden præsentere
resultaterne af elevernes indkøbsture med energibogen i hånden samt lægge op til debat
om transportformer i landdistrikterne.
83. Landsforeningen Økologisk Byggeri Støtten har muliggjort etablering af et sekretariat for Den nystiftede Landsforening
for Økologisk Byggeri med målsætningerne: udarbejdelse af bæredygtighedskrav til
offentligt og offentligt støttet byggeri, præcisering af kriterier for økologisk
byggeri, udvikling og kvalitetssikring af økologibegrebet inden for bygge- og
anlægssektoren, skabe en vidensbank inden for bygge- og anlægssektoren og dens
uddannelser og brugere, fremme flest mulige fuldskala-byggerier på økologisk grundlag,
udbrede kendskabet til den praktiske anvendelse af økologiske materialer og processer i
byggeriet, samarbejde med politikkere, myndigheder og relevante organisationer og generelt
fremme en økologisk og social bæredygtig udvikling i verdens lavtlønslande.
84. Kunstforeningen Møn I juli 1997 afholdt Kunstforeningen Møn en fordragsaften, hvor Camilla Plum talte om
og tilberede mad lavet af økologiske ingredienser fra Møn på Klintholm Gods park.
Deltagerne vil blive sat i sving med at deltage i madlavningen. Der regnes med ca. 100
deltagere. Støtte gik til nedbringelse af billetprisen.
85. Byøkologi Odense Efter opfordring fra Den Grønne Fond er der gennemført en evaluering Miljøbutikken
Den Grønne Tråd i Odense, der over de sidste to år har været drevet med en
driftsbevilling på i alt 2 mio. kr. fra Den Grønne Fond samt en lidt mindre kommunal
medfinansiering. Evalueringen er udarbejdet af CASA og fokuserer på elementerne
målopfyldelse i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse, arbejds- og
formidlingsmetoder, tilfredshed blandt samarbejdspartnere og brugere og borgernes kendskab
og holdning til miljøbutikken. Metoden er dels analyse af foreliggende skriftligt
materiale, dels interviews med ansatte, samarbejdspartnere, brugere og borgere, herunder
interviews med tilfældigt udvalgte borgere i Odense om deres kendskab til og indtryk af
butikken. Evalueringen blev færdig i september 1997 og indeholdt en i hovedsagen positiv
vurdering af Den Grønne Tråd, specielt deres materiale om grøn daginistituionsdrift,
idet det dog konstateredes, at den oprindelige intention om en målrettet indsats over for
5 boligområder ikke var blevet indfriet.
86. Det Grønne Samarbejde i Vejle Det Grønne Samarbejde afholdt et grønt marked i Vejle Centrum første weekend i
september 1997 (i forbindelse med de traditionelle åbent hus arrangementer hos
økologiske landmænd). Der var stande fra virksomheder og foreninger, og udstillinger,
film (Cafe-Biografen) og foredrag (Aktivisthuset) inden for havedyrkning, by- og
byggeøkologi, trafik, dagligvarer, affald mv. Der var et økologisk modeshow og
arbejdende værksteder om lerhusbyggeri, fåreklipning og uldbehandling, maling,
naturvejleding mv. foruden en række arrangementer for børn - legeplads, børneteater mv.
Desuden musik og underholdning.
87. Andelsselskabet EVA Andelsselskabet EVA (diskussionsklub om økologisk økonomi) afholder de fleste år et
seminar over et bestemt tema og udgiver, hvis der er basis for det, en
"årsrapport" i form af en antologi med indlægene. Årets seminar var planlagt
til august 1997 på Køng Højskole under overskriften "Gør grænser en
forskel?" (sidste udgivelse hed "Hvor går grænsen?"), idet der skulle
sættes fokus på, hvordan vi som individer, som fællesskab, som folk, håndterer, at der
skal sættes grænser for vores handlinger.
88. Danmarks Aktive Forbruger DAF har lavet en lille folder om giftrester i fødevarer, ikke mindst frugt, der kan
uddeles til forbrugerne, mens de står i en indkøbssituation. Informationerne udarbejdes
på baggrund af oplysninger fra Grøn Information, Dansk Agrokemisk Forening og
Levnedsmiddelstyrelsen.
89. Foreningen Økologiske Torvedage, Projekt Rabarberlandet Der er stiftet en forening til afvikling af økologiske torvedage lørdage på
Blågårdsplads, Nørrebro i København. I 1997 blev det til 8 lørdage august/september
med stande og boder med madvarer, miljørigtigt tøj, legetøj, genbrugsboder, cafeer osv.
Åbning af den første markedsdag blev markeret med en række traditionelle
markedsaktiviteter - gøgl, artisteri, børneaktiviteter mv. Selve boderne blev opbygget
af økologiske byggematerialer og dernæst opbygget af Projekt Ung I Parken, der hører
under det sociale udviklingsprojekt Rabarberlandet, der også stod for den fysiske
opbygning af markedet. Derudover var de grønne guider ved Økologiske Igangsættere og
Københavns Miljø- og Energikontor aktive parter i projektet, der vurderes som en succes.
90. DTI, Institut for Planlægning, Byplan og Byøkologi Faggruppen for Byplan og Byøkologi på DTU vil udarbejde en håndbog om metoder til
folkelig mobilisering og kvalificering i byøkologi og Agenda 21. Håndbogen skal
indsamle, bearbejde og formidle erfaringerne med projekter og initiativer, hvor mange
mennesker er blevet inddraget i sociale fællesskaber, der har sat kvalificerede
forandringsprocesser hen imod en bæredygtig udvikling i gang. Fokus vil være lige dele
på borgerdeltagelsen og på kvaliteten af det igangsatte arbejde. De behandlede metoder
spænder over undervisning og debat, netværksdannelser, handlingsorienterede projekter og
lokale institutioner som aktører. Der gives konkrete eksempler inden for de forskellige
typer, efterfulgt af en diskusion af problemer, muligheder og gode råd til andre.
Målgruppen for projektet er aktive i lokale miljøinitiativer - byøkologiske centre,
grønne gudier, boligselskaber kommuner mv.
91. Danmarks Naturfredningskomite i Græsted-Gilleleje DNs lokalkomite i Græsted Gilleleje har i flere år arbejdet for at få kommunen
til at overveje andre spildevandsrensningsmetoder end de traditionelle. Aktuelt arbejdes
for at få etableret et grødeproducerende spildevandsrensningsanlæg i Esrum i stedet for
den renovering af det eksisterende rensningsanlæg, der ellers er nødvendig. Anlægget
vil ud over sin primære funktion kunne bruges som demonstrationsanlæg for Miljøskolen
ved Esrum Møllegård, der bl.a. underviser miljømedarbejdere fra Polen. Kommunen er
velvillig over for at overveje alternativet, hvis det kan holdes inden for samme budget.
Den største merudgift ligger i de nødvendige forundersøgelser for det alternative
anlæg, som kommunen derfor har ment, at DN i givet fald selv må sørge for, hvis
kommunen skal overbevises.
92. Andelsbutikken Spidsroden Andelsbutikken Spidsroden åbnede september 1997 af en nystiftet økologisk
indkøbsforeningen på Nørrebro i København med foreløbig 40 privatpersoner, 4
kollektiver og 1 folkekøkken tilsluttet. Foreningen skal tilbyde bæredygtige
(økologisk/miljøvenlig/socialt/politisk) varer til medlemmerne og andre i lokalområdet
med hovedvægten på lokalt producerede økologiske fødevarer. Det er desuden hensigten,
at butikken skal være omdrejningspunkt for en debat om politiske forbrugere, om
udviklingen af en lokaløkonomi om økologisk landbrug, samt i øvrigt fremme tiltag, som
arbejder i retning af et bæredygtigt fødevaresystem og styrke kommunikationen mellem
producenter og forbrugere.
93. Byøkologi Odense Miljøbutikken Den Grønne Tråd i Odense vil lave en plancheudstilling om "Grøn
hverdag i praksis", der kan anvendes i forbindelse med deres grønne guides arbejde -
som information ved større begivenheder i byen og som vandreudstilling til biblioteker,
skoler og andre offentlige steder. Udstillingen skal bestå af 9 plancher à 1x2 meter med
temaerne kompostering, genbrug, regnvandsopsamling, vandbesparelser, energibesparelser,
gør-det-selv byggematerialer, haven, forbrug og mærker, rengøring og hygiejne.
94. Grønne Familiers Landssekretariat Der er gennemført en forbrugerrettet kampagne omkring Svanemærket (og i mindre grad
også EU-miljømærket), som Folketinget netop har vedtaget dansk tilslutning til.
Kampagnen kørte over 4 uger i efteråret 1997 og var bygges op over intensiv reklamering
i dagspressen, go-card-postkort, artikler og en folder, der ledsages af pressemeddelelser
og øvrige tiltag, der kan sikre pressedækning med plantning af interessante vinkler hos
udvalgte journalister. Kampagnens formål var at øge kendskabet til Svanemærket (og i
mindre grad også EU-s miljømærke) og sikre forbrugernes tillid til det. I projektet
indgår dels konsulentfirmaet Ringras, dels et markedsføringsbureau. Miljøstyrelsen
deltager i styringsgruppen for kampagnen.
95. Mellemfolkeligt Samvirke
MS er ved at producere et undervisningsmateriale om menneske og natur rettet mod 7-8
klasse i fagene biologi, geografi, dansk. Materialets grundkerne er et brætspil formet
som et rollespil om interessenterne i et skovområde i Senegal - turistsektoren,
skovbruget, landbruget osv. Spillet afsluttes ved, at eleverne laver en status over
området, som det er blevet udnyttet gennem deres valg i spillet - bestanden af træer og
dyr, konsekvenserne for natur og mennesker osv. Brætspillet ledsages af en kort video,
der introducerer området og interessenterne, samt en lærebog, der giver nogle danske
paralleller til problemstillingerne samt ideer til opfølgende aktiviteter. Materialet vil
blive solgt i klassesæt med 3 spil, video og lærebog.
96. Hans Timmermann og Karen Ruud Mortensen Der er blevet afholdt to Agenda 21 møder i Fredensborg-Humlebæk kommune. Emnet for de
to møder var miljørigtige og økologiske produkter i hjemmet under titlen "Hvorfor
økologiske varer, hvor er forbrugerens garanti for kvalitet ?", og arrangementet er
en selvstændig del af kommunens "Sundhedsuge". Indledningen i Fredensborg blev
holdt af driftsleder Poul Henrik Hedeboe, Svanholm Gods, og i Humlebæk af mejeribestyrer
Morten Krohn, Øllingegård.
97. Foreningen af Danske Biologer Foreningen vil lave en spørgeskema-undersøgelse om elevers almene viden i
miljøspørgsmål samt deres tiltro til egne handlemuligheder, når de forlader hhv.
folkeskolen og gymnasieskolen/HF. Undersøgelsen gennemføres på elevgrupper, der
repræsenterer både folkeskolens og gymnasieskolen/HFs afgangsklasse i 1997/98.
Resultatet af undersøgelsen forventes præsenteret på miljøkonferencen "Biologi og
miljøundervisning 2010" i august 1998 og det skal indgå i Undervisningsministeriets
referencemateriale i udviklingsarbejdet med miljøundervisning. Udarbejdelse af
spørgeskemaer samt analyse af samme fortages af en arbejdsgruppe bestående af lektor
Kristian Lauridsen (biologi), Lektor Kai Rasmussen (samfundsfag) og lektor Steen Ussing
(geografi) med løbende assistance vedr. spørgeskemaets udformning fra Danmarks
Lærerhøjskole.
98. Kalundborg kommune, teknisk forvaltning. Kalundborg Kommune udstillede på Junior Chamber/Lions ClubŽs erhvervsmesse i
Kalundborg i efteråret 1997. Formålet med udstillingen var at formidle Agenda-budskabet
samt at vise kommunens projekter frem. Målet var at nå ud til voksne og virksomheder,
som normalt ikke interesserer sig for Agenda 21 arbejde. Begreber som kredsløbstanken og
globale hensyn indarbejdedes i de overordnede temaer; Haven og miljø, Mad og kultur,
Affald, genbrug eller minimering, Drikkevand og regnvand.
99. Økologiprojektet i Stenløse Økologiprojektet i Stenløse ønsker at fortsætte det formidlingsmæssige og
netværksskabende arbejde inden for praktiske demonstrationsprojekter om økologisk
havebrug, bæredygtigt byggeri og miljøvenlig kantinedrift. Økologiprojektet har
eksisteret i knapt 4 år, og startede som et beskæftigelsesprojekt under Stenløse
Kommune, men bruger nu en del tid på rundvisning, formidling og rådgivning. For at
styrke denne side bliver der ansat en medarbejder som løbende skal modtage besøg, give
rundvisninger og rådgivning. Derudover vil opgaven blive at koordinere udarbejdelsen af
undervisningsmateriale, afholde workshop-weekend om økologisk byggeri og madlavning,
tilrettelægge og gennemføre kommende workshops, arbejde med rammerne for en folkepark i
Stenløse i samarbejde med en behandlingsinstitution, et boligselskab og en musikskole
samt deltage i forberedelse af det grønne skue i Roskilde og Grønne Markedsdage.
Projektet indeholder også planer om at styrke netværket mellem miljøfolk over hele
landet gennem afholdelse af et større miljøtræf og de omtalte workshops. Projektet
afsluttes med en evaluering.
100. Forlaget Modtryk Produktion af bogen "Økologi i parcelhuse" skrevet af Henrik Grove, og med
Hans Pedersen som konsulent og faglig redaktør. Bogen henvender sig til gør-det-selv
folk som skal i gang med renovering af boligen eller som er i gang med planlægning af en
kommende nybygning. Den er på 200 sider, skal illustreres med konstruktionstegninger og
fotos og trykkes i et oplag på 2000 stk. Bogens disposition er; 1- Generel beskrivelse af
økologiske principper ved til- og ombygning af gamle og nye huse, 2- Vægge, konstruktion
og materiale (sten,tegltræ,ler), 3- Isolering, konstruktion og materiale (halm, stenuld
m.m.), 4- Overfladebehandling og imprægnering, 5- Tage, konstruktion og materiale (strå,
spån, fibercement m.m.), 6- Vinduer, 7- Energiforsyning (solfanger, -vægge, -celler,
masseovn, vindmølle), 8- Vand, besparelse og genbrug (regn-, drikke- og spildevand), 9-
Husenes placering i landskabet. Opskrifter på mørtel, maling og eksempler på
byggekonstruktion angives i appendix sammen med adresseliste og liste over supplerende
litteratur. Støtten går til at holde udsalgsprisen nede.
