a For metaller benyttes K_d-værdien. Under specielle forhold kan metallerne dog være mere mobile end her angivet.

Bilag 3
Sideeffekter
Nedenfor er anført en "bruttoliste" over sideeffekter. Sideeffekter udgør i denne rapport de positive og negative effekter som følge af en given indsats, og som ikke er inkluderet i enten cost eller effekter. Sideeffekterne skal ikke opfattes som bieffekter, da de kan få samme indflydelse på resultatet af en analyse som cost og effekt. Der vil ofte optræde særlige, lokale fordele eller ulemper, som i så fald kan inddrages som en sideeffekt.

Grundvand
Effekter ud over det grundvand, som reddes ved en indsats:

• Der undgås en spredning af forureningen til overfladerecipienter.
• Beskyttelse af rekreative områder.
• Eliminering af arealanvendelsesrisiko på grund af bortgravning af forurenet jord.
• Eliminering af arealanvendelsesrisiko som følge af bortpumpning/rensning af terrænnært grundvand, som via afdampning til bygninger udgør et indeklimaproblem.
• Opretholdelse af forsyningssikkerhed.
• Sikring af rent - ikke renset - vand til drikkevandsbrug, hvilket både betyder højere kvalitet, men også nedsat risiko for sundhedsfare.
• Redning af vandværk(er) hvilket medfører, at der spares penge på rørføring til andre vandværker eller etablering af nyt vandværk.
• Belastning af andre vandværker undgås. Herved undgås store indvindingstryk, som kan resultere i udtørring af vandløb og forringelse af vandkvalitet (sulfat og klorid).
• Avanceret rensning på vandværk undgås. Hermed fjernes desuden risiko for brugerne som følge af tekniske fejl.
• Der kan være støj- og forureningsgener forbundet med anlæg og drift af afværgeforanstaltninger samt transport af forurenet jord

Arealanvendelse
Effekter ud over reduktion af sundhedsmæssig påvirkning:

• Mindsket skadevirkninger på omgivelserne, herunder rekreative områder.
• Øget værdi af rensede/befæstede grunde samt tilhørende bebyggelse.
• Mulighed for at anvende ellers ubrugelige grunde.
• Øget tryghed hos brugerne af rensede/befæstede grunde.
• Byggeprojekter og anden udvikling fremmes, da dette ikke fordyres/forsinkes på grund af forurening.
• Støj- og forureningsgener fra anlæg og drift af afværgeforanstaltninger samt transport af forurenet jord.
• Nedsat risiko for grundvandsforurening.

Bilag 4
Beskrivelse af Haslev-området og de enkelte depoter
I det meste af Vestsjællands Amt er udnyttelsen af grundvandet tæt oppe mod det acceptable loft. Der er i nogle områder konstateret en løbende sænkning af grundvandsspejlet, og i nogle tilfælde sker der som følge af en voldsom indvinding en forringelse af grundvandskvaliteten.

I 1994 antog man i Vestsjællands Amt, jf. Sejerø Hansen (1994 s.12), at det vil tage omkring 100 år, før den mest akutte amtslige opgave er løst. Det er derfor helt nødvendigt at foretage en prioritering af oprydningsindsatsen på forurenede lokaliteter. Der er to forhold der gør sig gældende i amtets prioritering:

• de naturgivne forhold der gør, at der ikke hidtil har været store grundvandsforureninger og
• et politisk ønske om at prioritere grundvandsbeskyttelse uden dog at negligere andre problemer.

Som nævnt i indledningen til kapitel 6 er Vestsjællands Amt inddelt i 32 selvstændige grundvandsområder. I det område, der dækker Haslev og den sydlige del af Ringsted Kommune, er en af amtets største reserver af godt grundvand placeret. Der er rigeligt, og det er let at indvinde, men samtidig er grundvandet relativt dårligt beskyttet på grund af et begrænset lerdække. Så for også at kunne bevare den gode grundvandsressource i fremtiden har amtet i forbindelse med oprydningsindsatsen på affaldsdepotområdet valgt i dette område at prioritere de forureninger, der truer grundvandet.

