Indsamling af dagrenovation i svært fremkommelige områderIndholdsfortegnelse4. EKSISTERENDE INDSAMLINGSSYSTEMER 5. PROBLEMSTILLINGER I FORHOLD TIL LOVGIVNING 6. INTERESSENTERNES KRAV 8. BESKRIVELSE AF INDSAMLINGSSYSTEMER OG -METODER 9. PRAKTISKE EKSEMPLER 1. ForordNærværende rapport indeholder et planlægningsværktøj, som kan benyttes ved ændring af eksisterende indsamlingsordninger eller implementering af nye indsamlingssystemer i svært fremkommelige områder som f.eks. visse sommerhusområder eller lignende, hvor bl.a. landskabsforholdene gør det problematisk at overholde Arbejdstilsynets regler vedrørende manuel håndtering og transport af dagrenovation mv. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Kreds Ringkøbing Amt og Carl Bro as - Samfundsteknik. Trundholm, Ebeltoft, Græsted Gilleleje, Pandrup, Holmsland, Blåvandshuk, Blaabjerg og Ulfborg-Vemb kommuner har leveret oplysninger vedrørende deres eksisterende forhold samt fremtidsplan for nye tiltag i forbindelse med indsamlingen af dagrenovation i sommerhusområder. Rådet for Genanvendelse og Mindre Forurenende Teknologi har ydet tilskud til projektets gennemførelse. Projektet har været organiseret med en styregruppe bestående af:
Miljøstyrelsen har fungeret som formand for projektet. Forord, litteraturliste, bilag m.v.
2. FormålBaggrund Der er i forbindelse med udgivelsen af At-anvisning nr. 4.1.0.1 om manuel håndtering og transport af dagrenovation fokuseret på, at særlige forhold skal overholdes ved enfamilieboliger og etageboliger. Disse forhold omfatter bl.a. krav til udformningen af de veje, hvor affaldet transporteres, krav til arbejdets planlægning og udførelse, krav til afhentningssted samt krav til det anvendte materiel. Sommerboliger har i denne forbindelse været nedprioriteret, og der er kun ganske få kommuner, som har taget dette problem op til overvejelse. Der findes i Danmark ca. 210.000 sommerboliger som generelt er beliggende i områder, som ikke er beregnet for kørefast belægning i form af asfalt eller lignende. Det faktiske omfang er vanskeligt at fastslå, men der er efter kommunernes vurdering tale om en stor del af sommerhusene, hvor anvisningen ikke er overholdt. Områdernes beliggenhed kan ud over at give problemer ved deres topografi ligeledes være problemetiske at ændre på, fordi områderne reguleres gennem forskellige fredningsbestemmelser eller lignende. Formål Projektet har til formål at sikre overholdelse af At-anvisningen i forbindelse med indsamling af dagrenovation i svært fremkommelige områder under hensyntagen til:
Målgruppe Projektets resultater henvender sig til kommuner, fælleskommunale affaldsselskaber, rådgivere eller andre, der beskæftiger sig med planlægning af indsamlingssystemer. Ligeledes henvender projektet sig til vognmænd og renovatører, der forestår den praktiske gennemførelse af indsamlingen, og som dermed også skal medvirke til, at denne kan ske inden for Arbejdsmiljølovgivningens rammer.
3. SammenfatningDenne rapport beskriver forskellige affaldssystemer, som tager højde for de arbejdsmiljømæssige problemstillinger, der findes i forbindelse med indsamling af dagrenovation i svært fremkommelige områder som sommerhusområder. Nuværende indsamlingssystemerDer har i forbindelse med gennemførelsen af projektet været gennemført interviews med 8 kommuner, som tilsammen har 48.000 sommerhuse. Kommunerne er blevet udspurgt om deres eksisterende indsamlings-systemer, og i de fleste af de adspurgte kommuner indsamles dagrenova-tionen i traditionelle sækkestativer suppleret med affaldsbeholdere ved de større sommerhuse. Derudover har hovedparten af kommunerne afleverings-muligheder for glas, papir og storskrald på en genbrugsplads eller til en storskraldsordning. LovgivningDe krav, lovgivningen stiller, når et indsamlingssystem skal ændres, eller et nyt implementeres, er beskrevet i afsnit 5. Det er afgørende for systemet, at der tages højde for de krav, som er beskrevet i henholdsvis arbejdsmiljø-lovgivningen, miljølovgivningen og naturbeskyttelseslovgivningen. Arbejdsmiljølovgivningen er, når det drejer sig om affaldsindsamling, beskrevet i forskellige anvisninger og cirkulæreskrivelser. De 3 vigtigste vejledningsmaterialer er At-anvisning nr. 4.1.0.1 om manuel håndtering og transport af dagrenovation mv., cirkulæreskrivelse nr. 10/1990 om konstruktion af renovationssystemer mv. og At-meddelelse nr. 4.0.5.2 om vurdering af løft. Affaldshåndtering er mht. miljølovgivningen hovedsagligt reguleret i affaldsbekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997. Heri defineres ansvaret mellem aktørerne på området, herunder kommuner, virksomheder, private og transportører. Det kan være nødvendigt at inddrage Naturbeskyttelsesloven i planlæg-ningen af nye eller ændringen af eksisterende indsamlingssystemer, da sommerhusene oftest er beliggende i områder, hvor reglerne om klitfredning eller lignende er gældende. Dette bevirker, at etablering af affaldsøer og lignende kan være vanskelig. Interessenternes kravFor at klarlægge interessenternes krav er kommuner, grundejerforeninger, udlejningsbureauer og vognmænd blevet interviewet om deres krav og ønsker til et nyt indsamlingssystem. Kommunerne havde bl.a. et klart ønske om, at systemet skulle løse problemerne i At-anvisning nr. 4.1.0.1. Grundejerforeningerne fandt det nødvendigt, at de blev inddraget og fik medbestemmelse i, hvilke ordninger der blev indført. Udlejningsbureauernes største ønske var, at affaldet blev afhentet i sommerhusene om lørdagen, når de har skiftedag. Nye indsamlingssystemerDe systemer, som er foreslået i denne rapport, bygger fortrinsvis på afprøvet materiel og er derfor systemer, som kan iværksættes, uden at der opstår driftsmæssige problemer. Systemer kan opdeles i 2 hovedgrupper, hvor 3 af systemerne benytter sig af eksisterende materiel, og de resterende 5 kræver investeringer i nyt materiel. Systemerne er beskrevet og vurderet ud fra parametrene service, implementeringsindsats, fremtidssikring, økonomi, æstetik og arbejdsmiljø, som vurderes at have afgørende betydning for valg af system. Tabel 3.1: Vurdering af de enkelte løsningerPointskalaen går fra 1-5, hvor 5 er den bedste karakter. Vægtningen fortæller ikke, hvilket system der er bedst men derimod, hvorledes de enkelte systemer vægtes inden for de enkelte parametre.
Det højeste pointantal gives til de enkelte parametre ud fra følgende kriterier:
Samtlige af de omtalte systemer er at betragte som værende egnede og mulige at implementere. Det afgørende for, hvilket system der vælges, er ikke, hvor mange point de enkelte modeller har opnået samlet. Det afgørende er, at kommunen definerer, hvilke kriterier der er vigtige for valg af system i det enkelte område, således at det er de lokale forhold, der er af betydning for valg af system. Praktiske erfaringerAfslutningsvis er der beskrevet eksempler på, hvordan 2 kommuner i praksis har løst problemerne omkring implementering af At-anvisningen i sommer-husområderne. Pandrup Kommune i Nordjylland har ansat en person i forvaltningen for en 2-årig periode. Vedkommende har til opgave i samarbejde med sommerhusejerne at få bragt adgangsforhold og lignende i orden, således at anvisningen kan overholdes. Gørlev Kommune på Vestsjælland har væsentligst haft problemer med tilkørselsvejene - dels pga. områdernes alder og dels pga. manglende beskæring af beplantning. Problemerne er blevet løst gennem en tidsbegrænset accept, som er givet af Arbejdstilsynet, og gennem møder med grundejerne. Enkelte steder har løsningen været opsætning af containere til aflevering af affald fra flere husstande.
4. EKSISTERENDE INDSAMLINGSSYSTEMER4.1 Beskrivelse af eksisterende systemer
4. Eksisterende indsamlingssystemerKarakteristikaDet er i forbindelse med planlægningen af nye indsamlingssystemer vigtigt at have kendskab til de eksisterende forhold, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til disse og gøres brug af den erfaring, som er oparbejdet. Der er indhentet erfaringer fra 8 sommerhuskommuner med en samlet andel på 23% af de danske sommerhuse. De 8 kommuner er Trundholm, Ebeltoft, Græsted-Gilleleje, Pandrup, Holmsland, Blåvandshuk, Blaabjerg og Ulfborg-Vemb.