101. Foreningen til Fremme af Grønne Universiteter (FOGU) Bag projektet står en styregruppe, som ønsker at udvikle og styrke miljøformidlingen
i aftenskoleregi. Gruppen ønsker at bygge bro mellem aftenskoleverdenen og miljø- og
udviklingsorganisationer, hvor organisationerne skal være ansvarlig for det
indholdsmæssige, mens de økonomiske og personale-mæssige ressourcer kan opnås gennem
folkeoplysningen i aftenskoler. Det er tanken, at dette på sigt skal erstatte FOGU. For
at få projektet sat i gang ansættes en person i 6 mdr. Medarbejderen skal sikre en
afklaring af fælles idégrundlag og pædagogiske principper blandt styregruppens
deltagere, skabe overblik over de deltagende organisationers kvalifikationer, samt hvor
stort deres undervisningsbehov og kapacitet er. Derudover skal det afklares, om det
optimale er at danne et nyt oplysningsforbund eller om miljøformidlingen skal bygges op
omkring et eksisterende forbund, og i forhold hertil skal hovedlinierne i den
organisatoriske opbygning udarbejdes. Der holdes løbende møder i styregruppen, og
gruppens deltagere går herefter til deres bagland for at få organisationernes feedback
og officielle tilslutning. Hvis et nyt oplysningsforbund skønnes at være den optimale
løsning, vil denne søge optagelse i Dansk Folkeoplysnings Samråd. Som sparringspartnere
i projektperioden er der dannet en arbejdsgruppe bestående af Ellen Farr (MS), Sonny
Christoffersen (DN), Lene Okholm (NOAH) og Bjarne Hejlskov Nielsen (OOA og FOGU). Efter
forprojektets afslutning fortsættes med en egentlig etableringsfase.
102. Danmarks Aktive Forbrugere Danmarks Aktive Forbrugere har afholdt et weekend kursus for deres medlemmer om
fødevarer, der skulle gøre medlemmerne i stand til gennemskue og oplyse andre om
fødevareproduktion og varenes indhold. Derudover satte kurset sætte fokus på den førte
fødevarepolitik i Danmark, og globaliseringen af fødevareproduktion og -handel.
103. Danmarks Naturfredningsforening DN deltager i projektet Green Realities, et samarbejdsprojekt mellem Sveriges
Naturfredningsforenig, Legambiente (italiens miljøorganisation), DN og EEB (European
Environmental Bureau) - en europæisk paraplyorganisation. Projektets formål er at belyse
bæredygtig udvikling på hhv. lokalt, nationalt og EU-niveau. Målsætningerne for
projektet er at informere om og øge kendskabet til NGOers og lokale myndigheders
muligheder for samarbejde om lokal Agenda 21, at evaluere konsekvenserne af EU-politikken
på lokale initiativer for bæredygtig udvikling samt at skabe forbindelse mellem det
lokale og det europæiske niveau for at forbedre EUs politik til fordel for
bæredygtig udvikling. I projektet indgår Lokal Agenda 21 kampagner med temaer som ren
luft, vand, støj energi m.m, og derudover afholdes seminarer om hvordan transport,
energi, affald og offentlige grønne indkøb indgår i det lokale Agenda 21-arbejde.
DNs rolle er at videregive og informere om erfaringer fra det danske arbejde med
lokal Agenda 21, samt at arrangere seminaret om transport, energi, affald og det
offentliges grønne indkøb.
104. Landsforeningen Praktisk Økologi Foreningen fik støtte til at udgive en folder om kompostering af haveaffald. Iflg.
foreningen er der mange haveejere der ikke kompostere rigtigt. Resultatet bliver derfor
heller ikke optimalt og de mister interessen. Foreningen vil derfor lave en
informationsfolder med farvefotos, der viser, hvordan man i praksis sætter gang i
omsætningen i en kompostbeholder med orme, samt hvordan man varmkomposterer større
mængder haveaffald. Folderen skal også indeholde information om dækjord,
efterafgrøder, grøngødning, sædskifte/blandingskultur. Folderen skal uddeles gratis
på biblioteker, gennem grønne guider, havecentre og planteskoler, Åben Have m.m. og vil
derudover også blive tilbudt i en internet version, som skal ligge på foreningens
hjemmeside.
105. Samsø Energi & Miljøkontor Støtten skal benyttes til etablering af et kontor. Der er tale om er en nystiftet
forening, der arbejder for at få Samsøs nuværende energiforbrug omlagt til vedvarende
energi. Foreningens bestyrelse har to pladser i Samsø Energiselskab, og Landboforeningen,
Erhvervsrådet og kommunen bakker op omkring foreningen. Samsø er blevet udpeget af
Energistyrelsen som Vedvarende Energi Ø.
106. Midtjysk Energikontor Midtjysk Energikontor ønsker at afholde et arrangement i forbindelse med indvielse og
præsentation af Danmarks første erhvervskøretøj (en kassevogn), som bruger
friskpressede planteolier som brændsel. Til arrangementet inviteres lokale politikere,
erhvervsrådet og elselskaber, og derudover vil man gennem pressemeddelelser og annoncer
opfordre landbrugsfolk og andre interesserede i at møde op. El- og
varmeforsyningsselskaber, statsskovdistrikter, landbrugere, VVS-firmaer, pakkepost- og
budfirmaer, samt taxavognmænd har vist interesse for at afprøve kassevognen.
107. Foreningen til fremme af Bæredygtigt Design Foreningen Bæredygtigt Design skal evalueres af CASA. Evalueringen skal indeholde flg.
Elementer: målopfyldelse, arbejds- og formidlingsmetoder og tilfredshed blandt
samarbejdspartnere og brugere. De to første elementer kan betragtes som overordnede for
evalueringen. Arbejdsplanen for evalueringen bliver: Gennemgang af skriftligt materiale om
målsætninger, aktiviteter og metoder, samt interviews med medarbejderne. Bæredygtigt
Design udarbejder liste over samarbejdspartnere og brugere, hvorfra der udvælges personer
som skal interviewes. Udarbejdelse af spørgerguide for at sikre ensartethed i til
interview. Telefoninterview med de udvalgte samarbejdspartnere og brugere - så vidt det
er muligt, skal alle projektets aktiviteter indgå i evalueringen. En professionel
mediemæssig vurdering af pressemateriale, artikler, homepage og magasinet Itch.
Rapportskrivning.
108. WWF Verdensnaturfonden WWF ønsker i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke (MS) at udgive et temanummer af
ungdomsmagasinet ZAPP omhandlende biologisk diversitet. Magasinet udgives seks gange
årligt af MS og det formidler oplevelser, viden og information om globale emner og
livsforholdene for klodens befolkning. Målgruppen er unge i folkeskolen, alder 13-16 år.
Bladet udkommer normalt i et oplag på 8-10.000 ex. som primært går til abonnerende
skole- og folkebiblioteker. Støtten gives til et temanummer (nr. 6 nov. 1998) der i
modsætning til normalt skal distribueres som et gratis klassesæt til alle folkeskoler,
privatskoler og ungdoms- og efterskoler - i alt 1.550 skoler. Hvert sæt skal bestå af 30
stk. magasiner, en undervisningsmappe til brug for lærerne samt en videofilm. Oplaget
bliver derved ca. 50.000 ex. WWF er ansvarlig for artikler og fotos, mens MS står for
redaktion, teknisk produktion og distribution.
109. Skolen for Økologisk Afsætning Der er tale om en 2-årig basisbevilling til SØA 1998-99 til projektudvikling og andre
generelle opgaver. Som følge af evalueringen, foretaget på opfordring af Den Grønne
Fond, har medarbejderne og ledelsen afholdt et strategiseminar. Ved skolens start var
afsætning af økologiske varer hovedmålet, men i takt med at undervisningssektoren i
stigende omfang efterspørger undervisningsmateriale, efteruddannelse og rådgivning for
af give undervisningen et grønt islæt, er skolens primære opgaver nu nogle andre.
Skolen arbejder i stigende grad med kvalifikationsudvikling af folk, der skal formidle de
grønne budskaber videre til forbrugerne. Skolen bibeholder indtil videre navnet, men
overvejer på sigt et navneskift. Bevillingen dækker lønomkostninger til
projektudvikling, herunder sekretærbistand. Arbejdsopgaver på basisbevillingen vil blive
indlæg og opdatering af undervisningsmaterialets (UVM) hjemmeside, samt gennemarbejdning
af skolens projektideer, inddragelse af samarbejdspartnere, afdækning af kvalifikations-
og ressourcebehov og at gøre projekterne klar til ansøgning. Fællesadministration,
overordnet ledelse af Fonden Projekt Sekretariatet og direkte projektledelse vil fortsat
søges dækket via projekterne.
110. Dansk Iværksætter Forening Dansk Iværksætter Forening udgiver Danmarks eneste iværksættermagasin, Nybygger
Forum, 4 gange om året i et normalt oplag på 3.000 eksemplarer. Dansk Iværksætter
Forening bestyrelse har vedtaget, at foreningens arbejde de næste to år skal inddrage
den bæredygtige vinkel ved virksomhedsstart og vil i fællesskab tage ansvar for at
fremme bæredygtig selvstændighedskultur. Som indledning til dette arbejde har foreningen
at belyse emnet iværksætteri og bæredygtighed i et nummer af Nybygger Forum, der udkom
oktober 1997 i et oplag på 4.000 stk. og udsendtes til den sædvanlige modtagerkreds, som
er folketingsmedlemmer, AF-kontorer, biblioteker, erhvervsfremmeorganisationer samt
foreningens medlemmer og netværk. Herudover er temanummeret udsendt til interessenter
indenfor bæredygtighed, herunder agenda 21 medarbejdere, erhvervs- og
miljøorganisationer, etablerede bæredygtigt tænkende virksomheder, grønne guider samt
dele af dansk presse, der beskæftiger sig med erhvervslivet og dets betingelser.
111. Grønne Familiers Landssekretariat Grønne Familier har fået en driftsbevilling for 1998 til videreførelse af deres
arbejde. Udover videreførelse af landssekretariatets arbejde, projektstøtte til
amtskredsene og udgivelse af medlemsbladet Grøn Hverdag, lægges der op til flg. i 1998:
En styrkelse af den fælles identitet gennem brug af et nyt logo samt afholdelse af
seminarer, konferencer og fordrag. Styrket intern kommunikation, bl.a. ved besøg fra
ledelse og landssekretariat i kredsene. Fortsat arbejde med målsætninger og strategi,
hvorunder debat af begreberne "bæredygtig udvikling, social ansvarlighed og
målsætninger/holdninger til samfundets produktions og distributionssystemer. På det
organisatoriske plan skal der arbejdes på vedtægterne samt at forholdet mellem
amtskredse og lokal kredse formaliseres og spørgsmål omkring stemmeret til
landsrådsmøderne skal afklares. Øvrige opgaver i 1998 er en strategi for
selvfinansiering af Grøn Hverdag og driftsudgifter til sekretariatet, samt en ensartet
procedure for kontingenter og medlemsskab. En endelig køreplan for de kommende år mht.
struktur, muligheder og mål forventes vedtaget på generalforsamlingen i marts 1998.
Grønne Familier har 2.398 medlemmer (familier) og 286 abonnenter på Grøn Hverdag.
112. Det Økologiske Råd og Selskab DØRs aktiviteter ligger inden for oplysning, dokumentation og debat vedr.
prioriterede miljøspørgsmål, specielt brudfladen mellem økonomi, økologi og livsstil.
På baggrund af anbefalinger i evalueringen fra 1996 (på en bevilling fra Den Grønne
Fond) vil DØR i 1998 søge at profilere sig selv bedre gennem oprettelse af hjemmeside,
forbedret design og visuel identitet på papir m.m., samt gennem øget kontakt til
pressen. Fremover vil DØR satse på at få bragt artikler i de enkelte aviser og
tidsskrifter samt etablere direkte kontakt til journalister. Til gengæld nedprioriteres
den generelle kontakt som "Resumé og kommentar". Siden april er Økovandspejlet
(ØVS) administrativt lagt ind under DØR, og der forventes et positivt fagligt samarbejde
i 1998. Øvrige aktiviteter i 1998 er tidsskriftet Global Økologi som nu udkommer 5 gange
årligt og har ca. 1000 abonnenter og årsrapporten, som dog evt. omprioriteres til en
skriftserie med flere årlige udgivelser om et afgrænset emne. Rådet er endnu ikke
færdig med planlægningen af 1998, men de fortsatte temaer forventes at bliver Grøn
Vækst, Energi og Trafik, samt Økologisk Jordbrug, hvor der samarbejdes med ØVS. Et
opprioriteret tema er Miljø og Sundhed med fokus på eventuelle sammenhænge mellem
forurening og folkesygdomme som astma, allergi og kræft.
113. Grønt Center, Råhavegård Grønt Center i Holeby vil opføre et halmballehus, der skal fungere som
demonstrationshus. Huset, en pavillon, skal bygges på Grønt Center i forbindelse med
kurset "Konstruktion af halmballehuse" i september. Kurset er ledet af Joe
Matesi fra New Mexico, som har erfaring med forskellige konstruktionsprincipper indenfor
halmballehuse. Efter kurset færdiggøres pavillonen af Holeby Beskæftigelsesprojekt, og
den skal herefter rumme en åben planche-udstilling om husets tilblivelse og
halmbyggeteknikken. Det forventes, at invielsen afholdes i starten november, og ansøgeren
vil herefter skrive om projektet i relevante tidsskrifter.
