[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

En Scenariemodel for produktionen af affald

4. Kobling af affald til økonomiske aktiviteter i ADAM 1. del

4.1 Olie- og kemikalieaffald
4.2 Diverse brændbart affald
4.3 Diverse ikke brændbart affald
4.4 Papir og pap
4.5 Flasker og glas
4.6 Plastik
4.7 Madaffald og andet organisk affald
4.8 Haveaffald

4. Kobling af affald til økonomiske aktiviteter i ADAM

Som nævnt i kapitel 2 kobles affaldsmængden fra de enkelte kilder og fraktioner til aktivitetsvariabler i ADAM. Generelt kobles affald fra en given kilde til denne kildes økonomiske aktivitet, dvs.,

Affaldskilde	Økonomisk aktivitet
Husholdninger	Kategorier af privatforbrug
Handel og kontor	Produktion i serviceerhverv
Fremstilling m.v.	Produktion i industrien
Byggeri/anlægsvirksomhed	Produktion i bygge- og anlæg
Andre kilder	Eksogen

For enkelte fraktioner følges den generelle kobling imidlertid ikke. F.eks. er affaldsmængden i enkelte fraktioner, der overvejende genereres af byggeri/anlæg, generelt (uafhængigt af den erhvervsmæssige kilde) koblet til aktiviteten indenfor byggeri og anlæg. Dette skyldes, at aktiviteten i byggeri og anlæg er en bedre indikator for den producerede mængde affald end nogen anden produktions- eller forbrugsvariabel i ADAM. For andre fraktioner, f.eks. haveaffald, kobles affaldsmængden overhovedet ikke til en økonomisk aktivitet. For disse fraktioner antages, at affaldsmængden bestemmes eksogent og ofte forudsættes den at være konstant.

Modellen omfatter samtlige fraktioner i ISAG. For de enkelte fraktioner gennemgås i dette kapitel koblingen til de forklarende variabler samt udviklingen i affaldskoefficienterne, dvs. affaldsmængden divideret med den forklarende variabel målt i faste priser:

(affaldskoefficient = affaldsmængde/forklarende variabel).

Ved fortolkning af koefficienterne skal bemærkes, at koefficienternes absolutte størrelse ikke er informativ. Størrelsen afhænger hovedsageligt af hvor specifik en økonomiske aktivitet, der anvendes som forklarende variabel. Hvis den forklarende variabel (divisoren i koefficienten) er en lille og meget specifik økonomisk aktivitet, vil koefficienten være stor. Hvis den forklarende variabel derimod er en meget aggregeret økonomisk aktivitet, som f.eks. det samlede private forbrug, vil koefficienten være lille.

Det afgørende ved koefficienten er, om den er konstant eller om den ændrer sig over tid. Såfremt både affaldsmængden og den forklarende variabel stiger med 10%, er koefficienten konstant, og den forklarende variabel siges at forklare udviklingen i affaldsmængden. Hvis affaldsmængden stiger med 10% og den forklarende variabel kun stiger med 5%, vil koefficienten stige ca. 5%. Forudsættes koefficienten at være konstant, forklarer modellen således ca. halvdelen af stigningen i affaldsmængden og yderligere forklaringer er påkrævet. Ideelt set skal de beregnede koefficienter for årene 1994–1996 således være konstante, men som det vil fremgå varierer koefficienterne betydeligt fra år til år. Hvis koefficienterne forudsættes konstante, forklarer den økonomiske udvikling således kun en del af den hidtidige udvikling, og yderligere forklarende faktorer som ændrede indsamlingsordninger, ændringer i det statistiske grundlag og ændret affaldsgenerering bør identificeres.

Skønt affaldskoefficienter ikke er konstante og ændringer i affaldsmængderne således ikke forklares fuldt ud, forudsættes det i basisscenarierne at koefficienterne er konstante på 1996-niveauet. Modellen er således en scenariemodel, der udelukkende tager højde for ændringer i den økonomiske aktivitet. Til prognoseformål kan ændringer i affaldskoefficienterne imidlertid være ligeså vigtige.