Tabel 4.1: Karakteristik af de 8 kommuner Kilde: Danmarks Statisk 1994
4.1 Beskrivelse af eksisterende systemerDe 8 adspurgte kommuner har gennem deres affaldsplan eller telefon-interviews beskrevet de eksisterende ordninger som findes i sommerhus-områderne. Det drejer sig om storskraldsordninger, glas- og papirindsamlinger samt dagrenovationsindsamling. Trundholm KommuneTrundholm Kommune er beliggende på Nordvestsjælland. Kommunen er med sine 12.000 sommerhuse Danmarks største sommerhuskommune. Dagrenovationen indsamles i 110 liters sække i sækkestativer, som placeres på grunden efter ejerens ønske. Afhentningen sker med komprimatorvogne. Der indsamles i dag dagrenovation fra sommerhusområderne i alt 39 gange årligt fordelt med 1 gang ugentligt i perioden fra uge 12 til 37 og 1 gang hver 14. dag i den resterende del af året. Ud over indsamlingen af dagrenovation er der opstillet decentrale containere til glas og flasker, og Trundholm Kommune indsamler 4 gange årlig storskrald i sommerhusområderne. Indsamlingen af storskrald sker ved, at kommunen kører rundt i området for at afhente det affald, som borgerne har stillet frem til skel. Afhentningen sker i komprimatorvogne og med ladbiler. Græsted-Gilleje KommuneGræsted-Gilleje Kommune er beliggende på Nordøstsjælland og er en atypiske sommerhuskommune. Mange af husene anvendes til helårsboliger af Akøbenhavnere@, som har fast bopæl i hovedstadsområdet men benytter deres sommerhuse i store perioder af året. Dagrenovationen opsamles i 110 liters sække i sækkestativer, som er placeret på ejendommen efter grundejerens eget ønske. Afhentningen af affaldssække sker i komprimatorvogne. Som hos helårsboliger sker afhentningen 52 gange årligt, og der er ikke mulighed for en lavere afhentningsfrekvens. Renovationsafgiften er den samme i sommerhuse som ved helårsboliger. Der er ud over indsamling af dagrenovation opsat decentrale containere til opsamling af glas og papir. Ebeltoft KommuneEbeltoft Kommune er beliggende på Djursland og er med sine 7.700 sommerhuse den største jydske sommerhuskommune. Dagrenovation opsamles i 110 liters affaldssække i affaldsstativer, som er placeret på ejendommen. Afhentningen sker med komprimatorvogne. Afhentningen sker efter følgende frekvens:
Ud over dagrenovationsindsamling har Ebeltoft Kommune etableret en indsamling af papir og glas. Ordningen fungerer ved, at sommerhusejerne sætter affaldet frem til en større vej på en nærmere bestemt dag, hvorefter spejdere indsamler affaldet. Pandrup KommunePandrup Kommune er beliggende i Nordjylland med kyststrækningen mod Nordsøen på ca. 21 km. Det største sommerhusområde er beliggende ved Blokhus, og kommunen har i alt 6.000 sommerhuse. Dagrenovationen opsamles i 110 liters affaldssække i sækkestativer, som er placeret på ejendommen efter grundejerens eget ønske. Afhentningen af sække sker med mindre komprimatorvogne. Afhentninger sker en gang om ugen fra uge 12 til uge 37. Derudover kan sommerhusejerne vælge at få afhentet dagrenovation 13 gange i vinter-perioden mod at betale et tillæg til den normale sommerhusrenovation. Ud over at indsamle dagrenovation i sommerhusområderne foretager Pandrup Kommune 2 gange om året afhentning af storskrald. Afhentningen sker med ladvogne og omfatter indbo, hårde hvidevarer, haveaffald, aviser og ugeblade, pap, jern og metal samt glas og flasker. Endelig har Pandrup Kommune opsat decentrale containere til opsamling af henholdsvis papir og glas. Holmsland KommuneHolmsland Kommune er beliggende i Vestjylland mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Kommunen er en mindre kommune med et stort turisterhverv. Sommerhusejerne kan vælge mellem opsamling af dagrenovationen i 110 liters affaldssække på stativ, i 240 eller i 360 liters affaldsbeholdere. Affaldet afhentes på ladvogne og i komprimatorvogne. Ladvognene afskaffes i løbet af kort tid. Afhentningen sker efter følgende frekvens:
Sommerhusejere, som har affaldsbeholdere, kan vælge at tilslutte sig ordningen for helårsrenovation og dermed få afhentet dagrenovation 52 gange pr. år. Der er etableret 2 genbrugspladser i Holmsland Kommune, som sommer-husejerne har ret til at benytte. På genbrugspladserne modtages sorteret affald som f.eks. papir, pap, haveaffald og brandbart affald. Blåvandshuk KommuneBlåvandshuk Kommune er beliggende i Vestjylland. Kommune har 4.300 sommerhuse, hvoraf hovedparten er beliggende ved Vesterhavet. Sommerhusejerne kan vælge mellem opsamling i 110 liters affaldssække på affaldsstativ eller opsamling i affaldsbeholdere på 80-360 liter. Afhentningen af sække og beholdere sker i mindre komprimatorbiler. Sommerhusejere får afhentet dagrenovation 32 gange årligt. Husstande med affaldsbeholdere kan vælge at være tilsluttet ordningen for helårsboligere med 52 afhentninger årligt. Ud over indsamlingen af dagrenovation har Blåvandshuk Kommune etableret miljøstationer hvor sommerhusejerne kan aflevere pap, papir, glas og dåser. Blaabjerg KommuneBlaabjerg Kommune er beliggende i Vestjylland. Der er 2.500 sommerhuse i kommunen, hvoraf de fleste er beliggende på Henne Strand. Dagrenovationen opsamles i 110 liters affaldssække på sækkestativer eller i affaldsbeholdere i varierende størrelser. Blaabjerg Kommune fastsætter, hvilket opsamlingsudstyr den enkelte sommerhusejer skal være i besiddelse af i forhold til det antal sengepladser, som findes i sommerhuset. Afhentningen af sække / beholdere sker i mindre komprimatorvogne. Sommerhusejerne får afhentet dagrenovation 36 gange årligt men kan vælge at være tilsluttet helårsrenovationen med 52 tømninger pr. år. Blaabjerg Kommune har etableret nærgenbrugspladser i sommerhus-områderne, hvor sommerhusejerne har mulighed for at aflevere papir, pap og glas. Ulfborg-Vemb KommuneUlfborg-Vemb Kommune er beliggende i Vestjylland ved den sydlige del af Nissum Fjord. Dagrenovation opsamles i 110 liters affaldssække i sækkestativer, som afhentes af mindre komprimatorvogne. At-anvisningen søges overholdt ved, at kommunen forlanger, at stativet flyttes, eller adgangsvejene bringes i overensstemmelse med anvisningens krav. Sommerhusene får afhentet dagrenovation 30 gange årligt. Ud over indsamling af dagrenovation har Ulfborg-Vemb Kommune etableret 6 affaldsøer, som er beliggende i sommerhusområdet. Affalds-øerne modtager glas, papir, pap og dåser. Endelig har sommerhusejerne mulighed for at benytte kommunens centrale genbrugsstation. AffaldsmængderIngen af de adspurgte kommuner har foretaget nogen separat registrering af affaldsmængderne i sommerhusområderne og har derfor ikke en viden om variationer i mængder eller størrelser heraf. Der er dog det generelle indtryk, at der er store variationer i mængderne, og det kan være vanskeligt at fastslå en konkret affaldsmængde. Rendan A/S har i miljøprojekt nr. 264 foretaget en undersøgelse af sammensætningen og størrelsen af dagrenovation fra sommerhuse. Ud fra denne rapport anslås dagrenovationsmængden i sommerhuse til at have følgende sammensætning:
Tabel 4.2: Sammensætning og størrelse af dagrenovation fra sommerhuse Kilde: Miljøprojekt nr. 264 - tabel 4.10 Undersøgelsen har antydet, at der i sommerhuse med udenlandske beboere er væsentligt mere papir-, pap- og metalemballage samt et større volumen i affaldssækken end i sommerhuse med danske beboere. For en nærmere gennemgang af projektet henvises til miljøprojekt nr. 264. UdlejningsmønsterAnvendelsen af sommerhusene har stor indflydelse på den producerede affaldsmængde. Erfaringer fra flere kommuner viser, at der er stor forskel på affaldsmængden, om sommerhuset benyttes til udlejning eller kun benyttes af ejeren. Der er stor forskel på udlejningsmønsteret i Øst- og Vestdanmark. De kommuner, som har deltaget i undersøgelsen, vurderer, at 70% af sommerhusene i Vestdanmark udlejes, mens kun 30% af sommerhusene i Østdanmark benyttes til udlejning. Ud over de overordnende betragtninger kan der være stor forskel fra område til område mht. lokale forhold som sommerhusstørrelse, alder på bebyggelserne og tradition for udlejning.