114. Himmerlands Energi- og Miljøkontor I forbindelse med Skørping Byfest har HEMK taget initiativ til forskellige
udstillinger og arrangementer som omhandler forbrug, energi og livsstil.
115. Dansk Cyklist Forbund Projektets overordnede mål er at motivere traditionelle bilister til at bruge cyklen
til og fra arbejde af sundhedsmæssige og miljømæssige grunde. Arrangementet er en
konkurrence om at få flest mulige til at cykle til og fra arbejde i København i en tre
ugers periode, august/september 1997 .
116. Østvendsyssel Energi- og Miljøkontor ØVEM afholdt et økologisk høstmarked sept. 1997. Høstmarkedet har stande med
økologiske varer, miljøvenlig materialer, vedvarende energi og energibesparelse,
smagsprøver på lune retter af årstidens økologiske grønsager og økologiske oste fra
Grindsted Mejeri, og en udstilling viste ukrudsbrændere.
117. Brenderup Folkehøjskole SEVERIN er en nyoprettet NGO i tilknytning til Brenderup Højskole, der ønsker at
udvikle kvalitet og indhold i de danske folkelige bevægelsers arbejde i Øst- og
Centraleuropa, med vægt på Østersølandene (Baltikum, Polen, Skt. Petersborg og
Kaliningrad-regionen), gennem netværksopbygning, erfaringsudveksling, seminarer mv.
Første aktivitet var et seminar i november 1997 for alle typer danske NGO-projekter i
mållandene. Seminaret var tænkt som et startskud for en systematisk beskrivelse af
danske NGO-projekter i forhold til regionen, der kan danne grundlag for en vurdering af,
hvordan arbejdet kan styrkes: Hvordan fremmes den folkelige deltagelse, hvordan styrkes
holdnings- og livsstilsændringer, rollen for uddannelse og folkeoplysning,
gennemslagskraft i forhold til myndigheder og spredningseffekten af projekterne i øvrigt.
118. Landsforeningen Praktisk Økologi Landsforeningen Praktisk Økologi ønsker at udgive et hæfte om privat frøavl.
Hæftet henvender sig primært til haveejere der ønsker frø af egen køkkenhave. PØŽs
tidsskrift har bragt en række artikler skrevet af Lila Towle, formand for foreningen
Frøsamlere, om hvordan man i praksis høster og opbevarer frø for at sikre en optimal
spireevne. Artiklerne ønskes redigeret og udgivet som et samlet hæfte. Formålet med
projektet er at bevare ældre grønsagssorter gennem privat frøavl. Der kan være
problemer med at skaffe frø fra ældre sorter, idet de ikke opfylder krav om udbytte og
modstandsdygtighed til professionelt brug. Med hæftet ønsker foreningen at fremme privat
frøavl, for derigennem at sikre muligheden for køb af frø fra de ældre sorter.
119. Sund Bytrafik Bevillingen blev givet til at forny og redigere et eksisterende diasshow om
trafikproblemer og bymiljø. Målet med at forny showet er, at det skal nå ud til en
bredere målgruppe end i dag. Diasshowet er debatskabende og formidler viden om
trafikspørgsmål på en levende og morsom måde, bl.a. ved brug af billeder og lyd
samtidig. Det oprindelige show består af billeder fra en udstilling i Øksnehallen, samt
billeder fra fotografens eget arkiv. Fornyelsen består primært af billeder fra
Storbritannien og interviews med græsrødder og trafik- og byplanlæggere. Diasprogrammet
består af 3 afsnit: 1- Generelle overvejelser om trafik, 2 - Eksempler fra byer i Europa,
3- Trafik og det økonomiske system. Sund Bytrafik var medarrangør af en udstilling, som
indgik i kulturbyprojektet "TRAFIKvisioner 96" i Øksnehallen i maj 96.
Arrangementet blev bl.a. støttet af Den Grønne Fond.
120. Brenderup Folkehøjskole Det Økologiske Råd og Brenderup Højskole vil afholde et 5-dages kursus over emnet
"Et bæredygtigt hverdagsliv i fremtiden". Kursets formål er at inspirere og
fremtidsorientere ansatte i oplysningsforbundene og derefter undervisere i
ungdomsuddannelserne inden for gymnasier, tekniske skoler, handelsskoler og
voksenundervisere indenfor højskoler, VUCere. Kurset tager udgangspunkt i bogen
"Hverdagslivet i det miljømæssige råderum" som Det Økologiske Råd har
udsendt i efteråret 1997. Bogen forsøger gennem scenarieopstillinger at give forskellige
fremtidsbilleder på, hvordan et bæredygtigt hverdagsliv kan tage sig ud i fremtiden.
Kurset tænkes struktureret som et scenarieværksted, hvor deltagerne selv arbejder sig
gennem scenariet faser.
121. Textilværkstedet Projektet består i en udstilling om genanvendelse i Rundetårn i København i sommeren
1998, hvor det udstillede skal være et kunstnerisk udtryk for en idé. Idéen kan bestå
i fremstilling af en kendt ting udfra et ukendt materiale - eller omvendt, et design med
økologisk bagtanke, at idéer kan vendes på hovedet og gammelt blive til nyt, og at et
alvorligt emne kan behandles seriøst og udtrykkes humoristisk. Det udstillede kan knytte
sig til et tankeeksperiment eller brugsgenstande, installationer m.m. og det kan pege imod
produkter af brugsværdi eller være en fabuleren over emnet. En del af udstillingen er
reserveret til formidling af viden i form af en samlet præsentation af tilgængeligt
materiale om genanvendelse. Udstillingens deltagere kan være danske og udenlandske
kunsthåndværkere, kunstnere, designere og andre med interesse for emnet, hvis forslag
vil blive udvalgt af en censurkomité bestående af 7 personer; foreslået er Peter Hjort
Lorenzen, Ole Jensen, John Olsen, Ulla Strømberg, Piet Stockmans (Belgien), Louise Taylor
og Lone Villaume. De ønskede foredragsholdere er Vibeke Riisberg, Niels Peter Flint,
Marie Therese Hoppe, Joy Boutrup og Peter Engberg.
122. Sydvestjysk Energi- og Miljøkontor Penge er gået til fremstilling af plancher med information om de forskellige
miljømærker. Energikontoret får mange henvendelser om, hvad de enkelte miljømærker
står for og ønsker derfor at lave et antal plancher, en for hvert mærke. Plancherne
skal bruges ved arrangementer, hvor ansøgeren selv deltager, og kan derudover udlånes
til interesserede. Plancherne er første gang blevet brugt i forbindelse med en messe i
Ølgod i oktober 1997, hvor der bl.a. samarbejdedes med Sydjysk Universitets Center,
Grønne Familier Ribe og Brørup Udviklingscenter.
123. Landsforeningen Økologisk Jordbrug Den Grønne Fond har de sidste 3 år finansieret en "Økologisk
Analysemedarbejder" i LØJ. Aktiviteten fortsættes og udvides i 1998 med endnu en
ansat, der dels kan styrke funktionen generelt, dels kan muliggøre en udvidet indsats i
forhold til EU, evt. i form af en permanent eller periodevis udstationering af en
medarbejder i Bruxelles.
124. Organisationen for Vedvarende Energi v. Projektet er en del af fase 2 i projektet "Miljøvenlig energi i undervisning og
folkeoplysning", skabt i forlængelse af et forslag om energi som et grønt islæt i
undervisningen. Bevillingen skal benyttes til etablering af elektronisk præsentation og
formidling via CD-ROM og internet. Formidlingsmaterialet skal bruges til undervisning i
miljøvenlig energi på et niveau svarende til folkeskolens 6.-10. klasse, og skal kunne
bruges af lærerne som et værktøj til planlægning af undervisningen. Materialet kommer
til at indeholde eksempler på forskellige undervisningsforløb, der kan fungere som
inspiration og derudover give læreren mulighed for at planlægge et undervisningsforløb,
der tager højde for niveau, emneønsker, penge, ekskursionsmuligheder m.m. Materialet
skal kunne anvendes både i trykt og elektronisk form, men den elektroniske form
prioriteres højt, idet det giver gode muligheder for løbende opdatering. Der udvikles en
pædagogisk introduktions-/brugerflade som både kan bruges på CD-ROM og på en homepage.
Materialet sælges i første omgang som CD-ROM, men senere lægges det ud på Internettet,
hvorfra rettelser og/eller hele materialet kan hentes. Der produceres 100 stk.
CD-ROMer der skal sælges for 250 kr. hvilket er beregnet ud fra prisen på
genfremstilling og forsendelse.
125. UngdomsSkolen Bevillingen blev givet som støtte til etablering af grundkonstruktionen i "Agenda
21 Miljøstafetten", en mobil udstillings- og værkstedsbygning. Projektet er en
videreudvikling af pilotprojektet "Miljøbasen", som var placeret på
Frederiksberg Runddel under kulturby 96. Selve bygningen er en teltlignende konstruktion,
med to udstillingsrum (energi- og biologiudstillinger) og to værkstedsrum (energi og
biologi) samt et observatorium øverst i midten (Tårnet). Basen er selvforsynende med
energi fra vindgeneratorer og solceller. Miljøstafettens hovedsigte er at kombinere aktiv
miljøundervisning, ungdomsarbejde og udstillings- og informations-virksomhed. Stedet
bemandes med 3 lærere og 4-6 miljøpiloter - unge med interesse for formidling af
miljøbudskaber. Miljøpiloterne har gennemgået et undervisningsforløb og skal være med
til at uddanne næste hold af piloter. I værkstederne kan de besøgende aktivt tage del i
forsøg og målinger inden for biologi og energi, eller få nærmere indblik i stedets
energiforsyning. Da basen er mobil, kan den opstilles ved forskellige arrangementer i ind-
og udlandet eller "udlånes" til lokale udstillinger m.v.
126. Grøn Information Grøn Information har udarbejdet en handlingsplan for 1998-2001, der bl.a. bygger på
anbefalingerne fra den eksterne evaluering, der blev gennemført i 1996. Planen indebærer
en satsning på fortsat kvalitetsforbedring af vidensbase, miljøfakta og
telefonrådgivning, forbedring af befolkningens kendskab til centret og udviking af et
mere differentieret finansieringsgrundlag. Specielt håber centret i 1998 bedre at kunne
imødekomme den stigende efterspørgsel efter telefonrådgivningen og styrke den løbende
ajourføring af centrets vidensbase. Der er derfor i budgettet for 1998 indarbejdet øgede
personaleudgifter til disse to funktioner, samt øgede udgifter til centrets generelle
informationsarbjede, herunder forbedret service på internettet.
127. Anton Jepsen Bevillingen er gået til en brochure om RestaureringsCenter MØN, en forening af 12
lokale håndværkere/værksteder, der arbejder efter de gamle håndværkstraditioner.
Formålet med brochuren er at bevare og styrke håndværkstraditioner, styrke samarbejdet
mellem de lokale håndværkere om anvendelsen af originale og miljøvenlige materialer
samt at sætte restaureringsarbejdet ind i en kunst- og kulturhistorisk sammenhæng.
Brochuren skal distribueres til forsikringsselskaber, menighedsråd og enkeltpersoner.
128. Biodynamisk Forbrugersammenslutning i Jylland I forbindelse KROP, SIND og ÅND helsemessen i Ridehuset i Århus september 1997 har
den nyligt oprettede biodynamiske forbrugersammenslutning i Jylland fået mulighed for at
være hovedarrangør af et stort biodynamisk / økologisk spisetelt med tilhørende
stande, til udbredelse af kendskabet til biodynamiske produkter. Konceptet indebærer en
informationsstand om biodynamiske produkter, salg af biodynamiske grøntsager, brød,
safter, postejer, lægeplanter, hudpleje-produkter, bøger, maling, farver og en
biodynamisk / økologisk cafe. Lone Buus fra Mølle SkovlyŽs Vegetar Restaurant giver
vejledning ved tilberedning af menuer til cafeen. Konceptet tænkes senere at blive brugt
som et udrykningskoncept på fremtidige udstillinger.
129. Lokal Agenda 21 gruppe I anledning af Lyngbys Fest og Kulturuge har den nystartede lokale Agenda 21 gruppe
arrangeret en kampagnedag / markedsdag i august 1997. Pladsen bestod af boder
(hovedsagelig informationsboder) en musikscene, et tematelt, et "speakers
corner", en "kulturcafe", en økobar, et børneteater. Der var desuden et
debatmøde med indledning af Peter Johannes Schjødt og et panel af lokale politikere.
130. Dansk Iværksætter Forening og Landsforeningen for Økosamfund Bevillingen er gået til foreløbig ét dialogmøde i Horsens for at kunne inspirere
designere, virksomheder og iværksættere til at tænke og handle udfra bæredygtige
aspekter. Til dialogmødet var inviteret repræsentanter fra forskellige grupper: Nye
iværksættere (DIF), designere (ID-Forum), de mørkegrønne virksomheder (LØS),
etablerede miljømindede virksomheder, de grønne guider, kommunernes Agenda 21
medarbejdere, erhvervs-, miljø, og forbrugerorganisationer, borgerrepræsentanter og
journalister. Oplægsholderne var en virksomhedsejer der allerede gør noget, en
politiker, et indlæg om økonomien og de sociale aspekter og endelig et indlæg om
iværksættersynspunktet.
131. Ole Heilmann-Clausen Ole Heilmann-Clausen vil lave en 20 siders rapport om det byøkologiske projekt, der
har kørt siden 1990 i Lærkeparken - en almennyttig bebyggelse med 150 boliger i
Vollsmose, Odense. Rapporten skal i let tilgængelig form beskrive de opnående resultater
- beboerstyret genbrugscentral, beboerhaver, hønsehold, regnvandsopsamling mv. - samt
afdelingsbestyrelsens og ejendomsfunktionærernes roller. Analysere, om der er sket
forbedringer i forhold til indvandrere/flygtninge. Reaktioner hos beboere, myndigheder mv.