Kapitel 4 afsluttes med en sammenligning af faktiske og modelberegnede affaldsmængder for årene 1994-1996.

4.1 Olie- og kemikalieaffald

Denne fraktion indeholder olie- og kemikalieaffald, som indsamles med henblik på specialbehandling. Ca. halvdelen af affaldet behandles af Kommune Kemi A/S, og hovedparten af det affald, som Kommune Kemi A/S behandler, er forskellige kemikalier. Størstedelen af olieaffaldet behandles af andre virksomheder og anvendes som brændsel til opvarmning.

Olie- og kemikalieaffald indsamles fra kilderne "husholdninger", "handel og kontor", "fremstilling mv." samt "byggeri og anlæg". Husholdningerne genererer hovedsageligt maling og rengøringsmidler og det forventes, at disse udvikler sig parallelt med forbruget af andre ikke varige forbrugsgoder. Handel og kontor producerer hovedsageligt olieaffald. Dette kobles til privatforbruget af benzin og olie til biler, som bruges som indikator for olieaffald fra private biler indsamlet på værksteder. Fremstilling mv. producerer hovedparten af olie- og kemikalieaffaldet, og affaldsmængden er ændret væsentligt gennem årene. Størstedelen af affaldet er rengøringsmidler og kemikalieaffald, og kobles til industriproduktion generelt. Affald fra byggeri og anlæg mv. består af forskellige kemikalier og maling og forventes at følge aktiviteten inden for bygge- og anlægsbranchen. Som det fremgår af nedenstående tabel, varierer affaldsmængden betydeligt gennem årene. Omkring 32.000 tons af affaldet i 1995 stammer fra forurenet jord fra en enkelt lukket fabrik. De forskellige forklarende variabler i ADAM fremgår af bilag 1.

¹⁾Se variabellisten i bilag 1

4.2 Diverse brændbart affald

Som nævnt i afsnit 3.1 og 3.2 indeholder fraktionerne "diverse brændbart" og "diverse ikke brændbart" affald fra husholdninger store sammensatte affaldsmængder, som inddeles i kategorier og fremskrives separat. I ISAG er affaldsmængden inddelt i dagrenovation, storskrald og andet affald og disse kategorier opdeles yderligere i henhold til analyserne gennemgået i afsnit 3.1 og 3.2.

Se skema: Fraktion 19: Diverse brændbart affald (bredformat). Tryk her

Brændbar dagrenovation, inklusive dagrenovation i fraktionen "diverse ikke brændbart affald", består af affaldssække indsamlet fra husholdninger (se afsnit 3.1) og behandles samlet. På basis af de specifikke analyser nævnt i afsnit 3.1 opdeles indholdet i affaldssækkene i 20 kategorier. Aggregeret viser følgende tabel de kategorier og forklarende variabler, der bruges i modellen:

Diverse brændbart affald: Dagrenovation	% af affald	Variabel i ADAM
Fødevarer	41.5	Eksogen
Emballage	24.3	FCf
Papir og andre ikke varige forbrugsgoder	16.5	FCi
Varige forbrugsgoder	13.8	FCv
Haveaffald	3.9	Eksogen

Fødevarer og emballage udgør således ca. 2/3 af det samlede affald. Mængden af madaffald er eksogen og antages at være konstant. Udgiften til mad antages hovedsageligt at stige pga. øget kvalitet og ikke øget kvantitet, hvorfor affaldsmængden er relativt konstant. Emballagemængden forventes imidlertid at stige proportionalt med forbruget af fødevarer og kobles således til forbruget af fødevarer. Mængden af affald i form af papir og andre ikke varige forbrugsgoder kobles til forbruget af ikke varige forbrugsgoder, mens affaldsmængden af varige forbrugsgoder kobles til forbruget af varige forbrugsgoder. Affald af varige forbrugsgoder kunne alternativt kobles til køb foretaget for år tilbage. Modellen kobler imidlertid den aktuelle mængde affald fra varige forbrugsgoder til det nuværende køb, idet det antages, at nye varige forbrugsgoder erstatter de gamle, som så kasseres. Haveaffald relateres ikke til nogen økonomisk aktivitet og fremskrives eksogent.