Ikke kun for lokalområdet er grundvandet en vigtig ressource, men også for drikkevandsplanlægningen på hele Sjælland.

Depot nr. 1

a Lakerings- og forniklingsvirksomhed.

b Støbesands- og slaggedeponi.

a: På ejendommen har der ligget en lakeringsvirksomhed, der i dag er nedlagt. Den nye ejer driver fortsat lakering- og forniklingsvirksomhed på ejendommen.

Grunden blev i juli 1993 registreret som affaldsdepot i henhold til affaldsdepotloven.

En del af depotet er i dag bebygget, og andre dele af depotet anvendes til køreveje samt til oplag.

Forureningen på ejendommen vurderes at give anledning til forurening af jord og grundvand.

Der er fundet følgende stoffer i både jord og grundvand:

• Tungmetaller.
• Klorerede opløsningsmidler.
• Xylen.
• Toluen.
• Benzen.

b: På ejendommen har der fra 1951 og frem til 1. februar 1990 været deponeret støbesand og slagger. Fra 18. juli har amtet dog med godkendelsesskrivelse kun godkendt deponering på vilkår om "Slaggedepot mv. må ikke give anledning til forringelse af det primære grundvandsreservoir i området". Ejeren skulle endvidere asfaltere den del af ejendommen, hvor der er deponeret støbesand mm.

Grunden blev i maj 1993 registreret som affaldsdepot i henhold til affaldsdepotloven.

Depotets areal udgør ca. 16.000 m² og den deponerede mængde er beregnet til at udgøre omkring 35.000 - 45.000 m³.

På støbesandsdepotet er der fundet organiske opløsningsmidler og klorerede alifater. I de lokale grundvandsforekomster under depotet er der konstateret alkylbenzener, fenol, klorerede alifater og bindemidler samt zink.

Støbesandsdepotet kan give anledning til forurening af det grundvandsmagasin, som det nærliggende vandværk og virksomheden indvinder fra.

Depot nr. 2
Ejendommen bliver i dag anvendt til erhvervsformål (halmfyret varmecentral, lager, værksteder og kontorer).

Der findes fire kilder til forurening på ejendommen:

I 1912-1950 har der på ejendommen været kuloplag, som har forårsaget forurening med zink og nikkel samt tjærekomponenter (bl.a. højt niveau af BTX´er). Forureningen vurderes ikke at udgøre nogen risiko for arealets nuværende anvendelse, og der er ikke nogen akut trussel mod grundvandet. Der er her tale om en mindsket nedsivning, hvor der ikke er direkte kontakt med det sekundære grundvandsmagasin.

På grunden har der i mange år været oplag af træmaster, som har medført forurening med metallerne arsen og kobber samt tjærekomponenter. Der er tillige anvendt fyld ved anlægsarbejder på grunden, hvor der har været iblandet bl.a. slagger og forurenet jord i varierende mængder. Dette har givet anledning til stedvis kraftig forurening med tjærekomponenter og forhøjet indhold af zink. Forureningen kan ikke umiddelbart afgrænses, men det vurderes at kunne udgøre et problem de steder, hvor der er bygget ovenpå arealer for tidligere træmasteoplag. Risikoen for grundvandsforurening afhænger af, om arealerne er befæstede eller ej.

I 1948 blev der gravet to fyringsolietanke ned på henholdsvis 20.000 l og 30.000 l til gasolie, som blev brugt til opvarmning af den tidligere elværksbygning, hvor der er værksteder og kontorer. I 1973 blev tankene sandfyldte. Dette har givet anledning til forurening med dieselolie. Forureningen vurderes at være i kontakt med det sekundære grundvand, og der er risiko for, at forureningen kan sprede sig til det primære grundvandsmagasin.

Til betjening af elværkets mange biler har der i 1933-1940 været etableret en benzinstation med to nedgravede tanke á 4.000 l. I 1959 blev benzinstationen afviklet og tankene sandfyldte, og et nyt og større anlæg blev etableret. I 1971 blev det nye anlæg suppleret med en dieseltank, så det nu består af tre nedgravede tanke á 30.000 l, hvoraf én er sløjfet. Dette har givet anledning til en kraftig forurening med olie- og benzinkomponenter. Forureningen vurderes at være i kontakt med det sekundære grundvand, og der er derfor risiko for, at forureningen vil sprede sig til det primære grundvandsmagasin.