Hvad var de vigtigste barrierer. Økonomien i de konkrete tiltag. Rapporten skal kunne
bruges som inspirationskilde for kommende byøkologiske anlæg og miljøforbedringer i
andre boligbebyggelser. Rapporten består af to afsnit, idé og handling. Første afsnit
vil delvist være genoptryk af en eksisterende rapport.
132. Bjarne Olesen I samarbejde med alle institutionerne i lokalområdet afholdes en Grøn Dag i september
1997 i lokalsamfundet Hasselager. Fokus lå på at vise børnene, hvor let man ved sund
fornuft kan forbruge og agere miljøbevidst mht. affald, el-, vand-, og varmeforbrug, og
for de de mindste var der teater og gøgl med miljø som tema. De lidt ældre børn kunne
lave deres egen miljøvenlige sæbe, male med farve, de selv har lavet, og bygge huse af
huslekartoner.
133. Henning Risvig Henriksen Henning Risvig Henriksen har skrevet en bog om økologisk bæredygtig husbygning og
reparation, der nu er klar til udgivelse. Bogens formål er at samle erfaringer,
forskningsresultater og bestemmelser i en overbliksgivende håndbog for professionelle
husbyggere; arkitekter, ingeniører og konstruktører), materialeproducenter og andre
interesserede (grønne guider, energi- og miljøkontorer m.m.). Bogen er opdelt i to
hoveddele. Første del præsenterer problemstillingen og indeholder derudover 7
vurderingskriterier for at kalde et byggeri økologisk, nemlig ressourcebevarelse, sikring
af plante- og dyreliv, mindre forurening, bedre arbejdsmiljø, bedre indeklima, færre
ulykker og fejl, samt højnet arkitektonisk lødighed. Derudover belyses forskellige
materialetypers livscyklus og certifikatet "Byggeriets BæreDygtighedsCertifikat for
Hus og Bygningsafsnit" (BBDC-H/B) omtales. Anden del består af 4 appendikser,
tematiseret litteraturliste, vejviser til nøglepersoner og leverandører, landsdækkende
omtale af demonstrations- og forsøgsprojekter, samt offentlige og private
støttemuligheder og forsøgsordninger.
134. Sund Bytrafik Sund Bytrafik har lavet en udstilling om trafik i København - før, nu og i fremtiden.
Udstillingen vistes på Guldberggade Bibliotek og Københavns Hovedbibliotek samt i en
centralt opstillet bus. Udstillingen er en del af en udstilling tidligere vist i
Øksnehallen som en del af "TRAFIKvision 96". Målet er, at udstillingen skal
skabe debat om fremtidens udvikling på trafikområdet i København. Gennem formidling af
den historiske udvikling i tre udvalgte lokaliteter i København vil udstillingen vise, at
trafik- og byudvikling er påvirket af en lang række overordnede politiske og økonomiske
faktorer. De tre lokaliteter med hovedoverskrift er flg: Utterslev Mose "Fra motorvej
til letbane", Nørrebrogade v. Dronning Louises Bro "Fra indfartsvej til
strøggade" og Magasins Torv "Fra trafikåre til åndehul på
indkøbsturen". Udover selve udstillingen, vises et diasshow. Udstillingerne blev
vist i perioden (okt.-nov.) op til kommunevalget, for at understrege, at valget også
handlede om valg på trafikområdet.
135. Landsforeningen Huse i Danmark Landsforeningen Huse i Danmark, som repræsenterer ca. 70 kultur-, aktivitets- og
medborgerhuse, afholder hvert år en weekend konference et sted i landet.
Køkkenpersonalet i det hus, hvor konferencen foregik i 1997, fik den idé at arbejde for,
at husene op mod århundredeskiftet skal blive økologiske udstillingsvinduer, forstået
på den måde at maden i hus-caféerne skal gøres 100% økologiske, husene skal udforme
grønne regnskaber, og husenes værksteder skal fungere som fremtidsmuseer.
136. Frederiksbjerg Beboerforening Frederiksbjerg beboerforening i Århus har startet en genbrugsbutik, finansieret af
Arbejdsministeriets overheadpulje. Der skal drives af kvarterets pensionister samt 14-17
årige unge som led i "heltids-undervisningen" for skoletrætte unge. Butikken
skal opsamle gamle ting fra beboere og institutioner og om nødvendigt reparere dem og
sætte dem til salg i butikken. Butikken skal desuden fungere som opsamlingscentral for
miljøfarligt affald.
137. Himmerlands Energi- og Miljøkontor I forbindelse med de økologiske høstmarkeder, der årligt afholdes i september,
afholdt en række grønne organisationer i Himmerland et grønt høstmarked ved Louns
Landhandel i Hvalpsund. Arrangementet indeholdt en række stande og aktiviteter samt åben
hus ved den økologsike gård Ovenskovgård, der er nabo til landhandelen. Standene
omfattede bl.a. vedvarende energi, grøn guide information, vandmiljø, miljøvenligt
byggeri, bioenergi, finske masseovne, staldvarme, grøn skiltning, økologisk tøj, video
om rodzoneanlæg mv.
138. Spidsroden a.m.b.a. Den nystartede økologiske andelsbutik Spidsroden på Nørrebro, København fik støtte
til en ekskursion til mejeriet Øllingegaard og den økologiske gård Svanholm i september
1997. Formålet med ekskursionen var, at deltagerne/forbrugerne skulle se hvordan
økologiske mejerivarer og andre råvarer produceres. Der deltog 46 voksne og 15 børn.
Andelsbutikkens formål er at skabe større ressourceforståelse blandt andelshavere og
andre, gennem ekskursioner til økologiske gårde, produktionssteder og ved afholdelse af
debatarrangementer om emner inden for det fødevarepolitiske område. Yderligere er det
tanken at lave arrangementer hvor deltagerne selv kan og skal tilberede råvarer.
139. Grønne Familier i Sorø Grønne Familier i Sorø fik støtte til en debataften november 1997 om genteknologi og
fødevarer med 5 paneldeltagere: en repræsentant fra Danisco, Claus Heinberg - geolog og
medlem af Det Økologiske Råd, Søren Molin - mikrobiolog og forfatter, Steffen Ravn
Jørgensen - sognepræst i Sorø, og Merete Due Jensen - bestyrelsesmedlem i foreningen
Praktisk Økologi. Arrangementet blev annonceret via plakater, pjecer og annoncering i
lokalpressen.
140. Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Afholdelse af et offentligt møde med titlen "Dit transportforbrug. Hvorledes
nedsætter vi energiforbruget til transport ? i forbindelse med Energidag 97 i oktober.
Arrangementet blev aflyst.
141. Foreningen Fri Økologisk Jord En gruppe nuværende og tidligere elever fra Den økologiske Landbrugsskole ved
Åbyhøj har stiftet foreningen Fri Økologisk Jord. Foreningens formål er at lette
adgangen til jord for nyuddannede økologiske landmænd, der ønsker at etablere sig, samt
at afkapitalisere jorden. Foreningen er iflg. vedtægterne uafhængig af partipolitiske
interesser. Foreningen mener, at det bliver stadig sværere for de nyuddannede landmænd
at komme ind i landbruget, idet finansieringsomkostningerne er meget store og lovgivningen
umuliggør alternative driftsformer som fondseje og udstykning til mindre enheder. De unge
økologiske landmænd ønsker et forum, hvor de kan debattere udviklingen i det
økologiske landbrug, bæredygtigt gårdmiljø med hensyntagen til arbejdsmiljø,
energiforbrug, byggematerialer, samt forbrugerkontakt og landbokultur.
142. Vester-Gror Driftstilskud for 1998-99. VesterGror laver byøkologiske konsulentarbejde på
Vesterbro i København og bestræber sig på at kombinere langsigtede planer for en bedre
bydel med aktiv deltagelse i aktuelle projekter. Fremover ønskes det opsøgende arbejde i
karreerne forstærket, for at kunne påvirke udviklingen før byfornyelsesbeslutninger
tages. Dette tænkes bl.a. gjort med foredrag, idéoplæg og ekskursioner til eksisterende
økologiske bebyggelser. De vil iværksætte grønne gård-mandskurser, kurser i
kompostering samt starte en idé-byttecentral i Den Brune Kødby. Vester-Gror vil udvikle
et overordnet koncept for økologisk ejendomsrenovering med ressourceregnskaber og
langsigtede handlingsplaner for en række ejendomme til brug for beboere og ejere, og der
skal udarbejdes manualer på baggrund af erfaringer fra forskellige økologiske
Vesterbro-gård projekter.
143. Nordsjælands Miljø- og Energikontor Nordsjællands Miljø- og Energikontor får mange henvendelser om økologisk byggeri og
materialevalg, og derfor afholdtfoeeningen et offentlig debatmøde oktober 1997.
Bygningstekniker Hans Dollerup indledte debatten med oplægget "Kredsløb i
økologisk byggeri - materiale og energi".
144. Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor Støtte til et julemarked, hvor man kunne få en snak om hvad en miljøvenlig jul vil
sige, samt få ideer til en fedtfattig økologisk julefrokost af en kok eller økologisk
konfekt og julebag af Aurion bageren Jørgen Larsen. I energi- og miljøkontorets lokaler
samt i lejede lokaler centralt i Hals blev der opbygget en juleudstilling, hvor der én
dag hvert sted vil blive serveret glögg og økologiske julelækkerier. I
udstillingsvinduet vil der blive bygget en stor julekalender, som skal udsmykkes af en
daginstitution, og hvor hver låge gemmer et miljørigtigt råd til eftertanke. På selve
julemarkedet var der ikke salg af andet end økologiske juletræer, men den grønne guide
kunne henvise til producenter og forhandlere.
145. SFOFŽs Økologiske Klub Støtte til færdiggørelse og stabilisering af en udstilling om energi- og
ressourcebesparelse. I Starbienino ved Gdansk er et folkeuniversitet indrettet som et
kursuscenter for miljøuddannelser. Selve kursuscenteret er indrettet af polske parter,
mens Miljøstyrelsen har støttet projektet med demonstrationsanlæg for i alt 5 mio.
dkr., som SFOF er projektansvarlig for. Udstillingen omhandler demonstrationsanlæggene. I
tekst (dansk, polsk og engelsk) og billeder fortælles der om bygningsisolering, om
hvordan stoker-fyr, varmestyring, solvarmeanlæg og skolens vindmøller virker, samt
hvilke miljømæssige fordele der er ved disse anlæg.
146. Claus Bech-Danielsen Støtte til udgivelse af en bog om formgivning af byøkologiske projekter af Claus
Bech-Danielsen baseret på hans Ph.D afhandling udarbejdet på Statens
Byggeforskningsinstitut. Bogen udgør en sproglig bearbejdet og billedmæssig udvidelse af
afhandlingen. Baggrunden for bogen er, at den hidtidige miljøindsats i byggeriet har
været domineret af ingeniører og græsrødder, og at de tekniske løsninger derved har
overskygget byggeriets æstetiske kvaliteter. Det er endnu ikke lykkedes at integrere de
økologiske problemstillinger i det arkitektoniske arbejde blandt arkitekter, og bogens
formål er at skabe grundlag for en arkitektonisk bearbejdning af byøkologisk byggeri.
Bogens indhold er flg.: Forord, 1 - Intro, 2 - Byggeri med naturen som fundament, 3 - 3
Virkelighedsformer "stedet", "rummet" og "pladsen" og deres
forskellige æstetik, 4 - Kulturelle og formgivningsmæssige udviklingstræk, 5 -
Funktionalismens dobbelthed, 5 - Miljøindsatsformer - Miljøbevægelse og
miljøforvaltning, 7 - Miljømæssige løsningers betydning for bygningsideen og
bygningsæstetikken.
147. Foreningen Grøn Livsstil Fortsat drift af Grøn Livsstil i 1998. Basisopgaven er opsøgende arbejde,
registrering og servicering af de etablerede øko-grupper. Derudover rummer arbejdsplanen
fortsættelse af de såkaldte nabolagskampagner, afholdelse af kurser i Århus Midtby, som
afprøvning af kursuskoncept, udvikling af skoleprogrammet "Rejse for Jorden" og
deltagelse i Internationale møder.
148. HK Ålborg HK Ålborg holdt i oktober 1997 en grøn weekend med fordrag af konsulent Kjeld Hansen,
FDBs miljøkoordinator Torben Laursen, Martin Glerup og Thyge Steffensen fra
Friluftsrådet. Der vil desuden være en messe fra stande med produkter fra
økologiske/miljørigtige leverandører og materialer fra diverse organisationer.
149. Tornbjerg Gymnasium Tornbjerg Gymnasium har hvert 3. år et temaår og en temauge. I år er det forurening
og temaet hedder "Jorden er giftig" efter en børneleg. Alle elever og
personalegrupper deltager i temaet, hvortil der samarbejdes med forskellige kunstnere;
Jens Galschiøt Christoffersen - kunsthappenings, Jens Klastrup - lysdesigner, Nis Jarl
Jespersen - scenografi, Michala Bjarnow Lage - koregrafi, og Lise Christiansen - dramatisk
sammenbinding. Under selve temaugen skal gymnasiet omdannes til èt stort totalteater,
hvor alle 500 elever deltager. I idrætshallen skal foregå et sanse-show, hvor publikum
placeres på tre ophøjede heller som i legen, og på gulvet spiller eleverne teater.
Publikum skal helst deltage. På resten af skolens 3 etager skal forgå et sanse-flow,
hvor publikum sluses ind og ud af bygning i et fastlåst ensrettet cirkelforløb. Langs
"ruten" kan elevernes bud på, hvordan de opfatter tilværelsen, fremtiden og
deres "grønne mareridt" opleves. Temaåret startes dels med en
debatarrangementer med Margrethe Auken, Jens Galschiøt og Elsebeth Gerner Nielsen, dels
en kunsthappening, hvor alle på gymnasiet, elever, lærere og andre personalegrupper,
får hver 5 kors, hvorpå de skal skrive fem personlige udsagn om deres "fornemmelse
for forurening". Korsene opstilles à la mindesmærket i Frankrig for 2. Verdenskrigs
ofre, og vil fylde ca. 15.000 m2. De skal opstilles på en mark, gerne langs motorvej og
nær offentlig transport så de ses af flest muligt.