Storskrald indsamles hovedsageligt ved bemandede containerstationer. Aggregeres kategorierne i afsnit 3.2, viser tabellen nedenfor den procentvise andel af brændbart storskrald, der kobles til forskellige forbrugskategorier i ADAM. Den største affaldskategori er møbler og elektriske apparater samt disses emballage, som kobles til det aktuelle køb af varige forbrugsgoder. Alternativt kunne denne kategori (i et forsøg på at modellere kassering af forbrugsgoder) kobles til tidligere køb af varige forbrugsgoder. Gennemsnitsalderen på de kasserede forbrugsgoder kendes imidlertid ikke og størstedelen erstattes af nye køb. Affald fra byggeri og nedbrydning relateres til gør det selv-byggeaktiviteter og kobles til forbruget af varige forbrugsgoder. Endelig kobles affald af tekstiler, fodtøj og andre ikke varige forbrugsgoder til forbruget af ikke varige forbrugsgoder, mens brugte dæk og gummi kobles til forbruget af benzin og olie til biler (som en indikator for antal kilometer kørt i private biler).

Brændbart affald fra handel og kontor kobles til produktionen i den private og offentlige service sektor. Som det fremgår af tabellen for fraktion 19 steg koefficienten markant i 1995 og en smule i 1996. Med konstant affaldskoefficient forklarer den økonomiske udvikling således ca. 50% af stigningen i 1996, men kun en mindre del af stigningen i 1995.

Affald fra fremstillingsvirksomhed kobles til den totale industriproduktion. Dette er en noget grov kobling, men der foreligger ikke en detaljeret analyse af, hvilke industrier affaldet stammer fra, hvorfor det ikke er muligt at foretage en mere detaljeret kobling. Koefficienten varierer parallelt med ændringer i affaldsmængden, dvs. at den økonomiske aktivitet kun forklarer en mindre del af udviklingen.

Mængden af affald fra byggeri og anlæg steg betydeligt og kobles til aktiviteter inden for byggeri og anlæg. Både i 1995 og 1996 kunne omkring ¼ af ændringerne i affaldsmængderne forklares af den økonomiske aktivitet.

Af stigningen i mængden af diverse brændbart affald, som ikke forklares af økonomisk udvikling, kan en del generelt tilskrives øget sortering ved kilden. Da afgiften ved aflevering til lossepladser er væsentligt højere end ved aflevering til forbrændingsanlæg, har virksomheder og husholdninger et incitament til at reducere mængden af ikke brændbart affald. Som det fremgår af næste afsnit, er mængden af ikke brændbart affald faldet, og en del af dette affald ender i stedet som diverse brændbart affald.

Som tidligere nævnt er "diverse ikke brændbart affald" en heterogen fraktion og husholdningsaffald inddeles i "dagrenovation" og "storskrald". Dagrenovation dækker affaldssække og henføres til fraktionen "diverse brændbart affald" fra husholdninger, dvs. at med hensyn til "diverse ikke brændbart affald" antages dagrenovation at være nul. Storskrald fra husholdninger kobles til forbruget af varige forbrugsgoder, og affald fra handel og kontor mv. kobles til produktionen indenfor den private og offentlige service sektor. Som det fremgår af tabellen, er affaldsmængden faldet.

Da produktionen er steget, er affaldskoeficienten faldet betydeligt, dvs. udviklingen fra 1994–1996 afspejler hovedsageligt ændringer i affaldsindsamlingen, som ikke forklares af den økonomiske aktivitet. En årsag hertil er en stigende grad af sortering ved kilden og at en del af affaldet indsamles som "diverse brændbart affald" og genanvendelige fraktioner. Størrelsen heraf er imidlertid ukendt, og i forbindelse med en scenariemodel er det stadig rimeligt at fremskrive affaldsmængden med den økonomiske udvikling.