Ejendommen er i oktober 1996 registreret som affaldsdepot.

Depot nr. 3
Benzin- og servicestationer.
Ejendommen drives i dag som servicestation med detailsalg af benzin og med vaskehal. Det vides ikke med sikkerhed, hvor længe der har været drevet servicestation på ejendommen, men ihvertfald siden 1936.

Servicestationens nuværende areal er mindre end det oprindelige areal.

Der findes i dag syv nedgravede tanke på ejendommen:

• 3 tanke med benzin (1 tank med 10.000 l og 2 tanke med 30.000 l)
• 1 tank med dieselolie på 20.000 l
• 1 tank med spildolie på 2.500 l
• 1 tank med fyringsolie på 2.500 l.

I august 1992 påviser I. Kruger kraftig forurening med oliekomponenter, samt spor af klorerede opløsningsmidler. På baggrund heraf påbydes Kuwait Petroleum at undersøge forureningen.

Der er fundet benzin i både jord og grundvand. Der er endvidere konstateret forekomst af klorerede opløsningsmidler i poreluften.

Ejendommen er i december 1992 registreret som affaldsdepot. Oprydningen på ejendommen foretages i henhold til ADL´s § 5, stk. 2 om frivillig oprydning. Det er således Kuwait Petroleum, der skal iværksætte og bekoste undersøgelser, afværgeforanstaltninger og drift af afværgeforanstaltninger.

Depot nr. 4
Renseri, kontor og erhverv.
På ejendommen har der siden 1967 været drevet renseri. Arealet anvendes i dag desuden til kontor- og erhvervsformål.

Stofferne vinylchlorid, trichlorethylen, tetrachlorethylen, dichlorethylen og klorerede opløsningsmidler er fundet både i jord og grundvand. Forureningen skyldes formentlig utætte kloakrør/brønde og/eller lækage fra væskespildbrønd i kælder.

Det vurderes, at den fundne jord- og grundvandsforurening kan bevirke en uacceptabel afdampning af sundhedsskadelige stoffer til indeklimaet i beboelsen.

Det vurderes, at den konstaterede grundvandsforurening er en alvorlig trussel mod det primære grundvandsmagasin, såfremt der ikke etableres foranstaltninger til afværgning af den konstaterede jord- og grundvandsforurening.

Det anbefales derfor, at der afværges fra det primære grundvandsmagasin, hvis dette er forurenet. Endvidere anbefales det, at forureningen afværges in-situ pga. bygninger samt forureningens dybde.

Ejendommen er registreret som affaldsdepot i december 1995.

Kildestyrke: Der er beregnet en nedadrettet transporthastighed på ca. 30-40 cm. Dette indebærer, at forureningen i løbet af 20-30 år (driftperioden for renseriet) skulle være trængt 6-12 m ned.

Depot nr. 5
Gasværker (tidligere gasforsyning).
På ejendommen, hvor den kommunale vandforsyning i dag har vandværk med tilhørende indvindingsboringer, har der i årene 1899-1965 ligget et gasværk. Produktionen af gas har medført en kraftig forurening, specielt i områderne omkring gasværksbygningen, og der hvor gasbeholderne oprindeligt stod. Der er på disse to steder sivet forurening ned til grundvandet. Der er i nogle af boringerne siden 1987 konstateret stigende indhold af stoffer, som stammer fra forureningen på gasværksgrunden. Fx er forureningen med det kræftfremkaldende stof benzen målt til 13 gange grænseværdien og har været jævnt stigende. I takt med at problemerne er blevet opdaget, er boringerne blevet lukket, og indvindingen af drikkevand fra gasværksgrunden er blevet helt indstillet i 1994. Indvindingen af drikkevand foregår nu fra to helt rene boringer i den vestlige del af Haslev By. Det forventes af amtet, at der i løbet af en kort årrække efter oprensningen igen vil kunne indvindes drikkevand på grunden.