150. SFOF Nordjylland En debataften i november 1997 om den politiske forbruger. Debatten indledtes med oplæg
fra Jørn Jespersen - SF og madpolitisk ordfører, Thomas Krogh - Danmarks Aktive
Forbrugere, en repræsentant fra Dansk Supermarked og Gitte Larsen - specialestud. ved
Institut for Fremtidsforskning. Arrangementet blev annonceret via en folder/ løbeseddel
på caféer, biblioteker, uddannelsesinstitutioner og andre relevante steder, samt i
Aalborgs Distriktsavis for Øst-, Vest- og Nørresundby. Der blev lagt vægt på at
arrangementet ikke var partipolitisk.
151. Specialarbejderforbundet i Danmark Specialarbejderforbundet i Danmark ønsker at revidere og genoptrykke publikationen
"Grøn Pleje". Bogen er en håndbog om pleje af grønne områder. Den indeholder
en række forslag til hvordan man undgår kemiske bekæmpelsesmidler indenfor den
offentlige sektor, landbruget, skovbruget, planteskoler, væksthusområdet, og private
haver. Bogen blev første gang trykt i 1994 i et oplag på 29.000 eks. Den blev uddelt
gratis til SID medlemmer, have- og kolonihaveejere, boligselskaber, kommuner og amter.
Oplaget er nu ved at være opbrugt, og bogen skal ajourføres og udbygges med ny viden.
Det nye oplag skal være på 10.000 eks. og SiD afholder selv alle udgifter udover
trykning. Revisionsarbejdet startede i november 1997 og det forventes færdigt i
begyndelsen af 1998. Græsrodsorganisationer og forskningsbaserede institutioner er også
blevet inviteret til at bidrage.
152. Amtsgymnasiet i Sønderborg Støtte til at gymnasieelver kan deltage i en temaweekend i oktober 1997 om Agenda 21
samt til materialer og overnatning i forbindelse med en temadag kort forinden på
Amtsgymnasiet. Temadagen omhandlede UNESCOs Baltic Sea Project. Temaweekenden var i
Haderslev, med deltagelse af 25 elever fra 1.y og 10 elever fra 2.y (grønne
forsøgsklasser), samt 13 personer fra hhv. Finland, Sverige og Tyskland. Begge
arrangementer afholdtes på engelsk. Formålet med elevernes deltagelse i de to
arrangementer var at øge deres kendskab til miljøproblemer samt give dem mulighed for at
udveksle erfaringer/diskutere globale miljøproblemer. I forbindelse med arrangementerne
skal eleverne i dialog med lokale politikere lave miljøteater, samt skrive læserbreve.
153. Esbjerg Daghøjskole 2 foredragsarrangementer om økologiske fødevarer i kantinen. Den grønne guide i Ribe
Amt, Ole Albertsen, har taget initiativ til flg. 2 arrangementer: Minimesse med div.
foredrag af kantinefolk med praktisk erfaring om omstilling til økologisk kantinedrift og
Praktisk økologi i fælleskøkken med foredrag og demonstration af økologisk madlavning
for 40-45 personer.
154. Center for Eksperimentel Byøkologi Støtten går til en række grønne markedsdage op til jul i Roskilde. Centret for
Eksperimentel Byøkologi (CEB) og den grønne guide har taget initiativ til aktiviteterne
"Grøn lørdag" - grønne markeds lørdage på Stændertorvet i Roskilde, og
grønne sider i ugeavisen. På "Grøn lørdag" blev der opstillet en stand på
torvet med diverse aktivteter og information om emner indefor økologi og miljøvenlig
hverdag. Standen bemandedes med en "ekspert" i det valgte emne samt den grønne
guide. Emnerne for lørdagene har været: Miljøvenlig maling, Flis og kompost, Høns i
haven, "Grøn jul". I forbindelse med grønne sider i ugeavisen blev der nedsat
en redaktionsgruppe med: den grønne guide, en person fra Roskilde Kommune, en person fra
Roskilde Miljøråd og Grønne Familier. Gruppen var ansvarlig for at indsamle og skrive
stof til siderne, der forholdt sig til de temaer, der indgik i den pågældende
"Grønne lørdag". CEB stillede 3 personer til rådighed, og foreninger deltog
med frivillige i "Grøn lørdag" arrangementerne og de grønne sider.
155. Danmarks Aktive Forbrugere, Ålborg Op til kommunevalget lavede Danmarks Aktive Forbrugere (DAF) en kampagne rettet mod
kommunalpolitikerne om kommunens muligheder for at bruge økologiske fødevarer i
daginstitutionerne. DAF i Ålborg inviterede alle Ålborg Kommunes byrådskandidater til
et økologisk måltid sammen med lokale aktivister fra DAF. Måltidet kombineredes med
foredrag om sammenhænge mellem konventionelt landbrug og risiko for sprøjtegifte i
vandløb/ grundvand, kvælstofudledning og fjorddød samt hvorfor kommunen bør satse på
at indkøbe økologiske varer.
156. Frie Børnehaver og Fritidshjem Genoptryk af spillet "Vandlopper på spil" - om vandforbrug for børn i
alderen 5-10 år. Spillet skal trykkes i 1.000 eks. og det har til formål at gøre børn
bevidste om deres vandforbrug og måden at bruge vand på.
157. Pædagogisk Center Albertslund Afholdelse af festivalen "NORMA 1998" (NORdiske Miljø Aktører). Bag
projektet står Forum for Miljøundervisning (forum for miljøinteresserede lærere der
på frivillig basis fremmer og udvikler miljøundervisningen for børn), Den
Kulturøkologiske Højskole i Albertslund og Pædagogisk Center i Albertslund.
158. Danmarks Naturfredningsforening Udgivelse af en pjece om EU og Miljøgarantien. Pjecen bliver på 36 sider, som skal
indeholde en kort gennemgang af indholdet i miljøgarantien i hhv. Maastricht og
Amsterdam-traktaten, en gennemgang af de 10 sager hvor miljøgarantien har været anvendt,
samt "eksperters" bud på fremtidens brug af garantien. Gennemgangen af de 10
sager skal foretages af "eksperter" fra de pågældende lande hvorfra sagen
stammer. Gennemgangen vil belyse hvilke paragraffer der har været anvendt og hvordan,
samt se på hvordan paragrafferne ser ud i Amsterdamtraktaten. På den måde vil pjecen
sætte fokus på, hvad der konkret vides om "før og nu" for garantien.
159. Midtjysk Energikontor Støtte til et seminar om potentialet i planteolier som brændstof og om
planteoliemotorer. Seminariet vil omfatte oplæg om ombygning af motorer til planteolier,
frøavl og dyrkning af olieholdige planter og nye plantearter, koldpresning af oliefrø -
danske, tyske og svenske erfaringer, organisering af lokale presseanlæg,
anvendelsesmuligheder for olien og foderkagerne, samt kvalitetskrav til olien.
160. Folkevirke Støtte til trykning og annoncering af et temanummer af bladet FOLKEVIRKE. Temanummeret
skal omhandle etik og moral i forhold til kloning, gensplejsning og genmanipulation.
Folkevirke er en tværpolitisk bevægelse stiftet på initiativ af Bodil Koch i 1944.
Folkevirke arbejder for social, kulturel og politisk oplysning blandt kvinder.
161. Selvhjælpsgrupperne i Vejen m.fl. Støtte til informationsmøder om en uddannelse i miljøbevidshed primært for
kursister over 60 år. Uddannelsen skal bestå af et 20 timers kursus over 5 uger, der
skal motivere kursisterne til at virke som en form for miljøvejledere i lokalsamfund og
bydistrikter. Efter kurset skal kursisterne danne udgangspunkt for miljøgrupper.
162. Foreningen til Fremme af Biodynamtisk Forskning Foreningen til Fremme af Biodynamisk Forskning er en nystiftet forening hjemmehørende
i Levefællesskabet Hertha. Foreningens formål er at etablere et laboratorium til
forskning i biodynamisk pruduktion og biodynamiske produkter. Laboratoriet skal have til
huse på Levefællesskabet Herthas biodynamiske landbrug.
163. Boligforeningen Magisterparken Det almennyttige boligområde Magisterparken, som har 320 lejemål, er socialt belastet
bl.a. grundet psykisk syge beboere, hærværk, manglende fællesskabsfølelse og mange
beboere på overførselsindkomst. Projektet "Magisterparkens grønne drøm"s
formål er at få flere af Magisterparkens beboere til at benytte kvarterets grønne
områder for derigennem at skabe kontakt mellem beboerene. Projektet består af flg.
delprojekter; Plant et træ - hver familie/lejemål adopterer et træ, som de skal passe
og pleje, Økologiske køkkenhaver passet af børn - en del af Magisterparkens ubeboede
område stilles til rådighed for børnefamilier, etablering af et sommerfuglekrat, en
"skov"-allé og grill/bålplads og Under Kastanjen - mødested efter inspiration
fra sydeuropæiske lansbyer.
164. Jordbrugsforeningen Gule-Reer Gule-reer er en forening som består af beboere fra Vesterbro i København, der i
fællesskab dyrker økologiske grøntsager på en landbrugsejendom i Reerslev ved
Hedehusene. Foreningen har omkring 32 medlemmer. Støtte skal anvendestil færdiggørelse
af bygning (isolering, gulvbelægning og vægge), reparation af drivhus (smedearbejde,
værktøj og glas), tætning af dam med blåler, samt en ny motor til Gule-reers bil.
165. Bornholmske Husmandsforeninger 2 aftenseminarer om hhv. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse og Økologiske grøntsager og
nicheproduktion. Iflg. Svend Kofoed halter det økologiske landbrug på Bornholm på flere
måder efter det øvrige land. Derfor ønsker Bornholmske Husmandsforeninger at afholde to
aftenarrangementer med oplæg af Maren Korsgård eller Lisbeth Frank Hansen fra
Sjællandske Familielandbrug. Oplægsholdere udefra er valgt fordi der på Bornholm ikke
findes konsulenter med kvalifikationer som en professionel økologisk konsulent.
166. Teknisk Skole Hjørring Støtte går til et stormøde, der udgør 1. fase af et større Agenda 21 projekt i
Hjørring. En arbejdsgruppe bestående af LO/DA, Hjørring Kommune, AMU-centeret,
Hjørring Teknisk Skole og Handelsskolen samarbejder om at gøre Hjørring - og omegn mere
miljø- og økologibevidst og få udarbejdet og gennemført en handleplan om
implementering af Agenda 21 i erhvervsliv og uddannelse.
167. Danmarks Aktive Forbrugere Støtte går til drift i 1998 samt etablering af organisationens kontor. DAF arbejder
på et aktivistisk grundlag for at organisere især unge politiske forbrugere, især
omkring miljøkrav til madvarer. De er medlem af Forbrugerrådet og har ca. 700 medlemmer.
Drift udgifter for 1998: Organisationen har indtil nu haft "kontor" på et
kollegieværelse. Dette har giver en del problemer, så som at telefonanlægget er internt
og derfor kan DAFs telefonnr. ikke komme i telefonbogen. DAF har mulighed for at
leje et nyistandsat lokale på 30 m2 til en billig husleje (15.000,-/år) på den nedlagte
Bernsdorfsvej Station i København.
168. Andelssamfundet i Hjortshøj Støtte går til en informationsfolder, et hæfte samt 4 forskellige postkort om
Andelssamfundet i Hjortshøj. Det nuværende materiale er 5 år gammelt og trænger til at
blive opdateret. Folderen skal trykkes i 5.000 eks. med firefarvet omslag og uddeles
gratis bl.a. gennem biblioteker. Hæftet skal være på 40 sider, trykkes i 3.000 eks. med
firefarvet og sorthvide billeder og sælges for 15,- kr. Der skal trykkes 1.000 eks. af
hvert postkort og de skal sælges for 3,- stk. som reklame for bæredygtig bosætning.
169. Regnskovsgruppen Nepenthes Støtte går til en informationsvideo, som skal inspirere unge til at engagere sig i
miljøarbejde. Det er ambitionen, at videoen skal være af høj professionel kvalitet,
hvor sproget matcher de unges eget sprog og egen kultur "-ikke noget med
græsrodsbevægelser som støvede, uinspirerende og easy-going foretagender ! "
(citat)
170. Niels Lundager Støtte er gået til et aftenarrangement i december 1997 på Samsø om økologisk
byggeri. Aftenens oplægsholder var Hans Dollerup fra LØB. I november mdr. blev Samsø
udnævnt til Vedvarende Energi-Ø (VE Ø), derudover planlægger en familie på Samsø at
bygge et "alternativt" hus og skolebestyrelsen planlægger en tilbygning til
skolen, som også skal bygges efter miljøvenlige principper. Aftenarrangementet skal ses
i den sammenhæng, og det skulle bl.a. sikre, at øens håndværkere får kendskab til
LØB.
171. Grønne Familiers Landssekretariat Støtten går til til en debat-eftermiddag, hvor repræsentanter fra detailhandlen
inviteres til at fortælle forbrugere, hvad de reelt mener når de taler om miljøpolitik.
Hver oplægsholder skal på 20 min. redegøre for deres miljøpolitik og handlingsplan,
herunder emnerne emballage, indhold af kemiske stoffer og indholdsstoffer, renere
teknologi, dyreetik, social etik, hvad firmaet står for og hvad de vil - er der andre
mål end flere butikker ?
172. Mellemfolkeligt Samvirke (Bevilget sammen med 365-0785 Århus-konferencen - samlet bevilling 1.000.000,-
kr.).Fortsat drift af 92-gruppens arbejde i 1998. 92-gruppen er en sammenslutning af 18
miljø- og udviklingsorganisationer, der har eksisteret siden 1991 som forum for
organisationernes indsats overfor regering og ved konferencer i forbindelse med
opfølgningen på Rio-konferencen i 1992. Som følge af anbefalinger i evalueringen fra
1996 (støttet af Den Grønne Fond) flytter sekretariatet pr. 1. jan. fra
Verdensnaturfonden til Mellemfolkeligt Samvirke. Dette sker dels for at sikre
sekretariatets uafhængighed, dels for at give udviklingsaspektet en højere prioritet.
173. Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis Driftsbevilling til Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis i 1998.
Netværkets formål er at være folkeoplysende og netværksskabende inden for området
økologi, natur og miljø. Målgruppen er alle undervisere, folkeoplysere, græsrødder,
offentlige og private personer og erhvervsudøvere.
174. Landsforeningen Økologisk Byggeri Støtte til at skabe det økonomiske og organisatoriske grundlag for etablering af en
permanent byggeøkologisk udstillingspavillon på Byggecentrum i Middelfart. Pavillonen
skal være på 300 m2 og opstilles på en 700 m2 grund som Byggecentrum stiller til
rådighed gratis. Den skal huse udstillinger af økologisk ansvarlige produkter og
byggemetoder, og på sigt fungere som et naturligt sted at søge information om
byggeøkologi samt give mulighed for at se/føle byggematerialer og få forklaret hvordan
de bør anvendes. Standlejen skal holdes så lav, at selv mindre virksomheder vil benytte
sig af pavillonen.
175. Mehrnaz Davanlou m.fl. Projektet går ud på at starte kurser i grundlæggende miljøforståelse for
indvandrerkvinder. Baggrunden for projektet er kvindernes centrale rolle i hjemmet, når
det gælder madlavning, rengøring og opdragelse af børn, samt deres ofte manglende viden
om husholdningens påvirkning af miljøet, idet økologi, miljø og forurening ikke har
været integreret i skoleundervisningen i deres hjemlande. Kurserne skal også give
kvinderne en anden kontakt med "det danske system" end sprogundervisning,
socialkontorer m.v. Undervisningen skal baseres på eksempler fra hverdagen og det skal
være en kombination af teoretiske og praktiske opgaver samt ekskursioner. Emnerne bliver
miljømærkninger på madvarer og husholdningsartikler, husholdningsmidlernes forurenende
effekt, vandforbrug, affaldssortering, lokal forurening der bliver til global forurening,
materialer i dagligdagen (batterier, rensevæsker m.m.), grønne råd i husholdningen.
Kurserne skal varetages af kvinder med en relevant baggrund. De skal være af 14 dages
varighed med 2 hold à 10 deltagere. Undervisningen skal foregå 2 gange om ugen med 2
timers undervisning samt efterfølgende gruppearbejde. Kursisterne forventes at komme fra
Somalia, Sri Lanka, Mellemøsten og Asien, og undervisningen skal tage højde for deres
forskellige baggrund.
176. Dansk Familielandbrugs Familieudvalg Støtte til en kampagne som sætter fokus på råvarer, ressourcer og realiteter, med
det formål at oplyse forbrugerne om de valgmuligheder de har når de køber ind. Med
informationsmateriale og arrangementer over hele landet skal kampagnen skabe debat og
dialog om forbrugernes mulighed for at påvirke fremstillingen af fødevarer. Projektet
tager udgangspunkt i en temauge i 1998 (uge 39) hvor familieudvalget vil møde forbrugere
i butikker, indkøbscentre, biblioteker og lign. Derudover vil der i nogle regioner blive
høringer, konferencer og debatarrangementer om emner som; råvarernes ressourceforbrug,
ressource-pyramide med sæson-variationer, økologisk valg kontra konventionelle,
mærkning, gensplejsning, forbrugsmønster.
177. Det Grønne Hus i Køge Støtte til et økologisk juleudstilling i Køge i december 1997. Udstillingen blev
varetaget af en lokal Agenda 21-gruppe som har til formål at forøge handelen med grønne
varer i Køge og omegn. Det Grønne Huss café serverede økologiske juleretter i
perioden.
178. Vibeke Pagh Den lokale Agenda 21-gruppe i Karlebo kommune har udarbejdet en folder om økologiske
indkøbsmuligheder i kommunen. Gruppens deltagere har indsamlet data fra de fleste
dagligvareforretninger i Nivå og indsamlingen i Kokkedal er begyndt. Forretningerne er
hjælpsomme og vil gerne have oversigten liggende i butikken. Det primære formål er at
oplyse borgere i Karlebo Kommune om, hvor og hvilke økologiske varer der kan købes, samt
at gøre økologiske varer til en konkurrenceparameter i "kampen" om kunderne.
Listen skal ikke indeholde priser.
179. Danmarks Naturfredningsforening (Bevilget sammen med j.nr. G 365-0770 Drift af 92-gruppen - samlet bevilling
1.000.000,- kr.)
180. Brøndby kommune Støtte til 1. år (1998) af et 3-årigt projekt i Brøndby kommune om at indarbejde en
miljørigtig og økologiske dagligdag i daginstitutionerne. "Udviklingsbrønden"
tager sig af kursus- og projektmæssige opgaver i forbindelse med daginstitutionerne i
kommunen. Projektets idé er, at børnene skal lære og lege sig til gode
"grønne" vaner i dagligdagen - sammen med venner og voksne, gennem konkrete
handlinger i dagligdagen. Målgruppen er institutionernes ansatte, børn i alderen 0-5 år
samt deres forældre. Der arbejdes med 6 hovedtemaer i dagligdagen, hvortil der allerede
er lavet gode grønne råd: ressourcer (el, varme, vand), affald, rengøring, indkøb,
materialer og kost. Der nedsættes mindre grupper på tværs af institutionerne indenfor
hvert af de 6 områder. Grupperne skal fungere som tovholdere og dynamoer i processen og
en pers. pr. gruppe skal deltage i kvartårlige fællesmøder med styregruppen. Desuden
bliver der oprettet en "Grøn linie"hvor institutionerne en eftermiddag om ugen
kan få svar på spørgsmål og henvisninger til anden information. Projektet vil løbende
blive formidlet gennem Udviklingsbrøndens Nyhedsbrev, samt afslutningsvis gennem 7
samlede publikationer. Kommunens erfaringer vil derudover blive formidlet til andre
kommuner gennem en årlig konference.
181. ByhaveNetværket ByhaveNetværket er en selvstændig forening, opstået som en udløber af Økologiske
Igangsættere på Nørrebro i København. Formålet med projektet er at rådgive om og
etablere økologiske byhaver/legehaver, taghaver og gader i Storkøbenhavn samt skabe
opmærksomhed om vigtigheden af dette område. Der ønskes udviklet fælles
arbejdsprocesser, hvor også brugernes ressourcer kan inddrages i projekterne. Viden og
erfaringer vil blive spredt via netværksarbejde.
182. Danmarks Naturfredningsforening DN og Friluftsrådet (FR) har besluttet at indlede et tættere samarbejde om Lokal
Agenda 21 i projektet "Det bæredygtige samfund". Der oprettes en styregruppe
bestående af de 2 organisationers direktører.
183. Grøn Butik-gruppen i Roskilde Støtte til at undersøge udbuddet og synligheden af økologiske og andre miljøvenlige
varer i Roskilde. Lignende undersøgelser blev foretaget i hhv. 1994 og 1996 (i 1996 med
støtte fra fonden) og er planlagt at skulle gennemføres med 1_ - 2 års mellemrum.
Initiativtagerne er De Grønne Familier (repræsenteret ved Christian Ege) og Natur og
Ungdom (repræsenteret ved Mikkel Kemp), begge i Roskilde Amt, som har dannet gruppen
Grøn Butik.
184. Kommunernes Landsforening Støtte til udarbejdelsen og trykning af en pjece om lokal Agenda 21, herunder
honorering af en freelancejournalist til udarbejdelse af selve pjecen, samt
trykkeudgifter.
185. Organisationen for Vedvarende Energi Støtten går til koordinering m.m. af folkelige miljøaktiviteter ved det
Pan-Europæiske Miljøministermøde i Århus 1998. Bevillinger til grønne guider 1997Ordnet efter amt. Nærmere oplysninger om de enkelte projekter kan fås ved henvendelse til Det Grønne sekretariat, tlf. 32 66 01 00 Den Grønne Fond har i 1997 givet løntilskud til i alt 38 nye grønne guider - 36 projekter har fået et løntilskud på 615.000 kr. mens 2 har fået et løntilskud på 300.000 kr. da guiderne er kommunalt ansat. Disse 38 projekter er beskrevet nedenfor. Af de grønne guider fra 1996 har 4 projekter fået en ekstrabevillinger i 1997 - 2 har fået tilskud til PR og 2 både edb og PR. 28 af guiderne fra 1997 har fået et ekstra tilskud til edb og PR. Endvidere fik 13 af de grønne guider fra 1996 en bevilling på 800-1.200 kr. til at dække et konference gebyr.
Grøn guide på Bornholm Den grønne guides målgruppe er Bornholms 45.000 indbyggere. Guiden får base i det
det nyoprettede miljø- og energikontor i Rønne og får kontorets energivejleder som
sparringpartner. Guiden skal bl.a.:
Grøn guide i Helsingør Den grønne guide skal arbejde som borgernes Agenda 21 koordinator i Helsingør, men
primært i bydelene Ålsgårde (5.500 indb.) og Helsingør centrum (3.000 indb.). I de to
geografiske indsatsområder skal der sættes fokus på kredsløbs-tankegangen. Gennem
konkrete projekter skabes en bevidstgørelse om miljøproblemerne og skabes erfaringer med
at løse dem. Endvidere skal guiden koordinerende indsat mellem konkrete projekter samt
på længere sigt startes en miljøbutik.
Grøn guide til Allerød Miljøbutik Den grønne guides målgruppe er Allerød Kommunes 21.000 indbyggere. Den grønne guide
forventes 1/3-1/2 af arbejdstiden at være til rådighed for henvendelser i en planlagte
miljøbutik. Her skal guiden orientere om Agenda 21 arbejdet i Allerød, give konkrete
miljøoplysninger, vejlede om hvor ønsket viden findes, henvise til relevante instanser
eller fremskaffe ny viden på miljøområdet til borgere, institutioner og evt.
erhvervsliv. Endvidere skal guiden være katalysator for folks gode ideer. Det forventes
at guiden kommer til at arbejde med følgende hovedtemaer: Boliger, trafikken, familier,
institutioner og naturen.
Grøn guide i Farum Den grønne guides målgruppe er Farum Kommunes 18.000 indbyggere. Guiden skal:
Koordinere de lokale Agenda 21-projekter. Være sekretær for det lokale Agenda
21-netværk. Fremme grøn livsstil i interesserede familier. Rådgive beboer- og
ejerforeninger, der ønsker ændrede energi-, transport og affaldsmønstre. Fremme
institutioners overgang til grønne indkøbsvaner. Naturgenopretning og naturpleje.
Mindske brug af sprøjtegifte. Indgå i dialog med kommunen om udarbejdelse af grønne
regnskaber og miljøhandlingsplaner. Informations- og undervisningsvirksomhed rettet mod
enkeltpersoner og foreninger, der i deres virke har indflydelse på miljøet (f.eks.
gårdmænd og pedeller).
Grøn guide i Egebjerg Kommune Den Grønne guides målgruppe er Egebjerg Kommunes ca. 9.000 indbyggere. Guidens idé
og arbejdsprogram indeholder: Grøn nøgle. Opbakning af lokale grønne
erhvervsinitiativer.Understøttelse/analyse af udviklingsmuligheder på kommunalt niveau
potentiale). Inspirator/igangsætter i forhold til undervisningsområdet. Direkte
rådgivning af den enkelte borger om miljørigtig levevis. Guiden vil få kontor på det
lokale bibliotek.
Grøn guide i Kerteminde Den grønne guides hovedopgaver er: 1) Information og grøn rådgivning 2)
Folkeoplysning og undervisningsforløb 3) Konkrete projekter i hele Kerteminde Kommune. De
konkrete projekter ligger inde for områderne: trafik, haven - spildevand - turisme -
naturforbedring, undervisningsforløb, strandrensning, miljøvenlige og økologiske
indkøbsordninger, ressourcebegrænsninger, m.m.
Grøn guide i Fredericia Baggrunden for bevillingen er kommunens 2-årige projekt "Økologiske
Fødevarer" og projektet "Cykel-Økonoma", som blev afsluttet den 31.
december 1997. Formålet med projekt "Cykel-Økonoma" var at komme ud til den
enkelte børneinstitution og give vejledning ved køkkenbordet om betydning af at bruge
økologiske varer og få sammensat en ernæringsrigtig kost til de mindste børn på den
mest miljøvenlige måde. Opgaven for den grønne guide vil være at få de næste
"ringe i vandet" med, så orienteringen når ud til en bredere del af borgerne.
Den grønne guides målgruppe bliver den enkelte borger i Fredericia - primært
børnefamilier og unge samt dagplejemødre og institutioner. Guidens indsatsområderne er:
Den grønne guide får base på Rådhuset i Miljøafdelingen. Grøn guide til miljøarbejde i Odense og omegnens idrætsforeninger Den grønne guides målgruppe er Danmarks Idræts-Forbunds medlemsorganisationers
medlemmer i Odense og Omegn. Den grønne guide skal bl.a. arbejde med medlemmers, brugeres
og de ansattes miljøholdninger og adfærd gennem konkrete aktiviteter og
miljøuddannelse.
Grøn guide til bæredygtigt håndværk, bygningsdrift og gør-det-selv-arbejde Den grønne guides formål er at få minimeret den direkte miljøbelastning fra byggeri
og bygningsdrift samt at skabe bedre rammer for et grønnere hverdagsliv og herigennem
påvirke beboernes holdninger og adfærd med henblik på en minimering af den individuelle
miljøbelastning. Dette vil guiden bl.a. gøre igennem:
Guidens målgruppe er de centrale aktører indenfor byggeri og bygningsdrift, d.v.s.:
Håndværker, boligforeninger, andelsboliger, ejendomsselskaber og ejere af private
udlejningsejendomme samt Gør-det-selv-folk og selvbyggere.