5. PROBLEMSTILLINGER I FORHOLD TIL LOVGIVNING5.1 Arbejdsmiljølovgivningen 5. Problemstillinger i forhold til lovgivningManuel håndtering og transport af dagrenovation mv. Der er forskellige reguleringer, som har indflydelse på, hvilke valg kommunerne har mulighed for at træffe i forbindelse med implementering af nye indsamlingssystemer eller ændring af eksisterende indsamlingssystemer. Dette afsnit indeholder en beskrivelse af, hvilke forhold der som minimum bør tages i betragtning ved nye eller ændrede systemer. 5.1 ArbejdsmiljølovgivningenI det efterfølgende vil de krav, som er udstedt i medfør af Arbejdsmiljøloven, blive beskrevet. Loven er en rammelov, hvor ministeren kan bemyndige Direktoratet for Arbejdstilsynet til at udstede anvisninger og bekendtgørelser rettet mod specifikke områder eller arbejdsskader. I december 1993 udsendte Arbejdstilsynet anvisning nr. 4.1.0.1 om "Manuel håndtering og transport af dagrenovation mv.". Denne anvisning fastsætter bestemmelser for indsamling af dagrenovation. Område Anvisningen gælder enhver form for manuel håndtering af dagrenovation og affald, herunder genanvendelige materialer, der håndteres i beholdere såsom sække, containere, kassetter mv. efter de samme metoder. Forpligtede / ansvarlige Renovationsfirmaet, vognmanden, boligforeninger m.fl., som håndterer og / eller afhenter affald, har iht. Arbejdsmiljøloven som arbejdsgiver pligt til at sørge for, at de ansatte har sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige arbejdsforhold. Kommunen eller dennes rådgiver er i forbindelse med planlægningen af affaldssystemer forpligtet til at tage hensyn til reglerne i arbejdsmiljølovgivningen. Transport til renovationsbil og valg af materiel Belastningen ved manuel håndtering af dagrenovation er generelt af en sådan karakter, at der skal anvendes tekniske hjælpemidler, når affaldet afhentes, bringes til og tømmes i renovationsbil, således at den manuelle håndtering med løft minimeres. Transportvejene generelt Mellem beholderens standplads og renovationsbilen skal adgangsvejen og forholdene i øvrigt være af en sådan karakter, at transport kan ske uden risiko for ulykker eller sundhedsskadelige belastninger. Transport- og adgangsvejene skal derfor:
Anslagslister, tærskler og trin forsynes med faste skråkiler / ramper o.lign., så passage med kørende materiel lettes
Ved stigninger større end 1:10 skal der anlægges trin til at gå på og dobbeltramper til at køre på. Trin kan dog udelades på stigninger op til 1:7 under forudsætning af, at længden af stigningen sker på en strækning under 5 m. Ved enhver stigning, herunder trappeforløb, større end 1:4 skal transport af affald normalt ske med specielt udformede løfte- / hejsehjælpemidler. Konstruktion af renovationssystemer I juli 1990 udsendte Direktoratet for Arbejdstilsynet cirkulæreskrivelse nr. 10/1990 "Konstruktion af renovationssystemer mv.", som orienterede de enkelte kredse om, hvilken konkret vejledning Arbejdstilsynet kan give omkring konstruktion af renovationssystemer. Område Vejledningen skal sikre, at der ved konstruktion af renovationssystemer tages hensyn til de arbejdsbetingede lidelser, som kan opstå i forbindelse med tømning af containere eller afhentning af sække. Renovationssystemer Vejledningen angiver specifikke krav om greb på containere, håndtagsstørrelse i kassetter, gribehøjde for sække og beholdere samt om stabilitet af sækkestativ og beholder. Belastning Det skal sikres, at belastningen ved håndteringen af beholdere eller sækkevogne ikke overstiger en fastsat maksimal belastning ved igangsætning og kørsel. Dette skal sikres gennem anvendelse af materiel, hvor der er taget hensyn til placering af tyngdepunkt, stabilitet og hjulstørrelse. Derudover er der stillet specifikke krav til 3- og 4-hjulede beholdere samt 1- og 2-hjulede. Vurdering af løft At-meddelelse nr. 4.05.2 blev udsendt i oktober 1994. Meddelelsen oplyser, hvorledes risikoen ved løft vurderes, samt hvordan risikoen for skader kan undgås. Den maksimale vægt af byrden vurderes først og fremmest på baggrund af, i hvilken afstand fra kroppen byrden løftes, og hvor meget der totalt løftes pr. dag. De øvrige faktorer, som tages med i den samlede vurdering, er bl.a. byrdens beskaffenhed, den fysiske anstrengelse og arbejdsstedets beskaffenhed. Flytning af en affaldssæk fra et renovationsstativ til en sækkevogn betragtes således som et løft. Arbejdstilsynet accepterer normalt løft / træk af sække fra stativ og over på sækkevogn eller det tekniske hjælpemiddel, som skal transportere affaldet frem til renovationsbilen. Administration Det er Arbejdstilsynet, som administrerer de regler, som er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har forskellige muligheder for at gennemtvinge regler. Dette kan bl.a. ske gennem påbud og eventuel standsning af arbejdet i særlige tilfælde (forbud).
5.2 AffaldslovgivningenSom den overordnede rammelov for alle aktiviteter på affaldsområdet gælder Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997 "Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse". I medfør af denne kan Miljøministeren fastsætte bekendtgørelser, som indeholder de nationale regler for affaldshåndteringen. På affaldsområdet er den vigtigste bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 "Bekendtgørelse om affald", i det følgende benævnt Affaldsbekendtgørelsen, som indeholder regler om bl.a.:
Affaldsbekendtgørelsen fastlægger ansvarsdelingen mellem de enkelte aktører. Det følger således af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal anvise håndtering af affald, som ikke er omfattet af en indsamlingsordning. Anvisningerne skal fremgå af kommunalbestyrelsens regulativer. Anvisning skal ske til anlæg, der modtager affald med henblik på nyttig-gørelse eller bortskaffelse. Anvisningen skal ske med udgangspunkt i følgende prioritering: 1) Genanvendelse 2) Forbrænding med energiudnyttelse 3) Bortskaffelse Bekendtgørelsen indeholder nærmere bestemmelser om anvisning af visse typer genanvendeligt affald og forbrændingsegnet affald. Kommunalbestyrelsen har pligt til at iværksætte indsamlingsordninger for visse typer affald fra husholdninger, dagrenovationslignende affald fra erhvervsvirksomheder og (alt) farligt affald. Kommunale regulativer Affaldsbekendtgørelsen indeholder nærmere bestemmelser om udformningen af regulativer, herunder hvilke forhold der skal fremgå af de kommunale regulativer og hvilke forhold, der kan fastsættes bestemmelser om i disse. Kommunen skal iht. Affaldsbekendtgørelsen bl.a. regulere forhold omkring anbringelse af affaldsstativer / -beholdere. Dette kan dog kun ske inden for de beføjelser, som Miljøbeskyttelsesloven giver. En egentlig håndhævelse af Arbejdsmiljølovgivningen er ikke mulig for kommunen. Kommunen skal dog sikre, at regulativet udformes på en sådan måde, at dette ikke hindrer overholdelse af Arbejdsmiljølovgivningen (anvisninger mv.). Endvidere har kommunen mulighed for at indføre særgebyrer. Denne mulighed kan bl.a. anvendes i tilfælde, hvor transport af beholdere eller sække er behæftet med særligt store vanskeligheder.
5.3 NaturbeskyttelseslovgivningenNaturbeskyttelsesloven er en rammelov, som har til formål at værne om natur og miljø, således at udviklingen i samfundet sker under hensyntagen til de værdier, som findes i naturen. Loven er opdelt i forskellige områder, hvor særlige forhold skal iagttages ved planlægning og ændring af eksisterende forhold. Klitfredede arealer Klitfredede arealer er et af de specifikke områder med relation til dette projekt, som er nævnt i loven. Ved klitfredede arealer forstås den strandbred (inkl. en 100 m zone langs hermed), som er beliggende langs Skagerak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe amter samt strandbredden på Rømø i Sønderjyllands Amt. Klitfredningen indebærer, at strandbredden samt arealer inden for en 100 m zone fra den inderste grænse af strandbredden og ind i landet ikke må ændres i tilstanden. Nærmere bestemt omfatter det et forbud mod byggeri, opsætning af campingvogne, etablering af hegn og beplantning samt udstykning. Miljøministeren kan inddrage arealer under klitfredning, som er beliggende op til 500 m fra den indre grænse af strandbredden. Derudover har Miljøministeren mulighed for at inddrage andre arealer, hvis ejeren ønsker dette, eller hvis ejeren ikke følger påbud om dæmpning af sandflugt eller begrænsning af anvendelsen. Endelig kan Miljøministeren i særlige tilfælde ophæve klitfredningen. Det er derfor vanskeligt meget konkret at beskrive, hvilke områder der er omfattet af de meget restriktive bestemmelser, men det vil i hvert enkelt tilfælde være nødvendigt at undersøge, om der findes klitfredning i det pågældende område. I de tilfælde hvor arealer er klitfredede, vil dette være tinglyst på ejendommen. Beskyttelseslinier Ud over klitfredningsbestemmelser kan reglerne om beskyttelseslinier have indflydelse på ændring af indsamlingssystemer eller implementering af nye indsamlingssystemer. Der er defineret beskyttelseslinier for strande, søer og åer, skove, fortidsminder og kirker. For strande indebærer beskyttelseslinierne, at strandbredden og arealer inden for en 100 meters zone udmålt fra begyndelsen af sammenhængende landvegetation og ind i landet ikke må ændres i tilstanden. Nærmere bestemt omfatter det et forbud mod bl.a. byggeri o.lign., opsætning af campingvogne, etablering af hegn og beplantning samt udstykning. For søer og åer indebærer beskyttelseslinierne, at der ikke må etableres bebyggelse mv. og beplantning eller foretages ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med et areal på mindst 3 hektar. De samme forhold gør sig gældende for åer, som er registreret med beskyttelseslinier iht. tidligere lovgivning på området. For skove indebærer beskyttelseslinierne, at der ikke må etableres bebyggelse eller lignende inden for en afstand af 300 m fra skoven. For private skove er dette krav kun gældende, hvis skovens areal udgør mindst 20 hektar. For fortidsminder indebærer beskyttelseslinierne, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden på fortidsmindet og inden for 100 m fra fortidsmindet. Derudover må der ikke opsættes campingvogne eller etableres hegn. For kirker indebærer beskyttelseslinierne, at der ikke må opføres bygninger med en højde på over 8,5 m inden for en afstand af 300 m, medmindre kirken er beliggende i bebygget område. Administration Miljøministeren (Skov- og Naturstyrelsen ved Statsskovdistrikterne) administrerer bestemmelserne om klitfredning og påser, at reglerne overholdes. I byzoner og sommerhusområder påser kommunalbestyrel-serne, at reglerne om beskyttelseslinier i forbindelse med søer og åer samt skove overholdes, og amtsrådene påser, at de øvrige bestemmelser i loven overholdes. Lovens betydning Bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven vil i en vis grad have indflydelse på mulighederne for valg af alternative løsninger i forbindelse med implementering af nye indsamlingsordninger. I de tilfælde hvor overvejelserne går i retning af etablering af centrale
opsamlingsfaciliteter, vil disse kunne komme i konflikt med bestem-melserne i
Naturbeskyttelsesloven, hvor opsamlingsfaciliteterne er placeret i de tidligere nævnte
områder.
