Samfundsøkonomisk vurdering af afværgeforanstaltninger på forurenede lokaliteter Sammenfatning
Udgangspunktet for denne rapport er amternes indsats overfor forurenede lokaliteter
(punktkilder). Ansvaret for oprydningen af de forurenede grunde har siden 1. juli 1996
påhvilet amterne. Formålet med rapporten er at udvikle grundlaget for en metode, der kan
anvendes af amterne i forbindelse med prioritering af indsatsen overfor
punktkildeforureninger, der truer grundvandet eller har forurenet grundvandet henholdsvis
punktkildeforureninger, som medfører en arealanvendelseskonflikt. Der kan ikke med de
udviklede metoder prioriteres på tværs af grundvands- og arealanvendelseskonflikter.
Der er på jordforureningsområdet begrænsede ressourcer til rådighed, og det er
derfor nødvendigt, at amterne foretager en prioritering af indsatsen på depotområdet,
herunder rækkefølgen for afværgeforanstaltninger. Den overordnede hensigt med den
metode, som anbefales i rapporten, er derfor, for grundvands- såvel som
arealanvendelseskonflikter, at prioriteringen af amternes indsats skal foregå ud fra
både miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn.
I denne rapport arbejdes der som noget nyt med en metode for samfundsøkonomiske
vurderinger af afværgeforanstaltninger på forurenede lokaliteter. Rapporten indeholder,
udover forslag til en metode, grundlæggende diskussioner af samfundsøkonomiske
prioriteringer og forsøger at gøre rede for hvilke overvejelser og problemer, der er
forbundet hermed. Der vil således kunne tages afsæt i denne rapport i det videre arbejde
med problemstillinger, der er knyttet til prioritering af punktkildeforureninger i
Danmark.
Der foretages i rapporten en kort gennemgang af en række forskellige
samfundsøkonomiske vurderingsmetoder, dels for at belyse deres indhold og mulige
anvendelse til det konkrete formål, dels som grundlag for de metodemæssige anbefalinger,
der senere følger.
Der bliver indledningsvis i rapporten nærmere redegjort for hensigten med metoden. Det
understreges, at en metode, som skal kunne baseres på data- og informationsgrundlag
svarende til registreringsniveau, nødvendigvis vil indeholde en del usikkerheder, da der
her kræves en række skøn og beregninger, som bygger på meget sparsomme oplysninger.
Mange af disse skøn og beregninger foretages dog allerede i amterne i dag, som led i den
nuværende prioritering af indsatsen. Det, metoderne i denne rapport først og fremmest
gør, er at systematisere disse oplysninger.
Med dette udgangspunkt er det vigtigt, at redegøre for og diskutere de afgrænsninger
og forudsætninger, metoderne bygger på, hvilket følgeligt udgør en væsentlig del af
rapporten.
De problemstillinger, der knytter sig til grundvands- og arealanvendelseskonflikter i
forbindelse med punktkilder er meget forskellige og er derfor behandlet hver for sig i
rapporten.
I metoden for grundvandstruende forureninger fokuseres der på delområder. Et
delområde er i denne sammenhæng blot en betegnelse for et afgrænset område, hvortil
det er muligt at opgøre den samlede tilgængelige, bæredygtige grundvandsressource - fx
et indvindingsopland. Formålet hermed er at sikre, at uanset hvilken indsats, der
prioriteres, elimineres forureningstruslen i hele delområdet.
Der udarbejdes forskellige miljømæssige strategier, som hver især indeholder en
prioriteret, tidsmæssig rækkefølge for indsatsen overfor alle de punktkilder, som truer
grundvandet i delområdet. Der foretages herefter en samfundsøkonomisk prioritering
mellem strategierne. Indenfor hver af disse strategier vil de enkelte punktkilder kunne
prioriteres ved hjælp af miljøvurderinger (bl.a. risikovurdering og forureningens
udbredelse og spredningshastighed), hensyn til amternes årlige budget samt eventuelle
lokale forhold. Da alle forureningstrusler som nævnt skal fjernes, er der ikke tale om
helt at bortprioritere nogle punktkilder, men blot at fastlægge i hvilken rækkefølge de
bør prioriteres.
Udover at udpege den optimale strategi for hvert delområde, vil der i metoden indgå
en vurdering af, indenfor hvilke(t) delområde(r), der kan opnås "mest miljø for
pengene".
For forureninger, der giver anledning til arealanvendelseskonflikter, er det metodisk
(og i praksis) langt vanskeligere at udvælge et entydigt mål for hvilket kriterium, der
skal prioriteres ud fra. Baggrunden for den metode, der anbefales i rapporten, er derfor
en gennemgang af forskellige kriterier, som kunne tænkes at danne fundament for en metode
til prioritering af punktkildeforureninger på arealanvendelsesområdet.
På grundlag heraf konkluderes det, at kriteriet for metoden på
arealanvendelsesområdet bør være en minimering af sundhedsrisici, da dette må være
det væsentligste hensyn ved prioritering mellem forskellige punktkilder, hvor der er en
arealanvendelseskonflikt. Det bemærkes her, at punktkilderne betragtes hver for sig - til
forskel fra forureningerne på grundvandsområdet - da sundhedstruslen ikke (som
grundvandstruslen) er påvirket af andre forureninger.
Der findes allerede i dag (i Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 19
1995) en metode, som inddeler forureninger på arealanvendelsesområdet i forhold til
hinanden ud fra en række sundhedsmæssige parametre. Der er derfor taget udgangspunkt i
denne metode i rapporten, i overensstemmelse med det anbefalede prioriteringskriterium.
Ved herudfra at udvælge en gruppe af højt prioriterede forureninger, kan der herefter -
ved hjælp af en samfundsøkonomisk vurdering - inddrages budgetmæssige overvejelser, og
det kan illustreres, hvor der opnås "mest miljø for pengene".
Selvom den anbefalede metode er anderledes end metoden for grundvandsdelen, har de det
fællestræk, at der, under forudsætning af miljøhensyn, kan prioriteres ved brug af en
samfundsøkonomisk vurdering. Som rapporten antyder, er behandlingen af
arealanvendelsesområdet kompliceret. Rapportens formål på dette område er derfor
primært at få diskuteret nogle grundlæggende problemstillinger ved en
samfundsøkonomisk prioritering, samt at skitsere udgangspunktet for en metode.
For at illustrere brugen af metoderne i rapporten, indgår der en case for hver af
disse.
I kapitel 1 redegøres der for rapportens baggrund og formål, ligesom en række
overordnede afgrænsninger og forudsætninger diskuteres. I kapitel 2 gennemgås en
række samfundsøkonomiske vurderingsmetoder, der bruges som grundlag for i kapitel 3
at argumentere for valg af metode for grundvandsdelen. På baggrund heraf opstilles i kapitel
4 selve metoden. Kapitel 5 beskriver metodeovervejelser samt selve metoden for
arealanvendelseskonflikter. I kapitel 6 illustreres brugen af metoden for
grundvandsdelen ved udarbejdelse af en case, og ligeledes illustreres brugen af metoden
på arealanvendelsessiden i kapitel 7. Rapporten afrundes i kapitel 8 med at
trække de problemstillinger frem, der kan arbejdes videre med indenfor både grundvands-
og arealanvendelsesområdet. |