Oprensningen, der kommer til at koste ca. 7. mill. kr., vil redde en samfundsressource, som amtet vurderer står mål med den store "engangsudgift", der er forbundet med oprensningen.

Ejendommen er i juli 1983 registreret som affaldsdepot.

Der er fundet følgende stoffer i både jord og grundvand:

• Kviksølv
• Klorerede opløsningsmidler
• Tjære
• Phenol
• Benzen.

Der vil skulle graves ca. 5 meter jord af under den gamle gasværksbygning, og hvor de to gasbeholdere oprindeligt stod. Der skal i alt graves ca. 8.000 tons jord væk. Alt efter jordens forureningsgrad skal jorden enten transporteres til Kommune Kemi i Nyborg eller til jordrensning andetsteds.

Depot nr. 6
Trælast-, korn- og foderstofvirksomhed.
På ejendommen har der i perioden fra 1900 og frem til 1987 ligget trælast-, korn- og foderstofvirksomhed.

Der er konstateret tjæreforurening, som formentlig stammer fra oplagring af tjæretønder og spild ved håndtering af disse. En del af denne forurening er blevet gravet bort i forbindelse med frigivelse af grunden til boligbyggeri.

Korn- og foderstofvirksomheden har herudover bl.a. bejdset korn og opbevaret pesticider og olie mv. Hele området hvor den tidligere korn- og foderstofvirksomhed lå er blevet undersøgt, og der er her fundet forurening med kviksølv. Indholdet af kviksølv svarer til en overskridelse på ca. 10-15 gange det sundhedsmæssigt acceptable niveau på 0,3 mg/kg tørstof, som er anført i amternes udkast til vejledning om håndtering af forurenet jord. Det vurderes, at indholdet af kviksølv stammer fra bejdsning af sædekorn, som har foregået på virksomheden frem til ca. 1960. Bejdsemidlerne har bestået af kviksølvholdige forbindelser, ofte methylkviksølv eller andre alifatiske og aromatiske kviksølvforbindelser. Da organiske kviksølvforbindelser generelt er mere mobile end uorganiske, kan der forventes en vis udvaskning fra jord til grundvand.

Ejendommen blev i februar 1989 registreret som affaldsdepot.

Depot nr. 7
Renseri.
På ejendommen har der i perioden fra 1946-70 ligget et renseri. Den nuværende anvendelse af arealet er kontor- og erhvervsformål. I forbindelse med et gravearbejde på grunden i 1970 blev der konstateret stærk lugt af rensevæske. Ved poreluftanalyser på ejendommen i 1992 blev den formodede forurening på ejendommen bekræftet. Der er yderligere foretaget en undersøgelse for at kunne vurdere risikoen for uacceptabel forurening af grundvand og eventuelle risici i forbindelse med den nuværende og fremtidige arealanvendelse. Undersøgelserne har vist, at forureningen udspredes vertikalt. Der er risiko for, at det primære grundvand allerede forurenes af nedsivende PCE-forurenet grundvand. Der er også risiko for eksponering med uacceptable koncentrationer af PCE ved færdsel på arealet, men dette vurderes at være af mindre betydning ved den nuværende arealanvendelse. Der er endvidere mulighed for, at PCE kan diffundere ind i huset og give et uacceptabelt bidrag til indeklimaet.

Ejendommen er i august 1993 registreret som affaldsdepot.

Stofferne trichlorethylen og tetrachlorethylen er fundet i både jord og grundvand.

Den fundne forurening stammer åbenlyst fra den rensning, der er foregået på ejendommen, idet det er klorerede opløsningsmidler, der er fundet. Selve kilden til forureningen er dog ikke klarlagt, men det skyldes næppe oplagring af rensevæske eller udsivning fra kloaksystemet.

Bilag 5
Anvendte begreber og forkortelser
I dette bilag forklares kort en række begreber og forkortelser, som indgår i rapporten. De fleste af disse er også forklaret første gang de optræder i selve rapporten, men nævnes alligevel her, da de indgår flere steder.