6. INTERESSENTERNES KRAV6.1 Kommune 6. Interessenternes kravDet er yderst vigtig, at man i forbindelse med ændring af systemer eller implementering af nye tager udgangspunkt i de krav og ønsker, som interessenterne har. For at få afdækket disse krav og ønsker er der taget kontakt til kommuner, grundejerforeninger og udlejningsbureauer, vognmænd og renovationsfolk. 6.1 KommuneDe samme kommuner, som har leveret oplysninger om deres eksisterende indsamlingssystemer, er ligeledes blevet udspurgt om deres krav og ønsker til et fremtidigt indsamlingssystem. Opfyldelse af At-reglerne Samtlige adspurgte kommuner har givet udtryk for, at der ved ændringer af eksisterende eller implementering af nye indsamlingssystemer vil blive lagt vægt på, at ordningerne kan fungere på en sådan måde, at At-anvisningen kan overholdes. Hovedparten af de adspurgte har engageret sig i arbejdet med ændringer i adgangsveje eller flytning af stativer og beholdere til områder med kørefast underlag, men arbejdsbyrden har været stor, og mange har efterlyst innovation og hjælp fra centralt hold til løsning af problemet. At kommunernes styringsmuligheder er begrænsede, og at kommunerne egentlig ikke kan kræve adgangsforhold mv. ændret, kan ofte besværliggøre ændringer af eksisterende indsamlingssystemer eller implementering af nye. Det æstetiske Nogle af kommunerne lagde vægt på, at der ved nye eller ændrede indsamlingsmetoder skulle tages hensyn til materiellets indpasning i omgivelserne, mens andre ikke havde gjort overvejelser i den retning. De kommuner, som havde ønske om landskabelige tilpassede løsninger, lagde vægt på materialet, der bør tilpasses områdets øvrige bygninger eller natur, således at affaldssystemerne falder naturligt ind i omgivelserne. Der kunne være tale om træbeklædning på affaldsstativerne eller affaldsøer beklædt i områdets natur såsom rafter eller træ. 6.2 BrugerFor at afdække brugernes behov har der været kontakt til både grundejerforeninger og til udlejningsbureauer. Grundejerforeningerne har udtalt sig som repræsentanter for de foreninger, de repræsenterer, og bureauerne som repræsentanter for det enkelte firma. Grundejerforeninger De adspurgte grundejerforeningsformænd fandt det yderst vigtig, at det var op til den enkelte grundejer at finde løsningen på egen grund. I tilfælde af at kommunen vil implementere en ny ordning, er det meget vigtigt for dem, at de bliver involveret i planlægningen af denne ordning, således at den omkostningsmæssigt bliver billigst mulig og er let at benytte. Der var fra flere et ønske om differentieret betaling, således at enhver grundejer betaler for de ydelser, han modtager. Derved kan serviceniveauet varieres, og prisen bestemmes herefter. Udlejningsbureauer De udlejningsbureauer, som har været kontaktet, er alle større danske bureauer, som har udlejning i det meste af landet. Samtlige bureauer havde et stort ønske om afhentning af dagrenovation på lørdage, hvor sommerhusene normalt skifter lejer, således at der er en ny sæk eller en tom beholder til den nye lejer. Alle var dog klar over, at dette var vanskeligt for kommunerne, da der var tale om mange afhentninger på en dag. Ændringer eller nye affaldsordninger skal være logiske og lette at anvende, og indsamling skal ske uden gener for gæsterne. Nogle fandt på denne baggrund ideen med affaldsøer for en dårlig service over for gæsterne. Andre havde haft oplevelser med specielt tyske gæster, som ønskede at sortere affaldet og ikke havde forståelse for, at dette ikke var muligt. På den baggrund fandt disse bureauer ideen med etablering af affaldsøer som en god løsning. Der skal i nye affaldssystemer tages højde for, at der er tilstrækkelig kapacitet. Flere bureauer fandt, at det nuværende sækkevolumen er utilstrækkelig, da turister som oftest har mere affald end fastboende. Dette skyldes, at der i forbindelse med afrejsen sker en kraftig oprydning i f.eks. madvarer, og affaldsproduktionen er derfor større. Alle bureauer efterlyste information på tysk og engelsk og ville gerne deltage i udleveringen heraf. Endeligt fandt bureauerne, at der skal tages hensyn til de naturværdier, som findes i sommerhusområderne i forbindelse med ændring i affaldsordningerne. 6.3 RenovatørDen part, som har problemerne tættest på, er renovatøren, da han er den praktisk udførende i forbindelse med håndteringen af affaldet. Renovatørernes interesser er blevet klarlagt ved en rundspørge til renova-tører og vognmænd, som netop varetager indsamlingen af husholdnings-affald i sommerhusområder. Samtlige adspurgte udtrykte, at det ved implementeringen af nye ordninger og systemer er nødvendigt at tage udgangspunkt i metoder og udstyr, som gør det muligt at udføre ydelserne / arbejderne på en sådan måde, at de gældende regler, som renovatøren er underlagt, kan overholdes. Her tænkes i særdeleshed på de arbejdsmiljømæssige problemstillinger. Specielt anfører renovatørerne, at der ved ændringen af systemer og implementeringen af nye bør tages udgangspunkt i, hvad der rent praktisk er muligt at tilrettelægge og gennemføre. Ligeledes bør der også fokuseres på, om de pågældende systemer / ordninger er rentable for såvel renovatører som for kommunen. I kraft af renovatørernes og vognmændenes praktiske erfaring og rutine i tilrettelæggelse og udførelse af indsamlingen af dagrenovation vil de kunne komme med konstruktive indspil i forbindelse med udvælgelsen af systemer og udstyr samt implementeringen af disse.
7. Kortlægning af materielDet har været afgørende i forbindelse med gennemførelsen af dette projekt, at det materiele, som er foreslået for den største dels vedkommende, er gennemprøvet og funktionsdygtigt. I forbindelse med kortlægningen har der været søgt oplysninger i mange forskellige brancher såsom skovbrug, landbrug og naturligvis i renovationsbranchen. Der har fra manges side været udvist stor kreativitet til løsning af korrekte problemstillinger, som har krævet en løsning her og nu. I det efterfølgende beskrives de nyheder, som er fremkommet under projektets søgning på området. Køretøjer Der har i forbindelse med kortlægningen af køretøjer dels været kontakt til de traditionelle leverandører af renovationskøretøjer, som har fremvist det eksisterende materiel i form af komprimatorvogne. Der skal specielt fremhæves to køretøjer, som vil kunne indpasses i sommerhusområder. Det drejer sig om firmaet Norba, som indtil for 4 år siden producerede en komprimatorenhed, som kunne påmonteres en ladvogn med et volumen på 1,5 m3 (max. vægt på 3,5 tons). Denne komprimatorenhed vil Norba igen tage op i deres produktprogram i løbet af 1998. Derudover har Gaulum Stålindustri udviklet et køretøj, som er specielt egnet til indsamling i svært fremkommelige områder og områder, hvor der er langt til behandlingsanlægget. Systemet fungerer ved, at indsamlings-køretøjet, som er en mindre renovationsbil med en mindste model på 6 m3, og en komprimatorenhed foretager indsamlingen i det konkrete område. Når komprimatorcontaineren er fyldt, kører renovationsvognen til en central opsamlingsplads, hvor containeren sættes af, og en ny påmonteres. Indsamlingen fortsættes herefter, og denne procedure kan gentages det antal gange, som kræves. Når containerne er fyldte, tømmes de af en front loader og er efterfølgende klar til brug. Endelig har renovationsfirmaet Fredsø Vognmandsforretning i Nykøbing Mors udviklet et indsamlingskøretøj. Dette er sket ved at påmontere høje sider på et Toyota Dyna chassis med tiplad. Derudover et der på siden af trækonstruktionen påmonteret en hejs, således at sækkekærren eller beholderen tømmes op over de høje sider. Der sker ingen komprimering af affaldet, og ladet tømmes ved, at indholdet tippes ned i skuffen på en komprimatorvogn. Køretøjet har en maksimal lasteevne på 3,5 tons. Tekniske hjælpemidler Der er til rengøring i stalde konstrueret en applikation til en Suzuki ATV, som med en mindre ændring kan benyttes til indsamling i sommerhus-områder. ATV er en fællesbetegnelse for en 4-hjulet motorcykel. Den applikation, som kan anvendes til indsamling af renovationssække, er en skuffe, som er påmonteret en hydraulisk hejs foran på motorcyklen. Indsamlingen vil foregå ved, at motorcyklen kører rundt til de enkelte husstande og tager sække i stativet og lemper dem over i frontskuffen. Herefter kører motorcyklen til den næste husstand og så fremdeles. Frontskuffen kan rumme op til 5-8 renovationssække, og når den er fyldt, tømmes den i renovationsbilens skuffe. Beholdere og sækkestativer Ud over de mere avancerede løsninger kan de traditionelle tages i anvendelse. Her tænkes specielt på anvendelse af affaldsbeholdere på hjul med et volumen på 90-360 liter eller anvendelse af sækkestativer med tilhørende kærrer. Affaldsbeholdere og sækkestativer forhandles af en lang række leverandører og kan derfor leveres i forskellige varianter afhængig af den enkelte kommunes ønsker.