Grøn guide for Brøndby Strand Den grønne guides målgruppe er Brøndby Strands 8.000 beboere fordelt på 7
boligafdelinger. Guiden skal udvikle en lokal Agenda 21 plan, hvor beboerne, erhvervslivet
og de lokale myndigheder arbejder sammen for en bæredygtig udvikling. Arbejdsprogrammet
er dels vejledning og rådgivning af afdelingerne og beboere (f.eks. tilbyde et
"øko-tjek" af lejlighederne med en snak om mulighederne for at integrere
økologiske løsninger i hverdagslivet), dels en række fælles projekter - giftfri vask,
pleje og vedligeholdelse, økologisk mad og cafeaktiviteter, opretttelse af økologiske
nyttehaver, sortering af køkkenaffald, fælles komposteringsanlæg og havecenter,
etablering af hønsegårde og kaninbure, "De grønne frontløbere", indsamling
og bytning af brugt tøj, genanvendelse af byggeaffald, økologisk genbrugscentraler,
nedsættelse af et miljøråd, opsamling af regnvand, grønne regnskaber og grøn
kursusvirksomhed.
Grøn guide for de folkelige foreninger i Albertslund Guidens målgruppe er det folkelig foreningsliv i Albertslund. Af Albertslund ca.
29.000 indbyggere er 6-7.000 organiseret i sportsforeningerne. Der er ca. 200 foreninger i
kommunen. Guiden skal med udgangspunkt i især idræts- og spejderorganisationerne gøre
en indsats for at højne foreningsmedlemmernes miljøbevidsthed og adfærd. Det første
år vil ca. 2/3 af guidens tid (og med en stigende andel de efterfølgende år) i forhold
til de folkelige foreninger og 1/3 af tiden gå med Agenda Center Albertslund andre
aktiviteter - dvs. lokal Agenda 21 arbejde, byøkologiske projekter og rådgivning i
forhold til kommunens boligområder.
Grøn guide i Gladsaxe. Den overordnede opgave for den grøn guide bliver at stå i spidsen for den folkelige
indsats i Agenda 21-processen i hele kommunen. Arbejdsområder er:
Guiden skal gøre dette igennem:
Lokal Agenda 21 gruppen i Gladsaxe består af: Danmarks Naturfredningsforenings
lokalkomite i Gladsaxe, Dansk Cyklistforbunds lokalafdeling i Gladsaxe, Gladsaxe
Miljøforening, Byøkologisk Center, Gladsaxe, Gladsaxe Kommune, Aktive Kvinder i Danmark
(Husmoderforeningen) samt en række borgere.
Grøn guide, Lokal Agenda 21 koordinator for Christianshavn Den Grønne guide målgruppe er Christianshavn i København - 8.400 beboere fordelt på
5.000 husstande.
Grøn guide til kvarterløft i København Nordvest Den Grønne guides primære målgruppe er de 6.000 indbyggere i femkanten , ligger
mellem Bispebjerg Kirkegård, Tomsgårdvej og Frederikssundsvej i København. Som
sekundær målgruppe har guiden resten af Bispebjergs 31.000 indbyggere. Guiden skal tage
afsæt i de aktiviteter, som udspringer af beboeres egne ideer, herunder: generel
miljøgennemgang, grønne regnskaber, grønne institutioner, grønne ejendomme, grønne
virksomheder , sundhed og miljø, grønne ejendomsfunktionærer, kemikaliefri beboerhaver
og facadebeplantning, begrønning - lokal kompostering, miljøforbedring af veje og
pladser, genbrugsbutik, udarbejdelse af byøkologisk atlas, grønne jobs samt grønne
beskæftigelsesprojekter. Området er et kvarterløft-projekt. Guiden skal indgå
kvarterløftsaktiviterne og får kontor på kvartercenteret.
Grøn guide for Vesterbro i København Den grønne guides målgruppe er Vesterbro i København med ca. 30.000 indbyggere.
Guiden skal igangsætte en afklarings- og prioteringsproces bredt blandt beboere,
virksomheder og institutioner på Vesterbro med henblik på at detaljere udviklingsmål og
udforme og afprøve løsningsforslag på miljøområdet. Indsatstemaer skal defineres af
beboere og virksomheder. Synliggørelse af eksisterende grønne initiativer prioriteres. I
ansøgningen er der et idekatalog, hvorfra trafik, erhverv og beskæftigelse, byfornyelse,
affald og naturforståelse er højt prioriteret. Konkrete ideer: Gadefestival og
indragelse af indvandrere gennem venskabsbyprojekter. Bag guiden står en
koordinationsgruppe bestående af: Vesterbro Lokalråd, Megarosen (Et lokal
skolesamarbejdsorgan), Den Byøkologiske Forening VesterGror, Repræsentantskabet til
Vesterbros Byfornyelse og Vesterbros Byfornyelsescenter.
Grøn guide på Islands Brygge Den grønne guides målgruppe er de 7.000 indbyggere på Islands Brygge i København.
Bevillingsmodtagerne er: Islands Brygges Handelsstandsforeningen, Islands Brygges
Lokalråd, Medborgerhuset Gimle, Lejerforeningen Islands Brygge, Bryggens Børne- og
Ungdomscenter (BBU) og Islands Brygges Agenda-gruppe. Grøn guide til Kvarterløft Holmbladsgadekvarteret Holmbladsgade-kvarteret i København er blevet udnævnt til kvarterløftsprojekt af
statens Byudvalg. Formålet med at tilknytte en grøn guide til Kvarterrløft-projektet er
at:
Den grønne guide skal arbejde på to planer:
Kvarterløftsprojektets lokale styregruppe består af 2 repræsentanter fra Sundby
Lokal råd, 4 repræsentanter for beboerområdet, 2 repræsentanter fra foreningslivet, 2
repræsentanter for erhvervslivet, Koefoeds Skole, 5 offentlige institutioner, 3
afdelinger af Københavns Kommune.
Kommunal grøn guide i kvarterløftsprojekt i Aalborg Øst Aalborg Øst er blevet udnævnt til kvarterløftsprojekt af statens Byudvalg. Guiden
skal med udgangspunkt i kvarterløftsprojektet formidle og vejlede om miljøspørgsmål
samt bygge bro mellem viden/information og praktisk virkelighed. Guiden skal bl.a. arbejde
med grønt forbrug herunder spørgsmål om energiforbrug til forbrugsvarer og bolig,
økologiske indhold i friarealer samt deltage i temauger i miljøspørgsmål i skolerne.
Guidens målgruppe er almindelige beboere, skolebørn og foreningsmedlemmer i Aalborg
Øst. Aalborg Øst har 15.000 beboere.
Grøn guide i Nibe kommune Den grønne guides målgruppe er Nibe kommunes 8.000 indbyggere. Guiden opererer med 3
hovedindsatsområder:
Grøn guide i Skørping Kommune Den grønne guides målgruppe er Skørping Kommunes 10.000 indbyggere. Guiden skal
rådgive og vejlede, koordinere de eksisterende miljø initiativer, udvikle og forstærke
eksisterende netværk, udstationeres regelmæssigt i KulturStationen og SundhedsCenteret
for at få fat de mennesker der kommer her, Grøn Ferie i Himmerland, sørge for at der
kommer flere varer på hylderne, pendlere, bæredygtige foreninger og institutioner,
indkøbsforeninger og meget mere. I netværk bag den grønne guide indgår Skørping
Kommune, Naturvejleder Søren Risborg, Skørping Turist- og Erhvervsråd, Skørping
Kommunes Sundhedscenter, KulturStationen, Skørping Handelsstands- og
Håndværkerforening, Rebild Selskabet, Grønne Familier i Østhimmerland , DGI
(Nordøstjylland) og Danmarks Aktive Forbruger.
Grøn guide til Nørrejydsk Center for Håndværk- Arkitektur-, og Kulturmiljø Den grønne guides målgruppe: Gør-det-selv-folket, håndværkere og arkitekter i
Aalborg.
Grøn guide, Lokal Agenda 21 i Aalborg Kommune Den Grønne guides målgruppe er indbyggerne i Aalborg Kommune, især i Nørresundby.
Guiden skal med kontor hos Aalborg Miljø- og Energikontor koordinere lokal Agenda
21-aktiviteter. Guiden skal invitere, tilskynde og inspirere til Agenda 21- aktiviteter.
Hovedindsatstemaer:
I netværket bag den grønne guide indgår Friluftsrådet, Svenstrup Samråd,
Ungdomsskolen, AOF-Aalborg, Aalborg Miljø- og Energikontor, Aalborg Kommune og Lindholm
21
Grøn guide i Billund Den grønne guides målgruppe er borgerne i Billund Kommune. Guidens fokusområder er
miljøpåvirkninger i hverdagen f.eks. energiforbrug, vandforbrug og spildevandsudledning,
affald og grønne indkøb. Uddannelsescenter Billund er i færd med at etablere et
"miljøcenter" til servicering af områdets virksomheder med henblik på at
uddanne merarbejderne på miljøområdet. Den grønne guide skal have sit udgangspunkt her
og servicere de samme mennesker i deres fritid/ hjemmeliv. Uddannelsescenter Billund er en
afdeling af AOF-Uddannelsescenter i Give. De har en interessebestyrelse, der består af
repræsentanter for de to største fagforeninger i området (SID, KAD),
Arbejdsformidlingskontoret, Billund Kommune, Erhvervschef samt repræsentanter for 3 af
områdets største virksomheder: Lego, Modulex og Billund Lufthavn.
Grøn guide i Herning Den grønne guides målgruppe er lokalbefolkningen i Herning Kommune. Med base ved det
kommende miljøvidens- og udstillingscenter Globorama, skal den grønne guide:
I netværket bag den grønne guide indgår Energicenter Vest, Green City Denmark,
Herning Boligselskab, Formand for daginstitutionsledergruppen, Herning Cityforening,
Grønne Familier, Herning, Kongres og Turistbureau, Herning Kommune, Uddannelsesrådet,
BDO Scanrevision, Beboerrådgiveren i Gullestrup, Sinding-Ørre Borgerforening,
Gjellerupskolen, Naturvejlederen samt lokalafdelinger af Danmarks Naturfredningsforeningen
og Natur og Ungdom. Grøn guide i Vestjyske landsbyer og landdistrikter Den grønne guides målgruppe er beboere i landsbyer (17.000 indbyggere) og
landdistrikter (20.000 indbyggere) i kommunerne Egtved, Skjern, Ringkøbing, Holmsland,
Videbæk og Ulfborg-Vemb. Altså ikke i første omgang de større byer i kommunerne. Den
grønne guide skal med base i Bundsbæk Møllegård, der også huser Vestjyllands Energi-
og Miljøkontor og en naturvejleder, rådgive og vejlede interesserede foreninger i
landsbyerne og landdistrikterne for at påvirke foreningsmedlemmernes og dermed familiers,
venners, naboers og kollegers adfærd i en mere bæredygtig retning. Den grønne guide
skal prioritere folkeoplysning, information om energi- og ressourceforbrug, realisering af
projekter, initiativer, som øger brugen af miljøvenlige produkter og service,
rådgivning af erhverv om grønne initiativer m.m.
Grøn Guide i Brørup Den grønne guides målområde er Brørup Kommune. Guidens arbejdsopgaver er:
forbrugerrådgivning, drift af miljøbutik - avisartikler, grønt forbrugerprogram i
lokalradioen, fordrag, rundvisninger, workshops, indgå i projektsanmmenhæng, rådgive om
brugen af kompostbeholdere, kilsortering og miljøfarlig affald, inddragelse af borgerne i
Agenda 21, vand- og energibesparende foranstaltninger, grøn spildevandsrensning i det
åbne land, oversigt over det lokale udbud af økologiske varer og andre leverandører af
forbrugsgoder med mindst mulig miljøbelastning samt råd og vejledning over for lokale
håndværkere med henblik på at fremme kendskabet til økologiske byggematerialer og
genanvendelse.
Grøn forbrugerguide i Køge Den grønne guides målgruppe er forbrugerne i Køge Kommune. Guidens arbejdsprogram
indeholder en indsats på følgende felter: 1) Generel oplysning om grønnere forbrug og
bæredygtig livsstil. 2) arbejde sammen med aktive borgere/forbrugere for et øget udbud
af miljøvenlige varer m.m.3) rådgive "gør det selv" folket om grønne valg af
byggevarer m.m. 4) Påvirke den lokale detailhandel til at øge udbuddet af
økologiske/miljøvenlige produkter m.m. 5) lokal selvforsyning og grøn beskæftigelse.
6) en grøn uddannelsesprofil i Køge. 7) grøn indkøbspolitik 8) netværk for grønne
forbrugere.
Grøn guide til Maribo Den grønne guides målgruppe Maribo kommunes 11.400 indbyggere. Guidens arbejdsopgaver
er:
Grøn guide for børn og unge i Markkvarteret i Næstved Organisation: Bevilingsmodtager
Grøn guide i Bjergsted Kommune Den grønne guides målgruppe er primært Bjergsted Kommunes 8.000 indbyggere og
sekundært borgere i Vestsjællands Amt. Guidens arbejdsprogram indeholder: 1) "Lokal
grøn base" - rådgivning, udstillingsted og projektbase 2) Trafikprojekter -
etablering af flere stier, fælleskørsel, nærarbejdspladser og trafiksanering 3) Grøn
turisme 4) Intercity ressource konkurrence - konkurrence mellem de 6 lokalsamfund om, hvem
der er bedst inden for miljøområdet 5) Projekt "Grønne skoler og institutioner i
Bjergsted" 6) Projekter om processen fra "jord til bord". I netværket bag
den grønne guide indgår repræsentanter for Eskebjerg og omegns beboerforening,
LokalBrugsen i Eskebjerg, Føllenslev Borger- og Haandværkerforening, Kalundborgegnens
Miljøklub, Bjergsted Beboerforening og Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite.
Grøn landsbyguide for Havredalområdet Den grønne guides målgruppe er 15.000 beboerne i Havredal, Frederiks, Karup,
Skelhøje, Hald Ege og den sydlige del af Viborg Kommune. Guiden skal oprette en grøn
butik/kontor med dertil hørende åben rådgivning og udstillinger. Endvidere skal guiden
bl.a. arbejde med: grøn livsstilskampagne, byøkologisk projekter, trafiksanering, affald
og alternativ energi.