A CA Avoided Cost Analyse (se afsnit 2.1.3).

B Benefit. En indsats’ positive effekter opgjort i kroner og ører.

B/C-ratio Benefit-cost ratio. Et mål for benefits andel af omkostningerne.

B_total En indsats’ samlede benefits over den valgte periode.

C Costs. En indsats’ negative effekter opgjort i kroner og ører.

CBA Cost-benefit Analyse (se afsnit 2.1.1).

CEA Cost-effectiveness Analyse (se afsnit 2.1.2).

C/E-ratio Cost-effectiveness ratio. Et mål for omkostning pr. enhed opnået effekt.

Delområde Et område afgrænset af fx grundvandsskel, hvor den samlede grundvandsressource er mulig at opgøre.

E Effekt. En indsats’ hovedeffekt, opgjort i fysisk enhed.

E/C-ratio Mål for den opnåede effekt pr. "investerede kroner" ved en given indsats.

E_total Den samlede effekt af en indsats over den valgte periode.

K_d Mobilitetsmål for uorganiske stoffer. Fordelingskoefficienten vand-jord.

K_ow Mobilitetsmål for organiske stoffer. Vand/oktanol-forholdet.

MCDM Multiple Criteria Decision Making (se afsnit 2.1.4).

N Nettonedbør. Den del af nedbøren, som siver ned til grundvandet (dvs. som ikke fordamper, afstrømmer på overfladen eller optages i vegetation).

Nulløsning De effekter (økonomiske og ikke-økonomiske) som følger af ikke at gennemføre en indsats.

C_total En indsats’ samlede omkostninger over den valgte periode.

r Diskonteringsfaktoren. Den rente en effekt, som måles i kroner og ører, diskonteres med pr. år (se afsnit 2.2).

R Retardationskoefficienten. Angiver, hvor meget et stof tilbageholdes i forhold til et konservativt stof, som ikke absorberes til jorden.

Rentabilitet Vurdering af om en indsats er rentabel, opgjort som

B_total ³ C_total.

Samfundsøkonomisk Dækker over, at der ses på effekterne for samfundet af en given indsats. Anvendes i denne rapport som et "snævert" samfundsmæssigt mål, dvs. kun med inddragelse af en række direkte effekter, hvorfor indirekte effekter som fx beskæftigelses- og betalingsbalanceeffekter ikke indgår.

Sideeffekter Udgør i denne rapport de positive og negative effekter, som følger af en given indsats, og som ikke er inkluderet i enten C eller E. Sideeffekterne skal ikke opfattes som bieffekter, da de kan få samme indflydelse på resultatet af en analyse som C og E.

Strategi En samlet indsats, fordelt over tid, overfor alle punktkilder i et delområde.

Q I kapitel 4 og 6 er Q et udtryk for den årlige bæredygtige vandindvinding i et givet delområde. Q er således lig med hovedeffekten, når det drejer sig om grundvandsforureninger.

Q_total Den samlede mængde reddet vand.

Bilag 6
Input fra "System til prioritering af punktkilder"
Den metode, som i kapitel 5 opstilles for arealanvendelseskonflikter, bygger som nævnt på projektet "System til prioritering af punktkilder" fra Miljøstyrelsen. De figurer og datablade fra dette projekt , som er anvendt i kapitel 7 i forbindelse med illustration af anvendelsen af metoden, er gengivet i dette bilag. Der er tale om følgende:

Bilag 6a: Figur 4.2 (Arealanvendelsesscore)

Kilde: Miljøstyrelsen (1995c, s. 32)

Bilag 6b: Figur 4.3 (Eksponeringsrisiko)

Kilde: Miljøstyrelsen (1995c, s. 34)

Bilag 6c: Bilag 3

Kilde: Miljøstyrelsen (1995c, s. 54)

Til metoden skal desuden benyttes bilag 1 fra Miljøstyrelsen (1995c). Dette er dog gengivet i afsnit 7.1.

Bilag 6a
Bilag 6b
Bilag 6c   Se her