8. Beskrivelse af indsamlings -systemer og -metoder8.1 Sækkestativ placeret ved husstanden og afhentning med
motoriseret kærre 8. Beskrivelse af indsamlings -systemer og -metoderProjektets hovedformål er at inspirere planlæggere i kommuner samt hos rådgivere og vognmænd i overvejelserne omkring arbejdsmiljø for renovationsarbejdere i forbindelse med implementering af nye eller ændring af eksisterende indsamlingssystemer i sommerhusområder eller områder af en lignende karakter samt i forbindelse med planlægningen af den praktiske håndtering af indsamlingen. I de efterfølgende afsnit beskrives forskellige indsamlingssystemer, hvor der i alle systemer er taget højde for kravene til arbejdsmiljølovgivning, naturbeskyttelseslovgivning og affaldslovgivning. Derudover er der en række andre parametre, ud fra hvilke systemerne vurderes, og der gives point til hvert system inden for disse parametre. Pointskalaen går fra 1 til 5, hvor 5 er den bedste karakter. Udvælgelsen af de parametre, som skal vurderes i forbindelse med hvert enkelt system, er sket på baggrund af de ønsker og krav, der er blevet afdækket gennem interviews med kommuner, grundejere, udlejere og renovatører. Parametrene er på den baggrund udvalgt til at være service, implementeringsindsats, fremtidssikring, økonomi og æstetik. Pointgivningen er vejledende ud fra en vægtning af de enkelte systemer mod hinanden. Denne vægtning fortæller ikke, hvilket system der er bedst men derimod, hvorledes de enkelte systemer vægtes inden for de enkelte parametre. Valg af system i den enkelte kommune afhænger af en lang række forhold, herunder politiske, administrative og geografiske. Ved æstetik forstås systemets hardwares evne til indpasning i de enkelte områder set i forhold til udseende og områdets landskabelige værdier. Der gives 5 point for stor indpasningsevne. Ved service forstås, i hvilket omfang det vil være nødvendigt for borgeren at deltage som en del af systemet, eller borgeren ikke skal yde en indsats for at systemet fungerer. Der gives 5 point, hvis borgeren ikke skal yde en indsats i forbindelse med systemets drift. Ved fremtidssikring tænkes på, om systemerne har mulighed for at kunne udvides til at omfatte opdeling i organisk og restaffald, således at der kan implementeres todelt indsamling uden at skulle udskifte hele systemet. Der gives 5 point, hvis systemet let kan ændres til todelt indsamling. Ved økonomi forstås dels systemets implementeringsomkostninger og dels systemets driftsudgifter, således at der foretages en total vurdering af systemets økonomi. Der gives 5 point i tilfælde af lave omkostninger. For at kunne sammenligne de enkelte systemers samlede implementeringsomkostninger tages udgangspunkt i en større sommerhus-kommune med ca. 4.000 sommerhuse, som inden indførelsen af nye tiltag anvender traditionelle affaldsstativer med sæk. Ligeledes tilkendegives, hvorvidt de fremtidige driftsudgifter kan forventes at stige eller falde. Alle beregninger er at betragte som overslag, og alle beløb er ekskl. moms. Ved implementeringsindsats tænkes på, hvilken indsats der i forbindelse med implementering og drift af systemet skal ydes fra kommunen såsom besøg hos samtlige sommerhuse eller løbende information. Der gives 5 point, hvis implementering og drift kræver minimal indsats fra den kommunale administration. Implementering vil som oftest kræve, at hovedparten af beboerne er villig til at deltage i eventuelle ændringer, da deres deltagelse i systemerne er af afgørende betydning for systemernes succes. Det er derfor vigtigt at gøre beboerne til medspillere i forbindelse med den information, som er nødvendig ved enhver ændring af et affaldssystem. De systemer, som er beskrevet i de kommende afsnit, benyttes for størstedelens vedkommende traditionelt udstyr, som er gennemprøvet og funktionsdygtigt. Udstyret vil ligeledes være realistisk at anvende i de omtalte områder. Det er vigtig i forbindelse med planlægningen at tage hensyn til det eksisterende system, således at der er overensstemmelse mellem det nye og det eksisterende. Derved skal systemet ikke ændres i hele kommunen men kun i de områder, hvor der er problemer. 8.1 Sækkestativ placeret ved husstanden og afhentning med motoriseret kærreBeskrivelse Systemet bygger på anvendelse af eksisterende sækkestativer og udskiftning af eventuelle affaldsspande med et eller flere sækkestativer, da systemet ikke logistikmæssigt giver mulighed for at anvende affaldsspande, da indsamlingskøretøjet ikke nødvendigvis vil være til stede i området i forbindelse med afhentning af affaldet. Afhentningen ved den enkelte husstand sker med en motoriseret kærre i form af en firehjulet motorcykel / traktor (opsamlingskøretøj) påmonteret en frontskuffe. Frontskuffen består af bund, sidestykke og bagside. Forsiden er åben således at sækken tages direkte i stativet og flyttes over i frontskuffen i en arbejdsgang. Når sækken er placeret i frontskuffen, spændes et bånd for, således at den er lukket, og sækken ikke kan falde ud under transport. Frontskuffen kan indeholde op til 5-8 sække (se figur 7.2). Når frontskuffen er fyldt, kører opsamlingskøretøjet til indsamlingskøretøjet, som er parkeret i området. Her hægtes frontskuffen på renovationsvognen og tømmes, herefter indsamlingskøretøjet kører ud i området for at fortsætte indsamlingen. Service Det hidtidige service fastholdes, således at borgerne ikke skal yde en større indsats end tidligere. Der er stor selvbestemmelse med hensyn til placering af stativ og udnyttelse af volumen. Implementeringsindsats Arbejdsmæssigt vil implementeringen af dette system ikke medføre en øget belastning for kommunen, da der ikke foretages væsentlige ændringer af de eksisterende systemer bortset fra en eventuel udskiftning af affaldsbeholdere med affaldsstativer. Driften af systemet medfører ikke nogen ændring i belastningen, da beboerne fortsat får afhentet affaldet ved husstanden som tidligere. Fremtidssikring Systemet kan ændres, således at der indsamles affald i to fraktioner ved at opsætte yderligere et stativ ved hver enkelt husstand og afhente sækkene med organisk affald og restfraktion skiftevis hver 14. dag. Systemets volumenregulering er dog ikke optimal. Implementering af en afhentning hver 14. dag vil dog kræve, at beboerne sorterer papir, pap og glas fra restfraktionen, for at voluminet er tilstrækkeligt. Økonomi Der skal investeres i opsamlingsmateriel og eventuel udskiftning af affaldsbeholdere med sækkestativer. Antallet af køretøjer afhænger af, hvor mange sommerhuse der vil blive omfattet af ordningen. Overslagsmæssigt kan det forventes, at omkostningerne til opsamlingsmateriel vil udgøre ca. 75.000 kr. pr. stk med en forventet kapacitet på ca. 2.000 afhentninger pr. uge. Forventede implementeringsomkostninger for en kommune med 4.000 sommerhuse:
I alt kr. 200.000 Driftsudgifterne vil efter en indkøringsperiode kunne forventes at være de samme. Æstetik Systemet ændrer ikke på det nuværende landskabelige udseende i sommer-husområderne, og stativerne kan indpasses ved det enkelte sommerhus på en måde, som grundejeren måtte ønske. Arbejdsmiljø Systemet afhjælper transport af sække i uvejsomt terræn vha. utilstrækkeligt eller intet teknisk hjælpemiddel. Systemets opbygning tvinger renovationsarbejderen til at anvende hjælpemidlet, da indsamlingskøretøjet skal benyttes sammen med kærren. Der vil stadig være løft / træk fra sækkestativet og over på frontskuffen. Derudover vil der ikke blive tale om manuel håndtering af affaldet. Dog skal der ved indkøb af det motoriserede materiel tages hensyn til brugerens komfort, herunder køretøjets stødabsorberende effekt / lyddæmpning mv. Systemets fordele og ulemper Fordelene ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagrenovation vil være følgende:
Den enkelte husstand har selv indflydelse på, hvorledes volumen i sækken udnyttes og kan selv inden for visse grænser bestemme, hvor affaldsstativet skal placeres.
Der stilles ikke krav om, at beboerne i sommerhusene skal yde en indsats for, at affaldet afhentes eller kan blive bortskaffet bortset fra den indsats, som leveres i dag, hvor affaldet placeres i affaldssækken.
Affaldet afhentes på det sted, som borgeren har valgt at placere sit affaldsstativ.
Det udseende og den fremtræden, som sommerhusområdet har i dag, ændres ikke. Ulemperne ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Det vil være nødvendigt med øgede investeringer i opsamlingsmateriel med deraf følgende stigning i indsamlingsomkostningerne
Der vil ved indsamling med motoriseret køretøj ske en forøgelse af brændstofforbruget og dermed en øget forurening af det eksterne miljø.
8.2 Sækkestativ eller affaldsbeholder placeret ved skelBeskrivelse Systemet bygger på brug af eksisterende sækkestativer og affaldsspande. Stativerne eller affaldsbeholderne flyttes fra den nuværende standplads ved huset frem til en placering umiddelbart ved skel eller vej. Afhentningen foretages med kærre, som tømmes i en renovationsvogn. Renovationsvognen kan være en mindre vogn uden en komprimatorenhed, således at det er let at komme frem på de eventuelt mindre veje, og man kan komme tættere på de vanskeligste affaldsstativer eller affaldsbeholdere. Systemet kræver nødvendigvis ikke at stativet / beholderen permanent er placeret ved skel eller vej. Der er mulighed for at affaldssækken eller affaldsbeholderen sættes frem på tømningsdagen, således at husstanden i løbet af ugen har mulighed for at aflevere affaldet tæt ved huset. Service Servicen vil blive forringet ved dette system, da beboerne ikke længere har affaldssække eller affaldsbeholderen placeret i forbindelse med huset. Affaldet skal transporteres fra husstanden og frem til affaldsstativet, som hos nogle beboere kan være placeret i stor afstand fra sommerhuset. Implementeringsindsats Der vil sandsynligvis være tale om en krævende arbejdsindsats i den kommunale forvaltning i forbindelse med implementering af dette system. Der vil specielt være tale om en indsats til information, opfølgning samt vejledning af beboerne i, hvor og hvorledes stativ eller beholder kan placeres. Fremtidssikring Systemet kan fremtidssikres ved at placere en yderligere affaldsbeholder eller et sækkestativ, således at affaldet indsamles i to fraktioner henholdsvis organisk affald og restaffald. Økonomi Kommunen skal ikke investere i andet indsamlingsudstyr end det, som anvendes i dag. Borgerne skal blot flytte stativ eller beholder. Der kan derimod forventes en væsentlig arbejdsindsats i forbindelse med implementeringen af systemet mht. vejledning af borgere samt besøg hos sommerhusejere med specielle problemer. Disse omkostninger er svære at fastlægge, men i året, hvor implementeringen skal foretages, bør der være afsat minimum 1 mandeår til opgaven. Dertil kommer omkostninger til information; det være sig breve, foldere og lignende, som kan anslås til ca. kr. 10 pr. husstand. Forventede implementeringsomkostninger for en kommune med 4.000 sommerhuse:
I alt kr. 390.000 Hvad de fremtidige driftsudgifter angår, kan disse forventes at falde, idet indsamlingen bliver mere rationel. Æstetik Æstetisk set vil denne løsningsmetode ikke være en optimal løsning, da affaldsstativer og affaldsbeholdere placeret langs vejene ikke vil pryde landsskabet. Arbejdsmiljø Problemer omkring adgangsvejenes beskaffenhed er løst, og transport på ikke kørefast underlag undgås. Der skal stadig foretages en manuel transport af affaldssække eller beholdere, men dette vil ske på kørefast underlag. Derudover skal affaldssækkene løftes / trækkes fra stativet og ud på terræn eller kærre. Systemets fordele og ulemper Fordelene ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Den enkelte husstand har selv indfyldelse på, hvorledes voluminet i sækken udnyttes.