Grøn guide til kvarterløft i Tøjhuskvarteret i Randers Tøjhuskvarteret i Randers er blevet udnævnt til kvarterløftsprojekt af statens
Byudvalg. Guidens målgruppe er primært Tøjhuskvarterets 700 beboere og sekundært hele
Randers. Guiden skal rådgive, vejlede og organisere beboere og erhvervsvirksomheder med
henblik på:
Grøn guide for Vejlby-Risskov Den grønne guides målgruppe er Vejlby-Risskov i Århus med ca. 23.300 indbyggere. Den
grønne guide skal arbejde med: Grøn skole-projekter, mere miljørigtige trafikformer,
lokale grønne produkter, grønne daginstitutioner, Vejlby-Risskov som giftfri område,
bedre affaldshåntering, bæredygtig livsstil i familierne og Vejlby-Risskov-dag med grøn
profil. Endvidere skal guiden vejlede af borgerene.
Grøn guide for Odder Den grønne guides målgruppe er borgerne i Odder samt Århus Amts 230 institutioner.
Guiden skal lokalt virke faglig bredt inden for alle Agenda 21 emner, såsom besparelse
på energi og vand, økologiske fødevarer, genanvendelse, kompost, ulande, miljøvenlige
varer i øvrigt, vedligeholdelse af grønne områder, økologisk havebrug m.v. Knytte de
rette kontakter, hjælpe og støtte. Desuden skal en mindre del af tiden bruges på
rådgivning omkring giftfri pleje af amtets institutionernes udendørsarealer, såsom
grønne områder, terrassser, parker og lign.
Grøn guide i Boligområdet Gellerup, Brabrand Den grønne guides målgruppe er Gellerup-planens 3 boligafdelingers 8.500 beboere
fordelt på over 100 nationaliteter. Guiden skal skabe en byøkologisk udvikling i
Gellerup. Guidens arbejdsopgaver er: 1) Rådgivning fra en butik, hvor de grønne
græsrødder kan komme og være med samt lave deres projekter 2) En energiplan for el- og
varmeforbrug med normtal for hver lejlighedstyper. Materialet benyttes i et pilotprojekt
"Grønne lejligheder". 3) Fokus på skrald og genbrug 4) Nyttehaver 5)
Livsstilskampagne 6) Etablering af en eller flere genbrugs- byttebutikker. Kultur- og
Foreningsfællesskabet i Brabrand er en paraplyorganisation af organisationer - bl.a. en
række indvandrerklubber samt Brabrand Boligforenings boligafdelinger Toveshøj,
Gellerupparken og Skovgårdsparken.
Grøn guide i Århus C Den grønne guides målgruppe er Århus Midtbys 33.000 husstande og brugere. Guidens
skal arbejde med:
I netværket bag den grønne guide indgår: Århus Kommunes 1. Magistratafdeling,
Guldsmedgadeforeningen (kvarterets erhvervsdrivende), Beboerforeningen i
Sjællandsgadekvarteret, Vesterbros Beboerhus, NOAH, Aktivitets- og kulturcenter HUSET,
Kulturgyngen, Daghøjskolen Kulturambulancen, Daghøjskolen GIMLE og Frit
Oplysningsforbund. Grøn Guide i Trige/Ølsted Den grønne guides målgruppe er Trige / Ølsteds ca. 3.000 indbyggere Den grønne
guide skal etablere et grønt kontor i Trige. Herfra skal den grønne guide arbejde på to
fronter:
I fællesrådet indgår stort set alle lokale foreninger. Grøn guide i Galten Den grønne guides målgruppe er borgere, familier, kommunale institutioner, foreninger
samt private organisationer i Galten Kommune, der har ca. 10.000 indbyggere. Den grønne
guide skal: 1) motivere og forøge forbrugernes mulighed for at købe grønne produkter
lokalt 2) skabe grobund for nye initiativer til brug af naturen samt medvirke til at
udvikle de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er til rådighed i lokalområderne
3) medvirke aktivt i opstartsfasen af et bæredygtig Videns- og formidlingscenter 4) være
sparringspartner og medvirke ved udvikling ved udvikling af nye former for kurser og
uddannelsesvirksomhed, med grøn livstil og Agenda 21 som gennemgående temaer. Oversigt over samtlige grønne guiderOrdnet efter amt. Yderligere oplysninger kan fås i Det Grønne Sekretariat, tlf. 32 66 01 00
Grøn guide på Bornholm
Grøn Guide på Frederiksberg
Grøn guide til Allerød Miljøbutik Grøn guide i Birkerød Grøn guide i Farum Grøn guide i Helsingør Grøn guide i Nivå
Grøn guide i Egebjerg Kommune Grøn guide i Kerteminde Grøn guide til miljøarbejde i Odense og omegnens idrætsforeninger Grøn guide for Bæredygtigt håndværk, bygningsdrift og gør-det-selv-arbejde
i Odense Grøn guide for Odense bymidte Grøn guide i Svendborg
Grøn guide for de folkelige foreninger i Albertslund Grøn guide i Avedøre Stationsby Grøn guide for Brøndby Strand Grøn guide i Egebjerg Byøkologiske Center, Ballerup Grøn guide i Gladsaxe Grøn guide for Høje Taastrup Kommune Grøn guide i Torstorp i Høje Taastrup Kommune Grøn guide for Christianshavn Grøn guide til Kvarterløft Holmbladsgade-kvarteret Grøn guide i boligafdelingen Hørgården på Amager Grøn guide på Islands Brygge Grøn guide til kvarterløft i København Nordvest Grøn guide på Nørrebro, København Grøn guide på Nørrebro, København Grøn guide for Vesterbro, København
Grøn guide i Nibe kommune Grøn guide i Nørager Grøn guide i Skørping Kommune Grøn guide i Østvendsyssel Kommunal grøn guide i kvarterløftsprojekt i Aalborg Øst Grøn guide til Nørrejydsk Center for Håndværk- Arkitektur-, og Kulturmiljø Grøn guide, Lokal Agenda 21 i Aalborg Kommune
Grøn guide i Billund Grøn Guide i Brørup Grøn guide for 6 boligområder i Esbjerg Grøn Guide i Ribe Amt
Grøn guide i Herning Grøn guide i Ikast Grøn guide i Vestjyske landsbyer og landdistrikter
Grøn forbrugerguide i Køge Grøn guide Roskilde
Grøn butik i Errindlev, Holeby Kommune Grøn guide til Maribo Grøn guide på Møn
Grøn guide på Gadkjærgård, Vejle Grøn guide til Fredericia Grøn forbrugerguide i Kolding
Grøn guide i Bjergsted Kommune Grøn guide til foreningerne i Vestsjælland Grøn guide for børn og unge i Markkvarteret i Næstved Grøn guide i Svinninge, Dragsholm og Gørlev Kommuner i Vestsjælland
Grøn landsbyguide for Havredalområdet Grøn guide Mors
Grøn guide for Beder Malling/Ajstrup, Århus Kommune Grøn guide i Galten Grøn guide i Boligområdet Gellerup, Brabrand Grøn guide for gør-det-selv folket i den nordlige del af Århus Kommune. Grøn guide for Odder Grøn guide til kvarterløft i Tøjhuskvarteret i Randers Grøn guide i Skæring-Egå, Århus Kommune Grøn Guide i Trige/Ølsted Grøn guide for Vejlby-Risskov Grøn guide i Århus C Lov om Den Grønne FondVI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt: § 1. Den Grønne Fonds formål er at støtte initiativer, som har til
formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder
byøkologisk udvikling ved at give økonomisk støtte til § 2. Til de i §1 nævnte formål kan der årligt på finansloven
afsættes en bevilling. Den Grønne Fond kan herudover modtage midler fra anden side.
Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan overføres til næste finansår. § 3. Den Grønne Fond ledes af en bestyrelse på tre medlemmer, som
udpeges af miljøministeren. Bestyrelsen foretager uddeling af fondens midler. § 4. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. § 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 27. april 1994 Under Vor Kongelige Hånd og Segl / Svend Auken
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 54 af 2. februar 1996 Bekendtgørelse om Den Grønne FondI medfør af § 3, stk. 7, i lov nr. 295 af 27. april 1994 om Den Grønne Fond,
fastsættes følgende : § 1. Den Grønne Fond kan give økonomisk støtte til
enkeltpersoner, sammenslutninger af personer og private foreninger og organisationer i
Danmark. § 2. Inden for rammerne af lovens formål skal Den
Grønne Fond i særlig grad give økonomisk støtte til følgende hovedtyper af
aktiviteter og initiativer:
Stk. 2. Den Grønne Fond kan udover til de i stk. 1 angivne
formål også yde økonomisk støtte til andre aktiviteter og initiativer, der har til
formål at engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk udvikling. § 3. Mindst 1/3 af Den Grønne Fonds støtte skal
anvendes som tilskud til løn m.v. til lokal miljørådgivning for lokalsamfund og private
husholdninger. § 4. Den Grønne Fond kan ikke støtte projekter, der i
deres helhed henhører under andre lovbestemte støtteordninger. § 5. Før der bevilges støtte til projekter, der er af
væsentlig betydning for en kommune eller amtskommune, eller der forudsætter kommunal
eller amtskommunal medvirken, påhviler det Den Grønne Fond at orientere den kommune
eller amtskommune, som projektet planlægges realiseret i, om ansøgningen. Orienteringen
skal indeholde oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til fonden inden for en
nærmere angiven frist, der ikke må være under 2 uger. § 6. Bestyrelsen for Den Grønne Fond aflægger senest
den 1. marts regnskab og beretning for miljøministeren for fondens virksomhed i det
foregående år. Stk. 2. Bestyrelsens regnskab skal oplyse om den udbetalte støtte i
regnskabsåret og tilsagnsgivning for efterfølgende finansår for hovedtyperne af
støtteberettigede aktiviteter og initiativer, jf .§ 2. § 7. Bekendtgørelsen træder i krafi den 1. marts 1996.
Samtidig bortfalder Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 27. juni 1994, om
retningslinier for Den Grønne Fonds anvendelse samt regler for dens virksomhed. Miljø- og Energiministeriet, den 2. februar 1996 SVEND AUKEN / Kirsten Vintersborg Vejledning om Grønne Fond 1998Den Grønne Fond blev oprettet i 1994. Den støtter initiativer, som har til formål at
engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk
udvikling. Der er i 1998 afsat 50 mio. kr. til fonden. Ordningen administreres af Det
Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen, men beslutning om tildeling af støtte træffes af
fondens bestyrelse. Hvad kan man søge støtte til?
Grønne guider Hvad lægger fonden vægt på:
Hvilke områder prioriteres?
Både småt og stort Hvem kan søge støtte? Den Grønne Fond må ikke støtte erhvervsvirksomhed. Hvad støtter fonden ikke?
Hvad skal en ansøgning indeholde?
Ansøgningen bør så vidt mulig have en kopieringsvenlig form. Hvis ansøgeren
ønsker, at bestemte materialer, som er svære at kopiere (aviser, pjecer, store formater
el.lign.), skal uddeles til hele bestyrelsen, bør det vedlægges i 4 eksemplarer. Hvis
det ønskes, kan de returneres efter behandling af ansøgningen. Man kan ikke regne med,
at bestyrelsen ser videofilm i forbindelse med ansøgningerne. Hvad skal budgettet i ansøgningen indeholde? Udgifter:
I alt (de samlede udgifter) Indtægter
I alt (de samlede indtægter) Hvor sender man ansøgningen hen? Den Grønne Fond Der afholdes bestyrelsesmøder ca. 9 gange årligt. Ansøgninger vil normalt kunne
blive behandlet på disse, hvis vi har ansøgningen inden: 17. marts, 16. april, 19. maj,
21. juli, 25. august, 15. september, 21. oktober og 15. november 1998. Hvis projektet er tilstrækkelig belyst, vil sagen normalt blive afgjort på et
bestyrelsesmøde ca. 4 uger efter disse frister. Der kan herefter gå 1-2 uger, før
ansøgeren modtager skriftlig underretning om afgørelsen, men man kan få resultatet
oplyst telefonisk ved henvendelse til sekretariatet. Du er altid velkommen til at søge råd og vejledning ved henvendelse til Den Grønne
Fonds sekretariat telefonisk eller personligt. Vi tilstræber en hurtig og ubureaukratisk
sagsbehandling, og ikke alle spørgsmål kræver skriftlig kommunikation. Hvorledes udbetales støtten? Efter afslutning af projektet skal der indsendes et revideret regnskab til Den Grønne
Fond. I mindre projekter med få bilag kan revisionen udelades. Udgifterne til revision
bør indgå i ansøgningens budget. Den Grønne Fond skal desuden, når projektet er afsluttet, have en kortfattet
skriftlig evaluering af projektforløbet. Ved en bevilling vil bevillingsmodtageren
modtage skrivelsen " Betingelser ved tildeling af støtte/tilskud fra Den Grønne
Fond" samt en revisionsinstruks sammen med bevillingsbrevet. Ved henvendelse til
sekretariatet kan man få en kopi af disse. Hvem sidder i fonden?
Bestyrelsen udpeges af miljø- og energiministeren for et år ad gangen. Den træffer
beslutning om tildeling af støtte. Bestyrelsens beslutninger er endelige og kan ikke
indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed. Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen står for den daglige virksomhed.
Sekretariatet er desuden ansvarlig for administrationen af Den Grønne Jobpulje.
Sekretariatsleder er Vagn Jelsøe. For tiden arbejder følgende med Den Grønne Fond:
Postadresse: Besøgsadresse: Regnskab 1997 Den Grønne Fond
Noter: Det skal vedrørende de angivne budgettal fra
Finansloven 1997 bemærkes, at fonden har hjemmel til at overføre midler fra et år til
et andet. Fonden har desuden hjemmel til at overføre midler fra tilskudskontoen til
driftsudgifter. |
||