Affald fra fremstillingsvirksomhed kobles generelt til industriproduktion, hvilket imidlertid er en grov kobling. Affaldskoefficienten er faldet i perioden.

Mængden af affald fra byggeri og anlæg kobles til aktiviteter indenfor bygge- og anlægsvirksomhed. I lighed med de øvrige kilder er affaldskoefficienten faldet i perioden.

Denne fraktion består af rent papir og pap, inklusiv aviser og blade, som indsamles separat med henblik på genanvendelse. Denne fraktion indsamles fra husholdninger, handel og kontor, fremstillingsvirksomhed mv. samt bygge- og anlægsvirksomhed. Affaldsmængden fra sidstnævnte kilde er imidlertid uvæsentlig og er inkluderet i andre kilder.

Affald fra husholdninger består af aviser og blade, og mængden kobles til forbruget af ikke varige forbrugsgoder. Mens mængden har varieret noget i løbet af de 3 år, var koefficienten næsten identisk i 1994 og 1996, dvs. at en væsentlig del af ændringen forklares af ændret forbrug.

Med hensyn til handel og kontor samt fremstillingsvirksomhed steg affaldsmængden væsentligt i 1995. Denne stigning afspejler hovedsageligt udvidelse af indsamlingsordninger samt øget sortering ved kilden. Ca. halvdelen af den mængde affald, som indsamles fra handel og kontor er bølgepap, mens den anden halvdel er af blandet papir og pap. Den samlede mængde kobles til produktionen indenfor handel og den financielle sektor. Som det fremgår af tabellen faldt både mængden og koefficienten en smule i 1996. Mængden produceret ved fremstillingsvirksomhed kobles til produktionen indenfor branchen "andre fremstillingsvirksomheder", som omfatter papirindustri samt trykkeri- og forlagsvirksomhed. Både mængden og koefficienten steg en smule i 1996.

4.5 Flasker og glas

Denne fraktion indeholder indsamling af flasker og glas til genbrug/ genanvendelse, excl. øl- og sodavandsflasker der genbruges i et pant- og retursystem.

Den samlede mængde af indsamlede flasker og glas faldt med ca. 10% fra 1994–1995. Dette skyldes hovedsageligt en statistikændring, hvor én affaldsbehandlingsvirksomhed gik over til at indberette affaldskilden som en sekundær kilde (der ikke er inkluderet i tabellen nedenfor) og ikke som fremstillingsvirksomhed.

Produktionen af flaske- og glasaffald fra husholdninger kobles til forbruget af drikkevarer og tobak, mens mængden fra handel og kontor kobles til produktionen indenfor andre servicevirksomheder, der inkluderer hoteller og restauranter.

Tabellen viser, at koefficienterne for de enkelte kilder varierer betydeligt. Men hvis husholdninger og handel og kontor aggregeres er den beregnede koefficient relativt konstant, dvs. data afspejler bl.a. problemer med korrekt definition af kilden, men totalen forekommer at være rimelig.

4.6 Plastik

Denne fraktion indeholder hovedsageligt plastik fra emballage samt fra landbruget indsamlet til genanvendelse, og stammer for størstedelens vedkommende fra fremstillingsvirksomhed inklusive landbrug. De små mængder fra husholdninger og handel og kontor kobles til hhv. forbruget af varige forbrugsgoder og produktion i engros- og detailhandelen. Den store mængde fra fremstillingsvirksomhed kobles til produktion i landbruget og industrien generelt. P.t. bidrager landbruget kun med omkring 800 tons, men potentialet er 6000–8000 tons.

Fraktion 52: Plastik
Kilde	Tons			Koefficienter				Forklarende Variabler i ADAM
	1994	1995	1996	1994	1995	1996
Hushold- ninger	1,372	2,277	1,205	0.057	0.095	0.048	FCv
Handel og kontor	2,546	2,588	2,928	0.033	0.033	0.036	FXqh
Fremstilling mv.	24,678	20,634	24,550	0.079	0.064	0.075	Fxa, FXn
Andre kilder	1	33	29				Eksogen

4.7 Madaffald og andet organisk affald