Renovatørens arbejdsmængde i forbindelse med indsamling vil blive mindre, når affaldsstativer eller affaldsbeholdere flyttes ud til vejen, og dermed vil der være basis for en lavere afhentningspris. Ulemperne ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagrenovation vil være følgende:
Opstilling af mange affaldsstativer eller beholdere langs vejene i områderne vil synes markant og ikke falde ind i områdets natur.
Borgerne får ikke længere tilbudt den samme service, da affaldet skal bringes til den nye standplads.
8.3 Beklædt sækkestativ placeret ved skel / vejBeskrivelse Systemet er principielt det samme system som i afsnit 8.2 men adskiller sig på et væsentligt punkt, da der kun er tale om affaldsstativer. Ligeledes vil affaldsstativerne være beklædt, således at disse er tilpasset omgivelserne i højere grad end systemet beskrevet i afsnit 8.2. Implementeringsindsats Der vil sandsynligvis være tale om en krævende arbejdsindsats i den kommunale forvaltning i forbindelse med implementering af dette system. Der vil specielt være tale om en indsats til information, opfølgning samt vejledning af beboerne i, hvor og hvorledes stativet kan placeres. Derudover skal der indkøbes nye affaldsstativer til samtlige husstande, således at det sikres, at alle får udskiftet affaldsstativet. Fremtidssikring Systemet kan fremtidssikres ved at placere et yderligere sækkestativ således at affaldet indsamles i to fraktioner henholdsvis organisk affald og restaffald skiftevis hver 14. dag. Økonomi Kommunen skal investere i andet indsamlingsudstyr end det, som anvendes i dag, og borgerne skal placere stativet et andet sted end på den nuværende standplads. Der kan ligeledes forventes en væsentlig arbejdsindsats i forbindelse med implementeringen af systemet mht. vejledning af borgere samt besøg hos sommerhusejere med specielle problemer. Disse omkostninger er svære at fastlægge, men i året, hvor implementeringen skal foretages, bør der være afsat minimum 12 mandeår til opgaven. Dertil kommer omkostninger til information; det være sig breve, foldere og lignende, som kan anslås til ca. kr. 10 pr. husstand. Afhængig af om kommunen udleverer nye stativer, eller borgerne selv indkøber stativer, skal der indregnes omkostninger hertil. Et beklædt affaldsstativ koster i størrelsesordenen kr. 700. Forventede implementeringsomkostninger for en kommune med 4.000 sommerhuse:
I alt kr. 3.340.000 Driftsudgifterne kan også her forventes at falde som følge af en mere rationel drift. Æstetik Æstetisk set vil denne løsningsmetode i en vis udstrækning kunne tilpasses omgivelserne og dermed ikke være specielt fremtrædende ved færden i området. Arbejdsmiljø Problemer omkring adgangsvejenes beskaffenhed er løst, og transport på ikke kørefast underlag undgås. Affaldssækkene skal dog stadig løftes / trækkes fra stativerne og ud på terræn eller kærre. Systemets fordele og ulemper Fordelene ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Den enkelte husstand har selv indfyldelse på, hvorledes voluminet i sækken udnyttes. Ulemperne ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Borgerne får ikke længere tilbudt den samme service, da affaldet skal bringes til den nye standplads.
Renovatørens arbejdsmængde i forbindelse med indsamling vil blive mindre, når affaldsstativer eller affaldsbeholdere flyttes ud til vejen, og dermed vil der være basis for en lavere afhentningspris. Derimod investeres der i affaldsstativer, hvilket bevirker, at indsamlingsomkostningerne på kort sigt vil være stigende, hvorefter der vil kunne opnås en besparelse.
8.4 Sækkestativer placeret samlet for flere grundejereBeskrivelse Systemet bygger på anvendelse af de eksisterende affaldsstativer og udskiftning af affaldsbeholdere med sækkestativer. Affaldsstativerne samles for flere sommerhuse i klynger med op til 8 stativer. Placeringen af de enkelte klynger aftales mellem de berørte grundejere og kommunen, således at der tages hensyn til både grundejernes og kommunens krav og ønsker. Affaldsstativerne skal som minimum placeres således, at de er lette at afhente for renovatøren, og at denne kan anvende kærre og renovations-vogn. Derudover kan denne fælles standplads kræve, at der skal foretages ekspropriation. Service Serviceniveauet forringes i forhold til det eksisterende system, da beboerne skal bringe affaldet ud til stativerne og ikke længere har mulighed for at aflevere affaldet på egen grund. Derudover vil den enkelte beboer ikke længere råde over Asit eget@ volumen, og der kan være risiko for, at andre end de tilhørende grundejere benytter sig af affaldssækkene. Ved valg af lokalitet til opsætning af affaldsstativer er det meget vigtigt, at placeringen overvejes, således at de gener, som beboerne måtte få, når affaldet skal bringes til stativerne, er mindst mulige. Et kendskab til beboernes normale færden i området er en vigtig parameter i forbindelse med valget. Implementeringsindsats Der vil sandsynligvis være tale om en krævende arbejdsindsats i den kommunale forvaltning i forbindelse med implementeringen af dette system. Der vil specielt være tale om en indsats til information, opfølgning samt vejledning af beboerne i, hvor og hvorledes stativerne kan placeres. Derudover kan der være tale om en stor arbejdsbyrde, hvis det bliver nødvendigt med ekspropriation eller grundkøb af arealer til opsætning af fællesafleveringssteder. Fremtidssikring Systemet kan fremtidssikres ved, at halvdelen af affaldssækkene benyttes til organisk affald, og den anden halvdel benyttes til opsamling af restaffald. Ved at opretholde den nuværende tømningsfrekvens vil der ikke skulle opstilles yderligere stativer. Dette indebærer dog, at renovatøren skal benytte sig af en to-kammer bil eller køre ruten to gange. Alternativt kan der opstilles flere stativer. Økonomi Kommunen skal ikke investere i andet indsamlingsudstyr end det, som anvendes i dag, men borgerne skal placere stativet et andet sted end på den nuværende standplads. Der må derfor forventes en væsentlig arbejdsindsats i forbindelse med implementeringen af systemet mht. vejledning af borgere samt besøg hos sommerhusejere med specielle problemer. Disse omkost-ninger er svære at fastlægge, men i året, hvor implementeringen skal foretages, bør der være afsat minimum 1 mandeår til opgaven. Dertil kommer omkostningerne til information; det være sig breve, foldere og lignende, som kan anslås til ca. kr. 10 pr. husstand. Forventede implementeringsomkostninger for en kommune med 4.000 sommerhuse:
I alt kr. 390.000 Driftsudgifterne vil kunne forventes at falde som følge af den gruppering af affaldsstativerne, som vil ske. Afhentningen bliver hermed mere effektiv. Æstetik Æstetisk set vil denne løsningsmetode i enkelte tilfælde kunne tilpasses omgivelserne, men i de fleste tilfælde vil en klynge af 6-8 affaldsstativer være synlig og dominerende i landskabet. Arbejdsmiljø Problemer omkring adgangsvejenes beskaffenhed er løst; dog under forudsætning af, at adgangsvejen fra gruppen af affaldsstativer til renovationsbilen er af rette beskaffenhed. Renovationsarbejderne skal stadig flytte sækken fra stativet og over på kærren samt transportere denne til renovationsbilen. Systemets fordele og ulemper Fordelene ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagrenovation vil være følgende:
Renovatørens arbejdsmængde i forbindelse med indsamling vil blive mindre, når affaldsstativer samles ved vejen, og dermed vil der være basis for en væsentlig lavere afhentningspris. Ulemperne ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Opstilling af mange affaldsstativer langs vejene i områderne vil synes markant og ikke falde ind i områdets natur.
Borgerne får ikke længere tilbudt den samme service, da affaldet skal bringes til de fælles affaldsstativer.
Den enkelte husstand har ikke selv indfyldelse på, hvorledes voluminet i sækken udnyttes.
8.5 Affaldsøer med minicontainereBeskrivelse De eksisterende ordninger med affaldsstativer og affaldsbeholdere afskaffes, og der etableres affaldsøer fælles for flere husstande. Affaldsøerne kan bestå af forskellige containerstørrelser og dermed dække et volumen svarende til det antal husstande, som afleverer affald til øen. Affaldsøerne placeres således, at der ved valg af lokalitet til placering af affaldsøen tages hensyn til de bringeafstande, som borgerne vil få ved benyttelse af systemerne, hvorved afstandene til øerne bliver mindst mulige. Affaldsøerne tømmes med traditionelle komprimatorvogne. Når de enkelte minicontainere i øen skal tømmes, skal disse kunne trækkes på kørefast vej til komprimatorvognen. Derudover kan denne etablering af affaldsøer kræve, at der skal foretages ekspropriation eller opkøb af arealer. Service Serviceniveauet forringes i forhold til det eksisterende system, da beboerne skal bringe affaldet ud til affaldsøen og ikke længere har mulighed for at aflevere affaldet på egen grund. Derudover vil den enkelte beboer ikke længere råde over Asit eget@ volumen, og der kan være risiko for, at andre end de tilhørende grundejere benytter sig af affaldsøen. Lokaliteten til placering af affaldsøer skal vælges med omhu. Det er vigtigt, at de gener, som beboerne måtte få, når affaldet skal bringes til en affaldsø, minimeres mest muligt. Et kendskab til beboernes færden i området er en vigtig parameter i forbindelse med valg af placering. Implementeringsindsats Der vil sandsynligvis være tale om en krævende arbejdsindsats i den kommunale forvaltning i forbindelse med implementeringen af dette system. Der vil specielt være tale om en indsats til information, opfølgning samt projektering af systemet mht. placering af affaldsøer og antal af containere. Derudover kan der være tale om en stor arbejdsbyrde, hvis det bliver nødvendigt med ekspropriation eller grundkøb af arealer til opsætning af fællesafleveringssteder. Fremtidssikring Systemet kan fremtidssikres ved at supplere de enkelte affaldsøer med yderligere containere, således at containerne benyttes til henholdsvis organisk affald og restaffald. Ved at opretholde den nuværende tømningsfrekvens vil der ikke skulle opstilles yderligere stativer. Økonomi Kommunen skal foretage væsentlige investeringer i nyt opsamlingsmateriel, da det eksisterende udstyr ikke benyttes længere. Disse investeringer afhænger af, hvilket udstyr der vælges, da der kan være stor prisforskel på de enkelte affaldsøer. Typisk vil en affaldsø med et samlet volumen på 2.600 liter ligge på omkring 35.000 kr. pr. stk. Der må ligeledes forventes en væsentlig arbejdsindsats i forbindelse med implementeringen af systemet mht. vejledning af borgere. Disse omkostninger er svære at fastlægge, men i året, hvor implementeringen skal foretages, bør der være afsat minimum 2 mandeår til opgaven. Dertil kommer omkostninger til information; det være sig breve, foldere og lignende, som kan anslås til ca. kr. 20 pr. husstand. Forventede implementeringsomkostninger for en kommune med 4.000 sommerhuse:
I alt kr. 4.630.000 Det forventes, at driftsudgifterne vil falde, eftersom antallet af afhentningssteder minimeres. Æstetik Æstetisk set vil denne løsningsmetode kunne indpasses i det omkring-liggende landskab og ikke være dominerende men betragtes som en del af landskabet, hvis der vælges affaldsøer, som stilmæssigt passer til huse og bevoksning i området. Arbejdsmiljø Problemstillingen om adgangsvejenes beskaffenhed er løst, og manuel håndtering af affald er minimeret til at transportere affaldscontainerne ud til renovationsbilerne. Dog skal det sikres, at transport sker på kørefast underlag. Systemets fordele og ulemper Fordelene ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagrenovation vil være følgende:
Der kan ved valg af en affaldsø, som passer ind i områdets natur og øvrige miljø, skabes nogle rammer, som fastholder de landskabelige værdier.
Ulemperne ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Borgerne får ikke længere tilbudt den samme service, da affaldet skal bringes til affaldsøerne.
Den enkelte husstand har ikke selv indfyldelse på, hvorledes voluminet i sækken udnyttes.
Renovatørens arbejdsmængde i forbindelse med indsamling vil blive mindre, når der er tale om afhentning af containere på en affaldsø, og dermed vil der være basis for en væsentlig lavere afhentningspris. Derimod vil der være tale om en betragtelig investering i forbindelse med etablering af affaldsøerne, hvilket vil gøre, at omkostningerne vil stige.
8.6 Decentral opsamling i mindre nedgravede containereBeskrivelse De eksisterende ordninger med affaldsstativer og affaldsbeholdere afskaffes, og der etableres fælles opsamlingssteder for flere husstande. Opsamlingsstederne består af en nedgravet beholder på 1.000 liter, og oven over jorden er der placeres en mindre stander, der fungerer som indkast. Etablering sker ved, at der nedgraves et præfabrikeret betonfundament, hvori containeren placeres. Tømningen foretages af en lastbil med kran og en åben stålcontainer. Selve tømningen af beholderen sker efter samme princip, som anvendes ved flaskecontainere. Bunden åbnes mekanisk, når beholderen befinder sig oven over lastbilens stålcontainer. Den nedgravede container placeres således, at der ved valg af lokalitet til placering tages hensyn til de bringeafstande, som borgerne vil få ved benyttelse af systemet, hvorved afstandene bliver mindst mulige. Derudover kan der blive tale om, at kommunen må ekspropriere eller opkøbe arealer til placering af containerne. Service Serviceniveauet forringes i forhold til det eksisterende system, da beboerne skal bringe affaldet ud til containerne og ikke længere har mulighed for at aflevere affaldet på egen grund. Derudover vil den enkelte beboer ikke længere råde over Asit eget@ volumen, og der kan være risiko for, at andre end de tilhørende grundejere benytter sig af containerne. I forbindelse med placeringen af minicontainerne er det yderst vigtigt at tage højde for den færden, som beboerne normalt har i området, således at de gener, der måtte opstå i forbindelse med aflevering af affald, minimeres mest muligt. Implementeringsindsats Der vil sandsynligvis være tale om en krævende arbejdsindsats i den kommunale forvaltning i forbindelse med implementeringen af dette system. Der vil specielt være tale om en indsats til information, opfølgning samt projektering af systemet mht. placering og antal af containere. Derudover kan der være tale om en stor arbejdsbyrde, hvis det bliver nødvendigt med ekspropriation eller grundkøb af arealer til opsætning af fællesafleveringssteder. Fremtidssikring Systemet kan ikke fremtidssikres. Det vil ikke være hensigtmæssigt at etablere to containere i disse områder, da voluminet bliver for stort, eller afstanden for den enkelte beboer vil blive for stor, hvis voluminet skal udnyttes fornuftigt. Økonomi Kommunen skal foretage væsentlige investeringer i nyt opsamlingsmateriel, da det eksisterende udstyr ikke benyttes længere. Investeringerne beløber sig til omkring 25.000 kr. pr. container. Der må ligeledes forventes en væsentlig arbejdsindsats i forbindelse med implementeringen af systemet mht. vejledning af borgere. Disse omkostninger er svære at fastlægge, men i året, hvor implementeringen skal foretages, bør der være afsat minimum 2 mandeår til opgaven. Dertil kommer omkostninger til information; det være sig breve, foldere og lignende, som kan anslås til ca. kr. 20 pr. husstand. Forventede implementeringsomkostninger for en kommune med 4.000 sommerhuse:
I alt kr. 8.830.000 Det forventes, at de fremtige driftsudgifter vil falde som følge af en mere rationel indsamling. Æstetik Denne løsning vil med lethed kunne indpasset i et hvilket som helst sommerhusområde, da indkastet ikke er markant, og det vil derfor ikke præge landskabet. Arbejdsmiljø Der skal ikke foretages nogen manuel håndtering af affaldet i forbindelse med denne løsningsmodel, og denne metode kan som følge heraf ikke give fysiske arbejdsmiljøproblemer. Systemets fordele og ulemper Fordelene ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Containere er etableret under jorden, og indkastet er minimalt. Containerne vil derfor ikke præge omgivelserne. Ulemperne ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Borgerne får ikke længere tilbudt den samme service, da affaldet skal bringes til containerne.
Den enkelte husstand har ikke selv indfyldelse på, hvorledes voluminet i sækken udnyttes.
Renovatørens arbejdsmængde i forbindelse med indsamling vil blive mindre, når der er tale om afhentning af de skitserede containere, og dermed vil der være basis for en væsentlig lavere afhentningspris. Derimod vil der være tale om en betragtelig investering i forbindelse med etableringen af de nedgravede containere, hvilket vil gøre, at omkostningerne vil stige.
8.7 Decentral opsamling i større delvist nedgravede containereBeskrivelse De eksisterende ordninger med affaldsstativer og affaldsbeholdere afskaffes, og der etableres fælles opsamlingssteder for flere husstande. Opsamlingsstederne består af delvist nedgravede beholdere på 2.800 liter. 2/3 af beholderen er placeret under jorden, og den resterende 1/3 er placeret over jorden. Beholderen er cirkulær med en diameter på 1,8 m, og den etableres ved, at betonbrønd som containeren placeres i.Tømningen sker ved anvendelse af en front loader. Systemet kan nødvendiggøre, at der eksproprieres eller opkøbes jord til placering af containere. Service Serviceniveauet forringes i forhold til det eksisterende system, da beboerne skal bringe affaldet ud til containerne og ikke længere har mulighed for at aflevere affaldet på egen grund. Derudover vil den enkelte beboer ikke længere råde over Asit eget@ volumen, og der kan være risiko for, at andre end de tilhørende grundejere benytter sig af containerne. I forbindelse med placeringen af containerne er det yderst vigtigt, at dette sker under hensyntagen til den færden, som beboerne i området normalt har, således at generne minimeres mest muligt. Implementeringsindsats Der vil sandsynligvis være tale om en krævende arbejdsindsats i den kommunale forvaltning i forbindelse med implementeringen af dette system. Der vil specielt være tale om en indsats til information, opfølgning samt projektering af systemet mht. placering og antal af containere. Derudover kan der være tale om en stor arbejdsbyrde, hvis det bliver nødvendigt med ekspropriation eller grundkøb af arealer til opsætning af fællesafleveringssteder. Fremtidssikring Systemet kan ikke fremtidssikres. Det vil ikke være hensigtmæssigt at etablere to containere i disse områder, da voluminet bliver for stort, eller afstanden for den enkelte beboer vil blive for stor, hvis voluminet skal udnyttes fornuftigt. Økonomi Kommunen skal foretage væsentlige investeringer i nyt opsamlingsmateriel, da det eksisterende udstyr ikke benyttes længere. Investeringerne beløber sig til omkring kr. 35.000 pr. container. Der må ligeledes forventes en væsentlig arbejdsindsats i forbindelse med implementeringen af systemet mht. vejledning af borgere. Disse omkostninger er svære at fastlægge, men i året, hvor implementeringen skal foretages, bør der være afsat minimum 2 mandeår til opgaven. Dertil kommer omkostninger til information; det være sig breve, foldere og lignende, som kan anslås til ca. kr. 20 pr. husstand. Forventede implementeringsomkostninger for en kommune med 4.000 sommerhuse:
I alt kr. 4.280.000 Det forventes, at de fremtige driftsudgifter vil falde som følge af en mere rationel drift. Æstetik Denne løsning kan delvist indpasses i omgivelserne, da containerne ikke er markant fremtrædende med deres træbeklædning. Arbejdsmiljø Der skal ikke foretages nogen manuel håndtering af affaldet i forbindelse med denne løsningsmodel, og denne metode kan som følge heraf ikke give anledning til fysiske arbejdsmiljøproblemer. Systemets fordele og ulemper Fordelene ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Containere er delvis etableret under jorden og beklædt med træ. De vil derfor ikke i stor grad præge omgivelserne. Ulemperne ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Borgerne får ikke længere tilbudt den samme service da affaldet skal bringes til containerne.
Den enkelte husstand har selv indfyldelse på, hvorledes voluminet i sækken udnyttes.
Renovatørens arbejdsmængde i forbindelse med indsamling vil blive mindre, når der er tale om afhentning af de skitserede containere, og dermed vil der være basis for en væsentlig lavere afhentningspris. Derimod vil der være tale om en betragtelig investering i forbindelse med etablering af de nedgravede containere, hvilket vil gøre, at omkostningerne vil stige.
8.8 Mellemopsamling ved husstandenBeskrivelse For at forbedre serviceniveauet for beboerne i forbindelse med aflevering af affaldet på et centralt opsamlingssted etableres der i tilknytning til de eksisterende sækkestativer / beholdere en afleveringsmulighed. Denne består af en mindre stærk og tæt Aopsamlingssæk@ svarende til et volumen på 3-6 affaldsposer. Når sækken er fyldt, transporteres den til et af de centrale opsamlingssteder. Sækken monteres på en særlig kurv, som opsættes indvendigt i det eksisterende stativ eller beholder. Service Dette system forbedrer servicen for borgerne ganske væsentlig, da man ikke, hver gang en affaldspose er fyldt, skal transportere den til et af de centrale opsamlingssteder. Implementeringsindsats Der vil blive behov for yderligere information til beboerne om, hvorledes ordningen fungerer, men dette kan kombineres med den øvrige information, som er nødvendig i forbindelse med omlægningen af systemet. Endelig skal der påmonteres en kurv i de eksisterende stativer / beholdere til påmontering af sækkene. Fremtidssikring Opsamlingen ved husstanden kan fremtidssikres ved, at der opsættes to sække / beholdere; en til organisk affald og en til restaffald. Men det afgørende for hele systemets fremtidssikring er, hvilken løsning der vælges til central indsamling. Økonomi Da denne løsning er et supplement til en central opsamlingsmodel, er der omkostninger til opsamlingssække samt udlevering af disse, og der kan være omkostninger til anskaffelse af stativer. Endeligt kræver systemet indkøb og påmontering af en kurv til at holde opsamlingssækken fast i stativet / beholderen. Forventede implementeringsomkostninger for en kommune med 4.000 sommerhuse:
I alt kr. 750.000 Æstetik Æstetikken er afhængig af, hvilken løsningsmodel der vælges til central opsamling, da sækkestativet bliver placeret på de enkelte grunde og derfor ikke vil være synligt i landskabet. Arbejdsmiljø Den eneste manuelle håndtering af affaldet foretages af beboerne, og renovationsarbejderne skal ikke foretage nogen form for manuel håndtering af affaldet. Systemets fordele og ulemper Fordelene ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Udlevering af de mindre opsamlingssække vil gøre, at beboerne ikke skal transportere affaldet til opsamlingsstedet straks, og der kan ske en mere hygiejnisk transport til opsamlingsstedet.
Volumenmæssigt er den nye sæk ikke så stor som den nuværende, men der er udleveret sække, således at husstanden har tilstrækkelig volumen.
Det vil være muligt for bureauerne at kræve, at affaldsposen tømmes ved afrejse, og der vil således ikke være affald i huset fra de foregående beboere. Ulemperne ved at benytte ovennævnte system til indsamling af dagreno-vation vil være følgende:
Borgerne får ikke længere tilbudt samme service, da affaldet skal bringes til containerne.
Renovatørens arbejdsmængde vil blive mindre, og dermed vil afhentningsprisen pr. husstand falde. Derimod vil der være tale om betragtelige investeringer i indsamlingsmateriel og uddeling, hvilket vil medføre, at omkostningerne samlet vil stige.
8.9 Samlet vurderingI nedenstående skema er de enkelte point fra bedømmelsen af systemerne opsummeret:
9. PRAKTISKE EKSEMPLER9.1 Pandrup Kommune
9. Praktiske eksemplerFor at beskrive de problemer, som kommunerne står overfor i forbindelse med løsningen af disse problemer, er der i det følgende beskrevet 2 konkrete problemstillinger, som er praktiske eksempler på, hvorledes 2 kommuner har løst implementeringen af At-anvisningen om manuel håndtering og transport af dagrenovation mv. i sommerhusområder. 9.1 Pandrup Kommune I Pandrup Kommune tog man for alvor fat på problemerne omkring arbejdsmiljøet for renovationsarbejdere i 1995, da Arbejdstilsynet meddelte de lokale renovatører og kommunen, at det var nødvendigt at overholde reglerne på området. Dette skete ved, at både kommunen og arbejdsgiverne fik et påbud dels om at håndhæve regulativet og dels om, at medarbejderne skulle benytte sig af tekniske hjælpemidler i forbindelse med afhentningen. Teknisk forvaltning og udvalg drøftede på en række møder i løbet af foråret 1996, hvorledes problemstillingen specielt i sommerhusområderne skulle håndteres. Beslutningen blev, at sommerhusejerne i de tilfælde, hvor Arbejdstilsynets regler ikke kunne overholdes, skulle flytte stativet frem til skel. Forvaltningen fik i forbindelse med beslutningen om valg af metode en tidsbegrænset stilling i 2 år til at forestå implementeringen af de nye regler i sommerhusområderne. Pandrup Kommune udsendte sammen med opkrævningen af ejendoms-skatten i januar 1997 et brev og en pjece til samtlige sommerhusejere, hvori man beskrev problemstillingen, samt hvilke regler der skulle overholdes, og hvorledes dette kunne gøres i praksis. Derudover gjorde man opmærksom på, at sommerhusejerne i tilfælde af problemer kunne kontakte kommunen for hjælp og vejledning. Udsendelse af breve og pjecer blev gentaget med en omdeling i sommerhus-områderne lige før påske i 1997 som en påmindelse til dem, som måtte have glemt problemet. Årsagen til, at brevene og pjecerne blev omdelt i sommer-husområdet, var kommunens erfaringer med, at mange sommerhusejere kommer i sommerhuset i løbet af påsken for at gøre huset klar til brug. De 2 udsendelser af informationsmateriale resulterede i mange henvendelser. I en periode var 3 personer i Teknisk forvaltning beskæftiget med at besvare telefonopkald fra sommerhusejere, som ønskede vejledning eller besøg af den kommunale konsulent. Konsulenten var i løbet af sommeren 1997 på en lang række besøg hos sommerhusejere, der ønskede hjælp til placering af stativ eller indretning af adgangsvej. Mange var positivt overraskede over den gode service, Pandrup Kommune udviste, og alle problemstillinger blev løst efterhånden. Pandrup Kommune vurderer, at mange problemer er blevet løst, fordi der har været ydet en stor service og assistance til løsning af de konkrete problemer, som de enkelte sommerhusejere fik. God information om problemstillinger-ne og en fornuftig dialog med sommerhusejerne er afgørende for opgavens succesfulde gennemførelse. 9.2 Gørlev Kommune Gørlev Kommune er beliggende på Vestsjælland med sine ca. 3.300 sommerhuse ud til Storebælt og Musholm Bugten. Generelt er der tale om ældre sommerhusområder, som har vanskelige adgangsforhold pga. meget smalle veje og tæt bevoksning. Gørlev Kommune udsendte information til grundejerne om, hvorledes de nye regler for afhentning blev, og hvilke forhold grundejerne var forpligtet til at bringe i orden, for at affaldet kunne afhentes, herunder beskæring af beplantning langs vejene. Problemerne med vejsyn og krav om beskæring af beplantning havde et omfang, som Gørlev Kommune ikke kunne løse straks, og man ansøgte sammen med entreprenøren, som indsamler dagrenova-tionen, om tilladelse til indsamling med ladvogn i de områder, som ikke kunne overholde kravene. Arbejdstilsynet i Slagelse gav entreprenøren denne dispensation frem til 1. april 1997. I den mellemliggende periode blev der afholdt en del vejsyn, og der blev foretaget beskæringer på hovedparten af tilkørselsvejene. På enkelte veje var det ikke muligt, at vejbredden blev tilstrækkelig stor til, at renovations-bilerne kunne køre forbi. På disse fik borgerne valget mellem, at kommunen kunne ekspropriere, eller der kunne opstilles containere for enden af vejen. Flere grundejere valgte løsningen med opstilling af containere. Denne ordning fungerer ved, at beboerne får udleveret 1 års forbrug af sække og efterfølgende selv bringer affaldet til containeren, når sækken er fyldt. Containeren er en 600 liters glasfibercontainer med lås, hvortil de berørte grundejere har nøgle, således at andre ikke har mulighed for at aflevere affald.
|